T
»Yanslieren".
et hglvugemlig Nyheds- og Oplyep
singsblad for det danste Falk
i Ame rika,
udgivec as
DAlell 1.l1 l ll l’U Bl« Hulka
Blatt, Kehr.
Das-steten ndgmu hvek Tirsvag og Fceoug
Puls pr. Aufgang
i be Jocenedc Steuer Ql.50, Udlaudet i200.
Blut-et betcles i Forstud.
Bestillinq, Bemling, Idkesiefokandring og
ander qngageude Bladet umsfekeeu
tm N lsll LUTIL PUBL. HOUdlsL
Blatt, Nebr.
1
-
:Ilcd.stsk: A. M. Und-nen.
Alle Bivrag til «Danskeken«i Jus-heim
Iihaxwlntgec. Kotresponvancek og Artikel
of entwek In, bedes adkedfem ·
El M Ell I,ti(-slm Blatt Nebt
sah » (l at ti ( Post Office ut Bluts X( I
III-I Mem-l klug nmttls k
dünkt-Häng Rates msde know-I up n
ssvplil n- ma.
,.Danskeren«
blwet Imvt ul Selbikribemet, ludtil udtml
selig Opsigelle Inodmges al Wimpern-, og at
Geld ek bekam i Overensstemmelse med de
Fokk ceke Sman Posilovr.
MIZI Versen-e dem-endet sitz til Fslk dkr
over-erst i Blut-» cmen for at ksbe hoo dem
ellek for at san Oplngning om del avertekede,
pedes de altid ommle, at de lau spurlos-«
mentet i dem Wad- Det vil væke til gen
sidis Nym.
»Von oet de man alle værc ect «.
(Joh. 17, 27.)
Med nenne Overslrifi sindeg i
,,D-anskeken« af M. Januar en
Bekendtgiøskelse angaaende Summen
siutningen mellem ,,Bethanie Menig
led« og »St. Peiers Mmighed'« i
Denver, (en Del as St. Peleks Me
niqloem cg Jndlægnerens Ønsie am,
ai denne Fotening mantte blive Eil
Gut-s Riges Fremmey tutde vel til
trædes af alle krisine Mennesler.
Naar der er Tale orn, at ,,alle
maatte blive eet«, indbefattes deri
natukligt Hier-termsL Vogt om fælles
Front i Kamven for Guds Rich
Fremme og nltsaa en virlelia indre
Mission; thi at der i Tidens Lob
has en Del er bleven For-fiel mellem
»Den indte missionsie Retning« kq
indte Mission, et vel givei.
Hat Menighedsfolkene i Denk-er
af Kækligded indset, at man Ved
at opgive aandelig Opdragelse, fo.
sielllgtKristendomssyn sog som fslie
demf detesPerfonlighedj best frem
met Kristendommem og at flere og
sieke af Das-Mem i Denk-er, baade
Kttkefolk og ille KitkefolL nu man
faa »Bei fom det siables himmel
vendt, lysvaagent for alt siønt og
strrt hetnede«; ja —- da man man
Insie mange slige Sammenflntnin
get, og da vil vi sileri i en nask Feem
lid se mere virleligi indte Mission
blandl Kirkefollene i Denverz thi
det et jv en bekendt Sag, at paa et
Pne sauste enlelte Ilndtagelset nat
er del io ille lykledez Bekanin Me
nighed ai gsre ei Atbejde blandi den
sinke Mengde danste Mænd oq
Minder l Denver.
Qtania Menighed bestaat jo noc
sien udelukkende af Falk fra Menier
hedet i Osten ellet Bsrn as Me
nighedzfolb
Maatte denue Sainmensiuining
date Vierter-es Pagt med Gud til
en daadsktaftlgt Vielen, uden ind
sykdes dsmmende Partistrid og
deimmende Sygebkghed Ja —- —
det gode Tut kendes paa detö Frag
fet.
Er derinwd Sammenslutningen i
Siedet for et Kerlighedsparti. et
Zotnuftpattt, stet for al hindre
»Den danste Hirte« i at faa en
Meteng i Dem-er, da tan det
oplyses, at der stude- Fplt nol, der
et billig til at stifte en Menighed
of dette Sankfund, naat »Den dan
sie Ritte« fordenbentllg l næe Frem
ttd hdet sos hielt-; et Foeeningen
niene stet af den Grund, hat sann
del like of hjektel ophcvet de estet
sein Mag fee radikale, og nu
spart set-alte sehn-sinkt nIod
Wie Wegs-d for ,,sakst vg
M Lord-.
