Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 8, 1904)
« »Don-Ihre n, et halvugcntlig Nv.«-.os- oz Oplyss ningsblad for ct danske sFolk i A.nekika, uvgwel at DAleH LUTXL PL’BL. HOl’sE. Blum Nebr ,-anikmn« udkommek hoer Tiksdag og Fredag. Pns pr. Berge-Ia i Te Forenede Stank I1,50; ul Udlandet 82,00. Blut-et bekam i For-sind Besiiuing. Be tat-ag, Adresfefotandring og alt ander angaaende Bladet cum-mes DANlSII LUTH. PUBL. HOU8E. Blatt, Nebr. stehest-u A. M. Anders-n Alle Zuvoendeliek obs-tiefes: Tauskeren, Blau, Rtbr. Ente-ed It the Post Oüice at Blei-. Xer« II second-Us- mitten Advsktisins Este- mucje linows upon Ippljcstiom »Daufkeceu« dliver Ieadt til Substkibentek, indtil ad ttyktelig Opsigelse modtages af Udgivetne og Cl Geld et benut, i Lvetettssmnmelse med Te Fokenede Stateks Vostlovr. Naar Las-me heuvendek sig til Falk, der avemm i Blut-eh enten for at ksbe hos mit ellet for at saa Oplysninget om det sont-rede, bedes de altid omtale, atde saa Apenisiemmtet idem Blut-. Tet vgl vake gensrdtg Nym. L A Te danfke Digterr. Von Fædrelanv fuldmangen thu.D hat hast« Som tunDe gribe Harpeng rette Strenge, Og iundse gribe dem faa dybt cg længe At Tonen end i Hierterne hat Magi. s De Toner oåev fom vor-es st og Blei-; Thi de var tlædt si Otd fra Reinen hjette, Smn fslte samme Glæde, famme Smette, Som os, naar rk paa Troens Stand se stob. O,—«Fa!dteland, men hvad hat du dcg . tobt! — De« gasmle Skjaksde, smn as Tw var fulde, Der-es Stsv nu hviler under Mulde, Men Sjælen spang sig op til Gud med Kraft. Manste du sparen »Det hat ingen « Niv, Af- Skjalde end en Flot, jo hat til bage, Som Arven efter Fabre op vil taae, Lgv lokle ftem af Hawen Tone set-". Ja, jeg hat hart de unge Sljaldes Sang; Matt mine Hieriesttcenge ej den rpvet; Thi- aiL en anden Wand nol Haepen fseet Enj den, jeg tensdte fst i Danevang. O, heilig Rand! bei-g det dansteFolk, At iile Tidens Rand steil Magten hinde, Dgwtme leere Landsmand keusch-in de; Ja, Wunders Aand vier du de Dan k stes Toll. i- J. S I e. FtckkTrim Sem. Gedränge missionsfotening. Trcxi fta John Williams Lip. Den stvre Øfasmling i Sydpavet er ofterden geograsiste Beliggetched delt «i to·Deke, den Isklige og den veftlige. Til- difse to Grupper psrer mange BUT-Nu pedoes af , to forstellige StCMiiIen Jndbyggiriie pan de vest lige Der et af en sori hudfawe, me deni de paa de Istkige er btune og cf stior legemlig Styrir. Dette hedenste Zoll, ssom var neb sunten i det dybesste Msstte og i den asfsttxligste Afgudödyttelse, blev dog funden at dem udtustet mesd store Aaydsgaveh Evner til at opfatte de aandelige Sing, saa at de i dette Stytte ikke stosd tilbage for Europa emg Wbt var delt i toKlassey i det puMge Liv: de pellige og de Napel ligez til de sidftnævnte psrie Adia derye og de tjenende Mand, som stod megit cqvete end Mcndene og blev beppdlede ssom saadannr. Fersen dekFe Laster pcvde faaet Jndgang blosde Follet og i sit-selig Denseende var. de sunkne i den W Forder velfp Ali dette gfdrte, at der var en sta J « dg- ngKrig somHVstr ikke fis-ZU kam-b hmt nieste Nie-me stp san en· Ostens " bleveu Idol-Jst . .Z1. « iMange as