Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, December 30, 1904, Image 7

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    J
To Historier otn Kaninetx !
Ester det tyste ved Caritas.
(Sluttet.)
l
i
l
Den stattelg stottes Ultttte havde dog itte endnnlz
naaet sit Heidepnntd Da linn totn til Batilten, svatede
Ftnen hende itnidlettid, at det gsorde hende onot, at hnn
itte tnnde give hende noaen nn Bestillittq, men de lnøie Her
staltet vat endnn alle Paa Landet, oq Fortetninaen gtt
detsot dar-trügt Der bleo folgt saa lidt, ja ntesten intet
as die-se stnaa Lnkgnssiaenstante. De havde ett Meengde
Tina as den Zlaag l·aarttde, Da benan Mund ltavde der
for gioet Ordte til, at det itle tnaatte tøbes tttere deraf,
inden Resllagetet riar ndsolkit Hnn betlaaede den stats
tels Kone i hends nnleliae Stilling, tnett hnn knnde ilte
ltiælpe hende denne Gang og handle mod sin Monds
Fotbnd
Saaledcg saa" ten italtclH ttone itte alene sit Hat-?
stnsset for ntetvstrende Tid, men haode ilte enaana det
Hele at httn lttnde saa sine Arbejdet assatte i den ncetnte
ste Feemtid
Hvad slnlde den staltelI ttone Von gørek Hnn havdc
itte en eneste Ore. J hendeg Hug var der intet, ilte en
nang et Stalle Bted mete, og alt, lyvad hnn ejede as
Virtdisagey havde bnn alle-rede for lang Tid stden btagt
paa Laanetontoret.
Hnn laa· paa sin Fotlovelsestina Ten ltavde lnm
bog endnn t"ibaae. Gn ntaaste ovetttoist Fordotn havde
ltidtil Ztoldt htnde tilbaae sra at stille sig as tned den. Don
nn nyttede det ilte leenaere at tctnle derpaa, der var inaen
anden lldvej. Detsor, estet at hnn endnn sotaceveijs havdc
; sagt Arbejde i noale andre Butiltet, beslnttede hnn sitt til
aasaa at pantstttte dette tat-e, dytebare Stalle. Fct de
faa Penaty sont lntn derved tont i Besiddelse af, tebte hnn
Btasndsel oa andre nødvendiae Tan til den lille Hnszslsnldv
nintt. Tritt, ttcdbnjet og nassten tnasdløs vendte hun attet
tilbaae til stn Bolia, sont ltnn sot saa Timet stden ltavde
sotladt med saa godt Hand Hnn havde lidt en stor Slns
selse, og hnn gtnede sor at meddeleTtn Mund den; hun
Var overbevist um« at han i Siedet for at ttøste bende vils
de lade sit onde thne gaa nd over hende oa derdcd gøte
bendes Binde endnn tnete ttttdltoldelia. Da knin dersor i
Forndselelsen as dtt nlteltakteliae, der ventede hende, steq
apad den høje Trappe, sendte hnn en inderlig Bøn til Her
ren. at ltan vilde give ltende straft til at tage ntod alt,
ltvad der end sittlde ntøde liende, nted Taalittodighed.
Da Herren ltstte liench Bon.
Hnn ntodte i Taa stn Mandg onde Lnne og Pittelig
hed tned Saatmodiglked oa Ettlhed, hdad der havde til
Jst-leie, at hatt sttals slammede sig over stn Utatnentmeliq
hed oa Utisnelialted oq bad hende otn Fotladelse dcrfor.
Da Astenen nn totn, og hnn havde btaat stne Born
ca stn endnn svaae Mand til Sengs, lastede hun stg dttbt
bedtøoet paa Fina- foran en as de sntaa Senge oa ndøste
al sin Sara for den alnttgtge ffadet i Hitnlen Hnn bad
lange og indetliat, ndaydende Taatet, sont i lang Tid date
ttsengte tilltaae Hnn fette sta saa nlyltelia og gav ester
sot en start Trana til at agdenbate alle sine Sorget og
Betnnttinaet for limit, det et batnthjettig og naadig, lasen
ntodtg og as stor Mislttndhed, oa sont hat fotjokttet sine
Bern« at hatt oil antage stg dem, oasaa nart de ct innige·
oa fotladte.