M i alle Tilfeelde vilde det væte
W fpt Kitsens Unsele om
see str Fremden totn mete Galg
Dd blan »Den spat-de Meist
kw O W; da vll Wanken
U ,-,sndt Dige- Zvemme« have
W for at foreedles til et
..-c. Mission-arber genneni
k» .- —ogCIIenq-el. Og munt
— edeln W at se stellen
esse Is- ftr met Mut efset
» e M der-Wilh- man
, st sor- fu en W Z« «
kommenhed og sige med Paulus:
»Im at jeg allerede hat gkcbct det,
Imen ieg hin-er dereftet«. !
Anton Thomsen
;1«s:s West Ttb Ave» Dcnver Colo.
. s s V
Hverten de fertige Medoeieke
-fra Denvet, ejheller ncerv.1-rende Alt
Itikels Fokfattek er vi tendt med.
Ios bevidst; heller ikke kendex vi
nøjere til Fothcldene beruhe. Men
vi ved, at naar to smaa Menigheder
af samme Bekendelfe og i san-Ins
By flutter sig samtnen til sælles
Arbejde for Medlemmetnes egen og
andres Frelse, saa er det at glckdes
over. Dei-for var vi ogsaa gladc
over Meddelelsen om Summen
siutningen. Dei synes ic. kom An
’toni Thomsen betragter den med
steptifk Blk Men vi vil nu ferst
onste de sammensiuttede Lytke vg
Herrens tiqe Velsignelse og detncksp
vl vi venligt hensiille: Lad der en
delig itke begyndes Kævl og Kiv —
vil saadanf melde sig, saa sog i
Guds Kraft at holde det ude. Brug
eders Ktæftet — Mk til Strid,
bverten indbyrdes ellet udadtil, men
til Menighedeng Opbvggelse cg
Befæsielse og til at sve en fund og
krafttg kristelig-!utherst Mission
Handt vott Fall i Dem-en Sker
rette saa vil Sammensiutningen
blkve baade Mriens Heu-e til Ære
Iog mange Landsmænd til Bellin
knellr. Red
-——-—-«-.o-—- -——
I Fta Dann Eollege.
! Lordag Affen den 21. Jan. af
Hlmldt Prof. Viq folgende Fore
«t«rng om Hebningemisfic
ynen paa Dom College over Emnej
Matt. 28, 18—20. sReferatet er be
tydeligt fotlortet).
Mangfoldige Mennesier betragter
Hedningemissionen scm noqet, der
flet ille vedlommet dem. Nackt dsr
er tale om at migsiscnere, tænler he
som sont »Jo, siklerl flal Gans-Hm
nd t«l Hedningetnex men der er nsl
til det mig foruben. Dei man j-:
passe bedre for nndre.« Hvillen sn
uværdig Tonle! Lan Vi ille Mir
Hedninnemissivnen for, hoch Vi ers
Ihm-re vi ikle fnaet Nuds Orde Les-:
dragt til vort lille Pfæorelnnkh III-.
matt, havde vi endnu gener In pres
Im i Hedenslnbetk Motte. Be «t
vi ikke ogsaa for Hec-ningemissiors:.
i Dort Fadervor.. f. Els. l de t:
forsse Banner
Mdnngcmissåoiixn er itii stuan
fotdi den er Heketns Villie. Hvox
fok ikke gøre bang Villie? Hin-»fo
sinez »Hei-ke. Herre,« nur xncsn
clligeoel ikle Eil gøre hnns Villie
og folge hans Bud? Esfninamit
sinnen er Heu-eng ftore Befaling til
Meniqbederne. Men nnar dikle til
can ubenom Venne Bbffaling, do
indtrckder der møtle Punkte-: i Hm
nngernissionenå Historie da mcm de
ffaltels Hefoninget sulle i Stmdens
Lænlet, og forgckves er Da Jesu
Forsnning for dem. Maaste en eller
anden Ynglinn er tilbojelig til at
spege Fingte eller grine ad den Sogs
stere Alvvr og Vigtiglbetx men væt
foksiltet om, at en Gang vil den
dulle op for dig uigendtiveligt fom
faadash Den strrste Sag et din
egen Falte den næssstrrsie Missio
nen.
