Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, May 06, 1904, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    ,,Danskeren,«
et halvugentlig Nyheds- og Oplyss
ningsblad for det danste Folk
i Amerika,
udgivet as
DAleH LUTl-I. PUBL. H01’8E.
Bleir, Nebr.
Kommen-« udkommek hver Tirsdag og
Frei-ag
Pris pe. Ausgang i Te Foreuede Etmer
81,50; til Udlandet HELM
Lladet betules i Fotsiud Bestilli11g. Be
takmg». Adressefpmndring og oh qxxhez
angaaende Vladet adresfssesesx
DÄleH LUTXLPUBL.115«)1«8E.
Blum Nebr
Redaktpe:91.M. A nd erst n
Alle Jndfendeliet adkesjeresx Tamke1·en,
Vlair, Nebr.
Enkel-ed St Un- Pnst Otijus at lslaTn sph
ss second-Mag numer.
Advertjslng Rates umch- knssus upon
sowie-einn
,,Danfkcren«
blivek sendt nl Subserbetxtsr. End-et nd«
trykkelig Lpsigelse modmgeci as lldgmeme
pg Cl Gasld er betalt, 1 Lvncngstcnnnelse
med Te Forenkde Zwerg Postiooe
Naat Lafeme henvender Igg 111 Rott, der
aveueret i Vlader, einen on ar rohe hog
dem euer for at scm mesnmger om det
Avetterede, bedeg de alud cmtatm a: de saa
Avettisyementet 1de11e Stad. Te: du være
gensjdig None.
Om Ptyglcstkaf
for Sædelighedsforbkydelfe."
Tene Forslag af Justitsminister
Alberti her jo for været omtalt her
i Bladet. En Tid saa de: ud der
djemme, som Rosterne inwd Foeslas
get ssulde belt faa Lockhaand Men
faa tog dexte Kraft igen, og nu hat
der jo alt for nogen Tid siden sejret
i enden Zorkmndling Rigtignok
Tiges der,a1 Det ikte git faa hæderligt
med at vinde stertal for det. Fle
re af Albertis eget Parti var imod
Forslaget;men vcere med at nedften1
me det vilde de itte, og saa forlod
de Forfamlingem mens der blcv
fremd
Men endnu før Forflagets ende
lige og afgørende Behandling disku
ieres det Paa Kraft. Fornylig hat
sauledes to Fænqselsprckfter, Pastor
Btoe ved Horsens Strasseanftalt og
Pastor Joh. Munt ved Bridgløfelålle
Forbedtingåhus, udtalt sig om For
slaget, og det miceekelige ved det er,
at de begge er Præfter fsor saadanne,
fom Forslaget gækdetz Forbrydere,
saa de jo begge kan beraabe sig pac
Erfaring bog ved deres Ord, men
faa et alligevel den ene lige saa be
ITZME iMobz JTom den anden er for
erflaget. Odem kan saa andre-S
over, at der i Almindelighed er delje
Meninger deromZ
VotTilbøjelighed gaar nu bestemt
ömvd Ptvglestriassens Anvendelfe,
men hvad hat det at sige imod te
tes Mening, som scerlig hat mer
Fotbrydere at gete. Ogsaa beteil
lcnds, sauledes i Staten Ner Jer
sey, tænkeö der paa at indføre Beng
lesiraf. Der er dog et Par Tanker,
di vil fremholde i den Forbindelsr.
Den ene Tanke er, at det jo tun
et Fotbrydere, her et Tale om. Te
altsaa, fom holder stg botte fra For
Ztydetbanem de flipper jo ogsaa fri;
for Pryglene. Og for den spornt-J
sen-de Solægts Vedkommende gceldeew
det jo da pm, at first og fremmests
de enkelte dient, men tsillige Sam-»
fundet i sin helfhetz tager sig faule
deg af detagelfen, af at vpdrage
Byrnene i Tags og Den-eng Form-?
ning, at der ikke blivee Rede-endig
hed ffve ngb « .
