Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 1, 1904)
' « »Damkeren, « dalougenllig Nyhedss og Only-« singst-lud for del danske Foll l Unter-Weh lidgivel as OANXSH LI"I«H. l’l«llL. HOUSE. Glair. Nebr. Quellen-« adtommer gos- ;,::.-JI og Judas. Its Ie. Ins-as l De Forenede States Il.50; til Udlqndet c2.00. m Ietales lJotskud. Veßillins, Be Illus, Ideeileforandtlns es alt endet Ins-neun Bladet adkesletst ImlsELUTkt PUBL. EOL’sE. steil-, sehe. Redaltsr: A. M. A izdekfen Alle Jndsendelsek adreskeces: Tuns-um Blatt, Nebr Istinc It ts- Post W It til-tm sie-d. . Moos-Ists Uns-. Advent-III su- ssse tue-II upon Colle-III ,,Dnusketen« sites M slssdikkibentey lndttl nd Ists-III Vfßselle Ialtages of Udglverne I Il Ists I Wi, i Lverensstemmelie — II sue-Oe status Postlove. ’ III- sslekst Oenvendet sig til Falk, der J — l UN. enten for at lade bot ! II est- fs s ftm cplysninger om det I W Ides de altid omtale, at de lau Wer i dette Blad Det vil viere s seist-is Rum. ! J Sttæl din Fad. 1 Aspx « Strcel din Fad! Fremd, frem med skejdigt Mod Port med alle vege Tromme, Styx dtt md ( Troens Tsmme Dtil nf Livets Solflinsstkpmme, Til det ildner i dit Blodl Dvcevl dit Vrysu Se paa Livet fkit og lyft, Fyld med frisle Pust din Lunge, Lcet of Slovsns Fugl at ljungek Alt de! legte, alt des Lunge: Syng det ud med Handels Rsftk Otn i Slot Eller Hytte — lige godt! Blut i Die-riet Luen landes, Evnen ·ves, Viljen spendes. Kraften par-eh san det kenns, Du vil fretn til noget godt. Stol pas Gad, Om del end set broget ud! Om sag hele Berden glipperx Du lau klare alle Klippen Rast vor Heere lun et Slipper, Og du artig holder ud. Til Eftettanle. Jmmanuelg Menighed i Racine, Wis» befluttede ved sit Augen-de da den valgte sine Embedsmænd for det indeværende Aar, at ansætte to Mænd til at vix-le for Udbredelsen af Samfundets Blade. Dis-se tc Mænd arbejder nu ket godt med den Sag. Og de, som faar B.ladene, glceder sig ved, at de paa den Maade sit Lejligihed til at komme i nærmere Bettring med Samfundet. Dersonx nu alle, der i Birkeligheden elfter dort Samfund og den Gerning, fom det øver til-Heraus Akte, vilde gaa den og gøre ligesaa, mon ikle da Guds Riges store Sag ogsaa paa den Maade kunde fremmes betydrv lith i« -—- J. J. Ksildsig. se - e se Bi anbefaler ovenstaaende til Ef tetfslgelsr. Red. — Om at begyude. Af P. Sørensem Dei med Begyndelsen stol, hat jeg hstt sige, være noget af det aller- « vansteligste i Filofosien. Det stal vcre en ganfte let Sag at silosvfere, naar man bare kan, enten komme udenvm eller vel fra Begyndelsen. Jeg foestaat mig nu ikte meget paa Filososien eller det silosofcsie, men de: fprekommer mig da saadan,at en Fi lvasi uden Begyndelse vikde saadan Anmut ligne en hest uden Hoden Dog, des ladet jeg nu de lærde em. Men leg hat lagt Mætte til, at der er andre Siedet end i Filososien, hvot det can knibe baut-e meb Begyns beler og i Begywdelsem At der er andre end jeg, der hat tagt Maasse M bei samme, stukbe jeg messen tec, me fes tegget Mætke til de mange Otdsptog og Talemaader,som hand se m Hemdelsew Der et f. Ets. ei Ord, der Ist-: »I! Ughi-helfe et W« Muctemdehbersigm s r —-I ,.O)«od1 deanndt, er dalot fuldendt«, cg saadccn flerik lcn er det jo in betendt Fakt» at vi alle bar haft en Benundelfcx men der nnrrlciige er, at di rente ittc ndnsst til den. Saavidt åcn madan Lan sc ind i det, maa vi flime soc- xil vor enen Bennndelse der Hfra at Di se, at saadan bar det Været word alle andre-, som vi tende noaet lei; enten U· ekren Nrfarinq eller fra, lead andre have