Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Sept. 27, 1904)
U M J - TirsdagS-mdgaveo ,,Danskeren« koste1 kun 8160 pr. Uargang. Blair, Nebe» Tirsdag d. 27. September 1904. 13. Aarg. Professor Finsen er død. Den stete, prisbelønnede Lpdaqer of Lnsiuren bukker under for lcrngere » Tibs ewigler Han syntes at glemme fin egen Lirelse fck at hjælpe andrh Kobenbavm 24. Sept. —- Profess fot Räels R. Zinsen, Opdageten af, at Lupns eller Tubertulofe i Haben lunde tumes veb Lysfiraaier, er død. Han hat i mange Aar lidt of en Lomplikation af Ingrimm-» hvoriblandt Vatietsot og HiertefejL og bang Libelse var saa tendelig paa bang hentmtede Legeme og indfaldne Ansigi, at det vaiie Sympati XIV-S alle, som besøgte hans Jnstitui, thk Tufmckr as Patienter blev behand lede estek bans Metode. Eaa ben; given var han til sit Arbejde, at kmn iii sine Venners store Sorg forglems te sig selv Dag og Nat. Han kunde knapt Affe Tid not fka sine Pligtsr til Sovn og Svife. Hans tidlige Dpd kilsfrioes bans Ovemnfitenng se, der forvætrede de Svgrsmine, book-If ktcm havde lidi beie sit Liv. — — Prof. Zinsen blev 43 Aar. Hans Institut, som han hat lebet siden 1896, underftpttes delg ved privat Godgptenhed og dels af Statm Prof. Finsen samlede ingen Rigd:m for sig selv, han bebe fattig· Begyndte tidlig. Prof. Finsens state Opdagelfe, at Sollns og elektrisk Lys anholdek Egensiaber, der tan tutere Hudsngg domme, votsede ud af Elsperimentec, som han foretog allerede, mens han var Student ved Kobenhavns Uni versitet. J et lille Tagtammer i det gamle kirurgisste Akademi begyndtc hans Underspgelser. En Mel-stude rende, Sofus Baan delte Finsens Euthusiasme for en hel Reform i Lagetunstem Daarligt helbred stil lebe sig i Vejen for beg.ge, og Bann spgte da til Schwein for sit Helbreds Skyld. Han blev siden en af Euro pas fremmesie Anatomsister. Zinsen blev i Knbenshavn og fortsatte sine Underspgelsek. J 1890 graduerede Finsen fra KI benhcwns 11niversitet. Tre Aar se nete udgav han i den medicinsie Jsoutnal en Artikel, »Lysets Jndfln delse paa Stindet«, fsom vakte stor Opsigf, fordi det paasstodeQ aiSmaa koppet tunde kureres ved at bange tsde Gardiner for Vinduerne i Sy gevcetelfeL Denne Artikel var Be gnndelsen til hans endelige Seit Smaailopper optrnadte epidemist 1894 i Ksbenhavm og den ny Mc tode blev sat paa Prove. Den kobe VasreiseBxlmndling Wen populær Hunde has Læqevidenskaben og i Al imindclighew thi ikke alene blev Syst ziommen kureret, men der blcv intet Dir efter den« Kurerer Lupus. Redlysbehandlingen var tun een Anvendelse as Finsens Teoti, og ikte den uigtigftu thi den kurerede førft (ftek, at Engdommen havde løbet sin Kurs. Resultatet var her negativt. Fcr at udvitle Lyskurens positive Element begyndte Finsen at cis-peri mentere med kunstige Lysftraaler. Sankt naaede han saa vidt, at han ved at koncentrere elektrisi Lys sure rsede en Luvuspatient, som i 8 Aar forgckves hasvde prøvet alle kewdte Metoder. Kuren tiltrat sig skot Op mcertsomhed, og nu begyndte der at tilflyde den unge Opdagep baade mos Ialft og finansiel Støt2e. J 1896 afgav Københavns Kom munehosttal Rum for flere Sama vvgninger, hvori Prof. Finsens Ets :«-erimenter fortfattes efter stadig for tget Skala. Siden kotn Regeringen Jnstituitet til Oft-lde faa det udvides kec- og flnttedes til Rosenvanget. Mang- Tilsfckldz fom tidligere havde meet anfct fom haabløfe, gav nu ef ter for de ny, større Apparater, Wrugte af de dygtigste Elektrikere, i