Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 1, 1904)
klar og usvigelig Vejledning til Fred. Udvalg i fro Oversættclie af E.(J).Rosenius"5 Skrifter, ordnede til Betragtninger for hver Dag ito ZNaaneder, med Bistand af Biskop N. J keuche (Fortsat). Men denne Synd plejcr ofteft tun sigennem For ivivielse at dødeszx At den et uhyggelig, det tun man lcere og tro; men at den er forladt og udsletiet i Kristi Blod, san at den nldrig tilregnes mig, og at jeg er Gudg el sielige Barn og den Helligaands Tempel, flønt itke gan ste ren, -— det er derfcir svcer Kunst at tro. Deraf kom mer det, at nmnge her druiner i Fortvivlelse. De ganr foer i Stilhed og bcerek pn Srnden og Domnien iFor ventelfe af Seit og vil da førft tro; men som der paa den Mande vindes ingen Kraft, san de synker dnbere -i Syst den, og dermed dybere og dnbere i Fortvivlelse, — og saa arbejber de en Tid ligesom en Drittnende og arbejder Og fegter i Vanbet, nren synker mer og mer, kommer rsp nogle Gange, men fynker igen, indtil han aldrig tommer ov. Sau gacus ret her. Da man mange Gange har faaet Forlndelse, n:en igen finder smmne Snnd hos fiq, saa bli vcr det alifor uriincligt igen at tro. Nej nmnligt; jeg er nf Gnd overgivet i et for-denkst Sind, jeg er fortalst o. s. v. Derfrr maa den, fom nngribes as denne Synd have lckrt en befunderlig Kunst, en aldeies web-eng sfor For-; nassen tacibelig), ja, en nrimelig ihærdig Tro, onr hanl sial steife-»Z. Ini efter alle Reglerg Forng stal Du tilsidsH leere, at ingen ReseL ingen Aarvangenkyed, innen Afsth Von og Sirid hjcrlper her, men alene den underlige Trent sonr midt i Innden knn«fly Den fkrtnrncde Gud si Sie-H det ng blot vcd Forfoningens Blod indtage og overvindei hang. Eller endnu mer: Naar Du rigtig kan tro, at Synsl ben, fno svckr den end er, bog er taget fra dig og lagt pan Gndg Lam, at be femme Synder, fom du nu set hos hig med Fcrfirrdclse, aliigerel ikke liqger poa dig, men erl lgnt paa Ktifti Nin-» morrk -- naar det ikke er tun en rnennesielig Beitrckbelse at tro, men bette virielig er ble vet dkn ftore fertige Trost --— da er intet mcegtigere til at isnderslide chevelens Lcrnker og gøre dig fri. Kunz ,,«fryd i Herren er Ebers Stnrle«. —- Men nn at faa enl fanden Tro og Fryd i Herren, deriil hjælper itle blot ais rille tro, rnen her man anvendes Midler, evangelier Ord, scerfiildt Wie-welk Brødres Forbøm Nndveren, samt Von m Gud om Tromg GcweI Du nur rom, at nie kn gang alle Jagimnelfer hjcklpe, men ai din Frelse iilsidsli afhænger af Guds blotte Barmbjertighed. —— Jn, fande-l lin, og,at vi dytsere man lære detie, dybere ydmyges oq lære at frygte Herren, er just en Hovedaarsag, hvorfor Gnd tilsteder sca knegen Elends-Mein saamangen nnrgtig. Tier-Dei at angribe os —-- sandelig, her bjælper tilsidft ate ne Herrens Varmhiertighed (2 Cor. 12, 7——10). ktote Dag. l Tet unt-et Llfgrttndssvcrlg, Apostelen i Col. st, .’