« »Danskeren, et halvugentlig Nyhed5- og lelYS ningsblad for del danskc Folk i Amerika, udgivet af DÄXlsH LUTH. PUBL. H()L·le, Blair, Nebr. »Idealisten« udkommer hver Tiksdss og Steht-P Iris pr. Vorgang i De Forenede Stater 81.50; til Udlandet 82 00. siedet betales iForfkud. Bestilling, Be taling, Adresfeforandring og alt andet angaqende Bladet adresfereN DÄleH LUTH. PUBL. HOUSE, Bleir, Nebr. «Dansteren« ledes indtil videre as Past. I. M. Andekien som Direktionens Fotmantx Alt af Nyhekonteresle sendes direkte til «Dans!cren", Plain Nebr. Alle andre Artikler lendes til Past. A. - R Andersen, Viborg,e. Dak. Ente-soc at the Post Utkiec at Malt-, Xen ss Second- blas malte-r Advektisinx Rates mode known upon Ipplicatioth »Danskercn« bliver sendt til Subskkibentcr, indtil ud trykkelig Lpsigelie modtages as Udgiverne pg alGæld er betalt, iOverensstemmelse med De ksorencde Statcrs Postlovr. Naar Læserne henvender sig til Zoll, der svetterer i Bladet, entcn for at kpbe has dem eller for at faa Oplysninger om det twerterede, bedes de altid mutato-, at de saa Avertissemertet i dette Blut-. Dct vil være til gensidig Nyttr. ssrke stkrde" kl-? sinds J::: :i1,i:«ms.:s::, ftp-i er derei· Etsiiiencs kniete end trneif Man vil dersor ogfaa finde den rnærtelige Ting, at·selo den ftørstc Lpgnhals sigek mere Sandhed end ban siger Logik og selve Seloopholdelfek driften nødet hani dertil. — Hvorledes tan dog dettse vcere, at sinnt de fleste Mennefler vistnok elster Log-ten mere end Sandheden, faa har alligevel Sandheden den hnjefte Beer di for dem? Man kan blandt andet se dette deraf, at en Løgnhals ilke ger ne vil have med en anden dito at gere, men derimod nol med den, han ansek for fandfcerdig, og det desto mere, jo vigtigere Ting det drejer sig om. — Mon ilke det hat sin Grund i den umiddelbare Følelfe, at gaar Sandhe den til Grunde, faa gaar alt Samfund til Grunde med det samme. Er Sam: fund tan ikke hvile paa Løgnen, og det tan ilke bestaa ved Lognen, ja selv itle« ved Løgn, fom antages for Sandbed Det er Sandheden, der bærer Ver den, seld oin Løgnen km aldrig saa megen Magt i Werden Løgnen bar ingen Bcereevne, ja tan ikte bære sig selb, nien maa laane sin Kraft af Sandheden.« Ter man derfor dære no gen Sandhed i enhoer Løgn, jeg me ner forvendt Sandbed Løgnsen man laane Tømmer as Sandheden til at dygge sit Has. — —- Og som det er med Lsgnen, saa er det med For n æ g te l f e n. Den lan tun etsiftere Ved Sandheden. Der er ingen, der falder paa at btuge Ort-et Fornægtefe oderon Lognenz thi Løgnen et felv en Fornægtelse. Fotneegtelse af Leg nen vilde derfot vcere Sandhed For ncegtelsen forholder sig til Sandheden, er tun Fotnægtelse i Fothold til den, inna dersor ophøre, hois Sandheden ophøret; thi er der ingen Sandhed, saa kan der as gode Grunde heller itke ver-re Fornægtelfe. Dust dilde derfor se sprgeligt ud for mange Mennefler i vore Dage, hois Troesbelendelse er vcesentlig negotiv, hvis Bibelens og Kristendommens Sandhed opherte:· thi saa ophstte det, de bygge paa, jo med det samme, nemlig Forncentelscn af Bibelens og Kri.stendommensS-and-. bed. Fornægteren og Bebendersm har. Interesse i den samm-. Zandhed, orn end hver sra sin Side, og hver paa sinl Monde. l Il Hvad er SandhedZ Dette Spørgsmaal san ogsaa forstaaes fau ler-es, at der spsrges om Sandbedens Optindelse, hvor sden er fra. Og det var maaste not ocerd at betragte Spsrgsmaalet ogfaa fra den Side. Der