Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 24, 1905)
T »Yanslieren". et hglvugemlig Nyheds- og Oplyep singsblad for det danste Falk i Ame rika, udgivec as DAlell 1.l1 l ll l’U Bl« Hulka Blatt, Kehr. Das-steten ndgmu hvek Tirsvag og Fceoug Puls pr. Aufgang i be Jocenedc Steuer Ql.50, Udlaudet i200. Blut-et betcles i Forstud. Bestillinq, Bemling, Idkesiefokandring og ander qngageude Bladet umsfekeeu tm N lsll LUTIL PUBL. HOUdlsL Blatt, Nebr. 1 - :Ilcd.stsk: A. M. Und-nen. Alle Bivrag til «Danskeken«i Jus-heim Iihaxwlntgec. Kotresponvancek og Artikel of entwek In, bedes adkedfem · El M Ell I,ti(-slm Blatt Nebt sah » (l at ti ( Post Office ut Bluts X( I III-I Mem-l klug nmttls k dünkt-Häng Rates msde know-I up n ssvplil n- ma. ,.Danskeren« blwet Imvt ul Selbikribemet, ludtil udtml selig Opsigelle Inodmges al Wimpern-, og at Geld ek bekam i Overensstemmelse med de Fokk ceke Sman Posilovr. MIZI Versen-e dem-endet sitz til Fslk dkr over-erst i Blut-» cmen for at ksbe hoo dem ellek for at san Oplngning om del avertekede, pedes de altid ommle, at de lau spurlos-« mentet i dem Wad- Det vil væke til gen sidis Nym. »Von oet de man alle værc ect «. (Joh. 17, 27.) Med nenne Overslrifi sindeg i ,,D-anskeken« af M. Januar en Bekendtgiøskelse angaaende Summen siutningen mellem ,,Bethanie Menig led« og »St. Peiers Mmighed'« i Denver, (en Del as St. Peleks Me niqloem cg Jndlægnerens Ønsie am, ai denne Fotening mantte blive Eil Gut-s Riges Fremmey tutde vel til trædes af alle krisine Mennesler. Naar der er Tale orn, at ,,alle maatte blive eet«, indbefattes deri natukligt Hier-termsL Vogt om fælles Front i Kamven for Guds Rich Fremme og nltsaa en virlelia indre Mission; thi at der i Tidens Lob has en Del er bleven For-fiel mellem »Den indte missionsie Retning« kq indte Mission, et vel givei. Hat Menighedsfolkene i Denk-er af Kækligded indset, at man Ved at opgive aandelig Opdragelse, fo. sielllgtKristendomssyn sog som fslie demf detesPerfonlighedj best frem met Kristendommem og at flere og sieke af Das-Mem i Denk-er, baade Kttkefolk og ille KitkefolL nu man faa »Bei fom det siables himmel vendt, lysvaagent for alt siønt og strrt hetnede«; ja —- da man man Insie mange slige Sammenflntnin get, og da vil vi sileri i en nask Feem lid se mere virleligi indte Mission blandl Kirkefollene i Denverz thi det et jv en bekendt Sag, at paa et Pne sauste enlelte Ilndtagelset nat er del io ille lykledez Bekanin Me nighed ai gsre ei Atbejde blandi den sinke Mengde danste Mænd oq Minder l Denver. Qtania Menighed bestaat jo noc sien udelukkende af Falk fra Menier hedet i Osten ellet Bsrn as Me nighedzfolb Maatte denue Sainmensiuining date Vierter-es Pagt med Gud til en daadsktaftlgt Vielen, uden ind sykdes dsmmende Partistrid og deimmende Sygebkghed Ja —- — det gode Tut kendes paa detö Frag fet. Er derinwd Sammenslutningen i Siedet for et Kerlighedsparti. et Zotnuftpattt, stet for al hindre »Den danste Hirte« i at faa en Meteng i Dem-er, da tan det oplyses, at der stude- Fplt nol, der et billig til at stifte en Menighed of dette Sankfund, naat »Den dan sie Ritte« fordenbentllg l næe Frem ttd hdet sos hielt-; et Foeeningen niene stet af den Grund, hat sann del like of hjektel ophcvet de estet sein Mag fee radikale, og nu spart set-alte sehn-sinkt nIod Wie Wegs-d for ,,sakst vg M Lord-. M i alle Tilfeelde vilde det væte W fpt Kitsens Unsele om see str Fremden totn mete Galg Dd blan »Den spat-de Meist kw O W; da vll Wanken U ,-,sndt Dige- Zvemme« have W for at foreedles til et ..