-l ndvsrer iniod, ee Gereighcden Denne opsluger Sjcels samnenet letteee, fom den itte synes foefceedelig, men hat Ton vottert Stin, saa mange 11ndftyldninger. Hvem vil· vedtende sig Getrigheden7 Nei, en Keiften, sont begyns der at blive bestret nf denne Begæelighed, ved det neu pe, men idet han fee pac- felve Begcerligheden ellee For montet for samme, saa fee han idel ustyldige Tinn. Han findet, at det er lovligt, ja en Plixit at »wes-me sig on Sine;« videee fee han paa Foetnaalet for sin Begæeliqs hed og findet onsaa det uftvldiqt, det er Guds egen Ga ve, for hvilten vi jo bot tatte. Benge, Jordejendom, Jene, Hinz Mad og Felix-der —- Alt er usiytdige Tinkt. Odem tan da ftraffe hang Higen? Det er tun Graden as den Higen, som ee Mæetet paa Faren, og Gradeene er mange; — hvem tan her bestemme, hvad som ee Gee riohedY O, den Leisten, fom itte her sial besnæeeö og og blive en Denn-Z, maa itte hytle for sig selb, men vceeel starp opmcretsom paa sen Sjæls Vel eller Be samt paa Guds Ord, om hvad et retsindigt Væsen si Keisto er, og omssendt, hvad Gerrigheden et og vieler. Lnsd os da betragte, hvoeledes den Heere Kristus felv taler. Du troster dig med, at det ee usiyldige Ting, som dit Hjeete omgaas med. Men merkt, naae Keistus an giver, hvad som foehindeee Sjckle fra Salighedeng Ny delse, san er det idet ustyldige Ting, han nennen »Jeg» hat tht en Ager; jeg hor tøbt et Poe Denn jeg hat tait get mig en Oustru.« (Lur. 14). Nu bar vel aldrig nogetl faadant vceeet ondt i sig selv; men at dksse usiyldige Tingi indtagee hiertet, at dee itte tan blive eller foeblive no get himmelsi Gestebud, det vit ingen foestaa og betænke.; —- Jdet Keiftns tiget, hvad ssom tvæler Ordets See-d ij Hierterne, hvok den alleeede bar feemspieet, da nævncr han blot »dette Livs Betymeinger og Rigdoms Fort eelser og Vellytter« (Matth. 137 Luc. 8). Han nævne:; ingen gkove Synder eller Foebrydelser, ingen Ucerlighed, Tyveei. Bedeageri som Aarsaager til Sicrlens Foetabelse, men han ncevner kun, at Ordets Vietning i Hiertet tose les. Her tan vi se Graden, da en ellees lovlig Omsorg for det jordifte itte blot er overgaaet til Geerighed, men og medfsrer Dødem Dette et et meget mæetvcerdiigt Stytte. En redelig stritten fvler med Betymting, at han itte er fei fra jokdiste Omsotger. ch spstger da: Kcn jeg dog endnu have Liv i Gad? eller naar er dette Joediste til min Dad? Mart da Krifti Som: Naae det tvcrlce den gode Serd i Hiertet, da er det dig til Ded. Men hvoe og naae stee det? —- Svar: Efteedi den gode Sctd er Guds Ord, og denne havde bezyndt at fremfpiee, san be tænt, hvad det er, fom af Guds Ord fremspieer i Hjeetet Linefom Oedets Læedotn er wende, Lsov og Evangelium, taa er og dets Virtning i Hjeetet wende; Lovens Væek er et vaagent ng sondertnust Hjeete, som toter Synden og fslee den saa, at den got os hele Berden for trang, ja gee og deiner os tsil at spge Netming og Fred t Ketfto. Ogsaa efter at Troen oiplommee er jo det den daglige Onwendelse, at man ttte tan leve fom Verden, lystig og frt i Synden, itte lau fare fom i Lasten, men at man bin-des, tugtes og lmsfæsteg af Aanden« ja, at man end nu altid saaledes søler sin Shnd, at man oste hat ftøkst Msøje med at lunde tro, at Kristum og Evangelium bli ver os altid tcert og