Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 30, 1903)
,,Danskcren,« et halvagentlig Nyhedsi og Oplyzs ninssblad for det danske Folk i Amerika, Udgivet as DANISII LlJT H. PUZL IIOUSE, Maik, Nebr. .Danskerea« udkommck Don Titsäas os Fred.:g. sci- pr. Arn-gnug i Te Forenede Stater cl.50; til Udlandet 82.00. Vladet betales i Forikud. Bestilling, Be caling, Adressesorandring og alt andet angaaende Vladet obre-Zions DÄXISHLUTXL 1’I·BL. HOL«SE, Bleib-, Nebr. »Danskeren« Jedes indtii videre as Past I. M. A n d e rs e n iom Direktivncns Zornwut-. Alle Jndiendelser —- Afhardlinger, kor tere Artikler og Lorrcipondancer iendes til Past. A.M. Anderien, M. l, Jrene, South Dakota. Naheder iench direkte til »Danskeren«, Dr. D.. Blair, Nebr. Ente-teil at me Post Utkjec at Blau-. Neb« II second-klat- tin-tret Advertisinc Rates cui-Je hiqu upon: spplicatinm »Danfkcren« Iliver sendt til Eubikribenter, indtil ud ttykkctig Opfigelse mudtages af Udgiverne og al Gæld er betalt, icoerensftemmelie med De Formede Staters Postlove. Naar Læserne henvender sig til Folk, der werter-er i Blut-eh enten for at Lohe hos dem ellet for at faa Oplysninger vm det Getreu-by bedes de altid omtale, at de faa Ivektissememet i dem Blas. Der vil være til genfidig None. De ijællandfkc Vcstoppers Hotaru-. 1X·. Bist-pp Ludvig Harbces Billede, VII hckngcr Deo Einen af EvigerfadeteN Derglebsz ligner den-.- faamege1, at De tgcs aerne kund-: cære Fader cg EDU. Schm boS Worm Iræsser oi hos begge risse Bis per Dct g-. atraxch Ulssigt Da den butl c:-,e hvidpudred : Paryk Zorn foran omtath blev Harboe allerede i Svia erfaderens le: enke Live adjurk gcm nenne fom His? lDEbeWP Hat bre Var en III-Umrian Præftseføn fta Broager, fpdt UND cg i en AlDer af 29 Aar ansat som orerfte Kavellan Ved Garnisonz Rirke og Prceft veso Citadellc!. Zorn Piztist of Den mode rate Farbe arbejdede tun flirtigt gen nem Husbespg og Ratetifationer, liege fom han holst dsgläg Mo rasen: rg As tenbøn med Zoldatexne og blev strari en af Hovevstadens mcsc anfeete Geist ligse. Da hart esng viste sig i Besin belfe as betydelige adininistratixe Erinn, Hund«-g Negekingen kam fom tun 32-Iarig Markt net ftore Hast-ers hverv at duge til Jilznd fom Don-Dr deutlig Generak- siärkcinfpeltpr i An ret 1741, da denne Provinfes Rim »væsen var temmelig wes-get i Inn-few Reisen Dewp meo Eejlfkib tog otte Uger, og i fix-e Aar tcjsxe Harboe Der eftek utrættelig omkting paa Zen, hvor begge Bispedsmmerne, Stalhclt og Hole, ftod ledige. Hart arbeitsete baade for Kitte- og Stolevcefenets Opiomst, ftadigt ved Hjcelp af Tols, ng gjorde sig faa fortjent, at Kong Christian den Sjiette udnaevnte ham Zil Bkiskop i Trondhjem, ti.