Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 3, 1903)
Ich stu- gäb-ev WUJREXEU »Danskeren« udkommer hver Tirsdag og Fredag Jj lcdagS-mdgave. »Danskeren« kostet tun 81.50 per Ausgang. —.——- , «» ....-.». » ,».. It Nr. .)«.) Bleir, Nebr» kssredag d. Z. « 190:3. ich Marg. RuSland skælver. Revolutioncee Ttnsiir. St. Peieksborg, 27. Juni. Medens Regeringen gar sig ai mulig Flid for at underityiie Meddeleisetne, og til Ttdds for, at Censuten er bieven for-get, saa er det alligevei umuiigt at sijuie den Kendsgerning, at der izserster stor Netvøsitet i ofsicielle Kred se oder den tevoiutioncete Tilbøjeiizp lieds Vaeist i Rusiand Den radikale Bevoegeise fynes at spkkde sig rast blandt alle Kiasfer og i alle Käser dømmeis Diele. Revolutionisteknes Propaganda er i den senere Tid bieven studi ind i mange Provinser, som End til hat væket fti for radikal Agita tion· Te hemmeiige Ordeners Kanip keites ftærtt imod bestaaende Til itande i Sitnslands Hjemitie:?lsscerer, og trodg alle Poiiiiets og hemmeliae digenters Bestrcebeisee visek der sig stadig nye Opfordringer og tkntte Ovlndseifet i stort Tal. Disfe for tsømmer Regeringeng Autotrati, Posi tieis egenraadige Handiinaer og Fol iets Undetttytteise i« fotftellige Net ninger. De fordrer tevolutionæte Fotandkinger, indbefattende Opret teise af en Legisiatur, Forhør for en Jury ca Monartietss Jndfirænt ning. Mange af dem bruger grovt Sptcg og ophidfer til Voidshandiim ger? J Mai Maaned citinleredis san danne Panifietier ca Proklamatidner, ,,t-koad:cast«, i 24 af Keisekdømmets starke og mindre Byer. Viriningcn as denne Propaganda hat vist sig i. mange alsvoeiige Gabe ksptøjen Nyhedekne om disse hat doe tet tiibagehoidt fra Omverdenen. Der hat vceret Opftcindi Baiau, War ichau, Betrieben-, Tiflis, Battoukn og mindre alvotlige Forityrreiser i andre Poet J nogie af dem irre-ver det Politiets og Herens forenede Siyrke at hol-de Rebellekne i Check. Mange af dem er bieven artesteeet og tastet i Fængsei i Fiel ellet transpdtierede iil Serbiem men Tilstandene biiver vcetre og bittere. Det foeiiaas nu, at den antisemitisie Agitation, som foeaatsagede det seng ieiige Biodbad i KerscheneL uditfaite sig til Paasietide og gennem hele den Dei af Landet, hvor der er jpdiste Settiemenier. Der var mange andre Biodbade ved Siden af det store, og Tusinder af Jeder blev bersvede og drevne sra deres Hiern. Ti.lsyneia dende gjorde Øvrigheden tun iidt for at hindre eller ftrasse disse Forbrydel ser. Somme Steder siges det endog, at Autoritetetne stimuietede dem. Ei antisemiiift Selsiab, som hat organiseret sia i Pensi, hat udiptedt Smaabiade, sokn begyn·der: »Ist-die i Arbejdei, oethcdoife og tatoiste Prie ster, tejs edek, lad os omfavne, tysfe og dkcebe Indekne.