. TM enden Tanke angaae For
btydeenr. De Stakler stulde jo
hie-wes. Ml Peyglme da hjæipe vg
refotmeee dem? Vi hat voee stier
ke TvkvL Straf ma der jo til;
men um det ille et mkutkigere at
sanke, at Fenggling og den det
mes fägmde Anledning M for For
beydeeen at tæuke over Jstgeene af
stn Thus vll være mere egnet til at
hjcekpe ham pac- kiedte Beer
Bote Stube-gestehn
I »W« af W. Apr. er en
I—
visning i Bptnelatdommen pas-. o
detsmaalet?
Det er dog nogetEtfaringen viser,
at den Religion, man leerer paa sit
Modersmaah et den bedfte. Men er
det sandt, faa etdet ogsaa sandt, at
di vdanste hat et Eis-de, sont de ameri
tansfte Sondagsfloler itle lan byde
« os og da heller itle tage fta os.
Hvorledes det saa vil gaa med
« Selterne, det ved jeg just itle, men
een Tina hat jeg lagt Mcerle til —
csg det pasfer vist i de fleste Tilfcklde
— og det er, at de Folt sorn for-la
det Mosderkirken ogscua forlader
IJtodersmaalet, saa jeg tilstetmner,l
lJVad der tidligere hat været site
vet: vcer danst og lces Danst. Der
ved bevakes Modersmaalet og Mo
dertikten og — hvad der er det stor
fte af alt —- Hettens Velsignelfe o
ver sit Falk og sin YJZenigbed.
Der er strevet om Tetitrætlet oa
Fortlaringer. Jeg vil forft sige
Zundqgsftoletetst Komiteen Tal for
den Tib, der er gaaet, og om noget
bedte tunde opnaas, vilde jeg vcete
mete taknemmelia. Hvordan dette
stulde være, er jeg itte i Stand til at
sige, men da det for Tiden set ud
for mig fom det bliver umuligt for
mig at komme til vort Aarsmøde,
saa vil jeg gerne her sige: Lad IS
endelig beholde Tetfterne og For
tlaringerne.
Og med Henfyn til, hvok Tetitep
ne ital tryites, da vil jeg sige, It
hos as et jeg vift den eneste, der hol
der Kittebladet, saa det Vilde viit
vcere bedre, om de lom i Vornehm
det. Saa kunde Bornene ogiaa have
Tetsterne og Fortlaringetne en
Uge og studete paa dem i Hjemmet,
for de stulde høres derma. Det Vil
de ogsaa give demLejlighed til at lee
se mere Danit og maafte Lnft til at
ftudere i Hjemmet. Lg som alle
rede sagt i Christensenå Artikel er
det jo i Hjemmet, Begyndelfen stal
gøres. Kunde alle Hjem elite Sen
dagäsfkolen og biete den paa Bøn
nens Vinger ftem for Naadens Tra
ne, saa vilde Bernene komme til Jt
etste den mete.
Saa blot een Ting til· Tet er
Ltte saa vanfkeligt at vcere Sondags
stolelceret, bvot Folt lan have Pia
ften boende iblandt sig. Zaa tan de
have et Mode bog Præiten en Gana
km Ugen og faa Vejledning oa Un
dervisning vg derved blive bedte i
Stand til at undervise Bernene
Men paa Steder, hvor de inaen
Peæst har, eller hvor han tommer
tun en Gang om Maaneden, der
ttcmget de til Vejledning. Tet et
sandt, hvasd der engang hat veret
1sagt mig, at vi hat den bedite Sen
dagsstoletetft tot Sondagästolen l
Luthets Katetismus og Balslevå
Lætebog. Jeg siger ja dertil og dil
Ve anste, at mange i vokt Samfund
itte var bleven Ehverten for gamle
eller for tloge til at lcese deres dansie
Sie-ledigen Det er jo Meinen af
Guds ufejlbare Frelsessplan for sat
tige Syndete paa Jord. Men af
fotanfsrte Grunde og for at Undgaa
den mulige Fak, at nogen stirlde
staa som Branglater i Stint-age
stolen, saa lad oB beholde Tetsteene
med Fortlating til. Dei bedste tan
jo itke dlive for godt. Det gældek
for oö alle: bliv ved det. du hat leert,
fordi du ved, af hvetn du hat lett —
den heilige Slrift, som kan gtre dig
vis til Saligkped
Maa Herren faa Lov at lede os
alle ved sit Sandhedsvrd til Sang
hed. En Sondagsstvlevem
J
« J
Bei for helsdigh am Samfundet fort
tog en Ændring i Udgivelsen af st
ne Blade.