Forbinrelfe med uddannede Syge olejerster, alt under Finsens Ledelsr. Foruo for X Straalernr. »Min Opdagelse«, sagde Finsen for to Aar siden, ,,var omtrent to Aar forud for Prof. antgens. Min fandt Steh·i 1895, hans i 1896. RontgeniStraalerne Lan uden Toivl til en viH Grad lurere Kraft. Men jeg ser paa RoutgensStraalerne som farlige, idet de er udsat for under Behandlingen Hat sdelægge Kpddalr. Ved min «Metode er der absolut in gen Farr. De fleste as minie Patien ter kureres i ganske kort Tib. De værre Tilfælde irre-ver tangere Tio, men jea tuterer »dem. Bacillerne san itte imodstaa Lyfets Magi, naar bei blioer toncentreret rigtigt.« Professor Widmart i Stokholrr var den »forste, der bevist"e, at Sol-. branb itke bevirtes af Straalernei Hebe, men of visfe kemisie Straaler som indeboldes i Lnset. Finsen ga! bam fulo Kredit i faa Henseende Mrn den Videnftab, at visse Strau ler i Solens Spectrum er batterie dræbende, meoenö andre er sagend og helbredende, den siyldes Dunste ren. Paa det Omtaade, Finser valate, er han alene. Siden Finfens Lysinstitut i K benhavn er bleven oprettet, hat de været bessgt af mange fremragend Pers-mer fra fovstellige Lande Dronning Alessandra af Englan? sit et faa godt Jndtryk af Behand Snøren drageS tættere om Port Arthur. — Flere vigtige Forter ta get,deribLandtdet,der bestyttere Bannspr syningen Fkrftnispngeng Fisatd synes nccr. J Lordagg tom der et Telegram fra Tien Titu, som meldte, at Mar fchal Ogama havde sendt Bud til Kommandørerne ved PortArthur og tilstyndt dem til at bevirte Fceftnin gens Overgivelse i de ncefte tre Dage. faa der tunde frigives 50,000Mand, fom de behøvede i Rampagnen imod Kuropattin. Pan famme Tid betettedeg det fra Chefoo over Rom, at Komtnandøten ved Port Arthur havde sendt Gene ral Stsøsssel en ny Opfordting om Overgivelfe, og man mente, at Ge neral Støssel vilde asfslaa denn-e Opfordring ligesom den tidligere, og at der i faa Fald vilde begynde det voldsomfte Angkeb paa Festningen baade fra Landhæren og fra Admira lerne Togo og Ramimuras fotenede Flaade. Eaa i Gaar Morges lcestes der en lcrnqeke Associated Press Melding fra Chefoo af folgende Jndbold: Zorn en ffølge af den Kamp om Port Arthur, rer begyndte den M. Sept. et det Inttedeg Japanerne at indtage flere vigtige Stillinger, og i Dag (25. Zeth er Rugsernes Desw delfe af de store Form, fom sten mer Born paa Nord-, Nordost- og Noxdvestsiden alvorlig truet. Kinesifle Ilteddelelfer scetter Jsapoi netnes Tab i de tre Dages Kamp til stunk-, og dette forholdssvis ringe Tab ftntdes den overordentlige Forfigtigs bed, hvvrnied stammerte-e hat Wort dereg For·besredelfen«. Rusfiske Kil der scrtter derimod Tabet til omtriniz Det tredobbelte af dette Tal. Man mener, at den ftørste Seit vinding i de treDages Kamsp er Jud tagelsen af Fort Kuropattin, fordi det besinttede Garnisonens Band forsyning. Japanetne hat nu Kon trol af denne Vandforsyning. Ved Jndtagelfen as detteFort kom det til »band to hand sight« (Bajo netfegtning), og da Russekne itte vit de vige for den oveklegne Stytke, lingen, at hun betalte for det sprste Instrument af den Slags, som stulde bruges i Londons Hospital J. A. Riis om Zinsen. Jakob A. Nits, som i 1890 var Finsens Medpatient, hat i Loben havns Kommunehospital udttylt sig paa folgende Maade om Pfos. Fin sen: ,,Jeg lom for at se med en Vis cer bødig Akrefrygt paa denne lidende. stille Mand, hvis Tanler bestcefti gede sig med sine lidende Medmenne ster, medens han stille talte Timernc, han fit Lindting fra sine egne flat tende Lidelfer. Fra shans egne La--" ber leerte jeg hans Fristelseshistorie. Da han endelig havde gfokt fm ftore Opdagelfe, laa han en Nat vaagen og debaterede med sig tell-, om han stut - de benytte den i sin private Praksis til egen Fordel —- Finfen er en sat iig Mand ——, eller han stulde give . den og sit Liv til Werden Han - valgte Fattigdommen, og Verden er s bleven rigere ved hans -Offet.