Ottn stod ttostet og styttct op eftet dentte Bon, tlxi
tttut havde den satte Foroisning, at Gad baade vilde og
tunde ltjaelspe hende, oa hnn bavde en Fotndsølelse af, at
Tiden dcrtIl itte vat sjetn·
»Naa, c- dn nu endelig scetdig?« saade henoes Mond
i en bitter Tone. »Ist-g lsat allerede i over et Kvatter ven
tet paa, at dn slulde saa gtædt nd, for at du tnnde give
tnis lidt at dritte.«
Huttiat sterntede hnn ltant en tknp Te, sont hnn hat-de
botdt vartn paa Qvnen Han dtat den« tnen sorttat sit
Ansigt t stnatelae Grimacet ag, idet han attet ratte hende
Fkoppem saare ltan i en gnasven Tone:
Pult, hvot det sntagte bittett. Det et ogsaa tungt,
at man sial vcete saa sattig, at man itte engang hat Raad
til at saa lidt Sutlet i stn Te, tilmed naar man er Mi!
hvad hat du nn i Sinde at begnnde paa? Jeg synes, at
det vat bedst baade sot dig og os, om du nu git til Sengs,
beim da end at du bliver oppe for at bede. Folgen detaf
bltver, at du oasaa blivet fort-let og syg, og saa blivet
detsfptst Tot Alvot galt tned os. Og sig ntig dog egentliq,
hvad Nytte Bannen et t-?l?«
»O, satte Mand,« svatede han« »vidste du bate, hvils
ten lielsignelse Bannen hat vætet til for tnigt«
»Bei et tun en tosset Jndbildning, ssom saa mange
Apindet lebet i,« indvendte nu Manden. »Jeg erindtet
ogsetet gsodt, at min Moder altid talte paa sannne Mande.
Nu, sor mtn Stle tan du bede saa weget, sont du hat
Lyst til, jeg stal ttte sothinsdte dig deri. Men jeg tan itle
sindse, at xet tan socete til nagen sont helst Nytte.«
Hans Kone sultede og tav. Hun vkdsteas Erim-ian
at det itte vilde nytte hende under de nuværende Forhold
at komme tned Jndsigelset, ja, at det endcg tun vilde soe
Ige hendes Monds onde Lune. Da hun detsot igen havde
decktet hatn til, tog hun et lille Tecllelys frem, sont hun
hat-de tobt samtnen nted de andre Ting otn Msorgenen,
tændte det og stillede det paa et lille Bord bag ved den syge
for at dets matte Stett itte stulde genere hani. Detestet
tos hun en stoe Kutv stem, sont stod ovenpaa et Stab og
gennemssgte den-Z Jndhold set at se, ont der vat noget
Miblandt, sont hatt tnnde beuge.
Hnn var ttcet og mengte til Hvile Dagen liavde
vieret tneget anstrengende sot hende med de state Staffel
It set-, som den havde btagt, ag de mange sorstelliae Sinds
bewegt-ist« tilmed havde hatt jo slet itte vastet i Siena den
Kategorien-de Nat. Det nyttede imskdlettid itte at tcrnte
heepaa soteløbtg, hun maatte first se, ont ltun itle as Kas
- sent Jndhold tunde sinde noget, sont hun kund-c aøte i
sPettgeks Rassen tndeholdt Nester as sorstelltae SIan Toj:
smaa Styktet Stlletsi. Plusch og til-seh alksammen Led
tttaget fva hendeg ttdltgete Arbeit-eh sont tun omhnaae
list hatt-de gemt for i ledtge Timet at lave en ellet andm
litte Genitand dems. De vate alle ordentltg sammentuli
Me, hvet Stags for stg i smaa Bundtez hatt mutte,
its hatt Me as »dem binde fpvseevdtae make sum gnug-Ie
X
l K -
«—..—--» -« , —-....z.x.—
puder, ssotn hun da haabede paa en etgr antren Maade at
saa gjort i Penge Der var tun liden Udsigt t l, at hendeg
Hand stulde virteliggeres, men noget maatte der gørsc5, og
for Øjebliktet tunde hun itte finde paa andet. stødmam
dens Kutte, som hadde afvist hende orn Morgenen, havde
csste tidligere dist, at lnm var en tjenstvillig og niedlidenrej
Sjakh og naar hun rer fortlarede hsensde sin hjcelpeløse Stil
ting, vilde hun not forbarme sig over hende og for en bit
lia Penae astnbe t)ende, tyoad hun tnnde saa ladet i Løbet
as Ratten.
