RUJ EXBU«
»Danskeren« udkommer hoer Cirsdag og Fredag Jfl edAgS-mdgaveo ,,Vanske1en« kostet ku n sl 5() per 21 or gang.
Nr . Blatt )icbr. orcdag d. l:3. Makts 19()3.12kcAAkg
Blandt russiske BønTWx
ssAi Statsraad Thor Lange i »Bei-l- Tid.«)
Den russisle Bande ejer genemsnil
lig sra 5 til 10 Tdt. Land, somme vg
sCC 50, 100, og enlelle adslilligt mete.
Bilde del i Dantnart væcesSmaalaars
soll? sdørger Thor Lange. Og han
,ntkvne:, at Jotden gennemgaaende er
bedre end den dansle, og al Bonden
hat omltent fuldstændigl Selvstyre.
Paa Thinge asgør Sognedesollningen
Landesbyens Anliggender, vælger Sog
neceldsle og underordnede, sordeler
Byrdek og Paaligninger og sitafset
under megel ringe Kontrol oven sta.
El dansl Sognekaad er det dog ille
givet at dpmtne en Von-de til Tagl
husell
Og nu med Hensyn til Jotden:
Den Jord, som Bonden i Rusland
lidl ester lidt laget sra Herremanden
oed at flntle Stel, aflede Vandlsb o. s.
v., bildet Bondens Ejendom ved Hcevd
i 10 Aar, hvis Hettemanden ille sor
inden med Jagttagelse as mange Lod
sormeligbeder og under en ofle ydetsl
oanslelig Virnesotsel hat bevisl scn Ret
til Jotdsm Ransmanden gaar i Reg
len sti for Stras; han saar en Advar:
sel, smmne Tider ille en Gang del,
Herrenianren er himmelglad, om han
blol lan faa sin Ejendom tilbaqex del
can han itle allid, selv om Kendelsen
solt-er zzd til bang FordeL Vg «for
FredenkElnlM tilraades del hain oden
sta ilte at note for mange,,O-pl)cevel
ser«. Pan Bondeng Jord er der deri
mod irae-n .L)ckvd.
Ve ten Dldelsnmnd oni hvem rel
lan bediies, at han dillerlial eller noit:
letliat HI: taacl en Strimmel Jokd sta
en Bonkr. Han laber i Folge Loven
alle sine brsraerlige Rettigheden om
Bonkerxie Elle selv hat ajokt lott Pto
ces med ham i Fokvejen. Tilfceldet et
iovrigt nekslen utcenleligt, da Bonden
passer pna som en Smed, og stulde
noan Landadelsmand indvendia
vikkelia bade Lyst til at stjæle en Fods
bred Jord sra Bonden,viger Lnslen not
sor Inten. Akte, Liv og Lemmer er
dog merk verd.
Mien endnus vcerre gaar del den
Bonde, der vil bersve en anden Bande,
noget. Foriatteten ncevnek Elsemplek
paa sengtelig Hævm der er lagen i
faadanne Tilseelde.
En Bunde tom gaaende og snnles,
det var for lang en Omvej at springe
ind i Herregaakdshaven — og LEdler
vilde han have. Saa lrsb han oder
Geer-del ind til en as sine velslaaende
Sognebredre, i hvis Have et Tkæ slod
stislende suldl as de lilletussisle tode
Antoniusceblen Men bedst soin han
var i Fætd med at sylde Lommekne,
loin Eiermanden sotbi. Han log sm
BUT-Moden som var en gammel, no
get gigtsoag Mand, og bandt ham med
begge Arme sasl til en tyl ern as
Æbleltceet i.·en saadan Stilling, at
Zangen tnapl not rorle ved Jorden
med Teeernr. Sau gil han til Kiklr.
Ude sra Besen tunde esternslende Kir
tegeengeke se Stallen shængex de lo
deras og git sotbi. Paa den Maade
blev han hangende, til Treeeis Eier
mand tpm hjem og ltste Delintventen.
Men nu var der itte meget Vejr til
bage i hom, tilmed endda saa lidt, at
Zoll as Steckt hæsblcssende lstte ham
op paa Gaatden til den lille Feue.
Den rate lille Ftue luterede Stallen
nogenlunte, men bad alligevel sin Elle
lange Mond talde Sogneraadel sam
men. Te sit saa paa lillerussisl Lsste
om sorslellige Ting, hviö Æblelræetö
Eier ille lom i msrt Arrest for en
Dags Ti.d, og nu pultede de ham spo
renstregs i den saalaldle cholodnaj;»
,. men slere as Dommerne selv havde godl
set den gamle Mond hange, uden at
nagen as dem sandt paa al lese hom.
