Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 18, 1903)
,-:,;Dcmfkkrcn ,« se MINI-»elia Nyhedss og Only-« Angst-wo for det danske Falk i Amerika, uogwet as DAMSH l-"«PH. PlleL HOU8E, Bleir, Nebr. seiest-Des uvrommet ho- ckseu es Zank Ins It. Aufgang i De Formel-e States-I Il.50; til Udlandet 2.00. Amt betales lfsvrikud Bestilling. se diag, Adresseforandring og alt andet Ingaaende Bladet adresjekess IMISH LUTH. PUBL. HOUSB, Klub-, Nebr. siehest-n I. M. A n de r i e n. IlleJndsendelser adresferes: Danskeren. slaiy Nebr. Isteked It the Post Osiec se Bist-. Ieb« « second-Un- market-. Advent-las Ists- sssse hat-II Ipo Meiste-L ,,Daufkeren« Ilver lendt til Subskribenter, indtil nd melig cpslgelse moltages af Udgiverne is sl Geld er betalt, i Overensstemmelie Ied De Forenede Staters Postlovr. Kur Leser-te sent-endet sig til Falk, der Oetterer i Mal-eh enten for at Isbe bog M eller for at faa Dplysninger om det Orteredg bedes de qltid omtale, at de faa Ihertizfememet l dette Mad- Det vil viere II senlimg Narre Mærl vell Arbejderne i vor Fortetning er saa overlckssede med Arbejde, at det oil være dem umuligt at fao »Dansls: ren« ud to Gange nceste Uge uden at arbejde Juledag. Og sætlig da Ju ledag i Aar faldet paa en Fredag, den Ugedag, »Dst.« siulle udgaa, cg vi ikke pnfler at holde hvetlen vore Arbeit-etc ejheller Posibetjentene i Arbejde Juledag, saa vil Bladet kun udkomme med eet Nummer, men Paa 8 Sider, næfie Uge. Vi vil bog prøve at fas. dette Nr. ud saa tidligt, at dies km komme de flefte af Lceis ferne i Hænde til Jukedag. Svar paa et SpørgsmaaL « Efter Henftilling fra Neues »Ist ffal jezq fcrfsze at desweer set af Pa stior C. C. Noth i Dctte Bladg «Er. 96 stiller-e Sperggmaat anpckxence den Zette Jst-ein for Ilbfoiutignen tsess Striftemaaiet Jeg mener at kann-. gøre der i al Rortbezn Den FULL som beuge-J i den dim sie ev.-1utberfkeFolkekirk-c i Danmark, og fom ni Prwfter ifølge vert Zum-fre løftciofte ere forviigtede til at feine indfil Fomndseing maatte blika tru? fen af vgsr Jeirkesmrelse ker Ecke, kr, der efter Ritualet Cse »Ni) Unze-e If! Danmarks eg Norges Stärke-rhan ved And:ea;« Krogkk Sonnen-Ist sikz Meiji«-solle Kobenbavn JZZZJ fasse des-: ,,Efterpi J af Hiertet unsrer »sa« fortryder eher-Z Srmdcr og i en fiadiq Tro henfly til Gndz Barmbjektiqbed i Kristo Jesu, lovee derbos ved Guog Nasade at beffitte Eter paa et bedre og stktkeligere Liv her-fter, da pag Guog og mit Embedes Vegne efter den Magt og Myndighed, Gud selv bar givet mig her oven fra til at forlade «Syuderne paa Jorden, tilsiger jeq eder alle eders Synters Forladelse i Navn Gud Faders, Søns og Hellig Aar-ds, Amen!« Hereftser folger, antagelig baferet paa Normalgudstjenesten i Frue Kiste i Kobenhavn wer i alle rituelle Tvivlsspsrgsmaal er Autoriteten for den danste Folkekirkes Præsiet). Abs solutionen af de enkelte ved Veranlas pæalæggelse paa 2 og 2 ad Gangen under Formen: »Jeg tilsiger Dig use Dine Synders naadige For schka o.s.v. Tilfsjeö stal blat, at Formen esf Msiabet hjemme ikke opfattes el . - Iet brugez under stejl bogftaveligVed « Wen ved de enkelbe Udtryk (man zisu for Ell. Med fulb Reck udelabe W: ,,og stilleligeteT da dette Oft-d Mc længete i det hauste Sprog ’ Im samm- Betydning som i 1685). JW teel Foraredriug, som f. M at form-Ue Begyndelfesordek s til Mom« ellet »san s it W fUWdis Mil «""si M M M tzffth gjre erandtinger i Ritualet ist sden enkelte aldrig med