«
»Danskeren,
et halvugentlig Nyhcd5- og Oplyss
ningsblad for det danfke Folk
i Amerika,
udgivet of
DÄXISH LUTlI. I’l’slkl«.H01,·sE,
Bleir, Nebr.
»Danfkeren« udlonmiek hver Tirsdag og
erdqg.
Iris pr. Aargang i De Forenede Stater
Il.50; til Udlandet 82 00.
Bladet betales iForikud. Bestilliiig, Be
taling, Adresseforandring og alt ander
angaaende Bladet adresieres:
DÄXISH Ll’Tl-l. l lTBL H(.)l"sE,
Plain Nebr.
»Daiiikeren« ledes indtil videre af Past
U. M. A nders en som Titeltionens
Formand
Alt af Nyheds-Jnteresfe scndes direkte
til »Dansteren«, Plain Nein-.
Alle andre Artikler lendesz til Past. A.
M Anderien, Viborg S Tat
Entetecl m tlie Post Ussiec at Mai-H Nel) .
so second- lclust mutter.
Advent-sing Rates nich lincmn upon
applicstioti
»Danskcren«
blivcr iendt til Subikribciiter, indtil ud
tryltelig Lpiigelie modtages as Udgiverne
og al Gæld er betalt, i Overensstemmelie
nied De Forcnede Staters Voftlovc.
Naar Læserne henvender iig til Folc, der
averterer i Bladct, enten for at kabe hos
dem eller for at faa Oplysninger om det
averterede, bedes de altid omtale, at dc iaa
Avertisiemertet i dette Blad Tet vil viere
til geniidig Nytte.
Böser-s Betydning som Jnl -
gaver.
Der er tun faa Ting i Verden, der i
Vætdi tun sammenlignes med gvde VI
ger. Gennem dem nieder Menneste
hedens edlefte Aander over miii Dek
tærsteh var jeg end aldrig sue fatiig vg
ringe, og jeg fryglec ikce for at over
drioe, naar jeg sigen Om end dei,
Beiden cllers taldec godt Selstab, al
driz faa til den Side, hvor jeg var,
hvad Rinde dei vel stade mig, iiaak jeg
—iiieft at leve med min Gud i hans
hellize Ord — hver Dag maatie pleje
aaiideligt og hierteligt Samliv med
Mænd spat Homer, Dante, Luther.
Shakespeake, Goethe, Schiller, Holbetg,
Øhlenichlieger, Benjamiii Frantlin,
Loagfell«w, Bistuson, deen og mange,
mai-ge andre? Er tet vog itte niesten
met-e end «gvdt Selslad«?
Jeg lender im min Urgdom intel,
der som gode Begek var i Stand til at
leite mig over det lave og faa mit Vierte
til at baute for alt, hvad der er kedelt,
fandt og situi; og fra de moduere Aar
teudet jeg inter, der sin gode Beger
lau forcedle og fredlyse ei Hieni, naak
Inder vg Moder i de hyggelige Bin
teeasteiler fammeu med hinauf-en og Vet
ueae holder Stievae med Aandens Stor
aiieud. «
Jes hat valgtat sige detie tin icet
ind under Jul, fordi vi har den gode
Stik til deane sejiid, der minder ob
pai, et Gnd gav os sin fuldkomne Gove.
ogfas at give vore imaa Gaver iil
Slægt oq Beaner. Gud gav oe dei
allerliebste lad ogiaa cis prsve pas- at
give bittenden nogei of vei virielig gede.
Boganmcldclfc.
,,Julesijeknen 1902«.
