Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 31, 1903)
Ben Hur. En Fortælling fra Kristi Tid ai Leth Wallaee. Nordameritanlt General, soebenvcerende Geiandt i Konstanttnopeb Pan Dansk ved Blitz. Mitter. lzortsau lkes « »Jeg er Judah, Jthamars Son, as Huset Hur.« » Kobmansdens Haand —- en ’lille, udtaeret Haand,» som laa paa Siltetæppet, —- luttede sig tearnpaatigtii Ellers ikle en Mine, itte en Bevcegelse, soni robede enten; Overrastelse eller Jnteressel Og han svarde med roligs Steinme: »Jerusalems Fyrster as cedelt Blod er altid bel tomne i mit Hus . . . Esther, bring den unge Herre en Stol!« Den unge Pige satte en Stol srem til Ben Hur, og deres Øjne irr-dies. —- ,,Herrens Fred vcere med Dig!« sagde hun tugtigt. »Sozt Dig og hvil Dig!« Ben Hur blev staaende, og sagdse høsligt: »Jeg haaber itte, at Hr. Simonides betragter mig sont en paatræn gende nngaerrig. Da jeg i Gaar sejlede op ad Floden, blev det sortalt min, at han havde tendt inin Fader.« »Im bar lendt Forst Hur; vi var ForretninaS-Ven ner . . . Men jeg lieder, scet Dia! Og Esther! bring den unae Herre et Bei-get Vin! Nehemiag taler oin en as Harz Sonnen soin i sin Tid regerede over det lialve as Jerusalem. Sondelia! en aamniel Familie, en eeldaami met Familie! Allerede i Moses-U oa Josvas Tage sandt noqle as den-J Ijieoleiiiiiier Rande sor Herren-J Ljne on blev basdret as hine Gab-J thdlinge Den, der nedstanuner i lige Linie sra dein, vil ncedpe sorsniaa et Bæaer Vin as den regte Boten-Fragt, modnet paa Hebrons sndlige Side« For han endnn havde talt ud, stod Esther soran Ben Hur og bod liani, ued nedslaane Zink, et Solvbceger suldt as Vin. Joct han tog Bitt-zieren tom han til at røre ved hendeg Haand. Attcr medic-J dereg Blitte; og Ben Hur saa, at hnn var lille as Vcetst, naaede ham tun til Strude ren. Men bun var meget nndesnld, sart as Ansigt oa med et Pai- ubeftriveliae blide, sorte Øjne.« Hun er god oa smut,« tcrntte han, ,,saadan vilde Tirzab have set ud nn!« —- Og højt spurate han: »Er Herren der din Fader?« »Jeg er Esther, Simonides’ Datter,« svarede hun beerdigt »Din Fadet vil tilgive, naar han saar hørt mig, at jeg venter med at dritte as bang Vin. Ogsaa sor dine sthne haaber jeg at finde Naade.« —— Og i en fast Tone sortsatte han: »Simonides, — da min Fader døde, havde han en bettoet Tjener, der hed soni Du. Man bar sagt mig, at det var Dig!« Det saa ud, sorn om hele den uformelige Masse under Silteteeppet toin til at ryste; og den magre Haand tnyttedeåL »Esther! Esther!« taldte Købmanden heftigt, «tom herhen ved Siden as mig! Her er din Plads — itte der!« , Forbavset og sorstrattet saa den unge Pige ssrst hen paa Faderen, saa op mod Ben Hur; og saa git hun hen og stillede sig igen ved Fadetens Stol og lagde Hann den paa hans Stulder. — Simonides tog op oin hendes Haand, —- og sagde saa med sin tidligere Rot »Jeg er blevet gammel i Omgang med Mennesler, — gammel for min Tid. Hvis den, Du bar talt med, tendte min Historie og dsmte uden Fordom, saa inaa han vel ogssaa have sagt Dig, at jeg tan itte andet end væke mis troist. Jsraels Gud se i Naade til dem, som ved Enden as detes Liv maa sige saaledes oni fig selvt Og sordi jeg er, som jeg er, saa sorlanger jeg, at Du sprer Bevig for din Paastand, ssr jeg udtaler mig orn mit Forhold til .Fyrst Hur. Hvad Beviser har Du, — Striststytter . . . ellet Vidner?