Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 29, 1903)
Deu säulllie Kuinve Inn Tit-se Livsfcildring fra Reformationstiden as H. F. qunk J Forste Bog. L tswrtiam »Har ingen Nod«, udbrød Exil Zimm; »den, der ltber af Riget med Masse-L Tom Kong Kriitjern on bang-« Bødler, Ville sinde Deren stænget, kwis de forioge at wende tilboge Etørte Betymringer Volk-er niig det serre Rngte, jeg betete fotgangen Dag. om ilot Rustning i LULIHCL og at Gred Kristosser af Oldenburg stal føte en Hase mod Holften Varsler det mon godt for danfte Mænd, at Lydsten roter fig?« »:Iklrpr-e!« udbtsd The-get »For, siger man, vokser Iigen paa Huld-erob, for Lnbsten bltver Tansten god.« ,,3nama-nd«, sagde He. Magens, men san misfors nsjet til Ihrigen der snd og drejede Bergeret mellem Fing rene uden at dritte. »Hvorfor roter J ille Maden, Tho ger; J dritter flet inter? Er Sulet eder ikke tilpas eller Vinen sur?« »Jetzt er ikte lcekkerfulten«, fvatede ThøgeQ »og eders Fad ved om Retter, der sjcelden fes paa min Dist: aller mindst laster jeg edets gode spansie Vin. Jeg har boldt Maaltid pan Vejen herhid, det et hele Sagen. Dog tunde trenkeligt noget glide ned endda, savnede jeg ikte her ved eders Bordende det, fom er heert Bords bedste Prod.« »Hm-d da?« spurgte He. Magens med opspilede Muse »Eders Huftru«, foarede Thøger og saa op, »in-or Jeder hun?« He. Mogens scentede sit Blit; men Maeen gjorde et Rast need Hovedet og smilte spotsi, medens Erik Strom san lurendie fra den ene til den and-en »Jeg takter, saa fom saa«, sparede He. Magens otns sisderx »hun er ilke ret tilpas og holder sig paa sit Kans Musk ,,Det er dog glcedeligt at here«, fagde Tboger med Bergt, ,,nt itte andet holder Genete Jakobsdatter fra ever-S Bord naar gode Mcend og Kvinder ere til Stets. Lad os tsmme vort Beger paa bendes snarlige Helbredelfe!« Fr. Magens takkere og drat, men Erit og Motten nippede tun til der-es Begre Thøgee lagde Maske der til og foraegede sig der-oder, men han fit i Lobet af Tagen mer-e og ftørte Grund til Forargelse og maatte fand-e Bro bet Ambrosius«s Led, der fpaaede, at ban trods five gode Forsætter intet Vitde ndrette pack Tjelr. than mak !ede, at Mitten ganfte hat-de sin Brod-ers Treu on teede fm paa Bergen, mere fern om hun var Husfrue end som Gæst, og ethvert Forfog, han gjordse pag at fna en fortroliig Samtale med He. Mogens, blev enten ved Znubed und-ne get of denne eller forpurket af bans Ersten Det var, lige sont Genete slet ikte var paa Borqen Da Inn omsidee i sin Utnalmodighed tog Bladet fra Munden for Eril Strom, mens de sad aliene i Hallen Vg spillede Stat, ftt san meget at bere, sont maatte rokte banå Tro vaa Genete Jukodsdatters Ære, og fom ængstede bam for Bornenek Styls-. Han fotesatte sig dog at blive om Ratten pas Jjele for at se Knud og Margaret. muligvis ogsaa i det Haab at kunne køke sin Harme paa Brodet Vigand, hvis Irrdflydelse han mcerkede var stor, og om hvis Hensigter han- havde den vcerste Mening. Han kendte fra Fortidcn sen papistist Striftefaders ftygtelige Magst og vidste, Zwil llen sprgelig Rolle Munterænter ofte havde spillet i Fa miliernr. — Det led ad Akten, og de fad alle paa en Bænk, sont strd under en