uundvcrrligt. Dette er basade Lo ven og Evangeliets Verri. Evangeliets egen og sactstildte Gerning er, at den knuste Sjcel saat Fred si Kristus, faar sLiv ag Trøst oa Glæde af Evangeliet, faar deras ogs.ra en ny Kætlial)ed, som udbryder i en glatt, ensoldia Be tendelse og i virtsom Kerrlsighed Kett: Omvendelse, sTro ng Oelliagørelse er Ordsets Gerning i Hiertet. Dei inn dette er dist, er det let at sorstaa, hvad det et at den Linde Sei-d as jordiste Belymringer eller as Riadomnie Fa Lidstg Vellhster Werkes-. Tet sler da, naar du saar liormeaet at tasnte paa —- enten det er Velhmring as Fac tiadpm eller Lyst oa Fornøjelse i Bindan oa Rigdoni, III ;faar saa meact at tiknle paa, dit Hjette bliver saa india get, apsyldt Da shsselsat as det jord·iste, at Omsoraen frir Gtth Naade oa Venstab derved trcrnges til Side, ag de har Ledet snart innen Virksom Kraft i dit Hjette. Siiart hat Stand-en ingen Kraft til at bekymre og nedbtje dia; du nicerler den næppe; den er dig let snm en cher; tbi du har E-i)5ler, andre Soraer eller Glædm du hat iile Tid til at sordhbe dIa i noacn aandelia Bethmring, dn hat et dhht Underlag as jordisk Sile-Ida en int, blød Dunsena under din Frev, neinlia din jotdisle Lyltet Dersor ers du nn altid start oa modia i din Kristendon1, eller i vers mindste blirer du nu itle Inere nedkuet ca elendia over-l Eimden. Te samme Tiiia, som før belnmrede dia, ans t som var virtelsae Sand-Its kan nu passete frit, uden .:1t«s du bliver irscsdfaldem nei, Zu lsrqrnher eiterlfaanlssen lits undstnlde rsa farsvare dem. Saaledts er nu Lunens Viert tI)««-lt, dit Dir-ftp Da din Zaxnvitiialeed neddysfet Da for hat-riet TUlen naar iaaledes Laden bar tabt sin Kraft srr dia, naar Ennden itle nxere tan nedbøje da belymre du« -— lwad er da Troen? Hvad er da Evangelium »Ja Rristng srr dia? Jntet andet end en aammel Leltie i Swedet oa Munden, snm du nu lan gansle, men sont in aen Tina virler has dia; thi hvor Loven Elle tnuser Da da der, der lan Evangelium itle give Liv oa Kraft. Terfnr lslivet du nu hverlen nedbøjet og sya over dia selv, eshrller iet alad Da stcrrl i Herren. Da Vil du nu derhos itle er lende det uriatiae i dette Forhold, men sortseetter i at bei rømnie dia as tsdanaelieh da indirekter dette afstheliae Hylleri da suldender Forhcerdelsen ca aør Ende paa den sidste Gnist af Naadeng Gewinn Zaadanne Hierter lia net de slette, glatte og haarde Flintestene, som Ved Stran ken er blcven slebne as Havets Balger og Sand. Raar Hiertet, brusende as Verdensomsorger paa den ene Side og hnllelst Omaana med Ordet paa den anden, et blevet tilslavet on siebet, er det omsider blevet saa haardt Da toldt, at inaen Tina mere bider paa. Da dette er alligevel et .Hjerte, soin enaana var aabent for Naadenss Aand, falte Synden ret bitter, men Naaden i Kristo meget mere ooerflødig. Og nu er denne himmelste Seed lvaltl as Jcrdens Torne. Q, bvor dn er falden sra Hinnnelen,. du slønne Morgenstjerne! Hvor mange Elsemplet ser man sikke paa dette for-z aeliae Tilscelde. lfn Haandvckrter. en Købmand, --— de» var as Gnds indetliae Barnihjertiahed