IT ..x2anstkeren«. et dawugxtntlig Nyhckcs- oa Lplyzs magst-End fass Ept Nisus Js« i It n: ssi i l·.:, DANDH I.I ku, H til-. 11 HL ««t.«-1I.Iktlft.« tisostEt :-«-(- CI -".- im IF ,(-t-«’-(IS t-«-.-:. H stumm-. ese Immer-- Ehiec 5157 Uemnoes -200 Moos-i den«-des s Je intud Bestimmt Bei integ. Adiesscmandtmg pq ander estiq.··«.-ndk M xdsi a wie-ej: 1)A.’s1:—ti I-l·111.i«Lft-i«.lj»i«d13. .-«««.-.1n. Jst-pl - Axt-tun It :·«e. List-mein Ase "!«’;I.it.x .i «Liu-sk—.-Ien«s Jndbnls Ishelnvuuzku nouhmsnmznm tsg Punkte It enhon If - Li- ou not-Hierei 21. M Ist des-u, Ihn-, ffLebt-. Insel ut Use Post Utlttrr est Blatt-. Nest-» Usecunc til-w t:.u·.!- k. «Aelvekusime liste- mscle laws-s not-s Ippljcsslun. «..Danfkeren« Utvet jmdt ul Ssidmivsnter invcit udttyk W Opsigelte moongkss at txt-Murme, og as Held et bemit I Evesenäitenuuctse med de Jan-irre --E.:«u,s-5’1«nniokse. Isat Laterne benveisdsr Im nt Ists du Ismene i Brutm, engen for m tshe hoc dem esei for at faa Lptygning om der even-siede, W de alnd ismmle· at de san Umrisse Ientet i dem -:-lud. Dei oil date ttt sen pis Nym. Mcddelelfek vm Pastot M. C H. Rades Sygdom i haus sidste Lenkern-, hanp Tod og Begkavelsr. J de sidste Dage i Oktober 1904 afholdtes et starke Mode i Zions danste Menighed as North Dakota Kredsem Foruden andre fremmede Pkcefter var Pastor Rohe ogfaa til Stede og deltog i Moden baade ved Samtale og Predikerk Den sidsie Modedags Aften predikede han og var livlig og glad. Hen paa Nat ten blev han noget fyg. Den til taldte Lcege etklcerede, at det var en ondaktet Nyresygdom (btight diceafe), der maaste havde vceret i Anmerch 25 Aar, der foruden andre Virtnin get ogsaa bevirkede Bevidftlsshed, saa han itte kendte sin egen Familie Paftot Rohe var 20 Mit fra Hieni met hoc en Familie, hvor han maatte blive, til der indttaadte saa megen Forandting, at han kunde toteä hieni. Efter tre Ugers Fort-b kom Bevidftheden delvis tilbage. Der viste sig« at Sygdommen havde soc-k tet häns Aandsevner noget, uden at have siadet hans Zustand Han knnde tate om Personer og Ting« ban var tendt med tidligere. Han knnde tale om sm Ungdomstid i Danmark, hans Soldatettid, bang Rejfe til Amerika, hans Studenters tid og hans Bittsomhed paa de for ftellige Steder i fokstellige Wenig hedee. Det mætkedes, at hans Hu tommelse ikte kunde gste Tjeneste som tidligere. Han havde vanskeligt ved at genialde Navne i sin Erin dting. J Samtale standsede han undertiden ved Navne og Genstandi og sagde: «jeg kan ikke sige det«· Naar san Navnet eller Sagen bler mut. kunde han udbtnde: »ja, san et det«. Siden Sygdommens fstftt Udbtud var han betsvet Evne til at lese. han maatte have andre ti1 at lese for sig af Bibelen og Ny hedsbladenr. Han var interesfete t, hvad der foregik i Kirken og Ver den. Han var ikke i Stand til a lede hukandagtem Nu og da kund hqn lese Herrens Ben. Ved er KWlse i bunt tidligete Kaki tutde dem ille paatage sig at last et Pest Vers af sit-elen, ligeson hcn des vor stdste JuIefeft ikke kund· "sdlate Getos-Orden Eber er i Das e-, Me- fidt Dei paa- net Haft-o —q-s-s-—.-. wssuc - Stute frei de Menigheder, som Pa .