Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 15, 1904)
Amana. Et reliaisst kommuniiiisk Selstab. ltiitek Prof» Te Richard T. tkln i ,«·Lsat«pens5 Magaxine«. HET Utkk » Danst zalietgdeiide«.) Det er til den interessante anden Fjerdepart af det nittende Aathundrede, at man gaa for at finde den Kom mnnismes Æra, som grunder sia paa Vroderstab og Ra tionalismr. Nogle tommunististe Selstaber as denne Art tan viere bleven qrnndede efter 185«, men Troen paa Mennestebedersg littenfødelse Ved denne Zlags Kommunis me dar paa den Tid allerede begnndt at svinde. De tem mnnististe stolonier nf denne Zla»qS, der sorn Valnsprog har Ordene ,,"frilied, Liahed B.rcsderstal)«, tnytter sig til tre Navne, oa man tan vistnot sige tre store Navne, selv oin dercg Varese var Fantaster. Det ene as diese Navne var Robert Owen; Owen var stor Fabritejer og gjaldt endoa sor en Tid for ,,Boinuld"5: spinderneg Fionge«. Hirn havde lwsadelige og regerende erster til Venner, on i Te sorenede Staterg Kotigres Int: tede man med tltespelt til bang Ord. ckn anden var en franst tsntnsiast, lftienne Entset, der stred Romanen «(!"U ttiejie til Maria« og i Aaret 1848 fette til De sorenede Stater en Fortrcp af it)rnmnnister, der, foin de troede, stnlde sorløsc Werden Den tredje af die-se store Ferere var Whartes Fonrier, der ajorde et Lljicratiat Jndtrnt paa en itor Dei ns den Tin største Ameritanete. Men at! digse store Mir-nd liar inrlænast sirlat iamtlige disse trsI 9.It(knd«i« Samfnnd til Grauen Jtaria ti Jomai, gritndet as Etienne Cadet, destod i J’« Aar, stønt der i Lobet as denne Tid dar manae Schi43: inner, oa stere sirrstilte stolonier bleo dannet af saadanne, sont btsd ud. Cn bedre Bereinina om et lommnnistisl Selslnb er tnnste aldria bleven strevet end den, Tr. Albert Shatv har lederet i sin Von »Jtaria (5l)avter in the History as tsommnnismk Dr. Shatv beslrkver Kolinien i Jtari1 skm det »meit tnpiste titsperirnent ··. den rationelle dema tratiste stoinrnimigrne«. Da Jtaria ophørte at viere til, var derrned det sidste as de tommnnististe Samsund sor svnndet, som dar dannet paa itte-reliaiøg tdet behøvede derior itte at ver-re irreliaiøs eller anti reliaiøsq Grund Vold· Men et betndeliat tonnnnnistist Selstab besiaar sremdeleiz i de sorenede Etater, og rette Zelslab er Anton-J. Ioruden dette er der io oasaa noale saa »cheter-Sel staber; men alle die-se tilsammen haft ilte san rnange Med leininer soin Amerika alene· Ainana tcelier altsaa over Haloparten as saintlige Kommunister i de sokenede States Selstabet ltlmana tendes oasaa under Navnet »Den sande Jnspirations Alstab«. Selstabets eane Historikere iprer detg lttkundlceggelse t:lbage til Beayndelsen as det is. Aarhnndrede i Tystland og scrtter det i Forbindelse med Pietigmens og Ajtnstitismens Guldalder. Der ans-reg, at J. F. Roct i Aaret 1714 rannede en nn reliaiog Seit i Hegseri, og at det er denne Zelt, som nn er bleven til »Den sande Jnspirations Alstab«. Teti var doa sørst hen imcd Midten as det M. AarbundredeÅ at dette Selstabs Medlernmer beayndte at prattisere Kom«I munismen ; Mens de endnu var i Tystland, hvor de var udsat sor! Vanseligbeder paa Grund as Tros-Sætnin»qer, hjalp de liinanden rnndshaandet oa ledede paa den Bis ncermest i Kommunismus