Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 2, 1903)
»Danskeren,« ei shalmtgetttlig Nyhedss og Oplyss ningsblad for det danste Folk i Amerika, udgivet as DAleII LUTkL PUlkL H01’SE, Blei-, Nebr. ··.. «Danikcrcn« udkommek hver Tltssas og Irr-du« Iris pr. Ausgang i De Formel-e Stater Il.50; til Udlandet 82.00. « stadet bete-les ist-Muth Beftilling, Be taling, Adresfeforaadring og alt ander angaaende Blut-et adresfereg: DAleHLUT . PUBL. HOl"SE, Blai Ebr »Das-steten« lebe-s indtil vibeke as Past· Il. M. A nderi en fom Direktionens Form-mit Alt as Nyhedsanteresse sendes direkte til «Dankketen«, Bleir, Nebr· Alte andre Artikler sendes til Past. A. R- Inderie n, Vivorg, S. tak. Entom-l It the Post Ofliec at Blei-. Neb · Os second-klo- matten-· Advent-ins Rates made known up»n Lohne-Hon »Danstercn« jlivek fenbt til Subfkribenter. indtil ud crykkelig Opsigelfe modtages af Udgivcrne og al Gæld et betalt, icverensstemmelfe meb De Formel-e Statcrs Postlovc. Naar Læserne hcnveader sig til Folk, der averterer i Blut-et, enten for at lobe bog dem eller for at faa Ovlysninger om det avekterede, bedes de altid omtale, at de san Avertissemeniet i dette Mad- Det vil ver-. til genfwig Nyttr. Der er i mit Sind baade Vintet og Bann H. R ø r d a m. Tit andres jeg cvet, hvor scelsotnt de: gear: der er i mit Sind baade Vinter og Baar, Trcethed og Tyngsel over alle min-: « Tanket, Livsmod og Haab, som mod Himlen sig kaufen bestandig det stiften mens Timerne ile. med nagende Uro og kvægende Hvi1e. Er min Billie da deitZ Er der Split i min Hu? Staat usikter og svag fom et Batn jeg endnu, der langes mod Gunstigets ftraalenve Leite, men naa’ r ikte helt paa Gudsordet at; byggeZ ! Hat endnu jeg, af Vetden besvctm cg bundet, ttods de gtaanende Haar rog mit Hjette ej fundetZ Jo, mit Hjerte jeg sandt, da jeg med: es med hom, som paa Geigatha bar al min Brett og Stam; en Stattel jeg er tun; tit bange jeg fukted, og tænttu for mig var hans Naadeder luktetx rnen han siap mig aldrig, og inge: jeg tender, hvem saa trygt og saa trestigt jeg gav mig i Handen Men alt, hvad i es der tun fødtes as Red, hvor tætt det end bleo os, er viet til Ted: om det ftyder en Stund, om re: Lcengslerne hinder, fom Solfttasalen vatmer, fom Stimm glans stimer, — des tangere blev tun den Lob snm vi frifter, at altsem vi edles, det blegner og dristetx Men hvad der af Herren en lnttelig , Stand iste- ssaet fvott Sjælelivs dybeste . Grund, fdet fpitet i Len, og tun sent faat det Sejer, wen Evighedsiteefter det unvetfuldi sk- ejer; em Sei-den end stiftek og Deden get bange, det bkydet sig Vej felv i Tiber find trange. Og alt mens det sejtende votser sig frem, I , zu trage- text Sind met- det evige i « Mem; s M itztet stigiett ever Jetdlieets A es «,--1 -«- J ;Mw' Hi Mittk tetstgt at bebe II W «" JszMtiistievestt til atlldq tet M Du er i mit Sind baade Vinier og Baar, men srsem mod den evige Sommer det gaar: del falmer terinde, i Angefi rer ilach, det grønnes rerinde, med Judel dei dageg, og sitleri jeg iror det, ej Dsden stal taadtz men han, som as favner og frelfer af Naade2 Tale ved Asslsringcn af Christian Richardts anie. Etat-sit forkortct.) En Foraarsdag for snart syreetyve Aar siden forlod de danfie Studeniek deres gamle smudsige Bolig i Bald l)kisgade, gil med deres Faner i Pro cession gennem Byen og hold-i dereg Jndtog i. detie fmutie Hug. Da blev for føtsie Gang den Kantate fanget, som, strevet i Tagens Anledning ag» tillæmpende