Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 31, 1903)
zDanskerenA is holvagentlig Nyhedsi og OvaSs utngsblad for det danske Folk i Amerika, udgivet of DAMSII LUTH. PUBL. HOUSE, - Obst-, Rcbd »Mit-reif udkommer hver Tit-ödes oq Fresss. -IM fr. Hat-sang i De Fokenede States Il.50; til Udlandet 82.00. sahet betales iForfkub. Bestilling, Be Hins, Idresfeforandring og alt andet umgan Bladet adresierek DÄNISIILUTIL PUBL. HOUSE, Blatt-, Nebr. «Dansteren« ledes indtil videre af Past. I. N. U nderien iom Direktionens Ferment Alle Jndfendelfer — Afhardlingm kor tere Artikler og Kotrespondancer sendes M Past. A.M. Anderien, Rt. l, Jrene, South Dakota. Nyheder fendes direkte til »Danflercn«, ' Dr. D·. Blair, Nebr. Ente-ed at the Post Okiiec at Ulain Neh Is secondsltlas mutter Advertisink Rates made known upon wollt-claim »Danskcten« Iliver senbt til Subikribenter, indtil ub crtzkkelig Dpsigelfe modtages of Udgiverne II al Gæld er betalt, i Lverensstcmmelje sted De ercnede States-is Poftlove. Paar Leser-ne henvender sig til Folk, der sverterer i Bladet, enten for at købe Hos dem eller for at faa Oplysninger om der mrterede, bedes de altid onttale, at de Iaa Ivertislememet i dette Mad- Det vil merk til genfäliig Nytte. »Tanskcrcn«s Frcmtid. En Henftilling til Bladets Vcnncr. »Dansteren«9 Fremtid bar vckret be: handlet Ved »Den forenede danste Kirte«s to sidfte Aargmøder. Beage disse Aargmøder har udtalt sig for, at den siulde blive ved at udaaa to Gange om Ugen. Mon det itle var tlogeft og rigtigft at behandle den Sag her i Bladet forud for AarsmødetZ Vi tvivler flet itte om, at jo mange ogsaa i. Aar dil stemme for, at »Dan steren« fremdeles ital oedblive at aflceg ge sine halvugentlige Bei-g i danfte Hjetn her i Amerika. Mcn Meningen med, at den ital udgaa to Gange om Ugen, maa jo absolut være, at den stal være Nyhedsblad, levere Journalistit, hjælpe sine Lesere til at folge med baade dette Lands og den tvrige Berdens vigtigste Begi v e n h e d e r, foruderi at byde sine Lee-. sere god, fund og oplysende Familie -læsning. Den journaliftiste Opgave er flet ikte saa let lsst paa en tilfredsftik lende Maade. Det er umuligt, at »Dansieren« lan naa den forsnsiede Dygtighed i den Retning, uden at der stal gsres et dygtigt og ihærdigt Ar bejde derfor. Men Arbejde kostet Benge, og det er væsentlig fra Bla dets Holdere, vi stal have vore Penge. i Vi bar gjort opmærtfom derpaa spr. Derfor, Venner, got nu en Kraft anstrengelse for Aarsmpdet for at stasse oS flere Holderr. Om det Ink kes at faa et tilstrækteligt Antal, saa kommer Aarsmodet let over Forhand lingen angaaende »Dansteren«. Det var kansic rigtig not, om no gen vilde bemerke fom saa, at Udgi ver-ne fsrft man fsre Bladet frem, saa det kan sige du til alle andre baade danste og norfle Blade. Men hufk paa, Benner, det er itte Privatmidler, vi holder Hus med. Det er eders Midler. J vil jo lræve os til An svar for vor Husholdning. For Reiten shar vi ssgt at gsre det bedste, vi kunde under Omstændig bedenke, og J lieh-ver nu slet itte at tro, at vi helt undervurdere dort eget Arbede heller itte har vi veret seerlig befværet med Klager over Bla dets Jndhpld. Men alligevel tan vi stet the bete blinde for. at vort Blad ;-»s butde bete langt dygtigere, end det er, fertig i Jurualiftist. Og set et het, Rennen vi ttcenger til eders Hielt-. Fremadt er vort Lesen, ftxmad i Dygtighed, fretnad i holdem-statt Om J kan og vil hielt-e et til det sidste, faa ital vi for JOHN-se m det fjrsie. Prjv su fis-Jst steife fIts UT Inn F« ist-e ·" Hättst-sk- OTHER-i am ji«-Ist de s Mkwssscumkz ji«-XVI Instit-Heft " ( « - "B·«"F!’:«" »T F— kes at naa vokt Maul, saa ,,Dsl.