( hvilket Embede ban efter sin Tilbagekomst JUev indviet 1746 af sin seitens-vin fadet, Bisiop Hetsleb. ngaa het, i Not-ges denGang alletnotdligfteStifs, arbejvede Harboe med stor Nesvkcethev, saa han paa sine Visitatsrejfet endog tom 300 Mit mod Nord til Ward has, ved den russiske Grause. En faadan Jver fortjente Wanst-unele vg i Amt 1748 bkev den 39-aarige Manv da ogsaa kaldet til Hjælpebi siop i Sjcellands Stift. Samtidig agiede han Bisiop Versteht Datter. pg efterfulgte Svigierfaderen paa Bis pestolm 1757, knicken Stflling han beliebte til 1783. Bistop hat-bot var es fætdeles dygiig Mand, der vied Si deu af sin praktiser Dygäghed befad gtmwige sitkehistoriste Kunvsiaber. tig ved sit bindende Besen indtog han alle for- siz J hans Tisd rege-rede , Meist-neu sinds-cease m alle dau He W III W M end tat its-M M M M christian I J butler krusede Pudverpatyk er Dr.· Nicolai Evinger Balle. Hvem iblandti es erindrek itte vore Fotældregs cg Besteforceldres Tale om »Bnlles Las-I rebog« kned de mange »Kapitle:«, derl seulde leeres udenad paa Fingtene vg. helft tunne citeres »von est Ben« uran Slinger i Valsen! Ja, d«:t er det forunderlige, at renne ng ncermeft er kommen til at ftaa som Udttyl for Rattenalismen hertil Lands, met-Dens den dog netop er forfattet af enYJiand. Zer elfkede og troede paa Evangeliet af sit sanfte Hjertr. Sagen var, at Balle hørte til Den saataldte suprana lumtistifte Retning, der var stierbe rift om Christenbomntensö Zandhed, men oilde sog-: at bevise denkLnereni ftemmclsk med den mennestelige For ttuft, Inedens derinwd Ratinnalifterne git ud fra Foknuften fom øoietsie Tommer og fortastsedse alt. lzvad De: ftred imod Ven. Vers Balle-J Fasse-g piu bet ugørlige lom ban nctop til It gaa Rationalismenk Æwinrt Ta ban, efter at have Eimer theoloztifkl Professor, 539 Aar gammcl olcv sinl Evigekfadcr Harboeg Medbjælper of« lett bereitet hatt-s Jst-erfolgen spotte krss Ver over, at »Yppcrsteprwftedøn! met nu var blecset arveligt pas Eritis-. tefiden«, im man Number til, .-: Hgkboe i sin Tid Dtu ltgncitke jjkaaTel htwde afløst sin Bot-gestaltet Mist-. Balle oiste sig fm Ztilling votsen Han Var et lyst og llart Hoved, Djærv og Ulunftls:t, men egentliq itte nd l mærtet begavet; :ett1»·—:- orofaist IfJ Natur og med et tungt Eind. Da» den nne Aandgretning, Rattonalig-j men, i Elutningen af Harboes Tidj trængte frem og strats i Begyndelfcn as Balles Bispetid sit mrgtige Tale mceno i Bastholm on Inst-I, stod Balles fom Forfoarrercn af Bibelen og den gamle Tro. Og Da Spottetiet, Gudå Ords Bencegtelfe og ftækUgudeligheM færligt næret ved Den franflt Revolu stiorh fulgte i Rattonax:åm3nk Zone, xtcg Balle uforfærdet Kampen op imoo Ide nedbmdende Magter. »Der bar nie pas Zjællanvs Bispestol sinkst noqu Mand, der hat lirt for Gurts Riges Elle saalediss fom Balle.« Dis-se Order udtalte om han, Iz; de er fuld STIMME Thi Bantrcen loI Halm og Spot renne ned over l:a!71» ’og Its-geringen Log Este trm li::: Heit 71711 til hasw Gn 1;:I:-ncli; Hirn 7« : »Zum Jr ket, It bar-. rsks Dxn f:.«-"«-:, f- I Ecgvnrre Bibellæsn·«."k::r fcr .i.:s:"T:-s knand her i Zauman sog .-a.".