Ord fta ei tidligere Rus-; lantate hævede Lieblitteis Stemning til Poesi l Hver Linie her havde and og Bel llang, de leite og bautenkt Rytmer lFltxgtige Telt for en flygtig Flot), som de dcegiigi stridende: Smytte vil vi vore Vcegge Med Atlhenes Stjold og Lanse. Med vori Banner-Z Klooertkanse Smytie Vil vi vore Bergge· Han, som bavde flrevet Kantaim var vor Yndling. Vi var stolte af kam. De andre Digtere tilhørte æltre Slægiled Han var Digteren af vor Midte, Digteren for os Student:r. Forst Aarei efter blev han Digteren for det danfie Felt, detH Toll i bitte Ti met. Dei Var ham vi styldte, at vi til Not-disk Højtid havde fnaet omdelt en Vife, der var et ufotglemmeligt Dist: En Staal for dei blinkende Seernez -8.1a:1d, der folder sig cm Sveriges StulteL Hain siyldte vi, at vi vcd Grundleväs festen bavde faaet en Sana i Haar-»dem som aldrig git os af Minde: Frihed, du Nordens lcetle Dich badet i Blod, tun ej i. Taater . . .. solbrun om Rinden, Vild fern en ijrn oa let im Hindm Dei var sactde Festen lwrr stig: BUT blev sungnc fsrfie Gang. Han tunre vcete godmodig sit-emi sorm men naar han var alvorlig, blzv det simplefte Ærnne under hans Ham der til Slønhec. Han tunc: faa Spio get til at fynge eg til at male. Hat havde de Udvalgies hemmeliqiiersfulde Evne til at niiie In Haandfuld ch saaledeå samtnen, at te aav en undu lig, stetnningsvceliekxde Harmoni. Her dette Ansiag: Den gamle Slovvej buer mia rel, Den th noget mildt bedient Tisfe Li.iier er beuntringsrcerdigr. for-it ejenfynlig, ferdi risse a, o, u, ej, i, o Paa en myftist Maade tlinaer fammen som Regubueris Farren saa for Billedets Drifiig«l)ed, der meddelet den gamle Slovvej personlig Stem ning. Den gamle Slovvej huer mig vel, Den har noget milot hemmen helft naar det laiter henad Kvæld cg rsdt det spiller paa Lovet. Den et asiegix den trybet i Stjnl foe Solen; den fsrer ingensieds heu. Den synes fuld af Frev, og saa raset dog Tilværelseztampen i den melletn Dyr og Planterz Eddertoppen krum mer fine lange Krallerx der myrdei baade med Gift og DIlL Den gamle Skvvvej er et Billesde af Alnaturen. En Naturelster og en Naturdigter var Christian Richardi. Stadigt lede de han med Aaröiid vg Dagötid med Land og St, need Storm og Stille. Han mater Ltvspringet og besyngee Efteraatöstormen, Stærsommer, Sep tember, Decemberftoven. Han fsler med Beegneene, sder drtmmer otn den Tit-, da de var Steue, med dei buftede Situa, der leger Korn, ined Egen vg jenvilde Aufmqu Vedbenden og Wink Hebegeam og Julegeanem Wird-r og Leertesang, og ifct need Ratteegalem den Museltse San KLEMM apum-Mem M hin fasset-ein den japanste htne Trite . ( ins og ten indfedie Mittel Rast og det ro metfke Viel. Hvert Land hat io fin Natur, og han hat ma et os Svetigs og Not-ges, Schir: izUs Italiens sog hyppiett det hellige Land. Mcn citcft og leedft Dantnarks Natur, hvet senkelt Lands dels, og det var intet Under, at han tilsidst gav os en hel danst Geogtasi paa frnutte Vers. Han et itle blot Naturens Digtet. Han hat en Forkastlighed for sindtige Æventyt, fromme Legender, bibelsie Sagn Og han vcelget sia gerne Æm ner af Fortidens Historie, har hefunget Norinannetne, Volmarflaget, Matst Stig, Martin Luther, Christiern ken anden. Han for-staat desuden at frem siille sin Samtids historisle Slittelser silleri omend i et fotsiønnende Lns. Saaledes hat han i sets Liniet gidet et Billede af Ftederit den snvende, det cr trusset. Dog hojere end nogen histo tiste Stittelse, han