« »Danskeren, et halvugentlig Nyhcd5- og Oplyss ningsblad for det danfke Folk i Amerika, udgivet of DÄXISH LUTlI. I’l’slkl«.H01,·sE, Bleir, Nebr. »Danfkeren« udlonmiek hver Tirsdag og erdqg. Iris pr. Aargang i De Forenede Stater Il.50; til Udlandet 82 00. Bladet betales iForikud. Bestilliiig, Be taling, Adresseforandring og alt ander angaaende Bladet adresieres: DÄXISH Ll’Tl-l. l lTBL H(.)l"sE, Plain Nebr. »Daiiikeren« ledes indtil videre af Past U. M. A nders en som Titeltionens Formand Alt af Nyheds-Jnteresfe scndes direkte til »Dansteren«, Plain Nein-. Alle andre Artikler lendesz til Past. A. M Anderien, Viborg S Tat Entetecl m tlie Post Ussiec at Mai-H Nel) . so second- lclust mutter. Advent-sing Rates nich lincmn upon applicstioti »Danskcren« blivcr iendt til Subikribciiter, indtil ud tryltelig Lpiigelie modtages as Udgiverne og al Gæld er betalt, i Overensstemmelie nied De Forcnede Staters Voftlovc. Naar Læserne henvender iig til Folc, der averterer i Bladct, enten for at kabe hos dem eller for at faa Oplysninger om det averterede, bedes de altid omtale, at dc iaa Avertisiemertet i dette Blad Tet vil viere til geniidig Nytte. Böser-s Betydning som Jnl - gaver. Der er tun faa Ting i Verden, der i Vætdi tun sammenlignes med gvde VI ger. Gennem dem nieder Menneste hedens edlefte Aander over miii Dek tærsteh var jeg end aldrig sue fatiig vg ringe, og jeg fryglec ikce for at over drioe, naar jeg sigen Om end dei, Beiden cllers taldec godt Selstab, al driz faa til den Side, hvor jeg var, hvad Rinde dei vel stade mig, iiaak jeg —iiieft at leve med min Gud i hans hellize Ord — hver Dag maatie pleje aaiideligt og hierteligt Samliv med Mænd spat Homer, Dante, Luther. Shakespeake, Goethe, Schiller, Holbetg, Øhlenichlieger, Benjamiii Frantlin, Loagfell«w, Bistuson, deen og mange, mai-ge andre? Er tet vog itte niesten met-e end «gvdt Selslad«? Jeg lender im min Urgdom intel, der som gode Begek var i Stand til at leite mig over det lave og faa mit Vierte til at baute for alt, hvad der er kedelt, fandt og situi; og fra de moduere Aar teudet jeg inter, der sin gode Beger lau forcedle og fredlyse ei Hieni, naak Inder vg Moder i de hyggelige Bin teeasteiler fammeu med hinauf-en og Vet ueae holder Stievae med Aandens Stor aiieud. « Jes hat valgtat sige detie tin icet ind under Jul, fordi vi har den gode Stik til deane sejiid, der minder ob pai, et Gnd gav os sin fuldkomne Gove. ogfas at give vore imaa Gaver iil Slægt oq Beaner. Gud gav oe dei allerliebste lad ogiaa cis prsve pas- at give bittenden nogei of vei virielig gede. Boganmcldclfc. ,,Julesijeknen 1902«. Redigeret af H. J. F. C. Matthias sen. En mere smaafulo og sint ur fsrt Julebog stal noget Land have dan steligt ved at opvise. Bande Tekst og Billeder er paa en Gang Natur m Kunst i den mest velgørende Harmoni, og Julesternningen er helt igennem erg te. Af Jndholdet fremhceves: ,,Glade Jul, dejlige Jul« aj ikke mindre end 10 Forfattere, Forfatkerinder og Kunst nere; »Brotsons Salmetone« af Bi siop G. Koch med Tegninger af Chr Bang; ,,J Lensmandsarreften« eftet Maleri af Carl Haufen; »EtStumpel Mit-« üf Pasior G. Aagaard, i Ene bck (Norge); ,,Marias Son« af Pa stot A.Btotsirsm; «Histotien om Alci sius« af Cum-. theol. Olf. Richard; «Flaget« af Stiftsprovsp kgL Koner sionarius Jac- Paulli med Billever af J. Boesenx »Naar Stenene tale« af Pastot A. Fibiger med nydelige Bil leder af Bjsrnshvlm, det gamle Bildt stsc Kloster; »Salige ete de, fom stifte Frev« af Pastet, lic. theol. Henry Us fmg o. s. v» o. s. v» samt endelig — last bat not least —- et Fluge ·M, »Trista- og Synperiuden«, der ·et et san-di lille Kunstværh som kan MFII Lag i felv det meft form-incys Mde