Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 13, 1903)
RUJ EXBU« »Danskeren« udkommer hoer Cirsdag og Fredag Jfl edAgS-mdgaveo ,,Vanske1en« kostet ku n sl 5() per 21 or gang. Nr . Blatt )icbr. orcdag d. l:3. Makts 19()3.12kcAAkg Blandt russiske BønTWx ssAi Statsraad Thor Lange i »Bei-l- Tid.«) Den russisle Bande ejer genemsnil lig sra 5 til 10 Tdt. Land, somme vg sCC 50, 100, og enlelle adslilligt mete. Bilde del i Dantnart væcesSmaalaars soll? sdørger Thor Lange. Og han ,ntkvne:, at Jotden gennemgaaende er bedre end den dansle, og al Bonden hat omltent fuldstændigl Selvstyre. Paa Thinge asgør Sognedesollningen Landesbyens Anliggender, vælger Sog neceldsle og underordnede, sordeler Byrdek og Paaligninger og sitafset under megel ringe Kontrol oven sta. El dansl Sognekaad er det dog ille givet at dpmtne en Von-de til Tagl husell Og nu med Hensyn til Jotden: Den Jord, som Bonden i Rusland lidl ester lidt laget sra Herremanden oed at flntle Stel, aflede Vandlsb o. s. v., bildet Bondens Ejendom ved Hcevd i 10 Aar, hvis Hettemanden ille sor inden med Jagttagelse as mange Lod sormeligbeder og under en ofle ydetsl oanslelig Virnesotsel hat bevisl scn Ret til Jotdsm Ransmanden gaar i Reg len sti for Stras; han saar en Advar: sel, smmne Tider ille en Gang del, Herrenianren er himmelglad, om han blol lan faa sin Ejendom tilbaqex del can han itle allid, selv om Kendelsen solt-er zzd til bang FordeL Vg «for FredenkElnlM tilraades del hain oden sta ilte at note for mange,,O-pl)cevel ser«. Pan Bondeng Jord er der deri mod irae-n .L)ckvd. Ve ten Dldelsnmnd oni hvem rel lan bediies, at han dillerlial eller noit: letliat HI: taacl en Strimmel Jokd sta en Bonkr. Han laber i Folge Loven alle sine brsraerlige Rettigheden om Bonkerxie Elle selv hat ajokt lott Pto ces med ham i Fokvejen. Tilfceldet et iovrigt nekslen utcenleligt, da Bonden passer pna som en Smed, og stulde noan Landadelsmand indvendia vikkelia bade Lyst til at stjæle en Fods bred Jord sra Bonden,viger Lnslen not sor Inten. Akte, Liv og Lemmer er dog merk verd. Mien endnus vcerre gaar del den Bonde, der vil bersve en anden Bande, noget. Foriatteten ncevnek Elsemplek paa sengtelig Hævm der er lagen i faadanne Tilseelde. En Bunde tom gaaende og snnles, det var for lang en Omvej at springe ind i Herregaakdshaven — og LEdler vilde han have. Saa lrsb han oder Geer-del ind til en as sine velslaaende Sognebredre, i hvis Have et Tkæ slod stislende suldl as de lilletussisle tode Antoniusceblen Men bedst soin han var i Fætd med at sylde Lommekne, loin Eiermanden sotbi. Han log sm BUT-Moden som var en gammel, no get gigtsoag Mand, og bandt ham med begge Arme sasl til en tyl ern as Æbleltceet i.·en saadan Stilling, at Zangen tnapl not rorle ved Jorden med Teeernr. Sau gil han til Kiklr. Ude sra Besen tunde esternslende Kir tegeengeke se Stallen shængex de lo deras og git sotbi. Paa den Maade blev han hangende, til Treeeis Eier mand tpm hjem og ltste Delintventen. Men nu var der itte meget Vejr til bage i hom, tilmed endda saa lidt, at Zoll as Steckt hæsblcssende lstte ham op paa Gaatden til den lille Feue. Den rate lille Ftue luterede Stallen nogenlunte, men bad alligevel sin Elle lange Mond talde Sogneraadel sam men. Te sit saa paa lillerussisl Lsste om sorslellige Ting, hviö Æblelræetö Eier