Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 28, 1903)
De ,,Damrcrcn,« is halrugentlig Nyhedss og Oplyss ningsblad for dct demer Folt i Amerika, ubgivct as DÄMSH LUTIL i’L’1’-L.HOUSE. Blair, Nebr .Dsaikereu« udkommet five-· Eise-as og Frei-Ag. Iris pr. Aargang i Te Formel-e Etater Il.50; til Udlandet 82.00. sladet bete-les iFokikud. Bestilling, Be mit-O Adresieforandring og alt ander enge-Lende Bladet adresferes: DAleH LUTH. PUBL. HOUSE, Plain Nebr. »Danikeren« ledes indtil vidcrc af Past. A. M. Anderien. Alle Judiendeller — Afhardlingw kor tere Artikler og Korrespondancer iendes til Past. A. M. Andersen, Blair, Nebr· Nyheder sendet direkte til »Danikeren«, DI. D.. Blaik, Nebr. Indes-ed ut the Post Otkiec at Blei-. T:eb.. II second-blas mutet-. Advent-ins liste- msde Umva upon sppllcstiow »anfkcten« »Im-er iendt til Subslribenter, indtil nd tkykkelig Opsigelie inultuqu as Udgiverne II al Gæld er betalt, i Qverensftcmmelse ued De Forenede Staters Postlovr. Ruck Leserne henvender sig til Falk, der wertetet i Bladet, enten for at købe has dem ellet for at faa Lplysninger om det mrterede, liebes de altid omtale, at de saa spertisiememet i dette Blut-. Det vil viere til genfidig thtr. dek om den Sag. Vi bar modtaget to Arlitler som Jrnpdegaaelfe af »En Tilbk1geoiE ning" i ,,Tfk.« No. 48, den ene af Past. K. Bructner, den anden af Pa stor R. Nielfen. JVet vi nckgter at vptage Disse, stal vi redegpte med et Par Ord. Med største Beredvillighed tilbød vi at optage Evas fra Past. Bructner paa Past. Thotebys korte Jnferat. Da han itte Eunoe nøjeH Hmdd sat spare-, men ønsiede at udbtede sig om alt andet angaaende bete-«- lotole Forhold, og vi nægtede at optage det te, sagte han ,,Tannevirte«, som var villig til at tjene fom Organ for Past. Bruckneks Angreb paa Past Thivreby. Saa- vsptog vi »En Til bagevisning« af Past. Bructnets Be styldninger og bad »Dannevirte« om atsoptage samme. At Den itke gjorde det, det er itte vor Skle. Men da det er »Dannevirte« og itke os, der hat sstt de Sagek til Zorns-, som »Tilbagevisningen« og dens Zinshe gaaelse dreier sig om. saa overlader vi til den at fortfættr. Det interessetet ikke os at faa Rede paa alle lokale Stridigheder tundt i Landet, og vi tror heller iste, det in teresseter vore Laserr. Lad dem, der bot paa Stedet og tenver Forholdet, dsmme derom og preve, om de ikte i det mindfte tan opnaa at komme til at leve i Fred med hverandte. Red. Det hvide Lus. As Valgmenighebspræst C a rI K o c h, Ubberup. Yderst ude i det kristne Haab lig get en Tid og en Tilftand, som er den fulde Trost, et Liv, hvor ingen Dsdens Skygge nasar heu, hvor alt et godt og rent, hvor alle Sorger er dorte, hvor vi hat faaet Fryd fo: hvet eneste Smerte, vi oplever her, og hvor vi ftal fe alle dem igen, som vi her maa stilles fra vev Do den. Nu ster det undectioen, at naar man kommer med denne Trost til sprgende Mennester, mætkek man, a: de itie ret kan movtage den. De tier stille. Og hvis de taler bekom, siger de: ,,Jeg san itke ret tænke detpaa. Jeg kan ikte gribe og fsle kenne store, himmeiske Trost og ved dens Hjælp koste Sorgen fra mig. Dei er mig saa ufotstaaeligt, faa ffetnt, at jeg hat ondt ved at tænte der-pag og tale bekom. Det er næsten, sont om jeg ikte kunde taale det.