' «
»Damkeren,
« dalougenllig Nyhedss og Only-«
singst-lud for del danske Foll
l Unter-Weh
lidgivel as
OANXSH LI"I«H. l’l«llL. HOUSE.
Glair. Nebr.
Quellen-« adtommer gos- ;,::.-JI og
Judas.
Its Ie. Ins-as l De Forenede States
Il.50; til Udlqndet c2.00.
m Ietales lJotskud. Veßillins, Be
Illus, Ideeileforandtlns es alt endet
Ins-neun Bladet adkesletst
ImlsELUTkt PUBL. EOL’sE.
steil-, sehe.
Redaltsr: A. M. A izdekfen
Alle Jndsendelsek adreskeces: Tuns-um
Blatt, Nebr
Istinc It ts- Post W It til-tm sie-d.
. Moos-Ists Uns-.
Advent-III su- ssse tue-II upon
Colle-III
,,Dnusketen«
sites M slssdikkibentey lndttl nd
Ists-III Vfßselle Ialtages of Udglverne
I Il Ists I Wi, i Lverensstemmelie
— II sue-Oe status Postlove. ’
III- sslekst Oenvendet sig til Falk, der J
— l UN. enten for at lade bot !
II est- fs s ftm cplysninger om det I
W Ides de altid omtale, at de lau
Wer i dette Blad Det vil viere
s seist-is Rum.
!
J
Sttæl din Fad.
1
Aspx
« Strcel din Fad!
Fremd, frem med skejdigt Mod
Port med alle vege Tromme,
Styx dtt md ( Troens Tsmme
Dtil nf Livets Solflinsstkpmme,
Til det ildner i dit Blodl
Dvcevl dit Vrysu
Se paa Livet fkit og lyft,
Fyld med frisle Pust din Lunge,
Lcet of Slovsns Fugl at ljungek
Alt de! legte, alt des Lunge:
Syng det ud med Handels Rsftk
Otn i Slot
Eller Hytte — lige godt!
Blut i Die-riet Luen landes,
Evnen ·ves, Viljen spendes.
Kraften par-eh san det kenns,
Du vil fretn til noget godt.
Stol pas Gad,
Om del end set broget ud!
Om sag hele Berden glipperx
Du lau klare alle Klippen
Rast vor Heere lun et Slipper,
Og du artig holder ud.
Til Eftettanle.
Jmmanuelg Menighed i Racine,
Wis» befluttede ved sit Augen-de
da den valgte sine Embedsmænd for
det indeværende Aar, at ansætte to
Mænd til at vix-le for Udbredelsen
af Samfundets Blade. Dis-se tc
Mænd arbejder nu ket godt med den
Sag. Og de, som faar B.ladene,
glceder sig ved, at de paa den Maade
sit Lejligihed til at komme i nærmere
Bettring med Samfundet. Dersonx
nu alle, der i Birkeligheden elfter
dort Samfund og den Gerning, fom
det øver til-Heraus Akte, vilde gaa
den og gøre ligesaa, mon ikle da
Guds Riges store Sag ogsaa paa
den Maade kunde fremmes betydrv
lith
i« -—- J. J. Ksildsig.
se - e se
Bi anbefaler ovenstaaende til Ef
tetfslgelsr. Red.
—
Om at begyude.
Af P. Sørensem
Dei med Begyndelsen stol, hat jeg
hstt sige, være noget af det aller- «
vansteligste i Filofosien. Det stal
vcre en ganfte let Sag at silosvfere,
naar man bare kan, enten komme
udenvm eller vel fra Begyndelsen.
Jeg foestaat mig nu ikte meget paa
Filososien eller det silosofcsie, men de:
fprekommer mig da saadan,at en Fi
lvasi uden Begyndelse vikde saadan
Anmut ligne en hest uden Hoden
Dog, des ladet jeg nu de lærde em.
