Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 30, 1904)
J To Historier otn Kaninetx ! Ester det tyste ved Caritas. (Sluttet.) l i l Den stattelg stottes Ultttte havde dog itte endnnlz naaet sit Heidepnntd Da linn totn til Batilten, svatede Ftnen hende itnidlettid, at det gsorde hende onot, at hnn itte tnnde give hende noaen nn Bestillittq, men de lnøie Her staltet vat endnn alle Paa Landet, oq Fortetninaen gtt detsot dar-trügt Der bleo folgt saa lidt, ja ntesten intet as die-se stnaa Lnkgnssiaenstante. De havde ett Meengde Tina as den Zlaag l·aarttde, Da benan Mund ltavde der for gioet Ordte til, at det itle tnaatte tøbes tttere deraf, inden Resllagetet riar ndsolkit Hnn betlaaede den stats tels Kone i hends nnleliae Stilling, tnett hnn knnde ilte ltiælpe hende denne Gang og handle mod sin Monds Fotbnd Saaledcg saa" ten italtclH ttone itte alene sit Hat-? stnsset for ntetvstrende Tid, men haode ilte enaana det Hele at httn lttnde saa sine Arbejdet assatte i den ncetnte ste Feemtid Hvad slnlde den staltelI ttone Von gørek Hnn havdc itte en eneste Ore. J hendeg Hug var der intet, ilte en nang et Stalle Bted mete, og alt, lyvad hnn ejede as Virtdisagey havde bnn alle-rede for lang Tid stden btagt paa Laanetontoret. Hnn laa· paa sin Fotlovelsestina Ten ltavde lnm bog endnn t"ibaae. Gn ntaaste ovetttoist Fordotn havde ltidtil Ztoldt htnde tilbaae sra at stille sig as tned den. Don nn nyttede det ilte leenaere at tctnle derpaa, der var inaen anden lldvej. Detsor, estet at hnn endnn sotaceveijs havdc ; sagt Arbejde i noale andre Butiltet, beslnttede hnn sitt til aasaa at pantstttte dette tat-e, dytebare Stalle. Fct de faa Penaty sont lntn derved tont i Besiddelse af, tebte hnn Btasndsel oa andre nødvendiae Tan til den lille Hnszslsnldv nintt. Tritt, ttcdbnjet og nassten tnasdløs vendte hun attet tilbaae til stn Bolia, sont ltnn sot saa Timet stden ltavde sotladt med saa godt Hand Hnn havde lidt en stor Slns selse, og hnn gtnede sor at meddeleTtn Mund den; hun Var overbevist um« at han i Siedet for at ttøste bende vils de lade sit onde thne gaa nd over hende oa derdcd gøte bendes Binde endnn tnete ttttdltoldelia. Da knin dersor i Forndselelsen as dtt nlteltakteliae, der ventede hende, steq apad den høje Trappe, sendte hnn en inderlig Bøn til Her ren. at ltan vilde give ltende straft til at tage ntod alt, ltvad der end sittlde ntøde liende, nted Taalittodighed. Da Herren ltstte liench Bon. Hnn ntodte i Taa stn Mandg onde Lnne og Pittelig hed tned Saatmodiglked oa Ettlhed, hdad der havde til Jst-leie, at hatt sttals slammede sig over stn Utatnentmeliq hed oa Utisnelialted oq bad hende otn Fotladelse dcrfor. Da Astenen nn totn, og hnn havde btaat stne Born ca stn endnn svaae Mand til Sengs, lastede hun stg dttbt bedtøoet paa Fina- foran en as de sntaa Senge oa ndøste al sin Sara for den alnttgtge ffadet i Hitnlen Hnn bad lange og indetliat, ndaydende Taatet, sont i lang Tid date ttsengte tilltaae Hnn fette sta saa nlyltelia og gav ester sot en start Trana til at agdenbate alle sine Sorget og Betnnttinaet for limit, det et batnthjettig og naadig, lasen ntodtg og as stor Mislttndhed, oa sont hat fotjokttet sine Bern« at hatt oil antage stg dem, oasaa nart de ct innige· oa fotladte. Ottn stod ttostet og styttct op eftet dentte Bon, tlxi tttut havde den satte Foroisning, at Gad baade vilde og tunde ltjaelspe hende, oa hnn bavde en Fotndsølelse af, at Tiden dcrtIl itte vat sjetn· »Naa, c- dn nu endelig scetdig?