« flals blive til ftedse størte Belsignelse blandi vort Folt i Amerika. Fremad, Ven net! Bed Guds Hjcelp stal det lyi-« kesi s Edets i Troen og Tjenesten ford. A. M. Andersesms - Diskussionen om Daan I i Amerika. Dei synes, som »Dansleren«s Hol dere itke endnu er bleven trætte af hvetken at strive ellet at læse om dette Emne. Og faa ladet vi dem fortsætte. Den Kamp, her hat vækei fort for vor dyrebatesie Fædteneatvs Bevatelse, har silkeri baade vait mange til Ef iertanle og sat dybe Mærler mange Steder. Spørgsmaalet kan naturligvis ikke befvares hverken bekræftende ellek be nægtende. Emnet vil blive ved at væte staaende i uberegnelige Tider. Men godi havde det vift været, om det for Alvor var kommet frem for længe siden. Der gøres iike let for meget for Danfthedens Bevorelse her i. de: Land, som saa venliqt hat adopterei os: Vi man hufke paa, ai naar Amerika tager san venliqt imod Jndvandrere, saa er det ikle alene og ilte fortrinss Dis for at byde VI Vetdier, men fuldt saa meget for at m o d t a g e de Vcerdier, Jndvandrerne mer-brin get. Dei er de Kræfter,Evner og Mid !er, Jndvandrerne bar bragt hertiL der bar udvillet Amerika og qjort dei rigt. Men gcekder dette med Henfnn iil Arbeit-straft og Intelligenz iaa gælder det i langt højere Grad oin de aandelige Gebet-. Amerika er daarligi tjent med dem, der lasset deteg ann delige Statte over Bord paa Veer het til. Og vedlommende tat-er selv meft derved. Dei glæder os scerlig. at der er Fremstridt i Diskussionen Det man komme til Handling. De to nye Tan ker, fom er bragt paa Barte, K o l o - niseting og den dansie VII n e s i o le, mener vi et kigtig paa sin Plads nu. Dei et jo itle egentlig nye Tanlek; men det var siklert godt, om der kunde komme ny Kraft i dem begge. Og den ene af de to vil sipite den an den. J ststte dansie Koloniet vil det blive forholdsvis"let baade ai bevake vor luthetste Kitle og Dunst Just der maa lunne gstes ei otdentlig Forssg vaa Menighedsstolr. Og naat en Jndsens der henviset til de tysi-luthersie Me nighedstolefs heldige Atbejde, saq maa vi. gste opmcetkfom paa, at de hat for en megei stor Del Kolonifering til Forudsætning. Dct dages for Jrlacid. Den engetfke Reqering soeeflasit at laune Jklcndekne Penge til at lebe bei-es Land tilbage for. Der tales endog oin »Heute Rulc«. London 25. Marts· J Dagtog Eng lands Regering det førfte Skkidt i Ret ning af at gennemfere den Pian. der for nogen Tid siden fattedes for at af gøte Landsspørqstnaalet i. Jreland, idet Ministeren for Jrland, Wand ham, fremlagde sit Forslag i den Ret ning i Underhufet. Dette Forslag aaak ud vaa intet mindre end at sætte Jrlænvetne i Stand til at tpke Jrs lands Aarrdyrlningsland, som nu holdes af ftore Gobgejere, og fauler-es sgsre en Ende paa »abfent Landlo:d Jism«, hvilket efter FagtyndigesMeni.ng lhar været denne Øs Rain. i Forslaget hat en Bismag af Soda ’lisme, i det det bestemmer, at Stutz »kasfen, under passende Forsigtigsheds Hregleiz ftal tilvejebtinge Midlerne til Ovethrelsen af disse