Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 1, 1905)
E - ..Yanskrren«, it halvugentlig Nyhedss og Oplyss Ilngöblad for det hauste Folk i Amerika, udgivet as DAleH LUTIL PUBL. ll0U8E. Blutk, Rebr. »Am-tust udglmr hvek Tiksdag og ist-bog Pkis pr. Aargang l di sorenede Stank O 1.50, Udlaadet i 2.00, Blut-et betales i Fokstud. ststilling, Betaling, Idtessuokandking og Inder ungaaende Bladet abrcsseres: DAlell LUTH. PUBL. UOUSB, Blaik, Nebr. schalt-n I. M. Aal-ermi Ille Bidtag til »Klassen«-I Jndhold: tsisndlmgeh Komspondanca II Amtm Ii mhvet Akt, bedes adreslekete A. M Andetlen, Blut-, Nein-. Interecl It the Post Oikice It Blatt-. Neb« U second blas matten Auvettisins Rates msde know-I upon sppljeatj0u. «Danskeren« Moer sendt til Subskkibentek, indtil udtryk tells cpsigelse modtages al lldgiverne, og al Isld u bekalt, i Ovecenssiemmelle med de Forenede Statut Posmvr. Naar Les-me henvendet sitz til Fell der sintmt i Blut-eh enten for at ksbe hos dem sla for at faa Oplysning om det avetkekede, III-s de altjd nmmle, at de saa Avenlgie sinnt l dem Blad Tet vilsære ttl gen Idls Nym. Frcdsslutningm -«. ) PLEJI VINDL »Deinen Alls-Nul« bei ,nder »J maha Los LV Der-alt« en :)iednttionk artilel i llnlednina if Frcdzs fl:1:nin ten. Lli feler lin It stens ne i mer« rette Udraab. Ruzserne menet Vel not, at dei er dem, der hat vundet Elaget i Porti month Lg der er maaske mange, der vil flutte sig til denne Mening og raabe durrahI for Rugland. Mr. Witte anføres som nt bade ingr, da der i Pcrtsmoutb jubileredes over Afflntningen af Tirsdags Entflam lingerr »B? hat haft vor Linn Yang og Mulden pas Landet, siger de, Og vor Tfufsbima Das Seen, men Japa nerne bar leeres Bortsrnouib«. Tit udtrnller jo san hnns Enn pag lle faldet af Fredsunderhandlingerne i Vortsmoutn Ach du lieber! Te: bar jo hele Tiden vætet Rusferne Im Æren at gere: de oilde jo »Du-Trick Fredsbetingelferne i Tolio« -—— hvad ftvr Forsiel gør del sac« okn De forefkrider dem i Worts-month Den amerikanfle Presse fyneå nce:: mest at betragte Udfaldet i Worts mouth som en diplomatifl Sejr for Rusland Helt fiden Javans RI vræfentanter git ind paa at behandle Ftedsbetingelfetne ,,ietianm«, hande Russerne Overjaget over dem, ide: de indrømmede den ene Betingelfe efter den anden og sit HAVE-erinne sen udsat til del sidfle, fas. de: Zorn fis at se nd, som nu havde Japan ingen anden Grund til at forth-eile Kri gen end Pengeafpresninq. Ruslands Repræfentanter sit Japans ditto fnl ov i et Hjørne, hvnr de ikle kunde flippe fra, for de gav eilen Og de gav efter — hell efier Vaa Fordri.s gen om Krigsftadeserstatning. Dei lan not se ud som en dsplomatifl Sejr for Russland Og den Ære skal Rus land have, at den hear Diplornter, der fvtftaar sig paa at beuge Kneb. Men — lad os ftandse og tcenke os lidt om. Er dette sandi, at om Japan havde ncegtet at stutte Feed alene for Penges Skyld, saa vilde del have baaret Stylden for Krigens Fortfceetelfe, saa er det lige faa sandt, at Rusland allerede dar taget en sca dan Skvld paa sig. Rusland gav et saadant sidste Spar, at for delte Lands Swld vilde Krigen blevet fort-seit alene af