« Velgsrcnde Regu. St. Paul, Minn» 1. Juli. En viel signet Regn falvt flere Timet i thek over state Sirt-g af Minnefota og Da kotaernr. J Minnessota meldes der um god Regn fta Fergus Falls, Chai sield, Benson, Albett Lea, Hutchirp son, Argle Mortis og Rochefter. Al Fare for, at Sæden Ldisse Egne stal biive øvelagt af Tørke, et nu forbi. J Nord Dakota har man faaet 2 Tom-net Regn ved Wafhbukn og gode Regnbyger omkting Bismant, Di ckinson og Ledgerwood. J Leb-ger wood Iom Regnen for sent til at redde alle Sædattet. Fra Arlingckom S. D» meldes, at man der hat haft 3 Tommer Regu, og Sæden hat aldtig staaet bedreH Det sammt meldes fta Salt-m III er Huldelsiä luden ved en and og kta Wiss Puan Jst at hold- Harmonie« Mva- Kasus Rom frank- sg version-m Burdoek Btopd Bitten gpr der Dræbt 235 Mand. H Frygtelig Grubecksplttsiom Levettde liegt-auch Grusulde cytritr. Hanna, Wyo» 1. Juli. 225 Mænd satte i Gaar Livet til ved den stygte lige Ekgploston i Union Pacisic Kul grabe Nr. 1. Det var den mest ode lckggende Grubeeksplosion i Siaiens gange, og de Arbeiten, sont iike bleo vct under Ruinernr. Eksplosisonen stttget 200——2s)0 Fod væk fra Anb ningen as Schatten. Rednittgsarbejdet ivcerksaties Gaars daaen, og Arbejdsstyrken blev stadig set-get nted Ranchtncknd og andre fka nætliggende Setiletnsenter samt en .L)jælpestyrke, sont attiottt nted Ets ttaiog fka Ratvlins Kl. 2 ont Eiter middagen. Kl. 1 i Gaar Eftermid dngs biscv site trukket leonede stem as Ruinerne og esteksttlgtes en halv Tinte skttere as 42 andre. Sent i Gaar Astes siødte en Del Redningsmoknd paa site Muldytz som var i Live, on ds: satie litt Haab i sde irætte Arbeit-ers og de asngstelig ventende Kvinder og Born, sottt havde satttlet sia om omiking Schatten· Ett Del af de Grubearbejd—:re, sont »t:ttdiom, sigek, at de saa tyve Lig i. Jndaana Nr. 17. De siget, at manae Athejdere bled saa fortutnlet af Eis tlosionem at de sprang baade hid og kid uden at vcere sig nogei bevidst. Menge af disse Statler kunde have i t:ndkommet; men de lagde sig ned og begravede Ansigteti deres Hænder ttden at gsre yderligere Forng paa at rcdde sig. Redningsntændene sortællek om de sorgelEge Samt-, de blev Vidner til Wed 17. ,,Levei. saa dv'-:, sont d» hidtil hat været muligt at naa. Nogle as de Arbejdere, sont havde undgaaei øjeblitielig DIE-, var gaaet fta For sianden og kcempede mod Rednings tnændene som vilde Dyr. Andre sad stille og bebt-new paa Vognene ellet iaa paa Jotden, ligegyldige for, enten de levede cller dødr. . Scenetne ved Aabningen as Schat ten var bietteskcetendr. Med Klæder og Haar i den vckrste Uorden stod Mødre, Husiruer og Brødre og vred deres Hcender i Fortvivlelse5 nogle stsrsøgie at dane sig Vej ned i Schat ten, tnedens andre sad hensuntne i stille, haabløs Sorg. Til Omaha er der sendt Bestilling vaa 150 Ligtister, der sial benyttes esterhaan«den, som Ligene Inn bringet-« stem. Den støtste Petri af de onklomne ex Finner og Negre. -—.- —-. «.s-————«-—-· Historie. Etsplosionen sprengte fuId-» stændig Hoved-Schakien og flere Jud-. dræbt øjeblillelig, blev levende begra-l kttnde hat-es i tnangse Miles Assfands Svært Tøntnter og Jernbanejern bled i t llqlmindelig ftygt Mord. Roctfor«d, Jll» 1. Juli. Liget as en syv Aar gacnmel Avisdrena blev funbet i Gaar ncksr Driving Part, to Mil Norden for B.t)en. Ist-engen for spandt for otte Dage siden, og alt tnder paa, at han er blcven myrkset paa den meft btutale Maade. Bkyftet Var ftaatet op, oa et gammelt Lomme tørtlckde var ftuttet ind i Hatten. Hænverne var bundet fammen med Baknets Seler. Ved Siden af Liget laa de usolgte Avi«ser, en Pole med( Sutteraodt og nogle Center. Politiet hat hidtil itte tunnet finde nogct som helft Spur af Max-deren ellkr noget Motiv til Mordet. -—... Mange Fortetntnger bkændte. ·Lancafter, Ky» I. Juli. Flere Bu-; titer og andre Fotretningsbygninger iiPyintssLisl hiev i Gaar sbelagt af Jldebrand. »Der er tun tte Butiker 11 Its-me .