Ver-re gaar del endnu, den der sor
Ivet Slovhugst
Der dar for lre Aar siden en Mand,
som gansle vist ille sældede then-, men
dog santede Risbtaende ved Vintertid
i den saataldte Ptæftestov, det nu til
høter en Bande i Rabofognet. Uhel
digois modte han Stovens Ejetmand,
og denne satte hani sin Dise li.ge midt
ji Banden Dog, til saa statpt Beer
gemaal af fin Ejendom hat selv en
Bande itte Lov. Dtabsrnanden blev
sendt til Kijetn og dpmt.
Meget motsvmt fortaellet Statsraa
den om en »Gtcensekegulering«, der
stal foretages mellem Hettemændenes
og Bøndetnes Jsotd —- de havde taget
et Stykke Eng.
Landmaaleren hat sat sin malede
Stok i Jorden; et Pat Arbejdsfoll
begyndet at spende Kæden ud; ved
Siden af staat Kendingöincendene
tilligemed Fotpagteten. Saa ftyttet
plus-selig fta det nett-nieste Pilehegn
en halv Snes Bsndet ftem og faldet
med Brot over Atbejdsfoltene og Ken
dingsmcendene: «Hvad! Gaat J mod:
jetes egne Bysbøtn. Af Vejen med den?
Kcede, ellet vi sial mase jetes RibbenJ
Hvad et det fot en Djævlekittett, hanl
det i Unifsotnishuen staat nied! Bett
med den Kittert fta triftne Mennestet«. i
Landmaaleten, som et bange for ati
faa sine Jnsttucnenter sdelagte, tret-I
let Stotten ined Kæden op. Kett-F
dingsmcendene tier og tykket af VejenJ
»Ja, men J ved jo godt felv, at:
Jotden et min«, indvendek Hettematki
den. »De Pilekviste hat J fat det for »
gansie nylig. Se«, siget han og rivetI
en af dem op, »den Pil hat io itte eni
Gang slaaet Rad endnu. Stam jet;
se selv«.
»O!n Pilene hat Nod ellet ej, bliteti
Vothetteg Saa, sont ladet cheekne!
Votge. Men Pilene staat vcd dot;
Jord, og et Deres Velbaarenhed ittek
fotnsiet detmed, tan vi. gaa tilDon;s!«
Saa bliver der itte noget af Gren
seteauleting den Gang, og inden Sa
gen totnniet for Reiten, tan Pilene
mange Gange have siaaet Rod. Den
Jotd faat han aldrig mete tilbagr.
Og selv om han sit den, var Futen-j
elsen detved tvivlsom nol. Bøndetne
hat nemlig saa lidet Begteb om Lov
og Ret 'ellet dit og mit, at de inderst
inde mene, at Mnndighedekne blvt hav
de taget Patti for »den Hvidhaatede«,
og at der maatte ventes paa en anden
og bedte Lejlighed, »thi Jotden et
vot!«
J det hele taget —- at Lov og Ret
forbydet dem at tage Jotd fta en Her
recnand, fotftaat Bonderne iste; de vi
get tun for Magten. Heller ikte hin
anden imellem hat Bønderne klatt
Begteb one EjendomsteL Stjælet den
ene en Skæppe Kattoflet fra den an
den, tisitetet han not at blive slaaet
halvt ihjel af den bestjaakne, men i
Land-Ebnen bettagter alligevel ingen
ham som Tyv; fot at væte Tyv maa
man i det mindste have stjaalet en
Heft; et Faat »gemntet« man kun,
og en Kalv «hentek man.«
W
Strikr.
—
Kansas City, Mo., 12. Marte. To
hundrede Mastinifter og Mastinistmew
hjælpcre ved »the Kansas City Sou
thetn« i Pittsburg, Kas» strikede i
Gaat, fordi Ksompagniet nagter Lon
ningsforhsjelsr. Præsidenten for ,,the
Kansas City Southern«, Mr. Knot,
loplyscr, at Fordingen om Lsnnings
forhsjelse fremkom med tun to Timers
Frist, og at Striken var ertlæret, spr
han tunde forhandle med rette Bed
kommende.