« Dei var et gansle naturligt Forlangende, det indsaa Ben hur suldt bel. Og — han havde ingen Beviserl Qvintus Arrius var dad; og selv han havde jo endda tun tunnet vidne, at «han troede, bang Adoptivson var en Ssn as huset Hur! Al anden Bevisssrelse om, hvem Ben Hur var, havde de tre Aar paa Galejerne gjort unin lig! . . . Han blev rsd i Hovedet, slog Øjnene ned, oidste itte, bvad han stulde sige til Simonides’ gentagne Kran: »Bev«rserne! Korn med Beviser, siger jeg!« »Simonides,« begyndte ban endetig, ,,det eneste, jeg tan gere, er at sorteelle Dig min Historie. Lob mig, at Du vil hsre mig uden Mistro og tie, til jeg bar talt.« Og i torte Træt sortalte han sine Oplevelser, indtil den Dag, da han med den sejrrige Art-ins var landet i Misenum. Om vhvad derester var stet bereitede han sol gende: »Kesseren elstede og ertede min Velgsrer og over-sie harn med Naadesbevisninger. Kobincend i Orienten send te ham kostbare Gaben han blev en rig Mand. Han tog mig i Søns Sted, og jeg var ham as ganste Hjerte tatnem lig og bengiven. De ypperste Leerere i Kunst, i Filososi, i Rshetorit vilde han have givet mig; men jeg asslog det, thi jeg et Jede og tan itte glennne Herren vor Gud og hans Proseters Bersmmelse og Davids og Salomons mindevcerdige Stad . . . Hvorsor jeg da ellers tog iinod Romerens Velgerninget? Fordi han var mig tar, og sordi jeg haabede en Dag ved hanc hjælp at stulle tunne ersare, hvad der er blevet as min Moder og Sostee. Og saa bavde jeg en Grund til, — sorn sbragte mig til at ndianne mig i Vaabenlyaandvcert og Krigstunst. Ieg gjorde mig Flid — i Kampstolerne og i Cirtus og i de romerste Leite; overalt vandt jeg mig et Navn, men ttte nein Faders Natur« net, soin Dunrnvieen stintus Arrius’ Stn . . . Sau —- stadig sorsslgendeoet Mal, seg hat sor Øje —- soWsmvg«drog ttts Antiochta, for gt letz sage Konsulen Maxentius paa bang Tone tånod Par thernr. Eckterjet ihave lett sat imsge Waben vit« Leg nu pas Vetpcapsm soc make- M paymngeke Kauf-: ais ssre Soldatenv Jeg er blevet opiaget i Konsulens nier tneste Omgivelser. Men iGaarx da vort Sttb lob tnd i Ort-nich bitte jeg som sagt sorteelle oin Dig, Simonides, vg- ogsaa om Gratus’ Gtusomhed mod Dig: da var det, ten gis M Die-« « - site-« Simonides havde bøjet Hovedet et szeblit Men »m! illa han Op: ,,Tal videre!« sagde han, tort og toldt. »Al, Simonides,« svarede Ben Hur, ,,jeg nicerker not, jeg har itle lunnet besejre din Mistrot lHvad Be vis stal jeg tunne stafer Alt, hvad jeg hat fortalt oin mine Forhold i Rom, lader sig let god-tgøre: jeg behøvet tun at henvise til Konsnlen, som netop nu tornmer som Gast til denn-e Bys Guvernor. Men bevise, at jeg er min Faders Son, —- det tan jeg ittet De, som alene tunde være mine Vidner, er enten døde eller forsvundne!« Han sijulte Ansigtset i. sine Heender . . . Esther traadte hen til ham, og idet hun tog Bei-geret, som han havde stillet fra sug, og ralte ham det paany, sagde hun: —- »Vinen er fra det Land, som vi alle elster. Jegs beder Dig: dritt« Hendes Stemme var blid, som Rebaktas ved Nacher Jrønden. Han saa, hun havde Taarer i Øjnene, og han drat og svarede: »Simonides’ Datter, dit Hjekte er rigt Paa Guld. Det er barmhjertigt af Dig, at Du har Medsølelse med en fremmed· Herren vor Gud velfigne Dig! Tat!