Amana.
Et reliaisst kommuniiiisk Selstab.
ltiitek Prof» Te Richard T. tkln i ,«·Lsat«pens5 Magaxine«. HET Utkk
» Danst zalietgdeiide«.)
Det er til den interessante anden Fjerdepart af det
nittende Aathundrede, at man gaa for at finde den Kom
mnnismes Æra, som grunder sia paa Vroderstab og Ra
tionalismr. Nogle tommunististe Selstaber as denne Art
tan viere bleven qrnndede efter 185«, men Troen paa
Mennestebedersg littenfødelse Ved denne Zlags Kommunis
me dar paa den Tid allerede begnndt at svinde. De tem
mnnististe stolonier nf denne Zla»qS, der sorn Valnsprog
har Ordene ,,"frilied, Liahed B.rcsderstal)«, tnytter sig
til tre Navne, oa man tan vistnot sige tre store Navne,
selv oin dercg Varese var Fantaster.
Det ene as diese Navne var Robert Owen; Owen var
stor Fabritejer og gjaldt endoa sor en Tid for ,,Boinuld"5:
spinderneg Fionge«. Hirn havde lwsadelige og regerende
erster til Venner, on i Te sorenede Staterg Kotigres Int:
tede man med tltespelt til bang Ord. ckn anden var en
franst tsntnsiast, lftienne Entset, der stred Romanen «(!"U
ttiejie til Maria« og i Aaret 1848 fette til De sorenede
Stater en Fortrcp af it)rnmnnister, der, foin de troede,
stnlde sorløsc Werden Den tredje af die-se store Ferere
var Whartes Fonrier, der ajorde et Lljicratiat Jndtrnt paa
en itor Dei ns den Tin største Ameritanete. Men at!
digse store Mir-nd liar inrlænast sirlat iamtlige disse trsI
9.It(knd«i« Samfnnd til Grauen
Jtaria ti Jomai, gritndet as Etienne Cadet, destod i
J’« Aar, stønt der i Lobet as denne Tid dar manae Schi43:
inner, oa stere sirrstilte stolonier bleo dannet af saadanne,
sont btsd ud.
Cn bedre Bereinina om et lommnnistisl Selslnb er
tnnste aldria bleven strevet end den, Tr. Albert Shatv
har lederet i sin Von »Jtaria (5l)avter in the History as
tsommnnismk Dr. Shatv beslrkver Kolinien i Jtari1
skm det »meit tnpiste titsperirnent ··. den rationelle dema
tratiste stoinrnimigrne«. Da Jtaria ophørte at viere til,
var derrned det sidste as de tommnnististe Samsund sor
svnndet, som dar dannet paa itte-reliaiøg tdet behøvede
derior itte at ver-re irreliaiøs eller anti reliaiøsq Grund
Vold· Men et betndeliat tonnnnnistist Selstab besiaar
sremdeleiz i de sorenede Etater, og rette Zelslab er Anton-J.
Ioruden dette er der io oasaa noale saa »cheter-Sel
staber; men alle die-se tilsammen haft ilte san rnange Med
leininer soin Amerika alene· Ainana tcelier altsaa over
Haloparten as saintlige Kommunister i de sokenede States
Selstabet ltlmana tendes oasaa under Navnet »Den
sande Jnspirations Alstab«. Selstabets eane Historikere
iprer detg lttkundlceggelse t:lbage til Beayndelsen as det
is. Aarhnndrede i Tystland og scrtter det i Forbindelse
med Pietigmens og Ajtnstitismens Guldalder. Der
ans-reg, at J. F. Roct i Aaret 1714 rannede en
nn reliaiog Seit i Hegseri, og at det er denne Zelt, som
nn er bleven til »Den sande Jnspirations Alstab«. Teti
var doa sørst hen imcd Midten as det M. AarbundredeÅ
at dette Selstabs Medlernmer beayndte at prattisere Kom«I
munismen ;
Mens de endnu var i Tystland, hvor de var udsat sor!