« saade henoes Mond i en bitter Tone. »Ist-g lsat allerede i over et Kvatter ven tet paa, at dn slulde saa gtædt nd, for at du tnnde give tnis lidt at dritte.« Huttiat sterntede hnn ltant en tknp Te, sont hnn hat-de botdt vartn paa Qvnen Han dtat den« tnen sorttat sit Ansigt t stnatelae Grimacet ag, idet han attet ratte hende Fkoppem saare ltan i en gnasven Tone: Pult, hvot det sntagte bittett. Det et ogsaa tungt, at man sial vcete saa sattig, at man itte engang hat Raad til at saa lidt Sutlet i stn Te, tilmed naar man er Mi! hvad hat du nn i Sinde at begnnde paa? Jeg synes, at det vat bedst baade sot dig og os, om du nu git til Sengs, beim da end at du bliver oppe for at bede. Folgen detaf bltver, at du oasaa blivet fort-let og syg, og saa blivet detsfptst Tot Alvot galt tned os. Og sig ntig dog egentliq, hvad Nytte Bannen et t-?l?« »O, satte Mand,« svatede han« »vidste du bate, hvils ten lielsignelse Bannen hat vætet til for tnigt« »Bei et tun en tosset Jndbildning, ssom saa mange Apindet lebet i,« indvendte nu Manden. »Jeg erindtet ogsetet gsodt, at min Moder altid talte paa sannne Mande. Nu, sor mtn Stle tan du bede saa weget, sont du hat Lyst til, jeg stal ttte sothinsdte dig deri. Men jeg tan itle sindse, at xet tan socete til nagen sont helst Nytte.« Hans Kone sultede og tav. Hun vkdsteas Erim-ian at det itte vilde nytte hende under de nuværende Forhold at komme tned Jndsigelset, ja, at det endcg tun vilde soe Ige hendes Monds onde Lune. Da hun detsot igen havde decktet hatn til, tog hun et lille Tecllelys frem, sont hun hat-de tobt samtnen nted de andre Ting otn Msorgenen, tændte det og stillede det paa et lille Bord bag ved den syge for at dets matte Stett itte stulde genere hani. Detestet tos hun en stoe Kutv stem, sont stod ovenpaa et Stab og gennemssgte den-Z Jndhold set at se, ont der vat noget Miblandt, sont hatt tnnde beuge. Hnn var ttcet og mengte til Hvile Dagen liavde vieret tneget anstrengende sot hende med de state Staffel It set-, som den havde btagt, ag de mange sorstelliae Sinds bewegt-ist« tilmed havde hatt jo slet itte vastet i Siena den Kategorien-de Nat. Det nyttede imskdlettid itte at tcrnte heepaa soteløbtg, hun maatte first se, ont ltun itle as Kas - sent Jndhold tunde sinde noget, sont hun kund-c aøte i sPettgeks Rassen tndeholdt Nester as sorstelltae SIan Toj: smaa Styktet Stlletsi. Plusch og til-seh alksammen Led tttaget fva hendeg ttdltgete Arbeit-eh sont tun omhnaae list hatt-de gemt for i ledtge Timet at lave en ellet andm litte Genitand dems. De vate alle ordentltg sammentuli Me, hvet Stags for stg i smaa Bundtez hatt mutte, its hatt Me as »dem binde fpvseevdtae make sum gnug-Ie X l K - «—..—--» -« , —-....z.x.— puder, ssotn hun da haabede paa en etgr antren Maade at saa gjort i Penge Der var tun liden Udsigt t l, at hendeg Hand stulde virteliggeres, men noget maatte der gørsc5, og for Øjebliktet tunde hun itte finde paa andet. stødmam dens Kutte, som hadde afvist hende orn Morgenen, havde csste tidligere dist, at lnm var en tjenstvillig og niedlidenrej Sjakh og naar hun rer fortlarede hsensde sin hjcelpeløse Stil ting, vilde hun not forbarme sig over hende og for en bit lia Penae astnbe t)ende, tyoad hun tnnde saa ladet i Løbet as Ratten. J Tillid t"l Herren-E Trosastlsed oa Fadertcerligded and hun sig srimodigt til sit møjsommeliae Artede Ta lsnn lsasvdc udtaaet as Lassen, hdad hun mente at knnne bruge, on atter vilde satte denne dort, tom hun tilsældig: viH til at taste et Blit paa Bordet, hvor de mange smaa Pakter laa irnellem