et nemlig mang-. Meninger ogsaa orn den Ting. Nogle mene, at hvad vi lalde Sand heb, er noget, fom er det, fordi dg saa lcenge Mennestene anse det derive-. Tet siulde altsaa forbolde sig med Sand heden som f. Els. ined Pengene her i Amerika, at ligesom et vift Kvantum Solv, ined et vift Præg og en beftemt Form, gaar og gælder for en Dollat, fordi det amerikanfte Folt gioer og taget det for den Vcerdi. sont beim-ones en Dollar, sanledes er dette og hint Sandhed, fordi saa og faa inange giver og tager det derfor, og ille af nogen anden Grund og ikte noget Die blit lange:e- Paa den Munde stulde altsaa det, der er Løgn i Dag, tunne blive Sandhed i Morgen, at sige, hvis det bleo antaget derfor, og da isozr, hvis det blev antaget as ilte altfor fau. Der et vistnok blandt and-et den Sand hed heri, at dette er mange Mennesters Begteb one Sandhedens Oprindelse og Betydning. Men enor- dette Begreb er sandt? Lad os strals indrtmme, at Mennesters Antagelse eller For kastelfe af Saudheden hat den aller sittsie Mist-sing das-de for Tid og Evighed. Men lad os ogsan strals fe, at hvis Sandheden beeor paa Men nestets Antagelfe og Fortastelse, san er der tagen Saat-bed, faa et der ingen Mvdfætntng mellem Sandhed og Ltg:1, men begge eve tun ten-mie, indholds ltse Itaan lige verdifulde og läge oærdilIsp -«-- Men et der ingen Sand hw, saa man sdet foretonrme saure ufmnftigt, at der synes indlagt i Menaestesitelen det Speis-maul- Ovad er sandt? cser rettere den Ide, at no get et fagdt on met ttte sandt. Og W Jde synes at me vtrksm over alt, Poe der findet M, enten kde san et If des-ne ellet hin Zeitve, ftod m Wtset W RIEMANN Og fet- omde sum-e væve not san neuige sa, st iisget et Handw- es sen, Ist-ad set er OW- ssc see-de WHWFM ski IM « HAVde instit-bei Me. Ost-m Entg eksit dass-Oe Hoff-»W x iszxs ?.r::t-: Yxr itic Un it sie-.- nd f .’.II«.-;i;is.itei:a:ure1! ocd FO-rkcrtc!ic. OF: Di!d: Jknne Jst-c , at no net er sandt, I Dil: n Vcerc mn liq ellcr i.1-:Iielin, bric- ker itke var anget, som svarede til den i Werd-en? Der er vii tnoi man- « ge Ideen som ikte her eller sank nogen tilsvarende BirkelighedMen det aphor ver ikke, at almindelige Jdeer have en iilsvarende almindelig Vitkelighed. Tet see reesor nd til, at den, som vil dræbe Forsiellen mellem Sandhed og Lsgn, maa dreebe Mennesieslægien set at saa denne Fotstel nd as Til fvcetelsm Og dei set endvidere ud iil, ai den, som beenden at Fotskellen paa Sondhed og Løgn beeor paa Menne sich Vediægt, han- maa hcevde, at Menneskets Tilblivelse hat sin Grund i Mennesiekå Vediægt. Og saa staat endda detSpsrnsmaal nbesdatet: hont letscsj en itte-tilockrende tan satte Be slutningen — Tg hvis Sandbedcn bekor paa Men nesierg Aniazielie elltk Fortastelse, hdsrsot tillceggeg saa Sandheden en saadnn Vcerdi i dxt mennesielikkie Sam innd, som dei madisstligt er Tilfceldei. NOget, sorn riet staut i Mennesiers Mast at Endre, bebpoe ke iiie on pleje de ikke at tunc dxt faa nsje med. Dei set ud til, at Sandbeden et fotnd for Mcnnestencinrenx ibi book-— ledes tunde den ellets vcere i den? Og dei irr nd til, at Sandheden irr nas basngig as Menneskenatnrenx thi linde ledcs innre ellers Naturen væte aihæn gig as den i den Grad, spitz-ist er Til scrldei og pag ten Mande? Dei set ud iil, at Sandheden er en odernatuklig Magi, der got sig gei dende til alle Tiber og kpaa alle Sie det, maasie iiie minds: dlandt dens Fjender. Og det set nd til, at