Vanseligbeder paa Grund as Tros-Sætnin»qer, hjalp de
liinanden rnndshaandet oa ledede paa den Bis ncermest i
Kommunismus Aand, sor bedre at tunne bestytte hin
andes og bestaa i Kampen for Tilvcerelsen boede de sam
men og arbejdede samtnen, og dervesd torn tommunististe
Samsunds - Regler i Brug hos dem, uden at man havdes
tantt paa nogen Social-Ordning.
J Aaret 1842 blev saa et as Medlemmerne inspireret.
som de mente, og han sorestrev da Fællegstab i Ejendorn
Dei snnes sittert, at baade Cabet og Fourier hart
hast Jndsiydelse paa digse teligipse Mennester. J 1843
cspstod der en Bedagelse blandt dem til at udvandre iil"
De sonnede Stater, oa Aar-et ester dannede de en Nybygo
i Ebenezer, som nn liager inde blandt Bussalos Forstceder.
Her trivedes deres Samsund i ti Aar; rnen de fandt dog,
at de var for meget under Verdens Jndslydelse, naar de
bvede saa nat en stor og hurtig votsende By, og de be
sluttede dersor at udvandre til det saataldte ,,sjerne Ve
sten"· Valget saldt paa en stor Strcetning Land paa
begge Sidet as Jowastslvem oa der bor de nu. De hat
siden tobt mere og mere Land der, og deres Jvrdejendorn
dersteds ndgør nu 26,00() Ackes ideras ca. 10,000 Acres
Stovland). Deres Antal er stcertt øget, saa at de nu nd
gsr Iar lsmx de bebor syv Landsbym Amana, Vesi
Arnana, Syd-Amana, Dst-Amana, Mellern-Amana, Hos
Amana og Homestead Selstabet blev i 1859 sast konsti
tueret under besternte Love, as hvilte folgende hat-ebbe
stenmielser hidsckttes:
Ut Grundloven for vort Samsunds Organisation
er q for evig stal vedblive at være Gad, Herren og den
Tro, som han hat bevirtet i os.
Ut det Land, som her er tobt, og sorn hidtil maatte
blive tsbt, stal viere og sorblive salles Gods vg Ejendom
nied alle de derpaa sterntidig stedsindende Forbedringer vg
alle de til saknnre tiggende Herligheder, ligesorn ogsaa alt
kleines-de, al Omsorg, alt Besvcer og alle Byrder, hvvras
hvett Medlern med villigt Hier-te stal date hver sin Del.
Vyrtningen as Jorden og Avl as Kvag og andre
httde samt en Del Fabritsdrist og Handel stat ved
Gutds hjælp give dette Selstab detö Udtomme. As de
Jndtcegter, som Jordbruget og de sorstellige Industri
Grene niver, stal Selsiabets scelles Udgister bestr?des.
Oserstuddet, ocn der bltver noget, stal sra Tid til anden
anvendes til For-bedring as Selstabets sælleg Jordcgodi3,
til Opsørelse og Vedligeholdelse ass Forsamlings- og Sitoi
lehuse, til Bogtrytterier, til Underbold og Pleje as gamle,
syge og svaae Medleinmer as Selstabet, til Dannelse as
et Fortetnings- og Sitterhedssond og til veldædiae For
maat i Alniindelighed
Ligesom de «siuritaner-Pileimnie, der i sin Tid tolo
niserede Ny.England,·saaledes erkender ogsaa Mel-tem
merne as »Den sande Inspiration-'s Selstab« Gud svcn
Grundvolden sot detes Samsunds Ordntng og ser i hans
Dyrtelse Menneslets hobedbestemmelse.
Ligesom hob Puritanerne er der vgsaa her en vis Astese,
du Ist sig gwidende i der-es Teo og i deres Sitte. Bist
Ovid er en Jammerdal, og Ophotdet her en Prtvens Did,
hvorunder Guds Born sørst og fremmest hat at forderede
sig til et stemtidigt Paradis.