hinanken Men hvad var det, som pludselig fcenastede hendes Blit.i Noaet hvidt Plysch var kommen til at ligae paa en lille Bunke gan Uld, som lianede MOJ Etwret as Lnset saldt hen paa d"5se Smaa ting, og sont de laa der, lignede det hele paafaldende en lille lsvid Kanin, hvilende paa et grønt Iliogtoeppe. Att var der, Hoded, Øren en Kmp tsn Straale as Glrrde Og Hand aenneinsor den stattelg stones- Eitel, oa hun nddrød ,,-, tunde iea blot lave nogle smaa Naalepuder, der lianede denne FlaninS Dem vilde jeg distnolk kunne scelne mange as. De er smutle, da Ideen er ganste nn, oa det. er det ny, som tiltaler Falk i Paris. Jeg vil i det mindste sorsøae det, og Herren vil laegae sin Velsignelse til.« Jdet hun nu osmhyggeligt passede paa ikte at stubkie tset Stykke Plysch, som stulde tjene hende t-·l Model, nd as Stillitig, fremtog hun as sturden andre smaa Lapper as sarnme Slaas oa gav sig i Ferrd med at esterligne Kant nen. Hun maatte begnnde mange Gange sorfra: men Uds holdenhed sører naeften altid til Maalet. Ester at hun i samsulde to Tinter hadde for-sagt at sremstille en lille, hvid Kanim lyledes det hende oasam Der laa den paa det grønne Mos- ined sine lange, blpdc vg bedieaeliae Toren, de fine, siltebløde Slcegliaar oa de smaa røde Øjne. ! Da det forst var lyttedes hende at lave en, saa var Hovedvanskeligheden overdnnden; nn hat-de hun noget fvirteligt at rette sia ester. Hun var saa glad og lnttelig, on hun glemte rent sm Traethed og salte itte, at der blev tcldi i Sitten. Forst da Lyset tmede nied at brwndc ned i Stagen, saa hnn t·l Uret. Filotten var allerede fire, men inden l:et ganste sluktedeg, havde hnn ogsaa naaet at saa den semte stanin scerdig. Hun git nu stille og forsigtigt til Sengs uden at vatte sin Mand og nsed nogle Timers rn lig oa vedertvaegende Sonn. Da hun vaagnede nceste )Jtsorgen, viste hun sin Mand en as de smaa Kaniner, on« lran dclte ganste hensdes Fordaabninger otn, at hun nth slulde saa en rivende Affeetning pua en saa nytdelig, lille i Nipggenstand Den nnge Frone tunde næppe afvente det Øjeblik, da hun vidste, at Butitten var aabnet og Kndmandens Hustru tat trcrsse alene. Hun sortalte hende strats om den sorge "lige Stills«ng eg bad hende dersefter lobe Kaninernr. ! Frucn svarede hende venligt, at hun gerne vilde tjene ihende i at udstille hendes Smaating og sorsøge at steige dem. Hun slnttede ined de Ord: »Som jeg saglde Dem li Getan hat jea dog tun lidet Haab om at assætte dem, da Kundernes Tal sor Tiden er lille: Deres Arbejder maa vierte not saa srnutte og not saa billige, de tober dem dog itte; men da De hat lavet dem, saa lad mig dog gsre et JForseg.« Den unge Kone udpattede nu Sagerne. ,,«Jeg hat dog et gvdt Haab em, at jeg stal saa As scetning paa disse smsaa Kaniner,« bemerke-de hun, »der er woget unt. og man sinder itte Magen til dem i Paris-X »Det vil sige meget,« svarede Fruen, »men under alle Qtnstcendigheder, hvad der er n-yt, drager Ospmækls somheden hen paa sig. Bi vil se!« Ved Synet as de smaa Kaniner blev Fruen ganste henrytt. »Ja, det er rigtignsost nydeligt Arbejde,« udbrød hun. »Naar jea stal viere oprigtig, saa tror jeg, at den tcere Gudhar hjulpet Dem ved Deres Arbejde. Dem er jeg vis paa, at jeg stal tunne sælge, og maaste stere, end De tan- sabritere. Jeg vil sor min egen Pakt tøbe to Hvad stal de koste?" »De tan sætte Prisen, sont De selv synes,« svarede den unge Korre, ,,naar jeg tun kan sælge mange as dem, saa vit jeg gerne arbejde baade Nat vg Dag; jeg trænger jo saa haardt til Penge for nein syge Mantos og mine Born-s S«tyld.