Men leg hat lagt Mætte til, at der
er andre Siedet end i Filososien,
hvot det can knibe baut-e meb Begyns
beler og i Begywdelsem At der er
andre end jeg, der hat tagt Maasse
M bei samme, stukbe jeg messen tec,
me fes tegget Mætke til de mange
Otdsptog og Talemaader,som hand
se m Hemdelsew Der et f. Ets.
ei Ord, der Ist-: »I! Ughi-helfe et
W« Muctemdehbersigm
s
r —-I
,.O)«od1 deanndt, er dalot fuldendt«,
cg saadccn flerik lcn er det jo in
betendt Fakt» at vi alle bar haft en
Benundelfcx men der nnrrlciige er, at
di rente ittc ndnsst til den. Saavidt
åcn madan Lan sc ind i det, maa vi
flime soc- xil vor enen Bennndelse der
Hfra at Di se, at saadan bar det Været
word alle andre-, som vi tende noaet
lei; enten U· ekren Nrfarinq eller fra,
lead andre have fortait dg. Lcl
Tfaa Inaa end-der af II vle slntte din
trent Tom saaz Ente-n mai-« dgfaa jeJ
have haft en Beanndelse s- eller oa
saa er jea itte noaet Menncfte Men
faadan ad direkt-: Vej tendersvi da
ilte noaet til vor eaen Beqimdelfe
Tet er doa aabendart en itte saa li
ren Jndstrcenkning i vor Uafhcengias
lied, at di itlc tender noget direkte
til vor eigen Bessnndelse J min
Enfaldighed bar jeg nndertiden
tænlt, at det saa itte er faa sært, .t
di tun tende saa lidt til de fleste an
dre Tina, der io itte angaar os ncrr
faa mæaet fom netod dor eiten Be
gyndelfe; men der er inaaste altfor
enfdldigt til saadan at loinine frern
med ossentli·a, bdor saa manne tan
se en·paa Finqrene. Jekr faar saJ
trøfre mia med, at Vapir er et mai
modigt Element on hdiS itte det dar
Tilfældet, Var der maafte tnap fa.:
mange Stribenten fom der er. Ja.
ja, mcn lwad dilde di alliaevel bade
vceret uden en Beayndelie? Jeg er it
le filofofist not til at kunne sige dei:
men det forelommer mig, at dele vor
Tilvckrelse er afhængig af BegyndeL
sen, denH Begnndelse, altsaa af
noget, som vi itte dirette tender no
get til, men vi tun tan tomme til Er
lcndelfe af gennem en Slutning. Der
er saadan omtrent som med Tut-et
der aldrig bar set sin egen Rod, sont
den dog maa hente sin Næring igen
nem· Og saa hat jeg ogsaa undeut
den tænlt: det er da mærteligt. at
vor Tid, som ellers er saa odfind
som, endnu ikke dar bragt der der
til, at den tan hjalpe Mennester til
at se deres egen Begyndelfe, saadan
direkte, mener jeg. Dei forelommcr
msig, at vi her jraa paa samme Punkt
fom de, der hat levet for Aartui
sinder siden. Der er faa not allige
vel ilte ncer faa storForstel vaaMen:
znester og Tider, sorn man saa ofie
Jvii give det udsemde as, riet vii tm
figex hoad de vigtigste Ting angaa:,
som nu for Elsesmpel det med Bei
gtmdelfen vor egen Begnndelse. For
.uden den vilde, faa vidt jeg tan se.
alle andre Ting ocere saa omtrent
ligegvldige for os. De er altsaJ i
Virteligheden meget imaa iIEasp
menligning med den. Ja, oa det fore
tommer mig, at jeg nu tan liaeioxn
ftimte lidt af Grunden til, at Fila
foferne og andre helft oil fprinsrej
Begnndelfen over eller aaa uden onsl
den. Der hat vistnot fin Grund deki
at vi faadan alle ligefom nodig o2l
vcere vor Uvidenhed belendt,men des
imod meaet hellere bramme lidt nied
vor Bis-dom, felo om den faa er urspn
— Begyndelfe Hvordan det lau
vil blive med Enden, er itte faa let
—- eller faa vanfteliat -«— at frag
efter som man taget det til.
