«
»Don-Ihre n,
et halvugcntlig Nv.«-.os- oz Oplyss
ningsblad for ct danske sFolk
i A.nekika,
uvgwel at
DAleH LUTXL PL’BL. HOl’sE.
Blum Nebr
,-anikmn« udkommek hoer Tiksdag og
Fredag.
Pns pr. Berge-Ia i Te Forenede Stank
I1,50; ul Udlandet 82,00.
Blut-et bekam i For-sind Besiiuing. Be
tat-ag, Adresfefotandring og alt ander
angaaende Bladet cum-mes
DANlSII LUTH. PUBL. HOU8E.
Blatt, Nebr.
stehest-u A. M. Anders-n
Alle Zuvoendeliek obs-tiefes: Tauskeren,
Blau, Rtbr.
Ente-ed It the Post Oüice at Blei-. Xer«
II second-Us- mitten
Advsktisins Este- mucje linows upon
Ippljcstiom
»Daufkeceu«
dliver Ieadt til Substkibentek, indtil ad
ttyktelig Opsigelse modtages af Udgivetne
og Cl Geld et benut, i Lvetettssmnmelse
med Te Fokenede Stateks Vostlovr.
Naar Las-me heuvendek sig til Falk, der
avemm i Blut-eh enten for at ksbe hos
mit ellet for at saa Oplysninget om det
sont-rede, bedes de altid omtale, atde saa
Apenisiemmtet idem Blut-. Tet vgl vake
gensrdtg Nym.
L A
Te danfke Digterr.
Von Fædrelanv fuldmangen thu.D
hat hast«
Som tunDe gribe Harpeng rette
Strenge,
Og iundse gribe dem faa dybt cg
længe
At Tonen end i Hierterne hat Magi.
s
De Toner oåev fom vor-es st og
Blei-;
Thi de var tlædt si Otd fra Reinen
hjette,
Smn fslte samme Glæde, famme
Smette,
Som os, naar rk paa Troens Stand
se stob.
O,—«Fa!dteland, men hvad hat du dcg
. tobt! —
De« gasmle Skjaksde, smn as Tw var
fulde,
Der-es Stsv nu hviler under Mulde,
Men Sjælen spang sig op til Gud
med Kraft.
Manste du sparen »Det hat ingen
« Niv,
Af- Skjalde end en Flot, jo hat til
bage,
Som Arven efter Fabre op vil taae,
Lgv lokle ftem af Hawen Tone set-".
Ja, jeg hat hart de unge Sljaldes
Sang;
Matt mine Hieriesttcenge ej den rpvet;
Thi- aiL en anden Wand nol Haepen
fseet
Enj den, jeg tensdte fst i Danevang.
O, heilig Rand! bei-g det dansteFolk,
At iile Tidens Rand steil Magten
hinde,
Dgwtme leere Landsmand keusch-in
de;
Ja, Wunders Aand vier du de Dan
k stes Toll.
i- J. S I e.
FtckkTrim Sem. Gedränge
missionsfotening.
Trcxi fta John Williams Lip.
Den stvre Øfasmling i Sydpavet er
ofterden geograsiste Beliggetched delt
«i to·Deke, den Isklige og den veftlige.
Til- difse to Grupper psrer mange
BUT-Nu pedoes af , to forstellige
StCMiiIen Jndbyggiriie pan de vest
lige Der et af en sori hudfawe, me
deni de paa de Istkige er btune og cf
stior legemlig Styrir.
Dette hedenste Zoll, ssom var neb
sunten i det dybesste Msstte og i den
asfsttxligste Afgudödyttelse, blev dog
funden at dem udtustet mesd store
Aaydsgaveh Evner til at opfatte de
aandelige Sing, saa at de i dette
Stytte ikke stosd tilbage for Europa
emg Wbt var delt i toKlassey i det
puMge Liv: de pellige og de Napel
ligez til de sidftnævnte psrie Adia
derye og de tjenende Mand, som stod
megit cqvete end Mcndene og blev
beppdlede ssom saadannr. Fersen
dekFe Laster pcvde faaet Jndgang
blosde Follet og i sit-selig Denseende
var. de sunkne i den W Forder
velfp Ali dette gfdrte, at der var en
sta J « dg- ngKrig somHVstr ikke
fis-ZU kam-b hmt nieste Nie-me
stp san en· Ostens " bleveu Idol-Jst
.