udtaane as Ver den, onivendte ca salige i Krista, havde og for KristiZtyld everaivet sine sorrige Vetdenslyster og alle Kunstgteb og llredeligheder i sine Bestceftigelserz men det kam snatt der lic, at de syntes sig at tabe noget i del j-okdiste; de vild-et en Tsid vente ester Herren: men de kunde itle holde ud Das begyndte dersor at tænke: Nei, jeg hat Husttu og Born at( forsørges jeg maa i det hdre maae det saa, at seg gewin-l det mine sorrige Kander; eller maa jea ogsaa beghnde» med en nn Besleestigelse, o. s. o. Nu sit den arme Sjcel saa meget verdsligt i Hjettet og i Huset, nh Selslaber ag ny Spelulationer, saa det aandelige maatte hvile; de aandeliae Boger lægaes til Side, der er nu neeppe Tid til at tale med aandelige Venner; snart var itte engang Son daaen ledkg sor Sjcelens Omsotg. Den samme, som sør san oste talte om sine Shndet med Belhmring og om Naaden under Glcede, var nu sium i disse Ting. Var der en redelig Ven, som inmdegit ham med den sorsigtsigste Advarsel, saa taaltes itte saadant, men enten asvistes det med bidende Svar, eller han sorargedes hemmelig, Ver dens Agtelse, Vensiab og Omgaesngelse blev ham altid lat-l retez Vetdens Born var snart bedre i hans Tanter end des for saa leere aandelige Benner, de nu saa snæverhjettedeJ og strangtdømmende ( Saa er nu Shnet forandret, Sin-s det sorvendt, Kcerligheden kolnet, —- den gode Sced kvalt. Og dette begyndet blot med en Streben ester at vinde met as det jordiste. Saa sorstrætkelsigt sandes Apostelens Ord: »De, som vil vorde eige, salder i Fristelse og Snsate og mange daarlige og siadelige Begæringer, som net-seen ler Menneslene i Ødelceggelse og Fordcetvelse; thi Penge gertighed er en Nod til alt ondt; derive-, da nogles tht stod til den, sore de vild sta Troen og hat gennemstunget sig selv med mange Smerter« l1 Tim, 6, 9.10). Ja, »mange Smetter«! Qgsaa dette er en mcertværdig Sand hed, at de, soin vil vorde rige, beredet sig selv man-Je Smerter allerede i Tiden og gaat tilsidst som Judas med sine Salvpenge med Fortvivlelse ind i Evigheden, da de tilsidst ved Dsdens og Evighedens alwrlige Syn ser, hvor ttoløst de hat soragtet den tro Frelser, som havde taldet dein ttl Arvinget as de himmelste Rigdomme, og nu hat de sotspildt disse og maa nu ogsaa sotlade die jotdisle. Hethen bsrer Apostelens Ord: Belan nu, J eige! grædet og hyler over de Elendigheder, sont kommer over eder! Ebers Rigdiom ee raadnet, og edets Klæder er mslædte; edets Guld og Sølv er sorrustet, og deres Ruft slal viere til Bidnesbhtd imod eder og cede eders Kød som en Jld lean 5). Dersor hvilken Naade og guddommelig Bist-n tat lade sig nøje ogsaa med Livet og blot at ragte sit Keil-d med Fliid sor Herrens Styld og siden modtage, hvad Her ren givet. Saadanne Mennestet er de lykleligste paa Jor den. J 1 Tim. 6. staat: »Naae vi har Fsde og Kleider lsosmend tarveligt), stal vi lasde os dermed najex thi Gabs stygt med Nsisomhed er en stor Vinding« lV. 6.8). Og den vise Konge siger: »En (saare) trosast Mond (slal fan) mange Belsignelser, men den, svm haster at btive rig, stal ille blive usihldig« (Ordspr..28, 20). 