J Tillid t"l Herren-E Trosastlsed oa Fadertcerligded
and hun sig srimodigt til sit møjsommeliae Artede Ta
lsnn lsasvdc udtaaet as Lassen, hdad hun mente at knnne
bruge, on atter vilde satte denne dort, tom hun tilsældig:
viH til at taste et Blit paa Bordet, hvor de mange smaa
Pakter laa irnellem hinanken Men hvad var det, som
pludselig fcenastede hendes Blit.i Noaet hvidt Plysch var
kommen til at ligae paa en lille Bunke gan Uld, som
lianede MOJ Etwret as Lnset saldt hen paa d"5se Smaa
ting, og sont de laa der, lignede det hele paafaldende en
lille lsvid Kanin, hvilende paa et grønt Iliogtoeppe. Att
var der, Hoded, Øren en Kmp tsn Straale as Glrrde Og
Hand aenneinsor den stattelg stones- Eitel, oa hun nddrød
,,-, tunde iea blot lave nogle smaa Naalepuder, der
lianede denne FlaninS Dem vilde jeg distnolk kunne scelne
mange as. De er smutle, da Ideen er ganste nn, oa det.
er det ny, som tiltaler Falk i Paris. Jeg vil i det mindste
sorsøae det, og Herren vil laegae sin Velsignelse til.«
Jdet hun nu osmhyggeligt passede paa ikte at stubkie
tset Stykke Plysch, som stulde tjene hende t-·l Model, nd as
Stillitig, fremtog hun as sturden andre smaa Lapper as
sarnme Slaas oa gav sig i Ferrd med at esterligne Kant
nen. Hun maatte begnnde mange Gange sorfra: men Uds
holdenhed sører naeften altid til Maalet. Ester at hun
i samsulde to Tinter hadde for-sagt at sremstille en lille,
hvid Kanim lyledes det hende oasam Der laa den paa
det grønne Mos- ined sine lange, blpdc vg bedieaeliae Toren,
de fine, siltebløde Slcegliaar oa de smaa røde Øjne.
! Da det forst var lyttedes hende at lave en, saa var
Hovedvanskeligheden overdnnden; nn hat-de hun noget
fvirteligt at rette sia ester. Hun var saa glad og lnttelig,
on hun glemte rent sm Traethed og salte itte, at der blev
tcldi i Sitten.
Forst da Lyset tmede nied at brwndc ned i Stagen,
saa hnn t·l Uret. Filotten var allerede fire, men inden
l:et ganste sluktedeg, havde hnn ogsaa naaet at saa den
semte stanin scerdig. Hun git nu stille og forsigtigt til
Sengs uden at vatte sin Mand og nsed nogle Timers rn
lig oa vedertvaegende Sonn. Da hun vaagnede nceste
)Jtsorgen, viste hun sin Mand en as de smaa Kaniner, on«
lran dclte ganste hensdes Fordaabninger otn, at hun nth
slulde saa en rivende Affeetning pua en saa nytdelig, lille
i Nipggenstand
Den nnge Frone tunde næppe afvente det Øjeblik, da
hun vidste, at Butitten var aabnet og Kndmandens Hustru
tat trcrsse alene. Hun sortalte hende strats om den sorge
"lige Stills«ng eg bad hende dersefter lobe Kaninernr.