ved denne Magt et Verden bleven til, og ved den bestaar den. Hvor der iiie var nogen Sol, sind tes heller intet Øje. Hviö der itte var nogen Sandhed udensor ogzoder Men nesiet on angaaende Mennesiet, — vilde der saa væee nogen Sandhedg ide i Mennesiets Sjæl og nogen Sand hedsivnng i Mennestei? Hvor der iiie er Luft, beheves ingen Lungen og hvor Luften its-: er nodvendig for Tilværel sen, findes intet Aandedrcet. » - lll. Hvad er ,Sandhed? Deitej Spsthmaal ian ogsaa forstaaes san-« ·ledes: Hvad er Sandhedens Besen? Hvori bestaak den? Maasse fprekokn mer dei en og anden, at det et pries lsst at spstge saaledesz ihiH hvent ded« vel itte, hvad Sandhed et? Dei et ganfke vist Tidsspilde, ei sorklare dei« ysom alle i Forvejew senden hvisl de da vitkeiig sendet det »Vj tillade os deg at spsrge: Drin-d seit S an d he d? Og vi tillade os spare: Dei er Sand-bed, som altid et i Dimens stemmelse med sig selv, som aidtig kom mer i Modsagelse med sig sei-JU- Sand heden er itte en Ting i Dag og en au den i Morgen eller ad Aare, iste Ting i Syden og en tin-des i NE: ille en Ting paa Jvkden og en i Himlen, ikke en Ting i Lyset pg ins andcn i Mstiet Sandheden efk illei int, naat den sinder Antagelse ogsujsd naar den moder Fortastelse ellet For neegtelse, den hat ille klare Øjne, naar den givet ei Lsste, men blivee spagtjeL pncar Lnfiet sial opfy1-des. Sandh Iden er altid sig selv lig, altid icon enssiemmelse med sig selv. Sand-he den er itke en Ting i Ungdmnmen, en andcn i Alderdommen, den et nemlig evig ung. Den san aldeig ds, men lever evindelig. — For Siikerheds Scyld hemmte di her, ui Talen itie er om denne ellek hin Sandhed, denne eller shin Antagelsr. her et Tale ein Sandheden, ikke som en Tanieting, en Ide, men Sandheden i sig selv, sin Fylde. Sandheden og den sande Virtelighed salde altid sammen, svarelaltid til hinandeih eee egenilig en Sing, om end set sta soestellige Sider. Sand-heben l et Saat-den sei-di den et vieielig, og Vikieligheden et virtelig, sotdi den er send. At finde Sandheden er at sinde Virteligheden og ikte dens Swgge ei ler Modscetning. Sandheden er der soe itte det san-me sont en Foemvds ning, Antragele Wing, Trinke, sinnt der kan viere sande Formodiringer.Am icgelsey Menknget o.s.v. Men Sand heden et Lyset, sein stinner med den samme Glands, vg itsedlot lyset, men vatmet og giver Liv. « Ja, den er egenilig nadskillig sen Livet, i detes Kilde est de et·—-- « W mä eng di see raste Stehn ng M WHM en Sinule Mbaqe es M net- m iden- « Esaus-den eti Oberensstemmelse nxcd Xtirtelinfs De:1,:·tgke p? an k-:.: txl i Lucrensstem neisc txt-: Hisa selv. For ocs lan SIndltede n oa Vitlelia beten falde ud fta ninanden sont Laste« og Opsnldelsa Men Sandheden vis-:t! sig som Sande d:tved, at Virleligss heden svatet til den. Og Løgne-t be viset sig som Løgn detved, at den hat og saar Virteligheden imod sig, baade den, som nu et, og den, som kommen Der lan oste synes at væte Dishar moni imellem Sandheden og Virtelig heden, men den er tun tilsyneladende, og den dar-et tun til en Tib. Sand heden et vitlelig og dil vise sig at vrete virtelig. Men netop detsot gioer den Sjcelen det, som intet andet tan give den: Bis-heb og Hvile, og hvad der sra et uadslillig, nemlig Glcede. Bilde nogen mene, at het et sagt sot meget, saa dil ban sinde nd, at han ilte tan ket paa Sandheden som saadan, men denii Vitlnina i dens Modstandete, som ille opgav detes Modstand, hvillet