hat genftem ltilt, staat hanS Tegning af saa tanne simple Nutidsinennestet som Smaalandspigen eller Postpigen De et gennemføttc ved den ncknsomftg Kunst cg levet ved den Kætlighed, hvotmed de er atebne. Smaalands pigem det et Svetias ensomme Natur i en stumt solende Pigesjctl, og Post Viaen er Schweiz som de Reisendes stdte Katatanseraj, afspejlet i en be fleden Elsisteris. Christian Richatdt taler sjctldent om ssg felv, saate sjceldent endog blot i eget Nam. eret vi tom leitete oder hansJ Lcebet end je g. Hvad der fnldte hom, Var fallesmennesieligi. Han var en farnlende, sammenfattendc Tigteta Hand Hat striftet ille for os. Han ladet gerne andre tomtne til Otde da blan dtr blot sin Eiernme i Roms-, hvis Lphad hart tr. Med sine private Glat set ogEoraet tiet han blufcerdiat. Han ntret sia forn Organ, derfor blev han ierit Talsmand for en Stand, saa for et Falt. Hetpaa betot det, at den danfle StudeIitetftand levet i hans Digte, fom hat-. saa den: Ungdoni, lyit Sind, god Villie, cerlig Streben, hsje FotmaaL Han ielv var en foltelig Aand og alt ander end Leerd: men han delte aldtig k: pleheiiiie Aandets Had til alademiss Kultur Han vidfte fuldtvel, at man tm leve sit eatt jnderliae Lin og dok· irae Kundfkah Zom Studentertnper lever i hans Vers-, saaledes ogfaa de tte standina oiite Folleflag fom Thon-, sittett herk iane med ganile saa Trak: Lg et der lidt for pynteliat ded. GOE fetne det, tet lommet af de nnsselige Bittettceer. Lg et der litt stillent ved Guttetne det, det letnmet as de mange, mange Maa lettceer. La et der lidt mageligt ved Som dette het, H lommer af de styggefulde Boge ttceer. Saaleres taler han orn de notdisle Lande i Swa. Andetledes i Alvot. staat han dtomte om Tanmatts Frem tid, var det altid i Fcellig med Nor Jes da Svetigs. Han haahede stott eaiaa fot as af detes Opsvina. Jn gensteds hat han udtthtt det dejligete end i Sangen »Aldtig hag Sundet" fta 1866. Der butde derfot aldrig savnes Stemmet fra Notae og Sverig, naat Christian Richatdts Minde hædtes. Som han nu hat tegnet Felsenwa ne, saaledes indenfot det danste Land erdeth Sjeellændeten, SIndetjyden o. s. v. —- Hovedstammen i hans Digte et chtelandssang. Jngen hat strevet flete Jedeelandzsange, og de af andre, det er siaaede fteertete an, vat itte hetfvt bedte- Jngen hat i Otd malet Danmatt med sandere og ltaftigete Farvet. Faa hat tegnet de Dansle rigtigere med th og Slhgge. Da han var ung, var FatVen lidt fptaglet, Dantnatl i blaa Kappe, stop gtsn Kiorteb tsde Rose-: i Bei-steh Senete bliver den mete dæmpeh »Es-n en Lettetede paa den aahne bede, let at plyndte, let at «s-ndte«. Ellet let stemtendet »Du-list i Daninatt Bel signelsetne gw, Laut-matt og Band matt hat prlt begge to—« Her gst nu Aatet 1864 Slel i han Digtning spm i hanö Liv. Bang Iolitisie Janlet var saa, vat Tidenx Men Was Tab blev Herabmi nenheden og Hebel-sorgen for ham. Richardt alene blev Aaret 1864’s Dis ter i danst Lntit. han, der ovsuniine tede Llaret i de Ord: »Stjoldet rev net, 0 olden iced.iet, meget stistet, lidet evnet·« Der ringet malnisulre Klottet ;f»». Oppe s »Hu tho vSorget alle DanmattsKvindet, sorget over Sondetjyllands tabte Strand. Jnaen hat taget sig Tabet startete til Hjcrtir. Tet butde detsor aldtig savnes Stenimet sta Sondetjylland, .iaat Christian Richatdts Minde hie dres. Den sidste as disse Sange sra 1864 har en Kraft og en Jld, der siceldent fotetominet i dansleNationalsaiia. Dei et Sanaen »Men stal vi til et