Pengehensyn. Dei san Ausland aldrig komme fra, det san aldrig vadste den Mel as sin Me, at det hat valgl helle-te at fort sctte Neigen og lage Tusmdee af Momestecs Blod paa sin Saul-vit tigihed end at betale en timelig Ska desetstatning til Sei-stetem Ui memt tem, at Japan til alle Hne glimvende Seite paa Slagniaks ten, paa Land og St, hat W den M Seit i Port-month Thi des samle Oed weidet net endnu, at .,, ,derovx"tvkndetsisselv, erst-t « End den, der indfaget en Stud« ÅW MU Seit et. im tet Ysom nogen Einve. De lunde have iwnnget Russland- iil at betete Krigss sftadeserstatning. Uled Bevidsthed stserom var det ikke let at gis-: Aftald paa Krigsftadeserftatning. Og ikle det alene. Men Rusland havde med; sine Diplomatisle Kneb og ved sin Tro leshed iaaledes drkllet Japan paanxz at det maatte være overrnaade fri ftende for en stolt Sejrherre at vis-:,H at han ikke Var bange for at slaa til igen. Men Japans Regering over vandt sig selb, og bagefter er detj slet ikle vansieligt at se, at det hart vundet en Seit, som næpve har sitt Sivestytke i Histokim Japan heil ved at fotettcekke Fieden for en Ziel eller halv Billion Tolle-is lagt et Højsind for Tagen, fom gør Kiav paa Verdens Beundking og Hsjag telse. Russland faar Sinlden for Krigen, baade for at have givet dens Aur: sag og for at ville fort-satte den. Det bærer Stam og Stabe af Krigen, faa lcenge den bat varet. Jkke et Slag bar det vundeL Tet er at haabe, at det bar vundei i Vistspnn Japan begnndte Reigen iom ct Værn iok Fuchtel-anbet, for at bestand bæve Retfcerdiqbed. Dei bar int fat Krigen med Afte. bei bar vundei, bvad det begnndte Krigen for, og bei kar vundet mere — det bar aitvungct Werden Beundrinxi vg oundet en Pladås blendt Skormaaterne, ja det bar hcevet hele Den gule Rate. Det lunde evne at flutte Fred felv uden Stabeserftatning. Samfundets Missionskasse. Vennek over hele Samfundslinien, der er intet i denne Kasse for Lie blittet, og der er stor Trang fee ijlp. Pacisic Krebs, den lille Krebs med den stote Mission i Sau Francisco og Wortlaut-, shenventser sig gennem dens Kredsstytelse til Kirleraadet med indtrcengende Von om at komme dem til Hjælp med Kerlighed, Forbøn og Støttr. Kette Vennek, Arbeits-ei ved Bro drene Pastot P. L· C. Haufen Og Pastot G. Grill er gaaet velfigtxet fremad i begge Stokbyekne, men thr ien Akbejvsniatten eller Kredien tan hjælpe sig felv. Samfundet nma her ttcede stottende til endnu et Tidsrukz:. J Sein Francisco gaak det taki iremad niev den nye Ritte og Presse bolig —- maafie alt vil blive fætdig til December Maaned. Sidit i den ne Mauned stal vore Vennetå Kirle i Portkand indvies. J Sandhed de! er ei svært trangt Selvvpoirelfens Akbejde for vote Brødte at arbejde i Stotbyetne med de ovetmaade mange Hindringer og Vanslelighedek, og stal de saa sulle for bei daglige Brod ved Siden af, da bliver det dobbelt spart. Vennet i de stote Krebse, J vil not straks sende en stot Ossw gabe, en runbhaandet Jndremissions gave til Samfundets Missionslasse, at vi ikle sial lade Missionsarbejdere iulle for Livsophold under deteä Getning i Herrens Vingaatd. her-ten elsiet