Aand, sor bedre at tunne bestytte hin andes og bestaa i Kampen for Tilvcerelsen boede de sam men og arbejdede samtnen, og dervesd torn tommunististe Samsunds - Regler i Brug hos dem, uden at man havdes tantt paa nogen Social-Ordning. J Aaret 1842 blev saa et as Medlemmerne inspireret. som de mente, og han sorestrev da Fællegstab i Ejendorn Dei snnes sittert, at baade Cabet og Fourier hart hast Jndsiydelse paa digse teligipse Mennester. J 1843 cspstod der en Bedagelse blandt dem til at udvandre iil" De sonnede Stater, oa Aar-et ester dannede de en Nybygo i Ebenezer, som nn liager inde blandt Bussalos Forstceder. Her trivedes deres Samsund i ti Aar; rnen de fandt dog, at de var for meget under Verdens Jndslydelse, naar de bvede saa nat en stor og hurtig votsende By, og de be sluttede dersor at udvandre til det saataldte ,,sjerne Ve sten"· Valget saldt paa en stor Strcetning Land paa begge Sidet as Jowastslvem oa der bor de nu. De hat siden tobt mere og mere Land der, og deres Jvrdejendorn dersteds ndgør nu 26,00() Ackes ideras ca. 10,000 Acres Stovland). Deres Antal er stcertt øget, saa at de nu nd gsr Iar lsmx de bebor syv Landsbym Amana, Vesi Arnana, Syd-Amana, Dst-Amana, Mellern-Amana, Hos Amana og Homestead Selstabet blev i 1859 sast konsti tueret under besternte Love, as hvilte folgende hat-ebbe stenmielser hidsckttes: Ut Grundloven for vort Samsunds Organisation er q for evig stal vedblive at være Gad, Herren og den Tro, som han hat bevirtet i os. Ut det Land, som her er tobt, og sorn hidtil maatte blive tsbt, stal viere og sorblive salles Gods vg Ejendom nied alle de derpaa sterntidig stedsindende Forbedringer vg alle de til saknnre tiggende Herligheder, ligesorn ogsaa alt kleines-de, al Omsorg, alt Besvcer og alle Byrder, hvvras hvett Medlern med villigt Hier-te stal date hver sin Del. Vyrtningen as Jorden og Avl as Kvag og andre httde samt en Del Fabritsdrist og Handel stat ved Gutds hjælp give dette Selstab detö Udtomme. As de Jndtcegter, som Jordbruget og de sorstellige Industri Grene niver, stal Selsiabets scelles Udgister bestr?des. Oserstuddet, ocn der bltver noget, stal sra Tid til anden anvendes til For-bedring as Selstabets sælleg Jordcgodi3, til Opsørelse og Vedligeholdelse ass Forsamlings- og Sitoi lehuse, til Bogtrytterier, til Underbold og Pleje as gamle, syge og svaae Medleinmer as Selstabet, til Dannelse as et Fortetnings- og Sitterhedssond og til veldædiae For maat i Alniindelighed Ligesom de «siuritaner-Pileimnie, der i sin Tid tolo niserede Ny.England,·saaledes erkender ogsaa Mel-tem merne as »Den sande Inspiration-'s Selstab« Gud svcn Grundvolden sot detes Samsunds Ordntng og ser i hans Dyrtelse Menneslets hobedbestemmelse. Ligesom hob Puritanerne er der vgsaa her en vis Astese, du Ist sig gwidende i der-es Teo og i deres Sitte. Bist Ovid er en Jammerdal, og Ophotdet her en Prtvens Did, hvorunder Guds Born sørst og fremmest hat at forderede sig til et stemtidigt Paradis. Vi stal ikte her komme neermere ind paa deres religi øse Trosreglek. De holder fast ved Krist·endommens, saa ledes som den i de sleste Hovedspunkter sbekendes af de for slellige evangeliste Kirkesamfund. J enkelte specielle Ret ninger ligner de dog mere Kvækerne end nvget andet reli gkøst Samfnnd. De