ille lom i msrt Arrest for en Dags Ti.d, og nu pultede de ham spo renstregs i den saalaldle cholodnaj;» ,. men slere as Dommerne selv havde godl set den gamle Mond hange, uden at nagen as dem sandt paa al lese hom. Ver-re gaar del endnu, den der sor Ivet Slovhugst Der dar for lre Aar siden en Mand, som gansle vist ille sældede then-, men dog santede Risbtaende ved Vintertid i den saataldte Ptæftestov, det nu til høter en Bande i Rabofognet. Uhel digois modte han Stovens Ejetmand, og denne satte hani sin Dise li.ge midt ji Banden Dog, til saa statpt Beer gemaal af fin Ejendom hat selv en Bande itte Lov. Dtabsrnanden blev sendt til Kijetn og dpmt. Meget motsvmt fortaellet Statsraa den om en »Gtcensekegulering«, der stal foretages mellem Hettemændenes og Bøndetnes Jsotd —- de havde taget et Stykke Eng. Landmaaleren hat sat sin malede Stok i Jorden; et Pat Arbejdsfoll begyndet at spende Kæden ud; ved Siden af staat Kendingöincendene tilligemed Fotpagteten. Saa ftyttet plus-selig fta det nett-nieste Pilehegn en halv Snes Bsndet ftem og faldet med Brot over Atbejdsfoltene og Ken dingsmcendene: «Hvad! Gaat J mod: jetes egne Bysbøtn. Af Vejen med den? Kcede, ellet vi sial mase jetes RibbenJ Hvad et det fot en Djævlekittett, hanl det i Unifsotnishuen staat nied! Bett med den Kittert fta triftne Mennestet«. i Landmaaleten, som et bange for ati faa sine Jnsttucnenter sdelagte, tret-I let Stotten ined Kæden op. Kett-F dingsmcendene tier og tykket af VejenJ »Ja, men J ved jo godt felv, at: Jotden et min«, indvendek Hettematki den. »De Pilekviste hat J fat det for » gansie nylig. Se«, siget han og rivetI en af dem op, »den Pil hat io itte eni Gang slaaet Rad endnu. Stam jet; se selv«. »O!n Pilene hat Nod ellet ej, bliteti Vothetteg Saa, sont ladet cheekne! Votge. Men Pilene staat vcd dot; Jord, og et Deres Velbaarenhed ittek fotnsiet detmed, tan vi. gaa tilDon;s!« Saa bliver der itte noget af Gren seteauleting den Gang, og inden Sa gen totnniet for Reiten, tan Pilene mange Gange have siaaet Rod. Den Jotd faat han aldrig mete tilbagr. Og selv om han sit den, var Futen-j elsen detved tvivlsom nol. Bøndetne hat nemlig saa lidet Begteb om Lov og Ret 'ellet dit og mit, at de inderst inde mene, at Mnndighedekne blvt hav de taget Patti for »den Hvidhaatede«, og at der maatte ventes paa en anden og bedte Lejlighed, »thi Jotden et vot!« J det hele taget —- at Lov og Ret forbydet dem at tage Jotd fta en Her recnand, fotftaat Bonderne iste; de vi get tun for Magten. Heller ikte hin anden imellem hat Bønderne klatt Begteb one EjendomsteL Stjælet den ene en Skæppe Kattoflet fra den an den, tisitetet han not at blive slaaet halvt ihjel af den bestjaakne, men i Land-Ebnen bettagter alligevel ingen ham som Tyv; fot at væte Tyv maa man i det mindste have stjaalet en Heft; et Faat »gemntet« man kun, og en Kalv «hentek man.