gaimmel Eg uden for Borgporten, og hour fta de havde Udsigt til Avlsgaarden og den ydre Poet. Thsger sad fordybet i sine egne Tanker og iagttog Since sie som farvedes rede af den dalende Sol; men He. Mo sgens, Crit Stram og Maren saa paa de fede Statt-stude, Tom bleve drevne til Bands, og pas de mange Stude, sont Ugedagstjenerne deev hjem fra Ploven efter endt Dag vtetL Dette Son, fedt Kod, mange Gylden verd, vg magert Led, som kund-e blive fedt, var langt lrxsteligete i Deus Øjne end den rosenfarvede Aftenhimmel. Der rejste sig en Stsvsty paa Vejen uden for You-l more-n, og Margaret, Folmet Rud og Knud lom ind ad Poeten paa detes stummen-de Heite. Da de ncermede sig Bergen, holdt de Hestene an og red i Stridt dog uden at opdage Selsisabet under den gamle Eg. Margarets Kin der Aussede af det voldfvntme Ridt, og hun sagde senk ·1mde nogle muntre Ord til Foltner, da hendes Feder lod Fstr Rest høkse, vg hun studsende blev ham vg hans Ger ster dem-. Hun kendte til fulde sin Faster Marens fjendt Use Stemning «mod hendes Moder og hilste detfor med LKulde paa hende og Crit Strom, hvvrimod hun, da The sgee teaadte fee-m, venligt raste hasm sm haand Dette Apede paa en ille ringe personlig Hengivenhed for heu «deZ Fremde, fasse-m hendes Lcree og Striftefader vfte Gen-de adwret here-de for dam, vg hun i Grunde-c nntede scham, fort-i hnn var en Ketten Nu, Fplmer hcnsenl« sagde He. Mogens og rejste Fig, da Folmer hieße bunt og de andre, »J viere pelan enen, er det end still-! Jäger J med pp til Hufe, fpise sit Nie-date W en Gar-M -»Iakser, WEI, ht. Wogen-P sparede Folmee og W sit W, »Mit tagte J det ille ilde pp, kommee sein M itke M Uns If Stich-flat- Jegi ventes til Ausstand og red tun et lille Bceddetidt need Junier Ast-sank vg-M her til Poeten,« »Ist-s et kidet Wie taden for den«, fagde ht. Mo W stamefnkdi. »Ur-, ieg ftler sung wertydet om, at Veso-Uns Wie sie- ruhe W« « M W tue W Stimmel paa hassen, « s· "«Mjwestjuihavde1egredethensde IMMMW beider wiss-MAY Urte ride fammen, bliver der iniet Bædderidt af; det et da, som om Hestene vare lænkede til hinanden." »Det undrer mig, Folmer Hansen«, sag-te Maten spidft, »at saa sindig en Mond som J rider tdl Væds med Born. J »Bei frvder mit Oje at stue'·, sagde Flhøger mildt ,,jeg hat ikke lcenge set saa fagett et Stim« . »Ei, ej!« udbwd Foltner cg Id, »me sial jeg nus først give Sdar? Or. Thøgek, jeg toller edet for ever-Eil venlige Ord, er det end san, at al Fagerheden, J kalte om, T find-es hos Bei-neue Edeh Ftu Mann, bedek jeg ikke ais dtedes over min Barnagtigbed, da det var cders Brodes-I ; Born, jeg leqede med; men det er min Stnldighed at bed: Broder Vigand tilgive o: vor Mangel paa vaisthed, da vi ked fra ham.« ,,De Nu«der,« sagde Erik Skkam hdast, »von til en hder Tid godt staat-ne for Tungebaandet." »Vi beuge dog Svcetdet endnu bedre,« sparede Fokmer dg saa Ekil Strom uden Smil i Ojnenr. »Na Band i Blodet, tære Vennet!« fagde Oh Mo gens med Alvot. »Jeg er kold not nu,« fvarede Fristen «Dog snsier jeg ever alle mange gode Nætter!