«xlanslaercn«
itsalvugentlig Nyhedes og Oplyss
uingsblad for det danlte Falk
i A m e ri l a ,
udgioetal
DANILSII LUTllx PUBL. UOUSE
Malt Ne br.
.Dansteren« udgaar hvet Tirgdag og Frei-ag
Prls pr. Aargaug
l de Forenede Statet 81.50, Udlandel 02.00.
Bladet hetales i For-stud.
seflilling, Betaling, Udteslefokandting og
ander angaaende Bladet adkedseres:
DANISH LUTkL PUBL. AOUSB,
Blase, Nebr
Redattsn A. M. Andekjew
Ille Bidrag til .Danskeken«s Judhold:
Mundung-eh Korrespoudancer og Attikler
If enhver Art, bedes adregierets
A. M Andersea, Plan-, Nebe.
Daten-d at the- Pnst Oslcc at Zlajn Neb»
II second klas matten-.
Advertislnc Rates made know-s upon
Ipplicatiou.
,,Danskeren«
Ilivet lendt til Substribenter, indtil udtwb
selig Opsigelle modtages af Udgiveme, og al
Geld er betalt. i Overenösiemmelfe med de
Foeenede Statut Postlove.
Raat Læseme benvender sig til Falk, der
soetteter i Vladet, euren for at lobe hos dem
aller for at faa Lplvsning am det avetterede,
bedeg de alttd antrat-, at de saa »Ur-misse
mentet i dem Blad. Delvil Iæte ttl gea
stdig Nym.
i
Scnd endelig Napport.
Dei er nu ved Den Tib, da vi flal
tcenle paa at faa vore Sager opgjorte
for al lægge Dem frem for lommende
Aarsmørse. Tet gcelder ogfaa Sto
lens Bygninggregnflab. Tet et tun
faa Rapporter, jeza endnu hat mod
taget. Beet saa venlige, Brpdre, at
sende mig Rappokt snarest muligt.
Hvot jeg personlig hat været at ind
samle, der gælder denne Opfotdring
de Præfter, sotn modtog Substkip
tivnsbsgerne af mig til Fortsætlelse
af Substriptionen og for Jndfamling
af det substribetede. Hvor andre Med
lemmet af Jndsamlingslomiteen hat
vcetel, gælder Opfordringen disse.
Lad as endelig se at faa fuldl Rede
paa hele den Sag fnareft muligt. Vi
maa faa Rede paa, hvorvidt del sub
sitibetede er indkommet, og om der «.t
Haab om mete, saa vi lan vide, hvor
vidt vi faat alle Udgifterne ved Pyg
ningen, Mtbelering og Jndlceggelse
af Barmeappatat dælkedr. Gerne stuf
de vi naa dette Maul, men i del mind
ste maa vi da have Rede paa Sagerne.
Dei-for endnu engang: Send mig en
sdelig Rappori snarest mulägi.
Med broderlig Ærbødigbed
A. M. Anderfen,
Fmd. i Jndsaml. Kom.
—-.-Os.-———
Som det frcmtonck sig.
Hr. Redattøri
Jeg tcm itte modftaa Lysten til ei
sende Dem inblagte «Remfe« til c.:
beuge eller ikte beuge i ,,Donfteren«,
eftersom De findet bedit, naa Te bar
hstt mit SttiftemaaL J Oktober
1893 kom jeg hcenoelfegviss til at lcr
se en Tale i ,,C«hicago Posten« as
Bjsrnftjerne Bjørnson, hvori hatt
fremholder, at Not-ge altid havde en
Udvej, hvorved det tunde unddrazie
sig Sverrigs Orerhøjhed, nemlig ch
at kaste sig ino under briiifk Protectoi
tat —- J tigtig Arrigfkcib herover
strev jeg netvnte Linier og sendte dem
annimmt til »Chicago Posten«, mer
da jeg Elle holdt Bladet, eller saa de
paafølgende Nummere, Ved jeg its-.
enten de blev optagne eller itte, og
tcm altsaa ikke sige at jeg byder Dem
dette paa førfte Hemmt-.
