Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 1, 1905)
Om Guds Napdr. J O, evige Naade! — o, himmelske Naadel —- j jeg ligne dig vkl ved det brusende Han. I Tin bcctende Kraft var mig stedse en! Gnade« ; naat meget i Verden mig tyttes en( Grav. .» Jeg sicklved’ saa oer for Bølgernes; B.rufen, i naar under mig, over mig, om mig» de sivgx I jeg anede ej i Fowirringens SusenJ at Herren i Rande mig op mod sigI drog. Ten Sieh som vil havne paa Him merigö Strande, maa trydfe Guds Naades det vældige Had. Men hist paa det stummende Naadei dybs Bande der gnvner tun Skibet, fom Herren os gov. » Lq »Ist-ists Retfækdighed« kaldes den Snette, ! som bæter de ftigjokte Aander til» Gud, ; lig flyvende Lrn vil den Vingen nd-l ftrcette cg føke dem bjemad, pan Fredsfyrz stens Bud. j Med Sandhedens Zejl paa de totscve Muster, J used Dunebrogsflag i den Iverfte Top,« den over de frandende Bsølger frem-» haster, » fremstyndet as Binden: «det himmel ste Haab«. En tongelig Stykmand ded Roret mon stande, fast gridet han om det, med nagledel Haand. Hans Szje er vendt mod de lyfende Strande, tg Stonnene gaa i hans jeknstærte Baand. Frngt itte, o SjckL for de vckldtge Vover! Akt om dig er Naade fta Himmetigs Gud! Han snfter tun ej, at hans elsiede sover, dersor iser Stormen stundom bans Bud! Te vættet den dotsie af Trnghedens Slummer, de byde ham vaage og væte paaVagtx og oste er Modgang og bitreste Kum mer den ftcettestr »himmelbjemdrivende« Magt. Tat for hvert Bølgebjetg, himmelsse Fadek, sont overspkojted’ min bævende SjæL Tunt tun, —- da ved jeg: — ej Nan den asiader, Nasden fra Golgathas dlodige Poet. Tat for hver Kummer, og Tat for bver Smette, fnm Ins-g drog ncekmete tnd til din Barm! Tak, at jeg hvile mig tan ved dit Hinte, flumre fuldtrsst’ i din mckgtige Arm. AxelMadsen. w TO 5 Bktingeliek for Bønhøketfe. Den betendte Georg Müller, som E ca. fi« Aar bagliq forgede for indtil 2»mls Varus llnderhold og albrig benvrndte sig til andre om Hjætp end til Gud i Bon, sit mange Gange det Spprgsmaah »Ob« vkl du gøre, dersom Gub nu itte sendet Hier-Ip? Ovari, om Spifetiden tom, og der ingen Mad var iHufet og ingen Penge til at tøbe noget for? Elle-; dersom Bornenes Kleider blev flidte’ op, og du ingen ny tunde stasse?« Et saadant Tilfælde maatte antes for umuligt, var hans Svar.. Men» noturligvis maatte Mennestet komme til Gud paa rette Maade og i den» rette Aand for at vcere sitter paa ats faa Svar og blive bonhsrt. Han op-? ltillede folgende fern Betingelset for. Band-stelle ! 1. Man maa alene for-lade sig paal Jesus Kriftus og vente Svaret fori Hans Fortjenestes Styld lIoh. 14, 18—-14; 15, 16). E 2. Man maa ville af med als Sva (Sacme ge, Is: »He-nd- jeg! Uret for Øje i mit Hinte, faa vlldel herren llle have hsrt mig«); thi ellers maatte Gab j«o billige Synden, ver tom han bsnhftte 3. Mhn man .tro Guds Ord og Forjcettelser, ellerö gsr man ham til» en Lsgner. « 4. Man maa bede om Ting ester hans Villie (1 Joh. 5, 147 Jakob 4, i) 5. Man maa vente taalmodig paa Zvatet (Jac. ö, 7). ; Det var ham klart, at der var den’ nsøjefte Sammenlbsæng mellem Gut-IF Svar paa Bonnen og Hiertetg Hel-! lighed. Delle blev han ika træt af at indslcekpe dem, fom han tolle til om Sagen. At Georg Müller sanledes scerlig fremhævede Hiertets Hellighed sonst Betingelse for Bonhørelse, stemmerI gansle overens med Guds Ord, naarl del lyder til os: »Se, Hex-uns Hacmdz er ilke forloktet, at han ikke kundeI frelfe, og