Landstmkninger til det itsie FOU. Det socialisttste vi .fet sig ogsaa deti. at Fotslaget vil, at de nuveerende Landejere sial lunne tvinges til at asstaa detes Rettigheder til Landet. Wyndhams Forstag, der gaar under Navnet »det itste Landfvrslag«, anbe falee en Bevilling paa 860,000,000 til Gennemftrelsen af den Plan, soin det engelsie Falk nu et ved at gsre sig for-I ;ttoligt nied. · ; Det meins, at be foreslaaede Stridt ins-Gleise modtaget af det ttste Fell nnd ftor Les-Männg at Meinen, am des Ums-setz vil genpptette Bel Mk e Island-»s Zweiget besten-iet, gwashi-user rin stql belale ZZJZ Reuter af Rege ringsham og de ndeboede Fakme pg Otstlsndet vil bllve solgs til verbo iende Landdtimre og en Kommission l— j paa tte vil komme til at fotestaa Sol-« get Summen, Landbtugetne eftet Billens Bestemmelse tan faa til Laans, er limitetet ti182,500i de tætte Distrib ter og 85,000 andre Siedet-. Wyndham sagde, at det med Pyg hed tunde anvendes S7,500,000 paa itst Land, men han antog iste, at der til Planens Gennemfsrelse vilde med gaa mere end 85,000,000. Han for klarede, at medens Maximalbyrden paa den engelsie Statskasse ikke kunde overftige 81,975,000 i et enkelt Aar, saa vilde Administtationen af Jtland teduceres med 81,250,000 om Aaret. Mange fremtagende Mænd talte i Fotflaget, og Fettets Interesse i det var »record breaking'«. Man haaber, at de nye Bestemmelser vil fremme Fted og Tilfredshed i Jtlan·d. J o hn R e d m o n d, Jternes Leder, gjokde fcerlig Jndtryk paa Tilhørernr. En Fokventningens Stilhed faldt paa Forsamlingen,da han tejfte sig for at tale. Derfom han afflog at ftaa op for Forslaget, faa forudsagde man dets Død og maaske Regetingens Fald. Da Galleriekne fandt hnm stemt for det, gik der en uimodstaalingleUe af Lind ring gennem Fokfamlingen and Sit Henry Campbell Bannerman, de Li berales Leder, og andre hwde at sige vejede lidet derimod. Man forudsiger, at Billeris Ansa gelse e: sikter, og i faa Fald sial den tret-de i Kraft 1. November. Deus anden Bebandling er sat til 22. April. At Regeringen knr i Sinde at give Jrland ,,Home Rule«, fom gamle Gladftone kæmpede saa ihcekdigt for, det paastaas bestemt. Men det maa ikke komme fxem for Falken før net-T verende Foksiag er gennemføkt, og san; stal detikke hedde ,,Home Rule«, men: »Ertenfion of local Govermnent«. Vi faar nu vente med at faa Besied paa ret. Jmidlertid stal det interessete os at se anden Behandling af Landfot-" siaget den 22. April. Dei var da godt, om England en Gang kunde blive til Sinds at ophjcelpe stnktels Jtland.; ——.-k.-—- ( En m) Tante til nænnerc Ovckvcjclfe. Med Redattotenå Tilladelse tunde jeg have Luft til at taste en ny Tante nd, særligt til Samfundsvenner, til ncrrmere Odervejelse og Drøftelse i »Dansleren«. Den er fremlaldt ved at læfe Ordvetslingen om Sptoget. Jeg hat læst Venne Otdvetsling med meget stor Interesse, fokdi jeg market, Det et ikte vort Modersmaals Bevo relse alene, der ligger sont dybeste Grund for knotige i denne Ordvets lina, men megei mete dette store, al votlige Spsrgsmaal: Hvad tan vi her ovre i Fritirken gst for at faa vore trete Born bevorede i Daabs ragten i voreMenigheder i Kriftendonp mens Grundfanvheder i vor luthersle Rirkes Tko og Late? Om det, jeg nu vil fore frem til alvorlig Overvejelse, fe: aldtig saa umuliqt uv for mange, jeg vor-er bog at; fremscette