« Man stal nu iike detfor strats tro, at ssenk der taler fanden, itte er et kristent Mennefte. Dei tunde end-vg fu«-Spore det bat tet naturligt at ists-se denue Nackt-. Dei et· itke M used set Wiss-we bitt-I- aps Z)-·7-’.— fiexiesmtmethplve MEMIIMMU ·- Li? kl O » . . » « , , N - W - ·.-.,-, ":--ys-x .c."« Mc ils-is il steil »e. , --,» ..»-0 IS l —· »L. . » . .I(«—:--: -.:.e:ike, «!.;«J.:1 »Es-F-— :.« « -- O i .» l, z:r.: :: Ist-: tar! Date Je: itzt-: zfie ;".:a. »s« sen nur ei net.m ttte « Trøs2:n. Der e:·, fozn med det Eicire Lei Litaat jen steil se derpna, dlnndesz jeg. Tief irætter sig saxnneii.J,e1 denægrer Lite, at det er det htideste dejligste If alr, at det indekwlder alle andre Farkeftraalen Men jeg kan itle se lige ind i det, eller ddg iite endnn Teraf lommer det, at de sorgende ligefom bckver for dette. De tænler: »Im maa have Trosten vaa en anden JMaade ligesom jcevnere; jeg ian ikts Klasse al min Sorg bag min Rng og ji Siedet gribe den fnlde, himmelsie Trpfiz jeg tan itte tage Tonerne san ftcerie.« Jeg Vil sige til et faadant Menne fle: »Ein prøv paa en anden Maa de. Hvis du itie kein talc det fnlde Lus, saa et der et mildere, iom du bedre tan iaale.« Hvis du itte lan lasse din Sorg fra Zig, san beble den. Men pron Vaa at tage Und med i den. ,,:ULin Sorg er min Burg. Jeg bot i den. Jeg tan iike komme dort frei den. Lg je-; dil itke. Jeg bar faan en Bin-de at beste; den gaar feg med. Jeg hat itte Lco til at lasie den drtt La seid drn jen barde Los dertåk lunde jea itkex ja, seid Irrt je, tunc e oilde jeg itte.« Eaa bær den da i Jieii N Irn it et Guts-J Barn Bier den Malerei-, inden dn ret tan dvlere In fole den fulde Trost. Dette er itte for stott: dette er itie at tage Tonen fc : jin-rit. »Es-; det tun, fom des er: »Im er nemn faadam jeg er bedienen on i min Sorg tjdt som jeg flet itie stuloe værex inen jen vil prøve at tage min Firistenddm med deri, da jeg itle lan kaste Sorgen fra mig. Selv om jeg Jflulde beere den og fiele den hele Li vet igennem! Jeg vil have Gud med deri, at han maatte læge det inge lige i den« udbrænde det egentaerlie5, Hat jeg dog iite stulde goes ham Ekam deri, ellek dog mindre Stank end nu.« Dei heddet i ei Salmevet2: »Den Vej paa Joed Til Lioets Land og Lnlte Er Jer er Med Straaleglimi i Stnqae.« Det hvide Lns blcender neig; jeg fotftaar det itle; men »3tkaale glimt i Skygge«, der kendek jeg. Og detie, at lede sasaledes ined Fr Sorg, det blivek da en Fotber dels til en Gang at modiage den fulde himmelste Trost Dei er egentiif iile Sorgen, der giver denne Bere delfe, det er dei at have Gud need i Sorgen. Vi bedee i Salmen til Jesus: »Salv Zjet paa din snge Ven, Ai jeg tun se Gudshaven." Gennem Troste-b i Sorgen, mac fte gennem lange Tidet, salres vort Øje til ai se ind i den Gudshar, hvis Glanz et saa stor, at vi endnu blendes dekaf, men sotn vi dog lern ges efier og haabet imod. Der grsnnes en Eg — Der gtsnnes en Eg i DanmartLLund vel iusinve Aar af Ælde; den stcekmed vott Foll ved Bceli og Sund Hangi bedre end Kempets Walde; og fyltes vi der paa Heere-is Ord, ffkal Fjenden den aldrig fældr. Den Eg er