»Danskeren,«
ei shalmtgetttlig Nyhedss og Oplyss
ningsblad for det danste Folk
i Amerika,
udgivet as
DAleII LUTkL PUlkL H01’SE,
Blei-, Nebr.
··..
«Danikcrcn« udkommek hver Tltssas og
Irr-du«
Iris pr. Ausgang i De Formel-e Stater
Il.50; til Udlandet 82.00.
« stadet bete-les ist-Muth Beftilling, Be
taling, Adresfeforaadring og alt ander
angaaende Blut-et adresfereg:
DAleHLUT . PUBL. HOl"SE,
Blai Ebr
»Das-steten« lebe-s indtil vibeke as Past·
Il. M. A nderi en fom Direktionens
Form-mit
Alt as Nyhedsanteresse sendes direkte
til «Dankketen«, Bleir, Nebr·
Alte andre Artikler sendes til Past. A.
R- Inderie n, Vivorg, S. tak.
Entom-l It the Post Ofliec at Blei-. Neb ·
Os second-klo- matten-·
Advent-ins Rates made known up»n
Lohne-Hon
»Danstercn«
jlivek fenbt til Subfkribenter. indtil ud
crykkelig Opsigelfe modtages af Udgivcrne
og al Gæld et betalt, icverensstemmelfe
meb De Formel-e Statcrs Postlovc.
Naar Læserne hcnveader sig til Folk, der
averterer i Blut-et, enten for at lobe bog
dem eller for at faa Ovlysninger om det
avekterede, bedes de altid omtale, at de san
Avertissemeniet i dette Mad- Det vil ver-.
til genfwig Nyttr.
Der er i mit Sind
baade Vintet og Bann
H. R ø r d a m.
Tit andres jeg cvet, hvor scelsotnt de:
gear:
der er i mit Sind baade Vinter og
Baar,
Trcethed og Tyngsel over alle min-:
« Tanket,
Livsmod og Haab, som mod Himlen
sig kaufen
bestandig det stiften mens Timerne ile.
med nagende Uro og kvægende Hvi1e.
Er min Billie da deitZ Er der Split
i min Hu?
Staat usikter og svag fom et Batn jeg
endnu,
der langes mod Gunstigets ftraalenve
Leite,
men naa’ r ikte helt paa Gudsordet at;
byggeZ !
Hat endnu jeg, af Vetden besvctm cg
bundet,
ttods de gtaanende Haar rog mit
Hjette ej fundetZ
Jo, mit Hjerte jeg sandt, da jeg med: es
med hom,
som paa Geigatha bar al min Brett
og Stam;
en Stattel jeg er tun; tit bange jeg
fukted,
og tænttu for mig var hans Naadeder
luktetx
rnen han siap mig aldrig, og inge: jeg
tender,
hvem saa trygt og saa trestigt jeg gav
mig i Handen
Men alt, hvad i es der tun fødtes as
Red,
hvor tætt det end bleo os, er viet til
Ted:
om det ftyder en Stund, om re:
Lcengslerne hinder,
fom Solfttasalen vatmer, fom Stimm
glans stimer, —
des tangere blev tun den Lob snm vi
frifter,
at altsem vi edles, det blegner og
dristetx
Men hvad der af Herren en lnttelig
, Stand
iste- ssaet fvott Sjælelivs dybeste
. Grund,
fdet fpitet i Len, og tun sent faat det
Sejer,
wen Evighedsiteefter det unvetfuldi
sk- ejer;
em Sei-den end stiftek og Deden get
bange,
det bkydet sig Vej felv i Tiber find
trange.
Og alt mens det sejtende votser sig
frem,
I , zu trage- text Sind met- det evige
i « Mem;
s M itztet stigiett ever Jetdlieets
A es «,--1 -«- J ;Mw'
Hi Mittk tetstgt at bebe II W
«" JszMtiistievestt til atlldq
tet M
Du er i mit Sind baade Vinier og
Baar,
men srsem mod den evige Sommer det
gaar:
del falmer terinde, i Angefi rer ilach,
det grønnes rerinde, med Judel dei
dageg,
og sitleri jeg iror det, ej Dsden stal
taadtz
men han, som as favner og frelfer af
Naade2
Tale
ved
Asslsringcn af
Christian Richardts anie.