·i..Yy-.n-. Kksapsygntlgcsä Jst 8150,000. t Den danfke Kirkes Aar-mode Den danske ev. luth· Kir les Aarsmøde holdtes i Aar i ’W-est Denmarl, Wi.s. den 10. Juni og folgende Dage. Tilstede vsed Mødet var 21 Præster og falt, Præster og Delegater, var der 59 stemmeberettigede til Mode. Dei var, i Folge »Dann-evirle«, ser lig lo Sager, fom kendemærkede detes Aatsmøde — Vedtagelfe af en revi .deret Forfatning og Balg as Forstans der for dekes Stole i DesMoines. Forfalningsudvalgets Udkast durf tedes Paragraf efler Paragraf og vedloges efter nogle Ændtinger i sin Helhed. Post. Th. Helveg valgies til Stole forflansder, men paa telegrafisl Med telse derom modlog de hans Afflag. Derefter valgtes Pasi. Veftcrgaard, men da han for nærvcrrende ille lunde Cis-e bestemt Svar. valgtes Pasi· Note dentoft for det Tilfælde, at V. flul de spare nei. Nordentoft lovede at modtage Hulden Man vedtog at stile hen til at faa Samfundets faste Gceld afbelalt i del lommende Samfundsaar og tillige at faa tegnet Midler lil en Hosved- cllcr Midterbygning ved deres Stole. Mckn satte MODOO fom den Sum, man slulde sog-: at faa samlet Vertil. Te ung-: gav Løfie om 85,0s)0 til den nye Bygning. chsle Aarsmøde slal holdcg i Cedar Falle -—.---..——--——-.. ch —- ellkrs mange Tak! — Washington, D. E» 2. Juli, »Den russiste Regering maa ubetinget afslaa ai modtage fta enhver Magt nogen Anspgning, Foreftilling eller Mem-e lelse angaaende dets indenlandske An liggender.« Dette er Slutneingsfætningen i en Erklcering, som Greve Cassini i« Dag hat ossentliggjoii. Dei er utvivlfotnt» en direkte Advarsel til Præsident Nov-i fevelt, at shvis han udfører scn Henstgtj at overfende de amerikanste Joderss Anfogning, vil den ikke blive modtaget. ! Cassinis Erklæring kom i en Be-; nægtelse af et Pressetelegtam om, atl Rusland havde givet vor Regering en Fortlari.nsg eller var villig til at give! en Fortlaring af Kischineff- Asscerem s Ambassadpren sagen ! »Den russisie Regeking maa beftemt benægte, aj den hat tilbudt den ame Iikanste Riegering en ofsiciel Fortla ting enten gennem den russisie Le gction i Washington eller gennem den ameritanske Legation i St. Peters lsotg, angaaende Kischin-ess-Begivenhe len, eller at den hat faaet nogen Med celelse fta den amerikansste Regering Im nett-: Emnse.« England vil ikkc. London, 1. Juli. Londons Lord mayor har overfeth det engelsle Umn rigsdepartement en Ansøgni.ng an gaasende KischinessiAssæren til den russisle Regeting, sendt ham fra Js der i Australien. Anssøgningen er i sin Helhed lig den, de amerikansie Jeder hat leveret det amerikansle Statsdepattement til Fremsendelse. llvenrigsidepartennlenltelt spannt-, at da Spsrgsmaalet angU Ruslandg in dre Anliiggendey var det umuligl for England at gpre Rusland nagen Fo restilling om dette Einnr. 13,000 Mund nkdlæggcr Arbejvet. — Birmingham Ala» 1. Juli» 13,000 Grubearbejdete i delte Distrilt neb .lc.