Redigeret af H. J. F. C. Matthias
sen. En mere smaafulo og sint ur
fsrt Julebog stal noget Land have dan
steligt ved at opvise. Bande Tekst og
Billeder er paa en Gang Natur m
Kunst i den mest velgørende Harmoni,
og Julesternningen er helt igennem erg
te. Af Jndholdet fremhceves: ,,Glade
Jul, dejlige Jul« aj ikke mindre end 10
Forfattere, Forfatkerinder og Kunst
nere; »Brotsons Salmetone« af Bi
siop G. Koch med Tegninger af Chr
Bang; ,,J Lensmandsarreften« eftet
Maleri af Carl Haufen; »EtStumpel
Mit-« üf Pasior G. Aagaard, i Ene
bck (Norge); ,,Marias Son« af Pa
stot A.Btotsirsm; «Histotien om Alci
sius« af Cum-. theol. Olf. Richard;
«Flaget« af Stiftsprovsp kgL Koner
sionarius Jac- Paulli med Billever af
J. Boesenx »Naar Stenene tale« af
Pastot A. Fibiger med nydelige Bil
leder af Bjsrnshvlm, det gamle Bildt
stsc Kloster; »Salige ete de, fom stifte
Frev« af Pastet, lic. theol. Henry Us
fmg o. s. v» o. s. v» samt endelig —
last bat not least —- et Fluge
·M, »Trista- og Synperiuden«, der
·et et san-di lille Kunstværh som kan
MFII Lag i felv det meft form-incys
Mde Diens. ,,Jnlestjetnen« faves fta
DURCH Luth. Publ. Haus-: Blase»
NO Eber strtt Falls No sint Pa
»HI es i sinnst tomponereä Omsiaz
Mosca-i
IT Ost-OF J- .. «
Praefidentens Budskab
til Kongreslen
(Fth st tm Side 1).
bindende for national Velfcerd end
seltionel Rate eller teligisst Had. Vi
tan faa god Regeting tun paa den Be
ttngelfe, at vi forblivet tro imod de
Princippek, paa hvilte denne Nation
et grundet, dg bei-Immer enhver Mund
itte eftet hans Klasse, inen eftet hans
perfonlige Foktjenefte. Ali, vi lan
fordre af en Mand, rig eller fattig, af
hvilten Betendelfe, hdillen Besictftigel
se, shvor han et todt, eller hvor han
bot, det er, at han stal handle ret og
cerbakt i Forhold til hans Neste og
hans Land. Vi et hvetten for den rige
Mand sont saadan ellee den fattige
Mand sont saadan. Vi er for den op
iigtige Mand, tig seller fattig. Saa
langt fom den nationale Regerings
tonstntionelle Magt bessrer disfe Sa
ger af alminsdelig og opboldende Be
tydning for Nationen, bot den udpves
i Overensstemmelse nied de oden frem
satte Principder.
Not Kabinetsincdlem.
Tet er at haabe, at der i Kabinettet
maa blide odrettet et Handelsniinisteti:
um. Den hurtige Forflerelfe af
Spørgsmaal om Arbejde oa Kapital,
Vætftcn og Jndvitlingen af de Ot
ganisationer, gennem hvilte baade At
bejde og Kapital nu give sig Udtryl.
Den stadige Tendens heniniod Anden
delfen af Kapital i uhyte Korporatio
ner og dette Lands stcetle Streben ef
tet Ledelsen i den internationale For
tetnings-Vetden reticerdiggør et ind
treengende Krav paa Oprettelien af en
faadan Post- Vesentlig alle re leben
de tommercielle ,,bodie5" i dette Land
hat forenet sig i en Ansmodning om
dens Oprettelfe. Det er snsieliat, at
nogen saadan erholdsregei. som den,
der allerede er vedtaget i Senat-et, bli
der passetet sont Lon. Oprettelsen as
en faadan Afteling vilre i sig lelv
viere et Feenifttidt henimod at behand
le og øve Opsyn med de stor-: Korpo
tationek som gst mellemftatelig For
retning. Og nied dette Maal for sti
bøt Kongressen bemy digse dette De
partement Magt, sont tan for-ges ettet
som Erfaring visei, det bebt-des
Gensidighedstraltat
med Kuba.
Jizg haabet snart at tunne fotelceggc
Senatet en Reciprocitetstraltat med
Cubcn Den 20. Maj sidstleden holdte
de Forenede Statet sit Løfte til Sen
ded formelt at overdtage Cuba til dem,
fein Øens eget Falk davde valgt til
den ntje Nepublsits fsrfte Regi:ri:ig.
Cuba ligger lige ved vor Dot, og
Ihvad sont helft der gavnet eller stadei
Øen, paavirler ogsaa os. Saa ineget
hat dort Folt følt dette, at vi i Platt
Amendernentet bestemt indtog det
Standpunkt, at Cuba bereitet maa
ftaa i ncermete politift Forhold til os
end til nogen and-en Magi. Saaledes
et Cuba i en Fotftand bleven en Del
af dort national-: politifie System.
