,-:,;Dcmfkkrcn ,«
se MINI-»elia Nyhedss og Only-«
Angst-wo for det danske Falk
i Amerika,
uogwet as
DAMSH l-"«PH. PlleL HOU8E,
Bleir, Nebr.
seiest-Des uvrommet ho- ckseu es
Zank
Ins It. Aufgang i De Formel-e States-I
Il.50; til Udlandet 2.00.
Amt betales lfsvrikud Bestilling. se
diag, Adresseforandring og alt andet
Ingaaende Bladet adresjekess
IMISH LUTH. PUBL. HOUSB,
Klub-, Nebr.
siehest-n I. M. A n de r i e n.
IlleJndsendelser adresferes: Danskeren.
slaiy Nebr.
Isteked It the Post Osiec se Bist-. Ieb«
« second-Un- market-.
Advent-las Ists- sssse hat-II Ipo
Meiste-L
,,Daufkeren«
Ilver lendt til Subskribenter, indtil nd
melig cpslgelse moltages af Udgiverne
is sl Geld er betalt, i Overensstemmelie
Ied De Forenede Staters Postlovr.
Kur Leser-te sent-endet sig til Falk, der
Oetterer i Mal-eh enten for at Isbe bog
M eller for at faa Dplysninger om det
Orteredg bedes de qltid omtale, at de faa
Ihertizfememet l dette Mad- Det vil viere
II senlimg Narre
Mærl vell
Arbejderne i vor Fortetning er saa
overlckssede med Arbejde, at det oil
være dem umuligt at fao »Dansls:
ren« ud to Gange nceste Uge uden at
arbejde Juledag. Og sætlig da Ju
ledag i Aar faldet paa en Fredag,
den Ugedag, »Dst.« siulle udgaa, cg
vi ikke pnfler at holde hvetlen vore
Arbeit-etc ejheller Posibetjentene i
Arbejde Juledag, saa vil Bladet kun
udkomme med eet Nummer, men Paa
8 Sider, næfie Uge. Vi vil bog
prøve at fas. dette Nr. ud saa tidligt,
at dies km komme de flefte af Lceis
ferne i Hænde til Jukedag.
Svar paa et SpørgsmaaL
«
Efter Henftilling fra Neues »Ist
ffal jezq fcrfsze at desweer set af Pa
stior C. C. Noth i Dctte Bladg «Er.
96 stiller-e Sperggmaat anpckxence
den Zette Jst-ein for Ilbfoiutignen tsess
Striftemaaiet Jeg mener at kann-.
gøre der i al Rortbezn
Den FULL som beuge-J i den dim
sie ev.-1utberfkeFolkekirk-c i Danmark,
og fom ni Prwfter ifølge vert Zum-fre
løftciofte ere forviigtede til at feine
indfil Fomndseing maatte blika tru?
fen af vgsr Jeirkesmrelse ker Ecke, kr,
der efter Ritualet Cse »Ni) Unze-e If!
Danmarks eg Norges Stärke-rhan
ved And:ea;« Krogkk Sonnen-Ist sikz
Meiji«-solle Kobenbavn JZZZJ fasse
des-:
,,Efterpi J af Hiertet unsrer »sa«
fortryder eher-Z Srmdcr og i en fiadiq
Tro henfly til Gndz Barmbjektiqbed
i Kristo Jesu, lovee derbos ved Guog
Nasade at beffitte Eter paa et bedre og
stktkeligere Liv her-fter, da pag Guog
og mit Embedes Vegne efter den
Magt og Myndighed, Gud selv bar
givet mig her oven fra til at forlade
«Syuderne paa Jorden, tilsiger jeq
eder alle eders Synters Forladelse i
Navn Gud Faders, Søns og Hellig
Aar-ds, Amen!«
Hereftser folger, antagelig baferet
paa Normalgudstjenesten i Frue
Kiste i Kobenhavn wer i alle rituelle
Tvivlsspsrgsmaal er Autoriteten for
den danste Folkekirkes Præsiet). Abs
solutionen af de enkelte ved Veranlas
pæalæggelse paa 2 og 2 ad Gangen
under Formen: »Jeg tilsiger Dig
use Dine Synders naadige For
schka o.s.v.