.Z1.
«
iMange as dick-se Our bleo cpdagere i
jAaret 1767. Og faa Aar dereftir
zielte manf i Engl-rni- grang ti: at
sbshngd Erangetiet ud til kenne Ves
dcngdel, im km en: many-: felo keifte
tLuge Folt ist-: meine-, at de: tunde la
kre sic- ;s.9re, drev drg Kerrlinlteden til
Mennefterne on Bonnens Aand non-e
nf Missionens Venner ud i Anret
USE
Dei var til et saadnnt bedenst
Zoll-, at den unge John Williams
tom i sit 20. Aar. De fleste ai de
førft udfendte Missionære hande, da
Trængfler og Forfølgelser kom, for
ladt dereg Stationer og var rejft t:l
Nn-Snd-Wales. De tckntte enrog
paa helt at ongive Miisfionen fordi
de 16 Aar efter deres Begyndelse
maatte fuktet »Vi har arbejdet for
gæves og til ingen Nntte spildt Vor
Kraft ber.« Men saa th Herren Sa
gen i sin Haand, og ret blev unben
bart, at hatn alene tiltommer al
Æren, og at han kan vætke Liv ielv
i de døde Ben. Efter Lmvendelsen as
de forfte fik eret en rinende Frem
gang, og Missionckrerne bar-de tun en
Sorg, den nemlig, at de itte tunde
tilfredsftille Lboerneg Hunger Ig
Tørft efter Ordei. Da var det, at
der udgik et Roab til England om
Hierin og Wiliams Tilbud blev mod
taget, og ban reiste i 1816 fammen
ined tte andre Kasttmexnten og i
tret Telfsxnrc «.·I.:: landede de paa
T.:i«?:k:. Txn førfte Jordan da en
Tier Diænnke as de sinds-We Tom
bar-de verret under erets Paavirk
ning, var famlede i Hirten, sont de
felv havde bygget, tatteve de Herren
med høi Rost, fordi han havde sendt
Tiere Arbejdere iblandt dem. Den
fsrfte Tid blev anvendt paa SOroget,
sorn Williams bog leerte meget hurti
gere end nogen af de andre Missio
ncerer.
J Aaret 1818 tom Williamg tix
Øen Raiatea, hoor hon sandt, at Fol
tet manglede den rette Erkendelse as
Syndem de havde en udwrtes Kri
itendorn, dog levede de i bedensleSym
der, Utugt og Dosvenstab; men after
en tre Aars utrcetteligt Arbejde bleo
der her en defligGudsagen enModer
menighed for Misfionen pas Syd
hsavs-Zetne. Milliams begvndte forit
mesd at overtale Øboerne til at flyite
samtnen og ilte leve saa adspredte.
Og nu var det at Brugen as de
Haandvekrker, han havde leert, bleo
bain af ftsrste Nytte. Med nie-eite
lig Jver var han Bygmefter, Mater
cg Smed, vg de rejste snart en By
efter europæist Stil. Iwane som
fsr havde boet i et Verrelse, sit nu
hufene indrettet med to; Stole blev
rigsav sprettet oq befogt as alle, baare
Mænd og Kvinder. rige og fattine
sad ved hinandens Side og leerte at
let-se sitive og regne.
To Aar efter Arbefdets Begnnde!
se paa denne D blev de firste 70Men
nesier dsbte. Øerne begyndte nu at
faa et andet Udfeendr. Williams
leerte Mendene at Arbequ medens
haus- Kone andern-Este sei-interne i
Syning og andet Arbejdr. Pan den
ne Tid blev nvgle Jndbnggere fra
Den Rurutu kastede i Land paa Ra
jatia, re blev ineget forbavset over at
se de ny Forholde der. Efter at de
havde været paa Oerne en Tib, blev
twgle anwenth og da de refsie til
bage, sit de nvgle Medhjælpere med
sig. Williams snskede nu at uddanne
Hde Jndfstdte til Missioncrer og ved
dem at lade Ordet gaa utd til de sm
kiggende Oef. Men for at kunne nd
fste denne Plan muckte han have ei
Mivfwnstrb, pg dette vide han vilde
det være yemsteligt at fan. Paa den
ne Sag grundede han Dag og Nat.