« Sau flog han ud med Haandem vendte sin Heft og red versta, medens Magatet fulgte hans ckdle Skikkelfe med Øjnene. Dyb Tavshed hersiede nogle Øjeblitke DKtedfem medens de saa eftet hom. Himlen tsdmede ftvdig starken, og Aftentpdens Skæk faldt paa Botgens Mute, som det fatvede endnu redete. paa den gamle Egs fvukmende Blut knopper og paa deres Aasnn, som dvælede under den« medens deres Blikte udtalte faa forstellige og msodsiridende Fplelser. »Himlen rodtnek bistert i Aften," fagde endelig Maken med sin starpe Rost. »Vi faa Uvejk i Morgen.« »Maaste,« sagde Thsger med en egen Betoning. »Das ten hat vætet tung paa Tiefe i Dag!« Jngen fvatede hom. Stalddrengene kom for at jage mod Heftene, og kott eftet git de alle ind ad Botgporten, der saa bkev lukket af Guardfogden, medens Gnatden gav Genlnd af Stagene paa de svceke Bottr. Fiel-de Kapitel. Te onde Standes-. Tet var blevet ntnrt Nat on alle vaa Gaarden fov trnst Kun fra e: Vindue ftinnede en Lniftribe, sont kund-.- ses vidt onitrin31. Den tom sra Geneteg stammen ’et af de faa Virtelfer daa Ziele, Der bat-de Vindue ud ntod Matten. Bettte«:ne tendtse det Lns saa godk de san det ofte ftinne, naar de sasrdedes ude sont Ratten. Dei-for git den Tale, at Ten ftotfte dtvinde næften aldrin sov, me:t tom Ratten ktioxde Vers ftk sine Stint-er med Bonner cy Bodsovelser, Da Jt detie Var Aarfagen til denke-T- store Blegbed. Genetes Kammer, der itod i Forbindelie med Markta Its-, rat rszt rummeligt oa estek de Tibers Wenian km page aodt Dig( standämægssgt udstnket. Bobavet var dczi tmpelt not: en Lojbænt med en Lederbnnde, et Pak lumpe Stole og to smaa Bette-, en mægtig Tragtifte til Klædek og en ftor Himmelseng udgjokde hele Hetligheden zVar der et Pragtftnkte iblandt, faa maatte Dkagtisten Hale saaledes. Den var bidsptt fta Stotland. forsynet Hmed tunstig Oarbejdet Jetnbeslag og prydet med Im !stætetatbejde; heller itle manglede Ejerindens Navnetmt og hendes Familievaaben. hvis Farvet Træsiceteren havdc lsøgt at gengive ved heraldiste Tegn. Tet var en sort Tvækbscklte vaa Solvgtund, tte tøde Roser vversot og tre Jbslallet nedenunder. Paa Vceggen ovet et as de smaa Borde bang et lille Spejl i en Splvramme, en Gave sra hendes eneste Brodeh Jshn Craigengelt, hvetn hun ikte havde set, siden hun nat Bat-n eOette Spejl var en Sjaldenhed, thi her tunde Genete se, ille i en Metalplade et fort-redet Billede, men i et regte venetianst Spejlglas det tndeligste Visitesbyrd »ont,.t hvilten Grad Gtæmtnelsen havde bleget hendeä for dum saa blvntsttende Aasyn. Under Spejlet hang et plumpt Ttættucisits, og paa thdet laa et Par Legende bogen vg der stod et Letttus med Anemonet, Bioler og Fuglemeelk, hville Iedne Blotnster Matgatets tætlige Heender havde pluktet i Sieben Det var Midnat. Genete laa i Sengen med Rosen tranfen mellem de soldede Hand-en Hun var midt under Bsnnen salden i Ssvn uden at flutke den lille Jetnlatnpe, sotn stod paa et Bord ved Sengen og tastede sit tsde Stcet paa hendes blege Aasyn. Hendes Leber stælvede, og bun trat Vesret tungt, sont om faele Dksmtne Engstede hende. Hun vaagnede, for op, sank atter tilbage i Pudetne og laa nu vaagen og saa hen sok sig med et stitrende Blit. Hendes Tanter git til hendes Fedeland, »So-ermä, »Bjetgenes og de gæve Mænds Hjem.