Tilfsjeö stal blat, at Formen esf
Msiabet hjemme ikke opfattes el
. - Iet brugez under stejl bogftaveligVed
« Wen ved de enkelbe Udtryk (man
zisu for Ell. Med fulb Reck udelabe
W: ,,og stilleligeteT da dette
Oft-d Mc længete i det hauste Sprog
’ Im samm- Betydning som i 1685).
JW teel Foraredriug, som f.
M at form-Ue Begyndelfesordek
s til Mom« ellet »san
s it W fUWdis Mil
«""si M M M tzffth
gjre erandtinger i Ritualet ist sden
enkelte aldrig med usiadt Samvittig
hed indlade sig paa.
At paase, at den Orden, fom Kir
ten felv hat fordret gennemført ved
Gudstjenesten virkelig overholdes, er
det lirlelige Tilsyns uafviselige
Pligt.
H. O. Frimont Mollen
Albett Lea, Minn.
En god Julegave.
Julegave! —- Aa, det er bare
Retlame — noget, ForretningssolH
steier om for at falbyde detes Kram. !
Lad gaa -—— vi indtømtner. Men!
Aarsagen — —? Den er dog
dette, at Falk vil have’Julegaver.!
Til Julen vil baade store og smacH
gerne vetsle Gavet, og faa var det
jo meget uheldtgt, vm ingen vildeH
hjælpe dem til at vcelge passenoe
Gaver.
Der er næppe nogen anden Tid
eller Anledning, der faadan tan stem
me et Mennestehjette til at stulle nd
trytte sin Glæde, Kceriighed og Tak
nemmelighed som netop Julen, der
hvett Aar Paany minder om, at
,,saa elsiede Gud Verden, at han gao
sin Spn den enbaarne" osv. En
Kendsgerning er det i hvert Fald, at
Falk gerne vil baade tage imod og
give Julegaver. Hvorfot stulde man
faa itke falbyde, hvav der kan tjene
som vassende og gode Julegaver.
Altsaa —- menet jeg —- er det i
sin gode Orden, ja det tan vel endog
betragtes sorn Pligt, at ogsaa vor
nghandel falbydex sine Vater til
Jul.
Og om den ene hat Ret til at give
den anden Rand med Henfyn til at
tvbe Julegave, saa maa han have
Ret til at give Det Rand: Giv die
Bam, din Ven, eller hvem det maa
«være, en god, en vikkelig god
Julegave, en Gove, der tan baade
glæde og gavne, baade i Ziehlittet rsg
siden. «
Vi er vs bevidfte, at vi hat en:
IJtckngde Bogen der er egnede tit»
Julegaver, fkvnne vg as de Vener, Ade-I
dirielis1 tan kaldes gebe Inn-dann m
bet vitde være uriqtigt af os, csn o:
ilke End vore Verm-er nd Oder Exis
funvet vide tuean
Flere bar allerede vceret a ertere e
pg anbefalede. VI dii ex Dnu « sxr kcx
lede Lvsncertfombedm III-J sin T J
der er faulin xssjssend e til I :'»,.«.-I ;
.FraBe Hexti Nrj
, n1atbct, vor Verse U -s;s :.-«e-«. l
Kristi. Lin est-Er Te srk
TIer Billeker us Z. .-’.I.« ««
borst ca e· Cchns THE » Af-« J
R c cki a r d t.
Det er et Praatelsexrvliw foer c?
fuldt san nnbefake tnsde bvsd Ip,
hold on lldftnr anq Ur. Pri- Ess« s
2. Dpdens Ennel III-J IF «
Q Ve- Ili. i dankt Ge. Isre kfk If lkfs
Richardi.
Tet er ogsaa et Praqtetfemvlar.
fcerlig prcegtigt udftvreL Af Jndlwls
det vil jeg meddele Begnndelsesversel
cg saa et Par mod Stutningen
J Adams Bot-an er Syndens, Bre
i dens —
sont edets Stamfader, saa hans
Kuldt
Thier J mine, J ere Bodens-—
hvad Jorden fsdte, vil votde Muld!