« , Saa vendte han sig igen om til Købmanden og sagde: »Da jeg ilte tan overbevise Dig, Simonides, stal jeg ilte besvaere Dig loenger. Blot det ønsler jeg at sige-. jeg søate Dia ilte som den, der var mit Hilf-I Livegne, jeg tom ilte for at fordre din Formue Alt, hvad Du bar erlwervet Dig ved din Flid og din Dyatigshed, Vilde jeg have sagt, er og bliver dit. Jeg men qer ilte til Riadoim da niin anden Fabel-, den crdle Summe-, droa paa den sidste, lanae Rejse, slcentede han mig nl sin EjendonU . . . Menstnlde Du noaensinde senere niindez mig, saa busi, at tilsidst lind jeg Dia tun om dette: Ved Du noget om min Moder og min Søster TirzalH saa sig mig det, sig iniq det!« ! Udtryttet i Simonide5’ stlnsiqt bled ved at vakre koldtj on alvorliat. Nolig og bestenit svarede han: ( »Im hat sagt, at jea tendte Fnrst Hur. Jea niin-i des nt have hørt oni den lllntte, der tom over bang Fa milie: og jeg mindesz ogsaa, at den ait niia tun-sit til Hierten Den, som stnrtede niin Vens Ente i saa wasse ligs en Ulylte, var den samme, som siden ben, on dreven as samrne Aand, raste imod mig! . . . Jea vil gaa di.dere, jeq vil tilstaa, at jea bar anftillet de flittiaste Under sogelser uni, hvor Familien var bleven af; inen jeg har intet at bereite om den, —- den er .forsvu·nden!« Ben Hur suttede dybt: »Saa hat jea da igen mästet et Haab! Stønt — jeg er vant til Stusselser snart! Jeg beder Dig undslylde min Paatrcengenhed; har jeg oæret Dig til Besvcer, saa dcer over dermed, for min Sorgs Sly1d. Nu har jeg tun et Maal for mit Liv, — farvel!« Han gil. Henne ved Dor-Forhcenget vendte han sig om og sagde: »Jeg tatler Eder begge!« ,,’jred være med Dig!« fagde Købmanden. —- — Og Ben Hur sorlod Værelset. Men næppe var han vel ude, for Simonides lige som vaagnede. Hans Øjne lyste, han lo over hele Ansig iet. Hurtigt sagde han: »Ring, Esther! stynd Dig!« Hun git hen til Bordet og slog paa en Klotte, det« stod. En Der i den ene Berg git op, en Mand traadte ind og git hen soran Købmanden og buttede arbødigt. ,,Ncermere, Malluch, natmere!'« sagde Simonides in rigt. »Jeg har et· Ærinde til Dig, som jeg stoler paa, Du rogter af yderfte Flid. Her efterl J dette Øjeblil gaar en ung Mand ned gennem Varelageret; han er slant og vel ftabt, beerer Jsraeliternes Dragt. Folg ham som hans Styggel Hver Aften sendet Du mig Beretning oin, hvot han er, og hvad han soretager sig og hvad Sel stab, han soger. »Kat! Du — uden Fare for at blive opdaget —- faa Lejligbed til at here Samtaler, som han ferer, saa meddel mig dem, Ord til andet. J det hele taget —- ineddel mig alt, hvad Du tan ersare om hans Levevis, hans Historie, hans Bauer, hans Planert Har- Du forstaaet mig? Bel! saa sinnd Dig- afftedl . «. . Nei, det er sandt, Mallucht forlader han Byen, saa fslg efter hamz og mært Dig vel, Malluch, han er min Ven! Stulde Du komme til at tale med ham, saa fig-, hvad der falder Dig ind; men lad ingen vide, at Du staat i min Tjeneste. Saal Stynd Dig saa!« Manden buttede atter og gil. —- Simonides gned lende sine magre Hemden »Hvad for en Dag er det i Dag?« spurgte han Datteren. ,,·Jeg vil niaerle mig den, thi den bringet maasle Begyndelsen til en stor Lytle. Slaa smilende Datumet ester, Esther, og scet smilende MErke ved det!