Etat-sit forkortct.)
En Foraarsdag for snart syreetyve
Aar siden forlod de danfie Studeniek
deres gamle smudsige Bolig i Bald
l)kisgade, gil med deres Faner i Pro
cession gennem Byen og hold-i dereg
Jndtog i. detie fmutie Hug. Da blev
for føtsie Gang den Kantate fanget,
som, strevet i Tagens Anledning ag»
tillæmpende Ord fta ei tidligere Rus-;
lantate hævede Lieblitteis Stemning
til Poesi l
Hver Linie her havde and og Bel
llang, de leite og bautenkt Rytmer
lFltxgtige Telt for en flygtig Flot),
som de dcegiigi stridende:
Smytte vil vi vore Vcegge
Med Atlhenes Stjold og Lanse.
Med vori Banner-Z Klooertkanse
Smytie Vil vi vore Bergge·
Han, som bavde flrevet Kantaim
var vor Yndling. Vi var stolte af
kam. De andre Digtere tilhørte æltre
Slægiled Han var Digteren af vor
Midte, Digteren for os Student:r.
Forst Aarei efter blev han Digteren for
det danfie Felt, detH Toll i bitte Ti
met.
Dei Var ham vi styldte, at vi til
Not-disk Højtid havde fnaet omdelt en
Vife, der var et ufotglemmeligt Dist:
En Staal for dei blinkende Seernez
-8.1a:1d,
der folder sig cm Sveriges StulteL
Hain siyldte vi, at vi vcd Grundleväs
festen bavde faaet en Sana i Haar-»dem
som aldrig git os af Minde:
Frihed, du Nordens lcetle Dich
badet i Blod, tun ej i. Taater . . ..
solbrun om Rinden,
Vild fern en ijrn oa let im
Hindm
Dei var sactde Festen lwrr stig: BUT
blev sungnc fsrfie Gang.
Han tunre vcete godmodig sit-emi
sorm men naar han var alvorlig, blzv
det simplefte Ærnne under hans Ham
der til Slønhec. Han tunc: faa Spio
get til at fynge eg til at male. Hat
havde de Udvalgies hemmeliqiiersfulde
Evne til at niiie In Haandfuld ch
saaledeå samtnen, at te aav en undu
lig, stetnningsvceliekxde Harmoni. Her
dette Ansiag:
Den gamle Slovvej buer mia rel,
Den th noget mildt bedient
Tisfe Li.iier er beuntringsrcerdigr.
for-it ejenfynlig, ferdi risse a, o, u,
ej, i, o Paa en myftist Maade tlinaer
fammen som Regubueris Farren saa
for Billedets Drifiig«l)ed, der meddelet
den gamle Slovvej personlig Stem
ning.
Den gamle Slovvej huer mig vel,
Den har noget milot hemmen
helft naar det laiter henad Kvæld
cg rsdt det spiller paa Lovet.
Den et asiegix den trybet i Stjnl
foe Solen; den fsrer ingensieds heu.
Den synes fuld af Frev, og saa raset
dog Tilværelseztampen i den melletn
Dyr og Planterz Eddertoppen krum
mer fine lange Krallerx der myrdei
baade med Gift og DIlL Den gamle
Skvvvej er et Billesde af Alnaturen.
En Naturelster og en Naturdigter
var Christian Richardi. Stadigt lede
de han med Aaröiid vg Dagötid med
Land og St, need Storm og Stille.