« W Strikr. — Kansas City, Mo., 12. Marte. To hundrede Mastinifter og Mastinistmew hjælpcre ved »the Kansas City Sou thetn« i Pittsburg, Kas» strikede i Gaat, fordi Ksompagniet nagter Lon ningsforhsjelsr. Præsidenten for ,,the Kansas City Southern«, Mr. Knot, loplyscr, at Fordingen om Lsnnings forhsjelse fremkom med tun to Timers Frist, og at Striken var ertlæret, spr han tunde forhandle med rette Bed kommende. Masiinisterne kkoevet 35 Cents og Medhjælpekne 20 Cents i Timen. steten chin, Ist-en Tot-do s — Lukas Eos-aus« Staat .chene fu«-mer« at han n det aldn Mehl-m as insect-UT . Ehe-sey «- Co., der dnv I Fotmnias B n iqleha ist nannte Epunw vq SM. at femme , inne vtt het je en Sinn as » bund-Jst Post slok nett-nein Imtde ankamer der M an bel redet ved Magen at ils-us- camkkh Cur-. v v » i des-CI J«Cy«k"""·u ee I e at m oq an r sve nun awar-. e Lock-aber Ih den on A. W. Strafort Notarius spat-liegt UIII s taki-h Gar-» taqes inwendig on vlrlkr di rekte von Bvlvdec og cymhlndum l Systetitc:. ömv Met- Vidnesbmd, grau-. ANDRqu two Apotheke-re 75(. ullvt kutully klu- ck U btdftr. Dødsfald inEorga Professor Gustav Sturm. Professor Gustav Storm er aigaa: et ved Toben. Professor Storm hav de et i Norden meget anset Navn som sForsier væsentiig as Norges celdste sHistoriez han sorenede i. sm Person sden lcerde Historiter med en skarpsindkg, "Ineget tundstabsrig Sprogmanv. Det er i saa Henseende betegnende, at han. hvtg Universitetssag var Historie og historist Geograsi, en Tidiang, sta 82 —88, var Hovedredattør as ,,Artiv for nordist Filologi«. Peosessor Stotm hat navniig ind til sor en halv Snes Aar siden — i sine sidste Aar led han under en til tagende Sattetsyge — ubsoldet en be tydelig videnstabelig Virtsornhed. Han har offentliggjort historiske Vcerker bl. a. »Kritiste Bidrag til Vitingettpeu« og et Strift —- ,,Maria Stuart« L og desuden været en læro og siittig Ub giver. Vertet »Norges gamle Love", der paabegynvtes as hans Forgængese ved Universitetet, P. A. Manch og Keyser, hat han sortsat, og han hat samlet Munchs historisie Afhandliw get i 4 store Bind. Hans Arbejder fette ham oste til Kobenhavn Som ung Mand vandt han i 1972 det danste Videnstabernes Selstabg Gulvmedaille sor en Ashand ling om »Snorre Stnrlasons Historie striyni:1g«, og i Firserne tiibraate han et Par Vintre derneoe med Bibli.otets go Artiostuoier tik Værtet oni »Norge’5 garnle Love«. · Oasaa udenfor sin Vidensiab var Storm virtsom. J Den liberale Be ten-Reise i Kristicnia tog han ncgle Aar adstillig Del, og for norst Stolevæsen var han meget interesserei. Den ved sit elstvasrdiae Humor og ilarc, oittige Hored nicht afhoidte Vi denstabgmand var født 1845 og blev saaledes henad 58 Aar. Hon var en Brotser til den ni Aar ældre betendte Sprogmand Professor Johan Storm. Militærct pröver »den traadlöse«. New Yort, 12. Marts. Forelpbige og indledende Prover blev i Gaar an stilledse med traadiøs Telegrasering Ineiiem Havnesorternr. Proverne le deoes as Oberst-Lieutnant Dumvoody. For Fremtiden vil det traadiøse Sy stem blioe benyttet ti! daglig Kommu nitation mellem Fort Wadsworth paa »Staten Island« og Fort Hancoct ved »Sandy Hoot«, en Asstand as 15 Mil. Over frosne Bande. St. Josele, N. F» 12. Mart-H. Norman Rose-« og Frank Garten Føs rere af to Slibe af den amerikaner Fistetiflaade, der ligger indefrosne i »the Bay of Island-BE antom hertil i Gaar efter at have arbejdet sig tilFods gennem 96 Mil af Snedtiver. De var 4 Dage under Vejs og ledsagedes af 3 andre Vandrere og 2 Form, der trat en Slæde med Bagage og Jst-de midler. Den femte Morgen naaede de Jetnbanen med Imme Fsdder og i en meget udmattet Tilstand. De be rettet, at der er umaadelige Snedri ver i det indte, og at Trasitten paa Jernbanens veftte Linie hat