fortait dg. Lcl Tfaa Inaa end-der af II vle slntte din trent Tom saaz Ente-n mai-« dgfaa jeJ have haft en Beanndelse s- eller oa saa er jea itte noaet Menncfte Men faadan ad direkt-: Vej tendersvi da ilte noaet til vor eaen Beqimdelfe Tet er doa aabendart en itte saa li ren Jndstrcenkning i vor Uafhcengias lied, at di itlc tender noget direkte til vor eigen Bessnndelse J min Enfaldighed bar jeg nndertiden tænlt, at det saa itte er faa sært, .t di tun tende saa lidt til de fleste an dre Tina, der io itte angaar os ncrr faa mæaet fom netod dor eiten Be gyndelfe; men der er inaaste altfor enfdldigt til saadan at loinine frern med ossentli·a, bdor saa manne tan se en·paa Finqrene. Jekr faar saJ trøfre mia med, at Vapir er et mai modigt Element on hdiS itte det dar Tilfældet, Var der maafte tnap fa.: mange Stribenten fom der er. Ja. ja, mcn lwad dilde di alliaevel bade vceret uden en Beayndelie? Jeg er it le filofofist not til at kunne sige dei: men det forelommer mig, at dele vor Tilvckrelse er afhængig af BegyndeL sen, denH Begnndelse, altsaa af noget, som vi itte dirette tender no get til, men vi tun tan tomme til Er lcndelfe af gennem en Slutning. Der er saadan omtrent som med Tut-et der aldrig bar set sin egen Rod, sont den dog maa hente sin Næring igen nem· Og saa hat jeg ogsaa undeut den tænlt: det er da mærteligt. at vor Tid, som ellers er saa odfind som, endnu ikke dar bragt der der til, at den tan hjalpe Mennester til at se deres egen Begyndelfe, saadan direkte, mener jeg. Dei forelommcr msig, at vi her jraa paa samme Punkt fom de, der hat levet for Aartui sinder siden. Der er faa not allige vel ilte ncer faa storForstel vaaMen: znester og Tider, sorn man saa ofie Jvii give det udsemde as, riet vii tm figex hoad de vigtigste Ting angaa:, som nu for Elsesmpel det med Bei gtmdelfen vor egen Begnndelse. For .uden den vilde, faa vidt jeg tan se. alle andre Ting ocere saa omtrent ligegvldige for os. De er altsaJ i Virteligheden meget imaa iIEasp menligning med den. Ja, oa det fore tommer mig, at jeg nu tan liaeioxn ftimte lidt af Grunden til, at Fila foferne og andre helft oil fprinsrej Begnndelfen over eller aaa uden onsl den. Der hat vistnot fin Grund deki at vi faadan alle ligefom nodig o2l vcere vor Uvidenhed belendt,men des imod meaet hellere bramme lidt nied vor Bis-dom, felo om den faa er urspn — Begyndelfe Hvordan det lau vil blive med Enden, er itte faa let —- eller faa vanfteliat -«— at frag efter som man taget det til. Se, det var nti en hel Tel om Begnndelsen. Det var nu egentliq itke den Dor, jeq vilde ind ad, for jeg vilde strive om at begnnde. Ren jeg lommer not til at sande det garn le Ord, fom siger: det er ilte saa let at faa begvndt, — heller Mc med et begynde. Og dog flal alt have en Begyndelse — Det sial f. Ets. en Tale ogsaa, en ten den saa holdes sitiftlig eller mundlig. —- Jeg har, menet jeg da, hsrt mange Taler og læst ikte saa tat-. Jeg hat ogsaa undettiden teenkt oaa at holde en fett-. Dei sial jeg nu like her komme videte ind paa. Men de fleste Taler, jeg hat hart, hat haft den ftore Mangel, at de havtde hvetlen Begyndelse eller Ende. Ja, natutligvist de, som kalte, fit io sda begyndt, og det, de sagde fis fo da ogfaa Ende, og det sidste hat jeg da ttt veret glad ded, og lau deutet jeg, det tun me goaet andre Weder-. Wen dete- Dclet manglede Ist-del nieset oer hause Umbel fe vg sub-, bot-de Wen hoved ellet date, Im mer siger. —- De, som laste, W samtligvis M up sei, men det, de begabte med, var Mc en W til W Tale, ; — nede ofte en Hale, tsg