Han mater Ltvspringet og besyngee
Efteraatöstormen, Stærsommer, Sep
tember, Decemberftoven. Han fsler
med Beegneene, sder drtmmer otn den
Tit-, da de var Steue, med dei buftede
Situa, der leger Korn, ined Egen vg
jenvilde Aufmqu Vedbenden og
Wink Hebegeam og Julegeanem
Wird-r og Leertesang, og ifct
need Ratteegalem den Museltse San
KLEMM apum-Mem M
hin fasset-ein den japanste htne Trite
.
(
ins
og ten indfedie Mittel Rast og det ro
metfke Viel.
Hvert Land hat io fin Natur, og han
hat ma et os Svetigs og Not-ges,
Schir: izUs Italiens sog hyppiett det
hellige Land. Mcn citcft og leedft
Dantnarks Natur, hvet senkelt Lands
dels, og det var intet Under, at han
tilsidst gav os en hel danst Geogtasi
paa frnutte Vers.
Han et itle blot Naturens Digtet.
Han hat en Forkastlighed for sindtige
Æventyt, fromme Legender, bibelsie
Sagn Og han vcelget sia gerne Æm
ner af Fortidens Historie, har hefunget
Norinannetne, Volmarflaget, Matst
Stig, Martin Luther, Christiern ken
anden. Han for-staat desuden at frem
siille sin Samtids historisle Slittelser
silleri omend i et fotsiønnende Lns.
Saaledes hat han i sets Liniet gidet
et Billede af Ftederit den snvende, det
cr trusset.
Dog hojere end nogen histo
tiste Stittelse, han hat genftem
ltilt, staat hanS Tegning af saa
tanne simple Nutidsinennestet
som Smaalandspigen eller Postpigen
De et gennemføttc ved den ncknsomftg
Kunst cg levet ved den Kætlighed,
hvotmed de er atebne. Smaalands
pigem det et Svetias ensomme Natur
i en stumt solende Pigesjctl, og Post
Viaen er Schweiz som de Reisendes
stdte Katatanseraj, afspejlet i en be
fleden Elsisteris.
Christian Richatdt taler sjctldent
om ssg felv, saate sjceldent endog blot
i eget Nam. eret vi tom leitete
oder hansJ Lcebet end je g. Hvad der
fnldte hom, Var fallesmennesieligi.
Han var en farnlende, sammenfattendc
Tigteta Hand
Hat striftet ille for os. Han ladet
gerne andre tomtne til Otde da blan
dtr blot sin Eiernme i Roms-, hvis
Lphad hart tr. Med sine private Glat
set ogEoraet tiet han blufcerdiat. Han
ntret sia forn Organ, derfor blev han
ierit Talsmand for en Stand, saa for
et Falt.
Hetpaa betot det, at den danfle
StudeIitetftand levet i hans Digte, fom
hat-. saa den: Ungdoni, lyit Sind, god
Villie, cerlig Streben, hsje FotmaaL
Han ielv var en foltelig Aand og alt
ander end Leerd: men han delte aldtig
k: pleheiiiie Aandets Had til alademiss
Kultur Han vidfte fuldtvel, at man
tm leve sit eatt jnderliae Lin og dok·
irae Kundfkah
Zom Studentertnper lever i hans
Vers-, saaledes ogfaa de tte standina
oiite Folleflag fom Thon-, sittett herk
iane med ganile saa Trak:
Lg et der lidt for pynteliat ded. GOE
fetne det,
tet lommet af de nnsselige Bittettceer.
Lg et der litt stillent ved Guttetne
det,
det letnmet as de mange, mange Maa
lettceer.
La et der lidt mageligt ved Som
dette het,
H lommer af de styggefulde Boge
ttceer.
Saaleres taler han orn de notdisle
Lande i Swa. Andetledes i Alvot.
staat han dtomte om Tanmatts Frem
tid, var det altid i Fcellig med Nor
Jes da Svetigs. Han haahede stott
eaiaa fot as af detes Opsvina. Jn
gensteds hat han udtthtt det dejligete
end i Sangen »Aldtig hag Sundet"
fta 1866.
Der butde derfot aldrig savnes
Stemmet fra Notae og Sverig, naat
Christian Richatdts Minde hædtes.