dick-se Our bleo cpdagere i jAaret 1767. Og faa Aar dereftir zielte manf i Engl-rni- grang ti: at sbshngd Erangetiet ud til kenne Ves dcngdel, im km en: many-: felo keifte tLuge Folt ist-: meine-, at de: tunde la kre sic- ;s.9re, drev drg Kerrlinlteden til Mennefterne on Bonnens Aand non-e nf Missionens Venner ud i Anret USE Dei var til et saadnnt bedenst Zoll-, at den unge John Williams tom i sit 20. Aar. De fleste ai de førft udfendte Missionære hande, da Trængfler og Forfølgelser kom, for ladt dereg Stationer og var rejft t:l Nn-Snd-Wales. De tckntte enrog paa helt at ongive Miisfionen fordi de 16 Aar efter deres Begyndelse maatte fuktet »Vi har arbejdet for gæves og til ingen Nntte spildt Vor Kraft ber.« Men saa th Herren Sa gen i sin Haand, og ret blev unben bart, at hatn alene tiltommer al Æren, og at han kan vætke Liv ielv i de døde Ben. Efter Lmvendelsen as de forfte fik eret en rinende Frem gang, og Missionckrerne bar-de tun en Sorg, den nemlig, at de itte tunde tilfredsftille Lboerneg Hunger Ig Tørft efter Ordei. Da var det, at der udgik et Roab til England om Hierin og Wiliams Tilbud blev mod taget, og ban reiste i 1816 fammen ined tte andre Kasttmexnten og i tret Telfsxnrc «.·I.:: landede de paa T.:i«?:k:. Txn førfte Jordan da en Tier Diænnke as de sinds-We Tom bar-de verret under erets Paavirk ning, var famlede i Hirten, sont de felv havde bygget, tatteve de Herren med høi Rost, fordi han havde sendt Tiere Arbejdere iblandt dem. Den fsrfte Tid blev anvendt paa SOroget, sorn Williams bog leerte meget hurti gere end nogen af de andre Missio ncerer. J Aaret 1818 tom Williamg tix Øen Raiatea, hoor hon sandt, at Fol tet manglede den rette Erkendelse as Syndem de havde en udwrtes Kri itendorn, dog levede de i bedensleSym der, Utugt og Dosvenstab; men after en tre Aars utrcetteligt Arbejde bleo der her en defligGudsagen enModer menighed for Misfionen pas Syd hsavs-Zetne. Milliams begvndte forit mesd at overtale Øboerne til at flyite samtnen og ilte leve saa adspredte. Og nu var det at Brugen as de Haandvekrker, han havde leert, bleo bain af ftsrste Nytte. Med nie-eite lig Jver var han Bygmefter, Mater cg Smed, vg de rejste snart en By efter europæist Stil. Iwane som fsr havde boet i et Verrelse, sit nu hufene indrettet med to; Stole blev rigsav sprettet oq befogt as alle, baare Mænd og Kvinder. rige og fattine sad ved hinandens Side og leerte at let-se sitive og regne. To Aar efter Arbefdets Begnnde! se paa denne D blev de firste 70Men nesier dsbte. Øerne begyndte nu at faa et andet Udfeendr. Williams leerte Mendene at Arbequ medens haus- Kone andern-Este sei-interne i Syning og andet Arbejdr. Pan den ne Tid blev nvgle Jndbnggere fra Den Rurutu kastede i Land paa Ra jatia, re blev ineget forbavset over at se de ny Forholde der. Efter at de havde været paa Oerne en Tib, blev twgle anwenth og da de refsie til bage, sit de nvgle Medhjælpere med sig. Williams snskede nu at uddanne Hde Jndfstdte til Missioncrer og ved dem at lade Ordet gaa utd til de sm kiggende Oef. Men for at kunne nd fste denne Plan muckte han have ei Mivfwnstrb, pg dette vide han vilde