81te Dag. Fattigdom og Bekymring er mægtige Torne til at kvæle Ordets gode Sab, men allermægtsigst da, naar der —--I4 paa Fattigdom sølger Rigdom og Vellyst·. En omvendt Yngling — han var srom og gudisrygt"ig, saa lcenge han Lite havde mere end, som Otdsprrget starr, ,,een Kleedning og een —Gud«. Men et tigt Giftermaal og en lønnende Nasringgvej satte ham hastig ssoin i en ny Beiden as man ge jordiste Statte og Bestyringer; han havde Ager, Øksen da Hustrn, oa snart aentendte man sikte mer den sør saa gudsryatiae Ynglina En vakt og omvendt stirtens Laster dar en Tid i smaa Omstændiglteder, men Varm og nidteer i sit Kald arbejdcde han i Tide oa Utide Paa Sjæles Vet. Omsider erholdt han en fortrinlig Plads, en sorgsri Frem tid, sit manae Jndkomster, al! snart var han itte mere jden samme Vægter paa Zions Mitre! Paa Præditestolen vedliaeholrt Hurdetesten sia i det langstez men i Oder daaglidset Var det ilte mere den Vsarme, den Ftærlsighed den Ydmyahed ca Gildgfrygt som tilforn. Han, der fres, liaesom en anden Sonder, oiste Var ncdbøjet cg ndmygst over sme Brøst, dar nu bestandig stært og selntilfrediz. Han havde ajort Lt)tte, og af denne Lykke var Hiertet nn saa opsyldt oa l«etaget, at det itte dar belvemt til dybere at sordnbe sia i sin aandeliae Tilstand Der var nu itte Tid d-ertil. Dersor bled nn Prcrdilenerne blot en Eftec-» samling as de forriae Erfarinaer vg Betragtninger, DgJ rm de arme Faar gjaldt det itte saa nøje som for. — Flere saadanne Etsempler as selve Virkeligheden kunde enan frseiiiseettes; men dette vare nok til at Vise, hvorledes dette Lidg Omseraer oa Riadommens Forsørelser og Liveiss Vellyst tveeler den aode Jagd, oa til dybt i vore Hierter at iiidpraae Apostelens Ord: »Saa døder nu eders jordisle Lemnier ---- — - ond Beacerliahed og Gerriahed som er :)lfgndgdnrtelse.« Den Herres strifti er am denne incratae Fristelse er del deer at taae til Hierte: Ve edek, som er rige; tlii J bade eders Trost borte (an. ti, 24"). Deri liaaer Troen. Dersor iaen: Hvor vanstelia stal de, som er rige, komme ind i Gnds Riae, etc. Naar stristug raaber oa snller saaledes, aa maa man del holde det for den største Lytte, at man inaen Lylke hsar her paa Jorden, og gerne taae Assted sra Verdens Lyst oa traate alene ester det, som er i Himmelent Er Ftirkens ydre Lemmer Jsrael«iter, saa slnlde de lenende Kristne ver-re Leviter, og for Levi Stam me var Loven denne: »Du stal itte arve i dereg Land, oa dn ital itte have Del midt iblandt dem; jeg er din Tel csa din Ler midt iblandt Jstaelg Bern« t4 Mos. 18, 20«). De Synder, som Apostelen i Col. R, 5——9 videre op regner « Brede, Hidsiahed Ondstab, Bespottelse, Løgn — l)adde mindre Sks3n, Undslyldnina og Behag for Kødetx dersor bebøves mindre Vidtløstiahed om disse. Om disse geelder i Almindeliahed Kristi teerlige F-ormaning: Baa aer da beben at J itte salder i Fristelsekx Aanden er dil lia, men Kødet er strebeliat Heer Krsisten er visselig banae fcr at salde i Vrede, Ondslab, Forsmckdelse, Løcms men vaaaerl Tet er ellers snart stet, iscer for