Men jeg synes, det vilde vcete min
dte heldigt at give eet Blad tre Nav
ne.
Hvorfot ille tage Sltidtet fuldt
nd og sige: vi tan ikte evne at udgivc
,,Dansi l. Kbl.« og ,,De Unges
Blad", da Udgivelsen af disse Bla
de et forenet med Tab fot Fortd
ninaen. Vi vil derfor lade disse to
Blade aaa ind, og bereitet talde
»Tansteten« Zamfundets officielle
LtaanZ
Tette fnnes mia at vckre den let
teer Losnina af Knaben. La faa
tan Redaltøren aptette en de ungek
Jlfdeling i Bladet, der vil fuvplere
lelanalen af »Die llnaes Blad.« Med
Hettsnn tsil at gpre «Tanfleren«
»Mit-spaltet oa lidt ltenaere«, da but
de di førlt Undersøae, am det nuvcx
tende Maftineri i Danilb Luth.
Publ. Hauses Trytketi tan trylte
oa folde saa ftott et Blad.
Er der intet til-Hinter fra den Si
de, da vilde en faadan lldvidekfe dre
re daa sin Plads, forudfat at Bla
dei tun udait een Gang om Uaen.
Elleräs blev Besparelsen maalle tun
ubejydelig.
J Punkt 2 nævnes noaet vm, at
»det Fvldestof as Romaner o. f. ts.
udeluttes, da aodt oa opbnggeliat
Lassestof taaer dets Plads.« Jea vil
dettil bemerke, at vi ditlelig maa
taae Henfyn til Læsetnes Lnslet i
den Rc:nina. J bvot vel «aodt og
cnbnageligt Læfestof« lan væte paa
fm Plads, faa er fea daa overbeaist
em, at Flettallet af Danfterens Lee
fete først lasset Fortællinaerne vg
deteftet de trifteliae Afbandlinger.
La X maa da virlelig daste meget
vegsimiftifh em han fnnes, at »Dan
ssetens Romanet lan fcettes i Rang
med daarlia Lassnina Da at Bla
det burde lulle sine Epalter for den
Elaak Literatur. Tet vilde i dette
Tilfælde omtrent Lea-re dct tammc
fom at siae, at tlaszssst Literatur var
daatlia Læsnina La det baaber
fea da itle, at X anfet det for.
J sin Artikel navnet X, at der
butte ftemdeles væte tre anhat
hatente Redattører. Tet forelomi
mer mia, at om de tre Blade redu
cereE til eet. da vilde een Redattøt
Være nol. Men Farretninaen but-de
lenne en dhatia Redaltionsfekretcer.
Elulde det være tte Redakteur,
da burde de alle tre have Lan for
keres Athejde, nnd mindre alle ite
boede i Blatt, Vilde det mefte Ar
dejde alliaevel salrk paa een Per
son. Jeg ved nat, at Kirtebladetsks
og De unaeå Blads og Bøtnebladets
Redattøter ingen anden Lan faar
end Godtaøtelfz for Papst og Port-o
Men det burde ilte date faadan. Sn
Arbejdet et sin Len vcetd. La det
et itte faa lidt Arbejde at samle oa
tediaete Læseftof til et Blad.