det være yemsteligt at fan. Paa den ne Sag grundede han Dag og Nat. KvetTid ester gjorde Willkamä pg band Kone en Reise til Hin-Syd ,Wnles tildels fvr Kvmns Stint-heb Da de· var kommen til-hage, kam der Bud fra Øen Papejha, at shvis Wil lisams vikde des-ge dem vg leere dein otn d n sande Gud,saa vilde de beken de deres Akgsuder. Eiter at han nu havde Horte-or dem-e O, inne-de han at bei-ge Rascimiga Von blev ad varei inwd at W bette, da Beboerne var san grusomme Mem-essen Men endelig tom sde til den san lcngielsk fiel-de Web Verrat-Inge- og http venligt Irr-W as Kotigen Meisen pau lese-de at Weise Lesers-e es hg dem i Land M fig. ,; Miqu das M- de ist-M stilistidet,sevardseveno» » ists-es vat- W W « he viel-in eine same Mk, tin-di mas, de ins-We Missio j K aktive Mc W N W wisse-b UhenandreBaabenendet By Testamende pg en Bunde WHAT-. Men ret viste sig ogfaa at dære til ftræteligtz thi efter otte Maandders Fotlsb havde heleFoltet denkst sig fr Afgudsdyrtelfe, og de hadde dygge: et Tempel for Herren og begvndte a: dyrte Johova og Jesus Kriftus. DaWilliams var kommen hjetn,strev ban til England, at de maatte stasse Midler ttl at oprette Missionsstatim ner paa alle Lerne. Dette bl. n. sirev han: »Tbi jeg i det minsdste tan itte give mig tilfreds indenfor en en telt Les fncevre Grænfer.« MenMi5: sinnstelftabet saa sig itte i Stand til at fende et Stib og andre Midler; oltfaa blev ban det folgende Aar tun Raiatea, cg han arbejdede pan Strifs tens Oderfirttelse vesd Siden af sit Arbejde i Menigheden. En ondartei Sngdom brsd ud, og han bavde den Gliede at fe mange des ,,triumferen de i Kristus«, fom han felv todtrylte kla. Han grundede endnu paa, hvor ledes han ftulde faa et Stib, san it det lunde blive muligt at befer Me nighederne pao de andre Ler. En ldelig blev hans Lnste opfyldt der Ved, at han felv, ftnrtet af sin umk telig Tillid til Herren i denne Ger ning, lagde Haanden paa Arbejdet og esfter tre Maaneder Var et Stib dyg get. J Aaret 1830 sejlede Williams paa sine første Missionsrejser til de andre Ler for at smrte de troende og bringe det glade Budstab til Sjceles Frelfr. Ordet sit en herlig Jndganq paa alle disse Zer, og det lyttedes til Deli- for Willfams at faa de Ist lige Øer triftnede; men igennem alt Arbejdet truede ofte de hedenfte For lwld med at tilintetgsre de frodige Missionsmarter; Men Herren vifte sig socn den nuegtige og raadende, cg faa sit hans Sag stakdig Fremgang. J Aaret 1834 gjvrde Williams en Reife til England i Sitng Interes se og forblev der i fire Aar. Da dan vendte tilbage, beftgte han de vest ltge Svdhavs-Øer, vg efter at have befolgt flere af dem udbrsd han: ,,Det vil udtrceve mange Aas-s futt Ar beide, inden der tommet Lys i Mir tet paa alle disfe Dest« Men det ftulde itte blive hom, fom herren vilde «ende til at bringe disse Men nefter Livets Ord. Pan en af disfe Der havde de inldftdte taget iran dem paa en freveng Maul-ex men dludfelig tom de bilde, smn var sijulte i Studen, ftyrtende frem, bevobnede med Keller og Pile; Willst-ins stift tede i Vandet, knen blev indhentet og dreht, og hans Legeme blev siden fette-ret. Det var en foefeerdelig Sorg, da Efterretning hetorn toni til hans Kone og Born i Christus. En Aften torn en af de indfsdte til Mts. Williarns og raubte t usigelig Smerte: ,,At Willfatns, Willsatnsl vor Faden di stulde aldtig tnere te hamt« og i Karlig Tone bad de Mrs. Williants: »O nrin Moder! Tænt paa dine Born og tcent pas os, bed for os, ekst os, og hav Batmhfertig hed med os!