»Vanskeren".
s Ialvugentlig Nyhedss og Optisc
aingsblad for det hauste Fort
i A m e ri k a ,
UYHIVIL CI
UAXISU l«l"l«ll. l«l«lkl«. ll ’ SE.
Haus« JML
,Danstueu«« uvgaar hvu »Juk« cg .mdag
Pus pr. Muqu
’ Ost For-neb- Smter 81.50. Udlandex s tw.
Bleibet bemlei i Fokskud.
Isstiling, Bemlinq, Abtegfefotandting as
endet angnoenve Blut-ist arm-sent (
DAN lsil LchL PUBL. HUUSIL
Man, Mbr.
Urban-u A. N. Auf-usw«
Ille Bidmg m .Z«a::ste:en«s Jndhold:
Ifhsnttlnmer Korsemondancet og Artikm
I mlwek Au, he».s avresseret ·
A. M Muhmen, Wur. Rohr
Istered St the Post Office at Alt-M Neb»
is second ltlus market-.
Advektisins Rates made knovs upon
Optik-! Ton
«.,Dani keren«
Ums feudt til Substribmtet mdtil udtryks
Ist-s Opsigelse modtages as Udgivenn, og al
Isld et becalt i OperUISstemmelfe med de
Fokenrde Siena-s Posnovr.
Zur Latium cum-endet fig til Fou, du
nimm i Blodet, enten for m ksbe hoc dem
Un for at faa Oplysning out det svei send-,
W de altkd omkale, at de sag spendie
Isutet i dem Blut-. Der oil scr- m Ia
IUI Nym.
Afholdssagen.
Sluttet.
Og hvad nu Vinens oplivende Evns
angaar —— man har længe undeet six
even at den syntes at have en saa
dan Evne tun indtil et vist Punkt
knen naar man saa drak mete, blel
Virtninaen den modsatte; det gis
nedover, man blev vtøvlet og tung
og Stemningen blev alt andet en:
lys, og Selslabets Fysiognomi ble1
singt, ja raat. Hvorledes den san-«
me Drik kunde have saa højst sor
statllige Virkninger, det sorstod mat
itte. Nu fotstaat man det: Det hels
er en Forgistning fta søtst til sidst
Giften, Altoholen, angriber forst d
sineste Celler og Nerven s. Eis. d·
saataldte Hæmningsnerver. og lam
mer dem. Naar Hiertets Hæmnings
nerver lammes, slaat det hurtigcrt
end sor; Blodet strsmmet en rasten
gennem Aaretne, og man bliver met
livlig og djerv; men Hiertet lide1
under det sorcerede Akbejde. Allereds
et entelt Glas Bin angriber ogsac
Hjetnens HæmningsnervetF Selts
ttitiken slappesx man blivet dristig
tender itke længer tlatt sin Be
arcensning, slipper sig los-. Et Glas
til, og man lan holde Taler, on:
man ellers er aldrig saa dum og sor
tnyt; so, nu gaar det, Ordene sw
der saa let sra Leben, man sor
bavses over sin Veltalenhed vg —
vtpvler, hvad de andre staunen
hvis de ille selv er tonnnet ligesaa
langt· Endnu et Glas, og man bli
ver en hel Kar, Polititer, Diplomai
o. s. v.; man lan lese de vansleligste
Spsrgsmaal og stinner bare itte
for sit Liv, at ikke Ministeren for
staar det der, som et saa soleklart.
Nu — man tan smile as dette. Men
Sagen hat en meget alvorlig Side,
som jeg ilte indttcengende not kan
lægge særlig de unge paa Hinte:
Naar Selvtrititen er slappet, san
er man dristtg, saa tør man baade
sige og gin, hvad man, suldt ædrn,
aldrig vilde have sagt eller gjorl:
og saa mange, saa mange gik i en
halvt Rat med paa de farlige Veje
og saldt saa dybt og bærer Livet
igennem paa Stummen og Angeken
O, vogt dig· for Binenl Alletede
Salomo stget: »Se ikke til Bitten
lwot rsd den et, hvotledeg den per
ler i segnet, hvot glal den gaat
nedl Jtlsidst stal den bide som en
Gange og bngge som en Hugorm«
Cctdsfp 23, 81. M. Ja, tilsidstl
Thi naar man dritter mete, anget
bes assaa de gtoveee Retverx nn
bildet Jungen M, Talen trag og
Mar, seyen- vatlende, sont vi alle
Mist-M pstiWllggermank
hellige Pligt at befvare sm Kraft og
tiære fuldt vaagen til enhver Tib?