Se, det var nti en hel Tel om
Begnndelsen. Det var nu egentliq
itke den Dor, jeq vilde ind ad, for
jeg vilde strive om at begnnde. Ren
jeg lommer not til at sande det garn
le Ord, fom siger: det er ilte saa let
at faa begvndt, — heller Mc med et
begynde. Og dog flal alt have en
Begyndelse —
Det sial f. Ets. en Tale ogsaa, en
ten den saa holdes sitiftlig eller
mundlig. —- Jeg har, menet jeg da,
hsrt mange Taler og læst ikte saa
tat-. Jeg hat ogsaa undettiden teenkt
oaa at holde en fett-. Dei sial jeg
nu like her komme videte ind paa.
Men de fleste Taler, jeg hat hart,
hat haft den ftore Mangel, at de
havtde hvetlen Begyndelse eller Ende.
Ja, natutligvist de, som kalte, fit
io sda begyndt, og det, de sagde fis
fo da ogfaa Ende, og det sidste hat
jeg da ttt veret glad ded, og lau
deutet jeg, det tun me goaet andre
Weder-. Wen dete- Dclet manglede
Ist-del nieset oer hause Umbel
fe vg sub-, bot-de Wen hoved ellet
date, Im mer siger. —- De, som
laste, W samtligvis M up
sei, men det, de begabte med, var
Mc en W til W Tale,
;
—
nede ofte en Hale, tsg det, det saa kom,
Iignede en Elefanth Kred, der blivet
taktete oa tyltete, jd langere man
ttinkmet ftenzad Tote-J Tale havde
heller inan Begnndelse. De marsche
rede daalctnds hele Tiden — da tom
ingen Begne. Jeg hat ofte tantt:
Hvordan rnon de daa vilde føle, hvis
de stulde vare Tilhøtete ved dercs
eane Taletk Andre dar sia i Brann
delsen ad fom den« der dilde
tløve Brand-e ded at dende den tylte
Ende af Kilen til og saa hanle paa
Epidfen af alle Kraftet. Attet andte
degnnde detes Tale som en Dteng,
der vilde heghnde sit Ætinde med at
siae Fatdel og Tat. Zaa er der nogs
le, der beahnde som Hunden, der thg
get Saalelædet: de blide ved at
angste det hele over nden at komme
ncaen Veane, medens andres Taler
liane et Ratetflud, hdot Begnndelsen
et det hele. -
Naat ieg hat siddet da hatt paai
faadan noaet, saa hat iea tænlt vedl
mia selv: hwt Mennestet dog lunnel
date dumme, naat de mene at ver-ten
alletmeft llage. Blot de, der tale,
doa vilde begnnde sont den heghsnsdeL
det hat et Ætinde at fortette, fosn
vittelia läg-get harn daa Stude: be
ghnde med at sige: God Dag!
da hvetten dlive staaende i Deren ellet
falde med den ind i Hufet, saa ft
deres Tale bog en Beghndelse, soin
nitlelig vat en Beghndelfe. —
Mens jeg saadan talet am at be
gdnde, saa tan jeg itle lade vcere med
at omtale, at noget af det verwitte
ligfte, jeg lan hste, et, naar en Ta
let begvndet omtrent fdm staat »Ja,
jea havde ilte egentlig tanlt paa at
tsille sige noget, men ...... « eller:
»Jeg hat egenilig ilte noget at sige,
men ....... « Naat jeg hat faaet
en saadan Mundfuld. heb-ver jeg
ille mete, jeg hat mer end not. Thi
hat den cerede Taler ille tænlt paa
at sige noget, saa stulde han pænt
lade viere med at tate: thi Tale uden
Tanle er tun Steig uden Uld. Og
hat han vittelig tantt paa at sige no
gei, hvorfor beghndet han saa med at
lnve? Ellet hvotledes tan han med
Rette for-lange, at nagen stal laane
Øte til, hvad han ille hat tænlt paa.
tot han frget det? Det er en For
natmelse mod enhver Foriamling .-.t
begynde nied at sige, at man ilte hat
tantt, men vil alligevel tale, og det
tilmed maaste i Timevis. —
Ja, nu vil jeg siutte da lade en
anden beghnde.