Europa (Stotmagterne) saa del kn
tet hellen end at Standinavien few
vilde give Anledning for dem til sit
dele det. Hjettelig Hilsm
Ætbpdigst
Fattigmand»
lt i i, -
, Skal Neige stande t·om After-bund
cg lyde Otdre fra Drittens Mundi
Skal Sperrig hat-ne i Russevold,
ogDanmsxt stuldke germanistSkjoldI
Stett Bikingætten med Aag paa Nat
sen
, st Jrcldom Lastes ved date Snallens
N noli-J stequ orka fu«-,
M M CHORUS i wage Ame?
M M ti- W M Wkg M
M M sech- med sick CNW
lad ingen frernmed sig trænge ind.
Snart Trcethed tsler de Lebe Sind.
Naar »Puften tniber«, saa bli’r det
let
Respekt at yde for »sannin«g och rät.«
Og J vil stsnne —- den Dag rnaa
komme:
adftilte var snart jet Velfærd owne.
Hvis ijrn og Leve paa Norges
Grændse
slaar MærtepæL J vil faa at anse:
Storpolititlen af største Grad
kam ferst, da Rigerne stiltes ad.
Fattigmand.
Fra Dann Collegr.
Fortige Ftedag Aften blev der paa
Dara College afholdt en ossentlig De
bat, hvori fern Studenter tog Tel.
Emnet vat: ,,Resolved, that the
United States is the greatest country
in the world.« Fire, nemlig, N. De
bel, A. Earneron, Johannes Anter
ng A. J. Haufen git paa den affir
mative Side, medens tun een, J. C
Cbriftenien, tog den negative Sside
ed. Taler-ne vandt ftormende Bifald.
Begejftringen, der git igennem dem,
vjrtede smittende paa Tilborerne.
Dommerne, lwilte var Borgmesteren,
Countn-Tmnmeren og sstolefuverins
tendenten fra Blair Bri, tiltendte N
Tebel iørite Præmie, A. Eameren
anan og Johannes Anker tredie,
»seiner hxdrrnde Lmtale til J. C.
Christ-Insekt Da A. J. Hanien Ter
henvendtes færstilte er til den
ferer iom Ertendelfe af bang Ov
tagelse af den negative Side.
Stolen bar haft flere bessgende
fornylig, hvotiblandt tan nævneg R
S. Sorensen ined Familie sra Genoa
Nebr» Peder Nygaard samt Martin
Spnder og Sen, henholdsvis sra
Chreighton og Verdigre Nebr. Alle
var paa Hjemrejie sra en Tur til
Omaha.
Nu sit vi Vinter igen. Man det
itte var en Overrastelie for mange
af de hjemvendte Studenter? Man
lan itte altid stole paa den varme
Sol i Amerika. Studenterantallet et
svunden betndeliat ind. Der er onii
kring tresindsmde tilbage.
Hermed iendes en Hilsen til Oe
hjemrejste fra de tklbagehlevne, samt
Ønsle orn muligt Gentyn J, der
reiste uden at have Fred med Jesus,
ftulde itte epscette eders Omvendelfe.