« Sidste December blev Finsen be - atei med Nobelprifew Denne U"d meerkelfe et iltp mere mærkelig end del Fa-ktum, at stønt kun 9 Aar er - forløbne, siden lFinsen kurerede fsrlte Lupuspatient, et der oprettet Lysin stitutter i alle civiliferede Lande. - Ogsaa Lægerne i dette Land u«dta ler sig om del store Tab, Leegestaw - den hat lidt sved Prof. Finsens Død. blev de omtrent alle dræbte eller sau rede. MilitæreAutrcsiteter i Chefoo me net, at omJapanerne kan naia at ind tage enten Rihlung eller Kikwau Form eller Jtz og Anshu Forterne saa vil Port Arthurs Skcebne være afgjori. Der er faa intet særligt hort fiden, udsen at der var ftærl Ka nonade igen den 24. ds Beretningerne tsil Morgen dreier sig om Stillingen i Nord. Der cr bog intet Udsiag uden Skærmydsicr mellem Forpofter. Dei hat baade vatet sagt og modsagt og atter sagt, at Kur-DR med sin Heer er gaaet over Hunfloden i Norøst fotMukden. De rustes til Kamp, det er faa meget der kan siges om Stillingon der i Tug. Mauchuiiet et frugtbart Land. En Fiorrespondsent til ,,Daily News« ftriver fra South Wa Fang Tlent ,,Vi er rejft henved 50 Mil op paa Liao Tung Halvøen, og vi overnatter nn paa en lille japanft Militærsta tion. Dei er ved Sydenden af den III Mit lange Zlagmart Telissu (Wafanaaw), og i Morgen vil vi faa en anden af de Slagmarter at ie, bvor Japan sejrede over de russiste Trojaner Dei svdlige Manchuria er en Oder rastelfe for dem, som itte før har set det. Der etgisterer itte stønnere Land, og der findeg itte rigere Muldjord i de forenede Statt-L Hele Bejen langz de ZU Mil, vi er kommen, minder Landei o—:« om de veftliae Staten Tet er, sont oln man saa Jolvag Majås marter trandsede Ined Montana-J »foot l)illL—«. Majg snneg at veete Landets fornemste Produkt, og det aror forbavsende. Dei halve af Vejen bar di reist mellem to Mnjgmarker, da Massen-I Top sv.1jer let for Brifen flere Fsdd over vore Hoveder. Mellern Utajizraderne er der plantet Bonner, taa Marten bnder naa den aancle Ret ,,fnccotaft)« ten Stuvning af aronne Bønner oa Majs). Afvetslende med Majgmarterne cr der ftore Marter med Byg og Millet, da som vi aaar lcengere Nord, af løieS den alrnindelige Majs for en Tel af en viS Art af Majs, der afgi ver baade Føde til Mennefter og Fo der til Kreaturerne. De indfødte er en meertetigt nd feende Folteracr. De er meget mer tere end de Kinefere, man fer der hjemme, og deres Sprog er en Dia lekt, fom er meget foritellig fra dem, der tales i andre Egne af Kina De lever i smaa Stenhuse i Gruppen hvert omgivet af en hoj Lervold. Man tan itte frigøre sig for at føle Medlidenhed med Manchuriets ind fødte, hvis Land der strides om. Te bar intet med Krigen at gere, og de tager ingen Jnteresfei den. Jtte desto mindre tcempes der om deres Land, gennem deres Landsbyer og hen over deres Kornmarter. Deres Hufe bru ges forn Kvarter for Tropperne, og deres »front yards« omdannes til lhestestalde Men fra en Side set ho ster de insdfodte For-del af Krigem lTusinder af dem besteeftiges daglia og faar