Dette nsdvendiggør, at Cuba til Gen
gæld gives nogle af Fordelene ved at
dlide en Del af vott stonomiske Sy
stem. Dct er fra vort eget Standpunkt
en lorttynet og sindelig Politit at
unt-lade at onst-leite denne Nsdvendig
l;·3d. Desuden er det udeerdigt af en
stor og cdeltnodig Nation, selv
Iden stsrste og meft dellnltede
Republit i Historien, at nægte at
udstrcette en hjeelpende Haand til cn
ung cg svag Ssstettepublih som netop
hat bettaadst sin Uafhsængigheds Libe
banr. Bi bit altid ftygtlast insistere
paa vor Ret lige over for den starke,
og di bit med villig heran-d gpre vor
hjjmvdige Pligt mod den spage. Jeg
tilraadet indsteendig Reciptocitet med
Enden itle alene fdedi det i th Grad
ligget i vor egen Interesse at kontra
leee det tnbantte Marted og ved ethvert
Mit-del ftstte dort Ovethetredsnime i
de tropiste Lande og Fatvande finden
for di, men ogsaa fdedi vi, Kompete
publiktm i Nord, bit lade vpre Sism
wationek paa det antetitanste Konti
nent file, at naat smn helft de vil
tillade det, instee vi at vise di paa en
uegemtyttig og vielsom Maade som«
detei Ben·
In Teattatxmed Storbeitanien om
Mit-wettet need Retvtoundland er
speise-M Wtet
SU- cdtltfction tiltagey blivee
LW W pg mindre den not- »
HEM W Hi W Nationen
Its M sit-M hat set en
- Wiss El Miit MI
le:n cioiliserede Manten Ktigie meds
uciviliserede Magter et for en stor Del
internationale Politipligter, væsentligs
for Vierdens Velscem Hvor sont helst
det er muligt, bot Voldgist eller lig
nende Metoder anvendes i Stedet sor
Krig for at asgsre Bansteligheder mel
lem civilisetede Nationet, sksnt Verden
itte endnu er kommen langt not srem
til at gøw Krig umulig eller absolut
snsteligt at anvende Voldgist i alle
Tilsælde Oprettelsen as den interna
tionale Tribunal, som hat Scrde i
Hang, er en Begivenhed, som vatslek
godt, og hvotas muligt vil flyde meget
godt til Menneslehedens Velscetd.
Det et meget bedre, hvor det er muligt
at henvende sig til en saadan Tribunal
end at vælge særlige Opmcrnd for et
givet Tilscelde.
Vott Land maa scerlig lytsnstes
med, at de sorenede Stater og Mexico
stulde blive de istste til at benytte fig:
as Haagrettens aode Tjeneste. Det!
stet-: sidste Sommer med det mest til-I
fredsstillende Resultat i cn Sag om en
Fordring mellem os og vor Spstet
republit Det er at haabe, at dette
føtfte Tilsælde maa tjene som en Pers-;
cedens for andre, i hvilte iile United!
States, men andre Nationer niaa
dkaae Nytte as Haag Komme-sinnen l
Jeg ank: saler til Kongressens gan
stige Overvejelse de Havaiiste Brand
sordtinger, som Var Genstand for din
hygaelig Undersøgelse under sidste Ses
sinn.
l
t
Panamatanalen
Pacisittabelen.o
Arbejdet paa Panama-Kanalen bsr
gennemssreå som Landets sortsattJ
Politik uden Hensyn til Forandring i(
Landets Administration. Undethand-’
tinger paagaat nu med Colombia for
at opnaa dets Samtnlte til, at vi
bygget Kanalem
En Stillehavslabel sra vor Stille
havslyst til China over Hawaii vg»
Philivpinerne anlceages nu as »Com-i
niercial Pacisic Cable Co.« paa til-;
frebsstillende Betingelser med Rege
ringen.
Om Porto Rioc er th alene npdksi
vendigt at sige, at Dens Trivsel bpr
tjene som Ctsiempel paa hvorledes
Zbesiddelsekne bedst styres.
De silippiniste Zer.
Den 4. Juli sidstleden, den 126.