« Hun længtes did og ansiede, at hun igen var ung og sti. Hun tenlte paa iden siæbnesvangte Stund, da den danste Adelstnand kom ipg hanc Vequ tpvevk heade, pm im nckcighedg Lykte, isaa dog Ære og Anseelse i et stemmed Land. Der var itle Tale ont et Asslag; thi hun, et sotældtelsst Baru, spiste Raadsens Btpd has sin rige og meegitige Fremde, Williatn Geahame, og Mvgens Livenbaltö Tit-but- gav Udftgt til ei gvd Fotssegelsr. Greven as Montwse bed, og da den unge Jamt eilen svtn hendez Navn senere paa Dunst- blev soedrejet, Genete Uden Jndvending adltd, saa gav han hende en tleektelig Mel-Hist Fuld as batnlig ;Fotscengeligsbed, i Fltjl og smyktet med hovedguld gik ’liun stolt not til St. Ninians Kiste og Intsttedez der soe Ievige Tiber til sin Brudgom, der estec Alderen tunde jhave vatet heudes Faden og hvetn hun ikke vat i Stand. ,til at elsir. han« starke Stinsyge plagede hende fta sskstet TFeetd as, og han trentede hende tit ved sin ubillige Mis itroisthetk Jtte san snart havde hun Foden paa dansl Gran-d, sst hun market-, at nun var sin Ægtesælles Slægt en Tom i Wet, pg at han ved i en mvden Aldee uventet at site en ung husttu hiern, isce havde stafset sin Spster en bitter Skusselsr. Da der kom Livsatvingeh blev det endnu merke, M Mann og hendes Bttn tabte al Udsigt til at atve Ziele. Endmt denne Dag, da hun usotvaeende tat-de san-di Max-u L umwde hat-de huu i heut-s »Bist Ojue læst det Wisse Herd og den dvbeste Ringes-ge »He-i « T Genete vidfte fuldt vel. at Maren havde fat ondt for hende hos hendes Ægtefælle vg udspredt onde Rttgter om hendr. Hun havde fort Klage derooer for Hin Mrgens, men var dleven barst afoift, indtil hun var bkeven trcrt deraf. llden Frænder eller Venner i et fremmed Land havde hun aioet tadt og tcentte nn med Ligegyldigbed Paa Verdens Dom. Hirn var at ligne ved en af de dlode, svage Planter, der trange til Solstin og Lcr for at trives, et af disse nlnltelige Vasener, fom tomnte til Vetden i en raa og barst Tid og itte tunne holde fig opve paa den brusende Strom, men kaltes til Side sont Vrag eller ende i Vanvid. Hirn tantte paa sin Broder John, kwem bun itte bavde iet, siden lnm Var tolv Aar gatntnel, men sotn i hindrs Barndotn davde verret god imod hende. Hatt var en af Fig-se iattiae, men modiae stotste Ynglinae, der tidlig dro; nd i Ver-den oa spate Lytten i. fretnmede Lande, idet de tjente Brodet med deres Sværd Der var totnmet Tiden der fra heim, og tmn haode hort, at han dar bleven en drabelig Krigstnand og bavde tjent med Ære, sidft under steifer Karl i Valland, sotn Italien den Gang taldtes. Noale Gange havde hun strevet til harn, tbi hun var en viel oplaert Kvinde og tunde fore Pennen· Hendes Dannelse tendtes ogsaa paa Elendes- Bsrn, der havde nydt godt af hendes Underdisning lige fra deres tidlige Barndorn. Dog boad var et Brev i hine Dage, naar det itte affendtes med et sittert Bud, uden forn en Seddel, tastet ud af et Vindue eller, indesluttet i en Flatte, af en stibdrudten overaivet til Bolgerne, itte mere sittert paa at naa Be ttemtnelsesftedet. Den sidste Tidende fra John Craigengelt meldte om hans Tod. Han neevnedes blandt de faldne i Slaaet ved Pavia, men nogen paalidelig Efterretning om hans Endeligt havde Genete itte