Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 2, 1906)
L , «Yanskertu" Itbalousguuljg Ni,hcds: oq cplyö If ntngsblod s· II dst d .:1«. s ·: Ans- -.-":-i: . Il« DÄNIMI LI« I II H M» H "dI-J. ··: iI IN N. »Im III-ist« Isszj I-« issh Eis-» m pg wes-IN VIII U Ausgang the Form-III suec 81.5I). lle.;nve. 200 Blum-I veIaIeH i Raum-I DestilliIIg. Be: Ung, Adresxciumudtmg oq endet augacenve Pl Id-! m wiss-»Er DAZIDU1«l"i’ll.1’L"Ul-.Auch Blau-, IVMIL —Iiieds.m-.. :I Heda-Denkst Alle Vidkng zäl .TaIIskeIen«s Jndbolhr IshcnoIIngn. .I4vn«c-pcu.-aucer og stunk-I If eahoek II i, Indes III-nostra iL M A dessem Blum Nebr. Insekt-il m Use Post Uttkx at Atti-. Netz » II second klug III -I"- c. Mund-ins Kiste- suscle kam-s upon sppucssims. «..Danikeken« sum findt IIl Sahst-immer IIIdIil udttyk W Opsigelie Inodmgeö at Udgiverne, og al Ocld et bcmlt. I LveIeIIsteIIk Imlie und de Form-de Sauer Vom-Ins Rsct III-inne htuoeudn IIg III Falk —du W i Moden entea iok m tobt des dem Isn for at iaa Oplysaing m des even-rede, jedes de almi sammt-, at de in sum-Ie smtet i dem Mad. Dei vilscre III seu Ius Nym. SIndagsfkolcsTekfimkken. Dei er jo nu nogen Tib, siden dette lille Hefte udtom, men hele Tiden si den hat det vætet min Tanle at sitivc nogle Okd for at anbefale disfe Tel Tters Brug. Nogen kritisk Bedømmelfe af UO volget af Skriftstederne og den hele Plans Ordning hat jeg ikle haft Tid til at forderede. Dei er derfor hell-: ikle en saadan, man her stal vente. Og mon det ikle ogsaa er bedst at la de Kritilken hvile og faa lade Sam: ltngen underlastes en p r a l t i f k Prove. Jeg icenler det. Men jeg staunen der er lagt et fern melig stokt Arbejde paa dette lille bestedne Verl, og for detfe vil jeg for min Del gerne sige Brpdreni Tak. Hvad jeg faa egentlig snfker at fast sagt, det er, at jeg trot, det vil vceke en stoe Vinding for vore SIndagk stolet at indfpre disse Telfter. Jeg et ille for Omsiiftninger, fvcermer ilke for nne Theorien Dersor vilde jeg heller ikte vcere med til at ven bytte vore Laub-get Mantis mus, Fortlaeing og Bibelhistorie) med noget anbet. Men jeg hat loenxkc ttoet, at der mangler noget i vote Borns kristelige Undervisninq. naae disse Boger bruges alenr. Bote Born bsr have Bi be l l u n d 5lab. Jeg hat lagt Mærle til, at mange ellets tet begavede og vel ad dannede Born lan være forunderliq ftemmede for Bibelen. Sondag5 stoletelstetne vil netop hjælpe dem til Bibelkundstab, og de vil hjcelpe San dagssiolelæterne til at gaa fremad i Bibellundsiab. Dette er deres store Fortjenefte. Og beugt ved Siden kf Leerebsgerne vil de stotte den Unda visning, der gives Bsknene gennenc disse. Gsres der blot Alvor af Sagen i vore Sindagsstolet (og hvorfot ikke i Religionsstolen i Sommerfetien; der san Telsierne og faa godt brages), fast voke Bsrn kommer til nogenlunde grundigt at gennemgaa Leeres-gerne og Tekfterne eftet den udlastede Plan, faa vil de derigennem kunne faa en tet god Kristendomskundsiah som MS Rand saa vil ledendegste for alle, hvot hast faar Lov dertil. Dei er dekfot mit Rand, at vi indfsrer Tel ftetne A.M.A. IW fee de todte Studium-en , slot et Par Ord ital vi ftje til, Ists vor seu, Lucis