J Betragtning af Emnet totnmet
Sagen under site Punktet, nnnlin
ENng Maul, Midbel og Velsignelse.
Magi: Missionen er en Magi.
idet Jesus selv hat befalet den:
»Mig et gkven al Magt i himlen
sg paa Indem Gaar verfor hen
og latet alle Falk og dsber dein i
Ravnet Fadekens, Sonne-is og den
helligaands, og leerer dem at holde
alt, hvad jeg hat befalet eben-, og
se, ieg et med edet alle Dage iud
lllBerdens Gede,« siger Jesus. Dav
de han ille Magiety for han blev
Mennestes Jo, tnen Magten bliver
hast ogfaa given som Mem-esse
Detved et Minuten og Mand
vommen for-met Detfor tun han
udtale hint Magnet-, hvorved Meu
nestewStcebne et tagt i Umwand
og detfoe tun han sitt-nie sin Sag
Magi. -
f.-Du, unge Menuestg som her ta
kes til-i Affen —- Uu Sie-due et
ogsaa tagt i shand Ml Var han
tvingende Magi sejret l bit Wertes
Its-« Me, at dette af blive stellt
et sag let gieri, at des lau sie
uhen Jesus. Men et tm kkse frem
eeLJefns ille i dtt Vierte, saa et
UW det. Den M Wlive
at nage dig, indtil du tommer helt
i bang Magi.
Ovornaar blev denne Magt lagt
i Jesu Haand? Dengang det store
Fnldbrnxst lød paa Golgathas Trep,
da havbe han ti!:«:mde:: sig Magtcn.
da var din og min Stcrbne beseglct.
Bibelirktitterne i vore Tage se
get deres Focnøielse i at finde Mod
sigelser i Bibel-m, og for dem sc:
det noget afmaeatiat ud, at Jesus
udtaler sme Beiaiinger og sit-J«I2aatgv
bud til tun nogie faa, og det end
da de fattigste oa uanseligste ibiandt
Foliet; men desuagtet hat bans
Bud vckrei o-verboldt. Han ndvaias
te de for Vekden strebeliae for at
bestæmme de vise og forstandige.
Det er ikte be sidste, der beider Mii
sionx men det er bem, som dertil er
bleven skittet ved daalig Lsnina af
de lebende Vandtilder, og for hveni
Jesu Kærfabed er bieven en win
pende Magt. Tet er iiie altid de
mest beaavede, der udreier inest i
Gnds Rige: men det er dem. som
Jesus tan saa Lov til at Srna-:
som han Vil. Hedningemissioncn
er ikte Sommer-L som manae tro
wen en Virteiiabed as dann bep
Øine bristede i Doden for as.
Maaiet: Der er mange, der
crbeider, men er bange for MaaleL
netkp sordi bei !iaqer i en Taage
fest dens« En sornuftia Ilrkejdxr
knaa aliid have et bevidst Mani, I
Fald ban itie ital udsætte sia for at
blive en Svckkmer eller Fantasi.
Det var hverten Sperrmeri ell::
Fantasteri. da Jesus var sorsamlet
med den lille Disciplesiare bertide
raa Bjergei i Gallilcra cm Hednins
aeknissionen. Esterdi ban selv var
Maaset, kund-. de srimodia gaa
Kamven i Mode. La at ban er
L.iaalet og bar Maaien. det hat
fan saa tiistrcrttefgt bevisi os, naar
vi blot vil taste et Blit udover
ten vældige Missionzinarh der bar
iidsoldet sia siden hine Dage.
Hvem ded, haarmange Hedwigi
missianærer, der her er til Stede
si Akten. Maasse ital du« selv om
du tænter anderledes i Akten, blioe
Ten Tjenet i Herrens Bingaard der
nde. Men stal du blive en fand
Tjener. da maa Jesus blive bit
Maul. Aa, niange soretrcetler
at leve deres Liv i egen og Stin
bens Tjenesie, Edet de tænter som
saa, at lsxsngere ben, naar jeg er
bleven mckt af Verden, saa vil jeg
tilhøre Jesus. — Jo, Jesus maa os
te nsjeå med Levningerne. —- Som
saat, ital du blioe en fand Tjener,
soa maa der sie noget med hig.
