Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, February 06, 1906, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    IT
..x2anstkeren«.
et dawugxtntlig Nyhckcs- oa Lplyzs
magst-End fass Ept Nisus Js«
i It n: ssi i l·.:,
DANDH I.I ku, H til-. 11 HL
««t.«-1I.Iktlft.« tisostEt :-«-(- CI -".- im IF ,(-t-«’-(IS
t-«-.-:. H stumm-.
ese Immer-- Ehiec 5157 Uemnoes -200
Moos-i den«-des s Je intud
Bestimmt Bei integ. Adiesscmandtmg pq
ander estiq.··«.-ndk M xdsi a wie-ej:
1)A.’s1:—ti I-l·111.i«Lft-i«.lj»i«d13.
.-«««.-.1n. Jst-pl
- Axt-tun It :·«e. List-mein
Ase "!«’;I.it.x .i «Liu-sk—.-Ien«s Jndbnls
Ishelnvuuzku nouhmsnmznm tsg Punkte
It enhon If - Li- ou not-Hierei
21. M Ist des-u, Ihn-, ffLebt-.
Insel ut Use Post Utlttrr est Blatt-. Nest-»
Usecunc til-w t:.u·.!- k.
«Aelvekusime liste- mscle laws-s not-s
Ippljcsslun.
«..Danfkeren«
Utvet jmdt ul Ssidmivsnter invcit udttyk
W Opsigelte moongkss at txt-Murme, og as
Held et bemit I Evesenäitenuuctse med de
Jan-irre --E.:«u,s-5’1«nniokse.
Isat Laterne benveisdsr Im nt Ists du
Ismene i Brutm, engen for m tshe hoc dem
esei for at faa Lptygning om der even-siede,
W de alnd ismmle· at de san Umrisse
Ientet i dem -:-lud. Dei oil date ttt sen
pis Nym.
Mcddelelfek
vm
Pastot M. C H. Rades Sygdom
i haus sidste Lenkern-,
hanp Tod og Begkavelsr.
J de sidste Dage i Oktober 1904
afholdtes et starke Mode i Zions
danste Menighed as North Dakota
Kredsem Foruden andre fremmede
Pkcefter var Pastor Rohe ogfaa til
Stede og deltog i Moden baade ved
Samtale og Predikerk Den sidsie
Modedags Aften predikede han og
var livlig og glad. Hen paa Nat
ten blev han noget fyg. Den til
taldte Lcege etklcerede, at det var en
ondaktet Nyresygdom (btight diceafe),
der maaste havde vceret i Anmerch
25 Aar, der foruden andre Virtnin
get ogsaa bevirkede Bevidftlsshed,
saa han itte kendte sin egen Familie
Paftot Rohe var 20 Mit fra Hieni
met hoc en Familie, hvor han maatte
blive, til der indttaadte saa megen
Forandting, at han kunde toteä
hieni. Efter tre Ugers Fort-b kom
Bevidftheden delvis tilbage. Der
viste sig« at Sygdommen havde soc-k
tet häns Aandsevner noget, uden
at have siadet hans Zustand Han
knnde tate om Personer og Ting«
ban var tendt med tidligere. Han
knnde tale om sm Ungdomstid i
Danmark, hans Soldatettid, bang
Rejfe til Amerika, hans Studenters
tid og hans Bittsomhed paa de for
ftellige Steder i fokstellige Wenig
hedee. Det mætkedes, at hans Hu
tommelse ikte kunde gste Tjeneste
som tidligere. Han havde vanskeligt
ved at genialde Navne i sin Erin
dting. J Samtale standsede han
undertiden ved Navne og Genstandi
og sagde: «jeg kan ikke sige det«·
Naar san Navnet eller Sagen bler
mut. kunde han udbtnde: »ja, san
et det«. Siden Sygdommens fstftt
Udbtud var han betsvet Evne til
at lese. han maatte have andre ti1
at lese for sig af Bibelen og Ny
hedsbladenr. Han var interesfete
t, hvad der foregik i Kirken og Ver
den. Han var ikke i Stand til a
lede hukandagtem Nu og da kund
hqn lese Herrens Ben. Ved er
KWlse i bunt tidligete Kaki
tutde dem ille paatage sig at last
et Pest Vers af sit-elen, ligeson
hcn des vor stdste JuIefeft ikke kund·
"sdlate Getos-Orden Eber er i Das
e-, Me- fidt Dei paa- net
Haft-o —q-s-s-—.-.
wssuc
- Stute frei de Menigheder, som Pa
.- tot
, saavel som fra Trinitatis Menighed.
ter. Han var interesseret i alt
cmtring Hjemcnet.