« Og Beboerne ifskte sig Sirgedragt for at helt Aar. Mary F. ---.-0-.-— Smulek fta Aqtsmødet. — Jeg tommet faa ofte til at tcknle paa et ellet andet, sont var stemme til Forhandling Paa Samsundets Aargmsde i hutchinsom nu for Ets. med Heniyn til vore Blade. Ja, de sit jo da Lov til endnu et Aar at gaa i sine gamle Ali-den hviltet sittett ogsaa er det heldigste, naak blot det tnnde komme dettil, at de kunde blive ,,able« til at klare sine Udgiftek. lei det er da en tedelig Historie, at ei Aar eftet Aar stal hpre, at note Bla de gaaet i Undetbalance, og den snnple Grund for denne Und-erba lance er selvfsslgelig, at de hat for iaa Abvnnentet, og Grunden hertil Irg get i, at der sindes saa mange hjetn indenfor Menighedet og Svmfunix hvor man itle sinder andet end en gelsie og norste Aviset og slet ikle hat vtidere Kendstab til vore Sans fundsblade, vg vfte lydet det fta Folck, at de danste Blade et for dyre, hat for iaa Nyhedt v.s.v. Men jeg vil sige til eder, som et Vennet of vott Samfunsd og spger den foreneve ·danste Luth. Wirke, enden J saa til hster Menigheden ellek ille: fokimaar ikie von Sumstlade, tænt at neigt Jst-Weiden Blei-de, da Iver J emWserning i Stamsundet Nu, tin-nd »Dansieken—« einsam-, da er den efter miin Opfattelse et godt cg tillige et billigt BUT-, nu det udgacr to Gange vm Ugen til en Pris ci 81.50. Tænt —- blot 3 Eentt om Usem r—— -—1 Sau hat vi Vet lille «.Kirteblad«, sont jo bestandig bringet Underilud i Rassen Tot vil jeg sige til eben Venner of Gut-S Menighed, tag Vort lille ,,Kirteblad« i Betragtning. Tet kostet XII-) om Aaret og tonnner hver Uge til Eber med Lasgedom for Ebers Sjcklr. Jeg tror sittert. den lille Zum tan spat-es vesd en anden Lejlsighed. Te unges Biad er jo i ianune Forfatning og hat tun faa Ahonnen ter i Forhold til den talrige llngdom, fom reprerfenterer dort Samsitnd. Og bvad er saa Grunden? har de unge itte Brug for gebt rg sundt Lcefeston Ior det er sittert ilte » 50 Centg oni Ante-L det dreier sig om; tbi Pengene fidder sjeldent san fast bos llngdonimen Jeg vil de for sige til edet, leere unge Rennen abonner paa »Die unges Blad«. Ixrnt blot — en Cent om Ilgm Ema bar vi til Slutning »Vorw bladet«. Det klarer sig so bedre, men det gør itte unget, for-di det bringet lidt Lverftud i Kassen, del lon is anvendes til Fordel fot VIrnehjem menes Trift, og de 50 Gent-T fom vBette lille Blat- toster orn Aaret, tun itte opveje den Missionsgerning fom det udretter i et Hjem hvor der er Born. Tænt pac- det, J tære Forel dre, iom itte har denne lille Bskneven i Hjeimnet Sdafremt »Danfteren« nu er sag foretotnmende, at den optager even ftsaaende, saa vil jeg bebe ever, troende Venner, sorn hat »Dansteren«, em: naar J selv hat læit Bladet, hvori denne Attiktel