-gd»e i Dasg Arsejdet, idel den gamle lLønningstontralt udløsb i Gaar Aftes, cg man ille er bleven enig om den nye. f Ruqu Whitcombs 21Iethode. Et merkeligt Etsemvcl paa, hvad Venlighcd tun udrctte. Monroe, Wis» Juni-, 1903. Gteen Countys Asyl for sindssvage bestaat af en Gruppe hjemlige gamle Mur srensbhgninger, omgioet as Æbleha ter, Marter og Enge. Digse ganile Bygninger huser mange Mennesker, som regnet- blandt rore ulyttelige Brodte og Softre. Men der herster ingen Vielyrnringet, innen Usted i diHse Hjemz de Folk, som lever her, plages itte as nogen Uvished med Hensyn til Rostregni«nger, Lønninger, Streiter, Statter og slige Ting. Alt, hvad man her tteengser til, er at lede, lcve stille. Den stilfcerdiae store Mund rncd den venliae SteImn-e« sotn sthrer hele Ko lonien, hat sundet Midler til at state Fred i mangt et sygt Sind. Det er intet Prioatasyh de hjemlige Bhgni.n net er Green County Sindgsygeasyl, us-» den høje Mund er Superintendeni Ruqu Whitcomh Han øoer ers mkrrtrlig Jndflydelse paa Patienterne, c«a det er sorbavsende, bvad han pag fin stille og tolige Maade kan saa ad rettet. Han lcegget an paa at faa Patienterne til at føle, at noget as lxænger af dem, at de itke et Udsknd og aale Folk. » De Jndstrcentninger, de i de slests ’Ti.lfælde hat vceret vant til, sjerne45. Mr. Whitcombs Qrd er Lon, og ingen anden Magt bringes i Andendelse. Man har braat Folk her til, som hat Vcrtet saa rasende, at site stcette As sisienter har hast not med at holte tem; men inden nogle faa Timer er de roliae og medgotligr. Superinten dentcns rolige og milde Stemme var den Magt, som tuede den onde Aand i dem. Jndespærring, Lcenker ellet lignende er fuldstndig ukendt her. J Fotbindelse med Asylet drives Eountyets Fattig-Fat-m. De Mcend og Kvinder, som holder til det, et som ostest udygtige til at arbejde. Te scndssyge detimod er gode og villiae Arbejdere. De saar, de høster, de gar alt Fatmarbejde, passer cheget og Hestene o. s. v. De udfører vg saa en hel Del as Snedtetarbejdet og Bhgningsatbejdet og er paa andre Maader til Nytte. Superintendent Whitcombtz sidste Jndbetetning til Statsmyndighederne cr næsten enestaaende oa taler for sig selv. Som Etscmpel tan nævnes nogle as de udsyldte Rubri.ter: «Over-. slyttet til andre Anstalter, ingen. An tal Petsoner undveaet og itte kommen tilbage, ingen. Under Toang en Maa: ned ellet mete ad Gang-rn, ingen. Midlertidig under Tvang, ingen.« As de 1.«·’-4 Patientser blev syv ur "slt-evne sont helbredede; tte løslores t-aa Parole og blev itke sendt tilbage. 32 Moend og 28 Kvinder arbejder den halre Dag eller mete. 16 atbejder mindre. Kun 80 athejder slet itte, og netop et saadant Antal opsøres som legemlig uslikket sor Arbejde. Saa »ledes vil det fees, at hver enestse Pa ;tien-t, ssom er legemlig« slitket til At shej«de, arbejder mere ellet mindre hver leneste Dag. Og derfor er ogsaa An stalten selvhjulpem Folk i Greens County er bleven vant til at kalde Anstalten »Formen« i Stedet sot »Asylet«. Fatrnen Ansat tet 820 Actes, hvoraf 200 set under »Dyrtning. Alt Farmarbejde, ensdog Køringem udføres af Pa«tienterne. Mr. Wthitcsomb er paa en Maadc itvotsset op med denne Anstalt, idet han hat staaet i Spidsens sor den, siden den Eblev grundlagt, for tyve Aar siden. Oan har samlet fm Etfaring der. Hans Valgsptog er ,,Venlighed, ikle Magt.