hans Øre et ille taugt-H-; tende, at han ille kunde horc. Menl eders Misgerninger gøte Stilsmisfe imellem ever og imellem edel-s Gub« oq eders Snnder got, at han sljulek Iltrsiqtet for eder, saa at han itle h r« fEsaias 59,1—-2) - Men naat vi blot var i Stand til paa rette Maade at modiage, mentej Georg Müller, del var en Selvfølge,s at Guds Svar pas Bønnen loan Derfor blev han aldkig overraslelj derved, men han blev dog hver Gangl fyldt med en overslrømmende Glæde. Saaledeg en Gang, da der kom 10 Bund sca. 180 Kn) lil Bsrnene paa et TidSVunkL hvor der i et af Hiern mene intet Brod var, og i ingen of dem var Mæll eller Penge. Og Ga ven kom just et Par Minuttet fpr Ijlælkeforsvningem som ellers maatte have været afvifi. Ved denne Leitm 7lsed overgik bans jublende Glcede enhvser Beslrivelse. lEfter Georg Müllers Levnedsbe flrivelse sved H. B.) . — . Ovenftaaente er taaet as »Jnkre TUkissionsJ Tidende«. Jeg fad oa lafte det oa fit mine Tanter derved. Tantte saa oafam »Zend det ind til »Dansleken« og send dine eane Tan ler med, som du nu tan udtrnlke dem raa Papiret«. » Ter er Tanne sont Etteora Müller-, Hudson Tonler og andre, de talet om et Lin, levet neu ten almasatiae, et Liv, levet i Tto til ham, et Liv, odfvldt af Vidnesbdrd Em, at Gnd betet Bonnerne og op fulder dem. Vi bar de samme Vik «c«:««,:d i den belliae Its-H fra en Masngde Vidnet Gebt-. Jl) om, at man i alle Ting lan søae Gud og ham ezlene og blive bønbørt oa hjulven. — Bisse ovennekvnte Mand bad al dria lmatl det VelI Mennetker om Hierw, men benoendte sig til Herren, som aldrig fviatede. -— Det vat dette, sont talte mæatiat til mig. — Dis-se Mænd bad ont Penae, Klader. Mad o· f. v» bad om Medarbefdere i Gerninaen oa sit det altsammen. —- Men aanfte natnrliat leder det Tanten ben paa Fothvldene i de kristne Samfund oa Meniabeder, bvor det sont Reael »He-at paa Punk perne«, som man siaer. Man mang ler her oa mangler dek, bnade Benge, Medarbejdere o. s. v. Man tager alle mulkge mennefteliae Fortla tiabedsrealer, sitter sia Paa mennesie lia Vis i alle Retninaer, og dog manglet og mangler man oa er lige using Og som det gaar Samfund og lleeniglJeder, sna gaar det den enkelte. snm talder sig Ktiftem — Man sitrer sia her og silrer sig der i alle mu lige ForsilringsanftalteU der et blot en Ting, en stot Hovedting, som jeg er bange for mete og meke bliver glemt, nemlig at Gud Herren alene bør vare vor Forsilring og Betryg gelte. —- Nu lan man tænte om dette, hvad man vil; men det et altsaa fak-» tifk bevist, ud af en Mengde Elsemsj plek i Sttiftem og ved de ovennævnte’ Mands L«E-o, levet i vore Dage, for( vore Ojne (og til disfe Bevifer hol der jeg mig fast), at et Guds Barn4 aldeles og udelulhtide lkan forlade( sig paa Herren og faa, llwad det· ttængev til ogfaa i timelig denken de, naak det ovetlader sig ganske til Guds Ferse-V Jeg ved not, at vi er i Vetden og stal benytte mennestelige Midtet og Veje, men vt begaar den Fejl ellet tettere Ssynd, at vi ikte i Tro og Tillid til Gud conta der ham at bestemme Mid lek og Maade til vor Hjælp og Underholdz men vi val gec og sbeistemmers selv paa Forhaand disfe for at være ts deltg trynge og stin, akkurat paa Vet dens Bis her hat di Etsemplet paa Mand, Tom t Tro overlod ttl End alt hvad dem angtl, fom t Tre« coerlod til ham at bringe Hjælp og Bistand, til hang» egen Tid og paa hans egen» Maade, og fom aldrig blev be stæmmede. I Sandt not, det lunde jo veere, at» de tsotn