Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, September 27, 1904, Image 1

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    U M J -
TirsdagS-mdgaveo ,,Danskeren« koste1 kun 8160 pr. Uargang.
Blair, Nebe» Tirsdag d. 27. September 1904. 13. Aarg.
Professor Finsen er død.
Den stete, prisbelønnede
Lpdaqer of Lnsiuren
bukker under for lcrngere
»
Tibs ewigler
Han syntes at glemme fin
egen Lirelse fck at hjælpe
andrh
Kobenbavm 24. Sept. —- Profess
fot Räels R. Zinsen, Opdageten af,
at Lupns eller Tubertulofe i Haben
lunde tumes veb Lysfiraaier, er
død. Han hat i mange Aar lidt of
en Lomplikation af Ingrimm-»
hvoriblandt Vatietsot og HiertefejL
og bang Libelse var saa tendelig paa
bang hentmtede Legeme og indfaldne
Ansigi, at det vaiie Sympati XIV-S
alle, som besøgte hans Jnstitui, thk
Tufmckr as Patienter blev behand
lede estek bans Metode. Eaa ben;
given var han til sit Arbejde, at kmn
iii sine Venners store Sorg forglems
te sig selv Dag og Nat. Han kunde
knapt Affe Tid not fka sine Pligtsr
til Sovn og Svife. Hans tidlige
Dpd kilsfrioes bans Ovemnfitenng
se, der forvætrede de Svgrsmine,
book-If ktcm havde lidi beie sit Liv.
—
—
Prof. Zinsen blev 43 Aar. Hans
Institut, som han hat lebet siden
1896, underftpttes delg ved privat
Godgptenhed og dels af Statm
Prof. Finsen samlede ingen Rigd:m
for sig selv, han bebe fattig·
Begyndte tidlig.
Prof. Finsens state Opdagelfe, at
Sollns og elektrisk Lys anholdek
Egensiaber, der tan tutere Hudsngg
domme, votsede ud af Elsperimentec,
som han foretog allerede, mens han
var Student ved Kobenhavns Uni
versitet. J et lille Tagtammer i det
gamle kirurgisste Akademi begyndtc
hans Underspgelser. En Mel-stude
rende, Sofus Baan delte Finsens
Euthusiasme for en hel Reform i
Lagetunstem Daarligt helbred stil
lebe sig i Vejen for beg.ge, og Bann
spgte da til Schwein for sit Helbreds
Skyld. Han blev siden en af Euro
pas fremmesie Anatomsister. Zinsen
blev i Knbenshavn og fortsatte sine
Underspgelsek.
J 1890 graduerede Finsen fra KI
benhcwns 11niversitet. Tre Aar se
nete udgav han i den medicinsie
Jsoutnal en Artikel, »Lysets Jndfln
delse paa Stindet«, fsom vakte stor
Opsigf, fordi det paasstodeQ aiSmaa
koppet tunde kureres ved at bange
tsde Gardiner for Vinduerne i Sy
gevcetelfeL Denne Artikel var Be
gnndelsen til hans endelige Seit
Smaailopper optrnadte epidemist
1894 i Ksbenhavm og den ny Mc
tode blev sat paa Prove. Den kobe
VasreiseBxlmndling Wen populær
Hunde has Læqevidenskaben og i Al
imindclighew thi ikke alene blev Syst
ziommen kureret, men der blcv intet
Dir efter den«
Kurerer Lupus.
Redlysbehandlingen var tun een
Anvendelse as Finsens Teoti, og ikte
den uigtigftu thi den kurerede førft
(ftek, at Engdommen havde løbet sin
Kurs. Resultatet var her negativt.
Fcr at udvitle Lyskurens positive
Element begyndte Finsen at cis-peri
mentere med kunstige Lysftraaler.
Sankt naaede han saa vidt, at han
ved at koncentrere elektrisi Lys sure
rsede en Luvuspatient, som i 8 Aar
forgckves hasvde prøvet alle kewdte
Metoder. Kuren tiltrat sig skot Op
mcertsomhed, og nu begyndte der at
tilflyde den unge Opdagep baade mos
Ialft og finansiel Støt2e.
J 1896 afgav Københavns Kom
munehosttal Rum for flere Sama
vvgninger, hvori Prof. Finsens Ets
:«-erimenter fortfattes efter stadig for
tget Skala. Siden kotn Regeringen
Jnstituitet til Oft-lde faa det udvides
kec- og flnttedes til Rosenvanget.