Paitok Rohe var til Etede ved
Eiteraarsliredsmødet i Ebenezer
Hiläcnigbed Lan aflnxde et icrt Vidi
negmicd on tedede i turt Von on gldei
dede sitt hjertelizit under thzodet
Da Vinteren inne ind, mantte
tzan holde ssg inden Teile, lwilket
gierde ham Tiden lang. Hart ind
tog stadig fiu Plads med Familien
i Kirten; ligesoni ban ogsaa deltoq
i Menighedsntøder og paatalte, hvad
der laa ham paa Hierin Han til
bragte Juletiden i Hjemmet Ved
Nytaarstid aflaade han et to Ugers
Bespg i Trinitatis Menighed i Kie
ten, hos Venner, der for Aar tilbage
hat vieret hans Menighedslenimer i
Minnefota, og ellers otnlring hos
ttistelige Venner. Helligtretongerdag
ufholdtes der flere Moder om Hed
ningeniissionen paa Brorfon Hei-—
stole, hvot Pastor Rohe var til
Stede og anbefalede at elste den og
yde til den-s Fremtne. Ved et Ung
domömpde i Kirlen tilsiyndede han
de unge at give sig hen til Jesus, og
fortalte, hvor lyttelig han var, da
han sprft lunde tro paa sin Falsch
Han blev spurgt, hvordan han nu
havde det; thi det var jo længe siden«
den Begivenhed fandt Sied. Han
sporede da, at dan var niere lykle
lig nu. J de triftelige Venneltedse
fplte han sig overmaade lyltelig.
Han mente, han var bedre, og streo
et Brev til sin Hutten, et til en
Stifter i Australien Tet sitevne
var usammenheengendex men ban
menle, de tunde vnot forftaa det,
sont de jo ogssaa"gjorde; thi det var
Ytringer af Kerlighed om det
manglede i Saminenhæng.
Efter omtrent to Ugerg Bespg i
Trinitatig Menigbed koni han hier-:
den 15. Januar om Aste-im- Hart
havde kort i en Slcede R Mil og var
noget told Han blev opvarmet oq
svisie til Aften sont scedvanligt Han
fov roligt dele Natten og stod ots
den nieste Morgen og llædte siq felv
paa, gik omtring en Timestid satte
fig ved Feolostbordet samtnen med
den Ivrige Familie orntrent Kl. li
og spiftr. Under Maaltidet ind
traadte der Forandring ined beim.
Han fil et ledt Anfald af Kamme
faa han af Huftru og Born maatte
dfælpes frei Frokostbdrdet til Senkt-T
Streits han var tonimen i Sena»
udvifte han fvage Tegn paa Bei-Wit
bed, ellers var Bevidftheden both-.
Han havde surrte Krarnvetrwlninnef
i den hsjte Side: Lacgen blev til
taldt, ftillede Kramven, men mer-Je
at Dødsstunden var nat-. Han losi
stille Dagen igennem uden at tale
og elleks vife Tegn paa Bevidfthed
til Kl. 8 Alten den 16. Januar
Hans hustru ftod ved Sengen en
fagde: »Na gaar du til Jesus-; nn
vil Englene fore dig til Himlen...
Lan gjorde en Bevcegelse nied Hode
det, sont ban havde forstaaet og be
czceretx lwad hun fagdr. Dermed nd
aandede han dlidt og stille·
Dsdsbudstabet lom uventet, da
ban lige til de sidite 24 Tinter havde
scerdedeö idlandt os og verret boite
fra Hjemniet
Den 19. Jan. blev Pastor Rohes
Legetne under stor Deltagelfe og led
saget as et særdeles stort Folge stedet
til Hvile paa Bethania Menighedå
Hirtegaard Det var en noget statui
fuld Dag. Der samledes en stor
Rohe tidligere havde betjent,
Hans nulevende 8 Born var sum-—
lede om hanj Baaer.