Jeg staat i Zster
og naar til Bester,
og tusind Nester
—- J Tidens Gæfter! —
jeg eder stillen-, med Herrens Ord,
fra Luft vg Luer, fta Hav og Jord.
i i- «
Vel den, fom cerligt hatSandhed vils
let,
og Ret og Godhed til Maul sig sat,
fom elsied meget, sttnt Synd heim
«17ilded —
han bliver meget as Gud forladtl
Alt hvad han stulde
er ej han blevet,
men mebvntsfulde
hat Engle strevet
i Livets ng betade Temtt og Sagt
hveet Gran af Fuss-, han hat Bet
dsen beugt.
i
s I
Ognystsckmlenvg Messer-den«
is up ex Himme- pg Joches- Hin-,
sg see-m ine, fortlavet W s
www-M heissem-M
, Demin
Mawsdletsssis -
BUT-ehrsam
Z. Fakervoy ngt af Chr. Ri
chardt, Tegninger af Carl Thomsem
Et tredie Pragtelsemplar. Pris
31.00.
4. Fra Skodvejen af V. L.
Dei er en Fortælllng af samme For
fatter fom ,,Lars«, men nætværende
Fortckllitig er forsynet med Billeder
af Cati« H. F. Schmin og i det hele
taget et Pragteksemplar.
Pris —- i Omslag 50 c. i Progl
bind 1.00.
Videre vil vi nævne »Fab«
V or", lristelige Smaastykler vgl
Salmek, samlede af Joihn Hansen,;
80 c. — ,,Til Gud«, indad, opad.
ftemad, hjemad, ogsaa af John Hatt-J
len, 90 c. —- begge i Pragtbind. Past.«
Joh. Hansen er saa vel lendt, at haus.
Navn er alene Anbefaling not for;
«B-gerne. »
»T» Juleaftener" .:f
A. Vollmar,Fot-fatterinde til Pralle
gaarden i Harzem 239 Sider, Pris
90 Cents.
For sorigt hat vi jo baade Pasi.
V. Becks og Past. N. P. Madfekh
Husandagsbvger og Luthers lüfte
.lige Betragtninger til hvet Dag i
Aaret, saa vel fom Biblet, Nytesta
mentet og Salmeboget og en Mængde
andre Bis-get af kristeliqt og nyttigt
Jndhold. Send efter nogle af dem,
og om nogen ikle· er i Stand til at
gsre sit Valg endnu, saa send efter
vor illuftteksede Katalog. Den sendes
krit. A. M. Andersen.
Im det daglige Liv.
vaet
Min Huftru formellen
Dei ragt-let i Lebet, fom Jorden be
dætker,
Jmens ved Maikinen paa Naalen jeg
trceller,
Jea reffer Inig ep, ud jeg fer gennem
Rude; ,
Dei er tun en bene, focn straber der
ude.
Jgen riec» znji Arbeits jea Ist-der paa
Stolen.
Himan nmn n·kn Piige vii synes
om KjolenZ
Nu knn et Par Eri:xa, o; Den lcegges
tii Side.
OZUD give, min Gknt den ened Junk
heD maa siidr.
Jseq see Oaa mit Diensten pack Tøjet
jea akuten
Spore-in nton »Den Draat nu nil pas
se min TatterZ
III ins: icm jeg Tejet med Saker
bar klein-L
Jeg bester iaen, at Ver rasier i Los-Jet.
i
sei-I steuer til Ruden, men ingen N
einer. j
Te bl: Dlofe Trwer mod Himlen file
bejnerz 1
Sag ftært iii mit Hierie det Dis-Iris
Ler- taker,
Tl,i Liveiis Ferircenielighed det ai
malen
En Rossi-in i Lønei der here-s nu ei
ter,
Sorn tom der et halvt Konwagni as
Soldaten
Dei banker paa Deren, og Mary ind
iræder,
Thi med en Visit nu os begge hun
« glckder·
Hun taler orn Bynyt, jeg taler Irn
Løveh
Den engelste Miss vel i Talen er
svei.