KvetTid ester gjorde Willkamä pg
band Kone en Reise til Hin-Syd
,Wnles tildels fvr Kvmns Stint-heb
Da de· var kommen til-hage, kam der
Bud fra Øen Papejha, at shvis Wil
lisams vikde des-ge dem vg leere dein
otn d n sande Gud,saa vilde de beken
de deres Akgsuder. Eiter at han nu
havde Horte-or dem-e O, inne-de han
at bei-ge Rascimiga Von blev ad
varei inwd at W bette, da Beboerne
var san grusomme Mem-essen Men
endelig tom sde til den san lcngielsk
fiel-de Web Verrat-Inge- og http
venligt Irr-W as Kotigen Meisen
pau lese-de at Weise Lesers-e es
hg dem i Land M fig. ,;
Miqu das M- de ist-M
stilistidet,sevardseveno» »
ists-es vat- W W «
he viel-in eine same Mk, tin-di
mas, de ins-We Missio
j K aktive Mc W N W
wisse-b UhenandreBaabenendet
By Testamende pg en Bunde WHAT-.
Men ret viste sig ogfaa at dære til
ftræteligtz thi efter otte Maandders
Fotlsb havde heleFoltet denkst sig fr
Afgudsdyrtelfe, og de hadde dygge:
et Tempel for Herren og begvndte a:
dyrte Johova og Jesus Kriftus.
DaWilliams var kommen hjetn,strev
ban til England, at de maatte stasse
Midler ttl at oprette Missionsstatim
ner paa alle Lerne. Dette bl. n.
sirev han: »Tbi jeg i det minsdste tan
itte give mig tilfreds indenfor en en
telt Les fncevre Grænfer.« MenMi5:
sinnstelftabet saa sig itte i Stand til
at fende et Stib og andre Midler;
oltfaa blev ban det folgende Aar tun
Raiatea, cg han arbejdede pan Strifs
tens Oderfirttelse vesd Siden af sit
Arbejde i Menigheden. En ondartei
Sngdom brsd ud, og han bavde den
Gliede at fe mange des ,,triumferen
de i Kristus«, fom han felv todtrylte
kla. Han grundede endnu paa, hvor
ledes han ftulde faa et Stib, san it
det lunde blive muligt at befer Me
nighederne pao de andre Ler. En
ldelig blev hans Lnste opfyldt der
Ved, at han felv, ftnrtet af sin umk
telig Tillid til Herren i denne Ger
ning, lagde Haanden paa Arbejdet og
esfter tre Maaneder Var et Stib dyg
get. J Aaret 1830 sejlede Williams
paa sine første Missionsrejser til de
andre Ler for at smrte de troende og
bringe det glade Budstab til Sjceles
Frelfr. Ordet sit en herlig Jndganq
paa alle disse Zer, og det lyttedes
til Deli- for Willfams at faa de Ist
lige Øer triftnede; men igennem alt
Arbejdet truede ofte de hedenfte For
lwld med at tilintetgsre de frodige
Missionsmarter; Men Herren vifte
sig socn den nuegtige og raadende, cg
faa sit hans Sag stakdig Fremgang.
J Aaret 1834 gjvrde Williams en
Reife til England i Sitng Interes
se og forblev der i fire Aar. Da dan
vendte tilbage, beftgte han de vest
ltge Svdhavs-Øer, vg efter at have
befolgt flere af dem udbrsd han: ,,Det
vil udtrceve mange Aas-s futt Ar
beide, inden der tommet Lys i Mir
tet paa alle disfe Dest« Men det
ftulde itte blive hom, fom herren
vilde «ende til at bringe disse Men
nefter Livets Ord. Pan en af disfe
Der havde de inldftdte taget iran
dem paa en freveng Maul-ex men
dludfelig tom de bilde, smn var sijulte
i Studen, ftyrtende frem, bevobnede
med Keller og Pile; Willst-ins stift
tede i Vandet, knen blev indhentet og
dreht, og hans Legeme blev siden
fette-ret. Det var en foefeerdelig
Sorg, da Efterretning hetorn toni
til hans Kone og Born i Christus.
En Aften torn en af de indfsdte til
Mts. Williarns og raubte t usigelig
Smerte: ,,At Willfatns, Willsatnsl
vor Faden di stulde aldtig tnere te
hamt« og i Karlig Tone bad de Mrs.