Som han nu hat tegnet Felsenwa
ne, saaledes indenfot det danste Land
erdeth Sjeellændeten, SIndetjyden
o. s. v. —- Hovedstammen i hans Digte
et chtelandssang. Jngen hat strevet
flete Jedeelandzsange, og de af andre,
det er siaaede fteertete an, vat itte
hetfvt bedte- Jngen hat i Otd malet
Danmatt med sandere og ltaftigete
Farvet. Faa hat tegnet de Dansle
rigtigere med th og Slhgge.
Da han var ung, var FatVen lidt
fptaglet, Dantnatl i blaa Kappe, stop
gtsn Kiorteb tsde Rose-: i Bei-steh
Senete bliver den mete dæmpeh »Es-n
en Lettetede paa den aahne bede, let
at plyndte, let at «s-ndte«. Ellet let
stemtendet »Du-list i Daninatt Bel
signelsetne gw, Laut-matt og Band
matt hat prlt begge to—«
Her gst nu Aatet 1864 Slel i han
Digtning spm i hanö Liv. Bang
Iolitisie Janlet var saa, vat Tidenx
Men Was Tab blev Herabmi
nenheden og Hebel-sorgen for ham.
Richardt alene blev Aaret 1864’s Dis
ter i danst Lntit. han, der ovsuniine
tede Llaret i de Ord: »Stjoldet rev
net, 0 olden iced.iet, meget stistet, lidet
evnet·« Der ringet malnisulre Klottet
;f»». Oppe
s »Hu tho
vSorget alle DanmattsKvindet, sorget
over Sondetjyllands tabte Strand.
Jnaen hat taget sig Tabet startete
til Hjcrtir. Tet butde detsor aldtig
savnes Stenimet sta Sondetjylland,
.iaat Christian Richatdts Minde hie
dres.
Den sidste as disse Sange sra 1864
har en Kraft og en Jld, der siceldent
fotetominet i dansleNationalsaiia. Dei
et Sanaen »Men stal vi til et For
aat naa«. Den hat ved Tilsøjelsen as
en Linie sotstsnnet Metret i »Kona
Christian« oa bragt det i bedre Oder
ensstemmelfe med Melodien. Den set
sie Stose lrcever Folteaandens Lprejss
nina. J den anden stildtee det nne
Tanmatt sotn det ny Jerusalem.
J den ttedie slutter han soni en Felt
ptæst med en Hoshed uden Mage.
Dog vat Richardts Digtetliv viet
Danmart, saa vat det scetlig viet det
danste Spteg, vg det et paa Modus
Emaalets kunstnetisle Udsormning, at
hans Hovedbetndning sot Eftettiden
betor. Han sotn hat strevet de sinutle
Linien Du gav os dette jcevne Maal,
i Svulmettast et Hav — under hans
Heender blev det Hav og Matmot, sit
htusende Melodi og piastist Form.
Han gsotde Sptoget tattsast, sil
det snatt til at danse let som Lebet.
snatt til at bevæge sig gravitetist sotn
i hans usotlignelige Menuets Han gav
dette blsde Sptog Fasthed, dette e
Sptog Lurtlang og Orgeltlang, sit
dets as Taaaen angrebne Stemme tilj
at sy.:ge saa suldt eg tent som SvenslI
eller Jtalienst. I
Paa hans musitalste Kunst et te bee-»
thovensle Stemningct en Type. Final»
og Muntethed, dyb Nedsiaaethed cg ny
Fotttpstning hat het saaet sit ejendom
melige, melodisle og hatmoniste Ub
ttyt. Kun sortvivle got han aldrig.
Den Kunstnet, han staat ncermest,"
et den Eldte Hattmann. Hans Digt
ning har samme Klangfarve som
Hatttnanns Musik. Deteg Natutsans
er eneattet og hat beslcegtede Jdealet.
Hvad Richatdt bar sagt omHattnianns
pas-set paa ham selv. i
Balgen raabet: Hor, hvot seg btuser!