Aarsdag sor vor Uashcengighedöet
Hering, blev Fred og Amnesti prokla
m-:ret i Philippinernr. Nogle For-vit
linger shar siden sra Tid til anden sun
det Sted med de mahvmedanste Mo
tc:r; men med Filipino-Jnsur·gentekne
et Krigen suldstcendig ophsrt. Civil
Regering et nu indssrt«. the alene
nyder hver Filipino saadanne Rettig
heder til Liv, Frihed og SIgning as
Velvcere, som han aldtig ssr har tendt
i Dernes Historie; men Folket som et
hele nyder nn en højere Grad as Seid
styre, end der et tilstaaet noget andet
orientalst Folt as nogen stemmed
Magt, og hpjere end det, sont nydes
ai nogth andet orientalst Folt under
egen Regering, alene med Undtagelse
as Japaneserne. Vi er itle gaaet sok
langt i at tilstaa disse Rettigheder til
Frthd og Selbstyte; men vi et visselig
gaaede san langt, som det i selbe Fi
lipine-Follets Jntereåser var tlcgt
eller ret at gaa· At paaslynde Sa
gerni:, at aaa hurtigere, end vi nu gaat,
vilde bringe Ulytte over Øernes Be
soltning
Herren og Flaaden.
Heeren er bleven reduceret til det
Minimum, som er tilstedt i Loven,
Den er meget lille sor Nationens
Sterrelse og bsr visselig holdes til
den hsjeste Grad as Dygtighed. Jeg
henleder indstiendig eders Opmeertsow
hed paa Nsdvendigheden as at vestage
en Lov om en Generalstab og om Om
organisertng asFoesyningsdepartemem
terne i Overensstemmelse med det as
Keigsmintsteren i Fjor stemsatte For
slag. Billen om Reorganiserina as
Milits«systemet, der et vedtaget as hu
set, bsr snarest muligt staates Op
martsomlzed.
For strste Gang i vor Historie er
Flaademantvrer i stot Skala bleven
soretaget. Der arbesdes stadtg paa en
Jorbedrtng as Martnestytset, og det
er mtn inte Anmodntng, at«
Flaademtntstereni Andragende om en
Miit-as spr Fort-bring as Stark
sind-ringen ttlsiaaei. J Glas tieller
Inn Oe Stud, som tretser. Der kre
M Mr til Ktb as Projektiler sankv
belsgen til Pttemier til meuntrtna
see Lanwmandzssaberna «l
Udvidelsen af Flaaden. Vort Land er
rigt cg stott, men dets Herr er doa
lille iSammenligning med andre første
Klasses Manier. Bi bar med Oder
læg siabt vor egen udenrigste Politik,
der lreever Besiddelsen af en forste
Klasfes Flaade. Kanalen over Land
tangen vil bidrage meget til at for-ge
vor Flaades Brugbarhed, hvis Flau
den er af tilstmlkelig Slørrelse. Mon
roe-Doltrinen bør være den amerikan
sle Udenrigspolitils fornemste Trcel;
men den maa stottes af en gvd Flaadr.
En god Flaade udæster ille til Reig,
men er betryggende for Frev.
Særlig heuledes deres Opmeerlsotm
heb paa Slibenes Bemanding. Alpen
lige Ulemper truer os, hvis vi ille
tan gøre bebte, end nu er Tilfældet,
med Henfnn til Hvervning af et til-;
strcekleligt Antal af de dnqtigste Ma-;
unser Bote Slibes erfakne Seiner-nd
er modiae og besidder Faqlundslalul
men der er ille nol af dem. De
vrægtiaste Slibe og meft dodbringende
Vattetier er uduselige med uerfarne
Mandsiaben Hverken Slike eller
Lllkandslaber lan impwviseres, naar;
Ferig er begnndt. ;
Vi trwnger et Tusind Ofsicerer mere.«
Klar-ferne ved Flaadeng Slole bsr nd
vides- Forfremmelser udlrceves for
Tjeneftens Dueliglyelx T
Den bellagelige Mangel paa Ofsi-.
rcrer og bet store Antal Rekrutter paa
re nye Slibe bar givet vore Officerer
ifcer sztnanter og de nngre Of«ficerer,l
en Masse Arbejde. Denne Tingenes
Tilstand maa bog vedvare, indtil flere
Ofsicerer er udelsaminerede fra An
napolis, og indtil Relrutterne bliver
indsvede. Und-er disse Vansleligheder
km vore Ofsicerer rsgtet deres HvervH
pna en rosvcrrdig Maade, og de for-;
tjene Tal. ;
Der er for nærvaerende ingen Sty
paa Horifonten. Der er ille Spor af»
Udsigt til Uenighed med en fremmed
Mant. Vi haaber af et oprigtigt
Hinte. at dette maa vedvare. og den!
enefte Monde, hvorpaa dette lan fle, er
ved Ansiaffelsen af en godt udrustet
Flaade.