glade«Givei-e. G. B. Christiansen. Motmonismen. l Folgende Udtliv af ,Krif:eliat! Brigwa for 21 August oil sikfert modtages med Interesse af »Don fteren«s Lesen, fckrlicx of alle fes-n er interesferede E Missionen mod Mormonismem Usdvalget for Motmonmisssionem d. v. f. for den dunst- luthetsie Mis sion blandt vore Landsmænd i Utah, I 'bavde den 1 August et Mode i Aar-I has. Fotuden at droer Missionen i Utah, og hvad der kunde fremme den,I plejede man Rand om, hvotledes Mokmonernes Agitation bedft kundei modarbejdeg herhjemme. Efterretninget i hauste og norske Blade for et Pat Maaneder siden gis nemlig ad paa, at des i Fotvejem siore Tal af Motmonptæstet, svml færdes her i Landes, vil blive — eller alle-rede er blwet — yderligere for Iget. Tallet paa Motmonptcster i Standinavien stal newlig nu scttez op til M. Es Lieber der paa thhaand op lyser Joll mä, HAN- Måtkonisnnn vix-selig Fr, synes at beke- btt bedsie M into-d Mprmonptestmses se sah-Wen l I i Udvalgct paatænker verfot at nd scnde en Mand, der samtidig med at arbejde for Missionen i Utah Lan sve et Oplysningsarbejdr. Han stut dc berejfe Landet paa lignende Maa de sont Pasior Frimodt Mpllet, nu ved Johanneskirken i Aarhus, gier tic forrige Sommer og Efteraar. Tillige vil man sage at vitke ved Udspredelsen af kortfattede Tskyksai ger, sauledes bennttende den Frem gangsmaade, fom Motmonerne selv betjener sig af. Udvalget agter i den Anledning at omfende Pastckr Frimodt Mølleks lille Skrift »Flyveblad mod Mor monismen« til alle Landets Prcefter sned Anmodning om at vitte for en vid Udbredelse af det. Dei lille Sttift er nemlig neth assattet med saadant Formaal for Øje og giver i forte« knapp-Z PunktetVejledning i Syst-gis maalet og Beviser i Hænde mod Mor xnonernes Lsgne. Mormonernes Biritfomhed her i Landet et jo egentlin fuldstcendtg grundlovsftridig, idet de kommer her strn Agcntet for en quigiom der rcd at leere. at Flerkoneti et et guts rommeliqt Bud og et af de allewig tik1fte, forkvndek en Laste, sont efter de her i Landet Acdkendte Mont kegreber, stkider mod Sædeligbeden. De over nemlig ikte alene Flede netiet i Utah den Tag i Tag, men de leerer her i Landet FolL at Ilerd ncriet er Guds Bill-e, men at man for Tiden man afkolde sig derfra paa Grund as Landets Love og af Straf for Politiei. Enbver vil imidlertid kunde indfe, at det med- en smaan Forkyndejsc kan ventes til enhvet Tid ogsaa her i Danmatk. at mormonst Fletkoneri Vi! blive ovet i Smug under Paastud af, at »an bst adlnde Gud mete end Mennessene«. ! ——--.0-——-— Nogct om Lykken — og Bcakcbsfokvirring. 1217 P. E. Bicu l. Ist rat dirs e: frrtrckfselipi Iflle Eu«kte, Tsktt ftDD i ,Tanfteren« Nr» «i1Im»Lntken«,Oa fec- ek das-des Redaktørev af Vlabet tatnemlig fok,! It hsm M a Det, m Paskor List-n ioknmli Is- fcx, at km n ijrde miq Ors mærsiom paa ket, sag jsq nk bei leka i Thi, Tant: ct Tige, jeq band-e ladet ker, Tom faa menct anbet, spaa min frrksi —- uden at læse det. Te: er e: fonrwffstligt Lille Ztntte, forbi txt offer o-. Hort fka at fis-ge ckr tsjlxde i Jlt Vet frore Ig bedäqui fcm de flesee Mennefker nu Irrt III-Je strozker efter, nemlicx Der udvvrtei