mineTanket i alEnfoldighed,J da det er min Overbevisning-at dettel et det eneite Middel, sont vil føte til! Maalet: voke Bptns Bevarelfe i vor; Kirte og Modersmaalets Bevatelse i det længite. I Vi maa som Rittefainfund have fatf pcm Vorneskolen og ielv under-; vife vore Born i baade Dunst vg» E n g e l ft. Tette er en stoe Gernian men den er gennemsprt og praktiseres af andre og med stort Held, hvorforj tan den faa itte gennemfsres af os?» Jeg hat hatt og læft adstilligt om, atl den tysk luthersle Kirle bekovre sit-l reitet detes egne Bstneftoler, under visek deres Born i Tyst og Engelst thvad Staten tilladee at gsre, naar den engelsie Underviöning oves faa grun bigt, at Bornene staat deres Prsve ved Siden af dem, der undetviseg i Statens Commen Schol og med de allerliebste Resultaten Den tyst lu thetsie Kirtes Statistik stal vise 85 Procent af detes Bttns og Unges Bevatelfe i Kiesen, lyoorimod vor danst luthersie Kiste sial ikte tunne opvife mere end 11 Procent. Bisse Tal, Rennen talet et Sptog, som sigek os, hvad vi hat at stre. Ter Lutheranete siger seit-: »von BItnesloler er Aar sagen til hette stoke Resultat. Flete andrecirtefamfund hat taget den famme Gewiss op. Nu, Seminars sennet, her er npget at udvetsle Tantet ein« Og godt var det, pm en eller enden af me lebende Most-, der hat noget Kenvstab til det ter Spec-g og tunde anders-ge de tysie Lutheeaneees Arbeit-e og Feemgangzmaade i denne 1 vigtige Sag, oilde lægge Resultatet frem for vort Kirlefolk gennem »Dan sieten«. Det vilde være Begyndelsen til en- ftor Getnings Gennemfprelse iblandt os. Bote kristelige »High Schools« og «,,Colleges« oil gøre en god Gerning og blive af stor Betydnina, men de vil aldtig bevaee vort Modersmaalx hom fot? fordi det bliver tun en lille Brot del af vor Kirtes store Ungdom, som vil komme til at frekventere disse Sko ler, selv om de bliver overfyldte. Og en Meengde af dem, som tomrner der, tommek ikke for at lcrte Danfk, men Engelss, fom lan blive dem til Nytte fom Borgere af dette Land. Desuden er der jo meget lidt danft Underdis ning paa disse Stoler, og det lan jo itke vaer anderledes, om de sial bestaa og faa Elevet. det liaaek i Sagens Natur. Nei, Vennek, oi maa som for dum ,,beannde med Bornene«, ftal der blive et Resultat af nogen Betndning for den Zag, som her drøftes. Vi maa spin Samfund faa uddannet troende Barnefkolelæterr. fom er grun digt indc i beztae Epkoa, Danst og Engelsl, aa fom tan tage denne Wyd ningsfledc Oternina op: oa Tanfk maa læreg for-R clleris læreg det aldria. Qg da Vennen Paar vete Born er grun digt nnerdifte i Tanss oa Enaelsk i vore Bsrneskoler oa uar lasrt de Faa i Dankt, sum tan vasre til Itteft Nntte for dem, Ja oil de bevare Modersmaalet i det lænasm on ist-re kristeliae ,,.f)ia,l) Zchoolg Da tfolleaeg« vkl da taae imad dem, sum bar Anlernitia til bøjere Zioledanneise, og føre dem videre frem i beaae Etwa Ta bar vi laat en Grund for vore Born, bvorefter de selv kan vcelae, og det flal blive af ftor Vetndnina for vore llnaeg Bena relse i vor Ritte. At tale om oott Sproacs Udødelighed uden for Dan mark er der jo ingen Menina i. Jo derne bar været anført som EkgempeL men her maa man dog mærke sig: Her ren kan geke, hvad han vil, det hat han allertydeligft bevist ved Forelsen af sit Ejendomsfolh Dette Folk kan og skal aldtig gaa op i nogen anden NationY