Om Fortetningen lpnnede sin Re
oattøt og lsnnede en Redaktions
seltetoet, da et jeg ovetbevift om, at
t. E. den ncetvætende Redattør af
,,D-ansteren« ogsaa lunde tediczm
Bladet, om Samfundet paa sit kom
Mevde Aatsmsde bestemtner sig til at
indskmnsle sin Bladvirksomhed.
For at en Redattpt san tedlgeke
sit Blad godt, maa hans Tid ikle
date l den Grad optaget, at det
ltge et ham muligt at slasse
Læsestof til det fern-due Spalt-tum.
Han lan maaste faa Spaltetne fulde.
men det betet Ptceg af HaftvcetL
Dersot giv ham en hjæklper i Form
as en kompeient Redaktionsselretær,
fu« hat han Tid til at vcelge det
bedsie Wld for sit Mad, og Re
daktionssiden "vilde itke have nsdig
at spldes melv Ptcedlkenet og
Kredsmsdetefetatet.
Og am Samfundet givetssit Ot
gani Uedattst Tid til at tedigere et
avdt Ugeblad, dee vil vaete pg blive
en herkommen Gast i de tuslnd
»Gem, da et det min Ovetbevisnlng«
Hat der like aftete vll bllve Tale om
Undetstud ved vote Wabe, men det
imod Balanee, ja endog Oder-sind
»Der hat meet satt Fotssg af
de fotstewlge Fortetningsftkm og
Redaktsket paa at gne »Dansteten«
ttc et af de mest udlweste Vladt
blandt votk Zoll her-tote M for
stellkge Gutan sont jeq Me her stal
gaa nennen snd paa, et des llle
Miete-» Bleibet hat sin faste La
ternequ tet langt nd Hex-over has
bei Use seyn-des at W det, sell
rat m Mk to Gange agent
L MERMIS AM, In W jeg Ist
Min, JWeedsen beladellg um«
L , , f l
des, oin «Dunsieren« blev det ofsis
cielle Organ, og D. l. Ktrleblad og
De unges Blad gik ind, da et an
feeligt Antal af nrevnte Bladeg
Asbonnenter, der ilte allerede har
,,Diansteren«, vilde substribere paa
det.
Men Tanten oni at udbrede det i
nogen betydelig Grad ud over Sam-«
fundets Gtænsnz maatte jo opgives.
Samfundets Vælst oilde blive
»Dansteren«s Bettst, en —- om Her
rens Arbejde fremdeles lyttes iblandt
oort Folt —- maaste til Tiber lang
som, men sitlek Vætfi.
Der er endnu en Ting, jeg torte
lig vil berste, og som lommer ind
under, hvad Redaltøren ncrvnte som
Forremingssiden ved Sagen.
Derfom Bladet bliver gjort inv
spaltet og lidt langen-, da bot det
tun udgna en Gang om llgen. Naar
der er Tale om Besparelse, da man
der fpaies paa Paris og Tnpograf:
Ilvtn Lg stulde ,,Dansleren« udgaa
i ovenncevnte Format to Gange
ugentlig, som den nu ger, da vilde
der næppe være noget sparet. Thi
den etstra Typogratlsn og Papiret,
der vilde medgaa, naar Bladet var
syvspaltet og lidt lange-re, vilde oini
trent ovveje Udgifterne ved Udgioel
sen af D. l. Abl· og De Unges Blad.
Tet er paa dette Omraade, den
vckfentlige Beiparelse tommer ind.
Bladporto, der er en Cent pr. Bund,
fynes tun en usbetydelig 11dgiftspoft,
men i Lobet of et Aar udsendes al
ligeoel odftillige Tusinde Bund Kir
lebladet og De Unges Blut-. Dek
uden tun spareå adflillig Kontor
hjælp, om de to Blade gaar Eind.