Mang- Tilsfckldz fom tidligere havde
meet anfct fom haabløfe, gav nu ef
ter for de ny, større Apparater,
Wrugte af de dygtigste Elektrikere, i
Forbinrelfe med uddannede Syge
olejerster, alt under Finsens Ledelsr.
Foruo for X Straalernr.
»Min Opdagelse«, sagde Finsen
for to Aar siden, ,,var omtrent to
Aar forud for Prof. antgens. Min
fandt Steh·i 1895, hans i 1896.
RontgeniStraalerne Lan uden Toivl
til en viH Grad lurere Kraft. Men
jeg ser paa RoutgensStraalerne som
farlige, idet de er udsat for under
Behandlingen Hat sdelægge Kpddalr.
Ved min «Metode er der absolut in
gen Farr. De fleste as minie Patien
ter kureres i ganske kort Tib. De
værre Tilfælde irre-ver tangere Tio,
men jea tuterer »dem. Bacillerne san
itte imodstaa Lyfets Magi, naar bei
blioer toncentreret rigtigt.«
Professor Widmart i Stokholrr
var den »forste, der bevist"e, at Sol-.
branb itke bevirtes af Straalernei
Hebe, men of visfe kemisie Straaler
som indeboldes i Lnset. Finsen ga!
bam fulo Kredit i faa Henseende
Mrn den Videnftab, at visse Strau
ler i Solens Spectrum er batterie
dræbende, meoenö andre er sagend
og helbredende, den siyldes Dunste
ren. Paa det Omtaade, Finser
valate, er han alene.
Siden Finfens Lysinstitut i K
benhavn er bleven oprettet, hat de
været bessgt af mange fremragend
Pers-mer fra fovstellige Lande
Dronning Alessandra af Englan?
sit et faa godt Jndtryk af Behand
Snøren drageS tættere
om Port Arthur.
—
Flere vigtige Forter ta
get,deribLandtdet,der
bestyttere Bannspr
syningen
Fkrftnispngeng Fisatd synes
nccr.
J Lordagg tom der et Telegram
fra Tien Titu, som meldte, at Mar
fchal Ogama havde sendt Bud til
Kommandørerne ved PortArthur og
tilstyndt dem til at bevirte Fceftnin
gens Overgivelse i de ncefte tre Dage.
faa der tunde frigives 50,000Mand,
fom de behøvede i Rampagnen imod
Kuropattin.
Pan famme Tid betettedeg det fra
Chefoo over Rom, at Komtnandøten
ved Port Arthur havde sendt Gene
ral Stsøsssel en ny Opfordting om
Overgivelfe, og man mente, at Ge
neral Støssel vilde asfslaa denn-e
Opfordring ligesom den tidligere, og
at der i faa Fald vilde begynde det
voldsomfte Angkeb paa Festningen
baade fra Landhæren og fra Admira
lerne Togo og Ramimuras fotenede
Flaade.
Eaa i Gaar Morges lcestes der en
lcrnqeke Associated Press Melding
fra Chefoo af folgende Jndbold:
Zorn en ffølge af den Kamp om
Port Arthur, rer begyndte den M.
Sept. et det Inttedeg Japanerne at
indtage flere vigtige Stillinger, og i
Dag (25. Zeth er Rugsernes Desw
delfe af de store Form, fom sten
mer Born paa Nord-, Nordost- og
Noxdvestsiden alvorlig truet.
Kinesifle Ilteddelelfer scetter Jsapoi
netnes Tab i de tre Dages Kamp til
stunk-, og dette forholdssvis ringe Tab
ftntdes den overordentlige Forfigtigs
bed, hvvrnied stammerte-e hat Wort
dereg For·besredelfen«. Rusfiske Kil
der scrtter derimod Tabet til omtriniz
Det tredobbelte af dette Tal.
Man mener, at den ftørste Seit
vinding i de treDages Kamsp er Jud
tagelsen af Fort Kuropattin, fordi
det besinttede Garnisonens Band
forsyning. Japanetne hat nu Kon
trol af denne Vandforsyning.
Ved Jndtagelfen as detteFort kom
det til »band to hand sight« (Bajo
netfegtning), og da Russekne itte vit
de vige for den oveklegne Stytke,
lingen, at hun betalte for det sprste
Instrument af den Slags, som stulde
bruges i Londons Hospital
J. A. Riis om Zinsen.
Jakob A. Nits, som i 1890 var
Finsens Medpatient, hat i Loben
havns Kommunehospital udttylt sig
paa folgende Maade om Pfos. Fin
sen:
,,Jeg lom for at se med en Vis cer
bødig Akrefrygt paa denne lidende.
stille Mand, hvis Tanler bestcefti
gede sig med sine lidende Medmenne
ster, medens han stille talte Timernc,
han fit Lindting fra sine egne flat
tende Lidelfer. Fra shans egne La--"
ber leerte jeg hans Fristelseshistorie.