« Hun studsede over hans pludselige Lystighed og svarede betyinret: »Ve mig» om jeg nogensinde stulde glemme denne Dag!« Hans Hiensder sant ned paa Silletceppet, og han bøjede Hovedet, saa at der dannedes store Rynter ow lring Munden: »Du siger sandt, Datter,« sagde han uden at se op »Det er den 20. i den 4. Maaned; i Dag er det 5 Aar siden Rachel, din Moder, sank om og dodr. Med sonder brudte Lemmer, som jeg har hast dem siden, bragte man mig- hjem: og vi sandt hende ded, af Sorg og Graemmelse. Som en Myrthebust, som frn Regel-se havde hun fyldt mit Liv med Dust! Vi begrov shende paa et enfomt Sted, i en Gravhule paa Biergets Side; ingen hviler der i Nar heden af hende. Men i den Nat, det blev omtring mig, da hun dabe, havde hun efterladt mig et lidet Sys, somi i Aarenes Lob tyfte med tlarere og llarere Glanz. HerreJ jeg talter Dig, at Du lod min Rachel genopftaa i vorl Datter Esther!« than tav lidt. — Saa, pludseliz lottede han Hom det og spurgte: »Er det itte Solstinsoejr i Dag?" »Vejret var smutt og mildt, da den unge Mand tom.« " f »Saa tald paa Abimelechl han ital tsre mlg usd i Ver-den, saa jeg tun se Floden og Stil-ene. Vg- der, leere sann-, nat jeg som-ne Dig, Doka Vierter hoppsk i Livet paa mig «af Gliede, soin Lamntene hopeer paa Engen.« « ’ Datteren flog paa Bordtlotlenx og en Tjener kom« tnd og trillede Lcenestolens, der gtt paa Ruller, ud paa« det nederfte Dufes Tag, iden saalaldte «have«. han trillede den hen mellem Roser ogs Blomster til et Sted, »—— hoorfra man kunde se Palads-Bygningernes Tage paa den lige overfor liggende Ø, Enden as Brer ovre paa den modsatte Bred og Floden med de mange Skibe . . . Saa gik han, og Fader og Datter var atter ene. Rundt orn var der Støj af Arbejdsfolkenes Travlhed, og paa Broen oven over dem scerdedes mange Mennesler. Men Simonides harte det knap, saa vant var han til dette jVirvar as Lyde. « Esther satte sig paa den ene as Lænestolens Arme og tog Faderens Haand mellern begge sine Heender. Saa dan sad de en Stund i. Tavshed. Endelig sagde den gamlse:,,Jeg holdst Øje med Dig, mens den unge Mand talte, og det soretom mig, at Du var paa hans Parti?« Hun soarede med nedslagne —Øjne: »Hvis Du mener, at jeg tror, han sagde sandt, — saa har Du Ret.« «Men hvis han nu itte var den, han udgav sig for," Esther?« f ,,J-eg sorstaa jo ikke andet, difader,« sagde hun, ,,endl hvad jeg hat lært af Dig og ved din Side. Men jeg harj set Dig tale med mange Slags vindesyge M-enn-ester,s baade cerlige og falske. Og jeg synes, at hvis den ungei Mand itke stulde vcere den, han siger, saa oilde han is snldendt Falsthed og Hytleri overgaa alt, hvad jeg harl oceret Bidne til.« »Hm! — tror Du ogsaa, at din Fader var han«-' Fa derz Lideane?« « »3aavidt jeg forstod, spnrgte han blot derom, somi man spørger om saa rnegen løs Snat.« l »Du er en tlog Pia-; Esther!« svarede Simonie-edit . . »Da Du er jo aammel oa starrt not nn,« laade lnni til, ,,saa Du tan del taale at høre en føraelia Historiell Her efter, Bam, jeg oil fortcelle Dig om din Moder ca om meaet andet , fra aatnle Dage, — som jeg har tiet med hidtiL for at din Sjæl tunde dende sig helt mod Her-« ren, som en Blomst mod Solen . . . . Jeg tom til Verden i. en Hnle Paa Sydsiden as Bierget Zion i Hin nomi- Jal Mitte Forceldre var jadiste lioegne, der pas-« sere Fiksen on Oliventrcrerne oa Vinstoltene i de konne liae Hader Ved EiloahsDammen Som Dreng hjalp jeg dem ned Arbejdet Te harte til en Klasse, sont er forplig tet til eviat Livegenslaln Jea bleo solgt til Fyrst Hur, Jerusalems rigeste og —- ncest Herodes — mcegtigste Mand. Han sendte mia til sit Ware-Lager i «!llet5cindria i Ægyptern og der bleo jeg myndig. J sets Aar tjente jea l)am; i det syvende Aar blev jeg, efter Mose Lon, fri.