Det vilde være vort inberligste Lin
ste at møde eder igen som omrendte«
treten-de Mennester. Tto itte, at det,
iorn chevelen stiller op for eder fe:
at hindre edars Overgirelie til Her:
ren, er sandt! Bryd med ham, den
ne Tusindtunstner, og lad Jesus am
danne eders Hjerter; tbi da bliver J
ferst lyttelige! Du maa not saa me
get prøve paa at leve et peent, trift
ligt Liv: men lnttelig bliver du az
drig, forend du ved fuldstændig
Syndsertendelse givet Slip paa dig
selv og Verden og totnrner i Sam
fund med din Frelser. Til eder, der
tejste sotn Jesu smaa, en tætlig og
broderlig Hilsen. Lad as strckbe ct
leve et helliggsrende Liv, kyviltet tun
tan sie ved nærmere og indetligere
Forhold til vor Frelserl Kammer der
noget op imellern hatn og os, lad os
da itte, som der blev sagt i Wirken i
Vinter, tlide Syndsertendelsen as os,
men derimod ftynde as hen til harn
svr at bebe ham rense os! Hvis vi
itte ftal bedeage as selv, saa maa der
en fuldsteenpig Assondring til sra
Bei-den« selvstabeltgt og aandeltgt
talt; det nytter itke, at vi gaar og
letter need Bett-ein hutken luden i el
let udemnn os. »
Pakt-n Anker bar sont seedvanltgt
Religivnskslassg Prof. Bis Older
Joreliesnlngee over Rpmerbtevet te
Gange ern Use-n P. C. P.
Bestillinget paa Boge
bedes indsendt til Danish Luth.
Publ. House saa snart som modtaget
af vore Agenter. husi, Bennet, det
kostet itke mere i Fotsendelse5-Om
kostninget, i Inhalt-, for en lille
Bestilling end for en state. Potto
vg Ekspteö er 8c. per pund ellet 1c.
for 2 Oasen
Dei glcder os altid at faa Be
stilljnger paa BIger fra vote Lands
nurrt-k- kjcetn og ncet
Ærbsdiigst
Mil- Pudthtslts seit-.
· : still-. Noli-»so s -,
Paul Petersen.
L
Birnehjælpsdagen og
H. C. Anderer.
Der lan naturligvis sattes et
Spprgsmaalstegn ved H. C. Ander
sens religiøse Betydning. Hans Stor
hed ligget ille inde paa del egentlige
teligiøse Omraadr. Jtle desto min
dre et han en Mand, som vi Dunste
—- i ret Betydning lau vckte stelle af·
Som Morallæret og Fokfatter paa
Slsnlitteratukens Felt, i Semeles
hed i Berneverdenem er hcm maasle
uoverttuffen af nogen. Derftn lan
vi med,Gla-de paa en vætdig og kn
stelig Maade not væte med at hædke
hans Minde ved en Bptnehjælpsdag
Sondagen den 2. April.
Bote Bornehjem trcenger ogsaa til
en tunvhaandet Gove.
Jeg tillarek mig at henstille 1jl
»Embedsbrødke og Forstandere for
lnote Spndagsflolek at oplcefe —
»fom en Alt under Gudstjenesten den
2. April, umiddelbatt forend Gavens
Optagelfe til « Bornehjemmene og
som et Led i Sondagssiolen den Tag
— Fortasllingen af H. C. Anderer,
Tom hebden »Verdeng vejligste Rose«·.
Det er en Fottællinq sotn er vel stil
let til at bringe Velsignelfe ned i
Menighederne og vore Sondagsssoleä
Heemed vcete denne Sag fremlagt
for vort dansle Fell, som et Minde om
,vor ltore —- Bstnedigter og til Hjcelp
jfcr note Bornehjem. "
J bkoderlig Ærbodighed
G. B. Christianse".
Fortællingen folger.
DIden for chrelandet, stsnt ingen
DId et; mere sod, ingen Rose rsdere
end dette Blod, der da flyder. Ej del-—
ler er det hin Underblomft, for hvis
Pleje Monden i Aar og Dag, si lange
stvnlsse Natter i den enfomme Stue
bengiver sit frisieLiv, Vidensiabens
magifte Rose."
»Jeg ved, hvor den blotnstrerN sag
de en lytsalig Moder, der med sit
spcede Born kom til Dronningens
Leie. »Jeg ved, hvor Verdens dei
ligfte Rose sindesL Den Rose, der er
Udtrrttet af den hpjeste og reneste
KcerIighed Den blomstrer paa de
blussende Kinder af mit fode Born,
naar det ftyrtet af Sonnen staat
Øjnene op og ler imod mig med hele
sin Kerlighed.«
»Dejlig er den Rose, men en def
ligere findes der!" sagde den vise.