J Ssrgehuset blev Salinen 390
sungenz ved Bauten lieste nndetteg
nede den 28. Davids Salme og talte
nd fra samme. Pan Bauten her
hviler en Gmbedsbeodee og stodee i
Miste. Den gode Vyede fandt how-»
i han- Ungdornsaae paa Verdenit
Idee-met Dei stger its selv, at en
M need hcns listige Myt M
vel let og runde tage ledende Oel
der,f·rhankendtesglytdedettlden
gpde syst-es Ritt. W at dem
we stehen If Miste-i og hat-de for
lcdt det Wlige selstsd og Inst-i
stg M de heilig-I Mut-, blev
del bunt klett, at hcn suche W
seid og Gesinde for stelleeen
M M Anleihe-ins til« at hatt
l»,tted«ttaltteelse til Amerika M vg
Forlovede, paa Trappen. der strer
esp til Stolen, og onstede dem del
lommen i Herrens Naon. Bot Bro
der og jeg var Skolelammerater et
Nar. Ester at han indtraodte i
JEgtestandem har jeg lejlighedsvis
været Gast i hans Hiern, og vi har
samviriet i Entbedet i omtrent 28
Aar. Sidste Aars Svaghed og nu
Doden har brudt San;virlet. Vor
Broder var en om Fatniliefader,
der elslede sit Hsem og virlede for
deis Lylle og bad for dets
Frelse. Du sorgende Ente deltc
det bedsie, Herrens Naade, med vor
Broder og var ham en trofast Sest
te under de undertiden lrange Kauk,
Herren havde givet ham at viele
under. Naar vi saa er lejret om
vor Broders Baare, vilde jeg as
Hiertet onsie, at hver enlelt Med
lem as Familien maatte sige: vor
Faders Frelser slal ogsaa vcre min
Frelserx ja, jeg vilde Inste, at den
enkelte i hele Sorgeslaren maatte
sige: Den Frelser, den hedengangng
har vidnet om og glædet sig over,’
sial ogsaa vcere min Frelser. Vor»
Broder har saaet Hjemlovl Hvors
flulde del qlcede mig, om en as hans
mange Sonner vilde tjene Herren i»
hans Kirke paa Jord i Aand og
Sandhed. Jeg ved vel, at ingen bli
Der salig ved at tjene som Prasi,
knen jeg ved ogsaa, at Herren gerne
vil have Tjenere i sin Bingaard. Vi
er ilie samlet her sor at rose eller
dadle Mennesier, rnen for at ros
Herrengs uendelige Naade. Da Pa
stor Becl i Danmarl laa paa Paar-,
sagde hansz Bisiop i sin Tale blandt
andet: »Der liqqer en Mand med
mange, mange Feil; men jeg ser en»
acnnemboret .f)aand, der drrller overJ
alle FejL over al Snnd«. Hvillci
Guds Born bar ille den Følelse: O«
jeg er et Mennesle med mangeJ
manae Ennder. Dcrl rnia nied den?
oennemborede Haand oa Zyndssor-«
ladelse. Vor Broder var vel lendi
med Erlendelse as Synd men ogsaa
ned Guds tilgivende Naadr. Giäs
ingen, hverlen as Familien eller
Zorneslaren maatte sorargeg over,
l.vad dette Gudg Born hat maattei
lide. men at vi alle mnqtkk eis
sinndes til at glcrde os med den
Glcede, vor Broder ejede i Jesus vor
Frelserk — For saa Dage siden var
vi oasaa samlet paa detie Sted om
en Baarr. Den Gang var det en»
Datter as Huset, soni lort Tid sor
ud var lrasiig og siærl, men maaxs
te breite under for Sygdom og Ded·
Vi haaber. ai Dotter og Fader mo
des bog Jesus-. Hvem as os man
nU serst skal lalder berfra?
Efter at Zangen 117 i Sange
ren var simge1, blers Pastor Nod-,
ledsaget af der lange Sprgetog, fort
kil Riesen, hvor Sprgegudgtjenesten
begyndte med at assynge Salmen
411x derester talte Missioncrr Jens?