- tot , saavel som fra Trinitatis Menighed. ter. Han var interesseret i alt cmtring Hjemcnet. Paitok Rohe var til Etede ved Eiteraarsliredsmødet i Ebenezer Hiläcnigbed Lan aflnxde et icrt Vidi negmicd on tedede i turt Von on gldei dede sitt hjertelizit under thzodet Da Vinteren inne ind, mantte tzan holde ssg inden Teile, lwilket gierde ham Tiden lang. Hart ind tog stadig fiu Plads med Familien i Kirten; ligesoni ban ogsaa deltoq i Menighedsntøder og paatalte, hvad der laa ham paa Hierin Han til bragte Juletiden i Hjemmet Ved Nytaarstid aflaade han et to Ugers Bespg i Trinitatis Menighed i Kie ten, hos Venner, der for Aar tilbage hat vieret hans Menighedslenimer i Minnefota, og ellers otnlring hos ttistelige Venner. Helligtretongerdag ufholdtes der flere Moder om Hed ningeniissionen paa Brorfon Hei-— stole, hvot Pastor Rohe var til Stede og anbefalede at elste den og yde til den-s Fremtne. Ved et Ung domömpde i Kirlen tilsiyndede han de unge at give sig hen til Jesus, og fortalte, hvor lyttelig han var, da han sprft lunde tro paa sin Falsch Han blev spurgt, hvordan han nu havde det; thi det var jo længe siden« den Begivenhed fandt Sied. Han sporede da, at dan var niere lykle lig nu. J de triftelige Venneltedse fplte han sig overmaade lyltelig. Han mente, han var bedre, og streo et Brev til sin Hutten, et til en Stifter i Australien Tet sitevne var usammenheengendex men ban menle, de tunde vnot forftaa det, sont de jo ogssaa"gjorde; thi det var Ytringer af Kerlighed om det manglede i Saminenhæng. Efter omtrent to Ugerg Bespg i Trinitatig Menigbed koni han hier-: den 15. Januar om Aste-im- Hart havde kort i en Slcede R Mil og var noget told Han blev opvarmet oq svisie til Aften sont scedvanligt Han fov roligt dele Natten og stod ots den nieste Morgen og llædte siq felv paa, gik omtring en Timestid satte fig ved Feolostbordet samtnen med den Ivrige Familie orntrent Kl. li og spiftr. Under Maaltidet ind traadte der Forandring ined beim. Han fil et ledt Anfald af Kamme faa han af Huftru og Born maatte dfælpes frei Frokostbdrdet til Senkt-T Streits han var tonimen i Sena» udvifte han fvage Tegn paa Bei-Wit bed, ellers var Bevidftheden both-. Han havde surrte Krarnvetrwlninnef i den hsjte Side: Lacgen blev til taldt, ftillede Kramven, men mer-Je at Dødsstunden var nat-. Han losi stille Dagen igennem uden at tale og elleks vife Tegn paa Bevidfthed til Kl. 8 Alten den 16. Januar Hans hustru ftod ved Sengen en fagde: »Na gaar du til Jesus-; nn vil Englene fore dig til Himlen... Lan gjorde en Bevcegelse nied Hode det, sont ban havde forstaaet og be czceretx lwad hun fagdr. Dermed nd aandede han dlidt og stille· Dsdsbudstabet lom uventet, da ban lige til de sidite 24 Tinter havde scerdedeö idlandt os og verret boite fra Hjemniet Den 19. Jan. blev Pastor Rohes Legetne under stor Deltagelfe og led saget as et særdeles stort Folge stedet til Hvile paa Bethania Menighedå Hirtegaard Det var en noget statui fuld Dag. Der samledes en stor Rohe tidligere havde betjent, Hans nulevende 8 Born var sum-— lede om hanj Baaer. J Ssrgehuset blev Salinen 390 sungenz ved Bauten lieste nndetteg nede den 28. Davids Salme og