modtaget. Doa mente hun ham d-d, og hun drast i Graad ved at tænte paa sin Forladthed og Hjeelpelsshed. i Minder otn blodige Optrin, hun havde oplevet i sitt barst-e Fodeland, der sondersledes af Borgertrige og vildel Slcegtfejder, og bvor Mord og Rov horte til Dagens Ot den, begyndte i den stille Nattetime at tpsge i hendes Hoved. Fra hendes tidligste Barndom var hendes Jndbildnings traft bleven Engstet og ophidfet ved Fortcellingen om Fædtenes blodige Bedrifter. Hun davde ofte gyit ved at bore otn bendes Farfader paa Spindesidiem Robert Gra lmmes blodige Daad, da ban mntdede Kong Jacod den Forer og maatte bode derfor med en forsmædelig Tod under gruelige Pinsler, da ont den fotte Douglas’s Gru iomheder. Uaatet Minder haode to Aarhundreders Alder, var det dog i Foltemunde og levede i Folteviferne, der vidne. at Modrene endnu den Gang beugte hans Navn til at tose deres Born med. Uaatet Scrderne i Tsanmart rare mildere, harte Drab oa andre Voldsaerninaer dca inaenlunde til de ljældne Tina. Hoad om Toren pkudselig ait op, oa en af Crit Etratns Evende drod ind for at tmrle Lende i Dnnen og mnrde denke-Z- Born! Mertetg Dantoner vea et Lieblit fra bendess Leie, tlti tnm iaa i Aanden en fton og manria Stittzlse nckrnxe Tig. Dei var Hans Thordfen, den eneite Mand, bois Roit danke aivet Genlod i bendes Hinte, og til hois oenliae Ird hun tun alt for gerne oa uforsiatigt band-e lnttet. Don var bang Triitigbed ntaafte et Vidneåbnrd itte alene otn dank-« Karliabeky men rgfaa otn de rinae Tanter, han neerede otn hendes Fastded og Dud? Hand-: han ittc en Tag talt halvstjult om Flugt fra Tjele og Frelse fra bendes bitre Nod Ved SnndZ Forfcerdet ved Mindet derom oa ved denne Tantes Snndighed greb hun sin No sentrans for at bede til Guds Moder, da Dortlinten Mad selia raslede, og hun, greben as Straet, standsede midt i sin Bon. »Alle Moder«, sagde Margareths bfsde Stemrne. »det er tun mig.« Genetes angestfulde, ftirrende Blit optlaredes, og hun droa et dybt Sul. Hun faa paa sin Dotter, som stod for hende i en lang, snehvid Nattjortel, med det eige, msrte Haar bolaende om sit Aasyn, as hviltet Kerlighed og Usiyld lyite, og med de frnaa, hvide Fsdder dare, og hun trentte, at Margarets Stittelse i dette Øjeblit lignede en Engel. »Gud siane dig, Barnl« sagde hun nied mai Risi »du tornrner sont en as Guds Engle for at jage de onde Aander bott.« »Im en Guds Engel!« udbrsd Margaret og satte sia vaa Kanten af Sengen. ,,Jomfru Maria og alle heilige biælpe mig, fotn er et syndigt Menneftebarnt« ,,Margaret!« bad Genete, ,,syng for mig Maria Lod sang-« Margaret opfyldte sin Moders Miste og sang med dermpet Rost Lovsangetn hvis forste Vers lyder: Ave amti- stells. elei mater almo. atqve semper vikgo, tells coeli parte-W Hendes dybe, blsde Sangftemtne lsd melodist, og det latintte Sprogs Vettlang sorhsjede Virtningen. Dette var for hende og alle Papifter et helligt Sprog, ved lwiltet Guts altid talte gennern sine Tjeneres Mund. Margaret tunde alte latintte Bsnnen Hymner og Litanier ndenad, og Broder Vigand havde leert hende saa meget af Seinigen at hun forftod Ordenes Mening. Genete laa med foldede Banden fordert-et i- Arrdagt, da Margaret lagde sin haand teerligt paa hendez og sagde: »Motive ligger J og vaager og greemmer edert Jeg taa Los gennem Dorsprcettem og del var Aarfagen til, at ieg totn.