natntligdis et nsoget gansle andet. Men hvad et saa Sandhe d e n? « Det ansøtte vil vise,at Sand heden et uadslillelia sta den, som e t sa n d, at med andre Ord, Sand-« heden umulia lan date det, den -:r,uden Villie, uden som en Person. Det viser deng Vcesen, hvis det i nogen Maade er tiatig angivet i det sotegaaende, oa det ois3t dens Vitlning baade paa dens Vennet og dens Fjendet. Barmhe dene Magt et utaentelig uden en pet sonlig Villie. Vi svate detsor: Sandheren er en Person, og denne evige Person et Gad. Gud et Sandheden, og al Sandhed i Vetden er as dam, og stulde sote til ham. — detsor sigee ogsaa Han, sotn et Guds sulde aadenbati.ng: »Jeg et Sandheden« leoh. 14, 6.) UT Hvad et Sand-hide Dette Spøtasmaal tan ogsaa sotstaaed saa ledes, at der spotges om Sandhedens Otntaad:, om hoad der saldet ind un der den-J Nadni Og det dar del nol octrd, ogsaa at se paa Saan sta den Side. J saa Tilsælde aaat Spptgsi maalet ud sta, at der et noqet, det et sandt, og det spotgeå tun om, hv a d det -:t· J Tilfælde af, at der itte er noget, sotn et sandt, et Sporgsmaalet meningslost. Som betendt et det Men nestet, det sige, at det eneste sande i sBetden et, at di Mennestet itte lunne vsinds-, hoad der et sandt. Men det vil slet seg, at disse samtne Menneslet dra ge en Slutning, som detes Form-sat nling got utnulig. Detes egen Medi »ci«n slaae dem ihje1; thi hvis vi. Menne steif itlt tunne vide, hvad det et sandt, .bvotledes lunsne vi da oide, at de t t e et sandt? Man vil altid sstst btyde « uset ned, men alligevel bo i det. Man vtl oaa samme Tid date al-uvidende og alvidente, hviltet er en Umulighed· —- Det lunde maaste vaete oard, at dvcele en Stand het; thi det et meget si» vor Tib. som gaat paa samme Me lodi· — Man latet sta Tagene, at Menneslet dst som Dytet, og at med Dsden et alt sorbi.· Er en saadan Paastand betettiget ud sta deteg Standpunkt og Belendelse, som kom mee med det, Ig sont sige, at de holde dem til, hvad de se med detes Øjne og hste med detes Sten, satte med detes Taute? Hat de da mtet bag Dsden og anders-G den Sag, og et kommen ttlbage sot at give os Bested? Hat de det itle, lyve de saa iste? Og hat de det, gendtive de saa ilte deress egen Paastand? Undete ete umulige! Saa ledes lydet et andet Dogme, sotn et sotmnletet as dem, det otegive at have al Dogmatit. Men got ikle netop dis se Mennester Fotdtingee paa et meget statt Undet, nemlig dette, at de have undetsygt alle Muligheder, alle Kuts tet i htmlen og paa Jotden, set detes Fotbindelset, gensidige Bitlninget o. s. v. Men et dette Undet multgt, lwillet Undet et saa itle muligti Man vil stadig finde, at den Slags Maine stet hugge den Gren as, de selo sidde Psa. Bibelen et itle inspite t e t! Navnlig den gamle Theott orn Bogstvvinspitationen et umuligl Saa danzlydet en almindellg antaget Stet ning i vote Dage, som imidleetid hat daade Krisis-D band Apostle og hele den Mistne Riese tmod sind Men bvem tan items-ne en saadan Paastand, ndentned det samme at get-e Zowttng paa selv at vcve inspikeeetk Og detek Ida-del ogsea Menlnsen med Paa standen, enten saa denne Mening et be vivst ellet et- Ja, th! De Dereese ere inspteeeede as den nym Modsigelsent Hm Mel-sing man hebagee at lade «,,Videnstab« Og del et gCUssk disk-, ut of den var hverlm Herrensn Apostle drcvct eller lzans Ord indgivet. Bilde nu ungen mens. at et Merkm stc lan da not dive, om en Bog er inspircret, uderr at han derfor