« (,Scand.«) En Recka afskyelige Forbrydelser. J Jackson og ud osver Breathitt Co., Ky» hvor Lowyer Marcum blev studt i Raadhufet sved højlys Dag, har Foll under Forhøret i denne Sag væ ret ligefrem stkækslagne. Efter Med delelserne derfra hat mange røtnt fra Countiet. En Hotelejer, Kapi. B. L. Einen, fom vidnede imoo Curtis Jett og Thos. Wshite, der er anklaget for Morret paa Marcum, fik sit Hotel nedbrændt og Inaatte tages under mi liioer B.evogtning· Siben hat han maattet flygte til ukendie Egne for at redde Livet. Hans Kone blev raadet til ogsaa at flygte. Jugen, der ytrer Antipati mod De anllagede, kan oide sig filker. Nu er Sagen imidlertid stillet i Bero for en Tib. Jurien i Breasi thitt Counly tunde itke naa Saul-« ftemning. De anklageoe førtes til Lexingion og nu stal Forhøret fortsæt tes i et Counin, som ikke er indblan dct i. Partifejden. sie sp- x si T o B r ø b r -:. Charles og Hen ry Neler er den 20. Juni kennt stle dig i Mch i førfte Grad. Dei er bare et Par ftore Drange. De hører l)jeln:ne i Onk:tonna, Minn. Den IT April dræbte de, med Assistance of en tredie ung -Knegt, William Sat ten, Harky H. Kier, Ejer af en Kei lebane, for at faa hans Penge. De singtede til Minneapoli3, men blev Der fang-et af Politiei-,-foen- de Bilde gan« paa en Spotvogn. Mr. A. S. Nelson, Drengenes Fa «rer, gjorde et Panilaan paa 81000 paa sin lille Farm for at spre Dann-: Hies Sag. Da han hørte at de var Elendt styldige, og han fes-v havde tabt faa godt som alt, faldt han i Afmagt. »Na afventet Drengene deres Dom. «ic-ges i Aftes fra Arbejdshufet af en «L.ob forbiFængselet. Eu hel Del y Lynehing. Fta Wilmington, Del. medsdeles den 23. Juni: Geo. Whitemi Neger), som vol-hing og dræbie Helen Bistop sidste Mandag, Mob, bandlses til en Pcel og brændtes til Døde, og hans Lsegeme gennembo reves af Kuler. Vagten omkring Arbejdsshuset give de desperat Modftand, men Mobben, som taltes omkring 2000, fik Ova haand med ncevnte Resultat. Dei siges, at Lederne, 12 i« Tal, vil blive afstraffede. Frei Pensio, Jll. .strives under 24. Juni: Detektiv Win. E. Murphn kircrbteg i Aftes af ,,Billt)« McRay, In Neger, som han vilsde arrestere. Murphy nætmede sig Negeren, fom stcd paa et Hjørne, og sagde ham, ut Zion var under Arrest· llden en Minuts Varsel drog Mc: Ray en Revolrscr og siød Murpby i Bryftet. Han forføgle at klagte, men gre bes af Detektiv Chadwicl. Murphy togses til et HospiiaL kxvor hcm døde fort efter. J mindre end en Time var der en Mob paa 100 samlei om Brzens Ferng fel og foklangte Fangen udleveret. For at bortlede Opmcerkfomheden lasldies Brandmandsiabet ud i. fuldt fulgte «deni. Jmidlmtid orsdrede Piolitichefen alle elektriske Lys sluklede, og i Miit tet føttes McRay til Nimm-Ferng selet. En ftcerk Vagt, forsynet med Wirt-. chefierrifler og under Otdte til alt finde, gjorde Virtning, sog kset lylkeds:s" den Gang Øvrigheden at forhindre Lynching. Il· Il· F Den fidfte afskylige For lsryOdelfe, vi tcenle paa i denne Forbinsdelse, er Snigmordene i Bel grade, Sei-via Man ventet med Spending paa, hvad der flal gøres ved Forøverne af denne ftcendige Dank-. Baade United States, England og Holland hat ncegtet at anerkende den nyoalgte Konge, Peter Kam Georgeviich. De