« »Da tov du heller itte,« sparede Genete og lod sine Fingre glide gennent Margarets rige haar. Genete kry dede sta over sm Datterö Stynhed sont hun lad der mev foldede heendey Undfeellens detne paa sine Kinder og et bevende Smtl paa Leben. Genete tndrstnmede nd enngt, at hended Dotter var langt eigete udstyret fra Ratutens haand end slnm sen-, baade med et ittnnere og traftigere Legeme og en stættere og rigere Sterl; men det ialdt hende itte ind, at noget terrdeles i denne Nat hadde tat Margarets Vierte i ltcrtelte Rote og bortjaget Ssvnen fra hendeiz Sinn O) Htl dis, Davets Stierne, gid du tot es verme, Hlmleni Port ps vere, Moder-, Somit-e stete! »O, lille Moder!« uddrpd Margaret, flnngede fine Arme om Moderens Hals og stjulte sit Ansigt ved dendes Brust, »fdng du nu for mig, som du sang, da jeg var et lille Born-« Genetes Lin-: blede levende og lnfte med en dreim mende Glaan medens Smilet om hendes Lieder gav hentes Aasnn et sngeligt Udtrnt og mindede otn en sitidsfvag. Hun laqde sine Arme om Magarets runde Stuldre og vugnede hende sagte frem og tilbage, idet lnm med daetnpct Stemnie og i sit Modersmaal sang den Bise, der saa ofte havde lydt ved Margarets og Knuds Vugge: Viselnlle tin min Dum, iov nu iodeligt, inin Stotk Ilutss tut dine Title lutte. Moder dni n- is«d din Punkte det hun bliorc Log vg Nat km knn til din Moder-s Zankick Tcl Isittds tittgle et dig nasr, stirnne dig mod Jld on Srærdx dig ital ingen Trolde lange vg ej iotte Tonglas fange-. »Jeg kvm for at trofte edet, lære Moder,« sagte Mar garet, efter at hun hnvde givet sin Moder et Ans, »Da J trpfter mig.« ,,For mig gives ingen Trost mere,« svarede Genete med soegfuld Rost, ,,uden den« der er at finde hos den hel liqe Kirte,.som Broder Vigand ladet mig blive rigelig til Del. Hat du ogsaa Trost npdig Margaret? Du vor jo, da du red ud denne Morgen. saa glad fom Lcerlen.« »Im var saa,« svarede Margaret. »Bei hlev en iton Jagt, og der faldt mangt Gammensord, da vi vare inde vaa Vingegaard og sad der over Vorde. Vi stiltes med Glasdstabstegm og Folmer Hansen, Knud og ieg red til Væds til sidft lige her til Porten.« Genete laa imidlertid henfunten i fine egne Tonter og horte nasdde, hvad Margaret sagde. «M-oder!« uddrsd Margaret med en Stemme, hvis dnbe, ficrlvende Tone tobede hendes Sinds Oprsr. »Sig miq eet: vilde det viere Synd at have en Mond tast, som er en frafalden og betender sig til Luthers vLcrte?« Genete torsede sig og fande: »Visselig vilde det være en Sond; til hoem sigter du, mit Barn7« »Bei-der Vigand ftp-er ligefaa,« soarede Margaret undviaentse. ,,Broder Vigand er en hellt-g Mand, en at Guds nd valgte, om ban end for de dantro Tiders Haardeds Slvkd man ficele sia her. Lnt altid med Tillid til hans Raad og FormoningS than doceler her paa Tjele scrrlig for vor Sknld, for at Vi itte stnlle savne Kirlsens Trost og Quä oalelfe, men have tiilden nasr.« »Mutter Hanf-en saode derem,« svarede Margaret. »at Broder Vigand trænner haardelig til Falter-J Ein-tm til Ously, Rlceder on Fede, en arm Tiggerbtoder, fom ban et.'