-c. Mission-arber genneni k» .- —ogCIIenq-el. Og munt — edeln W at se stellen esse Is- ftr met Mut efset » e M der-Wilh- man , st sor- fu en W Z« « kommenhed og sige med Paulus: »Im at jeg allerede hat gkcbct det, Imen ieg hin-er dereftet«. ! Anton Thomsen ;1«s:s West Ttb Ave» Dcnver Colo. . s s V Hverten de fertige Medoeieke -fra Denvet, ejheller ncerv.1-rende Alt Itikels Fokfattek er vi tendt med. Ios bevidst; heller ikke kendex vi nøjere til Fothcldene beruhe. Men vi ved, at naar to smaa Menigheder af samme Bekendelfe og i san-Ins By flutter sig samtnen til sælles Arbejde for Medlemmetnes egen og andres Frelse, saa er det at glckdes over. Dei-for var vi ogsaa gladc over Meddelelsen om Summen siutningen. Dei synes ic. kom An ’toni Thomsen betragter den med steptifk Blk Men vi vil nu ferst onste de sammensiuttede Lytke vg Herrens tiqe Velsignelse og detncksp vl vi venligt hensiille: Lad der en delig itke begyndes Kævl og Kiv — vil saadanf melde sig, saa sog i Guds Kraft at holde det ude. Brug eders Ktæftet — Mk til Strid, bverten indbyrdes ellet udadtil, men til Menighedeng Opbvggelse cg Befæsielse og til at sve en fund og krafttg kristelig-!utherst Mission Handt vott Fall i Dem-en Sker rette saa vil Sammensiutningen blkve baade Mriens Heu-e til Ære Iog mange Landsmænd til Bellin knellr. Red -——-—-«-.o-—- -—— I Fta Dann Eollege. ! Lordag Affen den 21. Jan. af Hlmldt Prof. Viq folgende Fore «t«rng om Hebningemisfic ynen paa Dom College over Emnej Matt. 28, 18—20. sReferatet er be tydeligt fotlortet). Mangfoldige Mennesier betragter Hedningemissionen scm noqet, der flet ille vedlommet dem. Nackt dsr er tale om at migsiscnere, tænler he som sont »Jo, siklerl flal Gans-Hm nd t«l Hedningetnex men der er nsl til det mig foruben. Dei man j-: passe bedre for nndre.« Hvillen sn uværdig Tonle! Lan Vi ille Mir Hedninnemissivnen for, hoch Vi ers Ihm-re vi ikle fnaet Nuds Orde Les-: dragt til vort lille Pfæorelnnkh III-. matt, havde vi endnu gener In pres Im i Hedenslnbetk Motte. Be «t vi ikke ogsaa for Hec-ningemissiors:. i Dort Fadervor.. f. Els. l de t: forsse Banner Mdnngcmissåoiixn er itii stuan fotdi den er Heketns Villie. Hvox fok ikke gøre bang Villie? Hin-»fo sinez »Hei-ke. Herre,« nur xncsn clligeoel ikle Eil gøre hnns Villie og folge hans Bud? Esfninamit sinnen er Heu-eng ftore Befaling til Meniqbederne. Men nnar dikle til can ubenom Venne Bbffaling, do indtrckder der møtle Punkte-: i Hm nngernissionenå Historie da mcm de ffaltels Hefoninget sulle i Stmdens Lænlet, og forgckves er Da Jesu Forsnning for dem. Maaste en eller anden Ynglinn er tilbojelig til at spege Fingte eller grine ad den Sogs stere Alvvr og Vigtiglbetx