vor gamle Kirke god Tmed Kraft fra vor erlsers Tronez den fastet i Muld saa dybi sen Rod, nun lsfier mod Sol sin Krone; Log nd fta den- tnsind Redee smaa bei evideet paa Salmetonr. LDen hvclved en Gang sit Blut-chang xnpd Nord over Reige- Bitte, need Ost over Stmesslomfieevang mov- Syd over They-at Bitte; men Tibeene bis-d dont Orenel Magt Zg liden liley Danienatti Kitte. W hastig di gltniinee Skiens H E »;J ZMH ? Z L- ,1 Vi minde; helx grant, hvor Hetmcm Taft » Here-d Veje for Luther-J Tale, og Brorfous Tes:ie,,faa mild og fast, Um Rosen, der gror i Tale, Lg Mattensenö Aanly som vidnet end i Foktenes Høtefa?e. Vi glemmer ej rig, vor Brod-er tro. som sutker ved Babels Floder. Du deIe med os vort Kirkebo og alle dets rige Godet. Da vinder du vist en Hjemfattsdag mev Fryd til vor gamle Moder. Gud signe de lave Kitker smaa, J byggek jet ser der hjemme. Hatt lade og der sin Aand udgaa at kalde med hjemlig Stemme. Da vandte vi ttygt med Haab mod Haab, og Haabet sial ej bestermmr. Ja, du, som as bar i tusinv Aar og undte os Vingets Skygge, du stænke os Fred og Naadens Kaay ihvot vi faa bo og bnggr. Du reife bit Huss i hvetk et Btyst og lade bin Aand os fmyk!e. Stumm opfamlcdc i Nord Dakota og Canada. le G. B. Christiansenj (F:rt«.it.s — 12. ilcrtjl ell:r .Lode: or-: . Ton T-;. iiili Irr Tet saa ai Erz-J fra Trin. Hirt Uierxiahediz lireeithe ern o ist-:er re over Lilien. llorreii er :n Eil-: Bi Telt i to, Nord nett-II i O« r» :1 Ve: Hi ndportat i linksneiL Zai iie.-del««, iom BU en er De: det Flotte Ljetast bnade ined Heriirn til Hiiiene on Jndbyg nennt-il, iaj bar :en alligevel sin ejendonmteiige Historie Ten er lidt ei et Centrum »in ttye United Sta tes« and ,,T!s.e United Hiingdom". lan le Zani Ia John Buhl itaa her med et ftar.: Lje iastet daa enhoer lfjennesnreiiende Lin nogen f. Ets iluice Viere befcrmt nied en eller an den Art af ,,Lnd,e« saa itandier Uncle eller Joiin hatn, og her bjælper inspdn leere Mor. Her er itte Tale Jni RIaTe —— tun Loven gaar for Ret. ca itte enaana noies de Her rer me: en arundig Besigtigelfe paa Ins heje Perionligbed Nei, men vii man coser Linien saa op i Dagszlnfei nied Valiser og Kufferter — alt ud for de strenge Tommeres Eine. Her lgeelder det at bade rent Mel i Polen. Uoiltaarligt maa enhver, ver bar en jille Zmule Forstaaelse af sin Lidsrejie, red renne Paåseren over isrcenielinien oq den terrned for Iundne Undrrsogelie komme til at taenle paa det itcre Tidspuntt, da Evighedglinien ital passeres, Ja en endnu mere ubeitittelig Titania ger tager es i Liesyn og efterfer nøje Irre Kranitifter. Da er — Naade: iiden forbi. Hase di da itte rent Mel i vore Poser, o oe os! Vi blive da ooerladte til Bodlerne og obsie liorligt tastede Ud i det yderste Mor te, hoor der er Graad og Tænders Gnidiel. Mennefte, du stal overlioigs Ekedsliniem Du ital grundig under foges ielv i tit Hiertes ftjulte Braar eller Tot-den Tcent paa dette i Dag! Disfe Tanter væltede sig med Einr te ind paa mig her red Toren til Udlandet. 