Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 6, 1904)
,,Danskeren,« et halvugentlig Nyheds- og Oplyss ningsblad for det danste Folk i Amerika, udgivet as DAleH LUTl-I. PUBL. H01’8E. Bleir, Nebr. Kommen-« udkommek hver Tirsdag og Frei-ag Pris pe. Ausgang i Te Foreuede Etmer 81,50; til Udlandet HELM Lladet betules i Fotsiud Bestilli11g. Be takmg». Adressefpmndring og oh qxxhez angaaende Vladet adresfssesesx DÄleH LUTXLPUBL.115«)1«8E. Blum Nebr Redaktpe:91.M. A nd erst n Alle Jndfendeliet adkesjeresx Tamke1·en, Vlair, Nebr. Enkel-ed St Un- Pnst Otijus at lslaTn sph ss second-Mag numer. Advertjslng Rates umch- knssus upon sowie-einn ,,Danfkcren« blivek sendt nl Subserbetxtsr. End-et nd« trykkelig Lpsigelse modmgeci as lldgmeme pg Cl Gasld er betalt, 1 Lvncngstcnnnelse med Te Forenkde Zwerg Postiooe Naat Lafeme henvender Igg 111 Rott, der aveueret i Vlader, einen on ar rohe hog dem euer for at scm mesnmger om det Avetterede, bedeg de alud cmtatm a: de saa Avettisyementet 1de11e Stad. Te: du være gensjdig None. Om Ptyglcstkaf for Sædelighedsforbkydelfe." Tene Forslag af Justitsminister Alberti her jo for været omtalt her i Bladet. En Tid saa de: ud der djemme, som Rosterne inwd Foeslas get ssulde belt faa Lockhaand Men faa tog dexte Kraft igen, og nu hat der jo alt for nogen Tid siden sejret i enden Zorkmndling Rigtignok Tiges der,a1 Det ikte git faa hæderligt med at vinde stertal for det. Fle re af Albertis eget Parti var imod Forslaget;men vcere med at nedften1 me det vilde de itte, og saa forlod de Forfamlingem mens der blcv fremd Men endnu før Forflagets ende lige og afgørende Behandling disku ieres det Paa Kraft. Fornylig hat sauledes to Fænqselsprckfter, Pastor Btoe ved Horsens Strasseanftalt og Pastor Joh. Munt ved Bridgløfelålle Forbedtingåhus, udtalt sig om For slaget, og det miceekelige ved det er, at de begge er Præfter fsor saadanne, fom Forslaget gækdetz Forbrydere, saa de jo begge kan beraabe sig pac Erfaring bog ved deres Ord, men faa et alligevel den ene lige saa be ITZME iMobz JTom den anden er for erflaget. Odem kan saa andre-S over, at der i Almindelighed er delje Meninger deromZ VotTilbøjelighed gaar nu bestemt ömvd Ptvglestriassens Anvendelfe, men hvad hat det at sige imod te tes Mening, som scerlig hat mer Fotbrydere at gete. Ogsaa beteil lcnds, sauledes i Staten Ner Jer sey, tænkeö der paa at indføre Beng lesiraf. Der er dog et Par Tanker, di vil fremholde i den Forbindelsr. Den ene Tanke er, at det jo tun et Fotbrydere, her et Tale om. Te altsaa, fom holder stg botte fra For Ztydetbanem de flipper jo ogsaa fri; for Pryglene. Og for den spornt-J sen-de Solægts Vedkommende gceldeew det jo da pm, at first og fremmests de enkelte dient, men tsillige Sam-» fundet i sin helfhetz tager sig faule deg af detagelfen, af at vpdrage Byrnene i Tags og Den-eng Form-? ning, at der ikke blivee Rede-endig hed ffve ngb « . . TM enden Tanke angaae For btydeenr. De Stakler stulde jo hie-wes. Ml Peyglme da hjæipe vg refotmeee dem? Vi hat voee stier ke TvkvL Straf ma der jo til; men um det ille et mkutkigere at sanke, at Fenggling og den det mes fägmde Anledning M for For beydeeen at tæuke over Jstgeene af stn Thus vll være mere egnet til at hjcekpe ham pac- kiedte Beer Bote Stube-gestehn I »W« af