—:« Rei zrzionsbladz »Bikselen forsvam fix felv«, var i ltvert Falls Wirkung-e Jaf den optigtigfte siæriichsd tät tni Lendommen felo Um Dkn tilkarsc JVirtning: et note Kristenkthrrtet is-: lrsislig fcr Fornuftem itke n.1:7:e Jth lwiltet Fædrelcndskkino bar-T HBalle Eile-! Undet Kahenbaons Vom-l hatt-erneut 1807 git han rundt tut-II VOlksMe i fit Lrnat, mer« fin Chian mit-as i Haanren c-; opmunmste Zol betet-ne Ja, han ytrede enrog, at h.:r ksthe have Lust til a: ,,l.k·7.ce : : skrte Rjole cq trcette i en bl-.U«, f at være Mo i Lampen for Fircrelnn « iret. Hatt var en Hæ2-3r5mand, Desl igsmle BLkap Balle! Med Æeeftygt Geier vi vott Hosen, idet vi fta hans Billet-e begivet es til det nceste i REI ten, hans Eftetsplger Fr. Müntetl som 1808 besteg Bispeftolem Da Balle,« nedbsjet af sit tunge Sind, trat sitz tilbage for at heuleve sine sirfte ort: Aar i Ro. J De. Fredetit Münters Stilhlfe ntsder vi alter i mere end et Henfeente sen ny Tib. Dei er en af det nittende zAaehunveedes Mand. For det spefte let Parytten forsvundet, og den steil-i fdede Jsfe lyfer i al sm ubedættedes lNøgenhed Detnæft et der kommet en! lgansie ny Ptydelse til paa det sortej lFlsjli Ornat. Det et Ordenstegnene,( fern fva dette Tidspuntt af indtaget en herumwde i Grunden for» fremttcedende, Plads pas Bispepov tmttekne. Btstvp Müntet straalet i; Dannebwgsordeneus Stortvrsdetoq ration, belade med Kæde og Stjetne. FreverttMtiutee var fsdt i Sismund 1761 og med sin Feder Balthasae Mitntee Wurst ved Petri Kitte, og den, der gbetedte Steuer-see ttl Diesen) kommen til Ksbenhavu i sin Bank-. from Ratutligvis var han first Pro-? Wes i The-nagte- oev unive:sitetei,l og san dar vlft en nf de ltetdestel Mit-IT dex bat W i Dom-takt, Von Is- M W m Deus-, M. LIM- ICIM so hatt forstrd des sp de heb-sitt Erdgeist W ·W, Wedewmn l l l is I » s J Tele lenkte-X Taler var han iklej han manglede Fremftillingsevne, soa hans Taler blev tun tumme, usamY strenhængende Notitser. Men han varl en tetsindig Mand, mild, omglenge-l lig og forsonlig. Under de veeldigeF Kampe melletnRationalisme ogOrtheJ dari, scerligt i Clausens og Grundt-; rigg Personet, der kyftede Kirten i« Tnvetne, Var Mäuler ude af Stand! til at pve nogen mærtelig Jndflydelse.» Han svaetmede for littelig Pomp vgl tsispelig Vækdighed og fik Ritualetl for Bifpeindvielse udviklet i Retningf of mere Højtidelighed. Ijkange et« Anetdoteme scm den lærdie Monds Tistrattiem sIm naar han gik med set ene Ben i Rendeftenen og trocke,! at han var bleven halt, ellek lukletses Lnfet inte i sit Bogstav og taabte, at: nun havde mistet Erntet, o.f.v. Gerne, lod ban enkwer delwlde fin Heerde-I visninzL og Der vnr beundringövcekJ Eint, sont ban tunde mit-e oed at beiI Date chlted for LIJlennesker, ret- for-« roldte ban: bitte Tixner ced Deresz An-; qrev cg L»fæ:siq!)ed. sit) Aar garn-, mel, ntikt under silrtetcunpens bedefte Ztrid, nil lyon til Heile b. O. April «15«:ki). « Qllterlig:, vcerrigt