«
»Danskeren,
et halvugentlig Nyhed5- og lelYS
ningsblad for del danskc Folk
i Amerika,
udgivet af
DÄXlsH LUTH. PUBL. H()L·le,
Blair, Nebr.
»Idealisten« udkommer hver Tiksdss og
Steht-P
Iris pr. Vorgang i De Forenede Stater
81.50; til Udlandet 82 00.
siedet betales iForfkud. Bestilling, Be
taling, Adresfeforandring og alt andet
angaqende Bladet adresfereN
DÄleH LUTH. PUBL. HOUSE,
Bleir, Nebr.
«Dansteren« ledes indtil videre as Past.
I. M. Andekien som Direktionens
Fotmantx
Alt af Nyhekonteresle sendes direkte
til «Dans!cren", Plain Nebr.
Alle andre Artikler lendes til Past. A.
-
R Andersen, Viborg,e. Dak.
Ente-soc at the Post Utkiec at Malt-, Xen
ss Second- blas malte-r
Advektisinx Rates mode known upon
Ipplicatioth
»Danskercn«
bliver sendt til Subskkibentcr, indtil ud
trykkelig Lpsigelie modtages as Udgiverne
pg alGæld er betalt, iOverensstemmelse
med De ksorencde Statcrs Postlovr.
Naar Læserne henvender sig til Zoll, der
svetterer i Bladet, entcn for at kpbe has
dem eller for at faa Oplysninger om det
twerterede, bedes de altid mutato-, at de saa
Avertissemertet i dette Blut-. Dct vil være
til gensidig Nyttr.
ssrke stkrde" kl-? sinds J::: :i1,i:«ms.:s::,
ftp-i er derei· Etsiiiencs kniete end trneif
Man vil dersor ogfaa finde den
rnærtelige Ting, at·selo den ftørstc
Lpgnhals sigek mere Sandhed end ban
siger Logik og selve Seloopholdelfek
driften nødet hani dertil. —
Hvorledes tan dog dettse vcere, at
sinnt de fleste Mennefler vistnok elster
Log-ten mere end Sandheden, faa har
alligevel Sandheden den hnjefte Beer
di for dem? Man kan blandt andet
se dette deraf, at en Løgnhals ilke ger
ne vil have med en anden dito at gere,
men derimod nol med den, han ansek
for fandfcerdig, og det desto mere, jo
vigtigere Ting det drejer sig om. —
Mon ilke det hat sin Grund i den
umiddelbare Følelfe, at gaar Sandhe
den til Grunde, faa gaar alt Samfund
til Grunde med det samme. Er Sam:
fund tan ikke hvile paa Løgnen, og det
tan ilke bestaa ved Lognen, ja selv itle«
ved Løgn, fom antages for Sandbed
Det er Sandheden, der bærer Ver
den, seld oin Løgnen km aldrig saa
megen Magt i Werden Løgnen bar
ingen Bcereevne, ja tan ikte bære sig
selb, nien maa laane sin Kraft af
Sandheden.« Ter man derfor dære no
gen Sandhed i enhoer Løgn, jeg me
ner forvendt Sandbed Løgnsen man
laane Tømmer as Sandheden til at
dygge sit Has. — —- Og som det er
med Lsgnen, saa er det med For
n æ g te l f e n. Den lan tun etsiftere
Ved Sandheden. Der er ingen, der
falder paa at btuge Ort-et Fornægtefe
oderon Lognenz thi Løgnen et felv
en Fornægtelse. Fotneegtelse af Leg
nen vilde derfot vcere Sandhed For
ncegtelsen forholder sig til Sandheden,
er tun Fotnægtelse i Fothold til den,
inna dersor ophøre, hois Sandheden
ophøret; thi er der ingen Sandhed,
saa kan der as gode Grunde heller itke
ver-re Fornægtelfe. Dust dilde derfor
se sprgeligt ud for mange Mennefler
i vore Dage, hois Troesbelendelse er
vcesentlig negotiv, hvis Bibelens og
Kristendommens Sandhed opherte:·
thi saa ophstte det, de bygge paa, jo
med det samme, nemlig Forncentelscn
af Bibelens og Kri.stendommensS-and-.
bed. Fornægteren og Bebendersm har.