været ind stillet en Maaned. Undek Karautænr. i St. Olafs College, Notthsield,Minn., blev forleden stillet under Katantæne, da en Del af Elevetne var bleven an grebne af Skarlagensfeber. ok. Mike-s mai-Ihm Pille » It hutitah Miete vq rundesqu Mit-del Ioe M ellet new-I dortenhin-, Was-stetem Mai-entne, Mundqu New-ihm Jstllabilitkh Ssvalsived, Gmh Stimle Inst-holder hvcmn cvtum ellek Mokfin og eftctladck sum-n chinme Ufer-stummen 25 Dosls Tät-. Pan Ansicht cui-r fein-ro ai D t. M c l e W M e di c « C o.,C-.kvat1. Inlika WEn skrækkelig lllykke.— En Snes Mennefker durch, og mange saure-s ved cn Olicckøplosion Fra Oleau, N. Y» meddeles den 10. l Maus-, at en Snes eller flere Menne fler drcebtes, og mange saaredes der i Nærheden om Aftenen den 9. Marts. Et Erie Fragttog, ladet hovedsage lig med Olie-,,tanl·s«, stiltes ad i. to Dele i. Ncerheden af Byen otntrent Kl. 9 Aften. Seltionerne brasede jammern og en af Oliebeholderne Ide lagdes. Nesten sjeblilkelig udbrød der Jld. Store Slarer strømmede til Scenen og ftod langs Banespotet. hurtig derpaa fulgte en frygtelig Elsplosion. Jldflammer flød ud i alle Retninger. Snefe af Mennefler gre bes inden for Jldens Omraade og ind hyldedes i. Flammen Mcend og Dun ge lob hen ad Banefporet, medens de res cheder brændte i lys Lue. Andre faldt, hvor de stod, overlomne af denl frygtelige Hede. Hvor mange, der draebtes, vides ille nøjagtigt, da flere var brændte til Aste· Sidney Fika en fremragende Forretningsmand, som lom tilbage fra Scenen, fagde, at han efter Elsplofionen saa flere Person«-, fom begnndte at løbe hort, falde paa Banesporet og rørte sig ilte n1e:e. Oan forsattet ,,«Zlndre, fom ftod ncer Ved Ulyllesi siedet, lasledeg gennem Luften henved bundrede Fod Scenen var qrufuld lft halvt Duan Drenge løb ned adi Banen med deres cheder brcendende. De liqnede lebende Fallen Jeg kund-e høre dereg SInerlenSslrig, thr jcg ftod. De lød et Stylle, og saa lastede de sia pan Jotden ca rullede sia i Grng lerne i deres fortvivlede Forføg paa at flulte Flammernr. Derpaa laa de ftillc, nnqle bevidftløse, andre døde. Jea ved itle, hvor manqe der var døde, men jeq tolle tyve Lia, før jeg gik derfra.« Saa fnarl Politiet fil Kundslab om Illnllen, blev alle Lceaek oa Ambnlan cer i Byen udlaldi. Handelsvdgne og alle Slags Køreløjer toges i Tjeneste, og alt muligt giotdes for at bringe de tilsladelomne til Hofe-ital Kort efter Midnat anlom fire Drenge, de førfte af de tilsiadelomne, til HospitaL DeresSaar var frygtelige. lStore Flcenger af Kød var brkendt løH log hang og dinglede i Trcevler fra de- « Ires Legemer. ! Det vil blide vansleli.gt at angive YNavnene paa flere af de dødse, da de .res Lege-mer var brcendte til Alle i den doldsomwe Heda Byen søaer saa hur tigt som mulint at samle Navnene paa de san-rede Der hersler ftor Ophidsel fe, Dg Gadetne er overfyldte med Men neslek. Store Starer samledes omlring Ho fpitalerne, ng de tilsladelomnes An sigter betragtedes cengfteligl, fom de bares ind. Hierteslærende Scener faa man, naar en af de stallels blistrede Stillelfer genlendtes as en Fader, en Moder-, en Btddet eller en Søster, og det var vansleligt at holde dem ude af Operationsvcerelset. En Rapport Kl 1 om Moraenen »den 10. Marts siger, at 22 Lig er 1fundne paa Ulyllesstedet, flere af dem saa forbrændte, at Genlendelse