til at gaa Dage og Ugers udenl at se nogen Udvej; men Herren svig-i tede jo itte, men lom med Biftand,1 lkge naar det var nødvendigL —- qu saa sandt, at de haode ikke mange; Aar paa Forbaand Udsiat til nong Tusinde Dollars at leve af paa deresl aatnle Alderx men de havde deresl himmelske Faders mange Tusindel Lofter og Forsitringer, fom er lige saa gode som rede Penge. Nu sige man ille: »Ja, det er spa-l dan enlelte ndvalate, fom nu disfe cmtalte Mænd oa enkelte andre; men vier Smaafoll, vi skal il«te san-« dan prøoe at efterabe. Vi« maa nn tønt holde os oed Jordenl og lade det Sværmeri fare.« (Tl)il saa lanat er man jo kommen i Kri-l stenheden, at naar en enfoldig Sjaelj Vil prøve boaftaoelia talt at tro; Herren paa hans Ord og IIdelukten-· de ftole paa l)am, saa er han enl Eva-einer oa FanatiterJ Jea ser hel l diavis E Striften, at det at tro Jaj bede oa faa fin Bøn opfnldt er hensfv laat til Mennefter aanste sotn Vi.l lSe Jat.5,17: ,,Elias var et Mennesle lige Vilkaar underaioen med os, o. s. vU Ee oafaa Hebr. 12, : ,,Naar Jst betraater Udgangen af deres Vandel, da efterfol aer der-es Tro«. O, Venner, vsor Misaerning, som aør Stils-wisse imellem os og imeH tem vor Gud, oa vor Zynd, sont ger, at han flinker Ansiatet for os og his ter os itte lEs. 59, 1——2), det er vor Vantro og Sendrceatigkxd til at for-i lade os aldeles paa Herren. —- Lad« os le efter, om itte disse fern Reglek, fom Geora Müller omtaler for Bon børelsp bar set viatiatk Ærknde til den entelte af os. — Lad os prøoe os feer one vi ilte af lutter Snusfots nuft er naaet derben, at ,,vi hold e! Kød for vor Arm« og fast .ter menneftelia Silring ca Bettyai Iaelse i Siedet for den Almcegtiges,! oa dette flulde vcete en ai Aarfagerne til den rinae Erfarina om Bonho »relt«e rg Hjalp oasaa i titnelige Eing. Jea venter aldeles itte at blive for ftaaet af oantro Menneslet. Thi at fde stitlde lunne sætte der-es Lid til »Gud, det var Vanvid at taenle. Menl »Børn i Faderhulet, de sinkde dog Haerne tro deres Fader i alle Stnllets »tbi han bar jo sagt til dem: »Lad »din Mund »vidt ov, og jeg vil fylde den", lSaL 81, 11.) va ensvidere: »Men du Israel, du min Tjener Ja kob, som fea ndvalate, Abrahams, lmin Vens Scedl —- Fryat itle, thi jea bar stnrlet dia, ja binlpet dia, ja toldt dia oppe med min Netfærd-g heds lboer Haand.« lEfs 41, R. 10). Albert Lea, Minn» Aug. 1905. O. R. Olsen. ———-—.—O—.-———-— Akmeniens Nod. Brcv til ,,Ftrksteligt Dagblad« fra Fet. Hanfine March-en Mefereh, Mamuret ul-Asis. Juli 1905. Her er for Tiden en Del Uro over alt. Ztarek af Zoldater tommer til Byen oa om ogsaa mange draget bort jam, vcd man dog aldtig, hvor lan ge de blioer dorte, og hvorFOr dc gaar. Undertiden faar man det at vide allerede et Par Dage efter, idet man html-, at en eller flere Landsbyer i Qmegnen er blevne plyndrede. Og er end itte Befoltningen staaet ihjel, san er dog deres Ejendom ble ven Idelagb Det stek ogsaa, at tun en lille Flok Soldatet med faa hefte marscheker bort for den naeste Dag at komme til bage med et itte lille Antal Hefte og Æslek, der spres bundne faran, og bageitet vane belassetde med alt muligt Husgeraad: Grydet, Pander, Knive, Spade, Kost o.s.v. Og naar man ded, hvor lidt der af den Slags sindei i et armenist Hjem, da fotstaat man lidt af den Smerte, det shar kostet at udlevere hvet enkelt Ting s— hviö man tan talde det en Udlevering, naat en Flat bevæbnede Mennestet omringer et Has, hvori Banden-er