Da han endelig havde gfokt fm ftore
Opdagelfe, laa han en Nat vaagen og
debaterede med sig tell-, om han stut
- de benytte den i sin private Praksis
til egen Fordel —- Finfen er en sat
iig Mand ——, eller han stulde give
. den og sit Liv til Werden Han
- valgte Fattigdommen, og Verden er
s bleven rigere ved hans -Offet.«
Sidste December blev Finsen be
- atei med Nobelprifew Denne U"d
meerkelfe et iltp mere mærkelig end
del Fa-ktum, at stønt kun 9 Aar er
- forløbne, siden lFinsen kurerede fsrlte
Lupuspatient, et der oprettet Lysin
stitutter i alle civiliferede Lande.
- Ogsaa Lægerne i dette Land u«dta
ler sig om del store Tab, Leegestaw
- den hat lidt sved Prof. Finsens Død.
blev de omtrent alle dræbte eller sau
rede.
MilitæreAutrcsiteter i Chefoo me
net, at omJapanerne kan naia at ind
tage enten Rihlung eller Kikwau
Form eller Jtz og Anshu Forterne
saa vil Port Arthurs Skcebne være
afgjori. Der er faa intet særligt
hort fiden, udsen at der var ftærl Ka
nonade igen den 24. ds
Beretningerne tsil Morgen dreier
sig om Stillingen i Nord. Der cr
bog intet Udsiag uden Skærmydsicr
mellem Forpofter. Dei hat baade
vatet sagt og modsagt og atter sagt,
at Kur-DR med sin Heer er gaaet over
Hunfloden i Norøst fotMukden. De
rustes til Kamp, det er faa meget der
kan siges om Stillingon der i Tug.
Mauchuiiet et frugtbart Land.
En Fiorrespondsent til ,,Daily News«
ftriver fra South Wa Fang Tlent
,,Vi er rejft henved 50 Mil op paa
Liao Tung Halvøen, og vi overnatter
nn paa en lille japanft Militærsta
tion. Dei er ved Sydenden af den
III Mit lange Zlagmart Telissu
(Wafanaaw), og i Morgen vil vi faa
en anden af de Slagmarter at ie,
bvor Japan sejrede over de russiste
Trojaner
Dei svdlige Manchuria er en Oder
rastelfe for dem, som itte før har set
det. Der etgisterer itte stønnere Land,
og der findeg itte rigere Muldjord i
de forenede Statt-L Hele Bejen langz
de ZU Mil, vi er kommen, minder
Landei o—:« om de veftliae Staten Tet
er, sont oln man saa Jolvag Majås
marter trandsede Ined Montana-J
»foot l)illL—«. Majg snneg at veete
Landets fornemste Produkt, og det
aror forbavsende. Dei halve af Vejen
bar di reist mellem to Mnjgmarker,
da Massen-I Top sv.1jer let for Brifen
flere Fsdd over vore Hoveder. Mellern
Utajizraderne er der plantet Bonner,
taa Marten bnder naa den aancle
Ret ,,fnccotaft)« ten Stuvning af
aronne Bønner oa Majs).
Afvetslende med Majgmarterne cr
der ftore Marter med Byg og Millet,
da som vi aaar lcengere Nord, af
løieS den alrnindelige Majs for en
Tel af en viS Art af Majs, der afgi
ver baade Føde til Mennefter og Fo
der til Kreaturerne.
De indfødte er en meertetigt nd
feende Folteracr. De er meget mer
tere end de Kinefere, man fer der
hjemme, og deres Sprog er en Dia
lekt, fom er meget foritellig fra dem,
der tales i andre Egne af Kina De
lever i smaa Stenhuse i Gruppen
hvert omgivet af en hoj Lervold.
Man tan itte frigøre sig for at føle
Medlidenhed med Manchuriets ind
fødte, hvis Land der strides om. Te
bar intet med Krigen at gere, og de
tager ingen Jnteresfei den. Jtte desto
mindre tcempes der om deres Land,
gennem deres Landsbyer og hen over
deres Kornmarter. Deres Hufe bru
ges forn Kvarter for Tropperne, og
deres »front yards« omdannes til
lhestestalde Men fra en Side set ho
ster de insdfodte For-del af Krigem
lTusinder af dem besteeftiges daglia
og faar langt stsørre Lønninger, end
de tidligere bar tendt, og Japanerne
er gode Kunder at affcette deres Pro
dnlter til.