behøver fett-« at verre inspt.reret, saa indpmmes dette; men dermed er Sagen langtfra til Ende. Den, sont siget, at Bibelen er ikte inspereret, har nemlig baade Herren og hans Kirte imod sig, og fremtommer med en fuldstcrndig ny Aabenbaring, og gar derfvr Fordring paa at være inspireret. Altsaax Den-, der negerer Bibelens Inspiration, po neret sin egen. Kirten faar derfor ttcesse sit Balg mellem Inspiration og Inspiration, og den hat gjort det. Hvad er Sandhed? Ssvaret paa dette Spsrgsmaal lan blive baade lort og langt. Alt det, som er i Oder ensftemmelse med sig felv, og som spa rer til Virteligheden, er Sandhed, sanledes som tidligere vf«ft. Saaledes lyder det lorte Svar. Men naar Spsrgsmaalet bliver: hvormegct og hvad er saa det? Da bliver Svaret langt og i faa Henseende er Stil-Os maalet itle besvaret endnu, og vil al drig bleve det, saalcenge Verden staat· Men den, som aldrig hat fundet det; torte Svar, vil aldrig finde det langeJ eller, med andre Ord: Den, der aldrigJ hat forstaaet, hvad Sandhed er; vilj heller aldkig tunne faa Svaret paa; Spsrgsrnaaleh Hvad er Sandhed? ; Mangler attigcocl er De bebst-: «I;::—:« gere Man tunoe tcrnte: dersxzx ni tog alle Born og lod dem opdtaqe af sagtnnoige Pæoagoaer, sca ::!aatts: kcr da komme et beote Resultat ud e: nu, da usotnuftige Fædre og Moor-e saax Lov til at sottvatle Botnenr. Men det vilde vist ikte staa til. Og hele Hemmeligheden ligget i, at Mooeren saa utotielig holder fast paa, at Peter et egentlig got-. Det ton viele helt«som en Parodi paa os andre, naar saadon en Moder kommer og soesiteek, at Peter —- som baaoe lyvek og stjæler og got de vierste Sturkestreget —- at venne Peter han er saamcend i Grund-en en god Dring Vi tan le ad dette, men der er not en vis Ordning i bette, at der dog er een, som ttor paa Peter. Johannes Lie hat set det oa stil dret det brillant i »Et Samliv«, bror Modeten al Tio ved, hvo rfo r Der et det og oet i Bejen meo Borsten-: For de et i Grunten gode. En Gang, da jeg udtalte renne Tan te, sagde en Mand-: »Nei, Mmrieftene et itke saa gove, som De trotz mer« J Ptæstet ladet jer al Tid nakte.« Men da btev jeg gkam i Hu on sagt-et »Saa gove? Hvor gove? Lin jeg tor spstge. Jeg har jo itte sagt et Otd om, hvok gode eller onde Mennestene et. Jeg hat tun sagt, at det geve — om det atdrig et saa liot —- er det egentlige Mennestr. Dei er mttligt, at et Mcnneske tan bestaa as 99 pCt. ondt og tun 1 pCt. godt; men saa siger feg, at denne ene Procent goot er hans egentlige Natur. Det et vel værd at huste,« » « K. B j e r t e. —..-.——.--—-«———— Hvad er Handler Af P. E. V i g.) Som belendt, var det et af te Spøtgsmaal, som Den Hettes Jesus Ktifti sidste Fothøtscoinmer, Pontqu Pilatus, stillede til ten anllagedc, som flod fot hans DomstoL saaledeg som vi lunne lasse i Johannes Evangelium Kap. 18, 38. Og dette Svøtgsmaal et siden blean betpmt fomP i la tu S Spørgsmaalet. Om det nu egentlig et med Rette, at del kaldesz faaledes, om det vitlelig fta Pilatus Side var et SpotgsmaaL og ille megei snarete en Afvisning af et Spøtgs maal, det nemlig, som Jesus i sin Pet son, Tto og Belendelse stillede til hom, flulle vi ille het komme nætmete ind paa, om det end lunde oeete nol saa interessant Detimod onsie vi, at aøte det ti.l et SpøtgsmaaL som vi tillige ønfle at dtøfte en Smulr. Dei væte langt fta min Mening, at jeg stulde kunne give Spøtgsmaalet nogen nd tøtnmende Dtøftelse. ; l. Hvad