13. Asfiniboia. Tet er Territoriet, fom lisgger Nord for « Dakota og Montana. Banelinien loher fra Portal od i nordoeitlig Ret ning til Hcoedbyen i Provinsen Moose-Jaw. Omtrent et hundrede Mil fra Gransen er Landet not saa godt. J alt Fald leoer der Farmere, saa langt sornØjet tan rcettr. Moose Jatv e: en By paa antagelfeåviö s 4000 Mennester, en ret pæn By. Her lieber ,,Soo«-Banen ind til Ho-· vedlinien i Canada — »Canadian Pariin Railtoatfc Derfra omtrentJ 500 Mil er Laut-et en eneste stor! . uopvykiet zuwe. Jeee m Faun ist-l et Træ at se i mange Miles Afstand. Paa entelte Siedet fes store Kot-g hjorde, der hvor Vandet er af sea dan Art, at Kvæget tan dritte det, og hope det elletö er at fau. Mange Siedet er der itte engang Band at hä, hoiltet Irtenagtigt Land! pries-Je- ejmdsmmciige, spm jsg It paa dette Des-g lagde Mute til, lief Wlotfeniendjru efter mange sät- Jotltd sporlige Sti Its htjdes steigerte af ned til de eutelte smaa Leids-en Bisse Stier liggee endrm lus- hen ad de nedadlflsende Gros H H flaker til Mian dni deren ftadige Bett-Mira Tiefe Stier mindere n:i,: s:«1«:tt um ket «.«1:nle Ordiprogx ,,i-.::D Bam, see :i!, nt der itte gror istrtz :«11:En BitteftiP il tF learn llit er di nnaet squ Dunst den eller inanf te retterestdks ««idci n i -.-et for nimigc næsten fern-It te Land Lllbertm Denne Bn er .« ciiein sinnt. Den l,«ir et Jndbng gengUI Jf «t-(t(t—Rt)«t) Den ljgk gest ndnet nasr i .I. tidten nf Territck riet. Provinsen Alberta er omtring 47 « Mi llang og 250 Mil bred nied et Areal af henved 106000 Knar dr«tt:tiil, nltiaa dnitrent 15000 ttdadratmil storre end Nebr. Rocty Mciintaing dældige Bjerge ligge mnjesrwtist lige for vore Oer paa zden vestlige Side otntrent 60 Mil Versta. ! Den sndlige Port af Territoriet er .ineit Højland og derfor udfat for at !blide for text. Den nordlige Pakt er deriniod Lndland — udmætlet egne« lfor Ldægopdkæt —- men ioin oftest litnet nied for store Regnfald. Cal Ignrn hat-et ganste scereget engele Prcka Icer fig. Et Par Timetg Op »l:-:t: her til Frotdst da en udniættet !«.1.t’-I::en Bremenade lidt ritndt i tLtmL Jntitlertid Klottealarinx det Terz«-der Tcgafncng inod Nord di«1 Jnneikfail tu tit Edrndnton. ! Jnithinil er dci sidsteLed i Kastn LItii eiter Hunden fetn man ftrcd on :-der, lsennndte di for Lllvdr at tau Brillerne dac« Rassen on stue nd over fdei nnldne Land. »Den er :ent sorlmdfente«, udbiod en an riitnel Brindernand; »for firc "’l«-«r siden dar tfer onitring itte en tdztstte at ie tun hele Landommadet ilannsz lter ov, two-r Jernbanen loben jrn nu er der i Tusindvis cif Hinter sprunqet ov, li; Patielutte, sna langt zfcni List tun rwtte.« — »I!)«1t is .dttt·ineis:«!« Enkelin vrinster ver sione Heft ai fuld Hals og en to tre raabek Togbetjenten — Jnnesfailk iptodn tæntte jen, saa er du vet nær Mannig; tlsi »det meget«, du hat lwt paa Vejen fra Calgary og her kv orer, det tydede stcertt paa vaka diiiite Tilftande. Pna Minuten din txent mitt i Etaden Jnd paa, tænt, Hotel Royal! Ja nist, nvget as en Etorhed. Jniidlettid tan man faa torke og vaade Baker eftet Laste. Men inidt i Fetten hadde jeg ncet glemt at fottoklle, hvad der var mig en scktdeles Gtæde: at et smilende Ansigt tom lebende mig i Mode og stod mig til fuld Tieneste for at føre mig videte fkeni til mine gamleOina ha-Venner. 