W. Apr. er en I— visning i Bptnelatdommen pas-. o detsmaalet? Det er dog nogetEtfaringen viser, at den Religion, man leerer paa sit Modersmaah et den bedfte. Men er det sandt, faa etdet ogsaa sandt, at di vdanste hat et Eis-de, sont de ameri tansfte Sondagsfloler itle lan byde « os og da heller itle tage fta os. Hvorledes det saa vil gaa med « Selterne, det ved jeg just itle, men een Tina hat jeg lagt Mcerle til — csg det pasfer vist i de fleste Tilfcklde — og det er, at de Folt sorn for-la det Mosderkirken ogscua forlader IJtodersmaalet, saa jeg tilstetmner,l lJVad der tidligere hat været site vet: vcer danst og lces Danst. Der ved bevakes Modersmaalet og Mo dertikten og — hvad der er det stor fte af alt —- Hettens Velsignelfe o ver sit Falk og sin YJZenigbed. Der er strevet om Tetitrætlet oa Fortlaringer. Jeg vil forft sige Zundqgsftoletetst Komiteen Tal for den Tib, der er gaaet, og om noget bedte tunde opnaas, vilde jeg vcete mete taknemmelia. Hvordan dette stulde være, er jeg itte i Stand til at sige, men da det for Tiden set ud for mig fom det bliver umuligt for mig at komme til vort Aarsmøde, saa vil jeg gerne her sige: Lad IS endelig beholde Tetfterne og For tlaringerne. Og med Henfyn til, hvok Tetitep ne ital tryites, da vil jeg sige, It hos as et jeg vift den eneste, der hol der Kittebladet, saa det Vilde viit vcere bedre, om de lom i Vornehm det. Saa kunde Bornene ogiaa have Tetsterne og Fortlaringetne en Uge og studete paa dem i Hjemmet, for de stulde høres derma. Det Vil de ogsaa give demLejlighed til at lee se mere Danit og maafte Lnft til at ftudere i Hjemmet. Lg som alle rede sagt i Christensenå Artikel er det jo i Hjemmet, Begyndelfen stal gøres. Kunde alle Hjem elite Sen dagäsfkolen og biete den paa Bøn nens Vinger ftem for Naadens Tra ne, saa vilde Bernene komme til Jt etste den mete. Saa blot een Ting til· Tet er Ltte saa vanfkeligt at vcere Sondags stolelceret, bvot Folt lan have Pia ften boende iblandt sig. Zaa tan de have et Mode bog Præiten en Gana km Ugen og faa Vejledning oa Un dervisning vg derved blive bedte i Stand til at undervise Bernene Men paa Steder, hvor de inaen Peæst har, eller hvor han tommer tun en Gang om Maaneden, der ttcmget de til Vejledning. Tet et sandt, hvasd der engang hat veret 1sagt mig, at vi hat den bedite Sen dagsstoletetft tot Sondagästolen l Luthets Katetismus og Balslevå Lætebog. Jeg siger ja dertil og dil Ve anste, at mange i vokt Samfund itte var bleven Ehverten for gamle eller for tloge til at lcese deres dansie Sie-ledigen Det er jo Meinen af Guds ufejlbare Frelsessplan for sat tige Syndete paa Jord. Men af fotanfsrte Grunde og for at Undgaa den mulige Fak, at nogen stirlde staa som Branglater i Stint-age stolen, saa lad oB beholde Tetsteene med Fortlating til. Dei bedste tan jo itke dlive for godt. Det gældek for oö alle: bliv ved det. du hat leert, fordi du ved, af hvetn du hat lett — den heilige Slrift, som kan gtre dig vis til Saligkped Maa Herren faa Lov at lede os alle ved sit Sandhedsvrd til Sang hed. En Sondagsstvlevem J « J Bei for helsdigh am Samfundet fort tog en Ændring i Udgivelsen af st ne Blade. Men jeg synes, det vilde vcete min dte heldigt at give eet Blad tre Nav ne. Hvorfot ille tage Sltidtet fuldt nd og sige: vi tan ikte evne at udgivc ,,Dansi l. Kbl.