fremtvmmet, da at sende Bladet til en Ben eller Slagk ning, som soget Guds Menighed, del vil fige den Luth. Ritte, og sorn J ved itte holder vore Samfundsblade, thi feg tror siltert, at der er flere, sont vil lage vore Samfundsblade i Bringt ning, naar de bliver tendt med Bla senes Jntoholsd. Dem, fom nu itte persvnlig vil dverratte sin Ven eller Slægtninzi »Dansteren«, tan fv fende den fra Posthuset Venner, tænt saa paa alle vore Samfundsblade og paa HerrensMis fion. « Cn Lægmand. .i. te Llabenharingem Naturen vidnet ftckrtt og tlott om Guds Visdom og Magt. Men ri Mennesler — faadan fom vi nu et -.—— tan ille nsjes med dens Diones bnflx Jeg ncevner tre Grunde: H. Naturen taler med to Zungen Den talet jtte blot i Ssolens milde Stin, men ogsaa i Lyn og Tokden — itle blot med Fugletonet, men ogs lau med Jokdstzslv — ilte blot mszd Foraatets mylvrede Blomftek, men cgsaa me«d Forautets Bind, fom ri vet Blomfterne itu —- itte blot med Liv og Sundhed, men oglaa med Sygoom og Ted. Derfor set vi, at hedningetne, som tun lender Gud gennem Naturens Rost, ihereä Religioner oltfd hat det te fkygtelige, at der hos detess Gu det rel et meget lmt og tcetlsigt, men ogsaa meget forfætdeligt og tædsels Jindgydendg saa de maa vcere bange Ifor dem og ofke til dem tot at suspen lde detes Vrede. l Englandeten Will-erforde, Sjælen i mange humane Beftmbelser, bl. a. Slavehondelens Asskaffelse, vilde vg sha sende Missivnætek til Afrika, men fagde til dem, at de stulde teile om Guds chlighed og silke om det ,,rnystisie«, Jesus som Guds Son, hans fLidelset est-. Disse Folt lunde imidlettid intet udtette; thi naat te begyndte at tale om Gudsskcktlighed, saa lo Negtene ad dem vg saglpc ,,«Ser J da itle Lynene, hster J ikte Bogen-e —- saa J itle, hvvtledes Ir lenltormen forleden Idelagde vote Ba nanmarlet? See J da itte, at Gu detne er vrede?« Istst da en Missionckt t sin Fortvivlelse brsd Foksttisften og gav sig til at foritelle om Jesus og bang Ltdelse og M — first da begynsdte Negtene at lytte. Det viste flg der og vtl altkd vise fig, at vi Mennester trænger til den Ritt, det lsd l Jesu Ovd og Liv; thi ogsaa hans Gewin get, f. Els. hanc helbtedelfe,-Iat htmlens Tale, Vidnesbyrd om Guds Stil-belag. Og bang Ltdelser var den aller stmtefte Tale vm Guds Mer lighekz Jeg husler sen tydeltg den Gang, da sdet Mte Gang begvndte at gaa ov for mig, at Mv’er hold-l as mig. Jeg Evat site Aar on var fnldet ned i en Laut-Noch hvotved jeg flog mig san sitt-rit. at iea besvimede. Da jeg tom til mig selv igem saa jeg inin Mo’ets Russgt over mig med Tantet i Øjnes ne, og faa snnlse hun: »Min taste, lit le Diean Den Dag begnndte jeg at ane, twnd Modektckrligbed M sige. Rristendommen et i en Sum bette. Den alnntntige Guts bsiet tin neb tvet os ialdne Iltenneilet mev en Inakk i Ojet « m Kanten er Langsrednzt QJ mer dette sna vel sont bele Jesn Liv sinkt ban: »Mit tnte Vntn!« Ist-it gennem den Inte latet vi Guts tet at tende, oq tsen Tote tmnznk vi til. :.’