Fehden fta Ists-sich Kansas strev om de tap Iszs AM. der sum i Beatri L Landsmæiid, der stod med Bonn-? Bi tror det ikkc. Derfok syntes det es ogfaa blot tonsekvent, ncat vi- lin ,.Danfteren» tjene fccn Organff for den omskkevne Sag. Dei synes virtelig underligt, ja nceften vernodigt, at voke Frændet derinde sial have arbcjdet saa længe oa ihætdigt for at rejse deres faldne Vaahenbrødre et Heedersminde, og de saa itke stal være i Stand til at faa det frem og reist. Men hvad er der at gøres Vi hat nu liest onl, hvad de dethjemme i de standinavifte Lande faa beredvilligt har gjokt for at hjaelpe Sagen frem, saa langt fotn den er kommen. Skal Standinaver ne derinde i Boetlandet atter henvende sig til dein oin den sidste nsdvendige HaandsnrtningZ Maaste de lomrnet til det. Men as shnes det, at det want te være ligeftern tcertommet fotStan dinaveene her i Amerika at faa enAn ledning til at viere ined at rejse Min det for vore faldne Fremder-, der sired faa tappert, til de faldt. Mcn igen: hvad er der at gere? Vi hat en Henstilling. Enhvek Sag, foin ftal faa Frem gang, maa have Tal-knieend Nu er He. Louis Johnsen, der har Slcegt ninge derinde i TransvaaL med hvem han bkevvetsleD optraadt sont Tals mand for at rejfe Mindet for de fakti ne Krigerr. Men der vil mere til. Det forslaar jo heller itte, otn »Dsi.., gjorde sia til denne Sag-s Talömand Men hvad oni nogen —- helft en af dem detinde i TransvaaL sont staat i Spidsen for Foretagendet, maaile stottet af representative Standinaver her i Landet — henvendte sag til den standinaviste Presse her med en toet Redeqorelse for Sagen, fulgt af en Opfordring til at yde den resterende Sum, der behsves for at faa Hader-s mindet reist? Mon noaet stand-inn vist Blad vilde ncegte at optage en saadan Henvendelfe. Vi fynes mep pe, noget Blad tunde veere det betendt. Og da var det en smal Sag, en ten Ubetydelighed at hjcelpe dem til rt faa dette Minde rejst. Men for 05 sorflaar jo ikle. Og hvorfor heller siulde itte Sagen gsres almindelig blandt Standinaverne? M flal ger ne være med at ftstte den.»Dsi«s Red. Iat » rette en hjclpende Haand til alene at tage Sagen op for Alvor, det l Rappe saa fatligt. Det, fom stulde væke del letteste ji«-sc og Mennester, vifer fig Tidt og of:." m Være det vanfkeligste, nemliq at følge »den gvldne Middelvej". zsrT det lau væke of Interesse at jagt taae leiennesten naar de tumler site-: ; Den ene on snart i den nnden GrøfL er vel vsnfkelint at need-c man :i-.-c sewfolgelkg hele stille- med fine ecmc t.5rfk1rinner i samme- Reminq, hvcid l«(ller ikle nor mean til Zaqcn, r: rote leere Medmennefler heller end Icckne Vil jage sio af, at Uheldet blipcr khevaret i lærlig Erindrina. Hvad jeg her vil slkive lidt ons. es nu ikle en Mand i Grøftem wart imod. Vedkommende holder liae midt raa Kongevejen oq bøjek itle af til Hsjre eller Vensttr. og der er aldeles ingen Fare for, at han flal komme i Grsftem maasie snarere for, at han sial blive steedig, hvad jeq dog sial lade væte usagt. Dei et J. E. Whittalee i »Ihr Lutheran«. J vor leere »Dansieken« fra Z. Januar er Bedetelsterne nedfltevne for os. Hvotdan det gil Fell i Al mindelighed ved