Vi stal ikte her komme neermere ind paa deres religi
øse Trosreglek. De holder fast ved Krist·endommens, saa
ledes som den i de sleste Hovedspunkter sbekendes af de for
slellige evangeliste Kirkesamfund. J enkelte specielle Ret
ninger ligner de dog mere Kvækerne end nvget andet reli
gkøst Samfnnd. De ansek Daaben for at vaere af ade
lullesnde aandelsg Natur, og felgelig bruger de ikke Band
ved Daaben. Paa den anden Side højtideligholder de
Herrens Nadver og udfører Fodvastningen samt holder
Karligheds-Maalttdek, saaledes som de første Kristne
ajetde det.
Liaesom Zion-lerne unser de Krig sor forbudt og ncegs
ter at aflæage Ed. De tillader heller ikke verdslig Leg og
vetdslige Fornøjelser, sont leder Sindet dort fra Gud, og
de llasder sig med den yderste Enlelhed. Denne larakteris
stisle Entelhed og broderlige Lkghed folget skdem, indtil de
cn for en lægaes i Graden. Uden Hensyn til, hvem den
dgde er, langes han i Grad ved Siden af den, der var
død for ham, on alle faar ligedan Gradstem en flad Sten
.L)elle, paa hoilken der staat vedlommendes Navn og Al
der, ellers intel.
Deres to storse Ferne, siden de kom til Amerika, hat
dæret Christian Metz og Barbara Heinemann Landmann:
ogsaa paa deres Grade staat en præcis ligedan Sten svm
paa alle de ewiges-.
At Samfundet kaldes »Den sande JnspirationSH
Z«amfund«, banger samtnen med, at de tror paa en fort-;
sat Jnspfration ——- med andre Ord: Aanderne maa pre- J
res. Deree state Bevekgelser hat været ledet as dereg in s
spirerede Medlemmerz men efter Barbara Landmann-T
Død i 18802 hat Jnspirationen indtil nu holdt sig bories
Det er en fast Tro hos Lederne i Amana, at al Kom
munisme er en ligesrem Folge as detes religiøse Liv. Det
:-·est sundamentale hos dem er dersor ikke Kommunismen,
men Neligionen. De Jdeer, som ligger til Grund for Ak
stens demokratist Kommunisme, staat dersor ikke i høs
Kurs hos dem. De hat deres Kirkes ,,celdste«; og de be
troede Mand, hos hvem den største Msagt bliver lagt, Mel
aeg blandt de ,,celdste«.
Den Klippe, hvvrpaa alt hvilek, er Lydighed. Lige
som de tre Ord, der angiver Form og Retning for demo
tratisk Kommunism, er «Ftihed, Lighed og Brodersiab,"
saa er de tre Ord, som udtryller Grundvolden i denne
tristelige Kommunisme, ,Autoritet, Lydighed og Brodes
stab.«
.
Den «.)lntoritet, soin lkævdeg i Anmna, er don, yvad
i, MS. Fabritljvet angaar«, itte san ftrckna, som i de
modernc Fabrikter andct Etedg. Tette maa da vel lomnie
af, at den okifaa faar sit Praen af den Broderstabeth Aand,
sont her aør sig gcrldendc, og at Antoriteten tun har der
falle-J bedftc til Maal Den er imidlertid mere vidtrckt
tende, eftersom den er r-eligiøi:«; thi Reliqionen nndtager
innen Tel af vort Lin fra sin Myndighed hvor privat
tset end inaatte vere.
Ncrft efter Jordbrnget er Uldtøjsfnbrilationen lanile
den nigtigstc Nceringsvej. De har onsnci nogle Kaliko
Tintterier og en Del andre Fabritter. Deres Uldtøjer
er hemmte og esterfpurgte paa alle Kanter af de forenede
Stater. Dereg Vater er altid, hvad de giver sig ud for
at verre, og derfor hat ,,Kolonitøjet« faaet et saa godt
Ord paci fig.
Her igcn mader os da Vanstelighederne ved at føre et
Liv efter Fredens Forstrifter i en Verden fuld af Sittid
Da det er alinindeligt belendt, at disse Kolonilter har lige
meget imod juridist Trætte sont fysist Kamp, saa er frcrtte
Mennefter tilbøjeligc til at drage Fordel af deres Fredss
lærlfghed og udgive for Amana-Produlter Vater, sont
et fabrilerede andet Sted3.