« og ,,De Unges Blad", da Udgivelsen af disse Bla de et forenet med Tab fot Fortd ninaen. Vi vil derfor lade disse to Blade aaa ind, og bereitet talde »Tansteten« Zamfundets officielle LtaanZ Tette fnnes mia at vckre den let teer Losnina af Knaben. La faa tan Redaltøren aptette en de ungek Jlfdeling i Bladet, der vil fuvplere lelanalen af »Die llnaes Blad.« Med Hettsnn tsil at gpre «Tanfleren« »Mit-spaltet oa lidt ltenaere«, da but de di førlt Undersøae, am det nuvcx tende Maftineri i Danilb Luth. Publ. Hauses Trytketi tan trylte oa folde saa ftott et Blad. Er der intet til-Hinter fra den Si de, da vilde en faadan lldvidekfe dre re daa sin Plads, forudfat at Bla dei tun udait een Gang om Uaen. Elleräs blev Besparelsen maalle tun ubejydelig. J Punkt 2 nævnes noaet vm, at »det Fvldestof as Romaner o. f. ts. udeluttes, da aodt oa opbnggeliat Lassestof taaer dets Plads.« Jea vil dettil bemerke, at vi ditlelig maa taae Henfyn til Læsetnes Lnslet i den Rc:nina. J bvot vel «aodt og cnbnageligt Læfestof« lan væte paa fm Plads, faa er fea daa overbeaist em, at Flettallet af Danfterens Lee fete først lasset Fortællinaerne vg deteftet de trifteliae Afbandlinger. La X maa da virlelig daste meget vegsimiftifh em han fnnes, at »Dan ssetens Romanet lan fcettes i Rang med daarlia Lassnina Da at Bla det burde lulle sine Epalter for den Elaak Literatur. Tet vilde i dette Tilfælde omtrent Lea-re dct tammc fom at siae, at tlaszssst Literatur var daatlia Læsnina La det baaber fea da itle, at X anfet det for. J sin Artikel navnet X, at der butte ftemdeles væte tre anhat hatente Redattører. Tet forelomi mer mia, at om de tre Blade redu cereE til eet. da vilde een Redattøt Være nol. Men Farretninaen but-de lenne en dhatia Redaltionsfekretcer. Elulde det være tte Redakteur, da burde de alle tre have Lan for keres Athejde, nnd mindre alle ite boede i Blatt, Vilde det mefte Ar dejde alliaevel salrk paa een Per son. Jeg ved nat, at Kirtebladetsks og De unaeå Blads og Bøtnebladets Redattøter ingen anden Lan faar end Godtaøtelfz for Papst og Port-o Men det burde ilte date faadan. Sn Arbejdet et sin Len vcetd. La det et itte faa lidt Arbejde at samle oa tediaete Læseftof til et Blad. Om Fortetningen lpnnede sin Re oattøt og lsnnede en Redaktions seltetoet, da et jeg ovetbevift om, at t. E. den ncetvætende Redattør af ,,D-ansteren« ogsaa lunde tediczm Bladet, om Samfundet paa sit kom Mevde Aatsmsde bestemtner sig til at indskmnsle sin Bladvirksomhed. For at en Redattpt san tedlgeke sit Blad godt, maa hans Tid ikle date l den Grad optaget, at det ltge et ham muligt at slasse Læsestof til det fern-due Spalt-tum. Han lan maaste faa Spaltetne fulde. men det betet Ptceg af HaftvcetL Dersot giv ham en hjæklper i Form as en kompeient Redaktionsselretær, fu« hat han Tid til at vcelge det bedsie Wld for sit Mad, og Re daktionssiden "vilde itke have nsdig at spldes melv Ptcedlkenet og Kredsmsdetefetatet. Og am Samfundet givetssit Ot gani Uedattst Tid til at tedigere et avdt Ugeblad, dee vil vaete pg blive en herkommen Gast i de tuslnd »Gem, da et det min Ovetbevisnlng« Hat der like aftete vll bllve Tale om Undetstud ved vote Wabe, men det imod Balanee, ja endog Oder-sind »Der hat meet satt Fotssg af de fotstewlge