Disfe Dritte, ogfaa Vinen, for
torter endog Liver, idet fer den mo
derate Brua fortorter Gennernfnitgs
leoetiden. Det bar Livsforsitrings
felftaber lært os- nied en absolut
u«1ngrit«elig Ztatistits Todelighed.
List ftort engelst Selftab bar frem
lagt soin Resultat af 88 Aar-J Er
farina, at i Gruppen af absolut af
holdende forsstrrde initraf der 203
U fckrre Dodsfald end iblandt de
moderate Drittere iTrantere for
sitres itte). Dersor forsitrer nu man
ae Selftaber Totalister billigere ens?
andre; ogfaa et danft Selftab bar
jo nu begnndt dermed.
Men bat oi da egentlig Loo til
—«og bar oi nogen rirnelig Grundi
til —— at bruae det, iom tan for
torte vort Liv?
Og dette axrtder ogsaa Vinen. En
anset, nu afdod enaelft Lage
Richardson figer i en Bog, oversat
3079 af en danft Distrittslaege
Schousboe under Titlen »Nutidsings
dommen«, at der itte er korrekt at
sige, at en dritter »bare« Vin, en
anden loher storre Resito, idet han
dritter Øl eller endog Brandeoim
,,de dritter alle den famrne Fare«.
— Den samrne Læae sigerz »in-is
Dyrene drat, liaeiom Mennesiene,
vilde vi fnart intet Dur have, soin
tunde iærnrne5, intet, fom tunde ar
bejde, og intet, fom tunde spise·«.
Aa, gid Menneftene her itte var ufor
nuftigere end Donne!
Saa er da itte bare Mist-ragen
lfarlia, men oafaa den moderate
Brug. Dr. med. Poulson siaer end
og: »Den faste Stot af Druttens
»« holte, ethvert Land har, spiller tun
Ten meget liden Rolle i den samlede
« Stade, Altohot tilfojer et Folt . .
l Det er den stille pyntelige Vanedrit.
’ Massernes jcevne thoholisering,
T fotn er farligst for et Folts Frem
i gang Paa alte Felter, i legemlig osg
ii aandelig, i intellettuel, i moralit
E og i otonornist Henfeende.'«
Men er dette saa, da er der i
Essandhed Grund til at vaagne i
i Danmart og tage op et energist Ar
bejde her. Jeg vil nodig sige noget
nedsættende om det Edle, tætte, dan
) ste Folt; der er faa rneget godt at
T sige om det. Men naar jeg ftal tale
Tom denne Saa, maa jo Sandheden
vsiges: Der drittes forfcerdelig me
Eget i Danrnart. Jeg ved itte, oin
sDanmart har forholdsvis faa man
ge stere Drantere end andre Lande.
Men det jævne Forbrug et faa gru
fuldt stott. Medens der i Norge nu
« drittes tun lidt over 1 Liter Bren
devin ta 100 «;) aartig pr. Individ,
drittes der i Danrnart ca. 8 Liter.
Danmart, fom ellers staat saa typi
i Staternes Ratte, staar her og med
Henspn til Antallet af Setvmord
tde to Tina folges ad) daarligft at
alle Europas Stater.
Hoad er itte dette for en alvorlig
Sag bare i stonoinist Henseende for
eders Land? Der staat i et viden
ssabeligt Bart, at Danmart i 1901
gav ud over 60 Mill. Kroner fort
Altohol. Over 60 Millionek! Jea
ser, at man i Rigsdagen har, som
rimetigt er, vanfteligt for at faa
Ptads i Budgetet for 17——-18 Mill
Kroner til Mititærvækenei. Men
man bar Raad til at g:ve ud over
det tredobbelte til Altoholt Og saa
alle de af Altohol forvvldte Udgifter
i Sindssygevekfenet, Politiet m. m.!