langt stsørre Lønninger, end de tidligere bar tendt, og Japanerne er gode Kunder at affcette deres Pro dnlter til. De japanfte Soldater vg de ind fødte Kinessere stifter let Betendtstab. Det er morsornt vaa en Mars at iagttage, hvorledes en japanst Soldat og en Kineser tan føre lange Samm ler ved at sitioe til hinanden i Størel paa Vefen. De brugser nemlig sammt Strifttegm men deres Udtale er fac atdeles Forstesllig at det er helt umui ligt for dem at tsale samtnen Jeg standsede faa Minutter i Ef termiddag i en -a«f de indfsdtes Huf. for at ssge Stærm mosd en Regu byge sog for at faia min Heft vandet Et halvt Dusin Mcend og Drengs Præsident Roosevelt vil indbyde til Haag. Opforcdret af den inter parlainentariske Union. Prcesidenten udtaler sig. Præsident Roosevelt vsil med det første —- nieldeg der fra Washington —- nnmode Verdens Niationer om at deltage i en anden Kongres i Hang for at fretnine international Voldgift. Ptæsidenten tundgjorde dette i en Tale, som han holdt den 24. ds. til Medlemmerne af den interparlemen tariske Union, der just havde forelagt hnm de Beslutninger, som Unionen under sit Møde i St. Louis havde fattet. J den Tale, som gik sotud for· Præsentiationen af iB«esIutningerne, lagdes der stor Vcegt paa det Faktuin, at United Sitates’ Handling, da det henviste Venezuela-Strisden til Tri: vbunalet i Hang, og ligesaia Pius Fonds-Sagen, alene havde frelst denne internationale Organisations Liv. Af den Grund ansaa man det for mest passende, at Prcesident Roosevelt gjorde det indledenoe Etridt til at genoplive Hang-Konje iencen. Jdet Preesidenten indvilgede i at paatage sig Orte-wet, sagre han bl. a.: ,,Mine Herrer af den Wer-parlamen tnriske Union: Jeg hilser Dem med dnbtfnlt Velbehng som særlige Re prcksentanter for den internationale Bevceqelse for Fred on and ePfor staaelse blandt Jordens Nationen Det er en ftor Tilfredsstillelse for alle Atneritanere, at vi hat haft den Æsre at Inodtage Dem her som Na tionens Gæster. De er Mcend med praktist Fiorstand paa Regeringsar beidet i Deres fokskelliae Stater, oa dette Fattnm øger Bsetydningen as Deres Foregangsarbeide i denne in ternationale Retfæsrdiahesdssag »Im tatter Dem sor den venlicge Hentydning til, kwasd United States Reaerina bar gjort sor at fremme den Sag, der liaqer Dem paa Sinde, og jea fotfikter Dem, at denne Regerincs Heldnting vil farblive ufosandvet it For-hold vertil. Vi er allerede nu i Færd med at tage Stridt til Opret telse atf Voldgiftstraktater med alle de Regeringer, sont er billige til at indgaa paa saadanne med os. Soin Svar paa Deres Resolutio ner stal jeg med det sørste anmode andre Nationer om at forene sig med os i en anden Kongres i Haag. Jeg føler —- og jeg er sitter paa, at De omgav mig ftraks og forsøgte at tale med mig. Da de fandt ud, at dette itke kunde lade sig gøre, sendte de ef ter en gammel Mand med langt Stag; han nætmede sig med mange But og begyndte at tale meget lang somt og tydeligt til mig. Da jeg qjorde Tegn, at jeg ikke forftod det faldt han- paa Knie og begyndte at lsave kinesifte Strifttegn i Støvet paa Lergulvet. Jeg gjorde atter Tegn, at jeg —ikke forftod det. Sau rejste han fcg langfomt og lasante mig et Blit, der udtrykte den dybefte Foragt tyde ligere, end jeg nogen Sxinde før har set Foragt udtrykt. og mesd en værdkg Holdning forlod han Værelfet, til ftor Moro for de andre Kinefere, fom ikke alene forsynede mig mw alt, hvad jeg ønftede, men ogsasa meget, feg ikke