De dil en Gang igen efter SkriftensT Ord samles som et selvftændigt Folk. Opfoldelfens Tider og Jedefolketsz Frelfe er note for Haandm Her ek detj altsaa Herren selb, som gsr Sproget udsdeljgt. Her lunde anferes hedens ske Hotkefluxh som paa Grund af Oder tro og Mangel paa Civilisation hat Modbydelighed for alt untagen deres eget,-.ille desto mindre vil vi faa at fe, at lelv saadanne Folk gaa op i dettei state-? Lands Folk og Tungemaal fse eller -senete. Folt fta de civiliferede Lande vil allerede i Bsrnebern fotx manges Bedkommende begynde at gaa over i den stote amerikanske Nation,’ hvis ins noget vikketigt btivec gjokt fort at bevare deteö ModetömaaL Kun etx Lands ossicielle Sprog kan vcete altes-I deligt. — Angaaende oot »Common School« stal jeg ilke fige stott. Jeg harAgtelse for det gode, den gee. Den oplcerer Bstnene i alle nytttge Tierg, som vil komme dem til gode som Borgete asi dette Land. Den er keligionsl-s, og det maa den med Nsdvendighed viere, hvis man sial kunne forsvare at sende sine Born der. Det verste ved den er, at der i den bruges Lerere af alle Ku lprer lige indtil Fritaenkerr. Derfor fer den saa strekkelig farlig ud i mange troende Menntsikrs XIV-H 09 jkfg Use-( dekligt. Det er godt, de hat Munden lukket i Undervisningen angaaende Re ligionens Sag. J de verdslige Fag kan de viere dygtige. Her er faa mit Jnlceg i Sagen, men jeg synes lige fom at here: O, -hvilketherg! hvor fkal vi komme derooer. Venner, book dan er de andre tommet over, og med saa ftore Resultater? Denne Sag er ikke realiseret i et Øjeblik, det bleo den nok heller ikle for dem, der tog Tanlen op fekst. Men det er en herlig Tause, værd at arbejde for, og jeg oover at sige den eneste, der vil ftre til Maalet: vore Berns Bevatelse i vor Kikke og Menighed samt ModerDMaaleti Be varelse i det lcengfte· Hvad siulde hin dre at tealifeee denne Tanke der, hdor Samfuth bar en stor Menighed, eller i We, hope det hat 2 eller siere Mentghedek, fom lunde lcgge deres Ktæfter sammen, om de var entge? Er det p- om at san vote Bttn og Ef texsiegt bevatet i vor Kieke og Mo der-many da vtl Dem- staa os bi ved sin Rand eftee M Wille-pas vt l Teo bedet der-ern og scheidet deefor og ieg trot, at naae Heiraten en Gang viseezss etf denne siore Gerntng, da vtl deii Tause, fern ofte bar betet fremsat, at samle me Land-Mit i stoee Zehnten Menge sig freut med l Kraft, færligt blandt dem af voke Landsmænd, som er lirleligt interes serede og muligt hos mange slere, som vil blive interesseredr. Det nationale stiller dybt i alle Folleilag. Dette til Ovevvejelsr. Hiler til Bladets Lassen. H. A n d e t s e n. 1738 Hill Str» Racine, Wis. Er det tigtigt? Ved i flere Aar at have lceit fotslel lige Kikkeblade hat jeg fslt mig stødt over en Sammenblanding af stiften dommen og Afholdssagen. Og da har jeg ofte tcenlt: Er det rigtigt? Jeg har, fet, hvotledes Ptæstek hat tunnet tale og strive om Tobak og Brandevirn saa Haarene nceften lunde tejse sig paa ens Hooed, me:1 jeg har aldrig set de sanime Mænd at male Synd ogNaade med stimme Fækdighcd, bvad jeg dog ilke andrer mig over, da jeg trot, at de to Tinin gaar i modsat Retning, og jeg bar forgækesz spgt citer den Frem nanqizsmaade lex-S leoftlenr. On book fdr stai der lnves et Gerede for Dran keren at springe over, for ban lau kom me til Jesus-I Hoorfok itle linke Dranteren nt komme til Jes115,s01n hnn er, »den forst a: blide «;’lfl)0lds.