Og hvern tan beregne endog tun den
stonorntste Verdi af alle de tpitdte
Arbejdstræfter og alle de tneettede
Mennesielivt
Prof. i fysiologist Kemi i Basel
Dr. Bunge siger: ,,J Follettagenes
fredelige Bæddetamp vil den Rase
ubarmhjerttg btive traadt under
stdetz der itte vit give Slip pas
Altoholenk Det Ord inaa hattet i
Danmart.
Man maa i Sandhed andre sig
over, at det trodi dette staat i mange
Deutunder saa godt til i Danmart,
som det sitt En at Grunde-te det
ttt er vistnok deu, at Ich-indem bm
dritter tidet Zenk, M spindetue
Jus tm Meist-met Mit- mon
« Unta- af Sinnlysci as W
btyseke J da vtlde have! Dritt-I
biss Mk mtsier pas-a M M
tlrt Syn her! Lndets Fremtid kn.
ligge c deres Haand l
Men det er ilde not, som det er.
Og jeg tror, J vil se det sont en
Fædrelandstærlighedens Pligi at
arbejde energitt for at lofte eders
Folt oq give eders Land en hæderliJ
gere Plads i Itaternes Ratte, end«
det nu har. Men det kan alene ste»
med virtelig Kraft ved at gaa per
sonlig med i total «.)lsholdsarbejdet.l
Er der itte ogsaa andre Midler?
Vil itte hoj Bestatning og strengere
Loobestemmelser hjcrlpe? Jo, ganste
visi. Vi bar begae Dele i Norge.
zij Bestatning hierer lidt, dog
not saa lidet. Langt heldigere har
de strenge Lovbestemtnelser virtet.
Vi tan stundotn here vore Modstan
tere i Norge stgeI ,,J tager det sor
tcrt med alle disse Forbud; Dritten
lsliver værre: gar alt srit som i Dan-v
:nart, saa bliver det bedre!« Nei, vi
vetatter os. Vi har engang haft det
srit sont i Danmartx da var ogsaa
det aarlige Brcendevinsforbrug som
i Danrnart nu, ca. 8 Liter pr. Jn
.divid! Det var omtring 1840. Saa
sitt oi Brandevinsloven af 1845, ozt
inart var vi nede i 5 Liter. Saa
fit vi Samlagsinstitutionem der
samnten med et energist Asholdsars
beide bragte Forbruget ned i 3 L,
ja 1.5 Liter. Og nu bar Vi faaet
Ret til at nedstemrne Samlagene,
der itte virtede helt efter sin Bestan
tnelse: det hat vi gjort flereiteds; i
min By er Brandevin absolut ittc
at saa tobt lovlig, og Øl- og Vin
salg er sorbudt fra Lordag Eiter
middag Kl. 1 til Mandag Morgen
Kl. 8. Lg iaa trtn vi i Norge ned
i et Forbrug af ca. 1.1 Liter
J maa faa lignende Love i Dan
mart; en Gist maa itte være sri
Handelsvare, men dens Salg maa
otngærdes med de strengeste Regler.
Men de totnmer itte as stg selv; slal
J; faa dem, maa der et energist Af
holdsarhejde til: de tomnier tun i
Kraft as en stcett Opinion. For
hver en, der slutter sig til vor Sag,
ltliver den Her storre, sont oil satte
de strengere Love igennem.
Saa er det da ogsaa tlart, at tun
ved personligtsAfhold er man med
at formindste Forbruget as Alto
hol. Den, der selv dritter, omend
moderat, yder sit Bidrag med til,
at Danmart her hat en saa lidet her
derlig Plads. Selv ved den mets
moderate Drit stotter man ja ogsaa
Drittestitten. Men det et Dritte
stitten, som bærer hele den sorsærde
lige Drittetrasit. Vcet med Dritte
stiften! Saa falder ogsaa Drittetrasis
ten. .