De japanfte Soldater vg de ind
fødte Kinessere stifter let Betendtstab.
Det er morsornt vaa en Mars at
iagttage, hvorledes en japanst Soldat
og en Kineser tan føre lange Samm
ler ved at sitioe til hinanden i Størel
paa Vefen. De brugser nemlig sammt
Strifttegm men deres Udtale er fac
atdeles Forstesllig at det er helt umui
ligt for dem at tsale samtnen
Jeg standsede faa Minutter i Ef
termiddag i en -a«f de indfsdtes Huf.
for at ssge Stærm mosd en Regu
byge sog for at faia min Heft vandet
Et halvt Dusin Mcend og Drengs
Præsident Roosevelt vil
indbyde til Haag.
Opforcdret af den inter
parlainentariske Union.
Prcesidenten udtaler sig.
Præsident Roosevelt vsil med det
første —- nieldeg der fra Washington
—- nnmode Verdens Niationer om at
deltage i en anden Kongres i Hang
for at fretnine international Voldgift.
Ptæsidenten tundgjorde dette i en
Tale, som han holdt den 24. ds. til
Medlemmerne af den interparlemen
tariske Union, der just havde forelagt
hnm de Beslutninger, som Unionen
under sit Møde i St. Louis havde
fattet.
J den Tale, som gik sotud for·
Præsentiationen af iB«esIutningerne,
lagdes der stor Vcegt paa det Faktuin,
at United Sitates’ Handling, da det
henviste Venezuela-Strisden til Tri:
vbunalet i Hang, og ligesaia Pius
Fonds-Sagen, alene havde frelst
denne internationale Organisations
Liv. Af den Grund ansaa man det
for mest passende, at Prcesident
Roosevelt gjorde det indledenoe
Etridt til at genoplive Hang-Konje
iencen.
Jdet Preesidenten indvilgede i at
paatage sig Orte-wet, sagre han bl. a.:
,,Mine Herrer af den Wer-parlamen
tnriske Union: Jeg hilser Dem med
dnbtfnlt Velbehng som særlige Re
prcksentanter for den internationale
Bevceqelse for Fred on and ePfor
staaelse blandt Jordens Nationen
Det er en ftor Tilfredsstillelse for
alle Atneritanere, at vi hat haft den
Æsre at Inodtage Dem her som Na
tionens Gæster. De er Mcend med
praktist Fiorstand paa Regeringsar
beidet i Deres fokskelliae Stater, oa
dette Fattnm øger Bsetydningen as
Deres Foregangsarbeide i denne in
ternationale Retfæsrdiahesdssag
»Im tatter Dem sor den venlicge
Hentydning til, kwasd United States
Reaerina bar gjort sor at fremme den
Sag, der liaqer Dem paa Sinde, og
jea fotfikter Dem, at denne Regerincs
Heldnting vil farblive ufosandvet it
For-hold vertil. Vi er allerede nu i
Færd med at tage Stridt til Opret
telse atf Voldgiftstraktater med alle
de Regeringer, sont er billige til at
indgaa paa saadanne med os.
Soin Svar paa Deres Resolutio
ner stal jeg med det sørste anmode
andre Nationer om at forene sig med
os i en anden Kongres i Haag. Jeg
føler —- og jeg er sitter paa, at De
omgav mig ftraks og forsøgte at tale
med mig. Da de fandt ud, at dette
itke kunde lade sig gøre, sendte de ef
ter en gammel Mand med langt
Stag; han nætmede sig med mange
But og begyndte at tale meget lang
somt og tydeligt til mig. Da jeg
qjorde Tegn, at jeg ikke forftod det
faldt han- paa Knie og begyndte at
lsave kinesifte Strifttegn i Støvet paa
Lergulvet. Jeg gjorde atter Tegn, at
jeg —ikke forftod det. Sau rejste han
fcg langfomt og lasante mig et Blit,
der udtrykte den dybefte Foragt tyde
ligere, end jeg nogen Sxinde før har
set Foragt udtrykt. og mesd en værdkg
Holdning forlod han Værelfet, til
ftor Moro for de andre Kinefere, fom
ikke alene forsynede mig mw alt, hvad
jeg ønftede, men ogsasa meget, feg ikke
ønskede, og viste, at det var godt at
fpise.