er u lmulig Antiqua Sagsprer Elholm, Racine, er ifølge l»ssoikets Avis« stinkt under Anklage for Svig og Bedrag. J. C. Peter-sen, der er Vi.ceprcesident for Racine Plan ing Mill Comp» bestylder ham for at have benyttet fra 85000 til 87000 af Selsiabets Penqe til privat Drum da han for et Aar fiden Var Beftyrer af dets Fabrik .,(k«n Dofiio i TM frsplser Liv« N Mond-US Nommn Wink Ein-sing Wann-·- sst ! Mibdel for Hoff-n Fort-leise Luna-sing dommc as cnhorr Art. I sv Jeknbanculykke vcd Omnha. Omaha, Nebr» 12. Marks. Bed en ulykkelig Fejltagelfe ved Jndstilling af Stiftespor stete der i- Aftes ved Gil more liqe uden for Omaha et Tag sammenstød paa Union Pacisic Banen, hvorved en Mand miftede Livet og to andre blev haardt saurede, alle tte bo endc i Omaha. Den dræbte er C. P. Hayes, Fyrbø der. De saarede er Joe Hawley, Ma stinmester, og Mr. Church, Pakmester. Hvad vi köber. ! Stockholm, 11te Marks. — Et ame rikansl Syndikat kobte i Dag for 4, 000,000 Kroner (s1,072,000) Sjan geli Kobbetgruber i Nabolaget af Tor nelake (?) Denne Udlændingernes Erhvervelse af Lan-MS Natukrigdomme betragtes paa forsiellig Maade. Alle er natur ligvis enige i, at det vilde veere bedre, om spenste Krafter kunde drive Soe riges naturlige Hjælpekalder. Men et Parti, og et stott, siger, at tan svensle Krcefter itke gsre det, er det bedre, at udenlandste gør det, end at de na turlige Hjælpekilder skal ligge anyt tet. Driften vil give Sysselseettelfe til vore Arbejdere, og det vil komme alle andre Nceringsdrivende tilgode. Det a.:det Parti talder fig det »fædre landfkfinkede« og siger, at intet svensk bør net-a over paa fremmedse Hemden hvor store Fordele der end flyder deraf. Der er en Bevægelse oppe i Ring dngen for, nt Stufen skal købe vg» ernten-: Driffen af Grubeejendomme ke. Tet betvivles ftærtt nf Folk, som man forudscettes at viere del under retkede, om Statt-n ntagter sna store Anb. Sjaxmeli Kobberlejer liqaer baade i«’ Nonne oq Sverinex de strækker fig wcrrtover Grckndsen. T i l - T a k. Kunsinetem der eher ligner Dyreftemmer, sag-de ved en Fore stilling: »Im stal jeg grynte for Dem smn en Gri5.« Former-Im »Saadan grynter mine sGrife rigstignot ikle.« Kunftnerem »Bei er, fordi Dercs Grife ikte tan grynte rigtig.« Lægerne i Kina blir betaltei af sine Patienter, naar disse er friste; naar de blir soge, standfer Betalingen Oj-eblikt:ki.g. Endstønt denne Plan er ny og kan høres rar ud for os, er den visfelig itte uden sine gode Sider. For den thesier Læge betyder en Pa tients Sygdom et Tab, medsens for Vore Læger Sygdom bliver en Kilde til Gewinst J begge Tilfoelde kan det imidlertid siges, at der er en kostbar Affccre at lade sig behandle af en Liege Hr. J. Jenfen i Cope, Colo., striver i et Brev, dateret den 1. Maj: »Jeg har nu brugt Dereg Mediciner i setzesyv Aar, og jeg vi.l ingen andre have; thi de overgaar alle de andre Mediciner, vi bar haft i vort Has. Min Hustru ted i høj Grad af Dyspepsia, men »Au rito« kurerede hende, saa at Sygdom men aldrig er kommet tilbage igen. Nu bruger hun ,,sKurik-o« fom Simse middei. Hun siger, at den Medicin altid hjcelper hende, hvad der end er» i Vejen. Hvad mig felv angaar, hel-« bredede »Kuriko« mig for Ringorm. Jeg havdc haft denne Sygdom i trev Manneder og prøvede fnart det ene, fnart det andet, uden mindsteResultat; det blev ftadig værre, men en og en bald Flusse ,,Kurito« helbredede ntig fnldsscendiz Vi trot, at Der-es Me-" diciner ingen Sammenligning taaler.