Tiren over Joh. Aab. 1, 4— 6 fols
gende: «
Pastor Rohe davde ssr sin Dod
selv valgt baade Taler og Teils
saavel sotn alle Salmer og Sange,
der blev sunget ved Begravelsen.
Jesus Kristu5, det tro Vids1e,
baode aabnet asdcre en levende Vej
til Himlen ved sit Blei-; dette be
sicestigede ham baade tidligt og sil
de, fer nu da han over et Aar hav
de veret sorhindret sra at prædile
og vidne ossentlig om sin Frelser.
Vor Broder udtalte ofte, at ban
holdt fast ved Blodtheologien. Jesus
stod sor ham i sin Guddomö Kar
lighed. Jesu Kerlighed havde semi
tet hans Vierte; han gleedede -g
ftydede sig over at viere astvciiet
sra alle band Synder ved Jesu Bloc
Denne for hanc frydefnlde Sandhed
levede han« og den predilede og
vidnede han set andre s en lang
Narr-elle, saa længe Der-ten gas
hmä Kease beteil. Den gamle Prall
Davde leert at lassere stn egen Ler
dighed sont Salighedigrmrd og saa
alene den ttl, oval-Jesus havde gjort
harn M for Sud. Date gab Gud
Osten dersor. Os selv me, da han«
W var« fa- sveellede, at han
tun tue-de berste Joh. Z, Is. sang
ha- ostr des eneste Salmeverx han
runde herste:
Sammet tun Lamms, det- Bandes
og Saat
Osten ok Prisen l Steigt-ed saur!
Ismen! hallelusal Amen!
M siedet kund- M heiße saa
MS Useedasittewetlenger.
» XI M M WILL sum-)
IN Its-Die wqmwmw
·" DWMIIOWW
IIÆMM
Død vil isæt hans Konsirmandck
etindre ham med Kæelighed fra den
;'Tid, de ned Konfirmationsunder
disning hos darn; thi han havde en
særstilt Gave til at tunne paavirkc
sine Konsirmander. Jeg stulde In
sie, at jeg haode vieret hans Kon
firnmttd Den steigende Ente stdder
nu ved bang Boote, der hat vakat
dia til at viere hans Ungdotns Lytt.
hons Brud. J hat delt Livets
Glieder og Trcengsler. J har delt
de aandelige Goder med hinanden.
Afdode var en inderlig og øm be
dende Ægtefcelle og Fader. Det er
nn for dig og eders talrige Verne
flot at steevne imod det Hjem hvor
afdede er ved hom, sont forte ham
Egid s
Sagen 75 blev fangen, og der
estee talte Vastor Schmidt ud fest
Praditeten 7, 1—2: »Bedre er Do
den dog end ens Fsdselsdag«. Det
er bedre at gaa til Sorgehuset end
at gaa til Geestebudshuset. Paa ens
Fodselsdag ligger hele Fremtiden for
den, der fodeg, stjult Jngen ved.
hoilte of alle de Muligheder, der er
sor den, der ssdes, der stal blive de
cveroejende. Der er Krætter og
Magtet sra Gud, og der er Kraf
ter og Magter fra chevelen. Faar
6«uds Ktcester Lov til at blive tau
dende, og moder Herren itke Mod
stand, oil Livet blive lytleligt. Faar
chevelen fremtne sit onde Veer ved
at faa Mennester til at folge sm.
tiliver Livet ikte lotteligt Der cr
manae Mennesker, maaske ogsaa no
qen ber, sont ilte betænler Livets
Alvor. Benner det er dog kth via
tigste for enhoer at os, naae vi er
san-let otn den aatnle Prassts Baars.
Det er det viatiaste for os- alle, at
Jesus Berdens Frelset maa sog-s
do folge-Z-. Der er jo tun Frelse da
Salizthed i bam og ved Troen pas-.
dana. Vor Broder paa Baaren er
nn over sit Live- Reise· Vi troe hakt
ei biemme hos Jesus. Han bavde
mange Trængsler i sit Liv. Han
levede nied Jesus oa ban bar sørt
dam. Dersor tan det siges, at
bang Dedsdag var bedre end bang
Fodfelsdaa Da ban fodtes laa
Trenaslerne for hern. Poe dank
Dødzdag er han totnmet over alt oa
ee hfemme hos Herren. Jesus bjælo
es alle til din saliae Himmel!