Interesse i den samm-. Zandhed, orn
end hver sra sin Side, og hver paa sinl
Monde. l
Il
Hvad er SandhedZ Dette
Spørgsmaal san ogsaa forstaaes fau
ler-es, at der spsrges om Sandbedens
Optindelse, hvor sden er fra. Og det
var maaste not ocerd at betragte
Spsrgsmaalet ogfaa fra den Side.
Der et nemlig mang-. Meninger ogsaa
orn den Ting.
Nogle mene, at hvad vi lalde Sand
heb, er noget, fom er det, fordi dg saa
lcenge Mennestene anse det derive-. Tet
siulde altsaa forbolde sig med Sand
heden som f. Els. ined Pengene her i
Amerika, at ligesom et vift Kvantum
Solv, ined et vift Præg og en beftemt
Form, gaar og gælder for en Dollat,
fordi det amerikanfte Folt gioer og
taget det for den Vcerdi. sont beim-ones
en Dollar, sanledes er dette og hint
Sandhed, fordi saa og faa inange
giver og tager det derfor, og ille af
nogen anden Grund og ikte noget Die
blit lange:e- Paa den Munde stulde
altsaa det, der er Løgn i Dag, tunne
blive Sandhed i Morgen, at sige, hvis
det bleo antaget derfor, og da isozr,
hvis det blev antaget as ilte altfor fau.
Der et vistnok blandt and-et den Sand
hed heri, at dette er mange Mennesters
Begteb one Sandhedens Oprindelse
og Betydning. Men enor- dette Begreb
er sandt? Lad os strals indrtmme,
at Mennesters Antagelse eller For
kastelfe af Saudheden hat den aller
sittsie Mist-sing das-de for Tid og
Evighed. Men lad os ogsan strals
fe, at hvis Sandheden beeor paa Men
nestets Antagelfe og Fortastelse, san
er der tagen Saat-bed, faa et der ingen
Mvdfætntng mellem Sandhed og Ltg:1,
men begge eve tun ten-mie, indholds
ltse Itaan lige verdifulde og läge
oærdilIsp -«-- Men et der ingen Sand
hw, saa man sdet foretonrme saure
ufmnftigt, at der synes indlagt i
Menaestesitelen det Speis-maul- Ovad
er sandt? cser rettere den Ide, at no
get et fagdt on met ttte sandt. Og
W Jde synes at me vtrksm over
alt, Poe der findet M, enten
kde san et If des-ne ellet hin Zeitve, ftod
m Wtset W RIEMANN Og
fet- omde sum-e væve not san neuige
sa, st iisget et Handw- es
sen, Ist-ad set er OW- ssc see-de
WHWFM ski IM « HAVde
instit-bei Me. Ost-m Entg
eksit dass-Oe Hoff-»W
x
iszxs ?.r::t-: Yxr itic Un it sie-.- nd
f .’.II«.-;i;is.itei:a:ure1! ocd FO-rkcrtc!ic.
OF: Di!d: Jknne Jst-c , at no net er sandt, I
Dil: n Vcerc mn liq ellcr i.1-:Iielin,
bric- ker itke var anget, som svarede
til den i Werd-en? Der er vii tnoi man- «
ge Ideen som ikte her eller sank nogen
tilsvarende BirkelighedMen det aphor
ver ikke, at almindelige Jdeer have en
iilsvarende almindelig Vitkelighed.