cg mildt er Ef: terfolqeren Tr. Wem Erasznnö Mül-i ler-H srztnlte,r-:z1eln:ass:sfige Llnfrgt Smns næften all: sine Fotkmngere gi! VI Cz illliiller over fka del theologifte1 skatultet til Bifpestolen Vel befad hani ilte fin Fsrgcenger Mijnteks us! btedte Landsan knen han var meget tnete grundig i sit egentlige Fug, som! Var Nordens gamle Historie og Lit-I Natur Terfor var hatt ogfaa Grundtoigs petsenlige Ven og Bel t-·n:er, Ig det flyldek siltert bang-« Janlrtelse, at Grundwig 1832 sit Log til at Viele som fri Aftensanggi prcrditant Vers Ftedekits lnu Kri stianejj Kitle paa Kriftianåhavn P.? lF. JJlijllek vor ingen fremtagende Theolog, men bangs Stabe var bem selig mere positiot trifteligt end Män :er2. Tekljsog var han en strengl rede Jig Mann as tnceglende og forfonenre Knatter, en nobel Vekfonliglted, disk udeeekie en gavnlig Vittning i De site «Llar, lwnri han var Biftop og hvort sinnt-sen mellern Fornuftktistendon: rtxen In Den sande Tto raseke mer« :e stecke Bitt the-. Jxrsprnercnte pg Zahpkzzd »H, I:-e!i,1« —— efter Fette Ort-g zwie« Bierrtnistsi —-— er Efterfølgeren Jacsb Peter Ulynfterss Ztktkelfe on vi new nie egfaa med ham et Naom der diev gf fterfte Bemdning for Vet Vanfle Flirtiliv i sørste Hglvdel af Dei N. flnrkuntrexr. Orexn af Tet fottig Eleeqtleo Letzxte te .2««k:7n!·ter, Mnnsterip »Betragtnin : , TUTTI-ers »Prædäts:t:er";' is rede Bisth Laubs Brszve fra kenn-E tzkk8:-t::aar cig fe. hoilten Janlt«-: lfe fix-in Prceditant i Kobenhavn IT L LIZZJnftcr tin-Ieise omtring vev Aar !«Z:T).l"d, da ban stets som Prckfl VeD Zlctåkirlen og tongeliq Konfeksionas sing-. Dei var Den fanbe Heiland-Inn der gsennem hans Fortyndelse atter bred igennem, itle brufende, fydenre, gcerende som has Grundtvig, men w lig behaftet netop sauledeg fom de Dannede i Tit-en mengte til net. Tet our en selvfagt Ting, at Mynftck inaatte blive Bisses-. Man havde end eig ventet ret efler haan Evigerfader Münterg Der-. Nu da P. E. Mül ler bebe 1834, var Mynster selvstre ven. En mnndig Mand, med en Beerdigheo over fig, Der tidt tunde vie le sont Kulde, og sptn tet tmssenre er bleven betegnet som ,,Grandeza«, est-Mand, ver havve ondt ved at for taa eller lmre over med, hvav der gil imod hans Ansiuelsee, men til lige en Mand, til hvem Samtiden saa op med enftemmig Agtelse og Ast bedighed —- saadan var J. P. Myrt Jstee. Han vpnaaede omteent alle de Bæedighedeh en Mund i hans Stil ling kunde opnaa, og mange var de Junge Pia-steh der gil nd i Landet, Jota-gebe af hanö Mal-de at fortynde jOtdet paa, den tolige, mdige eg klldenstabslsfe Munde, der spgte at op Iwie og opbygge ftemfot at opvaette. ;Undet Melelampen flvd Mynster vel "S besteml Modsetning til Nationalw ;Inen, wen isveigt var han meget ton kfeevatitz og alle littelige Frihedikrav herbe en afgiori Wunder i hem. I en M Alt-et W hatt 30. Jan-neue LIM. effee bog at have let-et lcnge see-i til at se eu sitz sei-beden- Tit