det, det saa kom, Iignede en Elefanth Kred, der blivet taktete oa tyltete, jd langere man ttinkmet ftenzad Tote-J Tale havde heller inan Begnndelse. De marsche rede daalctnds hele Tiden — da tom ingen Begne. Jeg hat ofte tantt: Hvordan rnon de daa vilde føle, hvis de stulde vare Tilhøtete ved dercs eane Taletk Andre dar sia i Brann delsen ad fom den« der dilde tløve Brand-e ded at dende den tylte Ende af Kilen til og saa hanle paa Epidfen af alle Kraftet. Attet andte degnnde detes Tale som en Dteng, der vilde heghnde sit Ætinde med at siae Fatdel og Tat. Zaa er der nogs le, der beahnde som Hunden, der thg get Saalelædet: de blide ved at angste det hele over nden at komme ncaen Veane, medens andres Taler liane et Ratetflud, hdot Begnndelsen et det hele. - Naat ieg hat siddet da hatt paai faadan noaet, saa hat iea tænlt vedl mia selv: hwt Mennestet dog lunnel date dumme, naat de mene at ver-ten alletmeft llage. Blot de, der tale, doa vilde begnnde sont den heghsnsdeL det hat et Ætinde at fortette, fosn vittelia läg-get harn daa Stude: be ghnde med at sige: God Dag! da hvetten dlive staaende i Deren ellet falde med den ind i Hufet, saa ft deres Tale bog en Beghndelse, soin nitlelig vat en Beghndelfe. — Mens jeg saadan talet am at be gdnde, saa tan jeg itle lade vcere med at omtale, at noget af det verwitte ligfte, jeg lan hste, et, naar en Ta let begvndet omtrent fdm staat »Ja, jea havde ilte egentlig tanlt paa at tsille sige noget, men ...... « eller: »Jeg hat egenilig ilte noget at sige, men ....... « Naat jeg hat faaet en saadan Mundfuld. heb-ver jeg ille mete, jeg hat mer end not. Thi hat den cerede Taler ille tænlt paa at sige noget, saa stulde han pænt lade viere med at tate: thi Tale uden Tanle er tun Steig uden Uld. Og hat han vittelig tantt paa at sige no gei, hvorfor beghndet han saa med at lnve? Ellet hvotledes tan han med Rette for-lange, at nagen stal laane Øte til, hvad han ille hat tænlt paa. tot han frget det? Det er en For natmelse mod enhver Foriamling .-.t begynde nied at sige, at man ilte hat tantt, men vil alligevel tale, og det tilmed maaste i Timevis. — Ja, nu vil jeg siutte da lade en anden beghnde. ——- Eos-M Fm Reisen Ecm ineddett her i Bladet Var Ztsteng Tirettion on Zamfundetz Ritter-satt atter sonder her i Blum fors: i Februar. Der tider jo mgr Jordan fnc der qrrtder om knan atl tunne san dennndt Daanqqearbejdee ced Its-ten. inen Forudfætnirnren Irr kenne Begyndetse manqlede end nu de EIN-TM- Vnr itke fuldt sus; ftriberet, on for Summen er sub-, -r der so flet intet fitret. Tette er -—- i Forbignaende sagt en non-erriet Bessemmelsex tbi faa fanr vi da enten neuer eller intet, cg ellerg tunde man gerne unber« de ofte fristendeLrnstckn digbeder gerne srifteg til nt kran :rce«, for tidlixr. Zubstriptiongarbejdet mantte alt san fortsættes, og det fath i min Lob atter at komme ud at reife, og frcr denne min Reise er det, jeq tan ker paa at meddele et og nndet. HHrdan det gaar med Subftriptio nen, stol. jeg siden bereite am. Her stal jeg forelsbig tun sige, at det gaar jcevnt godt, og der er siet ikte Grund til at ncere andet end godt Herab Um, at Maalet stal naos, on det ogsaa inden tet Ioenge. Omaha ver man Reises fprste Maul. For jeg rejfte hjemmefra, hsrte jeg em, at Post-or Christicmfem vort Samfunds For-mond, var bleven pludselig syg Jeg fandt ham bog oven Senge, men raf- var han iste. Det var Sendu gen fern-v, han midt under sin Prok Men var bleven kamt af et III-ebe sindende, saa han var nsdt til atI stutte og gaa ttl Sengs. han