»Ja, langt stsnnere!« sagde en of
Kvindernr. »Jeg hat set den; en mere
ophsjet hellkg Rose blomftrer der itte,
men den var bleg iom Tetosens
B.lade: paa Dronningens Kinder saa
jeg den: bnn havde lagt sin kongelige
Krone og gii selo i den lange, soer
syldte Nat med sit syge Bam, grcrd
over det, iyssede det og bad til Gud
sen Bein for det, sont en Moder bedcr
i Angefiens Time.«
»Hellig og vidunderlig i sin Magt
er Sorgens hvide Rose, nien dog er
det itke den.«
»Nej, Verdens dejligfte Rose faa
jeg foran Herrens Altet!« sagde
den fromme, gamle Bisiop. »Jeg
fna den Me, sont en Engels Aasnn
xLsisfte sig. De unge Piger gik til Nod
verens Bord, fornnede deres Daabs
Pagt, og der blusfede Roset, og der
blegnede Rofer paa de friste Kinder;
en ung Pige stod der; hun san med
,.L·Ierdeni dejligste Rose«.
Te: Var en mcrgtjg Trnnning, i
Ecke Haoe fandtes de Dejligste Bloms
stkr for enhper as Aatetg Tiber og
fm alle Vekdens Lande, men ifoet
rat der Roserne, fom hun elftede, cg
dersor badde bun as disse de meft for
stellige Arten-, lige fra den vilde Hæt
med de æbleduftende grpnne Mode
tkl Provence-Z swnneste Rose, og oe
votfte opad Slottets Mute, slyngcde
Fig oIn Søjlerne cg Vindueskarmene,
ind i Gangene og hen ad Lostet i alle
Sake: og Rosetne vekslede i Duft,
Form og Forde.
Men Sorg ca Bedrovelse boede
herinde;Dronningen laa paa sin Ent
tesen«a, oq Lægeme fortyndte, at hun
maatte do.
»Der er dog een Frelfe for hende!«
fagde den vifefte iblandt dem.
»Bring hende Verdens dejligste Rose,
den, der er Udtryktet af den hpiefte
og ten-sie Karlighed; tommer den
for hendes Hine, for de briste, Ja
der hun ist«
Og unge og gamle tom rundt om
.fra med Roset, de dejligste, der Mom
strede i hver Habe, men de vaet var
det ikte; fra Kerlighedens Urtegaard
maatte Blomsterne heutesz men hvil
ten Rose dir var Udttykket for den
hsjeste, den reneste Kætlighch
Og Stjaldene sang om Verdens
dejligste Rose, hvet nævmde sin. Og
der gis Bad vidt om Land til hveri
hinte, der flog i Kætlighed, der gis
Bad til hver Stand dg hver Zwei-.
»an hat endnu nennet Mom
strn!« sagde den visr. «Jngen hat
peget den pas det Sied, hvor den
fremsmng i sin hetllghed.
the et det Rosetne fka Romeo og
Juliettsiste ellet fra Lasters-Gran
Nitsan Alle ullid W gen
W Sag-I ss Sange- det ex eisu
sem set-s sey-sc sum fis Misset
viedt VM Laufe-; fta shdeh der
how Hm- up cf Daten- Mst i
hele Sjælens fulde Renhed og fes-Pr
lighed op mod sin Gud; det var Uds
tryktet af den højefte og reneste Kar
cighed.«
»Velsignet vcere den!« sagde den
vife, »dog ingen af edek hat entom-«
nævnet Vetdens dejligste Rose.«
Da traadte ind i Stuen et Bam,
Dronningens lille S-;In Taatetnh
ftod i hans Øjne og paa hans Kin l
dek; han bar en stot, opslagen Bog,
deng Bind var af Flsjl og med states
Sølnhkygten
»Modet!« fagde den lille, »ob, her
bog, hvad jeg hat læsW og Baknet
satte sig ved Sengen og laste as Bos
"gen om hom, der hengav sig selv til
YKorfets Dsd for at stelle Mennesienej
.felv de ufødte Slcegter. ,,Ststre Kak
Uighed gives der ik!e.« s
H Og der gik et Rosenskæk over
pDronningens Minder-, hendes Øjne
Miene saa store, saa klare; thi hun saa
fra Bogens Blade lsfte sig Vetdeng
dejligfte Rose, Billedei af den, fvm
fremsprang fra Kristi Blod paa Kor
sets Tit-.