« »Nei, De maa npje beregne, hvad Stosset kostet-, og hvor megen Tid De vil behøve til at lave dem hetester. Det er itke vcetdt at tage sor lidt for dem — Ideen man ogsaa betales « Estet megen Talen ssrem og ttlbage blev Prisen for hver sat til 1 Krone, og Fruen udbetalte Its-bestimmen sor de to. »Seit torn igen i Mvrgen tidlig sog medbring alle dem, som De ind til den Tid tan overtomme at saa lavet. Jeg tvivler slet itte mere mn, at jeg nsot stal tunne assætte dem. Men førend De gaar, tag mig den Kasse, som staar der ved Deren; jeg ded, at der er stere Prøver as Plnsch verst. Tag nu ogsasa die-se med, .og derssom De saar Tid dertil, saa lav mig nogle Kaniner der-af. Der gives ja Kaniner as sorstellig Farbe; jea synes dersor, at det vilde viere heldigst, ocn der blev ltdt Asvelsling i Farverne. Nogle maa vcere vsorte, andre grau, sog atter andre as tu Farben Ester at nu vor Syerste havde udsøgt sig flere Lad per as sorstellia Farve, sorn hun mente kunde egne sig til Kaniner, tog hnn en hiertelig Assted med sin Velgesrer inde og tattede hende mange Ganae, sordi hun vilde hjcelgx pe hende til at saa Arbejderne folgte l Derester begav hun stg med bankende Hjerte paa; Hjesinveien Hun saa nu Fremttden ei Møde med mete; Frimiodigbed J sin Pung havde hun nu hele tso Krone-,l og hun oplastede undervejs hiemad detSpørngmaaL hour tiidt det vilde vcere tlsogt as hende at udgive alle Pengene i Haab om, at hun nreste Morgen atter sit Penge. Hun vilde gerne have lidt Bouillon til sin Mand, Mcelt til Brrnene oa slere andre Smaating, men saa vtlde ogsaa alle hendes Venae gasa til vg: »Derssom saa dine Kaniner ilte blive folgte?« lød det sagte i hendes Jndre. — — ——I Dog, Bouillon vil-de gøre hendeg Mund saa godt; I «,an havde den jo saa haardt behov Og Mællen da? De tcete, smaa Børn var ret blevne saa magre og blege siden! de havde maattet give Afkald paa nærende Kost — te maatte nødvendigt have Maelt. I »Man Vilde ilke dønnne mig «l)aardt, selv om Init, Haab onan bliver stnffet,« tcentte den gode Sinne, da hun vendte hjem med en fuld Karl-, men en tom Pung. Jdag· everlod hun Osmforgen for Huset og Kettenet til sinMand on den lille seisaarige Jenny, fotn ogsaa toni godt over denne F-crretiiing, ftønt den var ganste nvanL Hnn nmatle felv se at faa rigiig Innnge Kaniner fast dine til nasste Dag, on det gjaldt derfor oIn at jage Tiden i Ant. Hun dandt fnart Øvelfe i dettextlrbejde, saa det git flfnlt sra Haanden. Man tan let forstaa, at hnn den nceftse Morgen var tidlig paa Benene, og saa snart det paa nogen Mande tnnde lade fig gere, løb hun til Butikken. Jmidlertid,l cfterhaanden fom hun ncermede fig sit Maul, sank hendeg Mod, oa knm spurgte sig selv: »Beste-m nu dine staniner itle er folgte? Eller tun en af demZi Du hat i Gaar udgivet alle dine Penge, Og hdad ftal vi faa leve af?« llvillaarlig fagtnede hun sine Stridt vg vovede nceppe at gaa videre. Da hnn ftod udenfor Hufet, kastede hun straks sii Vlit paa lldftillingsnnduet Der var rigtignol ingen staniner at fe; Haabet levede vp paany, men hendes Hierte lsantede divg endnu saa cenafteligi. «.Helt sitker er jeg dog itte endnn paa, at de er folg te!« fagde hnn til sig selb, ,,n1en nu vil jeg snari faa Bis-s lied.« Hnn lagde sin rnstcnde Haand vaa Døtlaasen oa aabnede Deren »Ih, nej se, er det Dem?« raubte Butitiens Ejer inde inde fra et lille Sidevcerelse, hvor hun nød sin Mor gentassr. »Hvor Inanqe staniner bringet De i Dag?