vil se Tiden an og fe, hvad han og den ny Siegerng oil gøre ved Forbry"derne. Der siges baade, at Kong Peter vil landsforvise dem, og at Regeringen vil give dem almindelig Amnesti. Heeren vil absolut ikke have dem afstraffei. Vi fanr oel saa vente med at se Udfaldet. ä- Il- Il Men for den offentlige MoralsSkyld har vi nogle Bemærlninger at gore til ovsenomtalte Forbrydelser. sk -l- Jl Kentuckysskandalen taler altfor højrøstet o1n, at oi ikke flal vcere alt for højrøsied:, naar vi taler om vor langt fremstredne Cioili.sation. Naar Barbargsmen lan flrætslaa Menne ster, saa de ille tør sige Sandhed, el ler de oed at vidne fandt maa udsætte sig for Livgfare, faa set te t sort ud. -tal barbarisi Partifanatisme fejre over Netirerdighedenk eller dmvendt? Oasen Spur-et paa dette Spørgsmaal faar vi vente paa. Lg saa Drengernordet — hoad vib !-.:r det oan Vi lan ikle flonne rette e send det vidner om forsomt Vorne rpdragelse. Stere Farnierdrenge eilt-e næppe komme san langt paa Fortun derbanen fom at blioe kendt fkyldige E. Mord i førfte Grad, derfom det ille sinldtses Mangel paa morulsk og kri srelig Ospdragel e. Hvilten steigende Advarsel til Forældrel Lg saa den foele «Lynching«, at den doa stal vedblide at plette er Nations Cioilisationl Lad være, at den Har m:, der riefer ixnod For-Verm af fierlig afstyelig Skcendselsdnnd, er ret fcerdig, og indrøm, at der i- Reglen ikle fcsretagesLynching, uden man har fuld Klarhed over Offerets Skyldighe«d, det er et stort Onde endda. For det forste giver man ikke OfferetAnledning til Forfvar, og man her-ver ham al Naadetid og dermed Anledning til Anger og Onwendelsr. For det andet berøver man Øorigheden Anledning til Lovens retfærdige Haandhcevelse. Lynching er Barbari og bestemt imsod kriltelig Cioilisation. Og der er ingen Undsiyldning for Lynching. Thi ncesten altid er dens Ofre Person«-, som ille hat rnindste Udfigi til at undgaaLovens retfærdige Straf. Er Forbrydelserne aabenbare, og Slemninaen er Forbryderen im-od, ca er han saa oven i Floh-It fattig, saa kan man rolig overlade Llfstraffelfen til Øvriaheden. Tet er jo langt sow rere for Retten at faa sin Gang over for Forbrndere, der nyder Folkegunft og har Penae til Forsvar etc. Oa· endelia Fiorbrndelferne i Ser oin. Man ais-er dem dct pcrnere Navn Revolution. Isc fcqer deres Reism liqaerelse i de inyrdedes Synder. Dei er efter den natan Regel: »Ist for Øje oa Tand fdr Tand!« og nee sten vcerre send det. Bande her og ved Lnnching gaar man ud fra den fal lte F-or11dfcetning, at en Synd reifen diggør en Mo«dsynd. Msen den Me ning er ilke alene i Modftrid msed Je su Ord: «Om nogen giver dig et Slag paa din ene Kind, vend ham den anden ogsaa til« men den fordobler al tid Synden og Ondsei. Slal ncervcerende Snigmordere j Servia gaa uftraffede, hvorfolr san ikle dem, der maasle en Gan-g i Fremss tiden lau finde paa at myrde den nyjs valgtse Konge, naar han ikke længete behager dem? Osg faa fremdeles. Dr. Milc- Antls Pein Alb . It durcng sit-U es Mistliqt IMM M vers-I dessem-m Umwerfen sue-IN serv-steh seen-winken Mai-sm, M Jndeholder Iserkeu Opuuu eller U II v » laser flemme Eltervlrknlnser.ls einen-let euer Ienveo at D I II l les- ji U . . c o» stunk Indien« » ·