talte nd fra samme. Pan Bauten her hviler en Gmbedsbeodee og stodee i Miste. Den gode Vyede fandt how-» i han- Ungdornsaae paa Verdenit Idee-met Dei stger its selv, at en M need hcns listige Myt M vel let og runde tage ledende Oel der,f·rhankendtesglytdedettlden gpde syst-es Ritt. W at dem we stehen If Miste-i og hat-de for lcdt det Wlige selstsd og Inst-i stg M de heilig-I Mut-, blev del bunt klett, at hcn suche W seid og Gesinde for stelleeen M M Anleihe-ins til« at hatt l»,tted«ttaltteelse til Amerika M vg Forlovede, paa Trappen. der strer esp til Stolen, og onstede dem del lommen i Herrens Naon. Bot Bro der og jeg var Skolelammerater et Nar. Ester at han indtraodte i JEgtestandem har jeg lejlighedsvis været Gast i hans Hiern, og vi har samviriet i Entbedet i omtrent 28 Aar. Sidste Aars Svaghed og nu Doden har brudt San;virlet. Vor Broder var en om Fatniliefader, der elslede sit Hsem og virlede for deis Lylle og bad for dets Frelse. Du sorgende Ente deltc det bedsie, Herrens Naade, med vor Broder og var ham en trofast Sest te under de undertiden lrange Kauk, Herren havde givet ham at viele under. Naar vi saa er lejret om vor Broders Baare, vilde jeg as Hiertet onsie, at hver enlelt Med lem as Familien maatte sige: vor Faders Frelser slal ogsaa vcre min Frelserx ja, jeg vilde Inste, at den enkelte i hele Sorgeslaren maatte sige: Den Frelser, den hedengangng har vidnet om og glædet sig over,’ sial ogsaa vcere min Frelser. Vor» Broder har saaet Hjemlovl Hvors flulde del qlcede mig, om en as hans mange Sonner vilde tjene Herren i» hans Kirke paa Jord i Aand og Sandhed. Jeg ved vel, at ingen bli Der salig ved at tjene som Prasi, knen jeg ved ogsaa, at Herren gerne vil have Tjenere i sin Bingaard. Vi er ilie samlet her sor at rose eller dadle Mennesier, rnen for at ros Herrengs uendelige Naade. Da Pa stor Becl i Danmarl laa paa Paar-, sagde hansz Bisiop i sin Tale blandt andet: »Der liqqer en Mand med mange, mange Feil; men jeg ser en» acnnemboret .f)aand, der drrller overJ alle FejL over al Snnd«. Hvillci Guds Born bar ille den Følelse: O« jeg er et Mennesle med mangeJ manae Ennder. Dcrl rnia nied den? oennemborede Haand oa Zyndssor-« ladelse. Vor Broder var vel lendi med Erlendelse as Synd men ogsaa ned Guds tilgivende Naadr. Giäs ingen, hverlen as Familien eller Zorneslaren maatte sorargeg over, l.vad dette Gudg Born hat maattei lide. men at vi alle mnqtkk eis sinndes til at glcrde os med den Glcede, vor Broder ejede i Jesus vor Frelserk — For saa Dage siden var vi oasaa samlet paa detie Sted om en Baarr. Den Gang var det en» Datter as Huset, soni lort Tid sor ud var lrasiig og siærl, men maaxs te breite under for Sygdom og Ded· Vi haaber. ai Dotter og Fader mo des bog Jesus-. Hvem as os man nU serst skal lalder berfra? Efter at Zangen 117 i Sange ren var simge1, blers Pastor Nod-, ledsaget af der lange Sprgetog, fort kil Riesen, hvor Sprgegudgtjenesten begyndte med at assynge Salmen 411x derester talte Missioncrr Jens? Tiren over Joh. Aab. 1, 4— 6 fols gende: « Pastor Rohe davde ssr sin Dod selv valgt baade Taler og Teils saavel sotn alle Salmer og Sange, der blev sunget