. Naht-end Guts et itot on sicut. Zelt Vm Naturen nltid tun tnlte Itsed Me. vnnne Jener inn vitde Gut, naar sei tun tendte Nin sont Hatt-la retnes Sind Etscmcskevtiademes Her te, vttre in ktenkwkka Ttist N mit-g tig N iso- ukn Ja man-te M ile botte elf-di itte Ruthe in Sitte tut-de ums-It VI til IRUL T Ittnt dzot von et mitniigt Wenn ite. Htseng as sog tut-De i. Ets. gao ind i den tusiiite Kejietg Ous og date fom biemme der Tetfot ttænget vi til, at Gud tosn til Verden tom et lille Born og lede de blandt Menneilet fom et Mennefte. Vi ttænget til Guds mennestelige Tale gennem Aabenbatinget og hans Jndbvdelse til at komme. Vi blev taldede id. v. f. indbudte) ivot Daub. In engelsi Fabrikant, som vat en gwftugtig Mand, talte jcevnlig med sine Atbejdete om teligipse " easy-th maai. Bl. a. vat det en olvotlig Arbejdety som altid sagt-, at han tutde itte tto paa, at hon maatte komme til Gub. Saa strev Fabri kanten et Btev til hom: »Kvm paa mit Kontot i Morgen Kl. 3!« —- Da saa Man-den kom, anstillede han sig nfvifende og fagdr. at hatt itke hav de Tild til at tale med hem. Men san viste Atbejdeten ham Btevet vg sag be: »De hat fo selv indbudt mig.« —- Da uttthd Fabrikanten: »Mit Taube! Naat jeg hat indbudt dig, sna tst du ogsaa samme. Men nant Gab hat indbudt dis, sag ist du ogsaa totnme!« Z. Natura-s Tale - et ubatmhjet tig. Den talet med ubsjelig Kon setvens: »der du fejlet, san tmmnet Folgetne over nig, uakandeligt.« Og ftetn for alt talet den nie-d DO dens ubatmhjettiige Smg. We nogen hat udttytt dette ilsnnete end J. P. Jakobsem »Tet bodes der for i lange Aar, som tun var en stattet Glæde. Dei smilek man frem i en flygtig Stund, man bott tan i Aar ej qrctde.« Ja, vi san grade og klage, men. Naturen bryder sig itte bekom. « Helt andreledes taler Aabenbakingem »An Stmd og alle dens Folger et srig tilgivet —- staa vv og gaa!« ; Med Dsden for Einem figet J.j P. Jakobsen om muligt endnu stønsI nete, men ogsaa endnn mete vemo digt: ! ! »Saa standsed da her den Blodets ! Strom, j Som fst var vandt at rinde. ( Sau cdsirred da de Netvet til Ro, Qg Sanferne alle blau blinde. Dg hjetnen og Hiertet de bitter ej M De et tun Stsv nu og liolsst Ler. Lad langes, lad gut-es m EvighedjiSavn - Der er tun en Stofhob en Den-d og1 et Reian 4 Ja, der var noget i hom, svms get-d og langtes mod Evighed, men; han shtkte tun Naturenö nimm-J hjettige Rost: ds, ds! , « Her meke end alle andre Siedet ftlee vi, at vi Lunge-e til at htte Aabeusbatingens Nsst as Jesu Mund: »Enhvet, sont tm paa mig, om hqn end dir, sta( han dog leve!« Lad os da here begge Guds RI stet, baasde Naturens, som figu-l arbekd —- og Randenö, sotn siger: l · ! —- baade Foraarets Tale omI Liv? og Vikksomhed pas denne Jotd —- og Nasdens Tale otn Langfeedqs og Paasiedag, om Syndeenes For ladelse med evigt Liv og Sollng « K. Die-tre. Vogel titsncdsatte Mike-. Vi hat movtagei mange gooe billige Bogey som itte er opfer i poki Kain log. Summe scelges til neofat Pris. taalænge Oplaget oaket. Ptiieme et netw, os Bogen-e sendet pottofeit, til Oplaget et txt-folgt i den Orden. sont Bestillingetne indlsber. trw met det samtnen, inden Is- et for lent. Ungetne bestilles eftet Nummer lit. Minder fta Nordens .s«::««:cm, of til. F»1lsxici11c3, III-II Sider i melaz Nebiat im Mic— til 25c. 5(). Evangelium og Lon, Bjtrag til Memieslelipet, Ved P. J. Vtrtkllem Einmaer irr Lenden-H ssf Sul drin· Its Stdn i L.11i1.!:x. Neb i«.1t im Ist-. til litt. 51. J. C. Rudolph Frimot Zorn Prall og troende Kristen, ai Pastot C. Krag, Pkcest ved Jatovskitlen i Asdent-atm- 21 Sider i Lcnllag Nedlnt fra 15c. til 5c. 58. Lioet i Gun. teligisie Betrqu ninget of Jakob Paulli. 