er Sandhed? Dette Spstgsmavl kan fotstaaes paa slete Maader. Detsotn vi fotftaa det paa den Munde, at det beiydett Hvad Beet-di hat Sandheden? Saa maa vi sige, at om sdct end lunde sinke-, at den for de fleste Mennesiet tun vat af gtumme liden Verdi, saa er det bog vistnok tun for en avetflavisl Bettagt sing, at det set saaledes ud. J Vitkeligheden et det vistnol hell audetledes, at Sandheden hat en u maadelig stst Bætdi fvt Menneslet.i Dei kan man blandt andet se detaf,» at alt det, sotn get Fotdtingi paa al-« mändelig Antagelse blandt Menneflet, stiller altib denne Fotdting i Sandhe MS Nahm Enidnu hat man aldtig bitt, at en Lsgn, som gjotde Fotdring pag at blive antaget, hat meldt sig fvm Ltgn. Dei et, sotn det gamle Otd siget: »Naat Løgnen flal i Ny, Immer den altid Sandhedens Kappe«. Dei hat altid vcetet sacledes, og , vil altib blive ved at vkete saaledes. Men del-of kan man vistnok med Retiez trage den Stutning, at Saadhedens et we of set i Baden, fom hat hsjestH ,. seetdi. Der et nemlig ille endnu» TL sag bete-IV M Ide, den vcete nos« — fis WI, erben den« hat stillet sig piä Ida-et tun-er Sandhedens Mark-, W Bei m del eneste, hvorundet den M deute-at sinke Tilhcengete. Den ;T. M Zig- har altkd mekdt sig sum « m suche M as Sanvhevm Var f» see We sachte-, at Sauf-heben Mk If » M pjefie Berti-i blau-di Mennesiene, M statt- sqa Signen blive til? Den — » - ertning,og elsiffetet ist es Messe-sing- pg ved at » fpx siu Midsætning og fpm IMM- vi III-II tstste Beerdi, ikte blot , men ogsaa for denö - e stdfte vilde fortæres , Ihvis de itke havde der var ftærk not sammensluttende ig ds- i scg tiefes des-for n vgsaa af Fra min Krag. Menueilene et egenllig gute »Egentlig« — del LItd et ModsctlH ningen til ,,c1lligevel«. »Alligevel« sptctngn alle Reglet og tendet ooet Grjpftet og Geer-det. »Egentlig« brin get nl Ting i Lade igen, del gant i Dybden og findet Livetg Grundng og Lode. Dei lom jeg til at lcenle paa, da jeq havde toll med Justitstaaden om del onde. Del, al vi ille lan fotftca del Inde, bedifet jo pna en fasten-O stcktl Mande, at di Mennefler hptet bjemme i del gede. Name vi lceset om en Son, der mytdet sin Moder, im fotstaat vi det aldeles ille; del et scm en fort Gaadr. Men naat vi læfet dnt en Faden det springet i Vandei tot at tedde sit Batn, saa for-staat vi del sua godl; vi lunde pnfle at veete i hans sSted Heri ligget et uomflsdeligl Bedie fot, al det en Gang hat vætel et Para dis —- ellet tellete, at vi et udgaael fta del gode, og al votl egenilige Beeer splgelig et godt. Detle lan udltylles saalede9: »Menneslene et e g e n l l i g g-)de.« Del gode et »i-: Element, og del es bate usidetligt, at vi lan lade os lolle ud af del. Delle mcetlelige »Im-trin« hat di ftem fot Dytnr. De lcdet sig ikle lolle ud as detes Ele ment. Ptpv at lægge dig paa en sol besltnnel Ssbted og lald ad en lille Fi.sl, idet Du siget til den: »Kon! het op. her et megel bebt-: end nede i Vandel.