»Jeg bespgte deres Uldvarefabritler«, fortæller Pro
fegsor Ely, »intere«gferet for at se, oin ,,Broderligheden«
inden dette bestmderlige Samfund ogsaa vilde give sig til
Kende i en saadan forste Klasses Fabritdrtft. Det tog
itle lang Tid at opdage store Forsselligheder mellem Fa
britternc her og de Fabr-Elter, jeg kort for havde besiegt i
Sydeu. For det forste flog det mig, at der her ncesten ade
luttende beficeftigedes votsne Mcend, ja tilnied gainle
Mcend, og at der itte fandteg Born. Stolegangen er wun
gen i Amana, og det er vel unødvendigt at fige, at her er
den tvungne Stolegnng en virtelig tvungen Stolegang,
hvad der itte tan siges oin Forholdet paa mange andre
Steder t De forenede Stater.
De, foin her bestcrftiges i Fabritterne, er ifcer sau
danne, som er fcerlig siittet for det, samt ogsasa mange,
der paa Grund af Alder eller af andre Aarsager er for
svage til at deltage i Jordbruget eller Arbejde, soin troc
ver Legemets fulde Rørlighed og Kraft. Jngen faar
iinidleraid mere at gøre, end han bot gere, og det er mu
ligt, at Mastineriet ilte her drives til en topmaalt Haftigs
hed som i andre Fabritter. . Siddepladser er indrettet her,
saa de, der passet Mastinevne, tan tscette sig ned, naar som
helft dette tan fte uden Stade for Bedriften· Jngen
unjdvendig Anstrengelfe træves af nagen; tværtimod ty
nes det, som der lægges meft mulig Vind paa, at alting
tan- «ste mest muligt mageligt, saa lcenge itle Arbejdet
derved sinles. Det paaftaas, at man ofte set Blomster
i Fahritterne her; men jeg saa dog ingen s-aadanne.
Da jeg havde hort, at en hel Del af Kvinderne ar
Ibejdede i Fabritlerne, og jeg alligevel tun san to eller ice
Kvtnder der, spurgte jeg, hvordan dette hang samtnen.
Jeg sit da at vide, at det kom af, at det var M-andag, on
at Avinderne da var hjemme for at vasie Familiens che
,rer. Dette viser, hvorledes man her læmper det ene Ar
bejde efter det andet.
Mit Bei-a faldt i Juni, netop soni man havde be
ianndt for ttllvor at ftrwbe for at blive færdig til Hostmari
.tedet. Arbejdstiden var da lang, tretten en halv Time om
Dagem tin-n leg er sitter paa, at ingen var overarbcsjdeL
Dei almindelige der er ti Tiniers Arbejdsdag.«
Man stal vanstclig tunne finde en mere tilfreds Sans
zling af Arbedefolt. De. er nødt til at leje noglc lldens
kdørs-Aribejderse, men for san vidt Samfundets egne Med
- lennner angaar, saa bringet Forholdenes egen Natur med
fig, at man her er fri for inange af de Van-steligheder,
. som inan ellers har at drages med under Kappestriden
i den private Jndustri.
l Der er intet Rum for Konflikter mellem Arbejde Ig
«- H
Kapital, naar den, der udfører Arbejdet, og den, som
ejer Kapitalen, er den samme. Der kan ingen Modstand
ricere mod fordedret Maskineri, naar det er Arbejderne
selv, som strats og direkte faar nyde Frugterne af dette
og itte har oansleligt ved at forstaa, at det er saa.
Der lan ingen blive -arbejdsløse; thi et eller andet ecJ
der altid at bestille ssor enhver, hvordan hans aandeliael
og legemlige lldrustning end as Naturen er. Der er in
gen bestemt Aldersgrænse, uden sor hvillen det bliver
vansleliat at faa Arbejde; for naar en Mand er bleven for
svag til ct Arbejde, saa er der altid noget andet og letter-c,
han kan faa at gere.
Alderdommen hat intet sornroligende ved sig i økonJi
Inist Henseende for Amanas Arbejdere; thi det IEgger jo i
Zamfundglooenes Natur, at alle slal forsørges. Der for
langes blot on bart dette ene, at enhver skal gøre sit
l-edste. Det bliver almindelig bekraftet as alle dem, de
lsor i Nabolaaet, at i Aniana blioer ingen overanstriængt,
oa liaeledes at inaen der saoner Livets Bekvemnieligl)edec.