men væt foksiltet om, at en Gang vil den dulle op for dig uigendtiveligt fom faadash Den strrste Sag et din egen Falte den næssstrrsie Missio nen. J Betragtning af Emnet totnmet Sagen under site Punktet, nnnlin ENng Maul, Midbel og Velsignelse. Magi: Missionen er en Magi. idet Jesus selv hat befalet den: »Mig et gkven al Magt i himlen sg paa Indem Gaar verfor hen og latet alle Falk og dsber dein i Ravnet Fadekens, Sonne-is og den helligaands, og leerer dem at holde alt, hvad jeg hat befalet eben-, og se, ieg et med edet alle Dage iud lllBerdens Gede,« siger Jesus. Dav de han ille Magiety for han blev Mennestes Jo, tnen Magten bliver hast ogfaa given som Mem-esse Detved et Minuten og Mand vommen for-met Detfor tun han udtale hint Magnet-, hvorved Meu nestewStcebne et tagt i Umwand og detfoe tun han sitt-nie sin Sag Magi. - f.-Du, unge Menuestg som her ta kes til-i Affen —- Uu Sie-due et ogsaa tagt i shand Ml Var han tvingende Magi sejret l bit Wertes Its-« Me, at dette af blive stellt et sag let gieri, at des lau sie uhen Jesus. Men et tm kkse frem eeLJefns ille i dtt Vierte, saa et UW det. Den M Wlive at nage dig, indtil du tommer helt i bang Magi. Ovornaar blev denne Magt lagt i Jesu Haand? Dengang det store Fnldbrnxst lød paa Golgathas Trep, da havbe han ti!:«:mde:: sig Magtcn. da var din og min Stcrbne beseglct. Bibelirktitterne i vore Tage se get deres Focnøielse i at finde Mod sigelser i Bibel-m, og for dem sc: det noget afmaeatiat ud, at Jesus udtaler sme Beiaiinger og sit-J«I2aatgv bud til tun nogie faa, og det end da de fattigste oa uanseligste ibiandt Foliet; men desuagtet hat bans Bud vckrei o-verboldt. Han ndvaias te de for Vekden strebeliae for at bestæmme de vise og forstandige. Det er ikte be sidste, der beider Mii sionx men det er bem, som dertil er bleven skittet ved daalig Lsnina af de lebende Vandtilder, og for hveni Jesu Kærfabed er bieven en win pende Magt. Tet er iiie altid de mest beaavede, der udreier inest i Gnds Rige: men det er dem. som Jesus tan saa Lov til at Srna-: som han Vil. Hedningemissioncn er ikte Sommer-L som manae tro wen en Virteiiabed as dann bep Øine bristede i Doden for as. Maaiet: Der er mange, der crbeider, men er bange for MaaleL netkp sordi bei !iaqer i en Taage fest dens« En sornuftia Ilrkejdxr knaa aliid have et bevidst Mani, I Fald ban itie ital udsætte sia for at blive en Svckkmer eller Fantasi. Det var hverten Sperrmeri ell:: Fantasteri. da Jesus var sorsamlet med den lille Disciplesiare bertide raa Bjergei i Gallilcra cm Hednins aeknissionen. Esterdi ban selv var Maaset, kund-. de srimodia gaa Kamven i Mode. La at ban er L.iaalet og bar Maaien. det hat fan saa tiistrcrttefgt bevisi os, naar vi blot vil taste et Blit udover ten vældige Missionzinarh der bar iidsoldet sia siden hine Dage. Hvem ded, haarmange Hedwigi missianærer, der her er til Stede si Akten. Maasse ital du« selv om du tænter anderledes i Akten, blioe Ten Tjenet i Herrens Bingaard der nde. Men stal du blive en fand Tjener. da maa Jesus blive bit Maul. Aa, niange soretrcetler at leve deres Liv i egen og Stin bens