——- Eos-M
Fm Reisen
Ecm ineddett her i Bladet Var
Ztsteng Tirettion on Zamfundetz
Ritter-satt atter sonder her i Blum
fors: i Februar. Der tider jo mgr
Jordan fnc der qrrtder om knan atl
tunne san dennndt Daanqqearbejdee
ced Its-ten. inen Forudfætnirnren
Irr kenne Begyndetse manqlede end
nu de EIN-TM- Vnr itke fuldt sus;
ftriberet, on for Summen er sub-, -r
der so flet intet fitret. Tette er -—- i
Forbignaende sagt en non-erriet
Bessemmelsex tbi faa fanr vi da enten
neuer eller intet, cg ellerg tunde man
gerne unber« de ofte fristendeLrnstckn
digbeder gerne srifteg til nt kran :rce«,
for tidlixr.
Zubstriptiongarbejdet mantte alt
san fortsættes, og det fath i min
Lob atter at komme ud at reife, og
frcr denne min Reise er det, jeq tan
ker paa at meddele et og nndet.
HHrdan det gaar med Subftriptio
nen, stol. jeg siden bereite am. Her
stal jeg forelsbig tun sige, at det
gaar jcevnt godt, og der er siet ikte
Grund til at ncere andet end godt
Herab Um, at Maalet stal naos, on
det ogsaa inden tet Ioenge.
Omaha
ver man Reises fprste Maul. For
jeg rejfte hjemmefra, hsrte jeg em, at
Post-or Christicmfem vort Samfunds
For-mond, var bleven pludselig syg
Jeg fandt ham bog oven Senge, men
raf- var han iste. Det var Sendu
gen fern-v, han midt under sin Prok
Men var bleven kamt af et III-ebe
sindende, saa han var nsdt til atI
stutte og gaa ttl Sengs. han varl
atter t god Bedrtng, men wdtalte
den Formening, at han blev nsvt til
at underkaste sig en tangere Leegebes
harrt-Uns
Met. Ehetfttansen var heller tlle
rast, og deres mindste Sin, Jst-seh
laa til Sens, og der var at Sand
MMD for-, at han« den lille Staf
kec, sont dar met opeteret W,
stie- maatte unbeekastet Operation.
» -
Venner nd ever Eainfnndet vil alt
saa forftaa, at der hvilede et minne
lig tnngt Trni paa vix-sie note ice-e
Venner. Tei vil ja sikiert interes
sere inange at here deromz ihi ,,naar
cet Lein lidet, lide alle Leinmerne
med·« » · ·
J Lniaha nie-die jeg Dglüü WU
qgmxk Ven rg Mednrbejdet, Pasi.
sh. Hnnierh Mem jeki line sleViDmik
!)i1s:e lau i Blond Til Listemarct
mka dkk «:i) Aar, iiden vi seist mer-:
vtex. i nenne Bn soni :I.Icedntdejdere i
«:Ijkieiiaiieii Lvlnndi vore- Land5nnrn-3.
«Den wann kalte anaha, san ret jea
l)nfle1, Onkirinn DAM- JndbnggetsU
iHviliei enerent Fremslridtf Lg 0.:.
vi fna ned Eiden dernf txrnier Na
then Hiernina. i hisilien vi nie-dies, iai
man di onfaa sige, Den end Dei et
aaaei frngai med Vor Miisson blnnkst
««L-mai«m-;- ca. MMI Tanfiem NO El
lien dea i det hele un itore lnttede5,
Gnd ilc Lon, langt nd over, byad vi
den Wann innde ane. Post-n Hur
sen en W talie her en Tel inmian
seerlin osn inne- Beien i Taninari
on hnng forestaaende Utalniiigsion.