usiadt Samvittig hed indlade sig paa. At paase, at den Orden, fom Kir ten felv hat fordret gennemført ved Gudstjenesten virkelig overholdes, er det lirlelige Tilsyns uafviselige Pligt. H. O. Frimont Mollen Albett Lea, Minn. En god Julegave. Julegave! —- Aa, det er bare Retlame — noget, ForretningssolH steier om for at falbyde detes Kram. ! Lad gaa -—— vi indtømtner. Men! Aarsagen — —? Den er dog dette, at Falk vil have’Julegaver.! Til Julen vil baade store og smacH gerne vetsle Gavet, og faa var det jo meget uheldtgt, vm ingen vildeH hjælpe dem til at vcelge passenoe Gaver. Der er næppe nogen anden Tid eller Anledning, der faadan tan stem me et Mennestehjette til at stulle nd trytte sin Glæde, Kceriighed og Tak nemmelighed som netop Julen, der hvett Aar Paany minder om, at ,,saa elsiede Gud Verden, at han gao sin Spn den enbaarne" osv. En Kendsgerning er det i hvert Fald, at Falk gerne vil baade tage imod og give Julegaver. Hvorfot stulde man faa itke falbyde, hvav der kan tjene som vassende og gode Julegaver. Altsaa —- menet jeg —- er det i sin gode Orden, ja det tan vel endog betragtes sorn Pligt, at ogsaa vor nghandel falbydex sine Vater til Jul. Og om den ene hat Ret til at give den anden Rand med Henfyn til at tvbe Julegave, saa maa han have Ret til at give Det Rand: Giv die Bam, din Ven, eller hvem det maa «være, en god, en vikkelig god Julegave, en Gove, der tan baade glæde og gavne, baade i Ziehlittet rsg siden. « Vi er vs bevidfte, at vi hat en: IJtckngde Bogen der er egnede tit» Julegaver, fkvnne vg as de Vener, Ade-I dirielis1 tan kaldes gebe Inn-dann m bet vitde være uriqtigt af os, csn o: ilke End vore Verm-er nd Oder Exis funvet vide tuean Flere bar allerede vceret a ertere e pg anbefalede. VI dii ex Dnu « sxr kcx lede Lvsncertfombedm III-J sin T J der er faulin xssjssend e til I :'»,.«.-I ; .FraBe Hexti Nrj , n1atbct, vor Verse U -s;s :.-«e-«. l Kristi. Lin est-Er Te srk TIer Billeker us Z. .-’.I.« «« borst ca e· Cchns THE » Af-« J R c cki a r d t. Det er et Praatelsexrvliw foer c? fuldt san nnbefake tnsde bvsd Ip, hold on lldftnr anq Ur. Pri- Ess« s 2. Dpdens Ennel III-J IF « Q Ve- Ili. i dankt Ge. Isre kfk If lkfs Richardi. Tet er ogsaa et Praqtetfemvlar. fcerlig prcegtigt udftvreL Af Jndlwls det vil jeg meddele Begnndelsesversel cg saa et Par mod Stutningen J Adams Bot-an er Syndens, Bre i dens — sont edets Stamfader, saa hans Kuldt Thier J mine, J ere Bodens-— hvad Jorden fsdte, vil votde Muld! Jeg staat i Zster og naar til Bester, og tusind Nester —- J Tidens Gæfter! — jeg eder stillen-, med Herrens Ord, fra Luft vg Luer, fta Hav og Jord. i i- « Vel den, fom cerligt hatSandhed vils let, og Ret og Godhed til Maul sig sat, fom elsied meget, sttnt Synd heim «17ilded — han bliver meget as Gud forladtl Alt hvad han stulde er ej han blevet, men mebvntsfulde hat Engle strevet i Livets ng betade Temtt og Sagt hveet Gran af Fuss-, han hat Bet dsen beugt. i s I Ognystsckmlenvg Messer-den« is up ex Himme- pg Joches- Hin-, sg see-m ine, fortlavet W s www-M heissem-M , Demin Mawsdletsssis - BUT-ehrsam Z. Fakervoy ngt af Chr. Ri chardt, Tegninger af Carl Thomsem Et tredie Pragtelsemplar. Pris 31.00. 4. Fra Skodvejen af V. L. Dei er en Fortælllng af samme For fatter fom ,,Lars«, men nætværende Fortckllitig er forsynet med Billeder af Cati« H. F. Schmin og i det hele taget et Pragteksemplar. Pris —- i Omslag 50 c. i Progl bind 1.00. Videre vil vi nævne »Fab« V or", lristelige Smaastykler vgl Salmek, samlede af Joihn Hansen,; 80 c. — ,,Til Gud«, indad, opad. ftemad, hjemad, ogsaa af John Hatt-J len, 90 c. —- begge i Pragtbind. Past.