ansek Daaben for at vaere af ade lullesnde aandelsg Natur, og felgelig bruger de ikke Band ved Daaben. Paa den anden Side højtideligholder de Herrens Nadver og udfører Fodvastningen samt holder Karligheds-Maalttdek, saaledes som de første Kristne ajetde det. Liaesom Zion-lerne unser de Krig sor forbudt og ncegs ter at aflæage Ed. De tillader heller ikke verdslig Leg og vetdslige Fornøjelser, sont leder Sindet dort fra Gud, og de llasder sig med den yderste Enlelhed. Denne larakteris stisle Entelhed og broderlige Lkghed folget skdem, indtil de cn for en lægaes i Graden. Uden Hensyn til, hvem den dgde er, langes han i Grad ved Siden af den, der var død for ham, on alle faar ligedan Gradstem en flad Sten .L)elle, paa hoilken der staat vedlommendes Navn og Al der, ellers intel. Deres to storse Ferne, siden de kom til Amerika, hat dæret Christian Metz og Barbara Heinemann Landmann: ogsaa paa deres Grade staat en præcis ligedan Sten svm paa alle de ewiges-. At Samfundet kaldes »Den sande JnspirationSH Z«amfund«, banger samtnen med, at de tror paa en fort-; sat Jnspfration ——- med andre Ord: Aanderne maa pre- J res. Deree state Bevekgelser hat været ledet as dereg in s spirerede Medlemmerz men efter Barbara Landmann-T Død i 18802 hat Jnspirationen indtil nu holdt sig bories Det er en fast Tro hos Lederne i Amana, at al Kom munisme er en ligesrem Folge as detes religiøse Liv. Det :-·est sundamentale hos dem er dersor ikke Kommunismen, men Neligionen. De Jdeer, som ligger til Grund for Ak stens demokratist Kommunisme, staat dersor ikke i høs Kurs hos dem. De hat deres Kirkes ,,celdste«; og de be troede Mand, hos hvem den største Msagt bliver lagt, Mel aeg blandt de ,,celdste«. Den Klippe, hvvrpaa alt hvilek, er Lydighed. Lige som de tre Ord, der angiver Form og Retning for demo tratisk Kommunism, er «Ftihed, Lighed og Brodersiab," saa er de tre Ord, som udtryller Grundvolden i denne tristelige Kommunisme, ,Autoritet, Lydighed og Brodes stab.« . Den «.)lntoritet, soin lkævdeg i Anmna, er don, yvad i, MS. Fabritljvet angaar«, itte san ftrckna, som i de modernc Fabrikter andct Etedg. Tette maa da vel lomnie af, at den okifaa faar sit Praen af den Broderstabeth Aand, sont her aør sig gcrldendc, og at Antoriteten tun har der falle-J bedftc til Maal Den er imidlertid mere vidtrckt tende, eftersom den er r-eligiøi:«; thi Reliqionen nndtager innen Tel af vort Lin fra sin Myndighed hvor privat tset end inaatte vere. Ncrft efter Jordbrnget er Uldtøjsfnbrilationen lanile den nigtigstc Nceringsvej. De har onsnci nogle Kaliko Tintterier og en Del andre Fabritter. Deres Uldtøjer er hemmte og esterfpurgte paa alle Kanter af de forenede Stater. Dereg Vater er altid, hvad de giver sig ud for at verre, og derfor hat ,,Kolonitøjet« faaet et saa godt Ord paci fig. Her igcn mader os da Vanstelighederne ved at føre et Liv efter Fredens Forstrifter i en Verden fuld af Sittid Da det er alinindeligt belendt, at disse Kolonilter har lige meget imod juridist Trætte sont fysist Kamp, saa er frcrtte Mennefter tilbøjeligc til at drage Fordel af deres Fredss lærlfghed og udgive for Amana-Produlter Vater, sont et fabrilerede andet Sted3. »Jeg bespgte deres Uldvarefabritler«, fortæller Pro fegsor Ely, »intere«gferet for