Tjenesie, Edet de tænter som saa, at lsxsngere ben, naar jeg er bleven mckt af Verden, saa vil jeg tilhøre Jesus. — Jo, Jesus maa os te nsjeå med Levningerne. —- Som saat, ital du blioe en fand Tjener, soa maa der sie noget med hig. Du maa verte ligesom enhver its diq Descipel altid stal vEre over sot sin Laster, rede til at lade dia underoise as bin Fräser- Agter du at blive en lærd Mand, maa du absolut passe dine Lettier. Det nytter iste, at du i Ladhed sætter tig hen og haaber paa, at du not sial bksve det soruden Arbeit-e Ag ter du at blive en virtsom Arbejdee, i Guds Rige, saa maa du passe bin Udvitling i hom, der er Troens Begnader og Fuldender. Du maa leere at bringe dig selv og din heie Synd — itte bin halve —- hen til hom, sorn blev hangt paa Korset for dine Sonder. Det nytter itte, at du tun bringet de halve Syndxr iog saa fees-get at arbejde sor Re Lstem Jesus fortanger dem alle, ihvad enten du saa er fattig eller Irig, viis eller dum; has ham er Eter singen StandssorsteL Der er isire »al«er si vor Tetst, saa det er Jtydeligt not, at der meneg alle San jder ligesaavel sokn alle Mennesier. iMeter af hatn den for et troende »Menneste saa notwendige Stigma kbighed og Marias-ed- Dette er Maa ;let, og stal vor Mission Wieg, maa vi ille tabe Maalet as State. Forst selv at væte i Bestddelse as Maa Iet —og saa at site andre til det. Midlen At ville naa et Maal uden Bei, det bliver et meningsltsi Vers-H Beim et Jesus; men esters Horn Jesus er Ort-eh og Ordet er Jesus, saa bliver band Ord Besen Daaben og Radveren er Mit-let som han hat sicntet os. Bisse er en Gnds Kraft til Saltgheb for hvet ven, spm trot. Uetsiignelsem »Se, jeg er need ever alle Dage invtil Verdens Gut-L Dette et Belsignelsen vev hebniwemissionem Maatie vi san hvet iser saa at se, am vi et ret venvte net-for dens Vette. Maaite vi væve used k Arbeidet at vi lau saa Dei i Belstgnelsem P.T«c. Pulse-e Den taplanofke Mission Thomas von Westen. (Stuttet.) Jo dybere han trcengte ind i iLandet desto mere lcrrte han at llende Lappernes Overtro og He idenskalx Han samlede Fumerne shvor han tunde faa fat paa dein, talede med dem om bete-J Salighed, indsatte Missionckrer og Stolelæ lete iblandt dein, og udvnlgte be flileligste of Finnerne, »sin tcndte itsjudiz Ord og itle havde besmittet ssig ined Baal, til Helligdagsvagten«, til at have Jndseende med de Tandres Kriftendonn Antallet af de Zsø on Fjeldfinner, foin ved heim var braqte til at indse bei-es Bild farelse og Blindbed, bele sig til Tusinde. UT ! Derpaa forlod v. Westen Finmar » ten og reiste over Nordlnnbene un der stor Livsfare tilbage t-·-l Trond lieinx ban havde to lappifle Jungen der flnlde udbannes til Missioncr Hir, ca den nnsncrvnte Jfal Olsen sind sic. Denne Jsat Ollen inv iagcr en lmi Plads i det for Verdrn sxjspte Gnds Rige5 i lst Aar hat-des Lan ndboldt fom Stolelcrrer bog« Lapperne ved Voranqer uden Lon nnder ibelige Forfolgelser og Lins farer. arbejdenbe utrckttelig for Lap deine-J Otslvgnina i Gnds Ord. Hon mantte opbolde sici i Finnernes of Neu og Ssmuds opfnldte Hytte1", hvor han idelig sorltnrredes