dem, soxn har et mere hceftiat Blod, at han irres til Biede, Utaal modial)ed, baarde Ord. Man tan i en Hast da med sin Tnnae asøre saadanne Saat, som iite snart tan læaes. — .,Tnnaen er et lidet Lem, men putter storligen Se en liden Jld, hoor stor en Stov antænder den. Ogsaa Tun aen er en Jld, en Verden as Uretscerdighed Ssaaledes er Zungen sat iblandt vore Le«mmer; den besmitter det gansle Legeme og optænder L·Evets Løb, sog er optcendt as Helvede« tJae. 2)· Mksor siaer David: Blider vrede og synder itte; taler i eders Hierte paa eders Leje, og værer still-! sPs 5, 5). Det er, nsaar Breden vil komme, da udssæt lidt —- udscet med dens Udbrud og betcenk dia; tal med dit Hierte om Gud og hans Naade, om Kristus vg, hvorledes lian har tilgivet dig. Ja, der er intet traftigere Midldel til at stille Breden, end nasar man i Trer tan sichukonime Syndernes Forladelse7 ihulomme sørst sin egen store Styld for Gild, de ,,ti Tusinde Pund«, hvorledes Gud that ssorladt hele denne store Gæld og endnu giver os dag lig en suld Syndssorladelse. Bed derhos et ,,Fsadervor« oa iscet den Beim »Forlad os vor Styld, som vi og sor lader voke Styldnere«. Naar Hiertet sasaledes ikke blot ved Guds Veede, men as Guds state Barmhjertighed be-» væges til Mildhed. da ,,draebes Kødets Gerninger sowie-s delst Aanden« tRom 8). — Ligesasa om en Fristelse tiki Løgn opstaar, betænter eder — betænler sørst, at J hart den hellige til Tsilhører og Vidne; taenker paa Annanias og Saphira i Ap. G. 5. Kap. Men betænker vg, at J er Guds Born, blandt hvilte saadanne Synder itke engang maa ncevnesz de er aldeles uværdige for eder, ,,som hat assørt det asamle Menneste med dets Gerninger og isøkt det ny, som sornyes til Ertendelse ester hans Bxillede, som stsabte det«. J disse Ord vises os, hvorledes det ny Men neste set ud, hvori det egentlig besta-ar, nemlia: ,,hans Kundstab oa Billede, sont stabte det«. Meerk: at tende Gud og den, han udsendte, at vide, hvad -os as Gud er givet og deri have sit Liv, sit Element ved Trer, og da( ved denne stote Naade mer og mer at sorenes og asbildes cster ham, til et mer og mer himmelst Sinsd i Renselse og Forsagelse, i hierielig Bavmhjertsighed, Venlighed, Ed myghev, Kakiighed og erd (V. 12.15)-, —- se, hätte ex det ny Mennestes Udseende —- Guds Billede i daglig Til vaetst; se, dette er, hvad vi alle maa have. Her er itte Jøde eller Grceter, Omttærelse eller For-bald Barbar elle: Stythe, Trcel, Fri, men Kristus er alt i alle (V. 11), d. e. sher giør det intet hverken til Stade eller G-avn, om jseg er sas den eller den aandelige Stioles, det eller det Livssorhold tin. m» men alt beror detpaa, om Kristus er bleven mit Hiertes alt. At Krsistus er bleven sor mig det, han hat ajsort mig til as Gud, nenilig min eneste B·is«dom, min eneste Retscerdighed, min Helliggsørelse og Forløsning — meert da vel paa, at du ikke blot i Forstanden og med Munden eklender ham for alt dette; hytle og lyv itke paa din Sjælt Giv Agt paa, oin det Oed Guds Naalde er bleven en lebende Birkelighed med dig, at Kristus er dig alt dette, og at det ogsaa