! Frucn svarede hende venligt, at hun gerne vilde tjene
ihende i at udstille hendes Smaating og sorsøge at steige
dem. Hun slnttede ined de Ord: »Som jeg saglde Dem
li Getan hat jea dog tun lidet Haab om at assætte dem, da
Kundernes Tal sor Tiden er lille: Deres Arbejder maa
vierte not saa srnutte og not saa billige, de tober dem dog
itte; men da De hat lavet dem, saa lad mig dog gsre et
JForseg.«
Den unge Kone udpattede nu Sagerne.
,,«Jeg hat dog et gvdt Haab em, at jeg stal saa As
scetning paa disse smsaa Kaniner,« bemerke-de hun, »der
er woget unt. og man sinder itte Magen til dem i Paris-X
»Det vil sige meget,« svarede Fruen, »men under
alle Qtnstcendigheder, hvad der er n-yt, drager Ospmækls
somheden hen paa sig. Bi vil se!«
Ved Synet as de smaa Kaniner blev Fruen ganste
henrytt. »Ja, det er rigtignsost nydeligt Arbejde,« udbrød
hun. »Naar jea stal viere oprigtig, saa tror jeg, at den
tcere Gudhar hjulpet Dem ved Deres Arbejde. Dem er
jeg vis paa, at jeg stal tunne sælge, og maaste stere, end
De tan- sabritere. Jeg vil sor min egen Pakt tøbe to
Hvad stal de koste?"
»De tan sætte Prisen, sont De selv synes,« svarede
den unge Korre, ,,naar jeg tun kan sælge mange as dem,
saa vit jeg gerne arbejde baade Nat vg Dag; jeg trænger
jo saa haardt til Penge for nein syge Mantos og mine
Born-s S«tyld.«
»Nei, De maa npje beregne, hvad Stosset kostet-, og
hvor megen Tid De vil behøve til at lave dem hetester.
Det er itke vcetdt at tage sor lidt for dem — Ideen man
ogsaa betales «
Estet megen Talen ssrem og ttlbage blev Prisen for
hver sat til 1 Krone, og Fruen udbetalte Its-bestimmen sor
de to.
»Seit torn igen i Mvrgen tidlig sog medbring alle
dem, som De ind til den Tid tan overtomme at saa lavet.
Jeg tvivler slet itte mere mn, at jeg nsot stal tunne assætte
dem. Men førend De gaar, tag mig den Kasse, som staar
der ved Deren; jeg ded, at der er stere Prøver as Plnsch
verst. Tag nu ogsasa die-se med, .og derssom De saar Tid
dertil, saa lav mig nogle Kaniner der-af. Der gives ja
Kaniner as sorstellig Farbe; jea synes dersor, at det vilde
viere heldigst, ocn der blev ltdt Asvelsling i Farverne.
Nogle maa vcere vsorte, andre grau, sog atter andre as tu
Farben
Ester at nu vor Syerste havde udsøgt sig flere Lad
per as sorstellia Farve, sorn hun mente kunde egne sig til
Kaniner, tog hnn en hiertelig Assted med sin Velgesrer
inde og tattede hende mange Ganae, sordi hun vilde hjcelgx
pe hende til at saa Arbejderne folgte l
Derester begav hun stg med bankende Hjerte paa;
Hjesinveien Hun saa nu Fremttden ei Møde med mete;
Frimiodigbed J sin Pung havde hun nu hele tso Krone-,l
og hun oplastede undervejs hiemad detSpørngmaaL hour
tiidt det vilde vcere tlsogt as hende at udgive alle Pengene
i Haab om, at hun nreste Morgen atter sit Penge. Hun
vilde gerne have lidt Bouillon til sin Mand, Mcelt til
Brrnene oa slere andre Smaating, men saa vtlde ogsaa
alle hendes Venae gasa til vg: »Derssom saa dine Kaniner
ilte blive folgte?« lød det sagte i hendes Jndre. — —
——I
Dog, Bouillon vil-de gøre hendeg Mund saa godt; I
«,an havde den jo saa haardt behov Og Mællen da? De
tcete, smaa Børn var ret blevne saa magre og blege siden!