Tet see reesor nd til, at den, som
vil dræbe Forsiellen mellem Sandhed
og Lsgn, maa dreebe Mennesieslægien
set at saa denne Fotstel nd as Til
fvcetelsm Og dei set endvidere ud iil,
ai den, som beenden at Fotskellen paa
Sondhed og Løgn beeor paa Menne
sich Vediægt, han- maa hcevde, at
Menneskets Tilblivelse hat sin Grund
i Mennesiekå Vediægt. Og saa staat
endda detSpsrnsmaal nbesdatet: hont
letscsj en itte-tilockrende tan satte Be
slutningen —
Tg hvis Sandbedcn bekor paa Men
nesierg Aniazielie elltk Fortastelse,
hdsrsot tillceggeg saa Sandheden en
saadnn Vcerdi i dxt mennesielikkie Sam
innd, som dei madisstligt er Tilfceldei.
NOget, sorn riet staut i Mennesiers
Mast at Endre, bebpoe ke iiie on pleje
de ikke at tunc dxt faa nsje med.
Dei set ud til, at Sandbeden et
fotnd for Mcnnestencinrenx ibi book-—
ledes tunde den ellets vcere i den? Og
dei irr nd til, at Sandheden irr nas
basngig as Menneskenatnrenx thi linde
ledcs innre ellers Naturen væte aihæn
gig as den i den Grad, spitz-ist er Til
scrldei og pag ten Mande?
Dei set ud iil, at Sandheden er en
odernatuklig Magi, der got sig gei
dende til alle Tiber og kpaa alle Sie
det, maasie iiie minds: dlandt dens
Fjender. Og det set nd til, at ved
denne Magt et Verden bleven til, og
ved den bestaar den.
Hvor der iiie var nogen Sol, sind
tes heller intet Øje. Hviö der itte var
nogen Sandhed udensor ogzoder Men
nesiet on angaaende Mennesiet, —
vilde der saa væee nogen Sandhedg
ide i Mennesiets Sjæl og nogen Sand
hedsivnng i Mennestei? Hvor der iiie
er Luft, beheves ingen Lungen og hvor
Luften its-: er nodvendig for Tilværel
sen, findes intet Aandedrcet. »
- lll.
Hvad er ,Sandhed? Deitej
Spsthmaal ian ogsaa forstaaes san-«
·ledes: Hvad er Sandhedens Besen?
Hvori bestaak den? Maasse fprekokn
mer dei en og anden, at det et pries
lsst at spstge saaledesz ihiH hvent ded«
vel itte, hvad Sandhed et? Dei et
ganfke vist Tidsspilde, ei sorklare dei«
ysom alle i Forvejew senden hvisl de
da vitkeiig sendet det »Vj tillade os
deg at spsrge: Drin-d seit S an d
he d? Og vi tillade os spare: Dei
er Sand-bed, som altid et i Dimens
stemmelse med sig selv, som aidtig kom
mer i Modsagelse med sig sei-JU- Sand
heden er itte en Ting i Dag og en au
den i Morgen eller ad Aare, iste
Ting i Syden og en tin-des i NE:
ille en Ting paa Jvkden og en
i Himlen, ikke en Ting i Lyset pg ins
andcn i Mstiet Sandheden efk illei
int, naat den sinder Antagelse ogsujsd
naar den moder Fortastelse ellet For
neegtelse, den hat ille klare Øjne, naar
den givet ei Lsste, men blivee spagtjeL
pncar Lnfiet sial opfy1-des. Sandh
Iden er altid sig selv lig, altid icon
enssiemmelse med sig selv. Sand-he
den er itke en Ting i Ungdmnmen, en
andcn i Alderdommen, den et nemlig
evig ung. Den san aldeig ds, men
lever evindelig. — For Siikerheds
Scyld hemmte di her, ui Talen itie
er om denne ellek hin Sandhed, denne
eller shin Antagelsr. her et Tale ein
Sandheden, ikke som en Tanieting, en
Ide, men Sandheden i sig selv, sin
Fylde.