« »Ti,« svarede den unge Sinne, opmuniret ved Fru eng Velkomfthilsen. i ,,Naa, dog saa mange,« vedblev Fru H »Ta:nt ;Dem, jea har allerede, foruden de i Gaar modtagne, folgt endnn et DnisinF »O, Gud vcrre lovet og tatket!« udbrød Syersten. Hun var saa bevcrget af Gliede og Takneiiil’gl)ed, at stvre Taarer flød ned af hendeg blege, magre Rinden Hun gkeb Købniandsfruens Haand og sande rett: ,,Hvorlede3 flal jeg lonne Dem for Deres Venlighed og Højmodighed Ithi ved Deres beredvillige Hjælp er vi alle blevne reddede Tra den visse Undergang« »,Al lære Kone tal dog ikte heron1!« svarede Feuer-» ,,Jeg dar jo tun udreitet saa lidt. Men det hat voldet niig ftor Gliede at se Dem saa glad; tom derfor ind ii Stuen oa drik en lille Kop Kasse med Inig,1nedens vi af:. aøre vore ForretningerA » Frnen fortalie nu, at nceppe en halv Time efter, at Vor Veninde var gaaet, og Kan nerne var opftillede til! Skue, traadte tre Damer ind i Butitten. De tøbte hve r! sen Kanim eftek at de havde udtalt dereg Benndring i lyøje Toner. (Enhver, der git forbi, blev ogfaa staaende veo Binduet for at betragte dem. Henimvd Middag bemcer: lede Scelgersten ogfaa blandt Tilsluerne en meget fornem Dame fna en af Forstæderne. Denne Dame bestæftigede sig meget med Velgøtenhedsbasarer og stulde nu have en Del smaa Genstande, passende til Tom-dala. Hun traadte ind, besaa Kaninerne noget nætmere og spurgte otn Pri sen. Den nye Jde behagede shensde øjenfynligt, og hun bad em, at der foruden t-o, sont hun medtog, stulde sendes hende et helt Dusin snatesi muligt. »Na var der as de fern tun een tilbage, -og den vildei jeg gerne have beholdt lidt længete for at vise mine fafte jKunder den« « fortfatte Futen, »men allerede Klotten sirei var den ogsaa dorte. Jeg vil nu give Dem Damens Adresse, vg De kan da, derfom De fynes det, allerede i Dag bringe hende de otte Kaninet og lvve hende de andre! fire en of de sprite Dage. En hvid og en kulørt vil jeg gerne selv beholde for at shave nogle at stille ud; dem be taler jeg Dem nu tilligemed dem, ssom jeg hat folgt fra; i Gaar. Naari De da hos den somtalte Dame faaer Be taling for de vite, fotn De bringet, ja miaaste for hele ·Dusinet, saa er De fv i Dag en hell velhavende Kone. Jeg er soverbevift om, at jeg inden Aften hat en Mængde Best·llinger til Dems· For ret at tunne sætte os ind i den ftattels Syerstes uudsigelige Gliede, maa vi etindre, at der nu tun var faai Dage til den Dag, da hun lunde vente den ubarmhjertige Viert. Nu tunde hun dog se hans Komme i Møde nden Rædsel for, at han stulde kafte hendes syge Mand og smaa Born paa Gaben. Havde hun ensd ikke alle Pengene fam lede, saa havde hun dog nu giod Udfigt til at faa dem. Naar hun var flittig, kunde hun fnart tjene de 85 Kro ner, som Vcerten stulde have, og selv om thun vgsaa kam til at mangle lidt, saa vilde den gode Købmsandslone vist ,nol forftrætte liende nied det manglende. l l . si- -I- si Kun faa Uger er fort-ebne siden den Nat, da vor gode Beninde saa mistrøsiigt arbejdede paa de sprste smaa KansTnet En stor Forandring er scden den Tid sief i bendes Hieni. « Førft og fremmest er hendes Mand nu fuldftændiat rast igen, faa ban after tan regte sin Gerning. Den næ rende Kost, den omhnggelige Pleje og ikke mindst — Fieb nelfen af de frytkende Næringsforaer hat tilsammen for aarsaget, at hans Helbredelfe er streden hurtigt fremad. J Dag er alle de Sagen som under hans Sygdom vandkede til Laanekontoret, attek indlefte. Baade Bøtnene og Moderen er nu varmt og renliat paatlædte. De blege, magre Kinder er nu after runde