Hvad andre Folk gen-, hvad andic
Fall mener,
Dei gavnermig lidt, blot min Hezre
jeg tjener.
Mig vedtoinmec ille min Naiv-s
Jvrætter,
Thi om jeg hans Haut-länger vømmer
og retter,
Jeg fynder mod Gub, og jeg volbcr
mig Smertse,
Kamp not har jeg med mit genfi«.-i
dige Hierse.
Men Liveh fom prydei, som glaedet
vg Mag-t
Og hvorunder Fuglen sen Rede has
begatt
Det fykpte den PlaU hvortil Betten
bei takdtr.
Sud giv, jeg mit Pan-b maa med
« Twstab fort-alte
J. c. Gundesem
Mode-a
K« . .
Jlsjod Sud-unten « til
Jnlegavr.
Til megen Velsignelse og Glade
blev jeg lige fcetdig med at gennem
llcefe Bistop Heuchs Bog »Mod
Strømmen«; men jeg er derfot ikke
færdig med den; thi den er nemlig of
den Stags Bogen man kan have
Gavn af at læse mere end een Gang.
Mon der hidindtil i det hele taget er
fremkommen noget dygttgere, starpeke
og sinere mod Bibellritillen og den
kommende gamle Rotfonalisme i m)
cheder end »Mod StrommeMZ
Bed at lasse ncevnte Vog lan det
troende Mennesle ikle andet end falle
Herren, fordi han i Dag som alle Da
ge hat mceg·tige Mænd paa »Zions
Mure", der ser llart, hvor det beerer
hen, og taler klett. Bogen er en del
gskende ftist Luftning fka hinsides
Hader Jeg menet, den er et vældigt
Varsio maaste ille mindst til os paa
paa denne Side, der bot og atbejdet
iblandt en Mengsde lirlelige Reinh
ger, fra hvis Ptcedilestole og Sltiftet
der fremkommer meget, som vel ille
alle Tider er let at blive llog paa
noget religiøst et det vei i de flesle
Tilfcelde, men maaste lun lidt kri
steligt, meget, der maaste lan tjene
til al give Menneslet knere moralfk
Sans, men paa lamme Tid —- del
lan vel ille undgaas —- ogsaa mere
Tilfredshed med ssg selb. Med an
dre Ord: »Mennestet bar Fritz del
sial fotbedres. Jmidlertid er der vg
saa et og andel godt i del nomdendte,
faldne Mennesle, og hvad det derfor
stetng gældet om, er netop at faa det
frem si »vori Mennesiellv'«s. Man
,,fixer op« Mennesler ligesom ander.
der er gaaet Feld paa.
»Mod Strsmmen« viser den til
Gudmenneslel, Jesus Ktillus, Foc
foneken, paa hvem et Mennefle alene
lan bygge sit Salighedshaab. Der
for lcegger vgsaa denne Bog indirecte
Evørgsmaalet hen til alle tr. Mng
ozq Ordets Forkyndere: »Hm du be
ratet mit er?« og »Es-old fast Ved
det« du han«
Enhvek med noqenlnnde Bibel
lundflnb lan lcese anmeldte Von til
Gavn og Velsiqnelsr. Køb den, lass
den. gid den til tin Ven; den er en
dærdig og god Julenavr.
W. E. Nielfen,
Ringfted, Iowa.
—.—-. Ob-—--. ..
Tit vokc Börnchicms Vcnnck.
J Hsab orts» at J itke bliver trwt—
fc as Vnrc ikesi.:c- Bonn-It Um Hin-in
:ij Te Hat-erlese, bede: DE iczser atte: i
Ists :-n at komme Dort Fern-»Mein i
»Hei red- at Ewig-ne s:! Lsser til fern ved
ever-s Jnketim
Edexg i Firisxi Tjenesie sorbundne
L. J o h n s o n.
John Patons Liv og
Vikkiomywa
Fra.5)evningen1igfionk
modei paa Stolen.
(Ved Chr. Petersen.)