For aat naa«. Den hat ved Tilsøjelsen as en Linie sotstsnnet Metret i »Kona Christian« oa bragt det i bedre Oder ensstemmelfe med Melodien. Den set sie Stose lrcever Folteaandens Lprejss nina. J den anden stildtee det nne Tanmatt sotn det ny Jerusalem. J den ttedie slutter han soni en Felt ptæst med en Hoshed uden Mage. Dog vat Richardts Digtetliv viet Danmart, saa vat det scetlig viet det danste Spteg, vg det et paa Modus Emaalets kunstnetisle Udsormning, at hans Hovedbetndning sot Eftettiden betor. Han sotn hat strevet de sinutle Linien Du gav os dette jcevne Maal, i Svulmettast et Hav — under hans Heender blev det Hav og Matmot, sit htusende Melodi og piastist Form. Han gsotde Sptoget tattsast, sil det snatt til at danse let som Lebet. snatt til at bevæge sig gravitetist sotn i hans usotlignelige Menuets Han gav dette blsde Sptog Fasthed, dette e Sptog Lurtlang og Orgeltlang, sit dets as Taaaen angrebne Stemme tilj at sy.:ge saa suldt eg tent som SvenslI eller Jtalienst. I Paa hans musitalste Kunst et te bee-» thovensle Stemningct en Type. Final» og Muntethed, dyb Nedsiaaethed cg ny Fotttpstning hat het saaet sit ejendom melige, melodisle og hatmoniste Ub ttyt. Kun sortvivle got han aldrig. Den Kunstnet, han staat ncermest," et den Eldte Hattmann. Hans Digt ning har samme Klangfarve som Hatttnanns Musik. Deteg Natutsans er eneattet og hat beslcegtede Jdealet. Hvad Richatdt bar sagt omHattnianns pas-set paa ham selv. i Balgen raabet: Hor, hvot seg btuser! Stoven svatet: Hot, hvor jeg susett Stjoldet buldtett Bakv for mit Btag! Sværdet hviner: Vig sot min Vildhed! Dtoslen slsitet: Rom i min Stilhedt Hieriet hvislet: Lyt til mit Slag!· Richatdt lytter: Tonetne klinge! Nichardt bhdet: Valdene springe. Hans Liv gled stille hen· Han har ydet stot Kunst i snevre Rammer. Han bst mvdtage stot Tat i siinple Ord. Han et aldtig bleven Genstand sor latmende Hyldest, burde det ilte heller. Jeg vat med, da vi git i Proces sion til Jndvielsen as denne Bygning, og jeg laette Christian Richatdt at lende i dette Has. Jeg hat oplevet hans Digtes Tilbiivelse og tender dem saa nsje, at jeg faevnligt under den trytte Tetst læser Udtrytlene, som de optindeligt l-d. « Dog jeg hat en anden og bcdte Ret end Alderens til at tale het i Dag: Venslabets Ret. Den Ring, jeg betet paa min Finger, hat Christian Ri chardt i vor unge Dage givet mig og i den ladet gravere sine Fotbogstaver og mine. Da ieg tattende iaa ham indi hans elslveetdige Ansigt, anede jeg mindst, at jeg engang for en yngte Sleegt stulde assløre hansTrat i Mar mor. Hans Ven, Vilhelm Bissen, der som Nichatdt fortner Jcevnbed med Kraft, hat givet Stenen talende Liv. Christian Richatdt var en user seengeiig· Mand. han holdt sig til bage og viste sit Billede altid tun til ilstet i sm Poesi· Saa meget leerete er det blevet sor os. Den sjceldne Digter hat sortsent sin Hedersplads i den danste Ungdoms Pantheon. Vi asstptet hans Billet-. Geotg Brandes. De Wet paa fixmtessem Ei Jutetitev un Verd. Vokbamperen «Saxan«, Kapstadem Rot-br Estet at have vetet saget as det holde-Europas Avtograstdivtet og de mest htovttrstige stanste og engelste Jntetviewere, kasdet sin hpjte haand oride af Led af mange Tusind aldeleg ligegyldige og uforstaaende Personer og efter at have pdelagt sin Fordejelse med mystisie franste Retter og op aaaet et synligt Resultat i Form af en hpjst ntlasdelig Embonpoint er det endelig lytledes General de Wet at nippe dort — under Paastud