varl atter t god Bedrtng, men wdtalte den Formening, at han blev nsvt til at underkaste sig en tangere Leegebes harrt-Uns Met. Ehetfttansen var heller tlle rast, og deres mindste Sin, Jst-seh laa til Sens, og der var at Sand MMD for-, at han« den lille Staf kec, sont dar met opeteret W, stie- maatte unbeekastet Operation. » - Venner nd ever Eainfnndet vil alt saa forftaa, at der hvilede et minne lig tnngt Trni paa vix-sie note ice-e Venner. Tei vil ja sikiert interes sere inange at here deromz ihi ,,naar cet Lein lidet, lide alle Leinmerne med·« » · · J Lniaha nie-die jeg Dglüü WU qgmxk Ven rg Mednrbejdet, Pasi. sh. Hnnierh Mem jeki line sleViDmik !)i1s:e lau i Blond Til Listemarct mka dkk «:i) Aar, iiden vi seist mer-: vtex. i nenne Bn soni :I.Icedntdejdere i «:Ijkieiiaiieii Lvlnndi vore- Land5nnrn-3. «Den wann kalte anaha, san ret jea l)nfle1, Onkirinn DAM- JndbnggetsU iHviliei enerent Fremslridtf Lg 0.:. vi fna ned Eiden dernf txrnier Na then Hiernina. i hisilien vi nie-dies, iai man di onfaa sige, Den end Dei et aaaei frngai med Vor Miisson blnnkst ««L-mai«m-;- ca. MMI Tanfiem NO El lien dea i det hele un itore lnttede5, Gnd ilc Lon, langt nd over, byad vi den Wann innde ane. Post-n Hur sen en W talie her en Tel inmian seerlin osn inne- Beien i Taninari on hnng forestaaende Utalniiigsion. Men for lnn rejiet beend, vil blin reife en Dei-Hind-! i Zan:inndei, sU flere not Vi! faa Vlnledning til ezi here lxiam sein iokiaslleoin samme Be sea oa Iliiessionj Vi niaatte snaet stilles. Han siulde tale i Linnean Blussg sannne Tags Akten En lille Jagitngelse fra Gaben i Omaha. Dei var en A v i Ls d re n g, der fangelede niin Optneerlsoinbed — en rebmngset, frifi oa unverstel sia lille Fnt pag ca. 12 Aar. Hvor ban iunde beuge iii Taleorgnn! Jeg san og harte ham paa sannne Histne fleee Gange. Han fnntes itie m cendfe hverten Knlde eller nogei an dei, men passede iin thretning ined en Flid og Anstand, som get mangen starre Fortetningsmand iil Stam me. Man solte Lny til at lab en Avis af hain. Han gav en det Jndlrykx del et den Sings Junge-, der blivek Mænd nf vel iike en anden EdisonI Bl. a. saa jeg ind til »Den dansie Psioneee« i dens ny Lejlighed. Dens lldgiver, Mr. Seins Reble, var fett deles foretsomsmende og visie mig am iking i Fmreiningem og dei maa man lade, at de hat faaei alt inc rettet hensigtsmcessigi, betvemi og hyggeligt. Bladeis io Redakterek boer smuli Side otn Side i hver sit Kontos paa Solsiden —- med bit-ni sterpeydede Vinduer. Alt evrigi var i Fothold Tarsdag Afien, 18. Fede» haode vi et lille Fastemsde i vor danfie. Kikkeg ,,Bafetnent«. Jeg ialie kafiH til de foesamlede over sprste Afinxt ai Lidelfeshifiotien efier Marthens, ca siden talie jeg til dem am vor Zioleg Sag. Der blev subsseibetci en Tel, viii ganfte godt efiet ped toinmendes Omsftcendigbedet Reinl ! tciet vil seneke blive meddeit. Dei oar tnia leert ai mode fleke gnnije Venner og Kendinger Dg at vcere samtnen med dem om det bedite -- — Freliens Evangelium Neste Morgen flulde jeg soklade Ltnahn for at reife til Lincoln. J aod Tid iorn jeg til Butlington Fe Migfouti Bauen;a Siaiion Tegel var imidlektid en Dei forsiniei, san jeg fik en lille Ventetid det. Den be nntiede jeg til nsjere at beitagie denne ptægtige Bygning, Hm bar interesseret mig, hver Gang jeg er lonnnen igennem den. Maasse en koti Besirivelse as den Lan interes sete dem, der itke saae Ansiedning til at se den« Dei blev inig foriali, at denneSias tions'bygning hat kostet s400,000.00. Den hat to Geigen den Idee-sie lide under