Er saa itte dette en god Sag? Vil
du saa itte vcere med?
Nogle siger: Jeg stulde gaa med,
hvis der var Nsd paa Færde i min
sinds-; men det er der itte. —- Mon
det er mange, sont ikte i sin Kreds
har en saldenZ Men am saa var,
udvid dit Shn og dit HierteL Din
HLreds er dit Foll! Og det har
mange saldne· Bliv med for dit
Falls Skyld!
Andre vil vcere personlig med,
men itte gaa ind i nogen Forening
Nu, Ære vare det personlige Af
hold! Gid mange blev med omend
tun saaledesi Men her maa spre
ninasmæssigt Arbejde til, s. Eis-.
hvis noget stal haabes udrettet paa
Lovgivningens Vef. Saa har J i:
pgsaa »de forenede Bryggerier« og
maasie andre lignende tapitalstcerte
Stormagtet; de maa irr-des as de
sotenede Asholdsvenner. Hvad tan
ogsaa den entelte udrettes Se f.
Ets. Kann-en mod Tubertulofen,
ivm nu er oppe; hvad udkettek en
enkelts At der her maa Forenings
mæösigt Atbejde til, forstaar enhver.
Men det er ligesaa nsdvendigt i
Lampen mod Alte-hemmen Der
er saa mange sorsiellige Afholdsfor
eninger i Danmark nu; enhvee maa
tunne sinde en, sont passer sor hani;
og saa maa de alle staa samtnen i
KEkaghkd i den stellez Kamp mod
den scllei Wende
Jeg Wes fertig de minn- tet at
me need i denne Kann-. seen da
suec jeg ttlsidft W de to wesent
M hemmt-»W, spm Hm
gecdende fes kristeltgt holde Tote-l
afhpld slkidet mpd Iesu WPOL
is des Leider Ist-d den« Msiekige Zei
Etsempel er ganste vist forpligtendes
for atle Tiders Kristne i det teligipse»
og etifte, men dog itte i disse ydre
Ting, fom stifter nied de stiftendel
Tider vg. reitet sig efter de forftellige.
Landets Kaar og Klima ost Der
er jo ingen danst Kristen, som sindet
fig forpligtet til at ligne Jesus i.
Ets. i Mad og Kleider-. Jesus fpthH
Olie paa Brodet; J spiser trngtj
eders gode danfte Sinon Jesus git
med Eandaler paa de bare dederH
men det vilde nu itte bekomme edssr
godt i Vintertulden: J foretrætler
Støvler og Stromver. Men book-«
for da se Sagen anderledes, naaH
det gcrlder Dritte? Dei at han i sit
Land og paa sin Tid nod Vin, for- .
Pligter dog itte os i vore Land-«
rq i vor Tid til at dritte Bin tJegs
rører itte ved Nadverem der hat Je
sus anordnet Vin, og han ded, heter
for lian har gjort det. Kun vil jeg:
pege vaa, at vi burde gpre alvorligH
Foriog paa at faa regte Druevin til;
Nadvcrbrug). —- Men hvis nu ende·»
lig nogen vil være paastaaelig Ig
holde fast ded, at i Dritte maa vi
folge Jeiu Etsempeh stpnt vi itie
gpr det i Mad og Rlcededragt, faa
vil jeg sige: Gsr Alvor af Sagen!
Folg yans Etseinpel yettl Men da
maa du itte dritte Brendevim dei
bar Jesus aldrig druttet. Og itte
DI; det har han heller itte druttet.