Sandheden og den sande Virtelighed
salde altid sammen, svarelaltid til
hinandeih eee egenilig en Sing, om end
set sta soestellige Sider. Sand-heben
l
et Saat-den sei-di den et vieielig, og
Vikieligheden et virtelig, sotdi den er
send. At finde Sandheden er at sinde
Virteligheden og ikte dens Swgge ei
ler Modscetning. Sandheden er der
soe itte det san-me sont en Foemvds
ning, Antragele Wing, Trinke, sinnt
der kan viere sande Formodiringer.Am
icgelsey Menknget o.s.v. Men Sand
heden et Lyset, sein stinner med den
samme Glands, vg itsedlot lyset, men
vatmet og giver Liv. « Ja, den er
egenilig nadskillig sen Livet, i detes
Kilde est de et·—-- «
W mä eng di see raste Stehn
ng M WHM en Sinule Mbaqe
es M net- m iden- «
Esaus-den eti Oberensstemmelse
nxcd Xtirtelinfs De:1,:·tgke p? an k-:.: txl
i Lucrensstem neisc txt-: Hisa selv.
For ocs lan SIndltede n oa Vitlelia
beten falde ud fta ninanden sont Laste«
og Opsnldelsa Men Sandheden vis-:t!
sig som Sande d:tved, at Virleligss
heden svatet til den. Og Løgne-t be
viset sig som Løgn detved, at den hat
og saar Virteligheden imod sig, baade
den, som nu et, og den, som kommen
Der lan oste synes at væte Dishar
moni imellem Sandheden og Virtelig
heden, men den er tun tilsyneladende,
og den dar-et tun til en Tib. Sand
heden et vitlelig og dil vise sig at vrete
virtelig. Men netop detsot gioer den
Sjcelen det, som intet andet tan give
den: Bis-heb og Hvile, og hvad der
sra et uadslillig, nemlig Glcede. Bilde
nogen mene, at het et sagt sot meget,
saa dil ban sinde nd, at han ilte tan
ket paa Sandheden som saadan, men
denii Vitlnina i dens Modstandete,
som ille opgav detes Modstand, hvillet
natntligdis et nsoget gansle andet.
Men hvad et saa Sandhe
d e n? « Det ansøtte vil vise,at Sand
heden et uadslillelia sta den, som
e t sa n d, at med andre Ord, Sand-«
heden umulia lan date det, den -:r,uden
Villie, uden som en Person. Det viser
deng Vcesen, hvis det i nogen Maade
er tiatig angivet i det sotegaaende, oa
det ois3t dens Vitlning baade paa dens
Vennet og dens Fjendet. Barmhe
dene Magt et utaentelig uden en pet
sonlig Villie.
Vi svate detsor: Sandheren er en
Person, og denne evige Person et Gad.
Gud et Sandheden, og al Sandhed
i Vetden er as dam, og stulde sote til
ham. — detsor sigee ogsaa Han, sotn
et Guds sulde aadenbati.ng: »Jeg et
Sandheden« leoh. 14, 6.)
UT
Hvad et Sand-hide Dette
Spøtasmaal tan ogsaa sotstaaed saa
ledes, at der spotges om Sandhedens
Otntaad:, om hoad der saldet ind un
der den-J Nadni Og det dar del nol
octrd, ogsaa at se paa Saan sta den
Side. J saa Tilsælde aaat Spptgsi
maalet ud sta, at der et noqet, det et
sandt, og det spotgeå tun om, hv a d
det -:t· J Tilfælde af, at der itte er
noget, sotn et sandt, et Sporgsmaalet
meningslost. Som betendt et det Men
nestet, det sige, at det eneste sande i
sBetden et, at di Mennestet itte lunne
vsinds-, hoad der et sandt. Men det vil
slet seg, at disse samtne Menneslet dra
ge en Slutning, som detes Form-sat
nling got utnulig. Detes egen Medi
»ci«n slaae dem ihje1; thi hvis vi. Menne
steif itlt tunne vide, hvad det et sandt,
.bvotledes lunsne vi da oide, at de t t e
et sandt? Man vil altid sstst btyde
« uset ned, men alligevel bo i det. Man
vtl oaa samme Tid date al-uvidende
og alvidente, hviltet er en Umulighed·
—- Det lunde maaste vaete oard, at
dvcele en Stand het; thi det et meget
si» vor Tib. som gaat paa samme Me
lodi· — Man latet sta Tagene, at
Menneslet dst som Dytet, og at med
Dsden et alt sorbi.· Er en saadan
Paastand betettiget ud sta deteg
Standpunkt og Belendelse, som kom
mee med det, Ig sont sige, at de holde
dem til, hvad de se med detes Øjne og
hste med detes Sten, satte med detes
Taute? Hat de da mtet bag Dsden
og anders-G den Sag, og et kommen
ttlbage sot at give os Bested? Hat
de det itle, lyve de saa iste? Og hat
de det, gendtive de saa ilte deress egen
Paastand?