de havde maattet give Afkald paa nærende Kost — te
maatte nødvendigt have Maelt. I
»Man Vilde ilke dønnne mig «l)aardt, selv om Init,
Haab onan bliver stnffet,« tcentte den gode Sinne, da hun
vendte hjem med en fuld Karl-, men en tom Pung. Jdag·
everlod hun Osmforgen for Huset og Kettenet til sinMand
on den lille seisaarige Jenny, fotn ogsaa toni godt over
denne F-crretiiing, ftønt den var ganste nvanL
Hnn nmatle felv se at faa rigiig Innnge Kaniner fast
dine til nasste Dag, on det gjaldt derfor oIn at jage Tiden
i Ant. Hun dandt fnart Øvelfe i dettextlrbejde, saa det git
flfnlt sra Haanden.
Man tan let forstaa, at hnn den nceftse Morgen var
tidlig paa Benene, og saa snart det paa nogen Mande
tnnde lade fig gere, løb hun til Butikken. Jmidlertid,l
cfterhaanden fom hun ncermede fig sit Maul, sank hendeg
Mod, oa knm spurgte sig selv:
»Beste-m nu dine staniner itle er folgte? Eller tun
en af demZi Du hat i Gaar udgivet alle dine Penge, Og
hdad ftal vi faa leve af?«
llvillaarlig fagtnede hun sine Stridt vg vovede nceppe
at gaa videre.
Da hnn ftod udenfor Hufet, kastede hun straks sii
Vlit paa lldftillingsnnduet Der var rigtignol ingen
staniner at fe; Haabet levede vp paany, men hendes Hierte
lsantede divg endnu saa cenafteligi.
«.Helt sitker er jeg dog itte endnn paa, at de er folg
te!« fagde hnn til sig selb, ,,n1en nu vil jeg snari faa Bis-s
lied.«
Hnn lagde sin rnstcnde Haand vaa Døtlaasen oa
aabnede Deren
»Ih, nej se, er det Dem?« raubte Butitiens Ejer
inde inde fra et lille Sidevcerelse, hvor hun nød sin Mor
gentassr. »Hvor Inanqe staniner bringet De i Dag?«
»Ti,« svarede den unge Sinne, opmuniret ved Fru
eng Velkomfthilsen.
i ,,Naa, dog saa mange,« vedblev Fru H »Ta:nt
;Dem, jea har allerede, foruden de i Gaar modtagne, folgt
endnn et DnisinF
»O, Gud vcrre lovet og tatket!« udbrød Syersten.
Hun var saa bevcrget af Gliede og Takneiiil’gl)ed, at stvre
Taarer flød ned af hendeg blege, magre Rinden Hun
gkeb Købniandsfruens Haand og sande rett: ,,Hvorlede3
flal jeg lonne Dem for Deres Venlighed og Højmodighed
Ithi ved Deres beredvillige Hjælp er vi alle blevne reddede
Tra den visse Undergang«
»,Al lære Kone tal dog ikte heron1!« svarede Feuer-»
,,Jeg dar jo tun udreitet saa lidt. Men det hat voldet
niig ftor Gliede at se Dem saa glad; tom derfor ind ii
Stuen oa drik en lille Kop Kasse med Inig,1nedens vi af:.
aøre vore ForretningerA »
Frnen fortalie nu, at nceppe en halv Time efter, at
Vor Veninde var gaaet, og Kan nerne var opftillede til!