Postvæsenet.
Tor bør illc være nogen Stand-Z
l
!
l
l
!
!
l
»
(«
Den flaaende Forsaelfe i Postverb
nets Jndtatgster vifer tydeligt, at der
et Velstand blandt vort Fall, og at
Forretningsrørelsen bliver starre. De-(
partementets Jndtergter for Firman
aaret,fokn endte den 30.Juni sidftledenJ
var 8121,848,047.26, en For-gelte af
z10,216,853.87 over det foregaaende
Aar, den stsrfte Forsgelse i Departe-«
mentets Historie. Til Sammenligning
lan nenne-J, at Postversenets Jndteeg
ter for Aaret 1860 var tun 8518,067.j
Den fri Landpoftbudtjeneste ers
lomrnet forbi ForssgöftadieL Resul
taterne, som fulgte paa denandfprelle,
hat vist det berettigede i den state Be
vilgning, fom Kongressen foretog for
denne Tjenestes Ovrettelse agUdvidelse·
Den gennernfnitlige aarlige Forsgelse
af de poftale Jndtægter i Landdiftril
terne er omlring 2 Procent. De vix-le
lige Refultater viser bog, at den aar
lige For-Helle hvor den frie Poftafle
vering er indsprt i faadan Udftrælning,
at Sammenligninger lan anstilles, er
omtring 10 Procent.
Den J. November 1902 var der
JUIZO Landpoflbudruter unfatlendsx
omlkring en Trediepart af det Strsg,
hvor Tjenesten er anvendelig. Der
foreligger Anspgninair om Oprettel
sen af 10,748 Ruter til- Lanvpoftbud
tjenesten maa udvideg hurtigst muligi.
De sinansielle Refultater saavelfom det
Gavn, Landbefoltningen hat beruf,
lrcever det. Det bringet Farmerne i
daglig Bertring med Marlederne, hat
en opdragende Virlninz five-get Ver
dienaf Farmeiendomme, gør Farmlivet
mere behageligt og mindre ifoleret og
vtl bidrage til at standse den ucheldige
Tilstrsmnsing til Byerne.
Coüntlig Vanding.
Kongresfen har i de senere Aar givet
sig i Lag med saa Sager af stsrre
Vigtighed end Jndfsrelsen af et Sy
stem for landsunderststtet, lunsiig
Von-hing af det fjerne Bestens Orten
land En god Begyrwelse er gjort.
Med Vedtagelsen af dette System bliver
et grundigt og vidensstasbeligt System
for Bevarelsen af Scovene paa ossents
lig Lan-d mere ntdvenldigt
Hove btt vedtages for Bestyttelse af
Bildt og vilde Dur i de af Regeringen
reserveeede Slovr. Den meningsltse
Nedllagtning af Bildt bsr standfes
li. .
·Eåaavldt det er brugbart til Agn
tsyrlnlsng og i faadan vatreelntng, fern
del lau gares dylbatt under Laden om
Jtrigation, bot Resten as det ossentlige
Land sttengt sotbeholdies dem, der Vil
grunde Hieni, de virtelige Settlere, og
ingen antra. ȯttenlandlovsen, ,,Slov
og Tsmmet«-Loven og HomesteawLw
vens commutation clause er blevet saa
sordtejet, at stote Sttcelninget af det
offentlige Land et bleven taget i Bie
siddelse af andre end virlelige Settletr.
Selvsplgelig fotebygges Settling. Ve
stens jævne og sunde Optomst beroer
paa Grundlaggelsen as Hiern. Meget
us Nationens Velstand styldes Home
stead-Lovens Bittninger.
Paa den anden Side bar di indse,
at i Gtæsgangenes Egne tan den
Mand, sotn svater til Homestead-Ta
gemi, itte viere i Stand til at nedsætte
sig paa Landet permanent, hvis han
sbate saat Lov til at benytte en lige
stot Sttcrtning Gtæsland, som bang
Vroder, Homestead-Tageten, aides as
dnrlbart Land. Et· hundrede og selsti
Ackes nogenlunde rigt og godt vandet
Land eller langt mindre tunstig vandet
Land lan forsøtge en Familie, medens
Ingen tunde slabe sig et Udtomme af
et hundrede og selsti Acres tøt Gras
land, sont i det højsrstr ille tnnde fodte
mete end et Kreatur fot hver ti Arres.