Williants: »O nrin Moder! Tænt
paa dine Born og tcent pas os, bed
for os, ekst os, og hav Batmhfertig
hed med os!« Og Beboerne ifskte sig
Sirgedragt for at helt Aar.
Mary F.
---.-0-.-—
Smulek fta Aqtsmødet.
—
Jeg tommet faa ofte til at tcknle
paa et ellet andet, sont var stemme
til Forhandling Paa Samsundets
Aargmsde i hutchinsom nu for Ets.
med Heniyn til vore Blade. Ja, de
sit jo da Lov til endnu et Aar at gaa
i sine gamle Ali-den hviltet sittett
ogsaa er det heldigste, naak blot det
tnnde komme dettil, at de kunde blive
,,able« til at klare sine Udgiftek. lei
det er da en tedelig Historie, at ei
Aar eftet Aar stal hpre, at note Bla
de gaaet i Undetbalance, og den
snnple Grund for denne Und-erba
lance er selvfsslgelig, at de hat for iaa
Abvnnentet, og Grunden hertil Irg
get i, at der sindes saa mange hjetn
indenfor Menighedet og Svmfunix
hvor man itle sinder andet end en
gelsie og norste Aviset og slet ikle
hat vtidere Kendstab til vore Sans
fundsblade, vg vfte lydet det fta
Folck, at de danste Blade et for dyre,
hat for iaa Nyhedt v.s.v. Men jeg
vil sige til eder, som et Vennet of
vott Samfunsd og spger den foreneve
·danste Luth. Wirke, enden J saa til
hster Menigheden ellek ille: fokimaar
ikie von Sumstlade, tænt at
neigt Jst-Weiden Blei-de, da Iver J
emWserning i Stamsundet
Nu, tin-nd »Dansieken—« einsam-, da er
den efter miin Opfattelse et godt cg
tillige et billigt BUT-, nu det udgacr
to Gange vm Ugen til en Pris ci
81.50. Tænt —- blot 3 Eentt om
Usem
r—— -—1
Sau hat vi Vet lille «.Kirteblad«,
sont jo bestandig bringet Underilud i
Rassen Tot vil jeg sige til eben
Venner of Gut-S Menighed, tag Vort
lille ,,Kirteblad« i Betragtning. Tet
kostet XII-) om Aaret og tonnner
hver Uge til Eber med Lasgedom for
Ebers Sjcklr. Jeg tror sittert. den
lille Zum tan spat-es vesd en anden
Lejlsighed.
Te unges Biad er jo i ianune
Forfatning og hat tun faa Ahonnen
ter i Forhold til den talrige llngdom,
fom reprerfenterer dort Samsitnd.
Og bvad er saa Grunden? har de
unge itte Brug for gebt rg sundt
Lcefeston Ior det er sittert ilte »
50 Centg oni Ante-L det dreier sig
om; tbi Pengene fidder sjeldent san
fast bos llngdonimen Jeg vil de
for sige til edet, leere unge Rennen
abonner paa »Die unges Blad«. Ixrnt
blot — en Cent om Ilgm
Ema bar vi til Slutning »Vorw
bladet«. Det klarer sig so bedre, men
det gør itte unget, for-di det bringet
lidt Lverftud i Kassen, del lon is
anvendes til Fordel fot VIrnehjem
menes Trift, og de 50 Gent-T fom
vBette lille Blat- toster orn Aaret, tun
itte opveje den Missionsgerning fom
det udretter i et Hjem hvor der er
Born. Tænt pac- det, J tære Forel
dre, iom itte har denne lille Bskneven
i Hjeimnet
Sdafremt »Danfteren« nu er sag
foretotnmende, at den optager even
ftsaaende, saa vil jeg bebe ever, troende
Venner, sorn hat »Dansteren«, em:
naar J selv hat læit Bladet, hvori
denne Attiktel fremtvmmet, da at
sende Bladet til en Ben eller Slagk
ning, som soget Guds Menighed, del
vil fige den Luth. Ritte, og sorn J ved
itte holder vore Samfundsblade, thi
feg tror siltert, at der er flere, sont vil
lage vore Samfundsblade i Bringt
ning, naar de bliver tendt med Bla
senes Jntoholsd.
Dem, fom nu itte persvnlig vil
dverratte sin Ven eller Slægtninzi
»Dansteren«, tan fv fende den fra
Posthuset
Venner, tænt saa paa alle vore
Samfundsblade og paa HerrensMis
fion.