Fortetningsftkm og Redaktsket paa at gne »Dansteten« ttc et af de mest udlweste Vladt blandt votk Zoll her-tote M for stellkge Gutan sont jeq Me her stal gaa nennen snd paa, et des llle Miete-» Bleibet hat sin faste La ternequ tet langt nd Hex-over has bei Use seyn-des at W det, sell rat m Mk to Gange agent L MERMIS AM, In W jeg Ist Min, JWeedsen beladellg um« L , , f l des, oin «Dunsieren« blev det ofsis cielle Organ, og D. l. Ktrleblad og De unges Blad gik ind, da et an feeligt Antal af nrevnte Bladeg Asbonnenter, der ilte allerede har ,,Diansteren«, vilde substribere paa det. Men Tanten oni at udbrede det i nogen betydelig Grad ud over Sam-« fundets Gtænsnz maatte jo opgives. Samfundets Vælst oilde blive »Dansteren«s Bettst, en —- om Her rens Arbejde fremdeles lyttes iblandt oort Folt —- maaste til Tiber lang som, men sitlek Vætfi. Der er endnu en Ting, jeg torte lig vil berste, og som lommer ind under, hvad Redaltøren ncrvnte som Forremingssiden ved Sagen. Derfom Bladet bliver gjort inv spaltet og lidt langen-, da bot det tun udgna en Gang om llgen. Naar der er Tale om Besparelse, da man der fpaies paa Paris og Tnpograf: Ilvtn Lg stulde ,,Dansleren« udgaa i ovenncevnte Format to Gange ugentlig, som den nu ger, da vilde der næppe være noget sparet. Thi den etstra Typogratlsn og Papiret, der vilde medgaa, naar Bladet var syvspaltet og lidt lange-re, vilde oini trent ovveje Udgifterne ved Udgioel sen af D. l. Abl· og De Unges Blad. Tet er paa dette Omraade, den vckfentlige Beiparelse tommer ind. Bladporto, der er en Cent pr. Bund, fynes tun en usbetydelig 11dgiftspoft, men i Lobet of et Aar udsendes al ligeoel odftillige Tusinde Bund Kir lebladet og De Unges Blut-. Dek uden tun spareå adflillig Kontor hjælp, om de to Blade gaar Eind. Dei tager mere Tid og Arbede end Foll i Almindelighed iror, at wit iere fvrs og fort Regnflab med et Blad. Lin Samfundet vilde tage silber ligt Hensyn til Forretningssiden as denne Sag, da vilde det maafte be tydeligt fremme det titlelige Arbejde blandt dort olt heranre. Dei tnn maasse synes Tilbsagegang at standse to Blade, der hat udgaoet i mange Anr, og som man bar faaet lær, nien naar Sagen nu maafle kom mer frern til Behandling ved Aarsi modet, da bust Redaliorens Okd om Onslet vg Ebnen og tag fast lig Hensyn til det sidfte —- tcenl paa Forretningssiden af Sagen. Thi Samfundets og Herrens Sag iblunsdt vort Folt blomstrer bedst, naar Samfundets Forlagshus Dg Forretning ogfaa blomstredr. Til Slut en Tat til X, at De tomi frem med Deres ,,Tanler til Oper vejelfe.« Jeg er overbevift om, atl De vil Samsundets Bel, og om oort Syn paa denne Sag maafte onrieter lidt, faa tan vi dog pur-g tigt give binanden Broderhaand ; J DEwpdighed H. i es L , —«j site gode Bladr. Mangt et stsrre Kirlesamfund hat tun et Par Bla de. ,,Bsrnebladet« hstek man ingen Klage over. De tre andre Blnde tagt samtnen vil ille blive en hel Del for meget til at danne et godt Blad i Jndhold vg Udstyr. Lad os vare enige om at arbejde for noget otdentligl vg godi paa deite Omraa de. Det vil bcete megen Frugi. W. C. N ie l f e n. i ! Bote Binde. i l J »Danslercn« Nr. 33 er der; ;fren1lommen en Artikel angaaendei Jlldgivelsen af Sarnsundets BladeH ’,,Danflersen« ,».Kirliebladet" og »De Unges Blad", hvoitil jeg med Re daktionensTilladelie gerne vilde gn ’re nogle Beinckrlninger. Der peges Pan at slaa disie Blade samtnen til eet Blad, da ,,.Kbl.