opeinde evee Don-mark og den dankte Mi j . , one Wiss-tm Haue Laier Mit-I M IM Xtck ledilet MKJHPDC es Mk es Mens t- J - forn festner sig dybt i Besiuetens Sjcel, og var J. P. Mynster en be røint Manc- i Dsanmarl, saa lan det med Sandhed siges, at H. L. Mat tensens Ry er gaaet langt ud over Danmarts, ja hele Nordens Grause-: og hat naaet i hvert Fald europæist Berømmelsr. ,,Martensens Beguta tit«, med dette Ord er nævnet et Viert, der er lendt og beunvret blandt Theo loger i alle lristne Lande, iætligt in Denfok Protestantismens Leit. »Mot tcnsens Ethic«, dermed er naevnet et Toillingvcert til forannavnte,hvis Be remmelse muligvis itte hat ralt saa langt, men verfot dog er lige grund fæftetl Ja, hvav enten Martensen som ung Professor stod paa den theologiste Lerrestol vg, bekundet as Hegel og Echleirmacher, men selv tillige en ge nial og ovetlegen Aand, farevrog denz stekulative Dogmatit, eller han foms Ejaellanvs Biftop (hvillet han blevY sttj Aar gammel est-er Mynsters DaDU swd for Altret i Frue Kirte i Bispas haben for at invvi Præsier, eller paa lsrædikeftolen for at fortynde Ordet, faa fokftrsv Den lille Mond nieo det candfulde Ansigt at fangle ja klet trisere fine Tilhprerr. Han var en Ernderjvde, spat i. Flensborg 1808, cis-; i tredive Aar fette han Bifpeftaren crer chellanos Stift, tin under store Lampe, som f. Ets. nied S. Kiste-— aaarrx R. Nielsen og Grundivig, tidt t alt for tonservativ Rand-, men altid med eminent Begavelfe, i manges Lis ne fornem, tølig og frastpdendr. men i Virleligheden opfnldt af varm og in rserlig Kristentro bag al fin glimrende Tialeltil. Og saa staar vi ved det sidfte Bille de i Ratten, Dr. theol. F: phil. Brust Juul Fug, farst Bifkop L. Aarhus, si Ven s1884—95) i Sjællands Stift Ter et noget vev denne imponerende Eliltelse, der minder am Mynster, men i Siedet for Dennes strenge Alvor lnfer os her en elsivaetdig Mildhed Vgl Gorshed i Mede. Og saaledes var det. Mild ag jcevn, fulv af Luni og djærv Humor var Biftap Fog. Han ligniede Mynfter i Maaden til at tunne Drage de dannede til Hirten, bvillet ban viftei under sin langeVirlsombed sont Prcest i Hovedstaden Srm Bistop var hanl ccstet Da afholdt baade i Prasstsegaari’ dene og i Larernes Hieni. Hvor haldt ksan itte af at fidde ved Vorbei oa far tcrlle Anseldoteri Men hvor tun-de ilte ogsaa hans Tale i Kirlen itrømme ever af Aandens Salvelfe aenne:n ri cze Billeder og aandfulve Anvendelserk Og naar han sad og talie med En mea tin underlige dnbe Stexmne stubbenke den blaa Fløjsialot ftem og tildan paa Hob-det, stunbom ligesom med et aandgfraværende Blit stuende ind i en usnnlig Werden, da mærtede man, a! man paa een Gang hat-de en Ami Dens Hevding og et elsteligt Menneste for sig. Underligt sammensat af siært lkonfervatisme og et tin overrasiendc Frismd fyldte B. J. Fog værdigt fm Plads som Sjællanrs en og tyvenre evangelifte Bistop. Spuk-. W Rccdln, Cal. prten