« Esther llappede glad i Hcenderne: »Saa er Du alt saa itle hans Faders Livegne?« »Hm videre, Barnl Der var paa den Tid mange lovtyndiae, som i Templets Forgaarde heftigt sorscegtede den Anstuelse, at livegnes Born tun tunde blioe livegne igen. Men Fyrst Hur var i et og alt en retfcerdig Mand; han erklcerede, at ester den store Lovgivserg egent lige Mening var jeg fuldt ud en tøbt livegen, og han gav mig fri, —- jeg gemmer endnu Dotumenterne med hans Segl ve- .« ,,Og Moder?« spurgte Esther. ,,Giv blot Tid, Barn,« sagde Simonides-, »Du stal snart lcere at slønne, at jeg lettere tunde glemme mig selo end din Moder . . . · Da min Tjenestetid var nd ttbem tom jeg op til Jerusalem for at fejre Paastefesten; der nød jeg Gastfrihed hos min hidtidige Herre. Jeg havde sluttet mig hengivent til hom, og jeg bad ham be sholde mig i sin Tjeneste. Han indvilligede, og som fcestet as ham tjente jeg ham i syv Aar. Jeg ledede i hans Navn ·Forretninger til Lands og til Bands; jeg fette Karavaner for ham til Susa og Persepolis i Østen og til de endnu længere borte liggende Silte-Lan·de. Det var saresulde Reisen mit Barn, men Herren var med mig paa alle mine che. Til Fyrsten bragte jeg rigt Udbytte hjem, og selv sasmlede jeg mig en stor Slat as Erfaring og Kunsdstab, uden hvilten jeg aldrig vilde shave tunnet løse den Opgave, der siden stilledes mig . . . Saa en Dag var jeg igen Gæst i Fyrst Hurs Hus i Jerusalem. En Pige tom ind med nogle Stiver Brod paa en Balke; hun git fsrst hen til mig. Den Dag saa jeg din Moder for sørste Gang og fattede Kerlighed til hende. Lange bar jeg stille paa det, men tilsidst bad jeg Fyrsten give mig hende til Hustru. Han svarede, at hun var lioegen paa eoigs Tid, men at han gerne vilde give hende fri. Hun gen gceldte min Karlighed; men hun solte sig lyttelig i sin» Stilling og vilde itte tage mod Friheden. Jeg tom i.gen; — og igen, — og jeg bad og tiggede hendc om at blive min: stadig soarede hun, at hun var villig til at blive min» Kone, naar jeg vilde blive livegen, som hun var. Vor» Stamsader Jakob tjente to Gange syv Aar for sin Na chel, —- slulde itte jeg kunne gnre lige saadan for min? Men din Moder sorlanate, at jeg stulde blive livegen paa Livstid. Atter sorlod jeg hende, — og atter kom jeg igen, —- og —- — tan Du se, Esther, Hullet af Sylen i min venstre Øreslip?« Hun nittede med Taarer i Øjnene . . . »Hm-r Du maa have elstet Moder!« sagde hun. «Elstet, mit Barn? Mer end Sulamith var David, var hun mig: som en Brand med evigt rindende Vandl Ester min Bøn sørte min Herre mig til Dommerne og derefter tilbage til stn Husdør, og han gennemborede min Øreflip med Sylen, saa jeg stod naglettil Dørstolpen, og jeg sblev haus« Livegne paa Livstid Saadan vandt jeg min Rachel.