Stoven svatet: Hot, hvor jeg susett
Stjoldet buldtett Bakv for mit Btag!
Sværdet hviner: Vig sot min Vildhed!
Dtoslen slsitet: Rom i min Stilhedt
Hieriet hvislet: Lyt til mit Slag!·
Richatdt lytter: Tonetne klinge!
Nichardt bhdet: Valdene springe.
Hans Liv gled stille hen· Han har
ydet stot Kunst i snevre Rammer.
Han bst mvdtage stot Tat i siinple
Ord. Han et aldtig bleven Genstand
sor latmende Hyldest, burde det ilte
heller.
Jeg vat med, da vi git i Proces
sion til Jndvielsen as denne Bygning,
og jeg laette Christian Richatdt at
lende i dette Has. Jeg hat oplevet
hans Digtes Tilbiivelse og tender dem
saa nsje, at jeg faevnligt under den
trytte Tetst læser Udtrytlene, som de
optindeligt l-d. «
Dog jeg hat en anden og bcdte
Ret end Alderens til at tale het i Dag:
Venslabets Ret. Den Ring, jeg betet
paa min Finger, hat Christian Ri
chardt i vor unge Dage givet mig og i
den ladet gravere sine Fotbogstaver og
mine. Da ieg tattende iaa ham indi
hans elslveetdige Ansigt, anede jeg
mindst, at jeg engang for en yngte
Sleegt stulde assløre hansTrat i Mar
mor.
Hans Ven, Vilhelm Bissen, der som
Nichatdt fortner Jcevnbed med Kraft,
hat givet Stenen talende Liv.
Christian Richatdt var en user
seengeiig· Mand. han holdt sig til
bage og viste sit Billede altid tun til
ilstet i sm Poesi· Saa meget leerete er
det blevet sor os.
Den sjceldne Digter hat sortsent sin
Hedersplads i den danste Ungdoms
Pantheon. Vi asstptet hans Billet-.
Geotg Brandes.
De Wet paa fixmtessem
Ei Jutetitev un Verd.
Vokbamperen «Saxan«,
Kapstadem Rot-br
Estet at have vetet saget as det
holde-Europas Avtograstdivtet og de
mest htovttrstige stanste og engelste
Jntetviewere, kasdet sin hpjte haand
oride af Led af mange Tusind aldeleg
ligegyldige og uforstaaende Personer
og efter at have pdelagt sin Fordejelse
med mystisie franste Retter og op
aaaet et synligt Resultat i Form af en
hpjst ntlasdelig Embonpoint er det
endelig lytledes General de Wet at
nippe dort — under Paastud as ,,svagt;
Helbred". !
Han besinder sig nu her om Bord
paa Veien hjem til sin Form »Booie
Vaal" i Oranie- Koloniem et Sted, der
er blevet historist belendt ved at de
Met her vceltede det forste engelsiePanJ
fertog og bl. a gjorde et Bytte afj
1,. )()0,000 Kr i Guld.
G: nekalen er den tavseste Mand oknl
Bord. Han aabncr aldrig en sonder-i ;
fation og tiltales sjceldent· Den over-i
dejensde Dei af sin Tid hat han tilbraatJ
paa det soerste Dæt oa delt den liges
mellem at fore ellcr stirre tomt ud mod
den blaa Horisont. Han lasset intet,
ca hans tre Ledfagere, Kommandant
Wessels, Veldcornct Louw oa en ung
Bester tonderserer ham tun under
Maaltiderne.