For et stote Sttælningct as ossentligt
Land blevet indgcrtdet as Personet,
sont ingensotnshelst Ret hat hast dertiL
As sorslellige Grunde et der ille blevet
gjort mange Jndvendinaet detimod;
men tilbstlig Vatsel er nu blevet givet
alle vedlommende, og Regetingen vil
herester gsre alt muligt for at satte en
Stoppet for saadan ulovlig Jndttcen
gen.
Hdis Kogtessen as Mangel paa
Kendslab til Sagen sindetdet vanslei
ligt at grtbe den an, anbesaler jeg
Oprettelsen as en Kommission, Jag
tnaend til at anders-ge og tappottete
angaaendc disse indvitlede Spprgss
1naal.
Alaska.
Forstandia Lovgivning sot Alaska
ern nødvendig. Det talet ille til vor
Æte som Nation, at Alasta, sont her
dcrrct i vor Bsesiddelse i fem og ttedive
Aar, fremdeles hat saa daarlige Lode.
Jntet Land hat saa vcetdisulde Res
1durcet. Alaska ttcrnger til en god
Landlov og saadanne Bestemmelset for
Homesteads og »Pre-emption«, at det
vil opmuntre tilpermanent Settling.
Landloven for Alaska bot vcete libe
ral. Dets Slove og Bildt bst be
slyttes. Latsesisletierne bat beslyttes
mod den Gtaadighed, som ellets vilde
ødelaegge dem. Kommissionen for Fisl
og Fistetier bsr gives Kontrol over
dem. Alaska butde ogsaa have en Dele
gat i Kongressen. Det vilde vcete hel
digt, om en Ksongrestomite lunde be
ssge Alasta og anders-ge For-holdem
paa Stedet.
Jndianetne.
J vott Fothold til Jndianctne butde
dort Maal dcere deres eventuelle Gaan
op i dort Fall. J- mange Tilsælde maa
og bst dette ste meget sagte. At sor
spge vaa at sotcere Udvitlingen blandt
de Jnsdianerstammet, sotn tun hat
gjort tinge Fremsltidt henitnod Civili
sation:n, et ensbetydende med at scette
sen Stcppet sot Fremstridt. De store
Jndianetfloler fjetnt beliggende sra
nogen Jndianerreservation, udtetter
et Atbejde as stor Betydning; men saa
udmtrttede disse end et, maa endnu sen
Masse Arbejde til udrettes paa Reser
vationetne blandt de gamle og frem sor
alt blandt de unge Jn«dianet-:. Det
vigtigste er at leere Jndianerne at
etnkete sig selv.
Alt muligt bot gsres for at opdrage
Jndianerne i de Netninger, hvot de
hat naturlige Anlag, og at opmuntre
detes nuvaerende Jndustri. saasom for
stelltge Slags Kutvvævning Eunoe
Bygning, Smedearbejde og Tot-year
bkjde. Forst og stemmest bsr indi
ansle Drenge og Piger leere at tale
Engelsl og rustes til Livets Kamp un
der etsistetende Fothold hellere end at
opdrages til en uniiddekbar Summen
smeltning med et hsjere udvitlet Sam
fund.
Funktion-erer, der hat med Judi
anere at gste, arbejder under vanslelige
Forhold, bsr lsnnes godt, viere ital-l
mindelig dygtige, pg hvor Mlsltglped
dlsiver bevist, bsr der verre streng Stras.
Agetbruget.
J intet Departement hat Regerins
genö Arber i de senere Aar vatet
drevet med ntete hell-, end det her
er blevet gjort ved at yde Farmbesolts
ningen vtdenstabeltg : Djælp Det er.
oveeslsdigt at liegge Liegt paa det
Faltunh at Hunnen-nä- Ve ich so zan
net Grundlaget for hele R: end itens
Velsard Ved Siden af, at Edzdvm
hvs Dyr oa Planter er vlscuet tredars
ningen videnslabelia Hjaeltu Tet er
met-ne ved Jndsorelsen as ni e Pl amer
Nye Cetalier er bleven ind Fort i den
halv prtenagtige Ean i Beste-m Til
Etsempel er det aorlige i tlvli ng as
den bedste Slags Mantos-: ehvede i
Edne med et aarligt Reansald af tun
ti Tommer eller deromlrina bieoets fast
slaaet. Ved Jndsorelsen af nne Ris
arter i Louisiana og Texas cr :- olingen
as Ris her i Landet bragt til a: svare
til Esterspsrgselen inoenlan:5· J
Norden er nye Foderarter indfprt, og
i Østen hat det vist sta, a: Oe Inest
udsøgte Frugtartet kan opkeoares og
forsendes paa en saadan Mute- at der
bliver et prositabelt Mart-s: i:r dem
udenland5.