paa Bng cg Hoede er nn i fu!d Gang her paa Egnen. Bist Landsmann Mk. Hansen toter BM n.ed to Spend, bvek mer« 6 Hesje eller Muler fotspændtg Vognez han er en af dem , som driver Farmeriet i de: stete. Al chd fyneg at give e! godt Udbntte i Aar. —- Tottok Zøgaard fra Chicago et kommen bertil og bar nedfat fix som Lege. Han gar Jndtrnt af at væte en Mand, sonI not forstaar sine Sing. ———Mr· Chr. Pedetsen var Ude for lede at Lage eftek en Pig e til at hjælpe fm Hustku med Husholdnkngen i den trcwle Hssitid. Sian han tilbov 1 Dollat om Tagen, faa var det ham dog itke muxigt at sinke en, sorn vilde gaa ud paa Landet og akbejde. Man san deraf fotstaa, at der ek Pigeman get i Cal. —- Den 18. ds. var det en Festdag for Anton Nielsen, fom boet i Vesi rakten af Vyem des var netop hans, Fsdfelsdag, og flete Venner vare for-F famlede i den Anledning. Past. Johason fta Oleandet var netopL i Reedly den Dag og sit ogsaa Jndhy-! delse til at date med, fom han med Glæde tog imod. En stsn Stand til bragieö med Sang og Samkale. Ovad Samtacen decjede sig meget okn, vae,! at huren vilde mage det saa, at enl danst lutherst Missipnsvirisomhed Lande komme i Stand i Reedly. Past Johnspn fotssgte at bekølige dem der Ied, at om Heeren vjlde mage tet sac, vilde han forssge at flytte dertil i kommende Eftetaar. Bette syntesl at give en saadan Glæde i Hier-lerne, at man var fætdig til at famle Penge til en daan Kirle med del samme. Herren hjcelpe, at Hierlerne fremdeles vil flaa vaer for den Sag. Reedly hat to tilfkedsstillende Be tingelser for en standinavisl Kolonn !nemslig: godt og billigt Land og ers Isundt Allma. En Mond med smnn1 Midler lan faa sig et Hjem, og en Mand eller Kvinde med et svagt LI gcme lan nyde den frisle Luftning under Foden af die hsje Seen-Nevada Vierglæder cg ilke som mange andre Siedet, hvok der sindes en Regel-ums Kilde; thi der har sotn oftesl Pengex magten fat en Etappe-r og figek: »Hu cc Lagedom — men —- lzar du fygc Etatlel Pengek sellers ingen Hjcelp, o. s. v.« —- xllk ja! hvor mange saalaldte Bannhjettighedsanftaltek er itle bog gel Pan Pengefpelulaticn ....... n. --—-.o.-—-— Hvotfor er Falk san lidt glaubet lArne Gnrbokg.) . l Te gnar eg venler dcres Gliede km: andre. De skulde glæde andre, fan blev de felv glade. Vi trok paa Stin-? net og løber sdm Narx » · vil op i Himlen fra den nærknesle TM og vil» slyde Genoej til Lirets gode Ting. l Men den, som giver, vinder, og den,! Tom lager, tat-er. Tjene slal den« fomf uil vcere stot. Men i Vetden vil alle; vcere Herret on blivek Trællr. Qg ii denne Tid vil alle vcete läge og ftiJ msen blivet alle läge ufti. Og Livetl og alle gode Ting bliver gjorl lil et! Nov for den ftcerkestex derfor gaari denne Tid op i Blod og flal gaa ned i Jld. For Livel et ille et Nov for! den fteerleste5 del er en Lan for de mest trofaftr. ,,Modcrsmaalet«. Den for nnlig udlomne Boa »Mo :-e!5«maale:«, ukaiciet af Prof- Eiaurd «.’lnke:, Blair, Nebr» fortjener at bli— xse tend: cveralt, book rek holdes harrst Stole. Or. Anker lalrer Bogen »et For-« fem«. Des nat ønflelia:, Im alle Fee sea tnnde falke faa lseldige up scxn rette-. Bisan er Zelt i site TIlffniL Fern-: Vlffnik Elaveoveliek Da Staate-me Llndet Llfsnik Gmmmalillens Ho vermuthen Tredie Afsnitt Tekmfasli :.iI-.a. Fjerde Affnst: Z:i:øvelfer. Llllxtede Jnokelinaen as Bogen la Ter fornxokse et Dei-ordnet Da stemae ffkirsenre than-Ils, lmillet cgfaa risesss »Ja at Dasre Tilsæl:e:. J re ferfte ZJ Trelfer, som non-r Nonen-:- forfte Af snit, ltar Vi en aradvig Fremadslrii zszn fra te letters le te sanfteliaeke Ohne Te! er itle en uoillaarlig Or xen lwerlen af Enkeltlndene elle: Tols-v lxeltlurenc lia-: saa lidt sum den Le :en, hooki De folge; men man føler, ket er uDarbeikei med Omhu« Jnvssai Ha spitoalia Zan- lwillet ille lan an ziet end gloetse enhrer der hat en lille Smule Forftand Fu at undetvife i Dunst Hvis Disse 28 Lveller. saa vel sont de vorige, blioer tet anoendte og nd fyldte, saa vil helle Arber blive til flor Velfignelse for vor hauste Stole; Inen Bogen maa and-Indes rel; thi Ub tynet af Revstabel afhcrnger af Bru aen. Tag f. Els. Øvelse 9, hvor vi have Lytene gn og gl at lud-ne Hvis nu Leereren oed Gennemgaaelfen af nenne Øvelse indllecenter sig til de f Bogen givne Leb indeholdende Ende ne gn og gl, saa er denne Øvelle ilie ret anvendi. Den man udfylres, ide: Læreten hat diese Lyde for Øje og ved direkte eller indirelte Henlydningek lebet Batnet til i sin Lælebog at finde tse samme Lyde. Ved Stutningen as de flefte Spel lee er en lille Nesstrivningöregel med feve Ihren Diöle Reglu kan, hvis De blivet tagne meo i Undetviöningem blive af stot Betndning for Bamets Feemgang i og Forstaaelse af Spro get. · mer velgjrende at fslae den grad kemgemg igennem Bogens Af lult, fertig de l: first-. Stride for Stridt blivet del muligt at leve Bar nel ind i Speegetwygnlng og Gram malltkens detegletu Man sitt-der i renne Bog, fertig i den« andel Afsuit« en Sammenslutning af noget af vet bedlte baade i Dunst og Amerika-M grau-net paa: »Im bei letleee til del spat-ere, fra del sent-te ttl del wende-« Wien Duelle-me Reste-ne elle: Bogen seen helhed er ei assluttet dele, L hviltet den heller ikte giver sig ud for at vætr. En Bog as oenne Slags ton itte viere et afsluttet Hele, og den LE eer, Ver vil bruge den sont saadan, maa væke forberedt poo, at hans Ar bejve mere eller mian imtisliIL »Modeksmaalet« er i det Spor, hvor den stal oceee, nemlig vejleoenoe, kaud givenoe og tantevcetlende, og i saa Heut-Lende er den et saate varvifuldt Hjcklpemiodei. Prof. Anter fottjenek Paaitoimelse og Tat for den Omhu, Etonsomlied og Sainvittigheosfuld beis, lmormed oette Llrbejoe er uofott. Her-rieb Eckre ,,Mooergmaalet« anbe falet Vaa bei deditc til alle danfte Bornei og Højitolet. Miiwautee, i Inn ists-IX L. Il. LaurfeTL Boger til . s « nedtatte