« Joh. Hansen er saa vel lendt, at haus. Navn er alene Anbefaling not for; «B-gerne. » »T» Juleaftener" .:f A. Vollmar,Fot-fatterinde til Pralle gaarden i Harzem 239 Sider, Pris 90 Cents. For sorigt hat vi jo baade Pasi. V. Becks og Past. N. P. Madfekh Husandagsbvger og Luthers lüfte .lige Betragtninger til hvet Dag i Aaret, saa vel fom Biblet, Nytesta mentet og Salmeboget og en Mængde andre Bis-get af kristeliqt og nyttigt Jndhold. Send efter nogle af dem, og om nogen ikle· er i Stand til at gsre sit Valg endnu, saa send efter vor illuftteksede Katalog. Den sendes krit. A. M. Andersen. Im det daglige Liv. vaet Min Huftru formellen Dei ragt-let i Lebet, fom Jorden be dætker, Jmens ved Maikinen paa Naalen jeg trceller, Jea reffer Inig ep, ud jeg fer gennem Rude; , Dei er tun en bene, focn straber der ude. Jgen riec» znji Arbeits jea Ist-der paa Stolen. Himan nmn n·kn Piige vii synes om KjolenZ Nu knn et Par Eri:xa, o; Den lcegges tii Side. OZUD give, min Gknt den ened Junk heD maa siidr. Jseq see Oaa mit Diensten pack Tøjet jea akuten Spore-in nton »Den Draat nu nil pas se min TatterZ III ins: icm jeg Tejet med Saker bar klein-L Jeg bester iaen, at Ver rasier i Los-Jet. i sei-I steuer til Ruden, men ingen N einer. j Te bl: Dlofe Trwer mod Himlen file bejnerz 1 Sag ftært iii mit Hierie det Dis-Iris Ler- taker, Tl,i Liveiis Ferircenielighed det ai malen En Rossi-in i Lønei der here-s nu ei ter, Sorn tom der et halvt Konwagni as Soldaten Dei banker paa Deren, og Mary ind iræder, Thi med en Visit nu os begge hun « glckder· Hun taler orn Bynyt, jeg taler Irn Løveh Den engelste Miss vel i Talen er svei. Hvad andre Folk gen-, hvad andic Fall mener, Dei gavnermig lidt, blot min Hezre jeg tjener. Mig vedtoinmec ille min Naiv-s Jvrætter, Thi om jeg hans Haut-länger vømmer og retter, Jeg fynder mod Gub, og jeg volbcr mig Smertse, Kamp not har jeg med mit genfi«.-i dige Hierse. Men Liveh fom prydei, som glaedet vg Mag-t Og hvorunder Fuglen sen Rede has begatt Det fykpte den PlaU hvortil Betten bei takdtr. Sud giv, jeg mit Pan-b maa med « Twstab fort-alte J. c. Gundesem Mode-a K« . . Jlsjod Sud-unten « til Jnlegavr. Til megen Velsignelse og Glade blev jeg lige fcetdig med at gennem llcefe Bistop Heuchs Bog »Mod Strømmen«; men jeg er derfot ikke færdig med den; thi den er nemlig of den Stags Bogen man kan have Gavn af at læse mere end een Gang. Mon der hidindtil i det hele taget er fremkommen noget dygttgere, starpeke og sinere mod Bibellritillen og den kommende gamle Rotfonalisme i m) cheder end »Mod StrommeMZ Bed at lasse ncevnte Vog lan det troende Mennesle ikle andet end falle Herren, fordi han i Dag som alle Da ge hat mceg·tige Mænd paa »Zions Mure", der ser llart, hvor det beerer hen, og taler klett. Bogen er en del gskende ftist Luftning fka hinsides Hader Jeg menet, den er et vældigt Varsio maaste ille mindst til os paa paa denne Side, der bot og atbejdet iblandt en Mengsde lirlelige Reinh ger, fra hvis Ptcedilestole og Sltiftet der fremkommer meget, som vel ille alle Tider er let at blive llog paa noget religiøst et det vei i de flesle Tilfcelde, men maaste lun lidt kri steligt, meget, der maaste lan tjene til al give Menneslet knere moralfk Sans, men paa lamme Tid —- del lan