Kost i Sangeren dlev sangen,
bereitet talte Past. Nielsen nd sra
den 1105 Sal. R. Vers folgender
Hatt der liager der paa Baaeen er
nu triet sra Boden. Han er over
s.n Sngdom og Dodens Beaad lan
itle stitte mete. Hans Die er friet
fea Gnad. Medens han vandrede
het paa Jorden tan vi not siae at
hans Gang til sine Tidee var tung
sog teang. Det var en Sorg for
ham at se saa lidt Interesse for
Gnds Hus oq se taa taa lege det
ene Jovisan Ja det var dig Be
tbania Meniahed der stod den gantle
Præsts Hier-te ncer. Jeg vilde gerne
ved denne Baaee siae til dig Be
tbania Menighed og svel ogsaa tit
landee Menigheder) prsv ved Prene
;stifte og ellees at ordne dine lebet-)
rFotholde efter Herrens Oed saa vil
J tomtne ret afsted. Den gamle
Priest tunde saa underligt smile
gennem Taarer. Engang jeg talte
med den gatnle Priestebrodee nd
talte han sin Sorg over, at hantz
Born itte git med ham til Himlen.
Nu bar Dsden friet bang Øje fra
Geaad og hans Fod sra Stsd oat
du, sprgende Ænte leeg din Sorg
over paa hom, som alene tan sei
dig see- olt ondt!
Undertegnede tluttede Sorgegudss
tjenesten i Kirten med at pege paa
Matth. 25, 23, neevnte bestätige
Menigheder, vor asdsde Prcestebeoder
hat-de betient i de hentmod 28 Aar
han havde veret i Embedet. Det
paapegedes, at herreni Ord: »F
Verdien, stulde J have Trcngfel.,
passede pas vor Proben han- Virt
tomhed blondt Landsmeend under
Nybhggetltvets set-holde hat-de. ofte
mästet stote Tengsler af fortset
ltg Art baade for hanc og hattet-.
Dem acgeede med de Talentee pet
een havde beteoet hom. Med Tro
ttaben bltvee det jo sca, at uaae vt
have giert alt vt et stykdtge at site
er vt unvtttge Tienete og vt man
bestes at den gennemborede Mond
med Syudemet Foeladelse for Jesu
Stett-. th tagen maatte totsage
Metholdesgbortefraherteneller
Maus Ombede for, houd vot sei-der
W Miit stie- Tst vt wette M
W M et here denen etc-a
W W i Tand og SCIMO
H mi- m M ess- txt-et tit
Ftelfetens Ord: »Du gode og tro!
Tjenet, du hat vcctet tto ovet lidet;(
jeq vil sætte diq over wegen aatl
ind til din Hetteg Glctde".
Laaaet toges tilside og den stott
Fotsamling git omtring stiften ozt
gaves Anledning til at taste dst
sidste Fettvelblit Paa den gamle Oes
rens Tjenet, sont deteftet bateg If
Bethania Menigheds Kittetaad til
Graden Eftet fna Bemctttninget
om Optiandetsen fandt Jotdpaatas
steifen Sted og til Slut blev Sal
men 816 sangen tot Graden blev
tildcettet. Herren velsigne vor Pto
dets Minde fot Jesu Statt-.
H. Hausen.
Futen. —- Reduingcm
—
Med Tilladelfe w det et lidtl
jeg endnu gerne vilde have tagt okn
vot danst : ametitanste Ungdoms
Fremtid. Jeg synes, det blev stut
tet lidt for tidligt. Der et ftete
Fing, fom butde med i Dtsfteisen
of den Saa.
Hold mig til Gode, at jeg et
interessetet i vor Ungdoms Fremtid.
Naat man et lidt ftemme i Aarene
og hat Bern, det votfet til, sont
Titfceldet et tned mig: naat man
hat haft et nonenlunde vaagent Øjc
fet, hvad det foregaat i den Vers
den, vi levet i, oa man hat leeit
lidt ved Siden af, san man tendet
en Smale til Historiens Los-, —- tan
cllet bot man san vcere uintetes
setet i Spetasmaalet oni vot op
rotsende ltnadoms Fremlid7 Vill
not itte.