John Votum hvis Liv og Virisonis
bed ver sial taxes lin orn i det fel
gende, et siktert en as dem, om hvesn
Striften siger, at De stulle stinne sozn
Stjetnerne evinvelig og altid, fordi
de forte de mange til Reifærdighed.
Han blev født 1824 i det sydlige
Skotlnnd. Hans Faber var Sirøms
pevævek, og Familien tilihørte dei:
presbyteriansie Kitte, i kkvis Tjenefie
John Poion ofrede hele sit Liv. Hans
Forældre vare troende og gudhengiu
ne Mennesier. Om Faderen sigcr
Vaion blandt anbet, at han begiin
bad i Eucum i et deriii indretiei
iille Vier-elfe, fom Bsrnene havbe sto:
Ærefrygt for og betragtede som ei
helligt Sied. Han siger enbvidere,
at han tun fotsømte Gubstjenesien i
Kirer 3 Gange i 40 Aar, og dikse
3 Gange var det Snestorm og
Sygdom, der forhindrede hom. Hans
Moder var en varmhjertet begavet
Kvinde, der opdrog sine mange Born
i Tugt og Herrens Fokmaning.
Overcklt mærtedes, at Gudsrfygt
havde Ovethaand, men det paa en
faadan Monde; at Frihed og Glceve
berstet-e i Hjemmei, og langifrci var
en Mag for Bnnenr. Paton hande»
all-rede som Dreng boade Evne og en
brendende Jver til at lose, men Fa-;
beten var est-Jovis Many-fac- han(
mqatie selv nd at «tiene· Opholdet
Sine Fritimer dingte ihqn til at stu
dere pas Guts og Latin. Don for
spgte steck Pia-vier nden at viere hei
ng. Jmivlkknd viev has Leim ped·
en Bitmstvke — bäte blev et spdt
Skol- ftematy mosd det Maul, han
havde tæntt sig —- at vie sit hele Liv
til Herrens Tjenefte.
Da Stoletiden dar til Ende, spgte
og fil han Plasz som Jndretnisfw
noer i Glasgotv. Han sit sit Arbeitss
felt anvist i et as de usleste Distriti
tet af Byen iblandt den laveste Del
af Befoltningen. Her atbejdede han
et Aar under megen Bwn og Nil-leer
hed uden vog at se ret megen Fragt
of sine Bestræbelfer, og Bestyrelfen
tcentte paa at flytte hom. Han bad
om Tilladelse til at blive endnu i
sels Mannever, da han mente, at der
i alt Fald var govt begyndtx og nu
blev det Fart i Arbejdet, HOO
Born samledes til Bibeltlasfen og
itte feerre volsne samledes til hansl
Mit-er, tau, brutale Mennester blev
omvendte til Herren, og hans Ak
bejde blev sont Stiernen i hele Judas
missionen. Alt imens studerede han
videre uden ret at være klar over,
hvilten Gerning Herren havde laldt
ham til.
Jmidlertid aabnedes hansØjne for
Hevningernes Neb, og han begyndte
at seuveke Medici» i Haab om Mu-!
ligheden af at blive Missioncer. San
stete der noget, der gav Sagerne en
hel ny Vending. Missionsselflabsit
havde længe været i Trang for en.
Missioncer til Ny Hebriderne at bi
ftaa en verheerende Pmst med Arbei-«
det. De havoe lcenge bedet Herren
oin at fende dem en Mand; men in
gen havde meldt sig. Sau vilde de
prpve at indbringe Navnene paa en
Del tendte dygtige Mcnd og lafte
Led. Men Steminerne faldst sag
spredt, at de tunde forftaa, at Her
ten ikte paa den Maade vilde sen-Je
dem Monden. Det var tun med Nod
cg chppe, at John Paton lunde af
holte sig fka at rejfe sig op og til
byde sig og lige: her er jeg, send mig!
Han var bange for, at hnn stulde
taqe sin egen Lyft for Gnds Billie.