15. Til Bogns. J en steh gende Fatt ud of Byen fotbi en lille Jndsø og ind gennein Kratstov, ung te hsje Batter og dnbe Dalfttsg og endelig over en itte lille Flor-, fom man heroppe tatder »Red Deer Ri « Her paa den anden Side af ver . denne Flod et Landet en Del lavere. Her et noget af det meft udtncertede Grasland, fom jeg for min Del hat set noget Sted. Det Land et itte ibeboet i mange Miles Omtreds. ’Dels, fortalte min Ruft mig, var de tFolh som ejede Landet bewmtring, endnu itte antomne, ellek det var Itsbt of Spetulan.er, fom ventede 3paa at berige sig derben Eiter et Pat Timers Fort-b holder vi stille iotan et imponetende ,,Loghouse.« Et smilende Ansigt i Donn. Det et Futen i Hufen Hvad Vefret angaar er det en nndig Eftermiddag. De tlimatiste Forhntde er ointtent sont i Danmart. Dagene et her nieget lange. Det er om Sommeten hei lys Tag fta Kl. Z Form. til Kl· 10 Eftm. Om Vinteten er det natur ligvis i omvendt Orden. Men for sonnige Mennefter er det jo en nd mcertet Jndretning, og for de anr vaagne noget Tilsvarende, fotftaat fig, ont Somtnetem Jmidlertid eftek en vedertvægende Nattehvile atter videre aa Futen nd til —- ja, det lsd næsten foin jeg var hjeknnie, sisnt 1600 Mil borte -—-Ne brasta. Strsget herude fra 15 til 20 Mit Vest for Jnnesfail hat i Ioltetnunde bebt-is faaet dette Nahm forksi en hel Del et antonme fta vott trete Nebrasia. Kl. 10 Form. nd fra Mr. hansens hiem og first nu em trent Kl. 4 Eftnn ved Bestemmelfess stehet mtvt t Vennekredsen fra Ostia-; ha. . s IS. Under Telttak Just det var en ny Plet einaWåtfns sto re os,—fnunderltge Jud og nye LeseY hist-an en ny Form at ttlprtnge sine pac, at sibve, spitz famtale on R Indes sollt-g otn Ratten. di Inn-Mehr til langt up m Ratten t H . Frei-n «;lcterfen5 Paulnn, som] ijselt Og holdem der oderladt til neini Randan Jst-g irr-rede mig i iixin dejlige Tei:l)!-l:e, ist-n Um Ratten seinl s en Eten c« Uns-kniete nred got Onl Brig lil rnin ltino for en nn Das-IF Ilasdcdevikningcn ; Ltn Formiddazien indrctlede Vi del: exze Paulum til Hirn-. Vermerne ner siede Herren-.- Bord. Vi tillirnnle sen ston Stnnd med hrerandre oin Herreng- er og hellige Bord. Umiddeldart for Middagsmnd serv-erreg, gil vi en Tut ud at lief-: Laiiret, baade Hofder og Dinbder, Leengder cg Bredder, Stove eg Tale, Jndsøer og Brette, Jordboniteten rg Vandet, « ugle og Fifl. o. f. V. Nu fpørger vifl nogen, foni fid der urolig i Scedet her og der nede i Unionen: Hvad sil du saa ud of din JnspeltionsrundeZ Er der mere frit Land og Land at lobe og duer det nogth Kern Foll i det hele taget leve deroppes Vil del itte tilsidst gan, soin en hiertelig relmenende gammel Lone fagde til en Veninde, der cgsaa dilde hen pna nne Georg gange: .,.Kcere,du vil feist frnse ibjel; iaa vil dn sulte Ehjel, og endeliq vil Du komme til at lebe frei det Hele?