Da fremmede Beundrere i Almitide
lighed betragter det fom en hellisg Ptiat
at underholde ham med sindsfvage
Spøtgsxnaal eller dybsindige Filofofe
ringer vedrøtende hans egne Bedrifter
under Reigen, lzar de Wet fundet det
nsdvendigt at ,,lukke af« for sig selv
og modtagee foeelsdig itte flere »Be
undrere«. Kommandant Messels, en
Iaanste ung Kampetarh der hat været
de Weis Adjudant og ledsaget den be
rsmte Guerillafsrer gennern tytt og
tyndt i ,,Vel»dten« og seneft gennem
Europa,fortæller mig, at baade fransie,
engelste og tyste Damer tappedes om at
sean Generalen Karlighedsertlcetim
get og Blomster. Jngen af Delene
rnaegtede dog at gpre noget fynligtJnd
tryt paa den drevne Taktiterx i hvert
Fald hat han endnu itte ytret Trang
til at forlade Fru de Wet og sine
clleve Born i »Rooie Vaal«.
Wessels tilbsd for et Par Dage
siden at introducere mig has Genera
ten, forudsat at vi tunde finde et »be
lejligt Øjeblit«. Dette indtraf samme
Aftenzpaa Breiten
De MEde niod Scedvane Fenet
over en Tværræling, tilsyneladende
henrylt over nogleSøfoltsKrumspring
vaa det underste Dat. Lejligheden var
yderst gunstig·
— Tal for Guds Styld itte til ham
om Reigen, hviftede Asdjudanten Spi
tideligt addarende, idet ban halede
rnig frem for Generalen — saa ede
lcegger D: hans gode Humor-, og glern
itteat fiske Haandetrstil Orten, naar
jeg prasenteret Dem. Det sætter han
Ptis paa!
Jeg fulgte Jnftrulierne med den
hsjft mulige Peccisiom Generalen
trat langsomt sin hsjre Haand op af
Lomrnen og ratte rnig den med beher
slet Venlighed, der dog Ijeblittelig an
tog et hierteligere Anstrsg, da han
horte, jeg var danst. Det melantolste
i hans stattt furede Trat forsvandt i
et stvrt Smil, og de smaa, sorte Øjne
lyste gemytligt.
De Wet talee for-drigt meget lidt
Engelss, menbetjener sig af de daunede
Aftitanders Sprog, der er hadet ad
ftillige Grader over det alrnindelige
,,Ksttenhollandst«« ud::1doa at ftaa
i nærmere Fee-hold til Grammatik og
Syntals, der behandles med oveelegen
Fotagt.
Jeg aabnede forsrgtigt Jntervietvet
nied den gamle Traver: Hoad Gene
ralen syntes om Europa og om den
Modiagelse, han og Kolleger havde
faaet det?
—- Udincerlett fvarede han hurtigt
og fee-g ivrigt sit sparsomme, gesa
sprængte Sommer-öfters — men eftee
min Opfaiieise er der alt for maan
Menneftet i Europas Vi blev ncesten
tvalte af Benlighed Navnlig i Berlin
fil pl en tolossal Modtagelsr. Saavtdt
jeg erinsdrer, et der to Millionet Ind
byggere i den By, og ieg er titsbsielig til
at tro, at alle de to Millioner Meine
sler var paa Benene, da vi antonr —
felvfslgelig need Undtagelse af Reife
— Det hele var ubeslriveliat, fwkartei.
Selv er jeg ncesten lamslaret af For
bavselse over den umaadeiiae Zeita
gelse, Krigen hat vatt over den hele
Ver-den Meerkvcerdigt not var der itte
tilncernielsesvis ude for at msodtage os
i Paris som i Berlin, tiltrods for, at
den forste er en starre By. Grunden
hertil maa formodentlia spaesi den
nærmere besiegtede Nationalitei.
ten — fejede han til med et lnnt Smil. ,
—- Apropos om Deres Bog, Mhn- -
heer General, jeg har læst et eller andet
Sted, at Deres Setretcee bar strevet
ellee samlet Bogen efier Tereg Dag
bøgcr og Notitse r· Dette er forma
dentlig ilte aldeles i Overem itemmelse
med Sandheden?
Generalen traadte et Sirin tilbage
og udhrsd med en vcelsdig Haandbe
vægelfe:
— Dei er Falsihed! Jea har hsrt
det far; men jea tan forsitre Dem,
Mnnheer, at ieg vilde aldria feetie mit
Navn paa en anden Monds Verri.