Du maa verte ligesom enhver its
diq Descipel altid stal vEre over
sot sin Laster, rede til at lade dia
underoise as bin Fräser- Agter du
at blive en lærd Mand, maa du
absolut passe dine Lettier. Det
nytter iste, at du i Ladhed sætter
tig hen og haaber paa, at du not
sial bksve det soruden Arbeit-e Ag
ter du at blive en virtsom Arbejdee,
i Guds Rige, saa maa du passe bin
Udvitling i hom, der er Troens
Begnader og Fuldender. Du maa
leere at bringe dig selv og din heie
Synd — itte bin halve —- hen til
hom, sorn blev hangt paa Korset
for dine Sonder. Det nytter itte,
at du tun bringet de halve Syndxr
iog saa fees-get at arbejde sor Re
Lstem Jesus fortanger dem alle,
ihvad enten du saa er fattig eller
Irig, viis eller dum; has ham er
Eter singen StandssorsteL Der er
isire »al«er si vor Tetst, saa det er
Jtydeligt not, at der meneg alle San
jder ligesaavel sokn alle Mennesier.
iMeter af hatn den for et troende
»Menneste saa notwendige Stigma
kbighed og Marias-ed- Dette er Maa
;let, og stal vor Mission Wieg, maa
vi ille tabe Maalet as State. Forst
selv at væte i Bestddelse as Maa
Iet —og saa at site andre til det.
Midlen At ville naa et Maal
uden Bei, det bliver et meningsltsi
Vers-H Beim et Jesus; men esters
Horn Jesus er Ort-eh og Ordet er
Jesus, saa bliver band Ord Besen
Daaben og Radveren er Mit-let
som han hat sicntet os. Bisse er
en Gnds Kraft til Saltgheb for
hvet ven, spm trot.
Uetsiignelsem »Se, jeg er
need ever alle Dage invtil Verdens
Gut-L Dette et Belsignelsen vev
hebniwemissionem Maatie vi san
hvet iser saa at se, am vi et ret
venvte net-for dens Vette. Maaite
vi væve used k Arbeidet at vi lau
saa Dei i Belstgnelsem
P.T«c. Pulse-e
Den taplanofke Mission
Thomas von Westen.
(Stuttet.)
Jo dybere han trcengte ind i
iLandet desto mere lcrrte han at
llende Lappernes Overtro og He
idenskalx Han samlede Fumerne
shvor han tunde faa fat paa dein,
talede med dem om bete-J Salighed,
indsatte Missionckrer og Stolelæ
lete iblandt dein, og udvnlgte be
flileligste of Finnerne, »sin tcndte
itsjudiz Ord og itle havde besmittet
ssig ined Baal, til Helligdagsvagten«,
til at have Jndseende med de
Tandres Kriftendonn Antallet af de
Zsø on Fjeldfinner, foin ved heim
var braqte til at indse bei-es Bild
farelse og Blindbed, bele sig til
Tusinde.
UT
! Derpaa forlod v. Westen Finmar »
ten og reiste over Nordlnnbene un
der stor Livsfare tilbage t-·-l Trond
lieinx ban havde to lappifle Jungen
der flnlde udbannes til Missioncr
Hir, ca den nnsncrvnte Jfal Olsen
sind sic. Denne Jsat Ollen inv
iagcr en lmi Plads i det for Verdrn
sxjspte Gnds Rige5 i lst Aar hat-des
Lan ndboldt fom Stolelcrrer bog«
Lapperne ved Voranqer uden Lon
nnder ibelige Forfolgelser og Lins
farer. arbejdenbe utrckttelig for Lap
deine-J Otslvgnina i Gnds Ord.
Hon mantte opbolde sici i Finnernes
of Neu og Ssmuds opfnldte Hytte1",
hvor han idelig sorltnrredes afj
Larmen. Da han ovtraadte iinkdI
dereg Moider eller Ttoldmændj
paadrog han sig deres Had: tklftnnij
Dede of disfe frrtrwdioede Lapperne
beim paa enhver Monde, qav bmn
rauben Fifl at svife, nasqtede hasn
rent Band, lod heim tote med de
nregerlinste Rensdnr· alt for, at ban
ssulde fertte Livet til. Saaledes
.lønnebes denne, ogscm i andre Henl
erender af Fedrelandet fortjente·
JMcinds Nidtcrrhed; han dsde i
tTrVndhjerm opllidt oq ndelagt, i sit
»50. Aar (1730).