afj Larmen. Da han ovtraadte iinkdI dereg Moider eller Ttoldmændj paadrog han sig deres Had: tklftnnij Dede of disfe frrtrwdioede Lapperne beim paa enhver Monde, qav bmn rauben Fifl at svife, nasqtede hasn rent Band, lod heim tote med de nregerlinste Rensdnr· alt for, at ban ssulde fertte Livet til. Saaledes .lønnebes denne, ogscm i andre Henl erender af Fedrelandet fortjente· JMcinds Nidtcrrhed; han dsde i tTrVndhjerm opllidt oq ndelagt, i sit »50. Aar (1730). I Det er en betendt Sag, at le »vende Flristendom ofte findet ligelan sftor Modltand hos dein, der beto kliger sig nted en udvortes Rettroens jbed, som hos de vantro; dette erfa-« rede ogsaa Thomas v. Welten, hvis Bist·op, Krog, saa strebt til Miglie-i Inen og lagde den mange Hindringer ji Vejm Det bedrovede Thomasj B. Weiten, men det tnnbe itte gøre kam usilter i sin "Gerning. Paa« sin anden Reise saa han med Gle-( de,«at bang og bans ElJledarbejtetesl Vært ilke havde verret forgcrveszs ban drog sra Sted til Sied, bezw startede dem, hvilte han havde be « spat sorrige Gang, og prsvede derei» Staiidhaftighed. Kapeller og StolerI innlcigdeix hvor Egnens Bestassenhch tilstedte det: Reffepræster bestitlede5,l der stulde dtage om fra Sieb tri« Sted, hvor Finnerne for Handeleses Stnld samlede fig »Den ltørfte Hindring og An stsd for de stattels Finner,« ftriver« han« »er Nordnierndenes ugudelige Levned," navnliq Vrændevinen, ined hvillet endvg Priester-te dreve Han del. Under mange Provelser. for oorsoqede af verdslssgfindede Zo tighedspersonet, der vilde hindre Ijtigsioncerernes gudelige Verl, on: as falfte og hvlleriste Leerete, spre-. tog han den tredie Reise (1722) vg erfarede paa stimme alter, hvor tmange Forfamlingshuse, der var list-eigene og hvor wegen Jver, Lap iperne niste. Korgangen hat-de veret ligesom heilt-Am for Lappernes Orertro og Afgttderis her sit Tho mas v. Welten mange afgudiste «Mvsterier at vibe, hvilte han for ben ilte havde lendt. Bilandt disse Las-per hat-de MU sionæren Jeni Kilda udrettet utroq lige Ding- Fra raa og vtlde Bat-. bar-r Var de blevne trlstne Men-. nesterz de havde nu opbrcndt bete-« Mersteder og bygget et Kapel. Vg-l faa paa andre Steder fattede Lap l ( l I i l verne, fqin tidligere hat-de haft i Sinde at siyde v. Æsien og hanz Selstalz en fanden Kerlighed tll hom, at de U efter bunt fra et Provsti til et anbet. J Bovi og de omliggende Steder stete en saadan Opvnkmfe blandt Lappetnes on Finnernes Ungtmm at de med Tan eer bad ham om Undewisnlngvt Jesu Navn, for at be tlle tangere stulde være thnger. Von ind rettede Vinterstoler for visle stel teli Mennesier, der reiste over Fiel de og Seen svtimnede ester hnns Baad, ltb efter hans Dest, blot for ! l I i « l l W »I: WWW OMOWMW Woscwodoimkweikw;».sp.·.—«-·-:.--:--. JORD, HAV OG HWMEL Af Hosan han«-Wust IN-« klimp. l)k. Ums-L heim-s Mit-lu oe lsog given-n ssksrxloloss tylujg og nojsigtig Uekskrjuslsp ul ;sl!, hvml der est vj41nn(1(-Iujgt- pas Mo Junikloslisng Kssutjneamk l Ve«kklonslmveno ng Ism- stier - nohlmlov. Ualsnintlpliglter klg. interessant »san«-»schlde sedvanlig Ppls Im- andko or VII-d, hos on lim- Uzsk sama-o Pri- pcs Engelsli. ««-; Danish Luth. Publ. Home. Stils-, Nebr MOOMMWJHNOL . case-is- ».