Dei tager mere Tid og Arbede end
Foll i Almindelighed iror, at wit
iere fvrs og fort Regnflab med et
Blad.
Lin Samfundet vilde tage silber
ligt Hensyn til Forretningssiden as
denne Sag, da vilde det maafte be
tydeligt fremme det titlelige Arbejde
blandt dort olt heranre. Dei tnn
maasse synes Tilbsagegang at standse
to Blade, der hat udgaoet i mange
Anr, og som man bar faaet lær,
nien naar Sagen nu maafle kom
mer frern til Behandling ved Aarsi
modet, da bust Redaliorens Okd om
Onslet vg Ebnen og tag fast
lig Hensyn til det sidfte —- tcenl paa
Forretningssiden af Sagen.
Thi Samfundets og Herrens Sag
iblunsdt vort Folt blomstrer bedst,
naar Samfundets Forlagshus Dg
Forretning ogfaa blomstredr.
Til Slut en Tat til X, at De tomi
frem med Deres ,,Tanler til Oper
vejelfe.« Jeg er overbevift om, atl
De vil Samsundets Bel, og om
oort Syn paa denne Sag maafte
onrieter lidt, faa tan vi dog pur-g
tigt give binanden Broderhaand ;
J DEwpdighed H. i
es
L , —«j
site gode Bladr. Mangt et stsrre
Kirlesamfund hat tun et Par Bla
de. ,,Bsrnebladet« hstek man ingen
Klage over. De tre andre Blnde
tagt samtnen vil ille blive en hel
Del for meget til at danne et godt
Blad i Jndhold vg Udstyr. Lad os
vare enige om at arbejde for noget
otdentligl vg godi paa deite Omraa
de. Det vil bcete megen Frugi.
W. C. N ie l f e n.
i
!
Bote Binde.
i
l J »Danslercn« Nr. 33 er der;
;fren1lommen en Artikel angaaendei
Jlldgivelsen af Sarnsundets BladeH
’,,Danflersen« ,».Kirliebladet" og »De
Unges Blad", hvoitil jeg med Re
daktionensTilladelie gerne vilde gn
’re nogle Beinckrlninger.
Der peges Pan at slaa disie Blade
samtnen til eet Blad, da ,,.Kbl.« cg
»D. U. Blad« ille lan beiale sig.
Her er dog vift entleie Ting at« jage
i Beitagtning.
Forsi — mon det ogsaa er hel
digt at flaa »Kbl.« og »Dss.« sam
men? Bilde de ille bver med fin
ngave for Lje lunne udrette mere
saerfliltZ Kan »Kbl.« ille bære sig
til at udgaa een Gang mn Ugem
lunde det jo nojes nied- fom tilligere
at udgaa ice Gange om Maaneden.
Derved vilde der maasie spareg,hvad
Undekbalance det given »Kbl.« hat
ja da ille ina faa Holdere. Men det
burde irylles paa bedre Papir, da
det brede Format aør del vansleligi
not at lasse alligeveL i
Da divendigheden byder deität z
Entde, ,De Ungeg Blad« gaa ind
de andre Blade prpve paa at erstatte.
Tadel deraf 1
For det andei —- ved at forfisrrej
»Dil.« til ei 7-Spaltet Blad vildej
den elstra Sais alene paa FredagZei
numrei belade sig til lige saa megetV
soin ,.Kbl." og »D. Il. Blad« til-;
»sammen. Vel spares der noget i
Trylning og Elspeditionx men en
lDel ca maasie det melte af dette vis»
del etsirsa ved ,,Dsl.«sluge.1.