IOg nceppe not Vin; thi vore almin
Tdelige saataldte »Vine« , Portvin,
Sherry, Madeira o. l., har han hel
ler itte smagt. Nej," stulde Jer
Etscinpel vcere fotpligtende her, sag
maatte vi med ije og Betostniug
staffe os Edle, regte Druevine frei
iVinlandene; ncen det falder jo dog
sitte nogen af vs ind som tristelig
Pligt. Vi folget visielig Jer Ets
empet bedie, oin vi med aabent Lxe
for vor Tids Nod bringer i Rettig
khed ethvert Osset for at betæmpe No
Iden og lsfte vort Folt. Vi tcrnter
ingenlunde dernied at ville »gsre d:t
bedre end Jesus felv,« fom nogle
lmener om os. Men det vilde dog
Jvcrre adsurd, om vi for at undgaa
»den Fare ftulde af og til nyde lidt
",,Vin«, sont itte engang er Vin. »
Og nu den tristelige Frihed. Ja,
dersom jeg fagde, at enhver Kristen
var forpligtet til at vcrre Tatalitt,
eller endog at han itte tunde frelseg
uden dette, da maatte de Kriftne reife
sag imod mig og hcevde sin tristelige
Frihed: »Alt er mig tilladt". Men
det Tiger vi jo itte. Bi hcevder tun«
It netop i Kraft af vor tristeligei
Frihed har vi Lov til at viere Tata
litter; har vi Lov til at nyde, saa
inaa vi dog ogsaa have va til at«
lade være at nyde. Og vi henstiller
til enhvers Hierte og Forstand, om
der itte stulde viere stcerte, ja for
Rristentcerligheden overordentlig starr
te Grunde til i vor Tib, da Dritte
riet er btevet en Folteulytte omtring
i Landene, at være i absolut Af
hold, det eneste fuldt tonletvente,
med i Kampen inod denne Ulytte.
Lad os lcese Avostelens Ord helt udx
,,Alt er mig tilladt, men itte alt er
nyttigt; alt er mig tilladt, men itte
alt opbygger". tl Kor. 10, 28).
Vor Tids stcette Dritte er itte nyts
tige, men ftadelige og fatlige; og de
bygger intet godt op, men river ned,
tan rive ned det bedfte i os og
iblandt os og volder Ødeleeggelser.
hvis Spor vi ser overalt, og hvis
Omfang ingen tan beregne.
Der indvendes ogsaa, at Totalaf
hold friiter til Egenretfcrrdighed, at
just de ivrigste Totalister itte gaar
i Kitte o. m. a. Lad mig fpsrgu
Git disse Folt i Kitte, ist de blev
Totalifterls Da fsrst vilde der viere
noget ved den Jndvending. Man
tan dog oel itte fra triftetigt Stand
punkt vente, at Afholdösagen stal
gsre Fvlt til Kirtegcengere eller end
og til Kriftnel —- Og Egenretscri
dighedenl Ligger der itte i alt godt
en Fristelse til Egenretfcerdigs M
tage sig af fattige og syge, at viere
med t Nitsch-new at gaa i Kirte —
tan det itte alt trifte til Egenretfcers
dtghedt Bi faar have Muene aalme
for den Fare og bede Sud om Raade
til Mc at falde i den; men vi maa
bog Mc for at undgaa Genuss-k
dtghedsns Fare bltve totalafholdende
i at site godt!
Es AMIUWM ev gvd Sag, soc
tom og blit- medl Og fertig J
We M- I met i Jet- Rai-ist
W We IM M, at m
Men nu hat J jo i Danmarl ialJ
l
fald eet Afholdsfelsiab, som hat stil
let sig afgjokt paa leistelig Grund.
»Det blaa Kot-DE Faa da dann-l
en Underafdeling deraf paa dit Sted,««
og virk saa der i din Itelfeks Navn
og i hans Kæklighed, i Fred og med
de andre og for det samme Maal
som de og for et endnu hpjete Maal:
Sjæles Frelfe ved Guds Naade i
Kristus! Gud velsigne del danfle
Kristenfoll til at lage et start Tag
i denne stote Sag! l
Er Afholstagen en god Sag —
og jeg faar den ikle til andet, book
dan jeg end fnur og vender den —,«
flulde det da ille ligge færlig net.
for Ptcestetne at gaa med og gaa i(
Spidsen?
Jeg vilde lunne fotflaa det, nm
man vilde sige: Sagen et slet, en
er nlristelig, den er imod Jesu Els
entpeL oq derfor vil jeg betcempe dec:
as al Magi. Del Standpunkt vilde
date flatt, men vistnol saa uhold
bekl, at jeg endnu ilke hat teuf
fet nagen, fom aabent hat vedlendt
sig det.