«:nnnd, on siden omdezide sig til Gild. lepi lmad hiælper det, om Full dlioer not sna sti.ttelige, naar de ille omdender iisl ) J de fleste Tilfælde er jeg bange fos, at det Vil ftaa til Hinder for ni blive omvendt; del fer i det mindste nd, som Jesus- dil lære os, at det var oanfteliqere at faa Fakiicrere ind i Guds Rige end dem, som laa i store Znnder og Laster. En Ting er da sitlert, og det er, at derfom en Dranler blivek omvendt til Gud, da vil Brcendevinsdjceoelen take sin Mant. Min Mening er nu den, at Gudg Tjenere slal ille befatte sig alt for meget med Afholdssagen Jen ved itle, om jeg set rigtig paa det, men jeg fynes, at den modarbefder fand Troesliv, eller flal vi, som en MandJ sagde til mig for en Tid siden, at vor Præft pradilede vistnol SandhedetyJ men han flulde ilte saadan komme med den paa engang, han slulde tommel med den taadan lidt eftek lidt; meni det vilde jo vceee at sige fsrst en halv Sandhed (og det blev en Løgn) og si den en hel. Nei, Venner, lad os, saa mange som er bleven Kristi Eftetfslgere, ilte lebe med Afholdsfanen, men need »Kritti blodbestcenlte Inne« uden Lappet sta! Afholdsfanen paa; thi det er farligt. Jeg hat set, hvoeledes Fett sog iscer Bretter) begyndte saa smaat at hamte lidt paa den Sag, og da de fandt flete» Tilhstere og flete Andere, git de til-( sidst ind i det med hele deres Sieh saat dereö Prediten blev til bate Afholdss talet, og det ttot jeg er en meget fak-? lig Ting at predile Afhold i Stedeti for Krtftus, men det er jo, hvad mange. holder af at hete, det et det, som mani sigee, mete »Connnon Sense« i. Da jeg talte med en Mund engang i Vintee og sagde til hom: det er slemt, at du ille tror paa Bibelen mer, sparede han: jeg troer alt af B.ibelen, som der et »Common Sense« i. Jeg spurgte: hvor langt lommer du saa i Bibelen, naar vi begyndet ved Begyndelsen, er det',,Common Sense«, at Gud stabte Adam og Eva af intet? Han: ja, men det har han nu heller ille gjott; Bibelen degynder med en Lsgm thi der staat, at alt var saate godt, og dersom det havde været gjort saare godt, da havde Adam og Eva itte syndet. Jeg sputgte videre: trot du heller ikle, der et et Helvede? Han: Nef. Jeg sputgte videre: troer du da, der er en Gud pg en Himmel? Han: Det ved jeg festeste-: itle, men der maa vel væte et betete Besen, det synes jeg at sorftaa. Jegx hvotfoe betet du med til en Kitte, betaler til sden og des-get den? Han: Fotdi det er Stil og Brug, det et alt. « Jugen stal Leute« at det er vansieltgt at sinde en Mund med saa gale Jdeer, paa tngen Mande, der er i Mangde at dem. Denne Mond tilllge med en hel Del flete hat jeg kendt fta Baen of og set, hvoeledes »Tai-einen Sense« nu ttaae i Siedet for, hvasd de leerte sont sein« Dei-need vil fes ltle sige, at Afholdks sag-u u Ssykv i at den Gase-stets fvtn findet men dlsje Adam-Fore Wer og Adel-ds-Pteedttantee hat en ualmtndeltg ftoe Tiltteeknlngsltaft for den mennesteltse status-, hope Lytten bltvee vatt til at dltve saadanne pcne, siiktelige, dannede Mennester. Det er sandt, hvad de siger, at det Iøfter Men nestet op. ja det lofter »dem saa heit, at de tilbeder sig selv. A. C. M i l le r. I »H- It M agter med det fsrste at hehandle Spørgsmaalet om Temperance og Prohidition. Red Svat paa ct ,-«Hvorfot?