Men for lnn rejiet beend, vil blin
reife en Dei-Hind-! i Zan:inndei, sU
flere not Vi! faa Vlnledning til ezi
here lxiam sein iokiaslleoin samme Be
sea oa Iliiessionj Vi niaatte snaet
stilles. Han siulde tale i Linnean
Blussg sannne Tags Akten
En lille Jagitngelse fra Gaben i
Omaha. Dei var en A v i Ls d re n g,
der fangelede niin Optneerlsoinbed
— en rebmngset, frifi oa unverstel
sia lille Fnt pag ca. 12 Aar. Hvor
ban iunde beuge iii Taleorgnn! Jeg
san og harte ham paa sannne Histne
fleee Gange. Han fnntes itie m
cendfe hverten Knlde eller nogei an
dei, men passede iin thretning ined
en Flid og Anstand, som get mangen
starre Fortetningsmand iil Stam
me. Man solte Lny til at lab
en Avis af hain. Han gav en det
Jndlrykx del et den Sings Junge-,
der blivek Mænd nf vel iike en
anden EdisonI
Bl. a. saa jeg ind til »Den dansie
Psioneee« i dens ny Lejlighed. Dens
lldgiver, Mr. Seins Reble, var fett
deles foretsomsmende og visie mig am
iking i Fmreiningem og dei maa
man lade, at de hat faaei alt inc
rettet hensigtsmcessigi, betvemi og
hyggeligt. Bladeis io Redakterek
boer smuli Side otn Side i hver sit
Kontos paa Solsiden —- med bit-ni
sterpeydede Vinduer. Alt evrigi var
i Fothold
Tarsdag Afien, 18. Fede» haode
vi et lille Fastemsde i vor danfie.
Kikkeg ,,Bafetnent«. Jeg ialie kafiH
til de foesamlede over sprste Afinxt
ai Lidelfeshifiotien efier Marthens,
ca siden talie jeg til dem am vor
Zioleg Sag. Der blev subsseibetci
en Tel, viii ganfte godt efiet ped
toinmendes Omsftcendigbedet Reinl !
tciet vil seneke blive meddeit. Dei
oar tnia leert ai mode fleke gnnije
Venner og Kendinger Dg at vcere
samtnen med dem om det bedite -- —
Freliens Evangelium
Neste Morgen flulde jeg soklade
Ltnahn for at reife til Lincoln. J
aod Tid iorn jeg til Butlington Fe
Migfouti Bauen;a Siaiion Tegel
var imidlektid en Dei forsiniei, san
jeg fik en lille Ventetid det. Den be
nntiede jeg til nsjere at beitagie
denne ptægtige Bygning, Hm bar
interesseret mig, hver Gang jeg er
lonnnen igennem den. Maasse en
koti Besirivelse as den Lan interes
sete dem, der itke saae Ansiedning til
at se den«
Dei blev inig foriali, at denneSias
tions'bygning hat kostet s400,000.00.
Den hat to Geigen den Idee-sie
lide under Gaben, den nederiie lige
med Banespoeet, sen-. lebet under
Gaben- Fra Gaben kommer man
ned ad nogle faa Treppeirin ind i
svetste Eiage gennem en stotartet
Partei-L bvie Tag beereg as 28 Gra
nitssjler, der hver for sig bestaae af
en enefie Granitblok, ea. 25 Fod høj
og 3 Fod i Gennemsnii.
Fka denne Pettal tommet man
gennem en stell ind i en feklles Beute
-fal. Tit hatte for hellen ligger Vil
lettontoret med Rabenas M Beute
sqlen og til vensike private Eint-edi
vcetelset. Mellem Jndgangthallm
og Beutesalen bestes Medelen as
Juli-flammte Munderee. Free
den store Beniefal nwd Ost sites at
tet en enmmelig hell liseledes haa
een as Marmorinhn ins til en ster
lis Mkesal fes Moden Den et
ea. 40 Gange 100 sod. Tit heite
fis sissiW DIE et der dies og
M see-site parat-Mike es sog
.k·«·
handel tilltgemed Udftilling as en Dei
mdianste Sagen
Erloe den stote Ventesnl er en
kyirkant 1u0 Gange 1W For-, altsaa
mev Ins-»O Kvadratfod Guld, socn
er laat i Masatt med Figuren Los
tet er en Kuppel Denne vceldige Sal
opoormes gennem Damppiber, fom
jeder man med Vceggcne bag Been
ItIx fra nmn flet itte opdager, hv r
Bannen tommer fra, uden man
tonnner tit at gaa paa Opdagelse
efter det. Ein Belngning faar den
fra ft« etettriste Blug i en prægtig
Instrone i Midten og san fra 204
Landre eletttifte Blus langs Væggene
og i de to tilftødende Hallen
I Væagene er opferte as en Stagg
atagserebe Teglstenz det hele er meget
eleqani oq gisver Jndtryk af over-Ir
dentlig Soliditet.