ønskede, og viste, at det var godt at fpise. De manchuriske indfødte er de mest godbjesrtesde Mennesier, jeg. nsogen Sinde hat set. De smiler stadigt og " fnnes at hasve særlig sparp Saus for E det msorsommr. Udlændinger stynes - at licegge megen Bello-g paia deres Jn - teressse, de blåver aldrig troet af at se - spaa dem." kgsaa gør det — at vore Bestræbelfer bør paaskynde Fuldendelsen af Gct Arbejde, der allerede er begyndt ä Haag, og at hvad som helft, der M maa blive gfort, ikke skal afvige der fra, men vcere en Fortscettelfe deraf. Bed den første Konserence i Haag kom mange Spørgsmaal til at ftaa hen Udesvarede, og det var udtrykkelig forstaaet, at der stulde san1menkal«des en anden Konserence. En rimelig Tid er nu forløben, og jeg mener, at De res Union har vist fund Dømmekraft ved at beflutte, at der nu bør hol-des en anden Konferens for at føre videre fremad imod Fuldførelse det Ar bejde, der blev begyndt paia den førsie Konferens.« Mr. Bartholdt, den parlamenta risie Unions Præsident, sagde bl. c.: »Delegaterne troesde, at de Prin cipper, fom diaglig anvendes for at afgøre Mellernværende mellem Indi vider, ogsaa kunde anvendes med Held mellem N-ationer, og Krigens Barbari, der medfører umasadelige Tab af Liv og Ejendom, kan ikke lern gere retfcerdiggøres eller forsv-ares.« Vesuv i vvldsømt Udbrud. Dei vcerfte Udbrud siden i1872.« Neapel, 25. Sept. — Vulkanen Vesuvs Udbrud vedbliver at tiltcge i Voldsomhed. Det er nu voldfom mere end nsogen Sinde siden 1872. Rødgloende Masser af Sten kastes i en Højdse af 1600 Fod og falder ned paa Biergets Sider med vredøvende Lyd. Direktoren for Regeringens Observatorium siger, at hans Jn strument mellem Kl. 5 Morgen Ig Kl. 6 Aften i Dag (S«øndag) har re gistreret 1844 kraftige Eksplosioner, og at een Sten, der blev kastet ud, vejede omkring to Tons. Glødende Lava fra Krateret har fmeltet Stinnerne paa Kæde«banen, ødelagt dens øverfte Station og af brcendt Hytter, som beboedes af Vei visere. Al Vegatatison inden en MUS Afftand fra Krateret er forfvunden. Der føltes flere Stød af Jordryftel se i Dag. Folk i de ncerliggende Landsbyer har forladt deres Hjem og flaaet Lejr under aaben Himmel. Turisternes Nysgerrighed og Lyst til at ncerme sig Vulkanen er faa ffærk, at en ftærk Karbinervagt er udfensdt for at holde dem tilbage. Hold ved Philippinerne. Professor Paul Reinsch, en aner kendt Autoritet i Politik og politist Øllonomi. holdt den 24. ds· en lan »gere Tale for Kongres·sen for Kunst og Vidensisab ved Beidensudstillliw gen i St. Louis, i hvilken Ihan tog ftoerl til Orde for United States Bi beholdelse af Pshilisppinernr. »Vi bør ikke »prøve sat delagtiggøre tilbageværende Mennefteracer i Ci vilisationens Velsignelset,« erklækeoe han. ,,De kan ikke forstsaa disse »Vielsignelfer«, og de tunde for dem blive dødelig Gift paa dekes Ud«vil lingstrin.« »Vi maa arbejde i Overensftems melse med Naturens Losve for Ub vitling vg kæmpe imosd" de wobs gridsfke Tilbøjeligheder, fsom vilve føre Ver-den tilbage til en nv Bat-— barismens Tidsalder, mere grusom og vansieligsere at overvinde end no gen, der er gaael forud. ,,Vi bot spre en civiliserende kolo nial Psolit-il. Dersom Vi irrt-stren ter vore Bestrebelser til de Ting, som vi klart fer tan gennemføres til Frevens Bewule Sundhedsens Be styttelfe, Olphjælpning af god Sam fasrlvsel og Bistand as insdusttiel Ub vitling, saa lan Vi haiabe pa-a den ko loniale Problems Løöning pasa en tilftedsstillende Maade.«