Nei, vil man spare noget rigiigi,
da ladet man Titsdagsnumrel If
»D-fl.« gaa ind, og give erdagssj
numret saa meaet Lastwa som dei·
paa nogen Maade lan spare tils
Der burde aldrig til nogen Iiv være
mere end een langere fortfat Forickl l
ling i Bladet paa een Gang
Deite til Overvejelse for dem dek.
saar med disse Sager at gtrr. ,
C E. «
«quTkiuimisS-miuakiums
Hedniugemissiousfoteuing.
Sindag Estermiddag den l. Mai
afholdt Foteningen Missionzrnssde i
Stolens Sal. Vejket var smutt,
saa der var en Del as vore Danle
baade fra Byen og Landet til Stede.
Bed Modet talte Stud. J. Bis-grins
sen ud sra Ordene hos Mi. 28, 19,
20, og sternhævede derudsra at Je
sus -siger, mig er given al Magi, og
at denne Jesus er det, som km aivet
Befalingen om at gaa ud sog note
alle Foll til hans Discivle, Jtle
blot nogle enlelte, tnen alle. Ren stal
del sle, maa bang Befalina s1dlndes,
den, sotn han bat givet IF under
tegnet med sit Blon. —- .s·::orledez
ndssrer vi den? Geres det med
SandheM Manae mener .:: de et
med til at drive en fvasr «?!Fjssxon,
naar de en Gang imellem Her lädt
til dette Øjemed, medens a. Zwiet
csse og Jvek savnes, Jvek sitzt at
san det Naadens Qrd nd tis de Tu
sinder og Millioner, der tust End i
Evigheden, medens vi selv Zeholdek
det Evangelium, der ene Lan give
Fred i Menneslebjettet baaoe E Lio
og Tod. Maatte vi dog bjåve acu
nemtkcengte med Jver da Kætlighed
estek, at det lunde ste. —- Sztso Mig
sionsiver viser sig i dette, :: di et
med til at drage Syndere :?l Jesus
baade hjentme og ude. Er vi ikke med
til at gske det ude i Hedmnsxelans
dene, da vil det vise stg, a: der tun
er rinae Jvet sor Jndremisfsson —
Herrens Folk slulde mindes, at bans
Missionsbesaling er til dem: VI ma:
vwke et Missionsssolk wes Jveh
Slal del lnlles, maa der vers-. Krasi.
Kan del ssges, at vi tagte-: ixt pan
denne velsignede Gernina me-: Kraft?
Sieger vi at saa Kendslaö kenne-n
Missionsblade og Strister st-, noget
af Syndens Elendiabed ude ibkandi
HedningerneT Hvor kan der ellers
vcelles Jver og Interesse Ins Man
ille kendet noget til de merk-! For
hold, som sindfs der; nagt Guds
Born lender noget til Znndens
Elendighed, som den scerlig frem
trceder paa saadanne Steder. ovseni
dek de da gerne Banner for den. —
an sand Missionsiver vil ils-: mindst
vise sia i Udholdenhed, den, iorn hol
der fast ved Jesu Befalina.
Tren næste Taler var Stub. J. P.
Nielsen, som gav en Levnedsbefttis
velse as Missioncek A. M. Indien«
en Mand, sont var ssdt her t Lan
det, og som i sin Ungdcnngalder
Ei Otd med i Lager
—
J »Danfketen" for 22.April frem
kom et Sckykke med Overslrift »Ton
ker «til Overvejelse om vore Blade«,
og i et fenete Nummer sindes en Re
daktionsariikel vedrseenbe femme
Sag. »
Og da bei sittert vil vceee af Jn
ieresse for mange, om Samfundet
siulde bestemme stg til at lade to af
sine Blade gaa ind, tutde en Dess
telfe af Sagen maasie væte paa sin
Blut-T fflend Aarsmjdet tager
Seite Emne frem til Behandking.
Jeg et i bei vcsentllge enig med
Redaktteem Thi baut-let Samfuns
det »wer Evne«, naak bei udgivet
ßee Binde, da er det sillett det soe
nufttcste at indstrcnke sig paa dette
- Omtackve sacfremt des da san be
: Mes, at det san this-.