Videnslaberrse
Jeg anbesaler atter til Kzrtxrezsen
at sremme »Smitl)sonianJr: «. :s.:tian«
Planet om at gcre det IJtn fas« , sorn
det bestyrer, Nationen verrdix
Distritt os Col::::.-i:«.
District os Columbia e: Den enestc
Del as vort Land, hvor den n -.::ionale
Regering udsver lotale elle: zumu
nale Funttioner. Rieaerinzietk burde
dersor, sor Etscmpel sorge for, at de
hygieiniste og saniteere Fororrt jnaek er
de bedste. Vyen bot være e lelonstek i
enhvet Henseende for alle Visen End
slsnt Washington ilte er ncaen stor
Jndustriby, er der dog en Tel indu
striet Bitlsombed her, aa vore Arbei
derlore tun-de, om de end i :»- for sig
itle vilde veere as saa sto: Bixiighelx
gøres til Monster sor det vorige Land.
Vi lunde for Elsempel redta Je en for
standig Lov om Arbeitsaioeth An
svarlighed i District of Col u: .. bin, og
vi treenger sor en saadan LIV ist vore
Flaadeveerster.
Lov om Sitt«e:?«::i- .
apparater.
Lov om Eitterhedgarpsrarer for
bedre Beslyitelse as Jersxlmxes:1tttiio
neerenes st og Lcntmer, en Los-H som
blev vedtaget i 1893 og traadtk i Kraft
den l. August 1901, har afoenx man
ge Ultyllet Yderliz r-: Lovaioning nd
treeves for at sorberede renne Lod
En Bill desangaaende blev veotaaet af
Senatet under sidste Sesfiow
Unpdig Trytnina.
Der et en stedse omsiggtibende Ten
dtns til at ville udgive i Tinkten en
Masse Dolumenter, som Der itte er
nagen egentlig Nsdvendigbed sor. Jn
tet burde trytles as nogen ai Departe
menterne, uden at det inceboldt noget
as varigt Beerd, og Kongressen lunde
med Lethed betydelig reducere al den
Trylning, som det et sleret Stil at
at lade udssre.
Tilsredsstillende Fremslriot er i
VII-Iris Lob blevet gjort i Udvidelsen
as Systentei soc Udnævsettset i Kraft
as Fottjenester. Dei burde ved Lov
ogsaa udvides til District of Colum
bia. Dei er meget at anste, a: dort-kon
sulatvæsen ved Lov blivcr braat paa en
Basis, d:e bestemmer Untier-kreist og
Forstsznuuelse aiene sont Folke as de
visi Stitlethed
Dei Hvide Hug.
Ved Kongresseng vis: Beslutning
under sidste Sesston er det Hvike Hus
nu blevet restaureret til, hoao det stut
de v-re isslge Washingtons Plan. J
deite Arbejde er det seerlig bleoet tagt
an paa at komme de gamle Planet saa
mer som mulig og at supplere diöse
Plane-e ved osmhyggetig Jagttagelse as
saadanne Bygninger som Virginia U
nsiversitet, der blev bygget as Jessekson.
Det hvide hus er Nationens Ejendom,
og det burde saa vidt mutig vedliges
holdes i den oprindelige Stil as de
samme Grunde, som vi holder Mount -
Ver-vom som det oprindelig var. Den
veeedige Enteihed i Artikelturen er et
Udikyt for hin Tids Kur-alter og staat
i Samtlang med de Ojemed, hvori det
var ment at tjenr. Dei er godt at be-«
vare saadanne Bygnsingek som histori
sle Mindssmærler. hvilte holder ilive
vor Fslelse as Sammetcheeng med Ra
tionens Fortid
De sorsletlige etcelutive Departe
menteri Rapporter sokeleegges Kon
gretsen need denue Steivelse.
- —-Theodore Rot-seyen
Det holde her-, December 1902.