« cg »D. U. Blad« ille lan beiale sig. Her er dog vift entleie Ting at« jage i Beitagtning. Forsi — mon det ogsaa er hel digt at flaa »Kbl.« og »Dss.« sam men? Bilde de ille bver med fin ngave for Lje lunne udrette mere saerfliltZ Kan »Kbl.« ille bære sig til at udgaa een Gang mn Ugem lunde det jo nojes nied- fom tilligere at udgaa ice Gange om Maaneden. Derved vilde der maasie spareg,hvad Undekbalance det given »Kbl.« hat ja da ille ina faa Holdere. Men det burde irylles paa bedre Papir, da det brede Format aør del vansleligi not at lasse alligeveL i Da divendigheden byder deität z Entde, ,De Ungeg Blad« gaa ind de andre Blade prpve paa at erstatte. Tadel deraf 1 For det andei —- ved at forfisrrej »Dil.« til ei 7-Spaltet Blad vildej den elstra Sais alene paa FredagZei numrei belade sig til lige saa megetV soin ,.Kbl." og »D. Il. Blad« til-; »sammen. Vel spares der noget i Trylning og Elspeditionx men en lDel ca maasie det melte af dette vis» del etsirsa ved ,,Dsl.«sluge.1. Nei, vil man spare noget rigiigi, da ladet man Titsdagsnumrel If »D-fl.« gaa ind, og give erdagssj numret saa meaet Lastwa som dei· paa nogen Maade lan spare tils Der burde aldrig til nogen Iiv være mere end een langere fortfat Forickl l ling i Bladet paa een Gang Deite til Overvejelse for dem dek. saar med disse Sager at gtrr. , C E. « «quTkiuimisS-miuakiums Hedniugemissiousfoteuing. Sindag Estermiddag den l. Mai afholdt Foteningen Missionzrnssde i Stolens Sal. Vejket var smutt, saa der var en Del as vore Danle baade fra Byen og Landet til Stede. Bed Modet talte Stud. J. Bis-grins sen ud sra Ordene hos Mi. 28, 19, 20, og sternhævede derudsra at Je sus -siger, mig er given al Magi, og at denne Jesus er det, som km aivet Befalingen om at gaa ud sog note alle Foll til hans Discivle, Jtle blot nogle enlelte, tnen alle. Ren stal del sle, maa bang Befalina s1dlndes, den, sotn han bat givet IF under tegnet med sit Blon. —- .s·::orledez ndssrer vi den? Geres det med SandheM Manae mener .:: de et med til at drive en fvasr «?!Fjssxon, naar de en Gang imellem Her lädt til dette Øjemed, medens a. Zwiet csse og Jvek savnes, Jvek sitzt at san det Naadens Qrd nd tis de Tu sinder og Millioner, der tust End i Evigheden, medens vi selv Zeholdek det Evangelium, der ene Lan give Fred i Menneslebjettet baaoe E Lio og Tod. Maatte vi dog bjåve acu nemtkcengte med Jver da Kætlighed estek, at det lunde ste. —- Sztso Mig sionsiver viser sig i dette, :: di et med til at drage Syndere :?l Jesus baade hjentme og ude. Er vi ikke med til at gske det ude i Hedmnsxelans dene, da vil det vise stg, a: der tun er rinae Jvet sor Jndremisfsson — Herrens Folk slulde mindes, at bans Missionsbesaling er til dem: VI ma: vwke et Missionsssolk wes Jveh Slal del lnlles, maa der vers-. Krasi. Kan del ssges, at vi tagte-: ixt pan denne velsignede Gernina me-: Kraft? Sieger vi at saa Kendslaö kenne-n Missionsblade og Strister st-, noget af Syndens Elendiabed ude ibkandi HedningerneT Hvor kan der ellers vcelles Jver og Interesse Ins Man ille kendet noget til de merk-! For hold, som sindfs der; nagt Guds Born lender noget til Znndens