Skue, traadte tre Damer ind i Butitten. De tøbte hve r!
sen Kanim eftek at de havde udtalt dereg Benndring i
lyøje Toner. (Enhver, der git forbi, blev ogfaa staaende veo
Binduet for at betragte dem. Henimvd Middag bemcer:
lede Scelgersten ogfaa blandt Tilsluerne en meget fornem
Dame fna en af Forstæderne. Denne Dame bestæftigede
sig meget med Velgøtenhedsbasarer og stulde nu have en
Del smaa Genstande, passende til Tom-dala. Hun traadte
ind, besaa Kaninerne noget nætmere og spurgte otn Pri
sen. Den nye Jde behagede shensde øjenfynligt, og hun bad
em, at der foruden t-o, sont hun medtog, stulde sendes
hende et helt Dusin snatesi muligt.
»Na var der as de fern tun een tilbage, -og den vildei
jeg gerne have beholdt lidt længete for at vise mine fafte
jKunder den« « fortfatte Futen, »men allerede Klotten sirei
var den ogsaa dorte. Jeg vil nu give Dem Damens
Adresse, vg De kan da, derfom De fynes det, allerede i
Dag bringe hende de otte Kaninet og lvve hende de andre!
fire en of de sprite Dage. En hvid og en kulørt vil jeg
gerne selv beholde for at shave nogle at stille ud; dem be
taler jeg Dem nu tilligemed dem, ssom jeg hat folgt fra;
i Gaar. Naari De da hos den somtalte Dame faaer Be
taling for de vite, fotn De bringet, ja miaaste for hele
·Dusinet, saa er De fv i Dag en hell velhavende Kone.
Jeg er soverbevift om, at jeg inden Aften hat en Mængde
Best·llinger til Dems·
For ret at tunne sætte os ind i den ftattels Syerstes
uudsigelige Gliede, maa vi etindre, at der nu tun var faai
Dage til den Dag, da hun lunde vente den ubarmhjertige
Viert. Nu tunde hun dog se hans Komme i Møde nden
Rædsel for, at han stulde kafte hendes syge Mand og smaa
Born paa Gaben. Havde hun ensd ikke alle Pengene fam
lede, saa havde hun dog nu giod Udfigt til at faa dem.
Naar hun var flittig, kunde hun fnart tjene de 85 Kro
ner, som Vcerten stulde have, og selv om thun vgsaa kam
til at mangle lidt, saa vilde den gode Købmsandslone vist
,nol forftrætte liende nied det manglende.
l
l . si- -I- si
Kun faa Uger er fort-ebne siden den Nat, da vor
gode Beninde saa mistrøsiigt arbejdede paa de sprste smaa
KansTnet En stor Forandring er scden den Tid sief i
bendes Hieni. «
Førft og fremmest er hendes Mand nu fuldftændiat
rast igen, faa ban after tan regte sin Gerning. Den næ
rende Kost, den omhnggelige Pleje og ikke mindst — Fieb
nelfen af de frytkende Næringsforaer hat tilsammen for
aarsaget, at hans Helbredelfe er streden hurtigt fremad.
J Dag er alle de Sagen som under hans Sygdom
vandkede til Laanekontoret, attek indlefte. Baade Bøtnene
og Moderen er nu varmt og renliat paatlædte. De blege,
magre Kinder er nu after runde og rødMUsfebe« Onk
lejen er betalt i rette Tib, og naar Familien desuagtet
i Begyndelfen af det kommende Aar forlader Lejligheden,
da er det for at ssytte «an i en ftørte og rummeligere, thi
den gdsde Kone kan ikke loengkre selv besøge Fabrikationen
af de smsaa, nydelige Kaniner. Hun hat maattet antagc
to Syersker til Hjælp for at kunne udføre de talriae Be
stillinger, smn indløber fra alle Sider, og maa derfot have
en støtte Lejlighed.