« Vi tender pasaa til Deres »Ole-Oid« rq »ane-Vigori« og hat dem i vor Familie. Vi har altid anbefalet Deres værdifulde Mediciner, fide-n vi blev bes kendt dem-ed« Dr. Peter’s »Kuriko« · er ikke en Apothekermedicin Den stel aes direkte til Forlsrugerne. Striv til Dr. Peter Fabrney, 1.1.2——114 So. » Hsyne Are» CEJECAST Jll« i Udlandet. Han vil ikke i Klemme. København, 11. Maus-. Heringen og Heringinden af Cnmberland hat lbeslnttet ikke at oppebie Kejser Wil jhelms Ankomst til Kobenhavry der me ines at ville finde Sted i Begyndelsen af Enæste Maaned. Som Grund angives deres yngfte Søn Prins Ernests Hel bred. Der hat vaeret Rygter om, at en Udsoning mellem Heringen og Kei seren var foreslaaet paa dei Grundlag, at Heringen stulde frasige sig og Ef tertommere Reiten til Hannoveks Tro ne· Hertugparrets forcerede Afteer inden Kejserens Antsomst siaar dog un alle disfe Rygter til Jorden. Højt mod Nord. Trondhjem, den 11. Februar. J de sidste Dage har her raset voldsomtwe Storme. Fra Sulen meddeles, at to Mand er omlomne paa Søen, idei de rejste ud paa Fifteri i en Færingsbaad, der antagselig i en Stormbølge er fyldt og gaaet under. De fornlykkede var Svigerfader og Svigerføn og efterla der Hustruer og Bern. Mindcsmcrrkct for Zolq. Jndsamlingen til et Mindesmcerke for Zola har hidtil indbragt 100,000 Fr· vg oil rimcligvis uden Vanfkeligå lxed naa endnu et Halvthnndredetnsim de Franc-I i Vejret· Jfølge Briisfelerbladet ,,Soi.r« hat den nedsatte seornite henveth sig til den belgifke Billedhngger Conftantin Mennier Vg lredt ham udføre Arbejdei. ieunier er billig til at paatage sigOp gaben, men knn under Samarbejde med en franfk Knnskner. Dct kostet. Nordpsolsforslninger bar hi.dtil, efter hvad en Lærd har beregnet, km vet 400 Mennesteliv, 500 Mill. Kro ner, og 200 Slibe, Tal, der dog siltert er ti Gange for lave, hvad Mennesteliv og Slibe angaar, siger en Samtidig. Svömmcnoe Bycr. Verrens største Skib er Kcempedam peren »Cedric«, fom om kort TO over gives til den transatlantiske Trasik. Den er fra Kølen til Kommandobroen højere end de hie-feste Bygninger i Lon don, og der finde-B lige faa mange ow bordvcerende som i en midbelftor Pro vinsbn Daglig sial der udgives 85, 000 til Mad, og Køtkenerne lan hver Dag fernere 14,000 Maaltioer. Skibet s. har kostet 10 Millioner Kronen . Fufhionabclt. Blandt Lcetlermunde::e i Paris et to nye Retter kommen paa Mode. Den ene et logte Hajsistefinner; detes Smag stal ikke vcere videte gov, men da det er en Ret, som det er lidt vanfteligt at fao fat paa, er den dyr og derfok paa Moden. Den anden Ret, ftegte Paa fugle, et egenlig itke ny; i gamle Dage var den megei yndet. Vetdenspressem Antallet af Avifer og Tidssslrifter of forflellige Arter, fom udgives paa hele Jsorden, stal efter de nyefte Beregningkt ubgøre ca. 12,000 Millionen Mem kan vanstelig gøre sig Størrelfen af dette Tal klar, faa lidt fom den Meng de Papir, der medgaar til Fremftillini gen. «.-——-— »Im stnlder mit bete Liv til Butt- " Blond Villers-. Kiste-Haar berstet-e help mit lsegrme lfselbredelie tot mig snnteg mmtlsqx V. V V. lmr ajort min til en fund Evindts " Mes. Was-. .Lmtton, Vervtllh Mich.