Undete ete umulige! Saa
ledes lydet et andet Dogme, sotn et
sotmnletet as dem, det otegive at have
al Dogmatit. Men got ikle netop dis
se Mennester Fotdtingee paa et meget
statt Undet, nemlig dette, at de have
undetsygt alle Muligheder, alle Kuts
tet i htmlen og paa Jotden, set detes
Fotbindelset, gensidige Bitlninget
o. s. v. Men et dette Undet multgt,
lwillet Undet et saa itle muligti Man
vil stadig finde, at den Slags Maine
stet hugge den Gren as, de selo sidde
Psa.
Bibelen et itle inspite
t e t! Navnlig den gamle Theott orn
Bogstvvinspitationen et umuligl Saa
danzlydet en almindellg antaget Stet
ning i vote Dage, som imidleetid hat
daade Krisis-D band Apostle og hele
den Mistne Riese tmod sind Men bvem
tan items-ne en saadan Paastand,
ndentned det samme at get-e Zowttng
paa selv at vcve inspikeeetk Og detek
Ida-del ogsea Menlnsen med Paa
standen, enten saa denne Mening et be
vivst ellet et- Ja, th! De Dereese ere
inspteeeede as den nym Modsigelsent
Hm Mel-sing man hebagee at
lade «,,Videnstab« Og del et gCUssk
disk-, ut of den var hverlm Herrensn
Apostle drcvct eller lzans Ord indgivet.
Bilde nu ungen mens. at et Merkm
stc lan da not dive, om en Bog er
inspircret, uderr at han derfor behøver
fett-« at verre inspt.reret, saa indpmmes
dette; men dermed er Sagen langtfra
til Ende. Den, sont siget, at Bibelen
er ikte inspereret, har nemlig baade
Herren og hans Kirte imod sig, og
fremtommer med en fuldstcrndig ny
Aabenbaring, og gar derfvr Fordring
paa at være inspireret. Altsaax Den-,
der negerer Bibelens Inspiration, po
neret sin egen. Kirten faar derfor
ttcesse sit Balg mellem Inspiration og
Inspiration, og den hat gjort det.
Hvad er Sandhed? Ssvaret
paa dette Spsrgsmaal lan blive baade
lort og langt. Alt det, som er i Oder
ensftemmelse med sig felv, og som spa
rer til Virteligheden, er Sandhed,
sanledes som tidligere vf«ft. Saaledes
lyder det lorte Svar. Men naar
Spsrgsmaalet bliver: hvormegct og
hvad er saa det? Da bliver Svaret
langt og i faa Henseende er Stil-Os
maalet itle besvaret endnu, og vil al
drig bleve det, saalcenge Verden staat·
Men den, som aldrig hat fundet det;
torte Svar, vil aldrig finde det langeJ
eller, med andre Ord: Den, der aldrigJ
hat forstaaet, hvad Sandhed er; vilj
heller aldkig tunne faa Svaret paa;
Spsrgsrnaaleh Hvad er Sandhed? ;
Mangler attigcocl er De bebst-: «I;::—:«
gere Man tunoe tcrnte: dersxzx ni
tog alle Born og lod dem opdtaqe af
sagtnnoige Pæoagoaer, sca ::!aatts: kcr
da komme et beote Resultat ud e: nu,
da usotnuftige Fædre og Moor-e saax
Lov til at sottvatle Botnenr. Men
det vilde vist ikte staa til. Og hele
Hemmeligheden ligget i, at Mooeren
saa utotielig holder fast paa, at Peter
et egentlig got-.