«. — Her i Westhroot er ofte bleven spukgt: Hvoraf kommet det, at danste Ptcefter fta den grundtvigske Kirte og fta den fokenede Kirte ikte tan have noget med hinanden at gere? vae for kan Pastor Bruckner og Pastor Thoreby aldrig holde et Mode samtnen eller rætke hinanden en hjckipende Haand, naar det behsvedes i Wenig hedsathejdetZ Hootfor sial danste Me nigheder og Prwftek staa i et saadant Ufordragelighedens Fothold til hock andre? J et Nr. af »Poetland Eoenina Ex press« fra forrige Aar sindeg en Zlags Redegørelse, indsendt og underftreoet: »R. Brucknek. Pastok, Danish Evang. Luth. Chukch, Mayo Stree:.« J denne Reden-reife ftriver Pastor Bructner om sig og sin Meniaded, at de »is standing upon the same foun dationH as the Catholic and Epistopal Church.« Nu i fokrige Uge averterer man i samme Blad, at en Stuespiller fra Dagmartheatret i. Kobenhavn oviroeder i den danste Kirke om Totgdaa Afxem «Mr. Larsen is a notet sinaer and actok from Dngmat theater, Capett shagem and also a good dramatic teader«, hedder det om hom. »Den nogen mig nu sporge vil« om Grunden til, at den grundtvigianste Præst i Portland og den forenede Kir tes Præst her i Wefthrook itte Lan har moneke, saa vil jeg blot spare: en Præst med katholst «foundation'« og en Kik te med Stuespillete i Fasten; derfon hav os undstyldt indtil videte. P. P. Thoreby. W Til Konfirmationcn. Vi onster hetveb at henlede Donnerk somheden paa vort store Oplag af dan sie Salmebsger i mange forflellige Bind. For Priserne behag at se i vokt Katalog, som tilsendes frit »Ja For langende. Nu til Konsirmationen er det jo en god gammel dansi Stil at give enhvek Konfirtnand en pcen Salmebog. En saadon kan faaes ved at stri-ve til Do nifb Luth. Publ. Hause i Blau-, Nebr. Dersom det snsies, lan Navn og Dato blive paasat i Guldtryl, hvorved Bo gen blivek en Etindringsgave af belud ningsfuld VErdi for Modtageren for Mystik-. Vi snster gerne, at vore toere Lands mænd herovke vedblivek at bevore den gamle danste Slik at beuge Sohne bogen som en Konfirmationsgave og derved udbrede denne gatnle Slat cif Salmet, fom er en af de mest verdi fulde Samlinger, der findes, og hvori den gode gamle meistener befynges af Edle Stillelfer i Kirkens Historie, som Brorson, Kingo, Jngemanm Grundt viq og flerr. Vi« snsiee vev denne Lejliqheo kun at heulede vore Venneks Opmcerlfom hed paa, at der her gives en Lejlighed til ved Konsirmationshojtiben at give de Unge en Livsgave, som maasle vil have stor Betydning for dem gennem deres Livsvandring og blive en Trost og Hjcelp i mange belymringsfulde Øjeblille. Vi henftiller ovenstasende til alvot lig Ovetvejelse af dem, som staat Kon sirmanden nækniest nu til denne derez store og betydningsfulde Hsjtid. ·) Sau fandt vi — End sie koo — ikle et kalt-et til at heckende Katholilek og Episte pale Kristennavm men tvckkt imov maa aner kende dem sont leisine Bis-dre, om end vi ek fast inwisseve em, at betet Leere i manat og meget er formt-let —- ieeelig da statt-Miser nes, faa et beten Selvsplge, at vi man anie dem for at hoile paa lamme »Es-unda tion« iom vi, da der i Gnds Nige tun ee en eueer «foundation«, Jesus Mist-si, og iugen tun lægge gegen endet-. (1 kor. Z, 11 og Eph. 2, -yo-21».)-., « . . .s«7,-« ssqv Yes Konstruktionen Salve issck i ftp-t»umcs, stump Iimbne. Neu-ne ptatrykt iGuld. For Peifeu liebes at se ivsrt catalog.