ytrer sia i dEn Tale og dit Lev net — se, da hat du der Summen as alt kristeligt Levnet Og det sorlene os Gud niaadeligent Amen. ljvordan fsutter du din Dag? Det var en stormfuld osg mark Vintetaften. Himme sen var bedællet med sorte Skyer, og Regn faldt ned i Strømme. Vejene var dybe og næsten ufremkommelige, , i saadant Befr. Det var allerede sent, og i hvekt M spkakeve en venrig Aftenhrasp Dybt indes -i Skoven not Da en lille Stue, hvorhen sjcelden nogen sretnmed forvib dr«de sm. J Asten bankede det dog paa Deren. En rei sende traadte ind og bad om Husly for Uvejrets Styls- . De sattiae, men velvillige Foll i Stuen bad ham Mc -veltommen, gav ham den bedste Plads ved Osonen, tstrede hans gennetnvaade chrder Da irtdbød ham tilsidst til de reg tardeline Aftensmaaltid Den fremmiedse bereitede fot dem, hvorledes han tog fejl as Vejen, idet Merket overfaldt hom, og at han havde bedet Herren otn Vejvisning, og I det sainme var han bleven Lnset i Stuen var. Eftek AstensmaaltIdet begvndte den srennnede 1tr01igt. nten for l1cialmi1ms2fnldt at se sia otnlrittxt, liaesom ban ventedt nnaeL Vierten sagde da, at det Var Tid at gaa til Heile oq han anviste et lille Kammer sor deres Gæsi. Psrnene qjorde sig rede til at aasa til deres Seng. ,,.L)vad·, ndbrød den fremn1ede, »staar endnu intet tilbage, forindes J gnar til Hvile?« »Nei, Herre«, svarede Værten, »O har sluttet vort Dagværk, spist Nadveren og troenger nu til Hvile.« »Da masa jeg takke for eders Goestsrsihed os beaipse mia berfra allerede i Aften, trodsz Msrkct os weisen tui jeg tøk sandeiig ikke soue i et Hins, hvok käm slntter sin Daa nden at oderlade sig i Herrens Haand og red alniindelia Bnn nedkalde hans Bseslyttelse og Velsigt nelse oder sin Odile Jeg frnatcr, at Taaet kunde styrle old-er mia i Nat.« »Ak, Herre! derpaa bar di aldrig lamtt«, ntrede Huftrnen Ined beedende Røst. ,,").Iken Her ren i Hinnnelen l1·ar not tantt derpaa, on om ·Elke hans Taalsnodiabed bavde varet saa stor, san davde Taget fot lasnae sit-en stvrtet over edersz Hoved; tlsi et Hns uden Bpu staar paa usikker Grund Jeq ncaa streka have ntin Heft; tni ieg vover ikte at blive Ratten over Hen« »Von dog Ratten oder, Herre«, snade nn Tlstanden,« »Da lcer Es hnorledes di stal end-e vor Daa paa en beer Maade Vil Te nn bede nsed nq for n; i Aste-n? Jeg et faa unant til at bede. at jea nn ilke lan det, ihvorvel at jea nu føler mig Villig dertil.« Da betænkte den fremmede sia itke lernen-, han tog srem sm Lomrnelysbel oa lceste nogle Vers, saldt derester paa sine Knce oa bad as inderste Hier te om Rande oa Tilgidielse for dtIJse arme, vankundige Zjale, som endnu ikke havde sorstaaet Sandbeden i Kri sto Jesu, endnn itke forstaaet at benntte sia af denne stock Rettigltsed at srembære al sin Trana for den NaadestoL som er oprejst i Kriin Blod. Han bad om Lnis ovenst otn den Helliaasands Geme, om Kraft oa Velsianelse til et nyt Liv. Tilsidst indeslnttede han sta selv oa alle Men nesker si Guds Varetaegt for den kommende Nat oa stod of med et alad da fortrøstninassuldt Amen fra sin VIII. Da den var- ikle sorgte-res. Den var en Bøn i Jesu Nav oa knnde altsaa ilke savne Bønhørelse. Herren sandt og ber Nøglen til de Hierter, som saa lcenae bavde vaeret til slnttede for nam, oa ban aabnede dem, ligesdm ban for-dur aabnede Lndias Hinte, saa at de annammede Ordet need Glcede Det blev sent, for den fremmede fik Lov at gas til Hvile; thi nu havde man meget at sp·ø«rge ham onl. Det vigtige Spørgsmasal: »Hvad skial jeg gøre, at jeg san blive salia?