Masiinisterne kkoevet 35 Cents og
Medhjælpekne 20 Cents i Timen.
steten chin, Ist-en Tot-do s —
Lukas Eos-aus«
Staat .chene fu«-mer« at han n det aldn
Mehl-m as insect-UT . Ehe-sey «- Co., der dnv I
Fotmnias B n iqleha ist nannte Epunw vq SM.
at femme , inne vtt het je en Sinn as » bund-Jst
Post slok nett-nein Imtde ankamer der M
an bel redet ved Magen at ils-us- camkkh Cur-.
v v » i des-CI J«Cy«k"""·u
ee I e at m oq an r sve nun awar-. e
Lock-aber Ih
den on
A. W. Strafort
Notarius spat-liegt
UIII s taki-h Gar-» taqes inwendig on vlrlkr di
rekte von Bvlvdec og cymhlndum l Systetitc:. ömv
Met- Vidnesbmd, grau-.
ANDRqu two Apotheke-re 75(.
ullvt kutully klu- ck U btdftr.
Dødsfald inEorga
Professor Gustav Sturm.
Professor Gustav Storm er aigaa:
et ved Toben. Professor Storm hav
de et i Norden meget anset Navn som
sForsier væsentiig as Norges celdste
sHistoriez han sorenede i. sm Person
sden lcerde Historiter med en skarpsindkg,
"Ineget tundstabsrig Sprogmanv. Det
er i saa Henseende betegnende, at han.
hvtg Universitetssag var Historie og
historist Geograsi, en Tidiang, sta 82
—88, var Hovedredattør as ,,Artiv
for nordist Filologi«.
Peosessor Stotm hat navniig ind
til sor en halv Snes Aar siden —
i sine sidste Aar led han under en til
tagende Sattetsyge — ubsoldet en be
tydelig videnstabelig Virtsornhed. Han
har offentliggjort historiske Vcerker bl.
a. »Kritiste Bidrag til Vitingettpeu«
og et Strift —- ,,Maria Stuart« L
og desuden været en læro og siittig Ub
giver. Vertet »Norges gamle Love",
der paabegynvtes as hans Forgængese
ved Universitetet, P. A. Manch og
Keyser, hat han sortsat, og han hat
samlet Munchs historisie Afhandliw
get i 4 store Bind.
Hans Arbejder fette ham oste til
Kobenhavn Som ung Mand vandt
han i 1972 det danste Videnstabernes
Selstabg Gulvmedaille sor en Ashand
ling om »Snorre Stnrlasons Historie
striyni:1g«, og i Firserne tiibraate han
et Par Vintre derneoe med Bibli.otets
go Artiostuoier tik Værtet oni »Norge’5
garnle Love«. ·
Oasaa udenfor sin Vidensiab var
Storm virtsom. J Den liberale Be
ten-Reise i Kristicnia tog han ncgle Aar
adstillig Del, og for norst Stolevæsen
var han meget interesserei.
Den ved sit elstvasrdiae Humor og
ilarc, oittige Hored nicht afhoidte Vi
denstabgmand var født 1845 og blev
saaledes henad 58 Aar. Hon var en
Brotser til den ni Aar ældre betendte
Sprogmand Professor Johan Storm.
Militærct pröver »den
traadlöse«.
New Yort, 12. Marts. Forelpbige
og indledende Prover blev i Gaar an
stilledse med traadiøs Telegrasering
Ineiiem Havnesorternr. Proverne le
deoes as Oberst-Lieutnant Dumvoody.
For Fremtiden vil det traadiøse Sy
stem blioe benyttet ti! daglig Kommu
nitation mellem Fort Wadsworth paa
»Staten Island« og Fort Hancoct
ved »Sandy Hoot«, en Asstand as 15
Mil.
Over frosne Bande.
St. Josele, N. F» 12. Mart-H.
Norman Rose-« og Frank Garten Føs
rere af to Slibe af den amerikaner
Fistetiflaade, der ligger indefrosne i
»the Bay of Island-BE antom hertil i
Gaar efter at have arbejdet sig tilFods
gennem 96 Mil af Snedtiver. De var
4 Dage under Vejs og ledsagedes af
3 andre Vandrere og 2 Form, der
trat en Slæde med Bagage og Jst-de
midler. Den femte Morgen naaede
de Jetnbanen med Imme Fsdder og i
en meget udmattet Tilstand. De be
rettet, at der er umaadelige Snedri
ver i det indte, og at Trasitten paa
Jernbanens veftte Linie hat været ind
stillet en Maaned.