»Jeg set denk« sagde hun. »A!
dtig dir den, sum set den Rose, den
defligsie paa Jotden!«
Kobeuh. paa Krva og Tvæm
Eiter Malerin og Original Teg
ninger. 3 Samlinger i et Bind,
flete hundrede sine Billedet fra KI
benhavn. Der-ne elegante Samling
et en Skat at eie særlig for dem, spm
hat bessgt Kobenhavm Disse mange
Billedet vil forfriste Mindetne fka
Kobenhavn og genialde mange Erin
dringer fra Danmatks stsnne Ho
vedstad.
Prisen paa denne Samling er over
nrdentlig billig da den sendes Por
tofrit for 75e.
Kun et lille Oplag haus.
Dust-b Publisbing Hause.
Blair Nebr
SKUNL TERATUR
Pius Grund as Eftorsporgscl cftpr virkcljg Luth- Tjng —- Ppr
lcsr i den dansko Literatur —- Vil vi got-nun »l):msk(-resn"
undur skonlitcrutnrnngivcs ou litsl furskelligc Bogen sum
kinl rtsgntsk mecl til kludsisk(I;j!18k1«it(«t·utul·.
Oehlenschlsigers Tragedien
FULL ludbunden l knmpoueket still-Uqu
Nod mecl todt Rait. ZU tot-polterte sideV
med Xuvnefokklmtnsek oc andre Only
trinken Pkis Stäb
Oehleaschlxigeks Truge-dick
us comedkskiiavesogssa entritvls i Fol
kcudsksvek til en Pkis as 15c lot etikelt o«
Be sm- dohlielt cost-re
kl. c. Adderscns Eventyr og
Uhu-sich nie-d man-te »Weder- l Mach 352
Sidch used M- lllmsttstiouet. elect-sit Incl
MMCUL Pris iMIl » cl Bind. FAMSMLL med
50 llhmtmtinnek. tslcss stund-. Pkls IUJIL
lagemans historiskc Romaaerz
Vsldemsk seies- — Esilt Atem-cel- Bamclom
Pklm Otto sc Diamskk
—- icoas Ekilt c- de kraft-u —
Alle 4 Biml A.50. koste-lu- Hind 81.20.
Heut-Ue lpsens import. Udgaven
Nut- dc dsde vsszacr.
202 sich-n iUmkilnkSLIL indtmndcn sl.70.
Ulle Eyoll
162 sich-n »Im-plus THIL inclbnnden il M.
konsumneh
21·'- stät-n iOmslnsx St M. sum-muten III-L
sonst
216 sichs-. iUmslus Sl.20. itmlsttnclcn sl.70.
Andre as lpssenn Unser hast »sama«
H. F. Ewalcls hist. Rom-new
Den shoul- Icvinde pu fiel-.
Olll stützt-. kocu indlumtlen FUIL
svemlmne ps- Mal-org
tws sicleh smlt inclhumlcsn 81.00.