i· Jjne f-.11:—enre, og offer OT- inch i :c-r1c«:et anre. Lq De: er fortni feligt cgsha as ten Grund, at j: merk Erliqx et LUWneste DTX gere derje, desto Mere vil det ovbaae, at beller ikke Der findes: den fande Glcedens Rildr. Sag lanqt fra at vckre et Evangelium, er Ztmttet weget merk et Etvkke Lov fnm le flaa den Seh tilfredgked ibjel, Tom sindes bos I manqe vg under scm mange fru-skelli1el Formen —- Aj bei Zinkke ssul de strite imod Striftens Lære km Mennestets dnbe Fokdærvelfe, Lan jeg ikke fe. Meget mere vidner netop ket, at der trods Synden sindes Ina. meqet frelativh aodt bos det faldnel Mennefke fo, tet beset, om, hvor uhyre dybt Faldet et. og hvot untan delig stot den Frclse ek, san-. KristaSY e: kommen for at bringe, ja ban bragi. Men ogsaa Artillen om Faks tet og detö Folger er en Trosartikel,« sont ikke as sig selv er indlysende fot’ den mennesselige Zornqu —- i — Jeg menet detfot, at »Dansie ten«s Reden-V til hvem det meftes af Olsens Stylle et reitet, bsr viere: fri for Tiltale i denne Sag, og feg vilde tun Unste, at han fremdeles maatte være lige saa Reldig som i; Bette Tilfclde ved Balget af de Sink ker, han vpiager i Blut-eh 1 J ! ! ! ! II. Detimod havde jeg Lyst til at sige til Pastrt Offen, at det er saa sin egen Sag med at ville gaa i Rette med andre vm Begrebtfvtvirting, naat man maaste selv i femme Ann dedtag get sig styldig i dek samme. — Ganste vist er des ille Van- Mening at vklle gsre det, detom et jeg sowie sei. Men den gode Mening frelset ingen, "-— helles-Use frassegtebzfors H Hof nu We at tale seengete i det owns-, Tod mig saa Me, as Papst Llien, sinnt ban langt fra er ene Um det, er med til at bringe Begrebs fordirrina, idet han taler em, at ,,Lntten — —- findes tun i Jesus Krifiits, heim, der netkp er Heilig bcdensz højeste Aabenbarelfe, ja e: gKasrlTaheden ielv.« — Her er Be thebsfotvirringem efter min Me lktlnFL — l Lad nia her faa Lan at anre ov zniærtiakii paa, at ,,Lnkie« er ei sheitan bedean Besteln J Hednim gerne-:- Tanle var »Fortuna« en Frue med et Overflodiabedsborn i Hann den oa et Hjul under Fødderne samt it Nor. Hun stnrede Sie-ebnen, nd delte sine Gaver, men var lunefule. Tet er i Modsætning hetiil, at den iriitne Diater synger: « l l l l I Liittens lunefulde Epil leaer ej med Ein-la l altina freies som Gnd Vil, ) Her et trygt at dvcrle. ) Med andre Led: dort Liv et ilieä Idet iamme iom ai spille paa et Luft-:-1 ldj::l, men det staat under Guds Ein-· Frelse i l dernxft anre Dpniærifornl Aar-net »L!)lle« sindes iiie i ;det nne Teslainente. J An. G. LIL 2 Isiaer Paulus til Aaripva: «Jeg aaU Iter inia ielv lntlelia» at jea i Tag· ;fi:.l fersvare mia for Dia«. Men ket Jnrasite Erd-, sein er brugt, et det sank-s "n!e, forn Herren brager i Bieraprwdi ltenen. naar Pan Ratt-: Saiiae ere El f. V. Lg dei viser ganile andre Stei« ter den end til den bedensle Lnite tller Zkæbnr. I Jea ital dernaeft aere DAMAin vaa, bvorledes Falt, iom bar aranfisi over Sdrcaetss Brug, beitemnserV ,Lntke«, »Held« o. s. v. Zaaledes’ sinkt f. Eis. V. E. Müllers Danss Innonmnih »Lnlie er alt det,4 icm et Mennesle tør anste. Held er tei, ban tan haabe. Lnike et der-! irr tun i ket hejefte en Fruat af Jndiald; Held derimod ian vcete en Virtnina as Planet Ter derer Lntte til at blive ria uden Arbei·ee« ca Ztmbiombed: men ved noaet Held Lan en arbejdiom Mond blive ria«.