Undek Karautænr.
i St. Olafs College, Notthsield,Minn.,
blev forleden stillet under Katantæne,
da en Del af Elevetne var bleven an
grebne af Skarlagensfeber.
ok. Mike-s mai-Ihm Pille »
It hutitah Miete vq rundesqu Mit-del Ioe M ellet
new-I dortenhin-, Was-stetem Mai-entne, Mundqu
New-ihm Jstllabilitkh Ssvalsived, Gmh Stimle
Inst-holder hvcmn cvtum ellek Mokfin og eftctladck
sum-n chinme Ufer-stummen 25 Dosls Tät-. Pan
Ansicht cui-r fein-ro ai D t. M c l e W M e di c «
C o.,C-.kvat1. Inlika
WEn skrækkelig lllykke.—
En Snes Mennefker durch,
og mange saure-s ved cn
Olicckøplosion
Fra Oleau, N. Y» meddeles den 10. l
Maus-, at en Snes eller flere Menne
fler drcebtes, og mange saaredes der i
Nærheden om Aftenen den 9. Marts.
Et Erie Fragttog, ladet hovedsage
lig med Olie-,,tanl·s«, stiltes ad i. to
Dele i. Ncerheden af Byen otntrent
Kl. 9 Aften. Seltionerne brasede
jammern og en af Oliebeholderne Ide
lagdes. Nesten sjeblilkelig udbrød
der Jld. Store Slarer strømmede til
Scenen og ftod langs Banespotet.
hurtig derpaa fulgte en frygtelig
Elsplosion. Jldflammer flød ud i alle
Retninger. Snefe af Mennefler gre
bes inden for Jldens Omraade og ind
hyldedes i. Flammen Mcend og Dun
ge lob hen ad Banefporet, medens de
res cheder brændte i lys Lue. Andre
faldt, hvor de stod, overlomne af denl
frygtelige Hede. Hvor mange, der
draebtes, vides ille nøjagtigt, da flere
var brændte til Aste· Sidney Fika
en fremragende Forretningsmand, som
lom tilbage fra Scenen, fagde, at han
efter Elsplofionen saa flere Person«-,
fom begnndte at løbe hort, falde paa
Banesporet og rørte sig ilte n1e:e.
Oan forsattet
,,«Zlndre, fom ftod ncer Ved Ulyllesi
siedet, lasledeg gennem Luften henved
bundrede Fod Scenen var qrufuld
lft halvt Duan Drenge løb ned adi
Banen med deres cheder brcendende.
De liqnede lebende Fallen Jeg kund-e
høre dereg SInerlenSslrig, thr jcg
ftod. De lød et Stylle, og saa lastede
de sia pan Jotden ca rullede sia i Grng
lerne i deres fortvivlede Forføg paa at
flulte Flammernr. Derpaa laa de
ftillc, nnqle bevidftløse, andre døde.
Jea ved itle, hvor manqe der var døde,
men jeq tolle tyve Lia, før jeg gik
derfra.«
Saa fnarl Politiet fil Kundslab om
Illnllen, blev alle Lceaek oa Ambnlan
cer i Byen udlaldi. Handelsvdgne og
alle Slags Køreløjer toges i Tjeneste,
og alt muligt giotdes for at bringe de
tilsladelomne til Hofe-ital
Kort efter Midnat anlom fire
Drenge, de førfte af de tilsiadelomne,
til HospitaL DeresSaar var frygtelige.
lStore Flcenger af Kød var brkendt løH
log hang og dinglede i Trcevler fra de- «
Ires Legemer.
! Det vil blide vansleli.gt at angive
YNavnene paa flere af de dødse, da de
.res Lege-mer var brcendte til Alle i den
doldsomwe Heda Byen søaer saa hur
tigt som mulint at samle Navnene paa
de san-rede Der hersler ftor Ophidsel
fe, Dg Gadetne er overfyldte med Men
neslek.
Store Starer samledes omlring Ho
fpitalerne, ng de tilsladelomnes An
sigter betragtedes cengfteligl, fom de
bares ind. Hierteslærende Scener faa
man, naar en af de stallels blistrede
Stillelfer genlendtes as en Fader, en
Moder-, en Btddet eller en Søster, og
det var vansleligt at holde dem ude af
Operationsvcerelset.