« Cn Lægmand.
.i.
te
Llabenharingem
Naturen vidnet ftckrtt og tlott om
Guds Visdom og Magt. Men ri
Mennesler — faadan fom vi nu et
-.—— tan ille nsjes med dens Diones
bnflx Jeg ncevner tre Grunde:
H. Naturen taler med to Zungen
Den talet jtte blot i Ssolens milde
Stin, men ogsaa i Lyn og Tokden
— itle blot med Fugletonet, men ogs
lau med Jokdstzslv — ilte blot mszd
Foraatets mylvrede Blomftek, men
cgsaa me«d Forautets Bind, fom ri
vet Blomfterne itu —- itte blot med
Liv og Sundhed, men oglaa med
Sygoom og Ted.
Derfor set vi, at hedningetne, som
tun lender Gud gennem Naturens
Rost, ihereä Religioner oltfd hat det
te fkygtelige, at der hos detess Gu
det rel et meget lmt og tcetlsigt, men
ogsaa meget forfætdeligt og tædsels
Jindgydendg saa de maa vcere bange
Ifor dem og ofke til dem tot at suspen
lde detes Vrede.
l Englandeten Will-erforde, Sjælen
i mange humane Beftmbelser, bl. a.
Slavehondelens Asskaffelse, vilde vg
sha sende Missivnætek til Afrika,
men fagde til dem, at de stulde teile
om Guds chlighed og silke om det
,,rnystisie«, Jesus som Guds Son,
hans fLidelset est-. Disse Folt lunde
imidlettid intet udtette; thi naat te
begyndte at tale om Gudsskcktlighed,
saa lo Negtene ad dem vg saglpc
,,«Ser J da itle Lynene, hster J ikte
Bogen-e —- saa J itle, hvvtledes Ir
lenltormen forleden Idelagde vote Ba
nanmarlet? See J da itte, at Gu
detne er vrede?«
Istst da en Missionckt t sin
Fortvivlelse brsd Foksttisften og gav
sig til at foritelle om Jesus og bang
Ltdelse og M — first da begynsdte
Negtene at lytte. Det viste flg der
og vtl altkd vise fig, at vi Mennester
trænger til den Ritt, det lsd l Jesu
Ovd og Liv; thi ogsaa hans Gewin
get, f. Els. hanc helbtedelfe,-Iat
htmlens Tale, Vidnesbyrd om Guds
Stil-belag. Og bang Ltdelser var den
aller stmtefte Tale vm Guds Mer
lighekz
Jeg husler sen tydeltg den Gang, da
sdet Mte Gang begvndte at gaa ov
for mig, at Mv’er hold-l as mig. Jeg
Evat site Aar on var fnldet ned i en
Laut-Noch hvotved jeg flog mig san
sitt-rit. at iea besvimede. Da jeg tom
til mig selv igem saa jeg inin Mo’ets
Russgt over mig med Tantet i Øjnes
ne, og faa snnlse hun: »Min taste, lit
le Diean Den Dag begnndte jeg at
ane, twnd Modektckrligbed M sige.
Rristendommen et i en Sum bette.
Den alnntntige Guts bsiet tin neb
tvet os ialdne Iltenneilet mev en
Inakk i Ojet « m Kanten er
Langsrednzt QJ mer dette sna vel
sont bele Jesn Liv sinkt ban: »Mit
tnte Vntn!« Ist-it gennem den
Inte latet vi Guts tet at tende, oq
tsen Tote tmnznk vi til.
:.’. Naht-end Guts et itot on sicut.
Zelt Vm Naturen nltid tun tnlte Itsed
Me. vnnne Jener inn vitde Gut,
naar sei tun tendte Nin sont Hatt-la
retnes Sind Etscmcskevtiademes Her
te, vttre in ktenkwkka Ttist N mit-g
tig N iso- ukn Ja man-te M ile botte
elf-di itte Ruthe in Sitte tut-de ums-It
VI til IRUL T
Ittnt dzot von et mitniigt Wenn
ite. Htseng as sog tut-De i. Ets. gao
ind i den tusiiite Kejietg Ous og
date fom biemme der
Tetfot ttænget vi til, at Gud tosn
til Verden tom et lille Born og lede
de blandt Menneilet fom et Mennefte.