« jllied andre Ord: ,,Lniten og der tilældiae borer nckr sammen. l Andendek vi nu dette paa Kräften dommen Da naa lldtrytkei: »Lnlten sindes iun i Kriftus Jesus«, — san tan enbver fe, at ,,Lntte« her staat enstydig med »en Gave af kalen",« cller da Fing-ten Viriningen af den-· ne Gare, iaaledes scm vi saa tidti Trug-re det i dort Zprog. Men, naar man ved, hvor Beqrebet Lyite sman mer fra. og naar man Bed, hvorledes :et iædvanlia bruges i Sproaet, fast e: der noget. fom siaet en, at her er ncget, sam iiie et riatiat. Etriith i;ger: »Men Gudå Naakseaaoe er et evigt Lin i Ktiitltssesne, vor Herre". sRom. fi, LIE. Men der evige Liv« er iike en eilicrldia Gab-» fom noigsle slumpet til at fact, andre deriniods iiie· Nei, denne Gave Mutes ifrslgh en bestemi Raadsluining af Gad, til hver den, sont trot. Og dem, dei :ror, er ikte kommen tilfceldig til det;s thi det ster ifølge Guds ,,I:a:ldigev Ferafts Virisonihed« (Ephes. 1, 19).« Dierimod tan man not tale om Kri itendommen som en »Lyite«, for san ridi forn den et en ufortjeni Naadei gove. Dog stal dei vklligt indrommes, .:t »Lytte« og »lytteligt« et gaaet san-« jedes over i Sproget, at man dunste !ig ian undgaa at bruge dem. Lad os da btuge dei om Ting, forn dei kan bruges om uden Miöforstaaelfe. Men sial di tale sotn Guds Ord, saa et det vist bedft itke at iale otn Kri stendoni og Livet i Gud som en Lyk te. — Jeg .ved nat, at Brorson syUsM x . l Jin its Yo.:.1· at VI O Kristt Kors, min Lyite og stsnne Atvedel, Gudö Kitkeg gyldne Smyike og dejlige Juvel. — Men, selv om jeg not kan se, at «Lylle« lher sbeiydet san meget fom Gliede ellet Genstand for Gliede, lau mer jeg alltgeveL at »New Kot-« og »Besten« viser heu til meget for sieksige Mider. - hoc Krisins Jesus i Trer pas hanc Dorfes M og bei Lotsen Drb stude- ttle Lytiem men Satis schm —- Men jeg man, indes jeg Kutten fees va til at fis-. as M EdehWMicteyerasz Mc ret. Des-M Ast w del-DIE Drd i vors nW'Spros,«-ssqa steh-H Na- Sdtsa Im- Mststs II Witz seen M kund-e trankJ tu» Rrttelsr. — Jeg kcm saaledes itkes dide, om vi nu om Tage sorstaat ded »Omvendelse« det samme, som f. Ets. det nye Testamente sorstaan derved. For gsr oi ilte det, san brin get di jo tun Begrebsforvirring, so were di prcrdiker det. — Dei sotes tommer mig, at det nye Testmnente bruger det Z Ptæsens, men de siefte nu om Tage bruger det enten i Per fektmn eller Futurum — for deres met Vedtmnmende at sige. Her er imidlertid ikke Stedei til nøjere at undersoge den Sag. III. Ja, holdt nu lidt, jeg er itte færdig" end-nu. Der var den Bestrivelse nss Hellighed, som en Nutidens Forfat-« terinde hat givet i folgende Ord: ,,Hellighed er en uendelig Medfslelfe kned nndre.