at se, oin ,,Broderligheden« inden dette bestmderlige Samfund ogsaa vilde give sig til Kende i en saadan forste Klasses Fabritdrtft. Det tog itle lang Tid at opdage store Forsselligheder mellem Fa britternc her og de Fabr-Elter, jeg kort for havde besiegt i Sydeu. For det forste flog det mig, at der her ncesten ade luttende beficeftigedes votsne Mcend, ja tilnied gainle Mcend, og at der itte fandteg Born. Stolegangen er wun gen i Amana, og det er vel unødvendigt at fige, at her er den tvungne Stolegnng en virtelig tvungen Stolegang, hvad der itte tan siges oin Forholdet paa mange andre Steder t De forenede Stater. De, foin her bestcrftiges i Fabritterne, er ifcer sau danne, som er fcerlig siittet for det, samt ogsasa mange, der paa Grund af Alder eller af andre Aarsager er for svage til at deltage i Jordbruget eller Arbejde, soin troc ver Legemets fulde Rørlighed og Kraft. Jngen faar iinidleraid mere at gøre, end han bot gere, og det er mu ligt, at Mastineriet ilte her drives til en topmaalt Haftigs hed som i andre Fabritter. . Siddepladser er indrettet her, saa de, der passet Mastinevne, tan tscette sig ned, naar som helft dette tan fte uden Stade for Bedriften· Jngen unjdvendig Anstrengelfe træves af nagen; tværtimod ty nes det, som der lægges meft mulig Vind paa, at alting tan- «ste mest muligt mageligt, saa lcenge itle Arbejdet derved sinles. Det paaftaas, at man ofte set Blomster i Fahritterne her; men jeg saa dog ingen s-aadanne. Da jeg havde hort, at en hel Del af Kvinderne ar Ibejdede i Fabritlerne, og jeg alligevel tun san to eller ice Kvtnder der, spurgte jeg, hvordan dette hang samtnen. Jeg sit da at vide, at det kom af, at det var M-andag, on at Avinderne da var hjemme for at vasie Familiens che ,rer. Dette viser, hvorledes man her læmper det ene Ar bejde efter det andet. Mit Bei-a faldt i Juni, netop soni man havde be ianndt for ttllvor at ftrwbe for at blive færdig til Hostmari .tedet. Arbejdstiden var da lang, tretten en halv Time om Dagem tin-n leg er sitter paa, at ingen var overarbcsjdeL Dei almindelige der er ti Tiniers Arbejdsdag.« Man stal vanstclig tunne finde en mere tilfreds Sans zling af Arbedefolt. De. er nødt til at leje noglc lldens kdørs-Aribejderse, men for san vidt Samfundets egne Med - lennner angaar, saa bringet Forholdenes egen Natur med fig, at man her er fri for inange af de Van-steligheder, . som inan ellers har at drages med under Kappestriden i den private Jndustri. l Der er intet Rum for Konflikter mellem Arbejde Ig «- H Kapital, naar den, der udfører Arbejdet, og den, som ejer Kapitalen, er den samme. Der kan ingen Modstand ricere mod fordedret Maskineri, naar det er Arbejderne selv, som strats og direkte faar nyde Frugterne af dette og itte har oansleligt ved at forstaa, at det er saa. Der lan ingen blive -arbejdsløse; thi et eller andet ecJ der altid at bestille ssor enhver, hvordan hans aandeliael og legemlige lldrustning end as Naturen er. Der er in gen bestemt Aldersgrænse, uden sor hvillen det bliver vansleliat at faa Arbejde; for naar en Mand er bleven for svag til ct Arbejde, saa er der altid noget andet og letter-c, han kan faa at gere. Alderdommen hat intet sornroligende ved sig i økonJi Inist Henseende for Amanas Arbejdere; thi det IEgger jo i Zamfundglooenes Natur, at alle slal forsørges. Der for langes blot on bart dette ene, at enhver skal gøre sit l-edste. Det bliver almindelig bekraftet as alle dem, de lsor i Nabolaaet, at i Aniana blioer ingen overanstriængt, oa liaeledes at inaen der saoner Livets Bekvemnieligl)edec. ,.De arbejder nol ikte for haardt!