« knnde nu ej lcengere fortrænges as uvigtigete Zpørasmaal for Daaem ,,Hvad skal vi rede, bvad skal di dritte, eller hvormed slal vi klæde os?« Og den trotte sremmede, sont var en Discipel as den trcette Mester des Jakobsbrønden (Joh. 4· Kap.), opofrede gerne Ratten Hvile fior at »arbejde paa den Mad, som er uscrgængelig', ,.arbejde Paa hans Gerning, som ham udsendte«, for at stille Petri- og MariasMagdalene-Taarer, som her slpdr. Om Morgenen var Regnen opbørt, Sturm-en han lagt siq, oa Solen stinnesde atter gennem Skyerne. Da sortsatte den fremmede sin Reise, ester at han endnu es Gang havde udgydt sit hele Hierte i Bøn med Hufets Be bosere. De gensaa ham itke mere, men fra den Dag hat-de et nyt Liv beqyndt sor dein. Jesus var nu bleven deres Herre oa Hirsbonde, oa hans Tjeneste blev dem jo lcengere jo koeriere. Og B:ønnen blev her, som altid, det nye Livs Aandedrcet. Den daglige, fortdolige Omgoengelse mes Gud, blev nu deres Vederkvcegelsez thi det ny Mennest lan ej leve uden at aande Himmellust. J sine daglige Bønner glemte de ejheller den stem mede, hvis Nsavn for stedse blev dem ubekendt. Engang Vna den store Dag, der slal aabenbare alt, der er stan skal de med- Gleede hilse paa hverandre igen. Kære Lo sert hvordan staar det til hjemme hos dig2 Behøvet di at frygte sor, at Huset skal stnrte over di·q, medens inge Bønnens Stolsper opholder det? O-, det er farligt at sei-. det er usaligt at opvaagne igen i et saadant Has. Cl Hjem nden Bøn er et fredløst, et glædeløst Hjem, et tri stusløst Hjem Hat du ej ssør samlet dine omlring dig, sor i falls »Den at srembcere soelles Trang for Herren, saa gør det nu, linden du gsaar til Hvile i denne Akten. Nu hat du Tib, men masaske ikle i Morgen. (Fortscette3). l Gode BLHFty som anbefale5: Mirjam Rosenhaum E« Fpkxskuing m isviskk Mk 125 Sivek, i Omslag, 25 Cents, indbunben 50 Centl. Maktytcn i St. Atldths. Ei Bin-dem veu ww Kirke. 93 Sider, i Omslag 20 Centd, inbbunden 40 Statt Martycerne i den lutherske Kitte. muss-: sk. Tyst. 224 fmaa Sidet, indbunden i Shittingsbind 40 Cch Bcn Hure En sstetlandst Fortælliug fm KristiTid. Ga( Amerika- bedste Bogen As Lewis Wallace pack Dunst II Wilh. Msller. Pris, godt indbnnbeu, Il 25. Din Brodcks Blodo En Fortælling, som stildrer Lin-U Orienteu, fangstende og interessant Paa Dunst ved N. I Madsen. 174 Sider, i Omsiag, 40 Grind s — i ( Hecken ck MU Okloch Eis Fokmuing, spm stuvm so « kristelige Lin i Ausland-. 150 S., i Omjl Bäc, subb· äst sullc Roger sendeg portofrif. Vetoljimen bedeg invitan smpmes » med Weinwagen- Frimkkitck umwaqu vom Beim irg. , Danish Luther-an Publishing Hause, Blair, Nieer