Fta den til Dels bestrcvne Vente
at fester to Sneatetrapper ned paa
inederfte Guld. Trr findet man Ba
sdevckrelfer, Barberstue, Reftauration
m. m. og Gennemgang nd til Petri-!
InerL Men ieq ftal itke tra«tte Lee
ferne. Kun lige et Var Trak.
Ncmr man er kommen ned ad
Snegletrapperne, fer man paa Top
ren of hver Endepost en Globus, trift
not i en Stags Bronce, med alle
Verdensdele i ophsjet Arbejde.
Den hele Bygnings Lcengde er, faa
ret ieg tunde stønne, lige 300 Fod
slang og 100 Fod vid, foruden Oder
bygning over Sporenr.
Aa, hvor de Jernbanefolk maa tie
ne Penge! Ja, men lige ved Siden
af maa vi jo tcmte paa, at i denne
Bygning er jo enhver af disse Ssjler
udhugget, enhsver «brict« indlagt oq
ethvert Ssm drevet af ArbejdsfoM
s
t
!
W» «.H —--.—-—.
t
Fta Dann Collegr.
—
— Nu kommer Waaren For
aarstmninem der begynder den 11.
Markg, teaner til at blive, som den
plejen den stsnneste og bedste Del af
Stoleaaret. Nogle tejser ved Stut
ningen, og andre hat indmeldt sig
til det 11. Ugerg Korsar-, der finster
sidst i Maj.
—— En Ratte Foredkag er i Aar
bleven holde paa Stolen af Laterne.
Prof. C. X. Hausen talte otn Ase
lighed i Kommunalpolitit med fast-«
ligt Henblit paa St. Louis. Prof.
Sigurd Antek: Drsm og Deut-. Rev.
Is. P. Jensem Det Danstes og det
lEngelsscs relative Betydning. Rev.
Kr. Anker: De Unges Valg af Lins
stilling og andre Balg. Rev. P. S.
Vig: Hvorledes faa Jesus Kriftuks
nd?
— Fotografen tog forrige Our
dag et Billede as alle Eleverne, LE
rekne o. s. v. Stint der er ca. 180
paa Billedet, er det bog saerdeles vel
lytteL Faaes for 50c hos S. An
ker ellet has Fotografem
Gymnastikptcestation
paa Dann College Alle ind
Lukcs W at .!: rVarc ten anrlizre
Ginnnaftitpmstation Der oftmle i
Dana College's Gytnnastitfal Fredcg
den 4. Maris Kl. 7..:» Akten. En
l;vet, der ksber paa lldTalqet i Efe
lens ForfamlinasfaL Sommer fnt
ind; andre betaler 25c. Foruden Kar
lenes Gymnastik bliver Der spillet
,,Basket B.all«; Blase Higiz
School fpiller niod »Dann
Coliege Young Ladies’
Bastet Ball Team«.
Gymnastil for Omegnens unge
Karte hver Onsdag Affen Fel· 7,:50
i Dana College’ Gymnastitlokalr.
Badeveerelser til Afbenytteise for
Deltagete.
———CO—. -.-.—,—
Om imrlighcdctr.
Der er noget« somstaarinsje For
bikrdelse med Kætlighedem det er —
om jeg faa tot sige det —- paa een
Gang dens Moder og dens Datter.
Thi hvad frembringer Kerlighed
uden at der er noget, som glceder Dis
hos den, du elsker? Og hvad frem
btingek Karlighedem hvotmev spl
der den Sjcelenf Med Gladen!