,.De arbejder nol ikte for haardt!« er et Udbrud, man
gerne faar at høre km disse Folt. Men paa den anden
Side synes man heller ikte at vcere besvceret nied Dovens
flab i Amana besynderligt not for Resten synes Do
venslaben intet Steos at have vceret blandt de Skcer, hock
naa tonnnnnistisi Samsund har lidt Skibbrud.
Andre, som har studeret totnmunistisie Samfund, cr
tomne til det sammeResnltat, hvad der er vaerd at lægge
Marte til, sannnenholdt nied den almindelige Paastand,
som af Emerson blev formet slia, at »ethvert Menneske er
san dovent, sont det vover at oeere.«
For et lvart hundred Aar siden ndgav Charles Nord
nrf sit Værl ,,(kommunistic Societies of the United Sta
te—:—«. Han havde besagt alle de vkgtigste kommunististe
Zamfnnd, som der bestod i Staierne, og han fortceller, at
han oste spnrate: »Hvorledes baerer De Dem ad med dein,
der er dovne?« Men as det Evar, han fik, maatte han»
iil sidst slntte, at der inaen dovne Mennester sindes i san-s
danne Samsund, og deras udleder han igen, at Meutre
sler as Naturen ilte er dovne.
Sandsynligvisz er det Aar om andet Pro Persona op
arbcjdede Beløb mindre, end det vilde være hos en anden
tilsvarende Vesollnina, der var godt forsynet med Jord
csa Kapitel Amansasamfnndet har et stort Jordegods
med en ypperlig Beliggenhed. Antallet as Born og gamle,
der slal nnderholdes, er forholdsvis stort, idet der blandt
de 1767 Jnddnagere er 187 Born under fem Aar og 321
Mennester paa over 60 Aar.
De er alle Brødre, og den aode Behandling, som
alle derfor stal have, virter til en vELZ Grad hcemmende
paa Virtsoml)eden. Dei er en Ting. En anden er, it
»den alniindelige Arbeitgtid i Fabritkerne er ti Timer dag
slia, ca denne Onistændighed aør det vanskeligt at beuge
saa lang Tid til Jordbrngets Tjeneste, fom Iordbrugerne
cllerg gerne holder for nødvendiat. Alle har suldt op If
det dagliae LivS Krab, men Leveserttet er enkelt sparsomsi
ineliat, og Ødselhed er ukendL
J Almsndelighed er der i det mindste et lidet Oder:
stud ved Aarets Slut, saa Samfundets Formue øges,
men det htender dag, at der er Underskud. sterstuddet et
i alt Fald gennemgaaende sorholdsvis lille, og en sto:
Del as Slamsundets Formue striver sig sra den Omstaen
dighed, at dets Jordejendom er steget i Pris. Fordelingcn
as Udbyttet er en forholdsvis let Sag
Alle Medlemnier ndsører trosast deres Anbejde og sozi
ter den Formue ind i Sam«fundet, som de maatte have ved
Optagelsen. Til Gengæild faar de en pasfende stor og
betvem Bolig og suldt op med gode Fodemidler. Hver
entelt saar desuden et Tilstud i Form af Kredit i »Bu
tilten«. For denne Kredit loher de Bellædningsgenstande
og tilsredgstiller deres øvrige Behov, og alt, hvad ved
kommende kalter-, føres til Udgift i den Kontrabog, hont
med hver og en er forshnet.
Hvad enhver saaledes kan optage paa sin Kontra
boa om Aaret, er not saa forstelliat og kan dreje sig om
neiget sligt sont fra 35 til 75 Dollars. Det anses sor
tjenstsuldt at lade vcere lidt igen til bedste for Samfundet
af det Beleb, man har Lov til at købe sor; paa den Bis
tan man ogsaa opspare sig et større Kreditbeløb.