« »Et ringe Gengæld,« mente Genete, »der tun vejer lidt tnod hanc-· kitllige Forbonner on tundelige Llflnd.« ,,Lgiaa jeg,« iaxtde Margaret med et merkt, grnkslende Blit, »hol"der min Stkifteiader hojt i Ære, ftont ieg itle evner at tro alt det ende, dein sigek om Folmer Hanfenf »Ein er bit da ham, du bar fattet Karlighed til?« spurate Genete med en nedtrntt Mine, on da hun lassie Zvarct i sin Dotter-Z blusfende Anton, sagde hun: »den er en arg Statterx derai lon der itte komme Belsignelfe.« Margaret hvjdt sine fmaa, hvide beendet for sit Aa sym hendes Kinder vore som Roset, blusfende hakt Lil lier. Nu lod hun Henderne synte og Udbrvd mied Siden ital-: »Der komme Forbandelse og Straf ud deraf, der for raadet Gud den Alsommcegtigste! Jeg lan ilte andet. Moder! Du maa itte viere mig imod i den Sag; saa bliver jeg ganste forladt. Vi have Fjender, Moder, og disse Fjender have Faders Dem-« Genete blegnede lidt og vidste godt, til hvem Mar garet sigtede· »Der nu!« veddlev Margaret ivrigt. »Da vi vare stegne af Hesten og alle git ap til Gaarden i Gaat Afte3, hleve Faster og jeg lidt efter de andre. Saa set hun hadst til mig og fegen »Du sendte nogle hede Blitte efter Fol met Hausen, da han red; jeg saa det grant, min Glut! Dog vil ieg til dit eget Gavn lple den Jld og lade dig vide, at Folmer Hanien Rad til Kellinghpl er en adekig Mand, der ingen Sinde tager til Ægte en Pikte sont dig. Du maa laoere ned, min Uutte, var du end den sagrefte Mo i Riget.« Genete horte med spendt Opmcertsonihed, idet Mar aaret vedblev: »Sitz mig nu paa Stand: er itte Faders Æt vel iaa god iom de Ruders, vg er itte din gsod not paa Monds-idem stor og heremtnelig vaa Spindesiden? Ocn ogsaa hoetten Fader eller nogen af vore sad i Rigens Rand, er han dog en Riddetsmand og maa han itte iom saadan regnes blandt Rinets iornemste og dedfte Mand? Hvor tunde Maeen da fsre den Tale, at ieg ilte stulde viere god not til Folmer Haufen, om han vtl have mig til Hulttut Jeg ved det itte, men ieg scetter faa.« Margaret var meget spandt paa fin Modets Svar; thi hun havde nogle Gange market den Tale hlandt Theti det, at hendes Forældre itte slulde viere rette Ægtesolkx men hun havde i sin harnlige Sorglsshed itle lagt Vogt derpaa, indtil nu hendes Fasters hitre Ord havde vatt Mindet derotn, og hendes Karlighed til- Foltner Rad lod hende se Sagen i hele dens Alver. sen-des Moder derimod vidite endnu intet om den Mistante, der hvilede poa hende, sog do hun aldrig foelod Gast-dem sit hun tagen Leilighed til at pteoe Verdens Ringeagt. hnn vtdfte, at hendes Ægtefælle mistoentte hende for litroftalz og at Mann havde ttmlet ham t denne Mistanke, og hun ftlte daglig mete, at ved hendes humnds haaede Behandttng hendes Ære som husfrue og Madmoder hlev nedhtndt, og at ol Myndtgshed gled hende nd af Handel-ne Endnu hat-de hun itte hstt om den Bestyldning, at hun ttte siuldeveere Mogenö’ rette Hatten og Adeltonr. Margaret vtlde gerne have spat-at hende ligefrem derent, og Oedene drandte hende paa Jungen; men- hun vovede det like at Frygt for at kennte sin Moder. Genetes Spak ttlftedssttllede og deroltgede hende derive iste. Gortseettey