ved Begravelsen. Jesus Kristu5, det tro Vids1e, baode aabnet asdcre en levende Vej til Himlen ved sit Blei-; dette be sicestigede ham baade tidligt og sil de, fer nu da han over et Aar hav de veret sorhindret sra at prædile og vidne ossentlig om sin Frelser. Vor Broder udtalte ofte, at ban holdt fast ved Blodtheologien. Jesus stod sor ham i sin Guddomö Kar lighed. Jesu Kerlighed havde semi tet hans Vierte; han gleedede -g ftydede sig over at viere astvciiet sra alle band Synder ved Jesu Bloc Denne for hanc frydefnlde Sandhed levede han« og den predilede og vidnede han set andre s en lang Narr-elle, saa længe Der-ten gas hmä Kease beteil. Den gamle Prall Davde leert at lassere stn egen Ler dighed sont Salighedigrmrd og saa alene den ttl, oval-Jesus havde gjort harn M for Sud. Date gab Gud Osten dersor. Os selv me, da han« W var« fa- sveellede, at han tun tue-de berste Joh. Z, Is. sang ha- ostr des eneste Salmeverx han runde herste: Sammet tun Lamms, det- Bandes og Saat Osten ok Prisen l Steigt-ed saur! Ismen! hallelusal Amen! M siedet kund- M heiße saa MS Useedasittewetlenger. » XI M M WILL sum-) IN Its-Die wqmwmw ·" DWMIIOWW IIÆMM Død vil isæt hans Konsirmandck etindre ham med Kæelighed fra den ;'Tid, de ned Konfirmationsunder disning hos darn; thi han havde en særstilt Gave til at tunne paavirkc sine Konsirmander. Jeg stulde In sie, at jeg haode vieret hans Kon firnmttd Den steigende Ente stdder nu ved bang Boote, der hat vakat dia til at viere hans Ungdotns Lytt. hons Brud. J hat delt Livets Glieder og Trcengsler. J har delt de aandelige Goder med hinanden. Afdode var en inderlig og øm be dende Ægtefcelle og Fader. Det er nn for dig og eders talrige Verne flot at steevne imod det Hjem hvor afdede er ved hom, sont forte ham Egid s Sagen 75 blev fangen, og der estee talte Vastor Schmidt ud fest Praditeten 7, 1—2: »Bedre er Do den dog end ens Fsdselsdag«. Det er bedre at gaa til Sorgehuset end at gaa til Geestebudshuset. Paa ens Fodselsdag ligger hele Fremtiden for den, der fodeg, stjult Jngen ved. hoilte of alle de Muligheder, der er sor den, der ssdes, der stal blive de cveroejende. Der er Krætter og Magtet sra Gud, og der er Kraf ter og Magter fra chevelen. Faar 6«uds Ktcester Lov til at blive tau dende, og moder Herren itke Mod stand, oil Livet blive lytleligt. Faar chevelen fremtne sit onde Veer ved at faa Mennester til at folge sm. tiliver Livet ikte lotteligt Der cr manae Mennesker, maaske ogsaa no qen ber, sont ilte betænler Livets Alvor. Benner det er dog kth via tigste for enhoer at os, naae vi er san-let otn den aatnle Prassts Baars. Det er det viatiaste for os- alle, at Jesus Berdens Frelset maa sog-s do folge-Z-. Der er jo tun Frelse da Salizthed i bam og ved Troen pas-. dana. Vor Broder paa Baaren er nn over sit Live- Reise· Vi troe hakt ei biemme hos Jesus. Han bavde mange Trængsler i sit Liv. Han levede nied Jesus oa ban bar sørt dam. Dersor tan det siges, at bang Dedsdag var bedre end bang Fodfelsdaa Da ban fodtes laa Trenaslerne for hern. Poe dank Dødzdag er han totnmet over alt oa ee hfemme hos Herren. Jesus bjælo es alle til din saliae Himmel! Kost i