Denne Forstelliahed i Kredit synes ved første Die
taft at betegne en Uliahed, som itte staar i Samklang
med Kommunismus Bestreben Uligheden bestaak i ded
tominenhedes Behov oa itte i Ebnen til at tilsredsstille
die-se Behov.
Som enhver sornuftia Mand maa erkende, hat den
studerende Lcege og hans Familie andre og større Behov
end den Mand, som styrer en Plov. Lcegerne indstrænket
itte dereg Pratsis til Samsundets Medletnmer, der na
turliavis faar Lceaebehandling gratis, og den Omstændig
hed, at Lægerne saa oste maa scerdes blandt fremmede,
inedsører agsaa større Behov. Men det er itke det hete.
,,.Hvis man taster Naturen ud med Høgasseh tommer den
igen,« siger et amerikansi Ordsprog. Et Slags Aristo
krsati maa der vcere i ethvert Samsund, oa i et saa stabilt
Samsund som Aniana maa det blive et naturligt Aristo
trati.
Oprindelig var nogle af Medlemmerne eige, et Med
lem siges saaledes at have indbetalt 50,()00 Dollars til et
scelles Fond, og nogle var i almindelig Dannelse og Sam
sundsstillina stillet over de vorige. Og Ligheden sor
toltes her som sagt delvis derhen, at der stsal være ligelig
Abgang til at tilfredsstslle sine Behov.
Hver Familie har, som sagt, en til dens Størrelie
fvarende Bolia, oa livert Medleni as Familien bar fit
Værelse. Hver Familie har endvidere sin eaen lille Hade
«og bvad der avleg, tilhorer Familien. Hanerne holdes i
"nvpeilia Stand oa stasser manae dejliae Tnia for baade
«5somm«er oa Winter; Druer avles der manae af, oa If
dem ladet man bjemmelavet Vin. Qm der itte netop ov
lmnntres til det, saa er det doa tilladt at sælae Jan fra
sHavem ca de Wage-, man faar for saakani. bliver Fami
liens Ejendoin
Familierne lever ogsaa gruppevis i saalaldte »Kat
kenhuse«. J digse Bygninqer er der, need andre Ord,
«tooperativ Husholdnsing. Til ethvert ,,Køklenl)us« hører
der sorholdsvis en stor Have, som de der boeade Familiet
tan drive i Fællesstab, og hvsad de avler i Hatten, kan de
saelge og derved stasse sig Penge til saadanne Sagser, som
k
de kan have Brug for i Kokkenet, udenfor hvad Selftaick
flafser dem.
Professor Ely fortasller ogsaa om en saadan Gruppe
Familien sont dreo et lille Hønseri sammen. En CI
Kvinderne var scrrlig flink til at passe Hausene, og hu
viste med Stoltheo frem en hel Del nylagte Æg paa des
Tid, da Storsteparten af de andres Høns havde helt holU
op at los-age, og Æggene folgtes for tredioe og fyrretyvk
tsents Dusinet.
Alt dette staar i stark Modsætning til det franstt
Zelskab Jlaria, hvor —- som Dr. Shato fortceller os Z
sit Vaert —— Familiernes Halt-er blev ødelagte, for at des
Inatematiste Lighed ilte stulde blive foroykket. «
Det er da heller ikke at undres over, at der da onstin
en stig Trcrtte, at den truede med at sprcenge det hele Sel
stab. Det er nannt, at alle Vorn soger Stolen. Dei et
det reliaiøse Liv, som er Hovedmaalet her, ilke det intel
lektuelle Liv; nten der synes dog at være en Streben efttt
at aioe Bornenc en i enhoer Henfeende saa god Uddannelftz
soin Midlerne tillader. .
Frareanet nogle saa religiose Helligdage gaar Bit
nene i Stole Aaret run«dt, og Stolen begynder ved Syd
tiden om Morgenen Der er ingen foreskrevne Ferier und
tagen Lordaa Eftermiddaa Hele Lærerpersonalet be
staar af Mcrnd, og de driver Stolen efter gammeldagc
Principper. Erster Stoletiden kommer der en Legettmg
og paa den folger Arbejdsundervisntng — for Pigernt
Strilning og Hcekling, for Drengene Arbejde paa Markelkk
eller i Fabriklerne Deres Tid er meget oel besat ,og tit
Leddiaaang er der inaen Anledning.