191 Sidn i Dtnslap Nebst-i fta 81 til Oe. 54· Dei-ten og Tjenexne, P1ædi.tenet of Jakob Paulli. 260 Sioee l Om slag. Nedsat fka 31.25 til SOL. 55. Nogle Tigte of Ehr. Winther. As Jndholdet fremder-M Ten istltk Elslutsiom Guldalderen. Sjællanb, Danfen i Sloven. 229 Sidet i Omslag. Nedsat fta sl.20 til Oe 59. Ei kigi Parti, Skucspii i t Alter as Mogdalene Thorim 160 Sidet i Omslag. Nedfat fta 70c. til 20c. 60. Dagbogsoptegnelset af Paitot Thomas Nordams eftetlabte Dag bsger. 59 Sidet i- Omf!-J;. Neb sat fis soc. til 15c. 68· Herluf Notbal, en Fortcelling In det fottige Aarhundtede as Magis lene Thotesen. 499 Sioer i Om slag. Nedsat fra 81.20 til 60c. 64. Kittehistotiste Fottallingek is Sagn, meddelte of A. E. L. Ge Ratmugsem Sognepmft for Alb tup og Daoinde 212 Sidee i Os slag. Nedsat fra 50c. til 25c. 66. Gamle Nielfen. En kultuthistrs tisi Selvbiogtasi fka 1799 til 1888, opsiteven af Anton Nielsen nnd Fotfattetenö Pokttct 134 Sid i Omflag. Nedsat fka 80c. til Be. 67. Jakob Chr. Lindbetg, Den danste Kirlesags Fotlempeee, Et Minde sttift of Frederil Nygaard, med Ja kob Chr. Lindbeegs Villede. 82 Sb , der i Omslag. Nedsat fes Soc. tI . 25r. 69. Stjetnehimlen. ngle til si steinmelle af Stjetnek, af Thon-III Kthi. Med Stjemetort. 85 Sk dee i Omslag. Nedsat fta 50c. I Doc. 71. Jndianethsodingen Tecumtht En biogtasist Stildting, of Akt-stic Oftetgaaed, Forstandet for Silv ring Hilfst-la ös Sider i Omslap Nedsat sta 30c. til 10c. 72. En Valfatt til Vibelenz hellt Lanv, teligitft Digst of Adolf Lang sted, nied Jllufttationee. 36 Si det i Omslag· Nedsot fea 80c. til 25k·. 78. Digte, gonile og nye, af Eli-· WintlJeL 309 Skdee i Omllqz Nedsat fta 81.00 til Oc 79. Den lille doenblceset, et Digt of h. P. holst met) many Illustra tionet as R. Christiansen. 134 Sidet i lelag. Nedsat fis 82.60 til 81. 80. 100 Smaaftytter for Biolim Sant lede af L. Jastran. 44 Stdn i Dmslagi Redlqt fka 50 til 25e. 85. Poe Vette- Jelus Meiltt Bier preditenx Archive-et i Trinitatiis M als-. Amst. Web et Form-s H Poe-oft J— IIM 426 Sibet i M MEde til soe. III-W m NO «W. »W, st. Ich Petpns Ltv ps Mmhed, udsivtt as Most Stotjolpaw Med Joc Pqtons Potttct og U Illustratio ner. M Sidet i hinflog Red sat fta 80 til Be. M. Den heilige Rossen Bei-lis holdelfen i Kitten as Ve. L- Gabe. Mepva 333 Biber l Dmllqg Redsat ft- 80 ttl Oe. · 88. Misstrnsistudiee os Kritiltee ef tet en Ieise til Indien as Dr. I Gtundemonn, Mk Use-it Ooetjae of Foedekit Misoan 217 Sidet i Omllaz Nebsat frs 75 til 25e. 81.40 til Be. so. Nat-den« Sorg og Sorge-It Naadq Preditenee as Vilhelm Bittedah sognepecklt foti Winke Wenig lsevx «Gneditenee poa alle Mete caeets sm- og helligdage spenden 8 Unslet Miene-n 1., 2. UM M WITH-M til U.60. Umwawa onst, net-.