En Rapport Kl 1 om Moraenen
»den 10. Marts siger, at 22 Lig er
1fundne paa Ulyllesstedet, flere af dem
saa forbrændte, at Genlendelse er u
lmulig
Antiqua
Sagsprer Elholm, Racine, er ifølge
l»ssoikets Avis« stinkt under Anklage
for Svig og Bedrag. J. C. Peter-sen,
der er Vi.ceprcesident for Racine Plan
ing Mill Comp» bestylder ham for at
have benyttet fra 85000 til 87000 af
Selsiabets Penqe til privat Drum da
han for et Aar fiden Var Beftyrer
af dets Fabrik
.,(k«n Dofiio i TM frsplser Liv« N
Mond-US Nommn Wink Ein-sing Wann-·- sst !
Mibdel for Hoff-n Fort-leise Luna-sing
dommc as cnhorr Art. I
sv Jeknbanculykke vcd Omnha.
Omaha, Nebr» 12. Marks. Bed en
ulykkelig Fejltagelfe ved Jndstilling af
Stiftespor stete der i- Aftes ved Gil
more liqe uden for Omaha et Tag
sammenstød paa Union Pacisic Banen,
hvorved en Mand miftede Livet og to
andre blev haardt saurede, alle tte bo
endc i Omaha.
Den dræbte er C. P. Hayes, Fyrbø
der. De saarede er Joe Hawley, Ma
stinmester, og Mr. Church, Pakmester.
Hvad vi köber. !
Stockholm, 11te Marks. — Et ame
rikansl Syndikat kobte i Dag for 4,
000,000 Kroner (s1,072,000) Sjan
geli Kobbetgruber i Nabolaget af Tor
nelake (?)
Denne Udlændingernes Erhvervelse
af Lan-MS Natukrigdomme betragtes
paa forsiellig Maade. Alle er natur
ligvis enige i, at det vilde veere bedre,
om spenste Krafter kunde drive Soe
riges naturlige Hjælpekalder. Men et
Parti, og et stott, siger, at tan svensle
Krcefter itke gsre det, er det bedre,
at udenlandste gør det, end at de na
turlige Hjælpekilder skal ligge anyt
tet. Driften vil give Sysselseettelfe
til vore Arbejdere, og det vil komme
alle andre Nceringsdrivende tilgode.
Det a.:det Parti talder fig det »fædre
landfkfinkede« og siger, at intet svensk
bør net-a over paa fremmedse Hemden
hvor store Fordele der end flyder deraf.
Der er en Bevægelse oppe i Ring
dngen for, nt Stufen skal købe vg»
ernten-: Driffen af Grubeejendomme
ke. Tet betvivles ftærtt nf Folk, som
man forudscettes at viere del under
retkede, om Statt-n ntagter sna store
Anb.
Sjaxmeli Kobberlejer liqaer baade i«’
Nonne oq Sverinex de strækker fig
wcrrtover Grckndsen.
T i l - T a k. Kunsinetem der eher
ligner Dyreftemmer, sag-de ved en Fore
stilling:
»Im stal jeg grynte for Dem smn
en Gri5.«
Former-Im »Saadan grynter mine
sGrife rigstignot ikle.«
Kunftnerem »Bei er, fordi Dercs
Grife ikte tan grynte rigtig.«
Lægerne i Kina blir betaltei
af sine Patienter, naar disse er friste;
naar de blir soge, standfer Betalingen
Oj-eblikt:ki.g. Endstønt denne Plan er
ny og kan høres rar ud for os, er den
visfelig itte uden sine gode Sider.
For den thesier Læge betyder en Pa
tients Sygdom et Tab, medsens for
Vore Læger Sygdom bliver en Kilde
til Gewinst J begge Tilfoelde kan det
imidlertid siges, at der er en kostbar
Affccre at lade sig behandle af en Liege
Hr. J. Jenfen i Cope, Colo., striver i
et Brev, dateret den 1. Maj: »Jeg har
nu brugt Dereg Mediciner i setzesyv
Aar, og jeg vi.l ingen andre have; thi
de overgaar alle de andre Mediciner,
vi bar haft i vort Has. Min Hustru
ted i høj Grad af Dyspepsia, men »Au
rito« kurerede hende, saa at Sygdom
men aldrig er kommet tilbage igen.
Nu bruger hun ,,sKurik-o« fom Simse
middei. Hun siger, at den Medicin
altid hjcelper hende, hvad der end er»
i Vejen. Hvad mig felv angaar, hel-«
bredede »Kuriko« mig for Ringorm.