Poetiske Skkiftek i Urhle
As Fackel-nim- Møllen Dem- etc-same
Vtkkk kostet UUIL Enkelns sind sei-es
goes-stritt us Adam Homo i en smksltilt Uc
sa ve- im- SLUT
I. c. Heuch: En polsk Familie.
Histotigk Komm-. 424 strich Prfg todt
indiamslen Si HO
H. Hort-:
Rang Kesse- bitten
Lyklnlt Drum-. sind sum-andern Pris JUN
svsnehsmmem
150 sich-. halt-anders Mc.
sveml Dykdnss flu-.
204 sidesk. lntlimmlen III-L
J. L. Heiberg: Elverhsj.
Ued ludteclnkmz o- Foklclsking samt de
hist-trinke Pakt-. smn gsv Ante-claim- til
Produktion af Zlvrklt(3j. 15Ms..«m«ll-. ZLUL
c. Hostrup: Eva
Skmsstpis i 4 Ahn-L Hss s» mild-. sic
carit Lust-:
kolk i Nod
l’kit- 250
kredzfyuteth
Pkiis sl.50.
conschsvckinsca os Deo-missen- Vsstmntcr.
Pris- imlhumlen 81.’5.
Dis-Wiese
Pkis 50c.
Mai list-eit- dsmlu fass-Maser
lng ll Ast-cl. Pries- s Uns-lag schw
Flcske andre as Durst Eust- lieh-»du
Bosek have-.
DÅNlSH LUTH. PUBL. HOUSE.
sung, NEBRASKA.
distedgmødet tiiglit, Jll.
Bed Past. L. P e de r se n, Chicago.
Jllinoicsktedsen af »Den forenebe
danfte ev. luth Kitte« holdt sit For
aakstredsmøde i Dwigot, Jll. 22.——
ZU. Feb. Alle Krebs-eng Prasser var·
til Stede allerede ved Aalsningg-i
gudztjenesten OngdagAftem vers hviH
ten Pastot N. H. Nymp, Chicago,z
prædikedt
De folgende Tage holdtes For
banblinggmødet am Effekmiddagens
og Mlgsiongmsder om Aftenen.
Dei fetfte Enrnet »Omdenbelfeng
Pladsz i den kristelige Fottyndelfe«;
bleo forhandlet to Eftermidbagssesiixi
ne: med meget livlig Deltagelfr. s
Jndlederkn, Paftor A. Ragmus-z
sen, Mc Nabb udtalte, at Onwendezscj
er en fuldt ud Venden fiq fra Synst
den til Gu , bog itkc blot i det ydres
sncn med Zind og Hierie. Enhvsri
unteftamenixiq Person, som vi laserx
om, at Jesus traadte i det frelfendek
Kaki-paid til, uddistr siig Lcsivendeisej
fm Verden til ham.
Da Teberen Johannes traartH
frem for at bekede Vejen for Jesus,
var bang Præditem »Omvender edek;
thi Himmeriaeg Riae er kommet ncerq
»Wartet da vaendelsens vcerdige«
Frugter«. »Hm-n liggek nllekedk Mk-l
Rcden af Trwerne; der-for hvert Træ,1
som itte bærer god Fragt, sta( af-«
hunng ca fast-IS i Jl«oen« («JJZath. B.
2 8.10).
Jesus felv prckditede Omvendelfe.
J Luk 1'-3,1--s——") lckser »i, at noqle
kam og forknndte ham om de Gali
lcker, hvis Blod Pilatus hat-de blan
det med der-es Offer. Oa« Jesus sm-l
rete og sagde til dem: »Mene J, ais
disse Galilcecr vare Syndete fremfor
alle Gulikcrek, sotdi de Yede deiie? ch
sig:t feg eben men detsom J ille am
oendet eher, siulle J alle ligesaa am
komme. Eller de atten fom Taatnetl
i Siloam faldt paa og ihjelslog, me
ne J, at disfe date styldige fremfor
alle Mennestet, som bo i Jerusalem?