Det ton viele helt«som en Parodi
paa os andre, naar saadon en Moder
kommer og soesiteek, at Peter —- som
baaoe lyvek og stjæler og got de vierste
Sturkestreget —- at venne Peter han
er saamcend i Grund-en en god Dring
Vi tan le ad dette, men der er not en
vis Ordning i bette, at der dog er een,
som ttor paa Peter.
Johannes Lie hat set det oa stil
dret det brillant i »Et Samliv«, bror
Modeten al Tio ved, hvo rfo r Der
et det og oet i Bejen meo Borsten-:
For de et i Grunten gode.
En Gang, da jeg udtalte renne Tan
te, sagde en Mand-: »Nei, Mmrieftene
et itke saa gove, som De trotz mer« J
Ptæstet ladet jer al Tid nakte.«
Men da btev jeg gkam i Hu on sagt-et
»Saa gove? Hvor gove? Lin jeg tor
spstge. Jeg har jo itte sagt et Otd
om, hvok gode eller onde Mennestene
et. Jeg hat tun sagt, at det geve —
om det atdrig et saa liot —- er det
egentlige Mennestr. Dei er mttligt, at
et Mcnneske tan bestaa as 99 pCt.
ondt og tun 1 pCt. godt; men saa siger
feg, at denne ene Procent goot er hans
egentlige Natur. Det et vel værd at
huste,« »
« K. B j e r t e.
—..-.——.--—-«————
Hvad er Handler
Af P. E. V i g.)
Som belendt, var det et af te
Spøtgsmaal, som Den Hettes Jesus
Ktifti sidste Fothøtscoinmer, Pontqu
Pilatus, stillede til ten anllagedc, som
flod fot hans DomstoL saaledeg som
vi lunne lasse i Johannes Evangelium
Kap. 18, 38. Og dette Svøtgsmaal
et siden blean betpmt fomP i la tu S
Spørgsmaalet. Om det nu
egentlig et med Rette, at del kaldesz
faaledes, om det vitlelig fta Pilatus
Side var et SpotgsmaaL og ille megei
snarete en Afvisning af et Spøtgs
maal, det nemlig, som Jesus i sin Pet
son, Tto og Belendelse stillede til hom,
flulle vi ille het komme nætmete ind
paa, om det end lunde oeete nol saa
interessant Detimod onsie vi, at aøte
det ti.l et SpøtgsmaaL som vi tillige
ønfle at dtøfte en Smulr. Dei væte
langt fta min Mening, at jeg stulde
kunne give Spøtgsmaalet nogen nd
tøtnmende Dtøftelse. ;
l.
Hvad er Sandhed? Dette
Spstgsmavl kan fotstaaes paa slete
Maader. Detsotn vi fotftaa det paa
den Munde, at det beiydett Hvad
Beet-di hat Sandheden? Saa maa vi
sige, at om sdct end lunde sinke-, at den
for de fleste Mennesiet tun vat af
gtumme liden Verdi, saa er det bog
vistnok tun for en avetflavisl Bettagt
sing, at det set saaledes ud.
J Vitkeligheden et det vistnol hell
audetledes, at Sandheden hat en u
maadelig stst Bætdi fvt Menneslet.i
Dei kan man blandt andet se detaf,»
at alt det, sotn get Fotdtingi paa al-«
mändelig Antagelse blandt Menneflet,
stiller altib denne Fotdting i Sandhe
MS Nahm Enidnu hat man aldtig
bitt, at en Lsgn, som gjotde Fotdring
pag at blive antaget, hat meldt sig
fvm Ltgn. Dei et, sotn det gamle
Otd siget: »Naat Løgnen flal i Ny,
Immer den altid Sandhedens Kappe«.