Det—nnttet itte at tæsonete ---
tsvig — tan. fan. Det et itte noget
,.bvi9«, vi ftal have til Fotudlæt:
nian. Det et for sent. Wir-seligm
den foreligget den Vittelighed, vi
etldte hat vætet med til at stabr.
De, der et tomne san langt, at vi
taldet dem 11ngdom, de hat jo faaet
detes Opdtagelse. De staat fastdiqe
tiz at tcttte Fod under eget Bord oq
ovettage Ledelfen af Tidens Udvit
link-i. La Tiden on Fotholdene et.
sont de et. Det nyttet heller ittc
oretfot disfe at sinc, »hvis«, hvis
de var saadan og saadan, saa viids
Rettiltatet blive saadan og laadan
Nei, det et Virteligheden, vi maa
have tat paa. Vittetigheden nied
Hensnn til vor Ungdotn, Bittelighe
den med Hentnn til Fothotdene, den
ei ttillet under· Detfta maa vi gaa
nd.
Det blivet saa i Grunden en
Selvptpvelse for os ældte til at
reannde med. Hvotdan hat vi ap
dtaget den Ungdom, sont det var
givet os at lede? Og — et Tiden Ja
Fotholdene bleven bedte, fotdi oi
hat levet i Vetden? Kan vi haalsc
rast en bedte Fremtid fot vote
Born og vot Ungdom, fotdi vi et
gaaet igennem Vetden fotan dem?
Disfe Spstgscnaal hat itte san tidt
nsed Befvatelsen af det andet at
Aste —- det om vor Ungdoms Frem
tid. Maasse Behandlingen as beste
Spøtgsinaal endnu tunde faa Brind
ninn oglaa fot en Del af oz celdte.
J tangere Tib, at og til, hat jeg
tæntt paa Anietitas lUnited States)
Ftetntid og — gtaet. Jeg er dist
not en vittelig Dunst - Ametitanet;
thi ieg elftet Danmatt og det dansle
Fett, nrens jeg tæntet paa det Lands
Ftenitid, der saa genetsst hat abov
tetet os, med levende Interesse Da
hvad et den Fore, du gtuek for? Jo,
det et Ametitas Right-tm Jtte
alene vtimlet dette Land io af Mil
liontetet. men her et almindelig Bel
stand. Landet hat itle alene en
Mengde Rigtnand, men det et et
tigt Land. Og hvad san otn detlt
Jo. Rigdonc niedfstet stote Frist-l
set og Fam- Men fst teg gast vi
dete med den Taute, lad mtg ind
spte en anden.
Der et to Fing, der et fatlige
tot baade Enteltmennestet og Natio
net. Det ene et Atmod og Ital
letaat, det andet et Demsm og
Ovetdaadighed. It et Fell btlvet
fttgivtt, lett ad at See-kleinen det
et en Uellignellr. Jot faa vtdt
Tun vt viere ttgtig gtade ved dette
herltge Land. Der ligget Folket itte
ttelbundet. Alle gode Ktcftet et
tluppet III, san de tan fan Lot- at
bitte til sahn pq Eiche i M
Inevte oa vide Krebs-. Jst-spin
W hat W tll .at--W
Mxoqsksstve band- Ists-ists
tsbette Lands tu IM- W
»Hu spie-e 2t met-ans
tet op af Grsften langs vensire Si
d( as Landevejen. En anden Sag er
det, one nagen saa alligevel Vælger
at tafte stg i Lastens Mudderpøl m
derved after Hammer under LIMI
1cstrmr. Det ladet vi nde as Betraes
Hinz-( ber. Tct er itte Forholdisrch
Inn-»
Men saa den anden Grsft s den
taa tiefre Side Rigdommene «
Vettevnets Grott? At ligge i den« det
er fnldt saa meaet under Merkur
stetg Verrdighed fom at ligge i den
mndsatte, fordi det er mere selbstv
Tstnldt Ternt bare paa den »ein-I
HBondeC Evangelict fortceller one.