« er et Udbrud, man gerne faar at høre km disse Folt. Men paa den anden Side synes man heller ikte at vcere besvceret nied Dovens flab i Amana besynderligt not for Resten synes Do venslaben intet Steos at have vceret blandt de Skcer, hock naa tonnnnnistisi Samsund har lidt Skibbrud. Andre, som har studeret totnmunistisie Samfund, cr tomne til det sammeResnltat, hvad der er vaerd at lægge Marte til, sannnenholdt nied den almindelige Paastand, som af Emerson blev formet slia, at »ethvert Menneske er san dovent, sont det vover at oeere.« For et lvart hundred Aar siden ndgav Charles Nord nrf sit Værl ,,(kommunistic Societies of the United Sta te—:—«. Han havde besagt alle de vkgtigste kommunististe Zamfnnd, som der bestod i Staierne, og han fortceller, at han oste spnrate: »Hvorledes baerer De Dem ad med dein, der er dovne?« Men as det Evar, han fik, maatte han» iil sidst slntte, at der inaen dovne Mennester sindes i san-s danne Samsund, og deras udleder han igen, at Meutre sler as Naturen ilte er dovne. Sandsynligvisz er det Aar om andet Pro Persona op arbcjdede Beløb mindre, end det vilde være hos en anden tilsvarende Vesollnina, der var godt forsynet med Jord csa Kapitel Amansasamfnndet har et stort Jordegods med en ypperlig Beliggenhed. Antallet as Born og gamle, der slal nnderholdes, er forholdsvis stort, idet der blandt de 1767 Jnddnagere er 187 Born under fem Aar og 321 Mennester paa over 60 Aar. De er alle Brødre, og den aode Behandling, som alle derfor stal have, virter til en vELZ Grad hcemmende paa Virtsoml)eden. Dei er en Ting. En anden er, it »den alniindelige Arbeitgtid i Fabritkerne er ti Timer dag slia, ca denne Onistændighed aør det vanskeligt at beuge saa lang Tid til Jordbrngets Tjeneste, fom Iordbrugerne cllerg gerne holder for nødvendiat. Alle har suldt op If det dagliae LivS Krab, men Leveserttet er enkelt sparsomsi ineliat, og Ødselhed er ukendL J Almsndelighed er der i det mindste et lidet Oder: stud ved Aarets Slut, saa Samfundets Formue øges, men det htender dag, at der er Underskud. sterstuddet et i alt Fald gennemgaaende sorholdsvis lille, og en sto: Del as Slamsundets Formue striver sig sra den Omstaen dighed, at dets Jordejendom er steget i Pris. Fordelingcn as Udbyttet er en forholdsvis let Sag Alle Medlemnier ndsører trosast deres Anbejde og sozi ter den Formue ind i Sam«fundet, som de maatte have ved Optagelsen. Til Gengæild faar de en pasfende stor og betvem Bolig og suldt op med gode Fodemidler. Hver entelt saar desuden et Tilstud i Form af Kredit i »Bu tilten«. For denne Kredit loher de Bellædningsgenstande og tilsredgstiller deres øvrige Behov, og alt, hvad ved kommende kalter-, føres til Udgift i den Kontrabog, hont med hver og en er forshnet. Hvad enhver saaledes kan optage paa sin Kontra boa om Aaret, er not saa forstelliat og kan dreje sig om neiget sligt sont fra 35 til 75 Dollars. Det anses sor tjenstsuldt at lade vcere