at lcefe Telsterne, Inaa enhver naturligviö spare for felv; men jeg for mit Bei-kommende var glad for Teksiernes Jndhold. Men da jeg leefle i famme Nummer af »Dansieten« del lille Stylle: »Ube vegelige sont Sandheden«, maatte jeg til at lage »Ja-Reimen paa«. Er det kedst at holde ssg paa neuttal Grund overfor denne Bevcgelse indenfot den evangelier Ritte, der hat ndgivet Be detelsteene, og ovetfoe Livet hol-l Aandedtag Tekfterne paa en Mandel et? Dog billiger vi ikle altid den eefoenierte Mete- Arbejde ellet Ar bejdtmaadn men hvsd her ee slaaet til Lyd for, er itie mete derei Este-l mutet-, end de er vore, og vil neeppe bringe sind Unionisme, sttnpelt hen foedi del er plat nmuligL M san Whittalek striven Vi hat den abe rægclige Sandhed og det usorfolstet. sont vi hat inodtaget den as Jesu egen Mund, se l. Kor. 11, 23 slg., og det vilde svie itte mindre til den re formerte Kirte end til vor egen, oni vi blev den ubevcegelige Sandhed utro, idet den lutherste Kikte staar her soin den tro Husholder over Guds Riges Hennnelighedee, nenilig Sakramenters ne og tildels Orden Og var det ille for den luthekste Kitte, er jeg aldeles ovethevist um« at Herren hil de opkejse en Kitteafdeling aldeles liq Vor Kitte; thi Kiriestibet vilde tum les oni uden Ballast og Kompag, havde vi itte den dibeltro lutherste Kitte. Men Gud hat ogsao givet os den hevcegelige Sandhed Se Joh. B, s. Oq naar dette Aandens Vejr et i Overensstemmelse ined den abmage lige Sandhed, hilset vi den nied Glædr. Thi den er vor Ejendom lige saavel soin den ubevcegelige Sondhed. Det er Krasten sra det Hsje, der saor Hulet til at rnstr. Og denne bevor Igelige Sandhed vae det jo netop, der bar eller drev «de heilige Guds Mcend,. og goe, at den ubevægelige Zandhed i Sattamenterne og Ordet Jaar sin derlige genfodende, ncerende 3do salige Betydning, der derer den entelte og Mennesteslcegten stern. » Den resormerte Ritte, scerlig Me-l sthodisinen er tendt sra den Side i; lGuds Nigeg Husholdning: og i Ar Elejdei sor at vætte den store liege Ezmldixie Mænode til at se Rristi Fior les Heriighed og freliende Magt og at tcemoe mod de mange aabenbare ok-. sljulte Lnder blandt Foltet, der gaor vi med· Lad os ie hinanden i »Einem-: sandelig vi Lutheranere be booer itte at stumme os ved vor Leere ca ændrer den ilte en Tpddel for at feie ringen. Men dette sodanqu heller ille. Jeg var til et Mode i Sparta» Wis» holdt as »The Federation ofd (5hurches«. Ja, der faldt niange Uds talelser, fom vilde være upraitifie vg. hindrende. men de oar as de entelte, hoorimod den Aand, der ledede For famlingen, var desjcelet af: Jeg har dort mit Folts Rach, og jeg har set Teres Elendighed baade hiemme og i Hedningelandenr. Bi vil ilte leenger svilde Tiden i Kristenheden nied at treenge ind i andres Arbejde, —- det »vor ogsaa et as Ernnerne, der blev be handlet i Sparta. Arbeidede en Kirte et Sted og tunde overlornme Arbejdet, da stulde den have Loo til at saa Retseerdighedens Sud i Fred Heller ilte spilde Tiden nied Dispu tatser. Enhvet stulde holde oaa tin Overhevisning og pradite den tots iceitede, genopstandne, auddommelige Kriftus. Vi lutherite, hvod Sakra menterne