Et af de meft interessante Son, man kan faa i Arna
na, siner Professor Ely, er den saakaldte Stoleskoo; des
er nemlig plantet af Skoleborn og bestaar af lange Nak
ker Tra«er, for det snieste Furu oa Gran, der danner smullc
Allem
De, der bestemmes tkl ·at blive Koloniens Lager-, tust
natnrliavis sendes bort for at studere. Tre af dem et
aaaet til Jotoas Universitet, en har efter sin Ekgamen cit
bejdet videre i New York, og en anden har tilbragt et Ast
i Tysllano J alle kommunistiske Samfuno opnaar Iskeds
lemmerne ofte en høj Alder. Professor tssln sit en staert
Følelfe deraf, da han for nogen Tid fidcn besøate Koc
terne i Mont Leebanon. J Lobet af der Ala-« sotn M
aaaet forud for hans Besog der, var der trcs Personet
dnde i Monnt Leebanonz to Brødre var dødx i en Aldet
af 87 og 91 Aar, og en Søster havde forladk denne Jam
merdal 108 Aar gammel. En Broder, fo:r- ocr welle
89 oa 9(), var saa aandsfrisk, at det var en Fornøietse Tk
ssamtale med ham.
Finalermeniahedens Leder paa Mount LeebaM
»,»Ældste« Frederit anns, var en Mand paa 78 Aar-.
s,,Hoor gammel antaaer De, at Hesten der er?« spnrgts
han og pcaede paa en Heft, som kom trætlende med et
Æblelees. »Im stulde tro, den maatte være otnkring tots,
Aar«, svarede Professor Ely. »Den er tredive«, sagde
Evang, ,,n1en saa har den ogssaa faaet Kvælenbehandlins
og ilke Verden-s.«
J Arnana er der nylig død et Medlern i en Alder af
over hundrede Aar; to Medlennner, som leder, er over N
oa omtrent fern og tyve er mellem 80 og 90 Aar.
(S1uttes.)
Hvad Maanen fortalte.
En Julcgave fra —a.
52 Sider Linn Omslag tun Zuc. Frimasrker movtspdx
Vill). Beck:
Erindrmgcr fra nut Liv. «
J jun Shirtingsbjnb »Ist-ou
Denne Bog but-de oære as færltg Væcdc for os, da Psstrt
Beet jlcev den tort sør jin TM
To Julefortællinger.
As A. Vollmatx
42 Sjver. J Omilqg IN
Tre Julcfortællinger.
As Jl. Dollmalv
92 Stim- J Omslag II
kun en chnestepige.
En Julefoktælling.
40 Stdn - — — J Omstag Ut
K i tty.
00 Situ- J Dis-Its ts»
Gode BLSY som anbefalest
thjam Rosenhaum0 En Fortælling fra isdiste Kredit
125 Sibek, i Omflag, 25 Gent-, indbunben 50 Eint-.
Mutwko i St. NUMBva Ei out-dem den ims
Kickr. 98 Sidet, i Omflag 20 Gent-, inbbuaden 40 Guts
Maktyrerne i den lutherfke Kikke. Osaka sk.
Tysk. 224 fmaa Sidet, indbunden i Shirtingsbmd 40 Centx
Bcn Hm. En psteclandst Fokmuiug ska miniativ. Eis-(
Amerikas bedsie VII-gen As Lewig Wallace pas Daqu IS
· Bill-. Mpller. Pris, godt indbunden, II 25·
I Din Bruders Blod« Cn Fotiælling, som stildrek Livets
(
. Okienten, fangsteude og interessant Paa Taust ved N. I
l Madien. 174 Sidek, i Omsiag, 40 must-.
l Herren er mct Oktollk E«F»k«21«..g, ssmskikpm «
kristelige Lin i Umstand 150 S» i Ome Fisc, »Ob« Oce
suae .Bsger Iendes poktofrit. Wen-linan bebetz indsendc samme
med Bestilliugen. Frimærket modmges vom Gemqu
Danish Lutheran Publifhing Haufe, Plain-, Mer