as ,,svagt; Helbred". ! Han besinder sig nu her om Bord paa Veien hjem til sin Form »Booie Vaal" i Oranie- Koloniem et Sted, der er blevet historist belendt ved at de Met her vceltede det forste engelsiePanJ fertog og bl. a gjorde et Bytte afj 1,. )()0,000 Kr i Guld. G: nekalen er den tavseste Mand oknl Bord. Han aabncr aldrig en sonder-i ; fation og tiltales sjceldent· Den over-i dejensde Dei af sin Tid hat han tilbraatJ paa det soerste Dæt oa delt den liges mellem at fore ellcr stirre tomt ud mod den blaa Horisont. Han lasset intet, ca hans tre Ledfagere, Kommandant Wessels, Veldcornct Louw oa en ung Bester tonderserer ham tun under Maaltiderne. Da fremmede Beundrere i Almitide lighed betragter det fom en hellisg Ptiat at underholde ham med sindsfvage Spøtgsxnaal eller dybsindige Filofofe ringer vedrøtende hans egne Bedrifter under Reigen, lzar de Wet fundet det nsdvendigt at ,,lukke af« for sig selv og modtagee foeelsdig itte flere »Be undrere«. Kommandant Messels, en Iaanste ung Kampetarh der hat været de Weis Adjudant og ledsaget den be rsmte Guerillafsrer gennern tytt og tyndt i ,,Vel»dten« og seneft gennem Europa,fortæller mig, at baade fransie, engelste og tyste Damer tappedes om at sean Generalen Karlighedsertlcetim get og Blomster. Jngen af Delene rnaegtede dog at gpre noget fynligtJnd tryt paa den drevne Taktiterx i hvert Fald hat han endnu itte ytret Trang til at forlade Fru de Wet og sine clleve Born i »Rooie Vaal«. Wessels tilbsd for et Par Dage siden at introducere mig has Genera ten, forudsat at vi tunde finde et »be lejligt Øjeblit«. Dette indtraf samme Aftenzpaa Breiten De MEde niod Scedvane Fenet over en Tværræling, tilsyneladende henrylt over nogleSøfoltsKrumspring vaa det underste Dat. Lejligheden var yderst gunstig· — Tal for Guds Styld itte til ham om Reigen, hviftede Asdjudanten Spi tideligt addarende, idet ban halede rnig frem for Generalen — saa ede lcegger D: hans gode Humor-, og glern itteat fiske Haandetrstil Orten, naar jeg prasenteret Dem. Det sætter han Ptis paa! Jeg fulgte Jnftrulierne med den hsjft mulige Peccisiom Generalen trat langsomt sin hsjre Haand op af Lomrnen og ratte rnig den med beher slet Venlighed, der dog Ijeblittelig an tog et hierteligere Anstrsg, da han horte, jeg var danst. Det melantolste i hans stattt furede Trat forsvandt i et stvrt Smil, og de smaa, sorte Øjne lyste gemytligt. De Wet talee for-drigt meget lidt Engelss, menbetjener sig af de daunede Aftitanders Sprog, der er hadet ad ftillige Grader over det alrnindelige ,,Ksttenhollandst«« ud::1doa at ftaa i nærmere Fee-hold til Grammatik og Syntals, der behandles med oveelegen Fotagt. Jeg aabnede forsrgtigt Jntervietvet nied den gamle Traver: Hoad Gene ralen syntes om Europa og om den Modiagelse, han og Kolleger havde faaet det? —- Udincerlett fvarede han hurtigt og fee-g ivrigt sit sparsomme, gesa sprængte Sommer-öfters — men eftee min Opfaiieise er der alt for maan Menneftet i Europas Vi blev ncesten tvalte af Benlighed Navnlig i Berlin fil pl en tolossal Modtagelsr. Saavtdt jeg erinsdrer, et der to Millionet Ind byggere i den By, og ieg er titsbsielig til at tro, at alle de to Millioner Meine sler var paa Benene, da vi antonr — felvfslgelig need Undtagelse af Reife — Det hele var ubeslriveliat, fwkartei. Selv er jeg ncesten lamslaret af For bavselse over den umaadeiiae Zeita gelse, Krigen hat vatt over den hele Ver-den Meerkvcerdigt not var der itte tilncernielsesvis ude