Elendighed, som den scerlig frem trceder paa saadanne Steder. ovseni dek de da gerne Banner for den. — an sand Missionsiver vil ils-: mindst vise sia i Udholdenhed, den, iorn hol der fast ved Jesu Befalina. Tren næste Taler var Stub. J. P. Nielsen, som gav en Levnedsbefttis velse as Missioncek A. M. Indien« en Mand, sont var ssdt her t Lan det, og som i sin Ungdcnngalder Ei Otd med i Lager — J »Danfketen" for 22.April frem kom et Sckykke med Overslrift »Ton ker «til Overvejelse om vore Blade«, og i et fenete Nummer sindes en Re daktionsariikel vedrseenbe femme Sag. » Og da bei sittert vil vceee af Jn ieresse for mange, om Samfundet siulde bestemme stg til at lade to af sine Blade gaa ind, tutde en Dess telfe af Sagen maasie væte paa sin Blut-T fflend Aarsmjdet tager Seite Emne frem til Behandking. Jeg et i bei vcsentllge enig med Redaktteem Thi baut-let Samfuns det »wer Evne«, naak bei udgivet ßee Binde, da er det sillett det soe nufttcste at indstrcnke sig paa dette - Omtackve sacfremt des da san be : Mes, at det san this-. Detimvd er der eet og andek i .- X’i Aettlleh som jeg gerne vilde ge te wogte Heftkctknknget M. Ziest vil jeg We, as feg risse anse Jeg har overvcjkt Xb- Tantcr om votc qudk. Dei er fund-e og tæntvckrbrgeTan ket Om vore Block-c fom X frembol der i Nr. 552 uf ,,Tss.« Lad bist Ianker itke alrne blive vel »erhei ebe, men gennemsørte i den vorweg te Reming. Man maa bog vist snart have etiiverimenteret lange no! med digfe mange Biabe til at kunne erkende, at der er Elle Pladg for saa mange. Nerop den Lmstekm dighed, at Biodent Aar efter Aar udgives med Undersiud, burde verre Tilstrækkelig Grund til at gpre -«n Forandring paa der ene eller andet Omtaade. En og anden synes mag ste, ,«ot det er rort at sysle med dis fe mange Blasde,vg siden sial der nok blive Ligevægt ja Qverstud i Kas sen: Hdorlænge mon der vil vare spr faadan Synsmaade bliver Virteligs heb? Og saa staat der enbda dette tilbage: Hur man saa givet vors Fell det bedste, man Kunde give pag dette Omraadr. hat man givet, hvav der itke alene san dringe Ba lanee i Kassen, merr ogsaa, hvad der lau bringe den mest mulige Ve!sig nelse, vg sorn Fragt detas almindes lig Glcede og Tilfredshed over hele Rufens Thi den, der i Sandhev fotssger at akbejde for vore Mades Udbredelse, vil sikkert sitt-de mange Ubehageligheder, ja uoverkommeligr Vanskelighederx man tan jo Mde sig felv mesten til dsde paa Höfe Sager og saa endda neusten ingen Tkng fae udrettei. XI henstillirrg vm tun rt Binde vil uderr Spivl sinde Tilsluis nbrg ho- en Manche of dort Zoll Lad es komm dort ftc den Jllu sion, at vi lau wagte Udgiveksen II B «l S l øger tt a g. Asdøde Pastor R. Venncfens Boger er til Sakg j Tamky Umh· Publ. .House. Bogernc saslgcs til nebenstaacnde Priier plus Juven delseeomkoftningcr. Impekjnl littsskenml,jbrary. G IM. . han Mor«kk0. Mart Form-it . .512.«» »Hei-selts- iji.-lx-usrk. 6 Bind, gudt wähnt-den« . ............... . 12110 Bomymts I’ilekri1nsm11(1ring, hel Momkku ...................... 2,0U .1«thsriug, ved M. Magnusen og Ässtshenkeldt Hausen gmlt halb. ,5(I Nebst-ers Acuilecnj(s lpicstiunarv gotlt in(1b. . . .. . . 2.»» People s( ommentarz un the Acts at l-. W kice .................. Ut) Commmtsky on the Uospel of Mark: M li. F. Welche-. qodt ib. UJO Ilzgienjc l«lt)sjol»g)« at J. l). Stct Ule gi)(lri11(1b.