Gaben, den nederiie lige med Banespoeet, sen-. lebet under Gaben- Fra Gaben kommer man ned ad nogle faa Treppeirin ind i svetste Eiage gennem en stotartet Partei-L bvie Tag beereg as 28 Gra nitssjler, der hver for sig bestaae af en enefie Granitblok, ea. 25 Fod høj og 3 Fod i Gennemsnii. Fka denne Pettal tommet man gennem en stell ind i en feklles Beute -fal. Tit hatte for hellen ligger Vil lettontoret med Rabenas M Beute sqlen og til vensike private Eint-edi vcetelset. Mellem Jndgangthallm og Beutesalen bestes Medelen as Juli-flammte Munderee. Free den store Beniefal nwd Ost sites at tet en enmmelig hell liseledes haa een as Marmorinhn ins til en ster lis Mkesal fes Moden Den et ea. 40 Gange 100 sod. Tit heite fis sissiW DIE et der dies og M see-site parat-Mike es sog .k·«· handel tilltgemed Udftilling as en Dei mdianste Sagen Erloe den stote Ventesnl er en kyirkant 1u0 Gange 1W For-, altsaa mev Ins-»O Kvadratfod Guld, socn er laat i Masatt med Figuren Los tet er en Kuppel Denne vceldige Sal opoormes gennem Damppiber, fom jeder man med Vceggcne bag Been ItIx fra nmn flet itte opdager, hv r Bannen tommer fra, uden man tonnner tit at gaa paa Opdagelse efter det. Ein Belngning faar den fra ft« etettriste Blug i en prægtig Instrone i Midten og san fra 204 Landre eletttifte Blus langs Væggene og i de to tilftødende Hallen I Væagene er opferte as en Stagg atagserebe Teglstenz det hele er meget eleqani oq gisver Jndtryk af over-Ir dentlig Soliditet. Fta den til Dels bestrcvne Vente at fester to Sneatetrapper ned paa inederfte Guld. Trr findet man Ba sdevckrelfer, Barberstue, Reftauration m. m. og Gennemgang nd til Petri-! InerL Men ieq ftal itke tra«tte Lee ferne. Kun lige et Var Trak. Ncmr man er kommen ned ad Snegletrapperne, fer man paa Top ren of hver Endepost en Globus, trift not i en Stags Bronce, med alle Verdensdele i ophsjet Arbejde. Den hele Bygnings Lcengde er, faa ret ieg tunde stønne, lige 300 Fod slang og 100 Fod vid, foruden Oder bygning over Sporenr. Aa, hvor de Jernbanefolk maa tie ne Penge! Ja, men lige ved Siden af maa vi jo tcmte paa, at i denne Bygning er jo enhver af disse Ssjler udhugget, enhsver «brict« indlagt oq ethvert Ssm drevet af ArbejdsfoM s t ! W» «.H —--.—-—. t Fta Dann Collegr. — — Nu kommer Waaren For aarstmninem der begynder den 11. Markg, teaner til at blive, som den plejen den stsnneste og bedste Del af Stoleaaret. Nogle tejser ved Stut ningen, og andre hat indmeldt sig til det 11. Ugerg Korsar-, der finster sidst i Maj. —— En Ratte Foredkag er i Aar bleven holde paa Stolen af Laterne. Prof. C. X. Hausen talte otn Ase lighed i Kommunalpolitit med fast-« ligt Henblit paa St. Louis. Prof. Sigurd Antek: Drsm og Deut-. Rev. Is. P. Jensem Det Danstes og det lEngelsscs relative Betydning. Rev. Kr. Anker: De Unges Valg af Lins stilling og andre Balg. Rev. P. S. Vig: Hvorledes faa Jesus Kriftuks nd? — Fotografen tog forrige Our dag et Billede as alle Eleverne, LE rekne o. s. v. Stint der er ca. 180 paa Billedet, er det bog saerdeles vel lytteL Faaes for 50c hos S. An ker ellet has Fotografem Gymnastikptcestation paa Dann College Alle ind Lukcs W at .!: rVarc ten anrlizre Ginnnaftitpmstation Der oftmle i Dana College's Gytnnastitfal Fredcg den 4. Maris Kl. 7..:» Akten. En l;vet, der ksber paa lldTalqet i Efe lens ForfamlinasfaL Sommer fnt ind; andre betaler 25c. Foruden Kar lenes Gymnastik bliver Der spillet ,,Basket B.all«; Blase Higiz School fpiller niod »Dann Coliege Young Ladies’ Bastet Ball Team«. Gymnastil for Omegnens unge Karte hver Onsdag Affen Fel· 7,:50 i Dana College’ Gymnastitlokalr. Badeveerelser til Afbenytteise for Deltagete. ———CO—. -.