banlyste, pg tager, hvad der et, og man sen-stand at her hat mange Hase maattet bede, Men langt vcerre er det for den Bunde, der maa se sin Heft eller sit Æfel forsvinde, — for dermed et banå Hovedindtcrgt svunden med det samme, idet alle keins Frugter og Grøntfager ikke mere tun føtes til Byen cg sælges, og han dersor ikte mere tan fcm Penge til Brod og til alle de mange Afgifter, en Armenier maa svare, fordi han er Armenier. Det allerværste er maaske dog, at hver eneste Plyndring medfører en De moraliiation itte blot for dem, der pltmdrer, men ogsaa for den, der plnndres, nactr de da ikte hat Kri-» ftendontmen sont en Livsmagt i Ejes Og da dette sidfte er fsaa fjældentJ trcenger Armenierne meft af alt tilt — Forbøm l Sitkert er det godt, at der er kom-l men saa wegen Hjælp, saa vi her il Mesereli hat optaget ca. 700 Born i« Vajfenhuse. Hjcelpen er navnlig kommen fra Tysiland, men ogfaa fra Evejts, Russland Sverrig, Finland,s Not-ge og Danmark. Lg det er jo godt, at Mennesker er rede til at gaa ud, men i Forhold til inødenL Uendelighed er det tun soxn Druaber i Havet, der ikte er i Standl til at naa at afhjælpe det centrale i Reden, ltvis itke Gudsz Born hat Tid til at lccgge Armeniens Nod hen fo Guds Aasyn. . Men den bestandiae llretfærdighed mod Armenierne er faa hierteløg, oq ten aundelige Uvidenhed hos mange Armeniere saa stor, fcm det sittlde helft være saadan, at Armenien ikke blot lslev ncevnt i Bønnen, men Tanlen blev stille over for Neben, saa Bem nen kunde blive til Raub. Saa vilde Herren tunne bane Vef, og selv om han vklde tillade, at et stort Uvejr skulde bryde los-, saa dil de lmns Navn dog derigennem tunne forherligeå. Og det alene er Maalet, — gaaH det faa end gennem Lidelsek. l — Helliggørelfesmødcrnr. J Begnndelsen as August holdt Jndremisfions Venner i Danmart »Helliggøkelsesmøder« paa ni forftel lige Siedet i Landet. Fra disfe Mo der hat ker vasret meddelt tvrte Re ferater til »Kr. ngl.« Bi meddeler nedenfor nogle af disse Referater, som vil give vore Læsere et Begreb om, shvad Slags Moder det er, oq hvilten Aand der raader i Dem. Der kunde maafte oqfaa vcere noget for os at leere deraf. II Ä O Fuglebjerg. Som vor himmelfte Fader lob det reane Dver De terr-: Marter den Taa, vi kom, faadan lob han ogfaa sin Naades Rean fra det iføje falde over vore Hierter i de Dage, vi var famlede i Fuglebjerg, hvor Paftor Hegtjasr Mandaa Vlften prckditece over Z. Firma 2, om Elias Himmel fart oa Elifaszs Vandrina i bans Aandg Kraft. Jnaen Mislnb af noaen Art for-« ftnrrede Dort strmne Samvam oa det var sandt, som der blev sagt, at disfe Daae havre givet og Taborftunder, fra hvilke vi kunde aaa ud med Gen ftin af Herrens Herligshedg Fortla reåseg Eiland-K Den ferer Tag var det især via Loveng Plads i et Guds Batns Liv,s der blev talt, og medens selofølgeligY Jndlederen, Missioncrr Hang Han fen fra Rogtilde, færlig betonede (t Guds Barns herlige Frihed fra Lo vens Ana, blev det bog ogfaa frem holdt, at ten gamle Adam i os not kan behsve et »du sial«; thi «det et tun de færrefte Born, fom taaler It blive opbragede med det gode alene; —- mange Fotæsldre tan vel fyncs fvcett godt om deres Bsrn og gleic me at tugte dem; men vi andre kan da i Reglen saa meget tsydeligere fe deres Stavanket". Den neeer Dag var det »Krifti Op ftandelses Kraft og hans L«idelfers «Samf1msd«, foim gennem Paftok Kinch hierteligt og varmt blev lagt os paa Sinde. Ei Guds Barn hat Stle og