« — Den er nu egentlkg 11dn1crrket, san langt som den gaar, ifcer da, hdis »Hellighed« tages i Be tndningem Frngten af Hellighed, cg Medfolelse tages lig Karlighed. Dei forekommer mig, at bun er kommen tneqet beldigete fra at sige, hdnd Hel: liqhed er, end Tilfældet er med mon nc Prkrsten som jeg hat hort. —- Lad os- ber finde os frem· Hvad er Guds Hellinked7 Vi lcrrcr at spare her vnm Gnd er bellin, det er: ban elsier det gode og hader det onde fBalslevs Fei1tetienms). Men elsker bnn det qode, det vil sing-: det, der er, som det sknl verre, faa mna han forst og frem nsest elske ssn selv, cg vcere salig i sig selv. Men elsker han det gede, san er det onfan det gode, der ikke blot er, sorn det stal viere, men stal blioe, sokn det ssas Verre. Med andre Ord: han elsiet Mennestene, som han hat set i Kristns som freiste, for Vetdens Grundvold bled legt. Lg som Fol ge deraf bader han ogsaa alt det, som vil thdre deres Fresse, netop sordi han er hellin. Med andre Ord: Zorn den bellige elfter ban Shnderem men hader Synden. Men elsier han os som den hellige, faa bar hnn netop nendelig Medfol else med os. Det «har-han jo Visi. LEe Joh. Z, 16. bvor der netop er Tale om den helliqe Gnd. and er de: ttoende Menneftes Hellighed? Svar: den er dobbelt, nemlig den iilregnede, som er suldtommen, og den viriedeHellighed, som er en Fragt af den tilregnede, men endnu i dette Liv ufuldtommen stlge den til regnede Hellighed er vi bestiede sra Zynden, san den ikfe sordømmer el ler behersier os, og hat fuld Barnerst hos Gud. Denne Hellkghed ejer vi i Irren, orn vi end ikke ser den eller feler den. stlge den virtede Hel lighed, som srerngaar af Troen fom dennes Fragt, lever vi som Gnds Born og ftrider mod Sunden (»Gore Faderens Villie, som er i Himlen'"). Men det lan vi netov ikte gore uden Ficrrligded heller ikke uden den Kret lighed, som er uendelig Medfslelse med andre. Dei er denne uendelige Medfolelse med andre, sorn hat dre riet Missioncererne, de sande Missio nærer, ud paa Hedningernes Vej og tkl Samaritanerneö Byer, og gst det ogsaa i vore Dage, — sor nu kun at nckvne en entelt Ytring as denne Magi. Jeg synes, at feg stylder den Wend te Forsatterinde Tat sor de Ord, der bestriver Helligheden som runde lig Medsslelse med andre. — Det er so den, der msder as persvniig i den Herre Jesus, og den, som ved Sen Helligaand udgydes i deres Vierter-, som tror paa hom. Des er denne uendelige Medfjlelse, vi stylder vor Frelser. Jeg mener: dank uendelige Medstlelse med od. Blot di maatte merke noget mete til den —- ogsaa iblandt os; thi den er et as Beviserne for Berden paa, at vi hat arm-winkt Guds Kmläghed i Jesus Krisius, vor Herre. Pmstekioleknapper. Da vi er bleven opmæktsom paa, at des er vansseligt at faa PrestesT kjoleknapper, hat vi besluttet at fste dem pack Lager i Danile Luth. Publ. Dense. Prisen er for de stote 81.00 pr. Dusin og de smaa 80c. pr. Dusin,’ Netto Prifet, frit tikfendL Knapperne er impotterede fta Dan matk, haandsyxh af det bedste Sille« og de bebste Knapper, fom san III-I beg si Ida-traust Danisb Publishins Hause Bleir. Nebr. l Sol"datctsnindrr. Med Billede2: ,,Hs. Maj. Kong Christian den IX til Heft« og en Del andre Jll. Udgivet of Kittelig Fotening for Jndre Mission i Dan matk. M Sider. Pris« i Omslog, 40 Gent-L En ny Bog. Ganrdmissionasr R B Clausetn Ei Liv i Trofkab. — Fortalt efter hans egne Meddelelsek af M. Thomsem Præft. 