Sangeren dlev sangen, bereitet talte Past. Nielsen nd sra den 1105 Sal. R. Vers folgender Hatt der liager der paa Baaeen er nu triet sra Boden. Han er over s.n Sngdom og Dodens Beaad lan itle stitte mete. Hans Die er friet fea Gnad. Medens han vandrede het paa Jorden tan vi not siae at hans Gang til sine Tidee var tung sog teang. Det var en Sorg for ham at se saa lidt Interesse for Gnds Hus oq se taa taa lege det ene Jovisan Ja det var dig Be tbania Meniahed der stod den gantle Præsts Hier-te ncer. Jeg vilde gerne ved denne Baaee siae til dig Be tbania Menighed og svel ogsaa tit landee Menigheder) prsv ved Prene ;stifte og ellees at ordne dine lebet-) rFotholde efter Herrens Oed saa vil J tomtne ret afsted. Den gamle Priest tunde saa underligt smile gennem Taarer. Engang jeg talte med den gatnle Priestebrodee nd talte han sin Sorg over, at hantz Born itte git med ham til Himlen. Nu bar Dsden friet bang Øje fra Geaad og hans Fod sra Stsd oat du, sprgende Ænte leeg din Sorg over paa hom, som alene tan sei dig see- olt ondt! Undertegnede tluttede Sorgegudss tjenesten i Kirten med at pege paa Matth. 25, 23, neevnte bestätige Menigheder, vor asdsde Prcestebeoder hat-de betient i de hentmod 28 Aar han havde veret i Embedet. Det paapegedes, at herreni Ord: »F Verdien, stulde J have Trcngfel., passede pas vor Proben han- Virt tomhed blondt Landsmeend under Nybhggetltvets set-holde hat-de. ofte mästet stote Tengsler af fortset ltg Art baade for hanc og hattet-. Dem acgeede med de Talentee pet een havde beteoet hom. Med Tro ttaben bltvee det jo sca, at uaae vt have giert alt vt et stykdtge at site er vt unvtttge Tienete og vt man bestes at den gennemborede Mond med Syudemet Foeladelse for Jesu Stett-. th tagen maatte totsage Metholdesgbortefraherteneller Maus Ombede for, houd vot sei-der W Miit stie- Tst vt wette M W M et here denen etc-a W W i Tand og SCIMO H mi- m M ess- txt-et tit Ftelfetens Ord: »Du gode og tro! Tjenet, du hat vcctet tto ovet lidet;( jeq vil sætte diq over wegen aatl ind til din Hetteg Glctde". Laaaet toges tilside og den stott Fotsamling git omtring stiften ozt gaves Anledning til at taste dst sidste Fettvelblit Paa den gamle Oes rens Tjenet, sont deteftet bateg If Bethania Menigheds Kittetaad til Graden Eftet fna Bemctttninget om Optiandetsen fandt Jotdpaatas steifen Sted og til Slut blev Sal men 816 sangen tot Graden blev tildcettet. Herren velsigne vor Pto dets Minde fot Jesu Statt-. H. Hausen. Futen. —- Reduingcm — Med Tilladelfe w det et lidtl jeg endnu gerne vilde have tagt okn vot danst : ametitanste Ungdoms Fremtid. Jeg synes, det blev stut tet lidt for tidligt. Der et ftete Fing, fom butde med i Dtsfteisen of den Saa. Hold mig til Gode, at jeg et interessetet i vor Ungdoms Fremtid. Naat man et lidt ftemme i Aarene og hat Bern, det votfet til, sont Titfceldet et tned mig: naat man hat haft et nonenlunde vaagent Øjc fet, hvad det foregaat i den Vers den, vi levet i, oa man hat leeit lidt ved Siden af, san man tendet en Smale til Historiens Los-, —- tan cllet bot man san vcere uintetes setet i Spetasmaalet oni vot op rotsende ltnadoms Fremlid7 Vill not