Straf bag sig, hat cheve len under sig og Livet fotan fig. Men denne Kraft naaes paa Besin gelfe af Forfagelfe og Tko paa Dan bens Naade. Mange demg- og herlige Sand heder kom den Dag frem under For handlingen. Hjettetne var stille for Herren. Der blev ttrt ved de index fte Hierieftkenge, og Gut-B Aand var vitkfom iblandt os. Ey uforglemme '!ig. Begivenhed for alle Deltagerne blev det Bidnesbyrd, Stedets Sogne prcest aflagde over for Vennerne. Krifti Ospftandelfes Kraft stænkes tun, hvor der er fuld Sandhed i det inderste .Hjerte, —- der er ingen an den Vej end Nandemidlernes gamle Vej, — den Villie, der staat Gud imod, maa slippes, —- vi maa være dode for Fristelssen —, og saa maa fiele Sjcelens anspcendte Kraft sam les i dette: men eet got jeg: glem-» mende det, der er bog ded, iler jeg mov MuaIet i Kristus Jesus. J Medens Vennerne den for-ste- Aften4l var famlede rundt om i mindre Kred-l se, — i Fuglebjerg fortalte sauledes Fri. Sdanenskjold saure interessant om Llrbejdet i Syrien, — havde vorel Bretter den Aften foranstaltet en Koretur til Tjuftrsup - Bavelse So, lkvor det sjællandste Landsiab fmileq de t.l os i den sommerlige Ptagt og F lde Her blev iscer Bønnen om» VOkkelse i den kommende Vinter lagti fhen til vore Hierter. ( Den tredie Dag forte Paftor Hind-» hede os gennem et stilfcerdigt, menl dnbt og indtrængende Foredrag frem »a«d Kongevejen mod Herlighedslam det«. Tet enfoldige Vidnesbyrd om Herligheden ved og Kendeiegnet paa at Vcrre en Himmelbsorger fik den gnmle Hjemlængfels - Sang: »O, Hellignnnb, mit Hjerte« —- til at ivulme og ftige med Jubel og Tat fra Hierterne. Men der blev ogsaa Rum for bævende Bøn out, at vi, om end vi itte altkd kunde vcere glade, dog altid maatte faa Naade til at vcere tr o indtil Enden, saa vort For nedrelses Lege-ne mere og mere maat te blioe ligedannet med Kristi Her ligheds Legeme. Eftek Fællesbon famledes di faa i Kirtem hvor P-r«ovst Bondo, Stel ftor, gik for Botde og gjorde Tjeneste ved den store Altecgang (over 800), efter at han forft i Striftetalen havde kalt om 1. Mos. 28, hvor Jacob i sit Drommesyn saa Himlen aabne fig. Her ved Nadverbordet er det, Ly set sejrer over de vigende Skygger.» Vi shar haft Herrens Naademidlett rittsomme iblandt os; men her er Fnlden og Herlighedens Krone. Her er mere end Ordet, her er Herren felvz her et mere end Bønnen, her er Sonretx her er mere end Broderfam jfundeh her er Livsfovbindelfe med sVintrceet selv. ! Telegrammer velslesdes med Bro !drene ved de andre Moder, ogsaa til JPaftor Friis - Hausen, Begynderen sog Sjmlen i disfe Moders Ordning, Lienldtes en Broderhilfen med Ønste sont Guds Helbredelses Kraft. ; Herlige Dage gav Gud os i Fug lebjerg — mange velsignede Gaver, iom nu i de kommende Dage stal gemmes, itle som døde Statte i et Strin, men som spiredngtigt Sabe lorn i Hierternes Muld. A. Fibiger. Eilleborg. Moderne indlededes ved en Gabs ijenefte, bvor Vastor Gab fra Ring talte over Mal. P» De tre følgende Dage satnledes en Elare paa ca. LTIM i det nye, lyfe rg smnkle «J.Iii—:«sionshus:i, hvor Her ren qav os velsiqnede Stunder, saa at oi hver Ding havde Aarsag til «.1t lrsve Herren snv Gange om Degen csalme 119, 164). Vi ftyrtedes i hellig Forventning til ham, hvig Flork lnfte for os den førfte Dag, og vi spries net-ad i dy bere Erlendelse af, at vi trænger tl kriegen Renselfe i vor Urenhed, og Kraft i vor AfmagL Ved Alter-kramen Torgdag Aften, som var den velsignede Slutning