anqaar, holder os til os sein Gor oi itte det, blivee det slad Union iåsmex Zrtenens Fladhed og Drienens Goldhed, og vi maa itle mindre end forhen indptente vore Born og unae Zatramenternes srelsende Sandhed Men Hirten soin Helhed maa tomme til en Forstaaelse indbyedesx vi maa itte teempe tnod hverandte nien tempe kned hverandee, med Korsbonneret i Spidsen, smod Shnden, Uandelighe den no alle den Indes Fostninaen at Gndg Villie maa ste, soin i Hirn len laa og paa Jordan og Jesu Kri sti Nige maa udstrcetle sig sro Floden til Nordens Ende. J. S. H. Scott. Eis Diqipapiktspmhkd. Ved at gennemleese Paitot J. n. Jensens Aktitel i »Dansteren,,: hvor et de 942 maatte det jo komme til at stoa sor alle crlige, ilaetseende Kristne, sorn det itte ser sao lyst ud med at ndrette Iesu Besaling at goes alle Folt til hans Desciple. Bi sslet oö steats tilstyndede :il ot stge: »Kunde vi endda naa Nestern ellee som Pastor Jensen siger, de 94 Procent as vort eget Iolt i dette Land ellee dem, som staat udenfok Sattamenternes og Ordets Paul-iet titles-. hoc-d er der sao at goes sor at lindsoinle soamange, soni det er mu lligt nd as alle disses ; Jeg toni da i Tanter am, hvad Post-e Feimodt Msllee strev i »Dan steten« see et Var Aar siden Det vor Enentlig our, hvoedaxc vi stutde sao »Es-tm Ist-steh sp« det seid start tm ,W ve- jeg- w sit-v ves nelse, og saa sende dem ad paa Ak: lejdsmarken.« Men denne Tankes Biekeliggsrelse, fynes jeg, man hat ncesten sotn paa Lugtesansen, at der vift itke eet man ge i vokt Samfund er inde for. Jeg vil da stemfcette en anden Tante faaledes, at den dannet et Tillceg til Pastor Msllees Artikel. Det er en ;Dialonvirtsomhed. i J flete Menigheder sindes der en tclte fremsteedne og modne Medlem innen sont hat vceket omvendte en Dcl »Am, hat en Del Livsetfating og en LDel Kundstabet og svet Sans. Naar ;nu diöse vilde opgive detes Stilling, szoe de ee, og tejse hen et Sted, hvnt »der til Etsempel bot en 6 a 8 danste Familien De tunde da nedsaette jig Fder. Scet, at de et Formen, saa sinnde de jo date bytte Faun og faa Hen, hvoe de eejsek til. Det fsrste, de tunde gsee, vat at samle til en lille Sandagsstole de Bien, der maatte vere, og faa snatt det tunde lade siq gere, begyndte lidt Sindagsgudstje nefte osv., som nu Guds Aand vilde lede dem. Sotn Grundlag for denne Tante vil jeg ans-re Diatonen Phtllips Ets empeL the sandt, hans Gerning lyltedes godt ved Samaria, og Peder eg Johannes maatte derer-. Det tunde jo ogsaa sie her ved en faadan Diatonvitlsomhed, at der paa en saadan Plads med Tiden lunde dlive et Vecftelald Det butde jo date solide Mir-Id, sont hak Menigbedens Tillid, som. staat bestemt ovetfot alt Semelen der flulde vcelges til faadan IMM tjenestr. J flere Menighedee er der jo over flodige Kraftek alligevel til Sondags stole og andet, lom maatte fokeligge. Ved denne Fremgangsmaade vilde vi vist med Sandhed tunde sige tee Ting: l) Vi havde Mandene, 2) Vi liavde Pengene lthi der behsves vift ille mange), og Z) Det var vift Gud tselbehageligt. Tette til Overvejelfe. E n L a g m a n d. Fm Dann Collegr. J den senkte Täd har en Tel frem t.:«3de Taleke bespgt os, hviltet hat csnet