for at msodtage os i Paris som i Berlin, tiltrods for, at den forste er en starre By. Grunden hertil maa formodentlia spaesi den nærmere besiegtede Nationalitei. ten — fejede han til med et lnnt Smil. , —- Apropos om Deres Bog, Mhn- - heer General, jeg har læst et eller andet Sted, at Deres Setretcee bar strevet ellee samlet Bogen efier Tereg Dag bøgcr og Notitse r· Dette er forma dentlig ilte aldeles i Overem itemmelse med Sandheden? Generalen traadte et Sirin tilbage og udhrsd med en vcelsdig Haandbe vægelfe: — Dei er Falsihed! Jea har hsrt det far; men jea tan forsitre Dem, Mnnheer, at ieg vilde aldria feetie mit Navn paa en anden Monds Verri. Jea hat bestrevet mit Lin i Fette-n fta forste til sidste Dag. Hvorieaek stnlde nagen tunde note dei for miaZ Lat terligt! Jea forte inan Taaboa og havde fjcelden Tid til at stride »Sie-tit ser«. Alt er mit eget Arbejdek Jea opdaaede, at vi befandt oss Paa den brede Bei til det farliae Sinne, og brnd Hiernen for at drinae Tialoaen ind paa et sitrere Spor, da de Mei iom mia i Fort-bei ved behandigt at vetsle Rollerne. —- Hvad Slag Land er Tanmart i Grunden, hierafuldt? Uden Betckntning aflederebe Lea E rasmus Montanu5’ sidste Reviit om Jord:n: — Nei, Or. General, dei er iladi — fladt fom en Pandetaae! —- Altsaa liaefom Holland, fiei in gen Vierge? Jeg styndte mia at tiäfeje, ai jeg havde hørt Tale oin et Biisra re: her Vede sig højt over Jorden et elle: andet Sted i Jhlland oa hed Himmeibjer get. CSelv har jeg aldr7.·1 fe: yet-) — Hintmelsbjergei7 Tei man vaere meget heit! fortsatte General-en for ventningsfuldt — Ja. Osmtrent 530 III over Havet, godt Maali Her gjorde vi nogle Sekunters Op hold, til Generalen havde let ud og tsrret Øjnenr. Saa sagde han: — Under mit Ophold i Instland modtog jeg enMcengde Breve fra Dan inart me-d Opfordring til at tornme derop. Det vilde have interesieret mig meget, hvis Tiden havde tilladt det. Jeg tror, at man tan leere en hel Del om Agerbrug der. Hvad udfores der egentlig mesi fra DanmartZ —- Hovediagelig sint Sinon iror jeg, og — og Emigranter! —- Ja, det danste Sinne har jeg ofte hsrt rasende omtale, ertlcerede de Wet med en Barme, der nasften fertigte de mig. Jeg hat forwrigt og.faa en Gang i Fristaten haft en god Ven, der var danst. Hans Navn var Christian Christezifem tender De hamZ Jeg indrsmmede stamfuldt, at Per sonen var mig tomplet uhe tend i, men at jeg dog havde hørt Navnet for. —- Det var en brav Karl, en af de bedfte, erllcerede Generalen med -:n ny sdingende Armhevægelse og et Tag i det sttide Steg. — Herren maa vide, hvor han nu ee henne, iilfsjede han med et dybt Sat. —- Slutde De nagen sinde trcesse hani — Christian Chri stensen hedder han — faa hils hank mange Gange fra mis! —- Tat! Paa den danste Nations og Christi an Chkistensens Vegne, hviö Navn jeg . herved sonnigen ratte jeg i Tat-Chef den hetsmte Boererfsrerhaanden han rystede den hierteligt og lange, hvorpaa « .-..-.’ vi git hver til sit —- jeg med Jndtrhllet ; , af en naturtig »dann« hcderlig og be steden Gaardmand, hvem Stehnen os Tilfaeldet har paatvungei et Ver-m melsens Stempel, fom han selv ee op rigtig tret af. K. A. Pausen-Rats. Yes-, XW Wes-sag oMcs TM W V I Bind Culdgrube I)e iirc IT Inn-Zellen M Mattlmsus, Markus, Lukas ug Johanna-« pszpjs Denho lzog er just mlkommm og ten i Danisb Luther-an Publishinz Konse, Stab-, Nebraska . Inst-anders lls sie ist-sie 5 BUT III-Js- 32»n« » W sestllllnser bedes ladsendh W öwsWoWW J