I Det er en betendt Sag, at le
»vende Flristendom ofte findet ligelan
sftor Modltand hos dein, der beto
kliger sig nted en udvortes Rettroens
jbed, som hos de vantro; dette erfa-«
rede ogsaa Thomas v. Welten, hvis
Bist·op, Krog, saa strebt til Miglie-i
Inen og lagde den mange Hindringer
ji Vejm Det bedrovede Thomasj
B. Weiten, men det tnnbe itte gøre
kam usilter i sin "Gerning. Paa«
sin anden Reise saa han med Gle-(
de,«at bang og bans ElJledarbejtetesl
Vært ilke havde verret forgcrveszs
ban drog sra Sted til Sied, bezw
startede dem, hvilte han havde be «
spat sorrige Gang, og prsvede derei»
Staiidhaftighed. Kapeller og StolerI
innlcigdeix hvor Egnens Bestassenhch
tilstedte det: Reffepræster bestitlede5,l
der stulde dtage om fra Sieb tri«
Sted, hvor Finnerne for Handeleses
Stnld samlede fig
»Den ltørfte Hindring og An
stsd for de stattels Finner,« ftriver«
han« »er Nordnierndenes ugudelige
Levned," navnliq Vrændevinen, ined
hvillet endvg Priester-te dreve Han
del. Under mange Provelser. for
oorsoqede af verdslssgfindede Zo
tighedspersonet, der vilde hindre
Ijtigsioncerernes gudelige Verl, on:
as falfte og hvlleriste Leerete, spre-.
tog han den tredie Reise (1722) vg
erfarede paa stimme alter, hvor
tmange Forfamlingshuse, der var
list-eigene og hvor wegen Jver, Lap
iperne niste. Korgangen hat-de veret
ligesom heilt-Am for Lappernes
Orertro og Afgttderis her sit Tho
mas v. Welten mange afgudiste
«Mvsterier at vibe, hvilte han for
ben ilte havde lendt.
Bilandt disse Las-per hat-de MU
sionæren Jeni Kilda udrettet utroq
lige Ding- Fra raa og vtlde Bat-.
bar-r Var de blevne trlstne Men-.
nesterz de havde nu opbrcndt bete-«
Mersteder og bygget et Kapel. Vg-l
faa paa andre Steder fattede Lap
l
(
l
I
i
l
verne, fqin tidligere hat-de haft i
Sinde at siyde v. Æsien og hanz
Selstalz en fanden Kerlighed tll
hom, at de U efter bunt fra et
Provsti til et anbet. J Bovi og de
omliggende Steder stete en saadan
Opvnkmfe blandt Lappetnes on
Finnernes Ungtmm at de med Tan
eer bad ham om Undewisnlngvt
Jesu Navn, for at be tlle tangere
stulde være thnger. Von ind
rettede Vinterstoler for visle stel
teli Mennesier, der reiste over Fiel
de og Seen svtimnede ester hnns
Baad, ltb efter hans Dest, blot for
!
l
I
i
«
l
l
W
»I: WWW OMOWMW
Woscwodoimkweikw;».sp.·.—«-·-:.--:--.
JORD, HAV
OG HWMEL
Af Hosan han«-Wust IN-«
klimp. l)k. Ums-L heim-s Mit-lu
oe lsog given-n ssksrxloloss tylujg
og nojsigtig Uekskrjuslsp ul ;sl!,
hvml der est vj41nn(1(-Iujgt- pas
Mo Junikloslisng Kssutjneamk
l Ve«kklonslmveno ng Ism- stier
- nohlmlov. Ualsnintlpliglter
klg. interessant »san«-»schlde
sedvanlig Ppls Im- andko or
VII-d, hos on lim- Uzsk sama-o
Pri- pcs Engelsli.
««-; Danish Luth. Publ. Home.