Vi ttænget til Guds mennestelige
Tale gennem Aabenbatinget og hans
Jndbvdelse til at komme. Vi blev
taldede id. v. f. indbudte) ivot
Daub.
In engelsi Fabrikant, som vat en
gwftugtig Mand, talte jcevnlig med
sine Atbejdete om teligipse " easy-th
maai. Bl. a. vat det en olvotlig
Arbejdety som altid sagt-, at han
tutde itte tto paa, at hon maatte
komme til Gub. Saa strev Fabri
kanten et Btev til hom: »Kvm paa
mit Kontot i Morgen Kl. 3!« —- Da
saa Man-den kom, anstillede han sig
nfvifende og fagdr. at hatt itke hav
de Tild til at tale med hem. Men san
viste Atbejdeten ham Btevet vg sag
be: »De hat fo selv indbudt mig.«
—- Da uttthd Fabrikanten: »Mit
Taube! Naat jeg hat indbudt dig,
sna tst du ogsaa samme. Men nant
Gab hat indbudt dis, sag ist du
ogsaa totnme!«
Z. Natura-s Tale - et ubatmhjet
tig. Den talet med ubsjelig Kon
setvens: »der du fejlet, san tmmnet
Folgetne over nig, uakandeligt.«
Og ftetn for alt talet den nie-d DO
dens ubatmhjettiige Smg.
We nogen hat udttytt dette
ilsnnete end J. P. Jakobsem
»Tet bodes der for i lange Aar,
som tun var en stattet Glæde.
Dei smilek man frem i en flygtig
Stund,
man bott tan i Aar ej qrctde.«
Ja, vi san grade og klage, men.
Naturen bryder sig itte bekom. «
Helt andreledes taler Aabenbakingem
»An Stmd og alle dens Folger et
srig tilgivet —- staa vv og gaa!« ;
Med Dsden for Einem figet J.j
P. Jakobsen om muligt endnu stønsI
nete, men ogsaa endnn mete vemo
digt:
!
!
»Saa standsed da her den Blodets !
Strom, j
Som fst var vandt at rinde. (
Sau cdsirred da de Netvet til Ro,
Qg Sanferne alle blau blinde.
Dg hjetnen og Hiertet de bitter ej
M
De et tun Stsv nu og liolsst Ler.
Lad langes, lad gut-es m
EvighedjiSavn -
Der er tun en Stofhob en Den-d og1
et Reian 4
Ja, der var noget i hom, svms
get-d og langtes mod Evighed, men;
han shtkte tun Naturenö nimm-J
hjettige Rost: ds, ds! , «
Her meke end alle andre Siedet
ftlee vi, at vi Lunge-e til at htte
Aabeusbatingens Nsst as Jesu Mund:
»Enhvet, sont tm paa mig, om hqn
end dir, sta( han dog leve!«
Lad os da here begge Guds RI
stet, baasde Naturens, som figu-l
arbekd —- og Randenö, sotn siger: l
· ! —- baade Foraarets Tale omI
Liv? og Vikksomhed pas denne Jotd
—- og Nasdens Tale otn Langfeedqs
og Paasiedag, om Syndeenes For
ladelse med evigt Liv og Sollng
« K. Die-tre.
Vogel titsncdsatte Mike-.
Vi hat movtagei mange gooe billige
Bogey som itte er opfer i poki Kain
log. Summe scelges til neofat Pris.
taalænge Oplaget oaket. Ptiieme et
netw, os Bogen-e sendet pottofeit, til
Oplaget et txt-folgt i den Orden. sont
Bestillingetne indlsber. trw met
det samtnen, inden Is- et for lent.
Ungetne bestilles eftet Nummer
lit. Minder fta Nordens .s«::««:cm, of
til. F»1lsxici11c3, III-II Sider i melaz
Nebiat im Mic— til 25c.
5(). Evangelium og Lon, Bjtrag til
Memieslelipet, Ved P. J. Vtrtkllem
Einmaer irr Lenden-H ssf Sul
drin· Its Stdn i L.11i1.!:x. Neb
i«.1t im Ist-. til litt.
51. J. C. Rudolph Frimot Zorn
Prall og troende Kristen, ai Pastot
C. Krag, Pkcest ved Jatovskitlen i
Asdent-atm- 21 Sider i Lcnllag
Nedlnt fra 15c. til 5c.