Jeg havdc haft denne Sygdom i trev
Manneder og prøvede fnart det ene,
fnart det andet, uden mindsteResultat;
det blev ftadig værre, men en og en
bald Flusse ,,Kurito« helbredede ntig
fnldsscendiz Vi trot, at Der-es Me-"
diciner ingen Sammenligning taaler.«
Vi tender pasaa til Deres »Ole-Oid«
rq »ane-Vigori« og hat dem i vor
Familie. Vi har altid anbefalet Deres
værdifulde Mediciner, fide-n vi blev bes
kendt dem-ed« Dr. Peter’s »Kuriko« ·
er ikke en Apothekermedicin Den stel
aes direkte til Forlsrugerne. Striv
til Dr. Peter Fabrney, 1.1.2——114 So. »
Hsyne Are» CEJECAST Jll« i
Udlandet.
Han vil ikke i Klemme.
København, 11. Maus-. Heringen
og Heringinden af Cnmberland hat
lbeslnttet ikke at oppebie Kejser Wil
jhelms Ankomst til Kobenhavry der me
ines at ville finde Sted i Begyndelsen af
Enæste Maaned. Som Grund angives
deres yngfte Søn Prins Ernests Hel
bred. Der hat vaeret Rygter om, at
en Udsoning mellem Heringen og Kei
seren var foreslaaet paa dei Grundlag,
at Heringen stulde frasige sig og Ef
tertommere Reiten til Hannoveks Tro
ne· Hertugparrets forcerede Afteer
inden Kejserens Antsomst siaar dog un
alle disfe Rygter til Jorden.
Højt mod Nord.
Trondhjem, den 11. Februar. J de
sidste Dage har her raset voldsomtwe
Storme. Fra Sulen meddeles, at to
Mand er omlomne paa Søen, idei de
rejste ud paa Fifteri i en Færingsbaad,
der antagselig i en Stormbølge er fyldt
og gaaet under. De fornlykkede var
Svigerfader og Svigerføn og efterla
der Hustruer og Bern.
Mindcsmcrrkct for Zolq.
Jndsamlingen til et Mindesmcerke
for Zola har hidtil indbragt 100,000
Fr· vg oil rimcligvis uden Vanfkeligå
lxed naa endnu et Halvthnndredetnsim
de Franc-I i Vejret·
Jfølge Briisfelerbladet ,,Soi.r« hat
den nedsatte seornite henveth sig til
den belgifke Billedhngger Conftantin
Mennier Vg lredt ham udføre Arbejdei.
ieunier er billig til at paatage sigOp
gaben, men knn under Samarbejde
med en franfk Knnskner.
Dct kostet.
Nordpsolsforslninger bar hi.dtil,
efter hvad en Lærd har beregnet, km
vet 400 Mennesteliv, 500 Mill. Kro
ner, og 200 Slibe, Tal, der dog siltert
er ti Gange for lave, hvad Mennesteliv
og Slibe angaar, siger en Samtidig.
Svömmcnoe Bycr.
Verrens største Skib er Kcempedam
peren »Cedric«, fom om kort TO over
gives til den transatlantiske Trasik.
Den er fra Kølen til Kommandobroen
højere end de hie-feste Bygninger i Lon
don, og der finde-B lige faa mange ow
bordvcerende som i en midbelftor Pro
vinsbn Daglig sial der udgives 85,
000 til Mad, og Køtkenerne lan hver
Dag fernere 14,000 Maaltioer. Skibet s.
har kostet 10 Millioner Kronen .
Fufhionabclt.
Blandt Lcetlermunde::e i Paris et
to nye Retter kommen paa Mode. Den
ene et logte Hajsistefinner; detes Smag
stal ikke vcere videte gov, men da det
er en Ret, som det er lidt vanfteligt at
fao fat paa, er den dyr og derfok paa
Moden. Den anden Ret, ftegte Paa
fugle, et egenlig itke ny; i gamle Dage
var den megei yndet.
Vetdenspressem
Antallet af Avifer og Tidssslrifter of
forflellige Arter, fom udgives paa hele
Jsorden, stal efter de nyefte Beregningkt
ubgøre ca. 12,000 Millionen Mem
kan vanstelig gøre sig Størrelfen af
dette Tal klar, faa lidt fom den Meng
de Papir, der medgaar til Fremftillini
gen.
«.-——-—
»Im stnlder mit bete Liv til Butt- "
Blond Villers-. Kiste-Haar berstet-e help mit
lsegrme lfselbredelie tot mig snnteg mmtlsqx
V. V V. lmr ajort min til en fund Evindts "
Mes. Was-. .Lmtton, Vervtllh Mich.