Stils-, Nebr
MOOMMWJHNOL
. case-is- ».- koWoWWswk -.- s- --,:-:-.«
. ,- .. - . . - ..--,--,.-«--.- - .-,..--.........-.-- -.sp-.·.-.-«-«,s«-—s. ,«..«
wvtfwkwvwfwmwsssv’kos Its-ftp « s- I I- I (- v - - -
Forsæmiiger og «».agaegs.
II H. c. ccfplii.
« rzwskowsews
4
S
«
s
;- sLsUl lncllmmlcni Pupbind med .-·»li(l R)-z.:. Kuh ilnk fän
IZ tlcn er udsulgh
53 hunisli lallt-. Pum. Norm-.
II Blajtq Nebr.
:«s
INDIPGWWMGG Mk
lfksttc mlmsu«1n--I-.· Vnsrk i trc Snmlinkscr usw«-Wes var-»U.
Forstc Sssmljnp 5228 sich-h Immer 4·Uc» mich-n Scimlinsz «!1 I
SHUL SUC» Umlic Skimlinsx. 2RR Sich-h Juc» ng help Muskel
L its-)- CHORUS-stossw
E
nt børe Gudg Ord, og det uagtct»
de ns Armod næppe kunde sindel
llnderhold; en nmaadelig Begærlig-J
bed ester Læzning og Boge: var op- !
ftanet bog dem. Alt dette stete vedi
Guds Naade hoö et Fall, hviltet de-;
niz ugudelige tristne Nadoer soqtn
part enhverMnade at forsore og for J
virre; thi Nordmændene «indbildte
Lonperne, at Hensigten med disie
Zamlinget var at bringe dem til
Grimland eller fore dem til Tyrliet
for at opcetwg as Tyrterne. Derser
maatte Lapperne, sont var lomnes
til tristelig Ertendelse, gaa under-«
t·den med dereg Boger paa ctfsrdesz1
Zteder for at nndnnn Nordmændc »
rez Spot. Da v· Westen var toni I
nten hjem til Trondhjem, samledxsi
de omstrejsende Finnet i hans hjein,t
l;k«or de — 20——30 ad Gangen s-—
fit llnderviäning og Undekhold bog
den iattiqe Mand; ja, langvejs ital
lom Lavverne »ti! den gode Mand«,s
scm aldrig bavde gfort Ftnnerne’
Ferner-d for at deleres as hum
Rngtet om, hvad v. Westen havdel
qjort, trængte ind i Svenst Lan-(
ninrt og beqessttede til Estetligninn.«
Endnu en Gang hat-de v. We i
ften i Einde at bessge den Mart,l
mo bvillen han havde stkidt sorl
l
i
Gndg Riae: men ban lom ttte der
til. Bistopven vidste at hindre det.
Teånagtet anoendte han sine Danez
til Arbeide i Missionens Tjenet
ste, narinlig til Ildarbejdelse afi
Stkister annouende Lasppet og denl
lksxsvisle Mission og Midlerne ttli
c1t fremme den« Finnernes og Lapsl
pernes Vel laa hatn saare weckt
pcsa Hierte —- han var ogsao deres
Tolsinand hos Kongen og addit
lede Benaadntnger og Friheder for
dem. Zlette Nordmænd tilinte1
njortse dog Kongerneg Fotsorg paa
tUSse fjerne Steder. Th. v. We
stens Tage vor dengangne under
idelig Mein Strid og Ansckgtelse
sen dem, der rned mtstænlelige Øjne
betragtede enhvee Ytring af levende
Kristendoin Ved Reisen ved hyp
pigt indtrcedende Mangel pas Li
vets Fornødenheder og den grove
Kost oq ved uopbsrltgt Arbeit-e
var hans Helbred dleven wetten
Al stn Fortune havde han tilsat i
Missionens Tseneste; han dpde den
9. April l727, 44 Aar gammel,
med Stesans Ord: »Derre Jesu,
annarn min Aand«; Begravelsesow
tostningetne ttlvejebrqgte nogle
tristne Rennen det et totaltertst’s1
for Tiden og hans teologtste Dami
velser, at der itle blev boldt nogen
Ltgtale over horn. Det lieh-pedes
ristnol ttle; tht ban havde sitevet
stg et Winde-merke t Lapland; der
var hans Brev og Jndsegl.