vel ille undgaas —- ogsaa mere Tilfredshed med ssg selb. Med an dre Ord: »Mennestet bar Fritz del sial fotbedres. Jmidlertid er der vg saa et og andel godt i del nomdendte, faldne Mennesle, og hvad det derfor stetng gældet om, er netop at faa det frem si »vori Mennesiellv'«s. Man ,,fixer op« Mennesler ligesom ander. der er gaaet Feld paa. »Mod Strsmmen« viser den til Gudmenneslel, Jesus Ktillus, Foc foneken, paa hvem et Mennefle alene lan bygge sit Salighedshaab. Der for lcegger vgsaa denne Bog indirecte Evørgsmaalet hen til alle tr. Mng ozq Ordets Forkyndere: »Hm du be ratet mit er?« og »Es-old fast Ved det« du han« Enhvek med noqenlnnde Bibel lundflnb lan lcese anmeldte Von til Gavn og Velsiqnelsr. Køb den, lass den. gid den til tin Ven; den er en dærdig og god Julenavr. W. E. Nielfen, Ringfted, Iowa. —.—-. Ob-—--. .. Tit vokc Börnchicms Vcnnck. J Hsab orts» at J itke bliver trwt— fc as Vnrc ikesi.:c- Bonn-It Um Hin-in :ij Te Hat-erlese, bede: DE iczser atte: i Ists :-n at komme Dort Fern-»Mein i »Hei red- at Ewig-ne s:! Lsser til fern ved ever-s Jnketim Edexg i Firisxi Tjenesie sorbundne L. J o h n s o n. John Patons Liv og Vikkiomywa Fra.5)evningen1igfionk modei paa Stolen. (Ved Chr. Petersen.) John Votum hvis Liv og Virisonis bed ver sial taxes lin orn i det fel gende, et siktert en as dem, om hvesn Striften siger, at De stulle stinne sozn Stjetnerne evinvelig og altid, fordi de forte de mange til Reifærdighed. Han blev født 1824 i det sydlige Skotlnnd. Hans Faber var Sirøms pevævek, og Familien tilihørte dei: presbyteriansie Kitte, i kkvis Tjenefie John Poion ofrede hele sit Liv. Hans Forældre vare troende og gudhengiu ne Mennesier. Om Faderen sigcr Vaion blandt anbet, at han begiin bad i Eucum i et deriii indretiei iille Vier-elfe, fom Bsrnene havbe sto: Ærefrygt for og betragtede som ei helligt Sied. Han siger enbvidere, at han tun fotsømte Gubstjenesien i Kirer 3 Gange i 40 Aar, og dikse 3 Gange var det Snestorm og Sygdom, der forhindrede hom. Hans Moder var en varmhjertet begavet Kvinde, der opdrog sine mange Born i Tugt og Herrens Fokmaning. Overcklt mærtedes, at Gudsrfygt havde Ovethaand, men det paa en faadan Monde; at Frihed og Glceve berstet-e i Hjemmei, og langifrci var en Mag for Bnnenr. Paton hande» all-rede som Dreng boade Evne og en brendende Jver til at lose, men Fa-; beten var est-Jovis Many-fac- han( mqatie selv nd at «tiene· Opholdet Sine Fritimer dingte ihqn til at stu dere pas Guts og Latin. Don for spgte steck Pia-vier nden at viere hei ng. Jmivlkknd viev has Leim ped· en Bitmstvke — bäte blev et spdt Skol- ftematy mosd det Maul, han havde tæntt sig —- at vie sit hele Liv til Herrens Tjenefte. Da Stoletiden dar til Ende, spgte og fil han Plasz som Jndretnisfw noer i Glasgotv. Han sit sit Arbeitss felt anvist i et as de usleste Distriti tet af Byen iblandt den laveste Del af Befoltningen. Her atbejdede han et Aar under megen Bwn og Nil-leer hed uden vog at se ret megen Fragt of sine Bestræbelfer, og Bestyrelfen tcentte paa at flytte hom. Han bad om Tilladelse til at blive endnu i sels Mannever, da han mente, at der i alt Fald var govt begyndtx og nu blev det Fart i Arbejdet, HOO Born samledes til Bibeltlasfen og itte feerre volsne samledes til hansl Mit-er, tau, brutale Mennester blev omvendte til Herren, og hans Ak bejde blev sont Stiernen i hele Judas missionen. Alt imens studerede han videre uden ret at være klar over, hvilten