« Bel, lerre Spornen, jetzi lan rg flal tun srcre p.1a, head jeg erfarede. Pan del Tibepuntt i Juli Manne-d, jeg. Var der, dar seliinnet onilrent icon lsjemme i Dumman —- ineqet bei kugeligx Ter or ukmcerlei Tritte :n:id. Horden er lraftige Der er ndrnasrlet Grase-Fand Alt tet Tra-, man lan ernste sin; bog itle ftvrk Ztovvarlier. Elovbmnd bar flere Gange roldfcmt tnrnnniferet der; men der er Træ not for alt Kollet deren-re Der er enrnu en Tel frit Land — nien dct dil sitleri ille dar-. lænige. Der er Land til Kele a 87 — l« pr. Acke. Land-et er efter Be fcllninnens Elllening gcdt for Heda-g aol cis udxnrerlet for Mejerirrifl, ja, det er Hovednckringseejen i re Egne. For Person—:r, der bar et 81000 er der for Liebliltet fuldt saa gvde Udsigter soin mange andre Steder, hver Nnbyggerne her begvndtx men der e: naturligvis store Ruhm-mer favn, i Sasrreleszshed hdad Stole: vg Menighedslio angaar· Kan der blot komme Dunste not deresp, faa tunde dette med Tiden jo afhjælpes. 'T. Marteroillh Tckte er en lille Nybyggerløbstad, bestaan de af to Butilter, en Smedie, en Mejeribygning cg en starre Zusam linggiah bygger af dore Halvbrsdre, Jsleendernr. Der bor nemlig mange Jslcendere deromtring. Mejeriet er ledet af Brødrenc Msrleberg, foln bar levet der paa Egnen 5—43’ Aar. Disfe Land-knieend hat sig et dejligt, velopbngget Hjem paa den anden Side af en lille Flod, der loher her langs med den lille By. De hat en stor, dejlig Farin. J deres Oave florerede næsten alle Steig-T i hvert Fald almindelige og nyttige Hade fager. Paa deres Land groede ad mcertet Brig, Havre og Hvede, cg deresBidneLbytd var i North-ed dette: »Vi er velfornsjede med at bo her paa diese Egne«. Jeg toller Bro dreneMsrleberg for deres ftore Gast frihed. Her i den lille By holdt jeg Gelds tfenefte Sondag Eftermiddag for vo re dansle Venner og nogle Nord-· wend. Dette var den sprste danste Gudetjenesie holdt paa disse Egne og visl den sprlte i Alberla, en flsn og velfignet Stund. To Born blev døbtr. Tette Mode var tillige et Farvelmsde til Vennerne. Vi sliltes med Haab om Gensyn, orn ille fer, saa Hist hjemme hos Herren. Vi drog vor Vej med Gliede. Tal fort Gcestfriled og velsignet Samveer,! Venner. 18. Hjemover. Var Eiter ,niiddagen sien om Herren og hans lvelsignede Ord, saa var den sidfte ;De! af Degen itte mindre sisn ogi Japbyggelixx Pan Veer fra Marter dille til min Paris Hjem havde di en« dejlig Tid med Samtale om Hieries’ anliggender og »Den forenede dansle Kirce.« -Om det sprfte Emne stal jeg» »der intet berste, men orn det andetl nogle B"emcertningee. En af vore Passagerer siger blandt andet: »Gut lle Lov for den forenede danste Mr Hle t Amerltal her tan vi Werkes-Mk sperren- Aand arbeider, at Basunen leider saadan en Qui-, lau Foltene lau »der-ehe sig til Kris. her er Lid vgl Arbeit-M Det- var en Seit-r afs spenst Æt endda, fein talte disse« Ord. Ja, lovet veeee herren- Mitm,l fort-i deter itle hell tomme Ord. Jeg l feiede blandt endet til: »Ja, tote» L Herren er iblcmdi os ved LIM, Ann ten og Lineh rg saa lxngc Lin-s tanken er —- paa Basis- af ten heilige Slkift, Sakramente-ne og Bei-Indu sessikiflerne — den ftcrc Kotige tanle, da hat »Den fcrcnede dan sle ev.