Jea hat bestrevet mit Lin i Fette-n fta
forste til sidste Dag. Hvorieaek stnlde
nagen tunde note dei for miaZ Lat
terligt! Jea forte inan Taaboa og
havde fjcelden Tid til at stride »Sie-tit
ser«. Alt er mit eget Arbejdek
Jea opdaaede, at vi befandt oss Paa
den brede Bei til det farliae Sinne, og
brnd Hiernen for at drinae Tialoaen
ind paa et sitrere Spor, da de Mei iom
mia i Fort-bei ved behandigt at vetsle
Rollerne.
—- Hvad Slag Land er Tanmart i
Grunden, hierafuldt?
Uden Betckntning aflederebe Lea E
rasmus Montanu5’ sidste Reviit om
Jord:n:
— Nei, Or. General, dei er iladi —
fladt fom en Pandetaae!
—- Altsaa liaefom Holland, fiei in
gen Vierge?
Jeg styndte mia at tiäfeje, ai jeg
havde hørt Tale oin et Biisra re: her
Vede sig højt over Jorden et elle: andet
Sted i Jhlland oa hed Himmeibjer
get. CSelv har jeg aldr7.·1 fe: yet-)
— Hintmelsbjergei7 Tei man vaere
meget heit! fortsatte General-en for
ventningsfuldt
— Ja. Osmtrent 530 III over
Havet, godt Maali
Her gjorde vi nogle Sekunters Op
hold, til Generalen havde let ud og
tsrret Øjnenr. Saa sagde han:
— Under mit Ophold i Instland
modtog jeg enMcengde Breve fra Dan
inart me-d Opfordring til at tornme
derop. Det vilde have interesieret mig
meget, hvis Tiden havde tilladt det.
Jeg tror, at man tan leere en hel Del
om Agerbrug der. Hvad udfores der
egentlig mesi fra DanmartZ
—- Hovediagelig sint Sinon iror jeg,
og — og Emigranter!
—- Ja, det danste Sinne har jeg
ofte hsrt rasende omtale, ertlcerede de
Wet med en Barme, der nasften fertigte
de mig. Jeg hat forwrigt og.faa en
Gang i Fristaten haft en god Ven, der
var danst. Hans Navn var Christian
Christezifem tender De hamZ
Jeg indrsmmede stamfuldt, at Per
sonen var mig tomplet uhe tend i, men
at jeg dog havde hørt Navnet for.
—- Det var en brav Karl, en af de
bedfte, erllcerede Generalen med -:n ny
sdingende Armhevægelse og et Tag i
det sttide Steg. — Herren maa vide,
hvor han nu ee henne, iilfsjede han
med et dybt Sat. —- Slutde De nagen
sinde trcesse hani — Christian Chri
stensen hedder han — faa hils hank
mange Gange fra mis!
—- Tat!
Paa den danste Nations og Christi
an Chkistensens Vegne, hviö Navn jeg .
herved sonnigen ratte jeg i Tat-Chef
den hetsmte Boererfsrerhaanden han
rystede den hierteligt og lange, hvorpaa «
.-..-.’
vi git hver til sit —- jeg med Jndtrhllet ; ,
af en naturtig »dann« hcderlig og be
steden Gaardmand, hvem Stehnen os
Tilfaeldet har paatvungei et Ver-m
melsens Stempel, fom han selv ee op
rigtig tret af.
K. A. Pausen-Rats.
Yes-, XW Wes-sag oMcs TM W
V I Bind Culdgrube
I)e iirc IT Inn-Zellen
M Mattlmsus, Markus, Lukas ug Johanna-« pszpjs
Denho lzog er just mlkommm og ten i
Danisb Luther-an Publishinz Konse, Stab-, Nebraska
. Inst-anders lls sie ist-sie 5 BUT III-Js- 32»n« »
W sestllllnser bedes ladsendh W
öwsWoWW J