Prilcr. Vi hat inodtaget mange gode billige Boget, som itte er opfoet i Vort Kata log. Summe sælges til nedfat Pris, soalcenge Oplaget baten Priseme er netto, og Vogeine sendes Poetofrit til Oplaget et uosolgt, i den Orden, som Beitillingerne indlobee. Sttio med det samme, inden det er for sent. UBeginne bestilles eftet Nummer. :);34. Lampen mellem Joker og Krisi ne. Lin histokift Redegorelie tillige meo en Levnkdgtegning as Jsroels Ven, Stettin Zchultz, ei H. C. Mos ling, Soonepræft 194 Sinn i Ocnilag. Neosat fra 81110 til Bin-. 225. Fra det ottende Llarbunoteoe. Af Chr. Arentzen. 193 Zwei-, i Omflag. Nedfat fra PUDO til Ist-Ic. 226. Striften og Overleoeringen, fremftillet i bei-es evangelier Som menboeng, ai J. Paluoan-Miiller, Provst oq Sognepræst. 317 Zion-, i Omslog. Neosat fro 82.00 til 40c. 227. Jnoividualisme og Socialis:iie, eller livorledes Dei dsjnfle Zamiimo for Tioen til-beiden Af Fr. Krebs. Zærtryt ai ,,Fy:is Stiftsiioende« fra 27· Januar til 4. April 1872. Medic-i ira slm til Mc. SER. Te bimknelile Tim. steif-eli« Bettagtninger, of Esrraiiuel Bolm, ngnevrceit i Ulfo op. Liteiegede 175 Sioer, i melao. Neoiat ira Jst-ist til Lilie H 229. NiitiIS-3pøt«cisiiiasil, l:elnlte"««i tte Foredmg ved Efieiaatsmotet i All-so http-. lldiqivne of Ludvig Ecisrooer. Nebsat im »An-. til 2Hc. WO. Mattliin Luther, opfattet af Boten Kirteznato Ei Eine-eilt Lei ligbedsflriit, of A. Liztoo Mk- Si ker, i thillao. Nerfat fro 81110 til 20c. LA. Den danite Kirlesakis Partien-. ver Jakob Chr. Lindbetg. Ei Min oeiltiit, of Fieber-il Not-outd- Med Jakob Chr. Lindbeeas Billeve. 32 Sider i Omslag. Nedfat fra 601:. til 25e. 232 Om Striitewasal est Alters-am i tetes sstistmcessige eg tirtebiitotks sie Forliold til hinanden, af Jakob Holm, Sogneptceft til Vadum 19 Sioer. Nedfot fta 10c. til 5c. "3.0-. Vor Heeres Jesu Keifti Gen to-mlt. Bibellcesninget over Mat thceus Evangelium, Kapitel 24, holdte i Adventstiden 1887 ai G. Gotzche, Sogneprcest i Freveticia. 69 S-idek, i Onislog. Nedsat fra 30c. til 20c. 224. Det sei-stetige Liv. Praditener over Sendagsteklter as Avoitlenes Bewe. Eli E. Mau. Ptæit i Hiel lerup. 878 Siidee, i Omllag. Net lat fra 81.40 til 25c. Ist-. Livet efter Boden. En tort po pulcesk Ooeevejelle of de teiltelige Dogmen »Den evige Fordommelie« og »Bei evige Liv« i Forbindelle med Trer paa Omvendelle eftek Boden. 82 Sitten i Omslog. Neb fot fta 20c. til 8e. 236. Baums-eh Preussen o-; Mager iredens Patageaf 5. Af Vilheltn BittedaL 27 Sidee, i Otnlloq. Nest-lot fto 15c. til 8c. 287. Den teilteltge Bished ellek »Tro eni fulde Foevtsntng«. Af Otto Mitter. 101 Silber-, irrt-banden Rest-at fro 81.15 til soe. 289. Giv mig, mtn Sin, dit Viertet Peccdiken at Ludvtg Warten Ub gioet of h. J. M. Svendlen, Spa neveceft til Stean og bot-en 16 Sider. Redlot fra 4e. til sc. Dsutsb Luth. Publ. Hause, « state Reh-. I s- ?—.' so IIIUFFZ s- T» J lt -’q·-f «.. , »T« « , .