slt II II
Vok leere Beninde glemmet bog ikke i Lhllu It
taste. Mange Gange om Dagen bjjer hun Knee for Okt
isien og takter hasm for a( den Velsignelfe, hvormed Jan
hat wer-Ist hende. Mest takket hun dag, fotdi »dan»
fom leder Hierter fom Vand«bække«, hat rørt ved hendesf
Monds Hierte, faa han er bleveu omvendt og ille mete
Wagen »Hvortil nytter Binnen?'« Han hat
felv erfaret det, og naak den haardtprøvede Hustru om
Aftenen kncrler ned ved Sengen melgsine Bom, saa kom
mr Hkndes Mond og knæler ved he es Side. Han kakkt
hver Tuq fin Huftru for den Taa«l äFaighefz Benlighed og
Sclvfornægtelse, hvormed hun hat plejet ham under hanc
lange 3!)geleje. Han hat erkendt sin store Vildfarelfe og
bekender højt og lydeligt baade for Gud og Mennesier,
at hatt nu ved, ,shvad Bønnen nytter.«
Hsun hat selv erfaret, hvorledes Guds Velssgnelse
ved Bønnen er dalet ned over det lille Hjem og hat nd
rettet, hvad intet Mennefle tunde udrette. Hans ftsrste
Glccde er bog, i sin Fritid samtnen med sin kæte Hustru
at undervise deres Børn i det levende Guds Ord
M æ r k! »Den tyse Gub«
forissokiieg i ncesie Fredags
llllttlmcL
Gode Bogen som anbefale5:
thkjllm Rofcnballm. En Fortcaiug fca ist-ists Kkkdk
126 Stdn, t Omitag, 25 Gent-, tadbunden 50 Senkt
Mattyrru i St. Andrcws. Miit-W- pm M
Ktkkh 98 Stder, t Omitag 20 Cents, indbunden 40 Sentd
Mattykcme i den tuthetfke Kitte. Mspk »
Tyst. 224 tmaa Stdn, tut-banden i Shiningsbind 40 Cum
Vctt Hut. Eis saurem-it Fern-mag fkq tkisti Tit-. on «
Imerikas liebste Voger. If Lewii Wallaet us Dunst us
silb. Mitten Pris, gebt tadbunven, disk-.
Din Brodcks Brod. ca Iortclltng, fon- stitbtet Stocke
Orient-n, fangstenta II interessant Pan Dunst us R. I
Bindi-m 174 Sum, t Omstap 40 Centd
Herren er mit Skjold. cszpkksaiug, spi- ikukm s
tristetige Lio t Anstand 150 S» i Omf1. stic, tatst-. soe.
Alle Lager sent-es nennst-it Instinan heb-s indtenbt kam-en
med Bestilltngew Fritnækket modtages tpm Bekomm
Daniits Lethe-an Pubtiihins sovie, M, Lehnstu
Hvad Mannen fortalte.
En Jutegave fka —a.
CI Stock tnnt Omftag tun 20c. zumal-set nichts
Vi1h. Beck:
Erindringer fra mit Liv.
J fint Shtkttngsbtnd st.0t).
Denne Bog burde væte as fertig Væcdt for a-, da Pisi
Beck strev den ton fst fin ksd.
To Julefortællinger.
Af U. Voll-nat «
42 Siver. J VIII-c U
Tre Julefortællinger.
« As U. Voll-nat
92 Stder. J OUM k
kun en Tjenestepige.
En Jutefortætling.
40 Sude- J VII-g til
kitty.
co Sus- sosattsq Its
Homer De g g
k. i-. vore Blaue?
,,Danskeren«.
Nyhedsblqd, udkommer to Gange Mermis
kostet tun 81.50 om Aal-eh Det eaesie
danfkk Nyhssdsblaty der udkvmmer
to Gange om Use-.
---..—-.
»Dansk luthcrsk Kirkebladss.
Officiclt Organ for Ton forenede danfke es.
luth. sum i Amerikm udkommer agent
lig og kostet tun 81.00 vm March
»He Unch Blad 1 Amerika«.
Særlig for tlsqdommem udkommer en Gang
om Maancdcn og Ioftek öoc om Aar-et
»f
»Børnebladet.«
Et illustreket Blad for Ismene, et Itde
Blad for Sondagöikoler, udkvmmek
aqentlig oq kostet soc om staut
==::-=e Scnd Alle Vesiillingct ttl N
DAleH LUTH. PUBL. HOUSE.
s - s Zuschusses-. s - s
i