, Men at sige, som mange siger:
Det er en god Sag, og jeg ausser
Guds Velsignelse over Arbejdet; men
jeg lan ille gaa med, thi det et imod
Jesn Eisempel ——, det er baade saa
uklart og saa uhcldbart, at del umus
lig ladet sig hande.
Nu da — faa lom og bliv med,
alle som elsler sit Falk, og alle som
elsiet Kristusl
Del lau ille væte Guds Villie,
at Stotmotderen langer sial kafe
uhmdret iblandt os. Han hat gjokt
Stade nol; han bot ille faa tage
flete Liv, sdelægge flete Hiern, tæte
ftæll paa vore Falls skonomiste
Evne og aandelige Kraft. Han maa
ille længer faa gaa los iblandt os.
Lad os reife os imod haml Lad vs
ftaa samtnen om at faa bundet hatn
med saa strannne Baand som mu
ligt! Lad os prsve at faa taget Li
vet af hom, denne Foltefjende og
Follemokder! Lad oö — jeg lror faa
nist, vi hat Ret til det — reife oö i
hellig Beqejslring og sige: Den
state Morde-: flal ds, Gud
v il det !
-«-—— -—-—-·I.-- —-—-—-.
l
Tit JapansMisionens
chuec.
Folgende Brev fra Past. N. Han
sen, Missionær Winthekg Svogek,
modtog jeg i Gaat og meddelet det
ordlydendr. Dei bringet jo Budfiav
om, at Missionckk Winther med Fa
milie er vel landei i Amerika. Jdet
vi bydek dem hjertelig Beltommen,
vil vi udtale del Haab, at deres iilles
Maja, med Guds Villie. snart man
blive rast Red.
d si- sit
Oregon, Wis» d· 26· Mai JLML
Ziæte Pastot A. M. Andetsen.
Guds Ftedi
J Afteg Kl. 8 modtog jeg Tele
gram fra Tacoma, Washington, fta
Pasior Winther. Han med Familie
et lige ankommen; men dekeö ca. d
Aar gamle Bam, en Pige, Maja, er
livgfarlig syg af Lungebetcendelsez
han siget, at de umulig lau reer
tangere med hende for Tiden.
Tænkte Du iunne snsie denne Op
cysning for »Dansieren« for vor
Ririeg, vor JapansIRissions Abn
ners Litle Saa hurtig Bedring,
vi haaber, maa indttcksse, refser de
direkte til os.
Ftedens og Karlighedens Hiler
i Jesu Ravni
(
Din ford.
N. H a n s e n.
Bote Binde.
Det vax vist bedre at stasse nogle
gove, læfeværdige Artikler til vore
Blade end strive om dem. Erin
drer, at man hjemme i Danmart
streviaa megetom »Kr. Dagbl.«,
at Ledelfen for Bladet maatte sige:
»Send os hellere Abonnenter og
gode Artiklexy ellers dar maner
Bladet as bare Omsorg(!)«
Alligevel vil jeg tillade mig et
Par Bemerkningey bog ikke vm
»von Blade«, men kun om eet as
dem, »Dansteren«.
Naar der er Tale —som i den
icnere Tid — vm at forandre »ch.«
til et blot sitteligt pryggelseös
blad, vil der vist viere gydt at trenkk
to«Tqtzge, fsr her ster Forenvring
idqn Reming. «
ways noqu Aar sidtzn Hltzv DIE
til " Su« M seminis km
Folk Instede et saadant Blad, Guds
Rige krcevede det, Stridtmaatte
tageö, saa lId Melodien. Nu en
ster man fra flere Sider at freue
den ud af Werden Se, det er
Svingning! Blot man nn ikke bli
ver spimmel, thi da kan man —
ifølge scedvanlig Virkning —- imct
gere.