og en Afvetglina i der dagkige Liv paa Dana. Da her var Stoledsx teitionsmsde sDaaene den Zit. og 2:··-. Januar), talte Pasior C. (5. Kloth ved Andenken tm Onsdagen Hex-I keionede i chkdeleshed, at det itke var not at tro, at Jesus er til. on at hans Ord er sandt, men at man on san maatte tko paa Jesus felv. Rund Iabsttoen var inqenlunde den fmnnke sokn den freisende Tro. Kundstnsxixs troen nntfede intet, nam- den kreisend-! Tro ikse var til Siede. Bogen efter, vm Tore-deinem kalte Pastor J. J Rildsig. Tracxden i hans Tales one, at uden den helliqannd son Drivtraft var Mennesselivet fonn oq indholdslssL » ——- Fredog Aften den ZU. ds. wml Paftor Huld fra Lindan on tatte for» es. Som Motiv for sin Tale sog han disfe to Liniet: »Gut) giv migi Beweis-an Gud lcet mig Fadervor». Der blev fckklig tagt Vægt paa Fa dervvt og paa at onnaa en dybete vg» indeligere Forstaaelfe as denne Bon, idet Taleren git nd fra, at enhver »nyder, som han næmmer«. Fta at have dvcelet ved Barneretten, sont vi sit i Dauben, og saa ved Reiten til at liede Fadetvor, hvillen Ret tun Gudgs barnet hande, git han over til at be handle hver Bin for sig. Enkelle Anmættninger sial ans-res, saasonn Hvet Gang vi ncevnet Guds-Navnet, maa det nennes med Ætefxygi. — Detsom Guds Rige stal komme til os,l maa vi lcee at bsje os i Lydighed og Gudhengivenhed og itte, sotn de dan tro, spsrge «hvorfok?« — Guds Villie man være vort daglige Bud. M maa hungte og tsrste efter at gste Guds Billir. — De Mennestet, som er egen retfekrdige, et ogsaa utetfctdkge Gig neisen om den gcldbundne Tjenet).-—·! Tat for Bei-gest —- Ssndag Estetmiddas den 28. Januar blev der afboldt et Hednknges missionsmsde i Kapellet paa Dann Collegr. Veiret var smukt, hvoefot mange gav Wide, saa at den tumme liae Sol endog var fyldt til sidste Pfad-. Este-e at Zangen Bot Sau-« taten var sssungem indledede Pastet; J; P. W Mtdet med en lett M; over Rom. 1,14: saade Gesten Is sarbarer. ice-de We og nvtse er Ins ett Misset sster denen- Sas, dei neidet M ! «Denne Sag hat altid maattet vers-« holdes ved Gaoer. Jngen er fotpligtet til at yde til den, men lan derimod give frivilligt. Bag ved at give fri-l villigt lan der let stiule sig meke eller mindre Selvtetfcerdighed Men schl der vi da slet intet til Helminth-mis sionenZ Er det en Sag, der ene oa alene afhænget af vor GodhedlZ Pan lns betragtede sig felv i det mindste at være en Styldner. Er vi da ogsaa Skyldnere, saa er en Gave tun u Afbetaling paa en tetmcessig Geld. Menge Mennesiek, naak de hol-er Jm Hedningekne og den Nod, fom Je ck ftedte i paa Grund af Hedenslavlt, faa ynles de over dem og feelder del undektiden ogfaa Tom-er for de res Styld, og derved blivet det· Cet hjælpet itte at ynles lbaemhjektige Sasnatitan), detved udfries hednin gerne tlle af dekes Elendighed Man maa komme til at se sig selv som sn Styldnet og MUQJM goget for dem. . Du et vor Bligt «at gsre noget «-:r dem, isten det stulde itte alene vcm Vligtaebcjde, men ogsaaskeekliqhed Pligten og Kmlighebkn Anna følqes ad. Dei et en Pligt for os, foedi Leekningeknss isstsac et en Del af vol Ftelfees Spiel-kee- me Er det gnaet os bedre end d-.:.1, ftvldes det en: og alene Jst-ji Borssitjettighed ka u sioklet for det» km vi tun gjori, boad Jesus W Mus- og at« Aste. Tut-M til-: Gmgen 207 flinken-J l,«os.este: Iskiltie Eondo gav en THE-l denn over Wiss-fixiert Schloartzs Liv; m rllilcide i III No under det da gfle III-Mir Kjkisfios«c.