-.—,— Om imrlighcdctr. Der er noget« somstaarinsje For bikrdelse med Kætlighedem det er — om jeg faa tot sige det —- paa een Gang dens Moder og dens Datter. Thi hvad frembringer Kerlighed uden at der er noget, som glceder Dis hos den, du elsker? Og hvad frem btingek Karlighedem hvotmev spl der den Sjcelenf Med Gladen! Maasse man reitest tun-de talde Gle den for Karlighedens SIsterz de ft des samtnen, lever sammen og dsr samtnen. Selv naar Sorger tammet Kerlighedem viger Glæden itle fra den, men kaster over den sit milde, fortlatede Lys. Falles for alle Men nester er det at jage efter Glekden. hvad der gsr Forstellen er, at de ja ger efier den paa forsiellig Mande. En fsger Glæden ( Ære vg Magi, en anden i Nigdomme, after en anden i sanselige Nydelsee; men den fande oarige Gliede sindes ene i Kætlighei den; thi den er en Udsteaalen Es Grads Versen. Som Kerlighedes Versen votfer Werd-; jo Im em fanendeKceeligheden bliver, des merk ontfattende blivet Giebeln Er Kett Iigheden ergie, da bredee den sig nd til den nanfte Menneskehed. D. G. Monkad DI· A O Den sande Kretlighed er aldtis ulyttelig, selv om Ijiennesiene Mdet den fan, selv om den ilke nieder Ges kætlighed Var det ej face, malte jo Gud i Himlen nasse ulyktelig; th han elskee Menneskene og findet, at, san ofte ej Gentcetlighed has dem· Den fande Kætlighed hat sin Gier-de i sig fett-; thi dei et dens- Aligded at elskr. Men hetaf folget ogsan at den altid fein-, den er i Gceld M den, der elsses, det dcere en Ægtestrllc et Bam. en Ven eller en Venindr. M ei andet Versen bar bragt dig M at elsie, hat fremkaldt Kætlighed hos dig, sples as dig, og det med Ret te, som en san umaadelig ftvr Bet gerning, at du fslet, at, hvad dt end got, vil du altid blide Styls ner, og dei om endogsaa din Kætllss bed modes med Kulde og Ligegyk dighed Al fand Kætlighed hat i Hi felv sin Belsignelse, sin Glcede, sit Salighed. T. G. Montad - es « Kcetlighleden gaat nd pas at gribe det Bedfte, der er i et Mes nesie; den findet en Ædelsten i Ase ten, hvot andre tun faat Stene II Jord. M. G. B. Bindesbsll .-——— Haand paa Ploven P. Erilfem Ploven i Horden og dkogjoa di Fun. dtag den san lige mod Man-lex du kan; state-nd en Etenimod Plovicerns state. den vil blot wingc din Stann »Gan bake dit Sigte er langt no( iocndev jkle holdt fast as alt modende Srna-It kommek du gennem hver Lakmng ok Kunde. plpjet din Mart og sont plsket bei gebt. Ploven I Jordan at Stall-n san stscne, Mulden et gtd, ncar du m nnd-: nen; few 1 et tilssygget, indesmngt Hunne· gtot det M m r end de flefte oel ves Bare lidt Sol tommek til og W Binde, nasses de stunirende Urteile-r ul Magi; ogfna det vildtvoksie llsme man fid Sckden, hole Kim i dets Stsvmuls ec legt. Ploven i Juden, og vov tun dis. Ttsje, vov den i Bung og spie-the Blæftz Ploven i Horden med Hoffen for Ile, da skat bin Von og din Jd mvet b:«dsi. Bnke du soo·, hvotselv Orden tun tue afsgul i Høstsoleng dalende Sieg stulde bin Sjal alt Fotvandlsngen sine ind over Smbmartend stivnett · Som. Udtog af Altcrbogem Dette Udtog of den i Don-nat fvrordnede Altetbog, hvori alt s ndeladt, som findeö i Kittefalmebis gen, sprer vi nu paa Lager. Da det er langt betvemmete s. fsre mev stg end felve Muth-may sk net M sig scrligt for vote dens Imeritanste Præsier. J sinnst fis Ultetbind 80c· nette. Vejen til Fred. pas-r U. p. Masse-. m site-. s omnq so sm. s pu sum-sum «- cis banish Luth. Publ. Denk Blatt, Rest.