Detimvd er der eet og andek i
.- X’i Aettlleh som jeg gerne vilde ge
te wogte Heftkctknknget M.
Ziest vil jeg We, as feg risse anse
Jeg har overvcjkt Xb- Tantcr
om votc qudk.
Dei er fund-e og tæntvckrbrgeTan
ket Om vore Block-c fom X frembol
der i Nr. 552 uf ,,Tss.« Lad bist
Ianker itke alrne blive vel »erhei
ebe, men gennemsørte i den vorweg
te Reming. Man maa bog vist
snart have etiiverimenteret lange
no! med digfe mange Biabe til at
kunne erkende, at der er Elle Pladg
for saa mange. Nerop den Lmstekm
dighed, at Biodent Aar efter Aar
udgives med Undersiud, burde verre
Tilstrækkelig Grund til at gpre -«n
Forandring paa der ene eller andet
Omtaade. En og anden synes mag
ste, ,«ot det er rort at sysle med dis
fe mange Blasde,vg siden sial der nok
blive Ligevægt ja Qverstud i Kas
sen: Hdorlænge mon der vil vare spr
faadan Synsmaade bliver Virteligs
heb? Og saa staat der enbda dette
tilbage: Hur man saa givet vors
Fell det bedste, man Kunde give pag
dette Omraadr. hat man givet,
hvav der itke alene san dringe Ba
lanee i Kassen, merr ogsaa, hvad der
lau bringe den mest mulige Ve!sig
nelse, vg sorn Fragt detas almindes
lig Glcede og Tilfredshed over hele
Rufens Thi den, der i Sandhev
fotssger at akbejde for vore Mades
Udbredelse, vil sikkert sitt-de mange
Ubehageligheder, ja uoverkommeligr
Vanskelighederx man tan jo Mde sig
felv mesten til dsde paa Höfe Sager
og saa endda neusten ingen Tkng fae
udrettei. XI henstillirrg vm tun rt
Binde vil uderr Spivl sinde Tilsluis
nbrg ho- en Manche of dort Zoll
Lad es komm dort ftc den Jllu
sion, at vi lau wagte Udgiveksen II
B «l S l
øger tt a g.
Asdøde Pastor R. Venncfens Boger er til Sakg j Tamky Umh·
Publ. .House. Bogernc saslgcs til nebenstaacnde Priier plus Juven
delseeomkoftningcr.
Impekjnl littsskenml,jbrary. G IM. .
han Mor«kk0. Mart Form-it . .512.«»
»Hei-selts- iji.-lx-usrk. 6 Bind, gudt
wähnt-den« . ............... . 12110
Bomymts I’ilekri1nsm11(1ring, hel
Momkku ...................... 2,0U
.1«thsriug, ved M. Magnusen og
Ässtshenkeldt Hausen gmlt halb. ,5(I
Nebst-ers Acuilecnj(s lpicstiunarv
gotlt in(1b. . . .. . . 2.»»
People s( ommentarz un the Acts
at l-. W kice .................. Ut)
Commmtsky on the Uospel of
Mark: M li. F. Welche-. qodt ib. UJO
Ilzgienjc l«lt)sjol»g)« at J. l).
Stct Ule gi)(lri11(1b.« .. ,75
Luther- kkistelige Betksgtnjngøh
godt indb ...................... .75
Frn dløkko til 1«)·-, 25 Port-Jema
geh gudt inclb .................. ,f-s)
Bibeleus Kvimler. godt jmlb.... . »so
llos Jesus-i Hunnen- skoliz at A
Mukkay.godt111(1b .............. »öf
Tho Pulpit Comtctentsky, galt ih.
islmnd».. .............. ....Zl),00
Dir-timer of the Bilds-, If Dr. M.