Dei hat altid vcetet sacledes, og
, vil altib blive ved at vkete saaledes.
Men del-of kan man vistnok med Retiez
trage den Stutning, at Saadhedens
et we of set i Baden, fom hat hsjestH
,. seetdi. Der et nemlig ille endnu»
TL sag bete-IV M Ide, den vcete nos«
— fis WI, erben den« hat stillet sig
piä Ida-et tun-er Sandhedens Mark-,
W Bei m del eneste, hvorundet den
M deute-at sinke Tilhcengete. Den
;T. M Zig- har altkd mekdt sig sum
« m suche M as Sanvhevm Var
f» see We sachte-, at Sauf-heben Mk If
» M pjefie Berti-i blau-di Mennesiene,
M statt- sqa Signen blive til? Den
— » - ertning,og elsiffetet
ist es Messe-sing- pg ved at
» fpx siu Midsætning og
fpm IMM- vi III-II
tstste Beerdi, ikte blot
, men ogsaa for denö
- e stdfte vilde fortæres
, Ihvis de itke havde
der var ftærk not
sammensluttende
ig ds- i scg
tiefes des-for
n vgsaa af
Fra min Krag.
Menueilene et egenllig gute
»Egentlig« — del LItd et ModsctlH
ningen til ,,c1lligevel«. »Alligevel«
sptctngn alle Reglet og tendet ooet
Grjpftet og Geer-det. »Egentlig« brin
get nl Ting i Lade igen, del gant i
Dybden og findet Livetg Grundng og
Lode.
Dei lom jeg til at lcenle paa, da
jeq havde toll med Justitstaaden om
del onde. Del, al vi ille lan fotftca
del Inde, bedifet jo pna en fasten-O
stcktl Mande, at di Mennefler hptet
bjemme i del gede. Name vi lceset om
en Son, der mytdet sin Moder, im
fotstaat vi det aldeles ille; del et scm
en fort Gaadr. Men naat vi læfet dnt
en Faden det springet i Vandei tot at
tedde sit Batn, saa for-staat vi del sua
godl; vi lunde pnfle at veete i hans
sSted
Heri ligget et uomflsdeligl Bedie
fot, al det en Gang hat vætel et Para
dis —- ellet tellete, at vi et udgaael fta
del gode, og al votl egenilige Beeer
splgelig et godt.
Detle lan udltylles saalede9:
»Menneslene et e g e n l l i g g-)de.«
Del gode et »i-: Element, og del
es bate usidetligt, at vi lan lade os
lolle ud af del. Delle mcetlelige
»Im-trin« hat di ftem fot Dytnr.
De lcdet sig ikle lolle ud as detes Ele
ment. Ptpv at lægge dig paa en sol
besltnnel Ssbted og lald ad en lille
Fi.sl, idet Du siget til den: »Kon! het
op. her et megel bebt-: end nede i
Vandel.« Fisien vil date tysle paa
Hovedel og detmed give Dig til Lende,
at den godt veed, al den ingen Sledet
hat sdel saa godl som i sil Element.
Vi Mennesiet detimod, vi ladet os
stadig lolle ud i del lumpne og lave,
slsnl vi hvet Gang erfatet, at vi
befindet os ilde detude.
Men del faat vi — indtil videte —
lade verte, som dei et, da vi del ille
fta og med den l. i ncesle Maaned lan
faa os selv og andre ti.l at holde op
med al gste Dsumheden
LMen detimod maa vi — strals fta
i Das —- slaa del fall, at Menneslene
et egenllig gode. Al gaa ud fta
del et nemlig den stelle Betingelse fot
at hjclpe dem til Rette-.
Der var en Gang en Later, og han
havde en gansie fotundetlig Evne lil
at lunne faa seld de verfle Dtenge til
at vcete flinke. Lange lunde jeg ille
fotstaa, hvotaf del lam; fot gansle
vist vat han dyglig og begavet v. s. v»
men del vat andre ogfaa uden at nd
tette nogel lignende. Men faa opda
gede jeg, at than al Tsid — utolleligl
—- gil ud fra, at Dtengene —- var
gvdr.