paa delsignede Dage, og ved hvillen Provst Blume talte over 1. Thim. 1, 18—19, samledes henvesd 400 Al tergæster om Nadverbordet. En Udflugt med Dampbaad Orig dag Aften paa Gudenaaen og Sper nc bragte mange Venner hinanden personlig ncermere og var med sine hellige Sange og Pilgrimsfølelse en god Forberedelse til sidsie Dags Em ne: Vort Borgersiab i Himlen. Vennerne i Silteborg havde lut let op i rigt Maal for de tilrejsende Brosdre og mange Søstre. Den stim ne Natur bidrog ogsaa sit til at gøre Dagene saa min"derige, fom de blen. Vi drog vor Vej mcd Gliede og Tat til Gud og Mennesler. B. (S'luttes.) »Dansteven« er vet eneste hauste Blad i Amerika, som usdgaat 2 Gaqu om Ugen, kostet tun 81450 Mig. GoDE BØJEE DEN LYSE GUD (THI«: FMR Gom. Af den beten-die Fotfaiier Leid Wallace, ssom hat strevei den bersmte og meget udbredte Bog »Ben Hur«. Bogen »Den kyfe Gub« omhandlet Mexicos Erobring af Spanierne. — Den er 807 Sider vg kostet ch Pris: sint indbunden, 60 Eents. KRIFTELIOE BETRAGTNINOEK til iwer Das i Aareh Af Dr. Martin Luther. Udvalgte Steder af hans samlede Strifier. -O-versatte af Pastor H. P. Msller. 487 Sitzen Jndbunden i Shirtingst bind s1.00; i Vælstbind 81.20; i Shirtingsbind med Guldsnit 81.50. HUSANDAGTSBOG. Af N. P. Madsen. 2 Sider Les ning over uddalgte Skriftstseder til hver Dug i Aaret. J Shirtingsbind 81.60; i godt Vælsibinsd 81.80; i Vælsibind med Guldsnit 32.00. RUTH. Af J. Jhlenfeld. Paa Dunst ved Paftor N. P. Mad-sen. Forlagt af Kirkelig Forening for den indre Mis sion i Danmark. 415 Sider. J Onl slag 80 Cents, indibunden 81.20. MARTYREN l sT. ANDRE-NR Et Billede fra den stotste Kirke i det 16. Aarhundrede. 93 Sider. Ny Udgave af eget Forlag. J Omsiag 20 Cents, indbunden 40 Cents. DEN LILLE sØFUGL En smuk og interessant Fortcellins om Kristenforfølgelsen i Spanien. Pris: indbunden, 40 Cents. S O L S A N G E . Af Chr. Richardt. 100 bisbelfte Digte, Kvad og aandelige Sange. Samlede og udgivne af Pastsot J. M. Hausen. Jndbunden i Shir tingsbind 80 Cents. Jndbunden i finere Bind med Guldfnit 81.00. PlLEGRlMMENs VANDRlNG jfra denne Beiden til den tilkommendk Plf John Bunyan. Med Forfatte rens Levnetsbestrivelse. Jndbundeu 70 Cents. EN PILECRWS VANDRlNcL As John Bunyae. Pragtudgave, med forklarende Anmcerininger af Rev. Robert Maguire, DD., samt IForfaiterens Lonnetgbestrivelfr. Med -130 Jllustrationer, tegnede af Bat Wnard og andre. 558 Sider. Ind lbunden i Shirtingsbind 82.50; i hel IMarokko med Guldsnit 83.50. JvEJEN Tu. FRED. Af N. P. Madsen. 104 Sider. J Omslag 25 Centsz i godt Shirtings bind 40 Cents. » DIN BRODERS BLOD. Af N. P. Madsm 174 Sitten J Omsiag 20 Cents, Endb. 40 Cenks. TROBNS BETYDNING for den, der vil krem i Verdeck Af C. Ekovgaard - Peterfem 232 Sider, i Omsiag 60 CentT HERREN er MlT SKJOLD. Af W. B. Horn. 143 Sider. J Omsiag 25 Cents. KRlsTl EFTERFØLOELSE Af C. O. Rosenius. Udvalg i tto Oversæsttelse af Bisiop N. J. Lau che. 845 Sider. Jndh 50 Centh Klar og usvigelig VEJLEDNlNG TlL MED. Af Thomas a Kentpis. 4 Bsget s et Bind. Paany oversat fta den la tinsie Grundstrift af J. Belslkiun Pris: indbunden i Shirtingsbind« 50 Centö. Summe Bog i illustretet Brustst gave. Ovetfættelsen paa Dunst U ssøsrget af Pastok H. B. Klebe. Nod Form-d og Forfattetent Les-neithe sirivelse. Med Tegningek af Dos man, Schnorr, von Carolbsfeld, von Fuhrich samt andre fremrageude Kunstnere. 328 Sitten Pris: ind bunden, 82.50. DANlSH PUBL. KOUSIL Ist-Aus Nsmi