« .. ,75 Luther- kkistelige Betksgtnjngøh godt indb ...................... .75 Frn dløkko til 1«)·-, 25 Port-Jema geh gudt inclb .................. ,f-s) Bibeleus Kvimler. godt jmlb.... . »so llos Jesus-i Hunnen- skoliz at A Mukkay.godt111(1b .............. »öf Tho Pulpit Comtctentsky, galt ih. islmnd».. .............. ....Zl),00 Dir-timer of the Bilds-, If Dr. M. smjth ......................... l,b() tho and Bpistle of st. Paul, at cougbsskeog llowsoa, s.ln(lb. 1,00 The III-angesicle Psalmist, a col lection ot Tuns-s and Nyan godt mild ...................... l,00 Solange-UhrRichard-man id. ,75 Den ev.-luth. Kirltos Hiska l Amskjks, It R. Amtes-sen ...... 1.00 Livsbillodek tta Ziel-on l Norden. godt taub ...................... .75 A course of the ernch Language, galt tadb .................. ,50 Linn-bog i krank-h at Jota Pio, godt insb. ................... . .75 Sammet-I Kennst-unser over DI. og 51. Sol-oc. ............... .25 Web-two llsady Dictioaary. g. lb. 150 0110 Bock course la Euklid-, g. ib. »so M se Zeno-g'- llishok Les-on 111 anlish, socit insb» . . ...... . N Miste-as Historie-, at P. Niobe-h I.osll·.1m1b.·..«. ...... Ab Untersucka New Testament Guel- Uotboå, todt ladb .. 8100 , Niwaao Antiqua-um« sey-ko biswkls, It Sanella-. s. wäh. II DAMSH LUTAp yPU UCIWM Englisli Lisxicson ........ ZU liebruisk Bibel .............. . NO The ’l’isss.ology ok Luther. ji«-Um Hex 2 lsimL qodt ihm-» . . Läg-) Thus-sit- 1«atin-k)ng1ish and tin-k lishsLatinlWeimerwitt-inilh« Läc "l’h·—(plogi(·;ilHis(,-yislop(xiia, as Weni mkk. Ik Moti. gmlt in(ib .......... ."-.·)l) Bibliin Fiesole-IV New’l’(-Stunmnt. its Wiosdueh i 11 Bind, ist-sit icisib. Mo Elemener llomilotics. of l·’ky. gndt indb ..................... »So A Lexicon nf The iirook Tot-ts ment, godt indb .............. . »so K. sit-anl. I«ts«roas-t-ningok. iadb. . . .50 Bibel-»Sitz at Jenseit-Fugu todt-. 50 Tjie Way of Salvatiuu in tin-. Lord ctiukch, ny. .................... II Don dibolsko Historie, at l·.csl1k. Miglie-z imib ................. . LQ RGO-eh Bibel-ice Studien s. indi. 1,50 »I. N imm. ssmuilor. godt indis« .. 1,50 N ejleduing til Prod, It Konsum-, godt imm. ................... . tm Bibel Neste imib .......... . . .50 Kkogli Ton-sing Trost-ke, imm. IS Fim Gkook Bock; Ruban-, g ih. .75 Xenophon·s Laube-im llskpsk satt Wollus, godt iadb ............. II Rock og Koch-« l mumskkslcikk o histotie ........................ II (300(1wiis’s lkzrook Urstamm-, g. ih. «.7Z Latin litt-may at list-know godt ituih ..................... IS A syst-Im sot ciikistism Meter-. It Waidach sodt indi) ....... . ..... l,:’-() complodo Algotks Wentwoktli .. II C. Juni cui-am Do Bello Gsliioo Lilith godt indb ............. ,. im Orest-Hasels- Ny Testament, g. ludb ............................ IS Saphir-Dunst 0kcibos. Fort-tu os liopps .................. . . « » l,00 seventy Los-on- ia spann-z I ib. gis cui-Uno- ot Bihls stach-, stoole,s indb ........................ . . . ,50 samt-n Physioloky. et Pilat, g. ib. Mo Gruft Autoisy, gotlt Wid« . . . .. 1,50 Umsostooioq,st Heide-. g. ib. tm Mit-l Ideale-! ot the onus 1uth. charak· it llsy O Jus-obs . tm Was to Logikus Esset-. s. ih. ,50 BL. HOUSL Blatt-, Nebe. »Z