De dar af de og de Grunde lommea
lud i Iwget -gall, men egenlllg var de
’gove. Da spkstpd jkg, hvoki hemme
ligheden lau —- fotftod, at han lunde
finde de Ord, der lunde naa lnd til
del gode has dem.
Tentet man: »den- Dteng et ond«,
sae- lan man umulig apdtage hom.
Man lan formane hatn — man lau
stclde ham ud —- del hjclpet allsctms
men ingen Fing.
Detfot et del, at Foreldtene til
Ttodi for detez pcedagogiste Fejl es
Boganmcldklsr.
»Rnth«. er Titelen paa In Bog,
forlagt as ,,Kirlelig Fokenina fe: in:
dre Mission i Danmarl« — vcd N. P
Mal-sen
Dennc Bog er interessant on lerrikL
Rath er Helteslillelsen i Bogen thun
er en Jødinde, Datter as en rig, anset
og hckderlia Familie i Jerusalem
Hendeg Moder er en Søster til Pau
lus — den state Apostel. JJkext paa
Grund as Pauli Omdendelse til Kri
stendommen bliver han udstødt nf sin
Familie-, og hans Navn nævnes aldrig
iNuths Hjem Dog faat han en Gang
Iat vide noget om sin Morbrodet as en
gammel Slaoinde i Huset, som i sin
Tid hat været Pauli Barnepige. SI
nere endnu mere as en gammel Mand,
hun møder paa Gaden i Jerusalem,
sotn er —- Stolniesteren i Filippi.
lLleto 16.)
Hun bliver omsider omvendt til Kri
stendominen og har ogsaa den Gliede
at opleve sine gamle Forældres Entom
delse — omend det ej slet for paa deres
Dsdslcjr. Nu bliver det junge Dage
sok Ruth; dette sler nemlig unter Je
rusalems Belejring. Hun tillige med
sin eneste Broder tages til Fanae as
Roma-ne De stilles. Ruth lommer
til Rom, hvor hun bliver solgt som
Slave til en rig og sornem Dame.
Laengere slal jeg ille ftemdrage Stil
dringen sor ille at soregribe der inter
essante ved Fortcellingen . Men den
bliver lærerig derved, at man faar et
llart Jndblil i Datidens Tilsiand og
For-hold. Dei er en levende Beslrivelse
as Tilstanden i Jedeland og særlig i
Jerusalem under Belejkingen Ligele
des faar vi et Jndblil i det store og
mcegtige Romerriges Tilstand paa den
Tib, særlig i Rom. Flere forslellige
Karalterer og Persvnligheder træder
srem paa Seenen og gsr Bogen inter
essant — f. Els- »den jsdiste Historie
slriver Josesus, A n t o n i u s
Arius Titu s, Kejserens Sen, en
stor Modseetning til sin svigefnlde og
grusomtne Bruder, Domitian. Og selv
om vi gaar til den lavete Klasse, Ska
verne, sinde vi ogsaa Personligheder,
om end de betragtes som andre Husdyr
eller som »Menneslee uden Sjtele«.
her hat vi. J r a s, Slavinden i Ruths
hjem, en af Asrilas «Sortie«; her er
Astrid, en Dotter as Chatternes.
Fyrste A t ho la r i l med del german
sle Blod i sine Anker-, og itle at glemme
den klage, snedige og lurende Fla
viu s og mange flekez men dette maa
viere not til at antyde, hvad Bogen et.
Den er mere end blot historisle, den er
leistellg. Man set Kristendommen
sein Suedejen, der gennemtmnger alt
— lige sra Slavens has til Keiserens
Palads. '
Alb Bogen, den saas i »Danish
Luth. Publ. house« , stnutt indbunden «
paa 418 Sider og kostet 81,20
C. K r o gh.
i