og rødMUsfebe« Onk lejen er betalt i rette Tib, og naar Familien desuagtet i Begyndelfen af det kommende Aar forlader Lejligheden, da er det for at ssytte «an i en ftørte og rummeligere, thi den gdsde Kone kan ikke loengkre selv besøge Fabrikationen af de smsaa, nydelige Kaniner. Hun hat maattet antagc to Syersker til Hjælp for at kunne udføre de talriae Be stillinger, smn indløber fra alle Sider, og maa derfot have en støtte Lejlighed. slt II II Vok leere Beninde glemmet bog ikke i Lhllu It taste. Mange Gange om Dagen bjjer hun Knee for Okt isien og takter hasm for a( den Velsignelfe, hvormed Jan hat wer-Ist hende. Mest takket hun dag, fotdi »dan» fom leder Hierter fom Vand«bække«, hat rørt ved hendesf Monds Hierte, faa han er bleveu omvendt og ille mete Wagen »Hvortil nytter Binnen?'« Han hat felv erfaret det, og naak den haardtprøvede Hustru om Aftenen kncrler ned ved Sengen melgsine Bom, saa kom mr Hkndes Mond og knæler ved he es Side. Han kakkt hver Tuq fin Huftru for den Taa«l äFaighefz Benlighed og Sclvfornægtelse, hvormed hun hat plejet ham under hanc lange 3!)geleje. Han hat erkendt sin store Vildfarelfe og bekender højt og lydeligt baade for Gud og Mennesier, at hatt nu ved, ,shvad Bønnen nytter.« Hsun hat selv erfaret, hvorledes Guds Velssgnelse ved Bønnen er dalet ned over det lille Hjem og hat nd rettet, hvad intet Mennefle tunde udrette. Hans ftsrste Glccde er bog, i sin Fritid samtnen med sin kæte Hustru at undervise deres Børn i det levende Guds Ord M æ r k! »Den tyse Gub« forissokiieg i ncesie Fredags llllttlmcL Gode Bogen som anbefale5: thkjllm Rofcnballm. En Fortcaiug fca ist-ists Kkkdk 126 Stdn, t Omitag, 25 Gent-, tadbunden 50 Senkt Mattyrru i St. Andrcws. Miit-W- pm M Ktkkh 98 Stder, t Omitag 20 Cents, indbunden 40 Sentd Mattykcme i den tuthetfke Kitte. Mspk » Tyst. 224 tmaa Stdn, tut-banden i Shiningsbind 40 Cum Vctt Hut. Eis saurem-it Fern-mag fkq tkisti Tit-. on « Imerikas liebste Voger. If Lewii Wallaet us Dunst us silb. Mitten Pris, gebt tadbunven, disk-. Din Brodcks Brod. ca Iortclltng, fon- stitbtet Stocke Orient-n, fangstenta II interessant Pan Dunst us R. I Bindi-m 174 Sum, t Omstap 40 Centd Herren er mit Skjold. cszpkksaiug, spi- ikukm s tristetige Lio t Anstand 150 S» i Omf1. stic, tatst-. soe. Alle Lager sent-es nennst-it Instinan heb-s indtenbt kam-en med Bestilltngew Fritnækket modtages tpm Bekomm Daniits Lethe-an Pubtiihins sovie, M, Lehnstu Hvad Mannen fortalte. En Jutegave fka —a. CI Stock tnnt Omftag tun 20c. zumal-set nichts Vi1h. Beck: Erindringer fra mit Liv. J fint Shtkttngsbtnd st.0t). Denne Bog burde væte as fertig Væcdt for a-, da Pisi Beck strev den ton fst fin ksd. To Julefortællinger. Af U. Voll-nat « 42 Siver. J VIII-c U Tre Julefortællinger. « As U. Voll-nat 92 Stder. J OUM k kun en Tjenestepige. En Jutefortætling. 40 Sude- J VII-g til kitty. co Sus- sosattsq Its Homer De g g k. i-. vore Blaue? ,,Danskeren«. Nyhedsblqd, udkommer to Gange Mermis kostet tun 81.50 om Aal-eh Det eaesie danfkk Nyhssdsblaty der udkvmmer to Gange om Use-. ---..—-. »Dansk luthcrsk Kirkebladss. Officiclt Organ for Ton forenede danfke es. luth. sum i Amerikm udkommer agent lig og kostet tun 81.00 vm March »He Unch Blad 1 Amerika«. Særlig for tlsqdommem udkommer en Gang om Maancdcn og Ioftek öoc om Aar-et »f »Børnebladet.« Et illustreket Blad for Ismene, et Itde Blad for Sondagöikoler, udkvmmek aqentlig oq kostet soc om staut ==::-=e Scnd Alle Vesiillingct ttl N DAleH LUTH. PUBL. HOUSE. s - s Zuschusses-. s - s i