«elsiosb· (-««-«ter at lieu-J rret detefter Wod liwszkcx IS-. 22ls Altwinng liest-i «1:-1«-.s.· (c Ein-n u Fotedrag ovrc «--et »F on ·le?.lhiin:·nckfk:flnb«s Opkin3." ·c. Da der inlct Mode blev i Kirlssi om Aftenen, ozx der var en Del unne tilrejfende, Unholds-vis- fra Linn-, Davey og Council Blusss, bestritte des det at holde Mode paa Stolen igen om Mienen. Ed. Anderlen lindledede det med en Tale over Mi. 7, 13—14. Deteftet var Ordet frit for enhver. l Sundhedsiicstanden pas Sko Ilkn hat hidtil vatet god i Aar. Det ’qode Vejr giver Studente-me Lejlig hed til tilftmllelig Bevegelse i den fkisse Luft, hvillet uden Tvivl ndek sit til at bevare Sundheden. PM foessot Land befandt sig ilde tilpaz link nogle Dnge men synes nu at væke lommen over det. Paltot J. P. Jen scn er for Tiden angtebet of et Jldes kesindendex han er dog oppe og tagek Del i Arbejdet. P. C. P. Sfok PMIIQCSDMBY längs-r til spvcrurslcntliq nulsstt Pris. ltcnyt l·s jlixhtsnkm Kist- nnkxle Etsch-»t hillsixe Hexe-L indcn di: » uslmlizh Ue udtzliultss Nur-in- ·.-r »in-lat. Da vi Ztike sum skiltlc tterss Henker til de sit-sinke iust- lVrisetU mail liestilling End-kacken « nur«-L »in man Onylccr fis-Mc it f dssm Its-Lunte th.-,O:nctc.s puktufkjL llogprnts tin-titles eher Nummer. 45. 30 Modulationet for Okget elle Hatmonium iom Fovhtndellet mel lem Salmemelodier. Komponetet af L. Jasttau. Pris nedsat til Isc. tu. Minder fm Nordens Villers-, a: A. Fabricius-, 235 Sidet i Omflag Redsat fra 50c- til 25c. 50. Evangelium og Lav, Bidtag til Menneslelivet, ved P. J. Bettelsm Sognemceft for Sondetup og Sul dkup. 59 Stdn i Omilag. Red sat sta 25c. til 10c. ös. Ljoet i Gad, religisie Betragts ninget af Jakob Paulli. 191 Side t Omslag. Nedfat fta 81 til stoc. 54. hetten og Time-oh Ptæditenu af Jacob Paulli. 260 Sidet i Om slag. Nevsat fta 81.25 ttl soc 60. Dagbogsopteguelset cf Pest-r Thomas Rstvams efterladte Das bogen 59 Stdn tOmilag. Ne: z sat fta 30c. ttl Isc. ös. hetluf NordaL en Fortelltns fta det koktlge Aarhundtede of Mast-s lene Thotesetk 490 Stdn l Om slag. Nedsat fta 81.20 ttl Coc. 64. Ktktchtstotlfti Fort-Magst es » Sagn, meddette af A. c. L. Oppo l Rasmusfem Sogneptæft for Alle l tnp og Davtntw 212 Stdn l Om i flag. Redsat fta soe. ttl Be. ’67. Jakob Chr. Mut-berg, Den dankt Ktttefags Fortæmpete, St Mitbe strtft of stehet-it Miso-ad met- Ja cob chr. Stuhl-erst sittedr. 82 St dn t Dmslap sitt-set fta Oe. til Ase op. Stieka Iw- iu se ltemmelfeg as MAY-es M am w W. sss st Til Den lotenecle den-ice ev.