« Esther bojede sig ned og kyssede ham. Og de sad begge tavse, tcenkende paa hende, der nu itte var mere. «Min Herre,« fortsatte saa Simonides, «drutnede under en Sejlads. Der blev Sorg i Jerusalem sont i mit Hus her i Antiochia, her jeg allerede den Gang boede. Og lag nu del Markte til smine Ord, Esther! Jeg blev indsat til Bestyrer af hele Forstens For-min: alt, Ist-ad than ejede, blev stillet under min Ledelse og mitOp syn i Overensstemmelse med hans sidste Villie. Detaf tan Du slutte, hvor htjt han satte mig, og hvor han sto lede paa mig. Strats drog jeg til Jerusalem og gjorde Regnslab op for hans Ente; og hun betræftede, Ihvad hea ’·des Mand havde Gestemt.s Fra nu as udsoldede jeg om smultgst sdobbelt F«li«d; Lytten fulgte mig, Fortetningerne votsede fra Aar til Aar. Pan iden Maade gik en halv Snes Aar. Da indtraf den Ulytle, som Du harte den imge Mond sottcelle m: »Ulr)ltestilf(eldet«, som han kaldte det, med Proturatoren Gratus. Romerne paastod, Idet var overlagt Forssg paa at myrde Stachel-deren Og med Roms Tilladelse rev Prokuratoren hele den stor Formue til sta, og ethvert Spor af Familien udsletiede3, som havde Havet opslugt dem alle: man ved itke en Gang, Ihvor de døde, eller om de døde.« T Atter tav han lidt, og fortalte saa videre: ,,Jeg var draget til Jerusalem for at lede efter min Velgøtets Slcegt. Ved Byporten blev jeg grebet og tastet i et Junge hul under Borgen Antonia. HvorforZ Det sit jeg at vide, da Gratus seld tom ned til mig og forlangte as mig alle Huset Hur-s Penge. « Han -vi.dste, de kunde efter jadist Stil indkasseres esier min Vetsel i alle HanidelB-Stceder; saa dan en Anvisning, vilde han have, skulde jeg udstede til ham . . . Jeg sagde Nei; han havde røvet not soruden. Saa lod han mig pine; men mit Sind bojedes itte, hatt maatte give mig fri uden at have faaet sin Villie med mig. Og jeg tom hjem igen og drev Handel —- nu dog ikte lcenger under Fyrst Hurs Navn, men som »Siinoni des sra Aletsandria«. Du ved, Esther, hvor Lytten hat været med mig; Du ved ogsaa, at da jeg en Gang drog til Ccesarea, blev jeg paany fængslet og pint af Gratus, for at jeg stnlde tilstaa, at alt, hvad jeg havde samlet, dar hiemsalden til Konfiskation. Heller i.kte da fik han Bugt med mig. Men den Gang jeg med brudte Lemmer kam l)jem til mit Hug, var min Rachel død as Sorg og Angst for min Sinle . . . Herren vor Gud var med mig, Livet beholdt jeg! og as selve Kejseren købte jeg mig Leide og Tillabelse til at handle hvor i. Verden ,jeg vilde. Og nu ————— lxret dære Herren, Styerne er hang Trone, og han fliider paa Stormens Wingert —- nu er den betroede For mne Untiet til en Statt« Hatt kncjste stolt . . . Hang og Datercns Line Inødtes: re lcesic i hinandens Øjne ,,Hi;ad stal jea med den Stat, Esther?« fpurgte l)1n uden at tage Tjiiene tilsig. ,,?Fader,« svarede hun sagte-, ,,l)ar itke nu den rette Eer meldt sia?« Han bled ved at se paa hende. — »Da Dig, mit Baru, . . . stal jeq ziøre til Tigaerste?« »Sin Barn af Dia er ogsaa jea del hanijs Livegnr. Da staar der itie strevet om den modige Kvinde: »Ernst og Ynde er hendeg thortel; i de yderste Tage stal hun smile«?« Der gled et lytteligt Smil over Simonides Ansigt. · »Herren har vist mig stor Naade, men hang-størite Naade imod mig er Du, — min Datier!