smjth ......................... l,b()
tho and Bpistle of st. Paul, at
cougbsskeog llowsoa, s.ln(lb. 1,00
The III-angesicle Psalmist, a col
lection ot Tuns-s and Nyan
godt mild ...................... l,00
Solange-UhrRichard-man id. ,75
Den ev.-luth. Kirltos Hiska l
Amskjks, It R. Amtes-sen ...... 1.00
Livsbillodek tta Ziel-on l Norden.
godt taub ...................... .75
A course of the ernch Language,
galt tadb .................. ,50
Linn-bog i krank-h at Jota Pio,
godt insb. ................... . .75
Sammet-I Kennst-unser over
DI. og 51. Sol-oc. ............... .25
Web-two llsady Dictioaary. g. lb. 150
0110 Bock course la Euklid-, g. ib. »so
M se Zeno-g'- llishok Les-on
111 anlish, socit insb» . . ...... . N
Miste-as Historie-, at P. Niobe-h
I.osll·.1m1b.·..«. ...... Ab
Untersucka New Testament
Guel- Uotboå, todt ladb .. 8100
, Niwaao Antiqua-um« sey-ko
biswkls, It Sanella-. s. wäh. II
DAMSH LUTAp yPU
UCIWM Englisli Lisxicson ........ ZU
liebruisk Bibel .............. . NO
The ’l’isss.ology ok Luther. ji«-Um
Hex 2 lsimL qodt ihm-» . . Läg-)
Thus-sit- 1«atin-k)ng1ish and tin-k
lishsLatinlWeimerwitt-inilh« Läc
"l’h·—(plogi(·;ilHis(,-yislop(xiia, as Weni
mkk. Ik Moti. gmlt in(ib .......... ."-.·)l)
Bibliin Fiesole-IV New’l’(-Stunmnt.
its Wiosdueh i 11 Bind, ist-sit icisib. Mo
Elemener llomilotics. of l·’ky.
gndt indb ..................... »So
A Lexicon nf The iirook Tot-ts
ment, godt indb .............. . »so
K. sit-anl. I«ts«roas-t-ningok. iadb. . . .50
Bibel-»Sitz at Jenseit-Fugu todt-. 50
Tjie Way of Salvatiuu in tin-. Lord
ctiukch, ny. .................... II
Don dibolsko Historie, at l·.csl1k.
Miglie-z imib ................. . LQ
RGO-eh Bibel-ice Studien s. indi. 1,50
»I. N imm. ssmuilor. godt indis« .. 1,50
N ejleduing til Prod, It Konsum-,
godt imm. ................... . tm
Bibel Neste imib .......... . . .50
Kkogli Ton-sing Trost-ke, imm. IS
Fim Gkook Bock; Ruban-, g ih. .75
Xenophon·s Laube-im llskpsk satt
Wollus, godt iadb ............. II
Rock og Koch-« l mumskkslcikk o
histotie ........................ II
(300(1wiis’s lkzrook Urstamm-, g. ih. «.7Z
Latin litt-may at list-know
godt ituih ..................... IS
A syst-Im sot ciikistism Meter-. It
Waidach sodt indi) ....... . ..... l,:’-()
complodo Algotks Wentwoktli .. II
C. Juni cui-am Do Bello Gsliioo
Lilith godt indb ............. ,. im
Orest-Hasels- Ny Testament, g.
ludb ............................ IS
Saphir-Dunst 0kcibos. Fort-tu os
liopps .................. . . « » l,00
seventy Los-on- ia spann-z I ib. gis
cui-Uno- ot Bihls stach-, stoole,s
indb ........................ . . . ,50
samt-n Physioloky. et Pilat, g. ib. Mo
Gruft Autoisy, gotlt Wid« . . . .. 1,50
Umsostooioq,st Heide-. g. ib. tm
Mit-l Ideale-! ot the onus
1uth. charak· it llsy O Jus-obs . tm
Was to Logikus Esset-. s. ih. ,50
BL. HOUSL Blatt-, Nebe.
»Z