Gerning Herren havde laldt ham til. Jmidlertid aabnedes hansØjne for Hevningernes Neb, og han begyndte at seuveke Medici» i Haab om Mu-! ligheden af at blive Missioncer. San stete der noget, der gav Sagerne en hel ny Vending. Missionsselflabsit havde længe været i Trang for en. Missioncer til Ny Hebriderne at bi ftaa en verheerende Pmst med Arbei-« det. De havoe lcenge bedet Herren oin at fende dem en Mand; men in gen havde meldt sig. Sau vilde de prpve at indbringe Navnene paa en Del tendte dygtige Mcnd og lafte Led. Men Steminerne faldst sag spredt, at de tunde forftaa, at Her ten ikte paa den Maade vilde sen-Je dem Monden. Det var tun med Nod cg chppe, at John Paton lunde af holte sig fka at rejfe sig op og til byde sig og lige: her er jeg, send mig! Han var bange for, at hnn stulde taqe sin egen Lyft for Gnds Billie. Eiter at have overvejet Sag-en al rortint for nogle Dage, meldte hatt sig til Formen-»dem Dr. Bang-, sosn nu gutes af Gliede over, at bang Ben Var hort. To ban tvrn lejem og for tnlte sin Dust-km det, var denne fast diq til at reife med. Jan flulde De Ia beng i et Llars Tid itukere vikexe en bestem Erarnen for at tunne blioe udiendte. Tier var naturlinviszs flere end net af Betmer til at made John Pan-! til at rpcsive sin Plan. »Du inn in da threlint se, at Herren bar Brun, for Dis-, Ler, fotlad nu itte bin vels sinnelfeszsrige Gewinn-« En gammeL troende Mand- iom bestankisg on sagt-e til hnmt »Kanibalerne, Du bliver cedts af Kanibalerne!« Men Paton spare-s de: »Nam- jeq blot tnn fan Lov til; nt leve on do for at tiene den Hertei Jesus, fna er det det samme, entenf Ormene eller Kanibalerne fortan-ers mig, jeg haaber, at vi begge paa Op-« itandelsens Dag stal faa Lov at lignel vor opstandne Genløser. Te beftod begge dereö Eksatnen on sit deres Arbejdgmart anvift paa Ny Hebridernr. J 1858 fejlede de fra Slotland, og efter en site Maaneders —- dels behagelig, dels ubehagelig — Reise naaede de Ny Hebriderne og blev anvift en LI, Tanne-, hxer de stulde viele, Paton paa den nordlige Side. « Beboerne var dybt suntne — Men nesteædere« der altid laa i Krig vg· indbyrdes Stridigheder, og efter Stagene holdt de Fest paa de bede, sont de first tagte i varme Kilder. Her byggede han et Hus og en Mis sionsstotiom samtidig med at han og hans hustru benyttede enhver Lejlig II heb tik at lere Spröget, hvad der fein splgelig var et vansieligt Arbejde uden nvgsen som helft Hiælpelilder Eil deres Raadighed. Dog sit de hurtigt leert san meget, at de lunde forftaa og blive forstaaet. Han leerte da ag saa fnart, at deres hele Gudsfrygt bestod i en slavist Frygt for Guderne — at en hel Masngsde af »hellige Mcend« foregav at være Mæglere mellem Foltet og dets Guder, vg sont tnente at have Mngt over Liv og Ded, og som derfor ovede en sing telig Magt over dem. Særlig ftrd de i For-hold til de Guder, soin raadede for Krig, Frev, Sunsdhev, Sygdom, Velstand, Hungersnsd o. l. v. De havde ingen Billeder, men alt, Mennester Zog Natur, Trceer, Klipper fremftillede sig for dem som Guder. Her siulde altsaa Paton lægge sine Kræfter og sit Liv; og det viste sig fnart som, en vanstelig Opgave sit føre dette formsrtede Folt til Lyset. Kun eet og et halvt Aar efter mistede han tin trofaste Huftru og Mel-thei per og hendes Barn. Dette var saa haardt et Slag for Paten, at der for en Tid var Fare for. hans Forstand7 dog Herren hjalp ham og foknyede harrs- Kraft, og paa sm