- -.luth lcikkee Priesters Hi ils- at tut-mi» linke-s Pisa-steh tm link-n Vi jlxlcss tun- time-I Ariu- Isim xi r Anmoitnmg. nsmigsl satt-« us lau-f- ist ils-m Innre-It inulikzt THE-L Mnm , List Jan-. list-l .l.4i un .l visit-fix letngmplnstn En ny Bog. » Lin as Nord - Kinag Kristne, Pa iiior Oft. En Levnedobeiltivelse, of HFru Howard Iaylok, Illigsioncet i Kinn, med Forfattereng Tilladeise isvcrsat as Sogaeptcklt J. Bachevold, Iforlagt af Den Kitlelige ForeninkI Um- Jndre Mission i Dontiiakl, tile’. net Vennerne i Thisted, Slokkinkie oa Vejlm i Erindking om de ftille ITiineL vi tilbrogte lammen out iLckgningen of denne Bog. As Fototdet folgende: »Det et ssn Bog fta Hedningemissionenx nien den vifet, hvor noje denne og Guds Foltg Liv alle Siedet er fotbundne.,, Bogen er vaa TLM Sidet ian knotige Jlluitrationer. Vrilen et. i Omllag 81.1(), indb. 81.75. Danish Luth. Publ. Hous7, Plain Nebe. " P·E. De, som lender Bogen, an befaler den sont en af de bedlte Bose det i Quillt-H Nedsat fta soe. iil Ak. 71. Jndianekhsvdingen Tecunnhck En hiogtasist Stildring, of Krisiian Ostetgaard, Fotltandet for Stop ring Hsistolr. 53 Sidek i Omllag. Nedsat fra 30c. ti! 10c. 72. En Valfatt til Bibelens hellige Land, religiost Digt of Adolf Lang fted, med Jllusttationet. 36 Si der i OmsL Nedsat fra 80c. til 25c. 73. Litdvig Helvig. As hang L o og as hans Tib. Ei Mindeiltift udgivet af Ludvig Sehr-der 326 Sidet i Omflag. Prisen et neb lat fra 3200 til 50c. 78. Digte, gamle og nye, af Chr. Winther. 309 Sidek i Dmllcg. Nedsat fta 81.00 til 40c· 79. Den lille Hotnblcesen et Digt af LI. P. Helft med mang: Illustra tionet of R. Christianfen 134 Sider i Omllag. Nedsat fta 82.60 til 31. 80. 100 Smaastyller lot Violin. Sam lede af L. Jottkan 44 Side: i Omslag- Nedsat fta 50 til 25c. 85. Bot Heu-es Jesus Ghetfti Vierg ptcedilen. Pradilenet i Trinitatiss tiden as Fr. Atndt. Med et Forotd of Provst J· Wahl. 426 Stdn i Omslag Nedsat fra 8136 til 50k. 88. Missions-Studier og Kritillee ef tek en Nejie til Jndien af Dr. R. Grundemann, tyil Breit. Ovekiai at Frevel-il Nygaatd. 217 Sidet i Omflag. Nedlat im 75 til 25c. l)1. Kkiltosset Ballendokf og Hause atetnr. hiltokisi Sluespil i tem Hanolinget at Magdalene Thotesen. 194 Sitzen Nedlat fea 31.00 til 20c. Is. Geotg Washington Levned ved Kkiltian Ostetgaatd. hooedlagelig efter Edwatd Etveketts «Life of Wafhington«. 84 Sidet i Omslag. Nedlat fra 40 til 15e. 94. Kriftelige Smaaltyllee as E- . med Iotokd af Pastot Asschenfeldts senten. 81 Sidet i Omslag. Nev fai fka 30 til 10c. 97. Motiv-mean detes Profit, detes Stat og ones Religion, of Dr. Mo tiz Buch, ovetlat fra Syst 138 Si dee i Omsl. Redlat fes Soc. til Mc. Os. Danmatls Booehall. En Roma-: fta gamle Dqge of Wilhelm Oster gaard. 462 Sidee i Omslan Nev lat tm 81.50 til 75c. 100 Fort-g til en tott Jokllattng over St. Johannes Anbenbaeing at Di to Msller. 348 Sidet i Omslag— Redlat fta 8200 til 81.20. 101 Engelth llotlle og ittle solle lanse oq Melodien samlede oqndo fette for Pianofoete et U.P. Verg steeni Unden, meset For-Jede lib gaoe Jndeholdet 126 Sange. Red sat fta M til soe. 102 Din Muse losnkner. In Mute betragtninq kenne-n likePteedilenet of Il. Indessen Sognepnefd 87 Sidee i Mas- Nedfat fta 40 til We. 106 Dtn Wolen. Gn Metladt Ufhandling sf Leisten Millellen solt-, udgldet as hatold heim. 98 Sidet i Omllag. Redlot fes 40 til 20r. Us. Rinde om C. M. streuten Intelet i soge. M den stde April IM hed seedetil Junge-let M M IOIIMCQ Dedfst fes Oe. M Oc. Qonlfh Ists publ. heule, Ist-, sehe.