Personligt klarer jeg inia not
nden »Dir-« som atmen politifk Nu
hedsblad, thi ogsaa jeg lcesck et
Dagblad, endog et af Landetss
bedste. Gennem det ladet icg
Tankerne gaa nd i den vide, vide
Verden for at tage en lille lialv
Time iVerdenshistorie af senefte
Taro. Men ikke alle gar det. En
Tel af vort Folk lceser ikke Engelfk,
og mange knn saare tarveligt. Ter
er icke fau, fosn feger den-s Lplnss
ninger om, lzvad der sker i den ftore
Verden, gennem den dansbametis
kanske Presse. Jeg kender flekc,
for hvem ,,Dsk.« gar Tjenefte i den
Retning.
Saa er der Damnark, »e: lcdet,
fattigt Land«, for lidet tilat komme
ret meget nied i de store Tagblade,
som udgivesiAmerika, men dog
rnmmer det herlige Sinne Tet
er viftet daarligt Trcek i Folkekas
Polieren at glenime den Rod. book
af man er runden, hvad Falke
Ystamme angaar· Sandheden er —- ·
»og det er ret —- at mange vil blive
ved at vende Tanke og Lje over
Ldet store Hav og vente Bnd fra det
kære Land, livor deres eller deres
chedres Vugge sind. Vil»T-ik.«
Title bringe Oplysninger oni, hoad
der rerer sig—kirkeligt, socialt, po
klitisk-— i Danmark, faa vil jo andre
danst-amerikanske Blade.
Hvorfor ikke lade »Ist-« fortsæts
»tende gere Tjeneste paa de ncevnte
LOmraader og faa tillige bringe
iSædekorn fra Gnds Rige til
Hinte og .Hjein?
l Financieltl der trykker Skoen.
Ja, mon den nu ger? Maasse,
lad gaa. Men kan san de gode
Folk. som Inster Reform, give klar
begrundet Forfikring em, at det
nye alsidigsidealeskittelige Opbygs
gelfesblad vil klare sig godt finan
eielt. ja give et lille Qversiud til
Pub. Husetä GceldP Kan der ge
red, gaar vi maaske med, felv om
der er lidt Svingning.
Chr. Haufen,
Kenvsha, Wis.
- - --, -4—
«Fokflagsret.«
Past. A. M. Anderer stal have
Tat for Lplhsningerne om de par
lamentariske Regler for at stille For
slag ved offentlige Moder. Man
kan altiaa foreslaa fokskellige For
andringek til det foreliggende For
ilag og stille Ændringsforflag om
samme Sag, men heller ikke an
det; selv om de laldes «Subftitut
forflag«, maa de holde sig inden for
denne Ramme. Det er »fair plah«.
Men at stille et Forflag, der er di
ametralt modiat et foreliggende
Forflag, som er fremlagt til Dres
telse og Alstemning, det maa altfaa
voere at overtræde de parlamenta
riske Regler. Gom! lad det blive
ihukommet.
Pastor A. siger: «Selv om det ek
vg vil være Reglen, at Komite
forflag gaar igennem.« Jeg for
mit Ver-kommende ncerer intet san
dant Zuste og har ikke haft det for
Sie-. Jeg venter tun, at enten et
Forflag kommer fra en Komite eller
fra en enkelt Person i Moder, bsr
der have en retfeerdig, parlamenta
risk Behandling, saa Trøftelfen og
Afftemningen, og ikke momentane
Modforslag, bliver afgørende for
Forslagetö Vedtagelse eller For
kastelse. J. M. Han sen.
III
Anm. Til hvad Pastor Hausen
kalt-er et «diametralt modsat« For
slag stal jeg tillade mig at anmarsc,
at ogsua et saadant Forflag, saa ret
jeg weitaus-, indbefattes under
»Ændringöforslag«, blot det an
gaar iamme Sag iom det oprins
delige Forslag. Dette ihnes mig
at maatte vcere Meningen as ist
gende parlamentariike Bestemmel
le: »EtÆndrig-forslag kan gvdt
forandre Meningen af det oprindes
läge Forslag til det modiatte eller
strive lmvd et anbet, der alles-ehe
er Uhu-set- men det man staa i
Forbludslle med Judholdet af set
»Mens- Fern-«
. I M. Il
J