-luth. Ritte« en stor Getning at gøre baade blank-i vort Foll og Hedningeenez thi det er frem for alt Livet, den wende Menneslehev irænget til. Vi vate enige om at sige i voreHjetter til Herren: »Hetre! got Livsianlen til Hoved- og Grund innen blandt Herrens Prcrstrr cg Vennek i vort læke Kirkesamfiind·« Da hat vi Fremticen for os; thi —- ,,Gud vil dell« Ja, lud os mætle idette grundigt, Venner, over hele Li nien: Livei i Guvs Son, det er, hvap vi frem for all irænger til at faa Jmere af inv i vore Hinten Hieni, Menighedet og Stolen Og vi Pre «fte: ircenget til at faa mere detaf ind i voke Predileney Foredrag, Taler, Samtalet og Fækd rundt em ilting, hvot vi fcnkdes blandt vott Roll. Vil vi belie, faa er vi velsig Fiebe, og saa bliver vi til megen Bel Tignelse Lad os lage bette vel iil IHjettr. I Saa hos min goke Vært igen· En lFind Nais Hvilr. Op fund oq feist. Af Sieb til JnnesfaiL Billeiien i Orden. Pan Toget omtrent site Dage og Nectier. Jnlet Ubelso. Hee ren bevaretse mig. Hiernme iqm Guts sie Los-! Maasse nogle flete )Sin11lek en anden Gang. -,f— En cnfom Mand. lxottælling If .f)e:e.«i; «« i:..:lnr) Han var taget nd n:e: IFer Dei gil nu hen ad den siøvedc Lenz-sei nxed den dide lldsigt. Til yenslre stralte Agire med Ante siq benimcd Zynelkiedicm liiii sog der adfkiltc ked et Hug, et Tra: eller et en lelt Henn, der flnngede iig sont et Voland ind i de frifle, saftiggtenne Eckdernarler — til hnjre fxntedeJors den fig jcevnt flrnanende neI rncd den vidtittalte So med re taki bevotfede Bkeddet af Zin, Amt on Zion, cg ude Don Zorns- Flade ionmntede fman, grnnllædtsc Leu-see spejlede sig fmilende og lolei, hvor Vandet var llcrt og fri for Krusningexn Bag ved Seen leitede Landflnbet sig hnjere og høiere mod den Kant. hvorhen Vejen flyngede fig, cg lwor Trcetopde synede fig over Trætdppe, fnart fpillende i Bogens lnieixe gren ne, fnatt farvende fig merkt og stift, hvor Granftovene hie-Jede sig op ad Balleflraaningeme. Han tog Hatten of eg trnl Vejtet fafi og dybt, fom ensiede ban at tenfe Lan-gerne fta Vnens Tunikek og in ’dellemte Luft, fom trængte Gan til en Fornyelse af Kraft for at fortset te Tilvætelfen, naar han igen dendte tilbage. Og sont han indaanrece den fri fle, ltndtede Fcraarsluft, indfugede hans Yojne Natureng frier Sie-then medens den fvale Vind viftede gen nem hans icette Haar —- de smaa, hvidstkibeke Slyer paa den Machtm melflade —- den difede Horiiont, der lovede Vatme for Dagen, og foni vir rede hen over Baggrunden, intet und gil hans Blit, medens han gil fxetn med let bsjet Nalle og fom en Mand, der hat Tiden for sig. — — Han naaede Seen, ddg ille den« fom hadde fulgt ham langå Vejen, men S«lovfpen, indelleml af Ballet, hvor Træ paa Tm hcevede fig op, hvor Solen lun fil Lod til at laite enlelte tøde Stænl ind under det nei te Lied og imellem de blaagraastaw met. — Stille, kolig, med lun lette, bvide Ktnsningee laa den der faa fredelig fmilende til ham fom en god, gam mel Ven. Hatt stod still-, men fmilxe ille igen, Udtryllet i hans Eine var alvotliat og tnngt, medens han iaa langt ud over Seen, hen mod Ky fien med de grsnne, fivlantede Pred det. Han lagde sig ned i del mee, genaue, og medens han hvilte, flog Natietgalen fede, melanlolfte Tril ler. «Gud i himmelen«, fagde han hsjt og foer op, »dem er jo endnu tust-! de« Gange tangere end at fidde «inde i den enfomme Spuk .. ZW sites lla ges-um Saat-linken lagde sig, san laalmodig og tret ned lgen. her —- nelop her-—- hvoefoe hav de hanc Fsddee fett hanc netop til dette Stedf hope-for dlinlede Seen netop med de femme Eli-km hope-fee fang Fuglens denne Elstpvtfangs