itte. Det—nnttet itte at tæsonete --- tsvig — tan. fan. Det et itte noget ,.bvi9«, vi ftal have til Fotudlæt: nian. Det et for sent. Wir-seligm den foreligget den Vittelighed, vi etldte hat vætet med til at stabr. De, der et tomne san langt, at vi taldet dem 11ngdom, de hat jo faaet detes Opdtagelse. De staat fastdiqe tiz at tcttte Fod under eget Bord oq ovettage Ledelfen af Tidens Udvit link-i. La Tiden on Fotholdene et. sont de et. Det nyttet heller ittc oretfot disfe at sinc, »hvis«, hvis de var saadan og saadan, saa viids Rettiltatet blive saadan og laadan Nei, det et Virteligheden, vi maa have tat paa. Vittetigheden nied Hensnn til vor Ungdotn, Bittelighe den med Hentnn til Fothotdene, den ei ttillet under· Detfta maa vi gaa nd. Det blivet saa i Grunden en Selvptpvelse for os ældte til at reannde med. Hvotdan hat vi ap dtaget den Ungdom, sont det var givet os at lede? Og — et Tiden Ja Fotholdene bleven bedte, fotdi oi hat levet i Vetden? Kan vi haalsc rast en bedte Fremtid fot vote Born og vot Ungdom, fotdi vi et gaaet igennem Vetden fotan dem? Disfe Spstgscnaal hat itte san tidt nsed Befvatelsen af det andet at Aste —- det om vor Ungdoms Frem tid. Maasse Behandlingen as beste Spøtgsinaal endnu tunde faa Brind ninn oglaa fot en Del af oz celdte. J tangere Tib, at og til, hat jeg tæntt paa Anietitas lUnited States) Ftetntid og — gtaet. Jeg er dist not en vittelig Dunst - Ametitanet; thi ieg elftet Danmatt og det dansle Fett, nrens jeg tæntet paa det Lands Ftenitid, der saa genetsst hat abov tetet os, med levende Interesse Da hvad et den Fore, du gtuek for? Jo, det et Ametitas Right-tm Jtte alene vtimlet dette Land io af Mil liontetet. men her et almindelig Bel stand. Landet hat itle alene en Mengde Rigtnand, men det et et tigt Land. Og hvad san otn detlt Jo. Rigdonc niedfstet stote Frist-l set og Fam- Men fst teg gast vi dete med den Taute, lad mtg ind spte en anden. Der et to Fing, der et fatlige tot baade Enteltmennestet og Natio net. Det ene et Atmod og Ital letaat, det andet et Demsm og Ovetdaadighed. It et Fell btlvet fttgivtt, lett ad at See-kleinen det et en Uellignellr. Jot faa vtdt Tun vt viere ttgtig gtade ved dette herltge Land. Der ligget Folket itte ttelbundet. Alle gode Ktcftet et tluppet III, san de tan fan Lot- at bitte til sahn pq Eiche i M Inevte oa vide Krebs-. Jst-spin W hat W tll .at--W Mxoqsksstve band- Ists-ists tsbette Lands tu IM- W »Hu spie-e 2t met-ans tet op af Grsften langs vensire Si d( as Landevejen. En anden Sag er det, one nagen saa alligevel Vælger at tafte stg i Lastens Mudderpøl m derved after Hammer under LIMI 1cstrmr. Det ladet vi nde as Betraes Hinz-( ber. Tct er itte Forholdisrch Inn-» Men saa den anden Grsft s den taa tiefre Side Rigdommene « Vettevnets Grott? At ligge i den« det er fnldt saa meaet under Merkur stetg Verrdighed fom at ligge i den mndsatte, fordi det er mere selbstv Tstnldt Ternt bare paa den »ein-I HBondeC Evangelict fortceller one. THans Ann- havde baaret vel. Men »i Stedet for saa at bruae af tm Migdom til at aavne og gletde andre »med siger han til sig selv: Du bar Forrad for mange Aar, siaa dig til Ro, ad, drit