Eiter at have overvejet Sag-en al
rortint for nogle Dage, meldte hatt
sig til Formen-»dem Dr. Bang-, sosn
nu gutes af Gliede over, at bang Ben
Var hort. To ban tvrn lejem og for
tnlte sin Dust-km det, var denne fast
diq til at reife med. Jan flulde De
Ia beng i et Llars Tid itukere vikexe
en bestem Erarnen for at tunne blioe
udiendte.
Tier var naturlinviszs flere end net
af Betmer til at made John Pan-!
til at rpcsive sin Plan. »Du inn in
da threlint se, at Herren bar Brun,
for Dis-, Ler, fotlad nu itte bin vels
sinnelfeszsrige Gewinn-« En gammeL
troende Mand- iom bestankisg on sagt-e
til hnmt »Kanibalerne, Du bliver cedts
af Kanibalerne!« Men Paton spare-s
de: »Nam- jeq blot tnn fan Lov til;
nt leve on do for at tiene den Hertei
Jesus, fna er det det samme, entenf
Ormene eller Kanibalerne fortan-ers
mig, jeg haaber, at vi begge paa Op-«
itandelsens Dag stal faa Lov at lignel
vor opstandne Genløser.
Te beftod begge dereö Eksatnen on
sit deres Arbejdgmart anvift paa Ny
Hebridernr. J 1858 fejlede de fra
Slotland, og efter en site Maaneders
—- dels behagelig, dels ubehagelig —
Reise naaede de Ny Hebriderne og
blev anvift en LI, Tanne-, hxer de
stulde viele, Paton paa den nordlige
Side. «
Beboerne var dybt suntne — Men
nesteædere« der altid laa i Krig vg·
indbyrdes Stridigheder, og efter
Stagene holdt de Fest paa de bede,
sont de first tagte i varme Kilder.
Her byggede han et Hus og en Mis
sionsstotiom samtidig med at han og
hans hustru benyttede enhver Lejlig
II
heb tik at lere Spröget, hvad der fein
splgelig var et vansieligt Arbejde
uden nvgsen som helft Hiælpelilder Eil
deres Raadighed. Dog sit de hurtigt
leert san meget, at de lunde forftaa
og blive forstaaet. Han leerte da ag
saa fnart, at deres hele Gudsfrygt
bestod i en slavist Frygt for Guderne
— at en hel Masngsde af »hellige
Mcend« foregav at være Mæglere
mellem Foltet og dets Guder, vg
sont tnente at have Mngt over Liv
og Ded, og som derfor ovede en sing
telig Magt over dem. Særlig ftrd
de i For-hold til de Guder, soin
raadede for Krig, Frev, Sunsdhev,
Sygdom, Velstand, Hungersnsd o. l.
v. De havde ingen Billeder, men
alt, Mennester Zog Natur, Trceer,
Klipper fremftillede sig for dem som
Guder.
Her siulde altsaa Paton lægge sine
Kræfter og sit Liv; og det viste sig
fnart som, en vanstelig Opgave sit
føre dette formsrtede Folt til Lyset.
Kun eet og et halvt Aar efter mistede
han tin trofaste Huftru og Mel-thei
per og hendes Barn. Dette var saa
haardt et Slag for Paten, at der for
en Tid var Fare for. hans Forstand7
dog Herren hjalp ham og foknyede
harrs- Kraft, og paa sm Huftrus Grnv
tiggede han denne Ø for Herren.
Utendt med det ufnnde Klima
havde han lagt Hufet for nærStrand
bredden, og Fslgen blev det ene Fe
beranfald efter det andet — indtil
han endettg maatte flytte højere op
Men alt dette Arbejde maatte han
med Bistand af en omvendt Hedning
og dennes Huftru felv udførr. Van
steligt var det med de uafladelige
Krige, sont fortes, og den deraf spl
gende Uro. Saa fnart den sprfte
Nysgerrighed havde lagt sig, slev
Foltet fjendtlig findet, iscer efter at
en Missionast paa den anden Side
Den var ded, on Syadom indtraf
her on der rundt Missionsftationen.
Satt sit Missioncerens Gud Stylden,
oa de new Vaton Valget imellem It
blirse stndt eller flntte. Herren ftod
knien doq bi, san innen af Delene stete.