Maasse man reitest tun-de talde Gle
den for Karlighedens SIsterz de ft
des samtnen, lever sammen og dsr
samtnen. Selv naar Sorger tammet
Kerlighedem viger Glæden itle fra
den, men kaster over den sit milde,
fortlatede Lys. Falles for alle Men
nester er det at jage efter Glekden.
hvad der gsr Forstellen er, at de ja
ger efier den paa forsiellig Mande.
En fsger Glæden ( Ære vg Magi, en
anden i Nigdomme, after en anden i
sanselige Nydelsee; men den fande
oarige Gliede sindes ene i Kætlighei
den; thi den er en Udsteaalen Es
Grads Versen. Som Kerlighedes
Versen votfer Werd-; jo Im em
fanendeKceeligheden bliver, des merk
ontfattende blivet Giebeln Er Kett
Iigheden ergie, da bredee den sig nd
til den nanfte Menneskehed.
D. G. Monkad
DI· A O
Den sande Kretlighed er aldtis
ulyttelig, selv om Ijiennesiene Mdet
den fan, selv om den ilke nieder Ges
kætlighed Var det ej face, malte
jo Gud i Himlen nasse ulyktelig; th
han elskee Menneskene og findet, at,
san ofte ej Gentcetlighed has dem·
Den fande Kætlighed hat sin Gier-de
i sig fett-; thi dei et dens- Aligded
at elskr. Men hetaf folget ogsan
at den altid fein-, den er i Gceld M
den, der elsses, det dcere en Ægtestrllc
et Bam. en Ven eller en Venindr.
M ei andet Versen bar bragt dig M
at elsie, hat fremkaldt Kætlighed
hos dig, sples as dig, og det med Ret
te, som en san umaadelig ftvr Bet
gerning, at du fslet, at, hvad dt
end got, vil du altid blide Styls
ner, og dei om endogsaa din Kætllss
bed modes med Kulde og Ligegyk
dighed Al fand Kætlighed hat i Hi
felv sin Belsignelse, sin Glcede, sit
Salighed.
T. G. Montad
- es «
Kcetlighleden gaat nd pas
at gribe det Bedfte, der er i et Mes
nesie; den findet en Ædelsten i Ase
ten, hvot andre tun faat Stene II
Jord.
M. G. B. Bindesbsll
.-———
Haand paa Ploven
P. Erilfem
Ploven i Horden og dkogjoa di
Fun.
dtag den san lige mod Man-lex
du kan;
state-nd en Etenimod Plovicerns
state.
den vil blot wingc din Stann
»Gan
bake dit Sigte er langt no( iocndev
jkle holdt fast as alt modende Srna-It
kommek du gennem hver Lakmng ok
Kunde.
plpjet din Mart og sont plsket bei
gebt.
Ploven I Jordan at Stall-n san
stscne,
Mulden et gtd, ncar du m nnd-:
nen;
few 1 et tilssygget, indesmngt Hunne·
gtot det M m r end de flefte oel ves
Bare lidt Sol tommek til og W
Binde,
nasses de stunirende Urteile-r ul
Magi;
ogfna det vildtvoksie llsme man fid
Sckden, hole Kim i dets Stsvmuls
ec legt.
Ploven i Juden, og vov tun dis.
Ttsje,
vov den i Bung og spie-the Blæftz
Ploven i Horden med Hoffen for
Ile,
da skat bin Von og din Jd mvet
b:«dsi.
Bnke du soo·, hvotselv Orden tun
tue
afsgul i Høstsoleng dalende Sieg
stulde bin Sjal alt Fotvandlsngen
sine
ind over Smbmartend stivnett
· Som.
Udtog af
Altcrbogem
Dette Udtog of den i Don-nat
fvrordnede Altetbog, hvori alt s
ndeladt, som findeö i Kittefalmebis
gen, sprer vi nu paa Lager.
Da det er langt betvemmete s.
fsre mev stg end felve Muth-may sk
net M sig scrligt for vote dens
Imeritanste Præsier. J sinnst fis
Ultetbind 80c· nette.
Vejen til Fred.
pas-r U. p. Masse-.
m site-. s omnq so sm. s pu
sum-sum «- cis
banish Luth. Publ. Denk
Blatt, Rest.