- koWoWWswk -.- s- --,:-:-.« . ,- .. - . . - ..--,--,.-«--.- - .-,..--.........-.-- -.sp-.·.-.-«-«,s«-—s. ,«..« wvtfwkwvwfwmwsssv’kos Its-ftp « s- I I- I (- v - - - Forsæmiiger og «».agaegs. II H. c. ccfplii. « rzwskowsews 4 S « s ;- sLsUl lncllmmlcni Pupbind med .-·»li(l R)-z.:. Kuh ilnk fän IZ tlcn er udsulgh 53 hunisli lallt-. Pum. Norm-. II Blajtq Nebr. :«s INDIPGWWMGG Mk lfksttc mlmsu«1n--I-.· Vnsrk i trc Snmlinkscr usw«-Wes var-»U. Forstc Sssmljnp 5228 sich-h Immer 4·Uc» mich-n Scimlinsz «!1 I SHUL SUC» Umlic Skimlinsx. 2RR Sich-h Juc» ng help Muskel L its-)- CHORUS-stossw E nt børe Gudg Ord, og det uagtct» de ns Armod næppe kunde sindel llnderhold; en nmaadelig Begærlig-J bed ester Læzning og Boge: var op- ! ftanet bog dem. Alt dette stete vedi Guds Naade hoö et Fall, hviltet de-; niz ugudelige tristne Nadoer soqtn part enhverMnade at forsore og for J virre; thi Nordmændene «indbildte Lonperne, at Hensigten med disie Zamlinget var at bringe dem til Grimland eller fore dem til Tyrliet for at opcetwg as Tyrterne. Derser maatte Lapperne, sont var lomnes til tristelig Ertendelse, gaa under-« t·den med dereg Boger paa ctfsrdesz1 Zteder for at nndnnn Nordmændc » rez Spot. Da v· Westen var toni I nten hjem til Trondhjem, samledxsi de omstrejsende Finnet i hans hjein,t l;k«or de — 20——30 ad Gangen s-— fit llnderviäning og Undekhold bog den iattiqe Mand; ja, langvejs ital lom Lavverne »ti! den gode Mand«,s scm aldrig bavde gfort Ftnnerne’ Ferner-d for at deleres as hum Rngtet om, hvad v. Westen havdel qjort, trængte ind i Svenst Lan-( ninrt og beqessttede til Estetligninn.« Endnu en Gang hat-de v. We i ften i Einde at bessge den Mart,l mo bvillen han havde stkidt sorl l i Gndg Riae: men ban lom ttte der til. Bistopven vidste at hindre det. Teånagtet anoendte han sine Danez til Arbeide i Missionens Tjenet ste, narinlig til Ildarbejdelse afi Stkister annouende Lasppet og denl lksxsvisle Mission og Midlerne ttli c1t fremme den« Finnernes og Lapsl pernes Vel laa hatn saare weckt pcsa Hierte —- han var ogsao deres Tolsinand hos Kongen og addit lede Benaadntnger og Friheder for dem. Zlette Nordmænd tilinte1 njortse dog Kongerneg Fotsorg paa tUSse fjerne Steder. Th. v. We stens Tage vor dengangne under idelig Mein Strid og Ansckgtelse sen dem, der rned mtstænlelige Øjne betragtede enhvee Ytring af levende Kristendoin Ved Reisen ved hyp pigt indtrcedende Mangel pas Li vets Fornødenheder og den grove Kost oq ved uopbsrltgt Arbeit-e var hans Helbred dleven wetten Al stn Fortune havde han tilsat i Missionens Tseneste; han dpde den 9. April l727, 44 Aar gammel, med Stesans Ord: »Derre Jesu, annarn min Aand«; Begravelsesow tostningetne ttlvejebrqgte nogle tristne Rennen det et totaltertst’s1 for Tiden og hans teologtste Dami velser, at der itle blev boldt nogen Ltgtale over horn. Det lieh-pedes ristnol ttle; tht ban havde sitevet stg et Winde-merke t Lapland; der var hans Brev og Jndsegl. Med Th. v. Westens M sank den lappiske Mtsston