Te var itle alene trinerfte, tnen
i bsni Grad unselige minnt-de en for
nnderlin Fcerdisgtzed i at ltjrele Son
ledes itinl de en Gang ved hojlnå
Daq bans Gemeint En anden Gan-J
barst-e kse om Ratten brudt ind i hans
Ratten on ftjanlet det bele. hart var
altfoa ilte i Stand til at lave Ziegen
Med. sfsn Aknvendte sig til en nf
Anrrinnenke isn tmd tin-n staffe det
Tenne lod onian til nt vrere frnatelig
ried on lovede at prpve paa at finde
ret. Men der tom itte noqei. NWe
Tag er et Etib i Einte. Forfoerdeke
ftyrter de hen til Missioncereng Hitz,
og spergeiz ern det don var Fjendesz
der kom, om saa var, at han dog en
delin itte maatte fortaslle noget flernt
om dem. Missionæren mente, nt de
fremmede vilde fpørge hatn ad, hope
Iedes de behandlede heim, oq da var
han jo nødt til at ortcelle, ist-erle
des de havde stiaalet hans Kollekt
redstnber, og saa vilde det maner
blive siemt not for dem. Aa nei! det
maatte han da endelig itte. Ja, faa
nsaa J ogsaa stasse det altlanitnen
streute-. J en utrolig tort Tid var
nu alt det, sont spr ·itte havde været
til at apdrive, samlet udensfcr hanTJ
Der. Stil-et tom rigtigt not ind;
og alt gik godt.
Men de nsjedes ille med at stjcele.
De gjorde mange Fort-g paa at dra
be harn og hans faa Hjælpere. En
af disse blev dræbt ved Kolbesiag, vg
da han selv en Dag stod tidenfor og
arbefdede, ontringedes han pludfetig
af en Bande, som alle rettede deres
Bisslepiber imod hom. Det var sprit,
I
Vej ;
mssfds IV« »Wei- L
.
at Ins
»
-1L-«(-:("1·’«’1 I««»s’ Mka D- «;.
.1·« n T«( wie M -1.x Ast »Hm H -Z-:c :-«r« mm isutukH
um«-- .« km »Um-« W r u· ier »u! mutm- misnn «I:«1s.«k«.1.:«-ks:1
usw«-«- Tenc r Vetmj Aas III- n ts Or sczc M »Amt«-IT Zt -II
paid Nematus-( W« c. cr. i m ists-»Im DissN1icss--, »m« .s
m»1.k-ki-:1:n«n(-Htm11m«zunic!T.kt-««-sc"q!nu-«-gk-.-H«m-.«. H
’«.’-HHI l-.
Vi hat et godt Fotflag til Aue-Im i
uoptagne tfgnr. Sträv i Tag. »s,
· ·- E« ( nsn s-"«-r n sch
LDIlhn—-« ,,s)1snn-Tnhot an» xsisik W« »l« q« i uultssswtsjjkcnkte
Jus-imstande ist«-» fu«-use Im nl ·.-.
m« m- ium tusm ums-w » ,- 611 qf vqkk
»I
«
«.,. » Wende Medicina
««« WatkinS’
. V s i
-««"" ARIEL-« Lcntment
for Mem-oftm- o Dur, Tot er et as de stun- ameri
, « «,-- halte VIII-mak- for mbvmviqt vq Isbvettdlqt Btsspær
- I » — « . —- gmtirintkcngeudk, hat«-day instinktika
« · J Y» ,;- Hat Mc siu Lug-.
·- ---« Manna-a JMI ,A. Matt- Um
«—·."(sa km drum WotkiaO'A-1ovntte Ltnemkm I over m Aal-. Im tm- aldriq
halt Mem-- tu Mit-del imrd Raums-H Dei ist-I absolut useiltiamsit Mik
velsuod Maoctkanwe igeishver Jus-Ums-. Der et oqiaa godt lmod
csvite on ers-Mk tki nat me sin Läg-. Mc- M s r i e V u n
The J. Volum Medic-l co-, 67 Ulmsty st., Man-, Mut-.