lidt igen til bedste for Samfundet af det Beleb, man har Lov til at købe sor; paa den Bis tan man ogsaa opspare sig et større Kreditbeløb. Denne Forstelliahed i Kredit synes ved første Die taft at betegne en Uliahed, som itte staar i Samklang med Kommunismus Bestreben Uligheden bestaak i ded tominenhedes Behov oa itte i Ebnen til at tilsredsstille die-se Behov. Som enhver sornuftia Mand maa erkende, hat den studerende Lcege og hans Familie andre og større Behov end den Mand, som styrer en Plov. Lcegerne indstrænket itte dereg Pratsis til Samsundets Medletnmer, der na turliavis faar Lceaebehandling gratis, og den Omstændig hed, at Lægerne saa oste maa scerdes blandt fremmede, inedsører agsaa større Behov. Men det er itke det hete. ,,.Hvis man taster Naturen ud med Høgasseh tommer den igen,« siger et amerikansi Ordsprog. Et Slags Aristo krsati maa der vcere i ethvert Samsund, oa i et saa stabilt Samsund som Aniana maa det blive et naturligt Aristo trati. Oprindelig var nogle af Medlemmerne eige, et Med lem siges saaledes at have indbetalt 50,()00 Dollars til et scelles Fond, og nogle var i almindelig Dannelse og Sam sundsstillina stillet over de vorige. Og Ligheden sor toltes her som sagt delvis derhen, at der stsal være ligelig Abgang til at tilfredsstslle sine Behov. Hver Familie har, som sagt, en til dens Størrelie fvarende Bolia, oa livert Medleni as Familien bar fit Værelse. Hver Familie har endvidere sin eaen lille Hade «og bvad der avleg, tilhorer Familien. Hanerne holdes i "nvpeilia Stand oa stasser manae dejliae Tnia for baade «5somm«er oa Winter; Druer avles der manae af, oa If dem ladet man bjemmelavet Vin. Qm der itte netop ov lmnntres til det, saa er det doa tilladt at sælae Jan fra sHavem ca de Wage-, man faar for saakani. bliver Fami liens Ejendoin Familierne lever ogsaa gruppevis i saalaldte »Kat kenhuse«. J digse Bygninqer er der, need andre Ord, «tooperativ Husholdnsing. Til ethvert ,,Køklenl)us« hører der sorholdsvis en stor Have, som de der boeade Familiet tan drive i Fællesstab, og hvsad de avler i Hatten, kan de saelge og derved stasse sig Penge til saadanne Sagser, som k de kan have Brug for i Kokkenet, udenfor hvad Selftaick flafser dem. Professor Ely fortasller ogsaa om en saadan Gruppe Familien sont dreo et lille Hønseri sammen. En CI Kvinderne var scrrlig flink til at passe Hausene, og hu viste med Stoltheo frem en hel Del nylagte Æg paa des Tid, da Storsteparten af de andres Høns havde helt holU op at los-age, og Æggene folgtes for tredioe og fyrretyvk tsents Dusinet. Alt dette staar i stark Modsætning til det franstt Zelskab Jlaria, hvor —- som Dr. Shato fortceller os Z sit Vaert —— Familiernes Halt-er blev ødelagte, for at des Inatematiste Lighed ilte stulde blive foroykket. « Det er da heller ikke at undres over, at der da onstin en stig Trcrtte, at den truede med at sprcenge det hele Sel stab. Det er nannt, at alle Vorn soger Stolen. Dei et det reliaiøse Liv, som er Hovedmaalet her, ilke det intel lektuelle Liv; nten der synes dog at være en Streben efttt at aioe Bornenc en i enhoer Henfeende saa god Uddannelftz soin Midlerne tillader. . Frareanet nogle saa religiose Helligdage gaar Bit nene i Stole Aaret run«dt, og Stolen begynder ved Syd tiden om Morgenen