atter ttlbane til den ttdltgere sorladte Ttlstand7 rnan tndotdnede Landet under den almtndebige statzttrteltge Styrelsex Prcesterne, sont ansattes, fotstod i Reglen InnNorst og maatte Me med derez Sognefoll ved Toll. VM det var for en reltgtss Undervtsntng, der meddeltes paa den Monde, san man let senke. Da valte betten t vore Dage en nn Apostel, stnn ttaadte i v. Westens despoe, neinltg Mels Joachtmi Etoctflett, der tfodt 11d7) first lmvbe gjott Kkiggtjeneste i den bansle Arme, derpaa mode stuseket Teologi og blev ansat fom Print Ded Vade i Ostsinmartem et Kalb, som tilligemed Ledesbv stralte flq Um Koadkntmil i Oinfang. Her arbejdede han med stor Ntdlæthed. incn det tilfredsstillede ham Me; hin san tlart, at han for at lunne inovirle paa Follet moatte til Gnvn rg sulblomment fokltaa Simohet ok: leve sammen med Feuer Jan op nav sit Kalb oq droq nn med tin Huftku (18W——.«21) under ftoke M sann sont Nomade om paa Fieldenr UT ved Sptnsten, omgiktes med Lapperne albeles som en af beees mite, loo om Ratten i Telle, der vprejiteg ntndt i Sneen, og taalte med beunbtinqsvcrrdiq Udhotdenthss kklle Affe-on men vanbt dewed on san en iaadon Squfckrdighed, at tmn lunbe oveksætte Mitth oq Lukan Evangelium, ndqive en lan pisi Læsebog og Katetismus og sieke Bogen Hans Jver kalte ogfaa andre trofaste Breiten som unt-end te berec- Kmft til Lapvetnes Or lnsning. J nhete Tiber due per ndftilliqe Siedet bilde, sonnt-Ist Evckrmeriet betnget Lappetne og gi vet Anledninq til sinke Nordean (f. WH. i Kantolcino), ja, endvfl ttl Mord for nt uddttve chevlenc fet er Foltets Hang til det mhtttfte, tom aabenbaker sig nu paa en tki stelig som tidligere paa en bedenkt Korb-bund: endog Stochfletth faldt det vanlteliat at vtnbe Ttlltd hois dssse anatilekr. nwd hvtlte den botgetlige thigbed maotte Weide ind. Den romeesteKirte hat ogsaa for spgt at vtnde Jndgang hos M petnr. En rugsist latholst Pres Stephan Djemtovsii. havde nedfat siq fom apostvlsl Vilar tilligemes 5 Missionceret ved Alten (1856) og ladet tatholsie Besser tthlle pas lap pist for at drage Befvllninsen tret til den tvmettle Mele. III-ZU bog itte etfatei, at- de EIN - synvetltg Fremgang. Hvad be under IM Finnet og Lapi-et Inst-n. sw aandelkge Tilstand lignede derec « Nahm-T da spgte fornemmeltsfksn gerne Gustav Vasa og Gustav I dolph at atbejsde paa, at Evangelt et tunbe fotdttve Nester-ne If het hedenstab, ver endnu gtt omlktts i Smug hos dem, og denne Bestre belle fortfattes under de filsende Zeugen Blanbt heMcnd, lett Its lede med siot Riblæthetx for-thue iscee at net-ones Pedee Mstrsm (d. 1784), Lan Levi Læstckdtns (d. 1861), Carl Lubvtg Tellftmn (d· 1862), smn var en Uhsenvtns at den svenste Mtsspnsselstah Ost-« her fanvt elftaattste Bevogelfet Steh: til disse et Ratsuefollene alle Beste tilbsieltgr. Qg lom en Seeregenhed lan endnu bemerktes- at en Istft Minde, Manie Mathsdnttee,s smä ftor Jvee hat vix-let bleibt Hm Landsmænh. Eftetshaanden vtl og laa hlandt dette langt hortltggenhe Fall, som i den seneee Ttd hae ve eet udsat for mange Elende-highe her, he ubvalgte smage Velsimlelcen J, C. Christensen