80 Sider, Pris, i Omflag, 60c. Dank-II Paul-hing Konse. Blei-. Nebraska. -—-—-.-O cobblestones. HIy l(’,x-t"t«ni11.x x s- « Xl. A war gerne is playml in llxusklisrshurgB t«·-ul·l, Thi- slesel of the lmntss mlsluslnnsch The llulgteimsr y»nlhs. win· went minim- lur Hin-ri» I««»llnil here- nnt the- kLksl Shll they «-r.n«e-sl. Äms lnnnlresils «t" how-l- .-l:«l many n hals, will lItsn«l«11l-I1·Q« Isheltpr lhssls xxxlrrlnks lulhl Who lisft t» eurrwt the ti«-I-:.z-"lstl ln l)s«nh«u·lc. lhswlhhsreil --— hilll m«tns««l——!l»- ilrst et lhssln t"l«ll, Likcs sume sur thi- s(-)-ll»« m hxusvesh lhst non- thtsy are stinle stnil thou SslnsL v. lll Mll A kruan seen-s in u innrtul ssiohsssst Thi- truops ln the luwn hin i: sinnt-Hi at läsl The lrouth which must-il this-n unt so l";lst. Amt the Dirne-s are lighkhsc tllsslr bra l«’(sr free-thun· Evest They lile through the- ksipskosln -—— get unsr- lhse munt, — The los-s by tlxsk tlrawhrhlxks come ssnsiusnnky Thi- lired enstle slletls light ishr-»M, The plkelhrusts nnd smlrslssmlisss are als-unlink Elnxlll hupiss the-re is nun- t·--r the klar llltz fuss» Not heecling they crlml lor weh man thssy slew. While the- futss l« rege are sen-kunnte ·«llc«lrihutl»n!" Un the Hinlenkt-a hriclkse smmilg kletter tan heut-« The cumhatents pausi- Inicknux vorges Wlmse trlikntlg malte estirk- ln il Inn lssetcl the profits Was present-El as rhlisrhssn hohes-— About-i saure-they wert- lml hy syst-« ln u twlnlcllmr n trat-» »l’ Ehhesosnh men sparer in Un the hostilts f »W l·’»r (’urnriules. «.tll Moot to the- hrhher »l» Ns ims- the jslxmlisk schen the fide-Dis have (-r»,-,-s-sil. you thruw then-V shuuts svcn us he c Jst-ges the Wenle Umke They seen hatt the thnhers heluw them. Wlth Increusul vlgok the rlslers now tin-glit, Antl many a llulstelner sah-tx- suught, I lllght to the rear uhove them. At Rat-dem A etir ln the reur et thi- llsslstelner hegt A ehtmt »l« dlsmily dran-s into-Ilion— Cuuntliernrcl låsqnirtz orelse hu ljhost, Wes actlng he) end cernpreshisisslom lle llounds en e lence ji«-list the l·’rler’e heuti, The slght lerne-; those- hks ilues not slrlkek eleml Wlth im zur of ugly Willensimp A dreimal-L lle strulee to where sven witha Ineetek strohe Leye lew the Kuight thut is leucllng, A few more llelstelners hehnete he hrolke, Then teees about tn moclc Fassung-— lle opene lils Heer-they eeks whu he les And penle struclk cryz «)lephlstopheleel Ue ls helplnk the Dauee esceplng lietrl hullon !" Zleelc Welly hengs on to svecks stlrrup ehean Alter hurling hls herrlhle penrmnt, lt stklkes ln the enernss thleltest reak. Ancl unnerves them tot llght et the meinem-. «New onto the hrlcjge ever-s Ehheeerke swelnl lt le better to run ter te fltzht again, Thon te tell with e elrnple trlurnphl" Shoute Wolly. The hrlüge le seen owed-its tlmhers so Cewn ln Gatten-ej marhy vater The enemy hefleel tells heelc to the down No header-No cease-They mule » scatter. sven Trost eacl hle Unde emhreee ekeln, All eeahts here sent-hoch they meet - lllce men Klio hqe leer-nett te trust each other In Alte-. lfc be coutlaueuJ