Der er ingen foreskrevne Ferier und tagen Lordaa Eftermiddaa Hele Lærerpersonalet be staar af Mcrnd, og de driver Stolen efter gammeldagc Principper. Erster Stoletiden kommer der en Legettmg og paa den folger Arbejdsundervisntng — for Pigernt Strilning og Hcekling, for Drengene Arbejde paa Markelkk eller i Fabriklerne Deres Tid er meget oel besat ,og tit Leddiaaang er der inaen Anledning. Et af de meft interessante Son, man kan faa i Arna na, siner Professor Ely, er den saakaldte Stoleskoo; des er nemlig plantet af Skoleborn og bestaar af lange Nak ker Tra«er, for det snieste Furu oa Gran, der danner smullc Allem De, der bestemmes tkl ·at blive Koloniens Lager-, tust natnrliavis sendes bort for at studere. Tre af dem et aaaet til Jotoas Universitet, en har efter sin Ekgamen cit bejdet videre i New York, og en anden har tilbragt et Ast i Tysllano J alle kommunistiske Samfuno opnaar Iskeds lemmerne ofte en høj Alder. Professor tssln sit en staert Følelfe deraf, da han for nogen Tid fidcn besøate Koc terne i Mont Leebanon. J Lobet af der Ala-« sotn M aaaet forud for hans Besog der, var der trcs Personet dnde i Monnt Leebanonz to Brødre var dødx i en Aldet af 87 og 91 Aar, og en Søster havde forladk denne Jam merdal 108 Aar gammel. En Broder, fo:r- ocr welle 89 oa 9(), var saa aandsfrisk, at det var en Fornøietse Tk ssamtale med ham. Finalermeniahedens Leder paa Mount LeebaM »,»Ældste« Frederit anns, var en Mand paa 78 Aar-. s,,Hoor gammel antaaer De, at Hesten der er?« spnrgts han og pcaede paa en Heft, som kom trætlende med et Æblelees. »Im stulde tro, den maatte være otnkring tots, Aar«, svarede Professor Ely. »Den er tredive«, sagde Evang, ,,n1en saa har den ogssaa faaet Kvælenbehandlins og ilke Verden-s.« J Arnana er der nylig død et Medlern i en Alder af over hundrede Aar; to Medlennner, som leder, er over N oa omtrent fern og tyve er mellem 80 og 90 Aar. (S1uttes.) Hvad Maanen fortalte. En Julcgave fra —a. 52 Sider Linn Omslag tun Zuc. Frimasrker movtspdx Vill). Beck: Erindrmgcr fra nut Liv. « J jun Shirtingsbjnb »Ist-ou Denne Bog but-de oære as færltg Væcdc for os, da Psstrt Beet jlcev den tort sør jin TM To Julefortællinger. As A. Vollmatx 42 Sjver. J Omilqg IN Tre Julcfortællinger. As Jl. Dollmalv 92 Stim- J Omslag II kun en chnestepige. En Julefoktælling. 40 Stdn - — — J Omstag Ut K i tty. 00 Situ- J Dis-Its ts» Gode BLSY som anbefalest thjam Rosenhaum0 En Fortælling fra isdiste Kredit 125 Sibek, i Omflag, 25 Gent-, indbunben 50 Eint-. Mutwko i St. NUMBva Ei out-dem den ims Kickr. 98 Sidet, i Omflag 20 Gent-, inbbuaden 40 Guts Maktyrerne i den lutherfke Kikke. Osaka sk. Tysk. 224 fmaa Sidet, indbunden i Shirtingsbmd 40 Centx Bcn Hm. En psteclandst Fokmuiug ska miniativ. Eis-( Amerikas bedsie VII-gen As Lewig Wallace pas Daqu IS · Bill-. Mpller. Pris, godt indbunden, II 25· I Din Bruders Blod« Cn Fotiælling, som stildrek Livets ( . Okienten, fangsteude og interessant Paa Taust ved N. I l Madien. 174 Sidek, i Omsiag, 40 must-. l Herren er mct Oktollk E«F»k«21«..g, ssmskikpm « kristelige Lin i Umstand 150 S» i Ome Fisc, »Ob« Oce suae .Bsger Iendes poktofrit. Wen-linan bebetz indsendc samme med Bestilliugen. Frimærket modmges vom Gemqu Danish Lutheran Publifhing Haufe, Plain-, Mer