« sagsde han. Og han drog hende ned til sig og kyssede hende. »Og hør nu,« tilføjede han saa, ,,hvorfor jeg er saa glad. Den unge Mand var mig som det udtrntte Billede as hans Fader; jeg loengtes as hele min Sjtel eftet at hilse ham som min Herre og ester at sige: »Se, alt dette er dit, og jeg er din Tjener, beredt til at kaldes herfrat« Men, Esther, tre Tanker holdt mig tildage. Først vil jeg vide, om han er hans Son; og er han det, vil jeg læte ham at tende. Der er dem, i hvis Hcender Rigdom dlivet en Forbandelse. Og endelig« —- — lian tav et Øjeblik og sagde saa med dirrende Stemme: »Hast paa, Esther, alt, hvad jeg har lidt i Rornernes Vold, ikte afGratus alene, men ogsaa af de Romere, der var hans Hjcelpere, og som lo af« mine Kvaler. Se paa mit Legem, som det er tilredt; hast, i hvor mange Aar mit Liv har været en: eneste Lidelse; hust paa din Moder i hendes ensomme Grad —- og paa min Herres Familie, hvor elendigt den hat maattet leve eller hvor elendigt den er død, — — — hast det, Esther, og i Hixmlens Navn svar mig: stal der ikte rotes et Haar paa de Mennesters Hoved, skal der slet itte blødes . . . ikte med en Blodsdraabe?! Ja, jeg ved det, Hævnen er Herrens! Men tager Herren itke Menneskene til Redstaber baade for sitt Hædn og for sin Naade? og staat der ikke strevet: »Die for Øje, Tand for Tand«? Aa, — i alle disse lange Aar . . . hvor har jeg itte drsmt om Hævn, tigget oin den, forderedt den! Mens min Rig dom votsede, havde jeg tun den Tan"te, at, saa sandt Her ren leder: en Gang — enGang stulde netop den hjælpe til at faa strasset Misdædernet Og nu, da den unge Mand sortalte om sine Baabenøvelser, og at han hande en Grund, som han itte vilde sige, til at beflitte sig paa dem, —- saa forstosd jeg, sat der er Hcevnenl Derfor, mit Barn, var jeg rolig og haard, mens han var her, og derfot stcelver jeg as Glæde, efter at han er gaaet!« Esther strøg kaertegnende hen over Faderens viskie Heender; og som om hun saa ud i. Fremtiden, sagde hun: »Ja, han er gaaet! men tommer han nogensinde igen?!« »Malluch folget jo ester hatn, — han bringet ham tilbage, saa snart Tiden er der!« l ,,Hva-d mener Du, Fad-er?« »Snart, snart, mit Barn! Han trot, alle Vidner er dødel men endnu lever den, der kan vidne for eller imod ham, om han ogsaa er min Herres Son!« »Er det hans Moder-Z« »Nej . . Jeg skal lade Vidnet hente, —- indtil da. befaler vi Sagen i Herrens Haand . . . Men jeg er tret! kald paa Abimelech . . .!« Esther kaldte paa Tjeneren — og fulgte saa med Faderen ind i Huset. s X. s Tung om Hiertet kom ’Bne Hur ud as- Simonides sPori. Der var tomrnet over ham en ubestrivelig Fslelse af Forladtshed; Livet syntes Iham saa tomt, saa ligegyldigt. Uvilkaar«lig, dragen af Kølighedem var han gaaet ned ad Flodbredden til. Pludselig faldt de Ord ham ind: »Hel ler vcere Orm og— sidde paa et af Daphnes Morbærtreeev end sidde som Gæst ved Kongens Bord!« Han vendte am og git tilbage til Herberget. paa has-is Spørgsmaai. »Er Du da her for forste Gangf Veer ran- Du irre gaa feji af, Deut-tin Gad- heuti et Alter og et Amsiteater. Den folget Du, indtil Du lein til hsjre og gaar genneitiLDen gnmle seleucidiste Ah til Daphne. —- Guderne være med Dig!« Worts-ital »Vejen til Daphnes« svarede Dørvogteren forbavsets - mer-til den tredie Vej, «K,v.lsonnaden«. Saa dreier Ot, sz , P. Eptpha«neg’ tätig-Poete: og der begynder saa Veer til: — Sau pkig denn- Dag:fqm den wrkiiigitx i, dit Liv! . . . « .» venstre farer lige til Bierget Sulpiuö, paa hvis po bebst .z .