« Fisien vil date tysle paa Hovedel og detmed give Dig til Lende, at den godt veed, al den ingen Sledet hat sdel saa godl som i sil Element. Vi Mennesiet detimod, vi ladet os stadig lolle ud i del lumpne og lave, slsnl vi hvet Gang erfatet, at vi befindet os ilde detude. Men del faat vi — indtil videte — lade verte, som dei et, da vi del ille fta og med den l. i ncesle Maaned lan faa os selv og andre ti.l at holde op med al gste Dsumheden LMen detimod maa vi — strals fta i Das —- slaa del fall, at Menneslene et egenllig gode. Al gaa ud fta del et nemlig den stelle Betingelse fot at hjclpe dem til Rette-. Der var en Gang en Later, og han havde en gansie fotundetlig Evne lil at lunne faa seld de verfle Dtenge til at vcete flinke. Lange lunde jeg ille fotstaa, hvotaf del lam; fot gansle vist vat han dyglig og begavet v. s. v» men del vat andre ogfaa uden at nd tette nogel lignende. Men faa opda gede jeg, at than al Tsid — utolleligl —- gil ud fra, at Dtengene —- var gvdr. De dar af de og de Grunde lommea lud i Iwget -gall, men egenlllg var de ’gove. Da spkstpd jkg, hvoki hemme ligheden lau —- fotftod, at han lunde finde de Ord, der lunde naa lnd til del gode has dem. Tentet man: »den- Dteng et ond«, sae- lan man umulig apdtage hom. Man lan formane hatn — man lau stclde ham ud —- del hjclpet allsctms men ingen Fing. Detfot et del, at Foreldtene til Ttodi for detez pcedagogiste Fejl es Boganmcldklsr. »Rnth«. er Titelen paa In Bog, forlagt as ,,Kirlelig Fokenina fe: in: dre Mission i Danmarl« — vcd N. P Mal-sen Dennc Bog er interessant on lerrikL Rath er Helteslillelsen i Bogen thun er en Jødinde, Datter as en rig, anset og hckderlia Familie i Jerusalem Hendeg Moder er en Søster til Pau lus — den state Apostel. JJkext paa Grund as Pauli Omdendelse til Kri stendommen bliver han udstødt nf sin Familie-, og hans Navn nævnes aldrig iNuths Hjem Dog faat han en Gang Iat vide noget om sin Morbrodet as en gammel Slaoinde i Huset, som i sin Tid hat været Pauli Barnepige. SI nere endnu mere as en gammel Mand, hun møder paa Gaden i Jerusalem, sotn er —- Stolniesteren i Filippi. lLleto 16.) Hun bliver omsider omvendt til Kri stendominen og har ogsaa den Gliede at opleve sine gamle Forældres Entom delse — omend det ej slet for paa deres Dsdslcjr. Nu bliver det junge Dage sok Ruth; dette sler nemlig unter Je rusalems Belejring. Hun tillige med sin eneste Broder tages til Fanae as Roma-ne De stilles. Ruth lommer til Rom, hvor hun bliver solgt som Slave til en rig og sornem Dame. Laengere slal jeg ille ftemdrage Stil dringen sor ille at soregribe der inter essante ved Fortcellingen . Men den bliver lærerig derved, at man faar et llart Jndblil i Datidens Tilsiand og For-hold. Dei er en levende Beslrivelse as Tilstanden i Jedeland og særlig i Jerusalem under Belejkingen Ligele des faar vi et Jndblil i det store og mcegtige Romerriges Tilstand paa den Tib, særlig i Rom. Flere forslellige Karalterer og Persvnligheder træder srem paa Seenen og gsr Bogen inter essant — f. Els- »den jsdiste Historie slriver Josesus, A n t o n i u s Arius Titu s, Kejserens Sen, en stor Modseetning til sin svigefnlde og grusomtne Bruder, Domitian. Og selv om vi gaar til den lavete Klasse, Ska verne, sinde vi ogsaa Personligheder, om end de betragtes som andre Husdyr eller som »Menneslee uden Sjtele«. her hat vi. J r a s, Slavinden i Ruths hjem, en af Asrilas «Sortie«; her er Astrid, en Dotter as Chatternes. Fyrste A t ho la r i l med del german sle Blod i sine Anker-, og itle at glemme den klage, snedige og lurende Fla viu s og mange flekez men dette maa viere not til at antyde, hvad Bogen et. Den er mere end blot historisle, den er leistellg. Man set Kristendommen sein Suedejen, der gennemtmnger alt — lige sra Slavens has til Keiserens Palads. ' Alb Bogen, den saas i »Danish Luth. Publ. house« , stnutt indbunden « paa 418 Sider og kostet 81,20 C. K r o gh. i