De manchuriske indfødte er de mest
godbjesrtesde Mennesier, jeg. nsogen
Sinde hat set. De smiler stadigt og
" fnnes at hasve særlig sparp Saus for
E det msorsommr. Udlændinger stynes
- at licegge megen Bello-g paia deres Jn
- teressse, de blåver aldrig troet af at se
- spaa dem."
kgsaa gør det — at vore Bestræbelfer
bør paaskynde Fuldendelsen af Gct
Arbejde, der allerede er begyndt ä
Haag, og at hvad som helft, der M
maa blive gfort, ikke skal afvige der
fra, men vcere en Fortscettelfe deraf.
Bed den første Konserence i Haag kom
mange Spørgsmaal til at ftaa hen
Udesvarede, og det var udtrykkelig
forstaaet, at der stulde san1menkal«des
en anden Konserence. En rimelig Tid
er nu forløben, og jeg mener, at De
res Union har vist fund Dømmekraft
ved at beflutte, at der nu bør hol-des
en anden Konferens for at føre videre
fremad imod Fuldførelse det Ar
bejde, der blev begyndt paia den førsie
Konferens.«
Mr. Bartholdt, den parlamenta
risie Unions Præsident, sagde bl. c.:
»Delegaterne troesde, at de Prin
cipper, fom diaglig anvendes for at
afgøre Mellernværende mellem Indi
vider, ogsaa kunde anvendes med
Held mellem N-ationer, og Krigens
Barbari, der medfører umasadelige
Tab af Liv og Ejendom, kan ikke lern
gere retfcerdiggøres eller forsv-ares.«
Vesuv i vvldsømt Udbrud.
Dei vcerfte Udbrud siden
i1872.«
Neapel, 25. Sept. — Vulkanen
Vesuvs Udbrud vedbliver at tiltcge
i Voldsomhed. Det er nu voldfom
mere end nsogen Sinde siden 1872.
Rødgloende Masser af Sten kastes i
en Højdse af 1600 Fod og falder ned
paa Biergets Sider med vredøvende
Lyd. Direktoren for Regeringens
Observatorium siger, at hans Jn
strument mellem Kl. 5 Morgen Ig
Kl. 6 Aften i Dag (S«øndag) har re
gistreret 1844 kraftige Eksplosioner,
og at een Sten, der blev kastet ud,
vejede omkring to Tons.
Glødende Lava fra Krateret har
fmeltet Stinnerne paa Kæde«banen,
ødelagt dens øverfte Station og af
brcendt Hytter, som beboedes af Vei
visere. Al Vegatatison inden en MUS
Afftand fra Krateret er forfvunden.
Der føltes flere Stød af Jordryftel
se i Dag. Folk i de ncerliggende
Landsbyer har forladt deres Hjem og
flaaet Lejr under aaben Himmel.
Turisternes Nysgerrighed og Lyst
til at ncerme sig Vulkanen er faa
ffærk, at en ftærk Karbinervagt er
udfensdt for at holde dem tilbage.
Hold ved Philippinerne.
Professor Paul Reinsch, en aner
kendt Autoritet i Politik og politist
Øllonomi. holdt den 24. ds· en lan
»gere Tale for Kongres·sen for Kunst
og Vidensisab ved Beidensudstillliw
gen i St. Louis, i hvilken Ihan tog
ftoerl til Orde for United States Bi
beholdelse af Pshilisppinernr.
»Vi bør ikke »prøve sat delagtiggøre
tilbageværende Mennefteracer i Ci
vilisationens Velsignelset,« erklækeoe
han. ,,De kan ikke forstsaa disse
»Vielsignelfer«, og de tunde for dem
blive dødelig Gift paa dekes Ud«vil
lingstrin.«
»Vi maa arbejde i Overensftems
melse med Naturens Losve for Ub
vitling vg kæmpe imosd" de wobs
gridsfke Tilbøjeligheder, fsom vilve
føre Ver-den tilbage til en nv Bat-—
barismens Tidsalder, mere grusom
og vansieligsere at overvinde end no
gen, der er gaael forud.
,,Vi bot spre en civiliserende kolo
nial Psolit-il. Dersom Vi irrt-stren
ter vore Bestrebelser til de Ting,
som vi klart fer tan gennemføres til
Frevens Bewule Sundhedsens Be
styttelfe, Olphjælpning af god Sam
fasrlvsel og Bistand as insdusttiel Ub
vitling, saa lan Vi haiabe pa-a den ko
loniale Problems Løöning pasa en
tilftedsstillende Maade.«