Huftrus Grnv tiggede han denne Ø for Herren. Utendt med det ufnnde Klima havde han lagt Hufet for nærStrand bredden, og Fslgen blev det ene Fe beranfald efter det andet — indtil han endettg maatte flytte højere op Men alt dette Arbejde maatte han med Bistand af en omvendt Hedning og dennes Huftru felv udførr. Van steligt var det med de uafladelige Krige, sont fortes, og den deraf spl gende Uro. Saa fnart den sprfte Nysgerrighed havde lagt sig, slev Foltet fjendtlig findet, iscer efter at en Missionast paa den anden Side Den var ded, on Syadom indtraf her on der rundt Missionsftationen. Satt sit Missioncerens Gud Stylden, oa de new Vaton Valget imellem It blirse stndt eller flntte. Herren ftod knien doq bi, san innen af Delene stete. Te var itle alene trinerfte, tnen i bsni Grad unselige minnt-de en for nnderlin Fcerdisgtzed i at ltjrele Son ledes itinl de en Gang ved hojlnå Daq bans Gemeint En anden Gan-J barst-e kse om Ratten brudt ind i hans Ratten on ftjanlet det bele. hart var altfoa ilte i Stand til at lave Ziegen Med. sfsn Aknvendte sig til en nf Anrrinnenke isn tmd tin-n staffe det Tenne lod onian til nt vrere frnatelig ried on lovede at prpve paa at finde ret. Men der tom itte noqei. NWe Tag er et Etib i Einte. Forfoerdeke ftyrter de hen til Missioncereng Hitz, og spergeiz ern det don var Fjendesz der kom, om saa var, at han dog en delin itte maatte fortaslle noget flernt om dem. Missionæren mente, nt de fremmede vilde fpørge hatn ad, hope Iedes de behandlede heim, oq da var han jo nødt til at ortcelle, ist-erle des de havde stiaalet hans Kollekt redstnber, og saa vilde det maner blive siemt not for dem. Aa nei! det maatte han da endelig itte. Ja, faa nsaa J ogsaa stasse det altlanitnen streute-. J en utrolig tort Tid var nu alt det, sont spr ·itte havde været til at apdrive, samlet udensfcr hanTJ Der. Stil-et tom rigtigt not ind; og alt gik godt. Men de nsjedes ille med at stjcele. De gjorde mange Fort-g paa at dra be harn og hans faa Hjælpere. En af disse blev dræbt ved Kolbesiag, vg da han selv en Dag stod tidenfor og arbefdede, ontringedes han pludfetig af en Bande, som alle rettede deres Bisslepiber imod hom. Det var sprit, I Vej ; mssfds IV« »Wei- L . at Ins » -1L-«(-:("1·’«’1 I««»s’ Mka D- «;. .1·« n T«( wie M -1.x Ast »Hm H -Z-:c :-«r« mm isutukH um«-- .« km »Um-« W r u· ier »u! mutm- misnn «I:«1s.«k«.1.:«-ks:1 usw«-«- Tenc r Vetmj Aas III- n ts Or sczc M »Amt«-IT Zt -II paid Nematus-( W« c. cr. i m ists-»Im DissN1icss--, »m« .s m»1.k-ki-:1:n«n(-Htm11m«zunic!T.kt-««-sc"q!nu-«-gk-.-H«m-.«. H ’«.’-HHI l-. Vi hat et godt Fotflag til Aue-Im i uoptagne tfgnr. Sträv i Tag. »s, · ·- E« ( nsn s-"«-r n sch LDIlhn—-« ,,s)1snn-Tnhot an» xsisik W« »l« q« i uultssswtsjjkcnkte Jus-imstande ist«-» fu«-use Im nl ·.-. m« m- ium tusm ums-w » ,- 611 qf vqkk »I « «.,. » Wende Medicina ««« WatkinS’ . V s i -««"" ARIEL-« Lcntment for Mem-oftm- o Dur, Tot er et as de stun- ameri , « «,-- halte VIII-mak- for mbvmviqt vq Isbvettdlqt Btsspær - I » — « . —- gmtirintkcngeudk, hat«-day instinktika « · J Y» ,;- Hat Mc siu Lug-. ·- ---« Manna-a JMI ,A. Matt- Um «—·."(sa km drum WotkiaO'A-1ovntte Ltnemkm I over m Aal-. Im tm- aldriq halt Mem-- tu Mit-del imrd Raums-H Dei ist-I absolut useiltiamsit Mik velsuod Maoctkanwe igeishver Jus-Ums-. Der et oqiaa godt lmod csvite on ers-Mk tki nat me sin Läg-. Mc- M s r i e V u n The J. Volum Medic-l co-, 67 Ulmsty st., Man-, Mut-.