THans Ann- havde baaret vel. Men
»i Stedet for saa at bruae af tm
Migdom til at aavne og gletde andre
»med siger han til sig selv: Du bar
Forrad for mange Aar, siaa dig til
Ro, ad, drit og var glad. Det c:
eet af de vartte Karitaturer af et
»Mennesse, vi har. Hans Lytsatms
bed er lig Svinetg. Men —- han er
sitnvelthen falden for Rtgdomrnenss
Fristelser. Der er Tusinder« ja riet
jMillioneL der tigner darn. Der er
[faa, der tan staa for thdommetss
Fristclser ««
) La her er det, jeg aner Futen.
Det er en almindelig antaget Lende
aerning, at det var Rigdom og den-Z
Fristelter, der sdelagde Rainer-sent
Sau lange Romerne tæknpede sit
frem, var de uovervindelige. Men
Rigdom oa Bellevnet sit Magt ovzr
dem, Itiat Magten fra dem. udnm1
oede dem« san de itke tnnde tm
imod de jndtrernaende raa fremnsesse
Magter. Kan vort Land bestaa irr-A
Nigdommeng Fristelser? Nu veL set
er itte Anserita i det store og hcxe
tagt-t, jea tcknter vaa at drpftez m n
vi Danste er en Del af Ameritm
Vor Unadom er anvist deres Mart-,
deres Fremtid i dette Land. Er
manae at Dansserne bar faaet —
Male mere. andre en bestednere Titl
af Ameritaxs Beistand Vor Ungdmn
tender itte stort til tranae og fattiae
Arme. Lsa vort danfte Folt sent
Folt betraatet hat itte varet fast
hpjt hier-et over Hanget efter Vellevs
net. Tanmart har tendt Fort-old
fein disk-, at Binde-Hie- siiitde baue
deres Ejendomrne pantsatte saa hij
fom mutiat, for at den store Bande
tunde vare med paa Moden, leoe
stot, gaa ledig, rnge sin Pibe teuer
Maor) on te tit, maaste ogsaa
have et Selstab med andre Boni
der. Findeks der itte allerede Spi
rer til en tignende Selftabelighed
og BartnsmedspaasModen blandt
vort dansse Fett her i Amerika? s—
Tendens M Bellevnet, saa lat: 1t
Midterne rastter oa rnaaste tidt lan
gere?
At en sljg Tendens er ved at
taae Everhaand blandt rige Ann
ntanere, ved enhver, som tender lädt
til Forhotdenr. Hvorfor mon risse
Atneritanere, der hat arbejdet sig op
fra Banden af, begynder med at
tave deres Testamenter saaledes, at
Arvingetne ttte tan faa Raadighed
over dereö Mtdler, fsr de et naoet
rsp i Aarenet f. Ets. Marshatt
Field, der havde sprget for, at hans
Sonnetsnner itte kunde faa deres
Rev, fsr de naar 50 Aarsalderenf
Det er ttart, at mange Niemand
sonner er Svcetlinger baade i te
gemlig, aandelia og moratst Hen
teende Faren er der attsaa, og der
er stere, iorn set den. Og vor Ung
dom lever i Amerika. og den er nd
tnt for mange Fam, men t frem
ragende Grad for den Fute, at
siulle mere med paa Moden og lese
lidt betete, end de hat Rand til,
aaa nnd paa danst - amerikanst Sei
ttabeltghed og Bellen-Ist
Men hvad Baad, hvtllen Red
ntng er der imod det? M ser tun
een Redntnz og det er, at der gsees
Ilvor as Wende-www saa den
tvmmer til at gennernspre og ·foe·
adle vor Ungden. Amerika-reine ts
ler om vore frte Jnstttnttoner, tar
ltg vor »rein-non sitzle Der can
vore npget i den Tale, fordt Let
ftendommen et given Ztihed ved Si
den af. Men det er Mc Frist-ten ek
ler Fetteflolem der hat Habt Lan
dets Moral, det er Ketttendommey
og denne alene et t Stand ttl at ob
shplde deu.
Ttllad mig t denne sorbtndelfe
at pege m eet Land, fun, san ret
sen san se. nagenlunde bar tmodi
Maus- MCMMMI Fristelter. Dei
« W. dee ee man-re Uta
IIW setf htj Wed, torn dar
W « Iwa- deres MOan
M »ne- w «
swng II jsoic IMUIH er s