og var glad. Det c: eet af de vartte Karitaturer af et »Mennesse, vi har. Hans Lytsatms bed er lig Svinetg. Men —- han er sitnvelthen falden for Rtgdomrnenss Fristelser. Der er Tusinder« ja riet jMillioneL der tigner darn. Der er [faa, der tan staa for thdommetss Fristclser «« ) La her er det, jeg aner Futen. Det er en almindelig antaget Lende aerning, at det var Rigdom og den-Z Fristelter, der sdelagde Rainer-sent Sau lange Romerne tæknpede sit frem, var de uovervindelige. Men Rigdom oa Bellevnet sit Magt ovzr dem, Itiat Magten fra dem. udnm1 oede dem« san de itke tnnde tm imod de jndtrernaende raa fremnsesse Magter. Kan vort Land bestaa irr-A Nigdommeng Fristelser? Nu veL set er itte Anserita i det store og hcxe tagt-t, jea tcknter vaa at drpftez m n vi Danste er en Del af Ameritm Vor Unadom er anvist deres Mart-, deres Fremtid i dette Land. Er manae at Dansserne bar faaet — Male mere. andre en bestednere Titl af Ameritaxs Beistand Vor Ungdmn tender itte stort til tranae og fattiae Arme. Lsa vort danfte Folt sent Folt betraatet hat itte varet fast hpjt hier-et over Hanget efter Vellevs net. Tanmart har tendt Fort-old fein disk-, at Binde-Hie- siiitde baue deres Ejendomrne pantsatte saa hij fom mutiat, for at den store Bande tunde vare med paa Moden, leoe stot, gaa ledig, rnge sin Pibe teuer Maor) on te tit, maaste ogsaa have et Selstab med andre Boni der. Findeks der itte allerede Spi rer til en tignende Selftabelighed og BartnsmedspaasModen blandt vort dansse Fett her i Amerika? s— Tendens M Bellevnet, saa lat: 1t Midterne rastter oa rnaaste tidt lan gere? At en sljg Tendens er ved at taae Everhaand blandt rige Ann ntanere, ved enhver, som tender lädt til Forhotdenr. Hvorfor mon risse Atneritanere, der hat arbejdet sig op fra Banden af, begynder med at tave deres Testamenter saaledes, at Arvingetne ttte tan faa Raadighed over dereö Mtdler, fsr de et naoet rsp i Aarenet f. Ets. Marshatt Field, der havde sprget for, at hans Sonnetsnner itte kunde faa deres Rev, fsr de naar 50 Aarsalderenf Det er ttart, at mange Niemand sonner er Svcetlinger baade i te gemlig, aandelia og moratst Hen teende Faren er der attsaa, og der er stere, iorn set den. Og vor Ung dom lever i Amerika. og den er nd tnt for mange Fam, men t frem ragende Grad for den Fute, at siulle mere med paa Moden og lese lidt betete, end de hat Rand til, aaa nnd paa danst - amerikanst Sei ttabeltghed og Bellen-Ist Men hvad Baad, hvtllen Red ntng er der imod det? M ser tun een Redntnz og det er, at der gsees Ilvor as Wende-www saa den tvmmer til at gennernspre og ·foe· adle vor Ungden. Amerika-reine ts ler om vore frte Jnstttnttoner, tar ltg vor »rein-non sitzle Der can vore npget i den Tale, fordt Let ftendommen et given Ztihed ved Si den af. Men det er Mc Frist-ten ek ler Fetteflolem der hat Habt Lan dets Moral, det er Ketttendommey og denne alene et t Stand ttl at ob shplde deu. Ttllad mig t denne sorbtndelfe at pege m eet Land, fun, san ret sen san se. nagenlunde bar tmodi Maus- MCMMMI Fristelter. Dei « W. dee ee man-re Uta IIW setf htj Wed, torn dar W « Iwa- deres MOan M »ne- w « swng II jsoic IMUIH er s