Med Th. v. Westens M sank
den lappiske Mtsston atter ttlbane
til den ttdltgere sorladte Ttlstand7
rnan tndotdnede Landet under den
almtndebige statzttrteltge Styrelsex
Prcesterne, sont ansattes, fotstod i
Reglen InnNorst og maatte Me med
derez Sognefoll ved Toll. VM det
var for en reltgtss Undervtsntng,
der meddeltes paa den Monde, san
man let senke.
Da valte betten t vore Dage en
nn Apostel, stnn ttaadte i v. Westens
despoe, neinltg Mels Joachtmi
Etoctflett, der tfodt 11d7) first
lmvbe gjott Kkiggtjeneste i den
bansle Arme, derpaa mode stuseket
Teologi og blev ansat fom Print
Ded Vade i Ostsinmartem et Kalb,
som tilligemed Ledesbv stralte flq
Um Koadkntmil i Oinfang. Her
arbejdede han med stor Ntdlæthed.
incn det tilfredsstillede ham Me;
hin san tlart, at han for at lunne
inovirle paa Follet moatte til Gnvn
rg sulblomment fokltaa Simohet ok:
leve sammen med Feuer Jan op
nav sit Kalb oq droq nn med tin
Huftku (18W——.«21) under ftoke M
sann sont Nomade om paa Fieldenr
UT ved Sptnsten, omgiktes med
Lapperne albeles som en af beees
mite, loo om Ratten i Telle, der
vprejiteg ntndt i Sneen, og taalte
med beunbtinqsvcrrdiq Udhotdenthss
kklle Affe-on men vanbt dewed on
san en iaadon Squfckrdighed, at
tmn lunbe oveksætte Mitth oq
Lukan Evangelium, ndqive en lan
pisi Læsebog og Katetismus og sieke
Bogen Hans Jver kalte ogfaa
andre trofaste Breiten som unt-end
te berec- Kmft til Lapvetnes Or
lnsning. J nhete Tiber due per
ndftilliqe Siedet bilde, sonnt-Ist
Evckrmeriet betnget Lappetne og gi
vet Anledninq til sinke Nordean (f.
WH. i Kantolcino), ja, endvfl ttl
Mord for nt uddttve chevlenc
fet er Foltets Hang til det mhtttfte,
tom aabenbaker sig nu paa en tki
stelig som tidligere paa en bedenkt
Korb-bund: endog Stochfletth faldt
det vanlteliat at vtnbe Ttlltd hois
dssse anatilekr. nwd hvtlte den
botgetlige thigbed maotte Weide
ind.
Den romeesteKirte hat ogsaa for
spgt at vtnde Jndgang hos M
petnr. En rugsist latholst Pres
Stephan Djemtovsii. havde nedfat
siq fom apostvlsl Vilar tilligemes 5
Missionceret ved Alten (1856) og
ladet tatholsie Besser tthlle pas lap
pist for at drage Befvllninsen tret
til den tvmettle Mele. III-ZU
bog itte etfatei, at- de EIN -
synvetltg Fremgang.
Hvad be under IM
Finnet og Lapi-et Inst-n. sw
aandelkge Tilstand lignede derec «
Nahm-T da spgte fornemmeltsfksn
gerne Gustav Vasa og Gustav I
dolph at atbejsde paa, at Evangelt
et tunbe fotdttve Nester-ne If het
hedenstab, ver endnu gtt omlktts i
Smug hos dem, og denne Bestre
belle fortfattes under de filsende
Zeugen Blanbt heMcnd, lett Its
lede med siot Riblæthetx for-thue
iscee at net-ones Pedee Mstrsm
(d. 1784), Lan Levi Læstckdtns (d.
1861), Carl Lubvtg Tellftmn (d·
1862), smn var en Uhsenvtns at
den svenste Mtsspnsselstah Ost-«
her fanvt elftaattste Bevogelfet Steh:
til disse et Ratsuefollene alle Beste
tilbsieltgr. Qg lom en Seeregenhed
lan endnu bemerktes- at en Istft
Minde, Manie Mathsdnttee,s smä
ftor Jvee hat vix-let bleibt Hm
Landsmænh. Eftetshaanden vtl og
laa hlandt dette langt hortltggenhe
Fall, som i den seneee Ttd hae ve
eet udsat for mange Elende-highe
her, he ubvalgte smage Velsimlelcen
J, C. Christensen