Nei, siget ieg ever; men deksom J
ikke omdende edek, stulle J alle lige
saa amtomme«.
han kundgjorde sine Difciple, ati
der i han« Radn stukbe pmdikes Om-»
vendelse og Syndeknes Fotladelle fotz
Falk CLuL 24, 46. 47), «og de giks
ad og predkkede, at man llulde ein-H
denke IS' (Matk.6,12). J Up Ger i
2, 37 set di ogsaa, ddotledei Besasl
fingen steh apfattet idet Peter lalede
til Fell, faa des gis dem gennem»
Viertei, og de com og spukgiu »J«
Mond Mee! hdud stulle vi NO
Og Peter sagde M dem- »Unser-vers
eket.« J Asd.0et.17, 80 bereitet ket,
»at Adastelen Wellet Volkes at M
dydet alle Nennestee alle Beine as
omdenke sta.
4
Eli fand Onwendelfe er's-W itte
Mennestetg eget Viert meii Gudö
Geruhig Jesus siger: »Jngen lan
tomme til mig itden Faderen, som mkg
udsendie, drager ham« (Joh. 6, 44),
og ,,ingen tommet til Faderen udcn
ped mig·« Guts vil give Omvendelie
itlix Ger. 5,:51), vil delagtiggere et
Llltenneste i sin Rande og sit Etaan
!iv; dette tan Menneftet mobftaa ug
forhindre ved enten at ville leve Tit
Liv i Eynd eller selv klare sine Can
betige Forholu og stiller fig dervcd
udenfor fand Omvendelse og Frelie.
Stpnt Herren attsaa er den, der
diene giver Lmvendelse, bruger han
poki Jllennefler som sme Redslaber for
at fremtach den. Paulus sitzen
,,T-erfor eke vi Eendebud i Kristi
Eted, foin om Gud fnrinanede "for
niedelst os; vi bebe ever i stristi Eteo:
Lober ever iotlige med- Gub« tZ Koc.
.'-, AU.
inen Omvendelfesprwditenen mir-J
ugfaa havePlaDS i Den lristelige For
tyndelse i Foehsld til troende Men:
riester. Der ian komme noget ina
dcmt ind i et Gudsbarns Livsforholo,
som det absolut maa vende sig fra,
om det fremdeles vil farblive hos
ljain og blive til Velsignelir.
Jesus sagde t:l Peter: »Nam- du
enganq omvecider dig, da styel dine
Bei-du« Peter var jo siktert spr
dette Tidspuntt et Guds Born, men
der var noget, hin maatte vende sig
ira ior at tunne ret blibe til Velsixp
nelse — sandfynlig noget af hans
eget. J Anb. 2, M. og Z, 3 tales
Omvendelse til Meniqshedsforftanderr.
som sillert har været nidlotre for Hek
ten tidliaerr. men der er indtraadt
noget i deres Farben-, fom de maa
omvende sig fra, og i modsat Fald
udtaler Herren, at det vil blide deres
aandelige Undergang.
J Henhold til, hvad vi iaaledes
har set af Guds Ord. bpr Dinvend:l
sesprceditenen have en fremtrcedende
Plads i den kriitne Foelyndelfe, vg
faa blandt vort dansie Falk her i A
merika, selv om noget maasie vil
talde det Svækmeri og foetoelle os,
at det dansie Folk hat vieret omvendt
til Kristendommen i adstillige Aar
hundkeder. Sau langt anledniw
gen.
Det blev bereitet paar-ist at baade
det gamle og det ny Ieise-meines
Prædikautet prediteve Dust-erweise
T. GU. Ued Eis-ins stser beeren
(Gs. so, G. »Geh VIII-Ieise vg
Stilhed Milde J fresse-X
Dem set schenke speiset Ii Vor
Moderkiklek»Wf-tdm alon
sirmeeede Wiss fsm beuge- ved
Rettgtonwnbetvissiingeu i Daumakts
Sbler. Deri siget Wer solltet-,
Bogens Fvefattexy s SO: «Ube"n en
alvotlig Omvendelse lau Jeden, fein