58. Lioet i Gun. teligisie Betrqu
ninget of Jakob Paulli. 191 Sidn
i Dtnslap Nebst-i fta 81 til Oe.
54· Dei-ten og Tjenexne, P1ædi.tenet
of Jakob Paulli. 260 Sioee l Om
slag. Nedsat fka 31.25 til SOL.
55. Nogle Tigte of Ehr. Winther.
As Jndholdet fremder-M Ten istltk
Elslutsiom Guldalderen. Sjællanb,
Danfen i Sloven. 229 Sidet i
Omslag. Nedsat fta sl.20 til Oe
59. Ei kigi Parti, Skucspii i t
Alter as Mogdalene Thorim 160
Sidet i Omslag. Nedfat fta 70c.
til 20c.
60. Dagbogsoptegnelset af Paitot
Thomas Nordams eftetlabte Dag
bsger. 59 Sidet i- Omf!-J;. Neb
sat fis soc. til 15c.
68· Herluf Notbal, en Fortcelling In
det fottige Aarhundtede as Magis
lene Thotesen. 499 Sioer i Om
slag. Nedsat fra 81.20 til 60c.
64. Kittehistotiste Fottallingek is
Sagn, meddelte of A. E. L. Ge
Ratmugsem Sognepmft for Alb
tup og Daoinde 212 Sidee i Os
slag. Nedsat fra 50c. til 25c.
66. Gamle Nielfen. En kultuthistrs
tisi Selvbiogtasi fka 1799 til 1888,
opsiteven af Anton Nielsen nnd
Fotfattetenö Pokttct 134 Sid
i Omflag. Nedsat fka 80c. til Be.
67. Jakob Chr. Lindbetg, Den danste
Kirlesags Fotlempeee, Et Minde
sttift of Frederil Nygaard, med Ja
kob Chr. Lindbeegs Villede. 82 Sb
, der i Omslag. Nedsat fes Soc. tI
. 25r.
69. Stjetnehimlen. ngle til si
steinmelle af Stjetnek, af Thon-III
Kthi. Med Stjemetort. 85 Sk
dee i Omslag. Nedsat fta 50c. I
Doc.
71. Jndianethsodingen Tecumtht
En biogtasist Stildting, of Akt-stic
Oftetgaaed, Forstandet for Silv
ring Hilfst-la ös Sider i Omslap
Nedsat sta 30c. til 10c.
72. En Valfatt til Vibelenz hellt
Lanv, teligitft Digst of Adolf Lang
sted, nied Jllufttationee. 36 Si
det i Omslag· Nedsot fea 80c. til
25k·.
78. Digte, gonile og nye, af Eli-·
WintlJeL 309 Skdee i Omllqz
Nedsat fta 81.00 til Oc
79. Den lille doenblceset, et Digt of
h. P. holst met) many Illustra
tionet as R. Christiansen. 134 Sidet
i lelag. Nedsat fis 82.60 til 81.
80. 100 Smaaftytter for Biolim Sant
lede af L. Jastran. 44 Stdn i
Dmslagi Redlqt fka 50 til 25e.
85. Poe Vette- Jelus Meiltt Bier
preditenx Archive-et i Trinitatiis
M als-. Amst. Web et Form-s
H Poe-oft J— IIM 426 Sibet i
M MEde til soe.
III-W m NO
«W. »W, st. Ich
Petpns Ltv ps Mmhed, udsivtt
as Most Stotjolpaw Med Joc
Pqtons Potttct og U Illustratio
ner. M Sidet i hinflog Red
sat fta 80 til Be.
M. Den heilige Rossen Bei-lis
holdelfen i Kitten as Ve. L- Gabe.
Mepva 333 Biber l Dmllqg
Redsat ft- 80 ttl Oe. ·
88. Misstrnsistudiee os Kritiltee ef
tet en Ieise til Indien as Dr. I
Gtundemonn, Mk Use-it Ooetjae
of Foedekit Misoan 217 Sidet i
Omllaz Nebsat frs 75 til 25e.
81.40 til Be.
so. Nat-den« Sorg og Sorge-It Naadq
Preditenee as Vilhelm Bittedah
sognepecklt foti Winke Wenig
lsevx «Gneditenee poa alle Mete
caeets sm- og helligdage spenden
8 Unslet Miene-n 1., 2. UM
M WITH-M til U.60.
Umwawa onst, net-.