Diens. ,,Jnlestjetnen« faves fta DURCH Luth. Publ. Haus-: Blase» NO Eber strtt Falls No sint Pa »HI es i sinnst tomponereä Omsiaz Mosca-i IT Ost-OF J- .. « Praefidentens Budskab til Kongreslen (Fth st tm Side 1). bindende for national Velfcerd end seltionel Rate eller teligisst Had. Vi tan faa god Regeting tun paa den Be ttngelfe, at vi forblivet tro imod de Princippek, paa hvilte denne Nation et grundet, dg bei-Immer enhver Mund itte eftet hans Klasse, inen eftet hans perfonlige Foktjenefte. Ali, vi lan fordre af en Mand, rig eller fattig, af hvilten Betendelfe, hdillen Besictftigel se, shvor han et todt, eller hvor han bot, det er, at han stal handle ret og cerbakt i Forhold til hans Neste og hans Land. Vi et hvetten for den rige Mand sont saadan ellee den fattige Mand sont saadan. Vi er for den op iigtige Mand, tig seller fattig. Saa langt fom den nationale Regerings tonstntionelle Magt bessrer disfe Sa ger af alminsdelig og opboldende Be tydning for Nationen, bot den udpves i Overensstemmelse nied de oden frem satte Principder. Not Kabinetsincdlem. Tet er at haabe, at der i Kabinettet maa blide odrettet et Handelsniinisteti: um. Den hurtige Forflerelfe af Spørgsmaal om Arbejde oa Kapital, Vætftcn og Jndvitlingen af de Ot ganisationer, gennem hvilte baade At bejde og Kapital nu give sig Udtryl. Den stadige Tendens heniniod Anden delfen af Kapital i uhyte Korporatio ner og dette Lands stcetle Streben ef tet Ledelsen i den internationale For tetnings-Vetden reticerdiggør et ind treengende Krav paa Oprettelien af en faadan Post- Vesentlig alle re leben de tommercielle ,,bodie5" i dette Land hat forenet sig i en Ansmodning om dens Oprettelfe. Det er snsieliat, at nogen saadan erholdsregei. som den, der allerede er vedtaget i Senat-et, bli der passetet sont Lon. Oprettelsen as en faadan Afteling vilre i sig lelv viere et Feenifttidt henimod at behand le og øve Opsyn med de stor-: Korpo tationek som gst mellemftatelig For retning. Og nied dette Maal for sti bøt Kongressen bemy digse dette De partement Magt, sont tan for-ges ettet som Erfaring visei, det bebt-des Gensidighedstraltat med Kuba. Jizg haabet snart at tunne fotelceggc Senatet en Reciprocitetstraltat med Cubcn Den 20. Maj sidstleden holdte de Forenede Statet sit Løfte til Sen ded formelt at overdtage Cuba til dem, fein Øens eget Falk davde valgt til den ntje Nepublsits fsrfte Regi:ri:ig. Cuba ligger lige ved vor Dot, og Ihvad sont helft der gavnet eller stadei Øen, paavirler ogsaa os. Saa ineget hat dort Folt følt dette, at vi i Platt Amendernentet bestemt indtog det Standpunkt, at Cuba bereitet maa ftaa i ncermete politift Forhold til os end til nogen and-en Magi. Saaledes et Cuba i en Fotftand bleven en Del af dort national-: politifie System. Dette nsdvendiggør, at Cuba til Gen gæld gives nogle af Fordelene ved at dlide en Del af vott stonomiske Sy stem. Dct er fra vort eget Standpunkt en lorttynet og sindelig Politit at unt-lade at onst-leite denne Nsdvendig l;·3d. Desuden er det udeerdigt af en stor og cdeltnodig Nation, selv Iden stsrste og meft dellnltede Republit i Historien, at nægte at udstrcette en hjeelpende Haand til cn ung cg svag Ssstettepublih som netop hat bettaadst sin Uafhsængigheds Libe banr. Bi bit altid ftygtlast insistere paa vor Ret lige over for den starke, og di bit med villig heran-d gpre vor hjjmvdige Pligt mod den spage. Jeg tilraadet indsteendig Reciptocitet med Enden itle alene fdedi det i th Grad ligget i vor egen Interesse at kontra leee det tnbantte Marted og ved ethvert Mit-del ftstte dort Ovethetredsnime i de tropiste Lande og Fatvande finden for di, men ogsaa fdedi vi, Kompete publiktm i Nord, bit lade vpre Sism wationek paa det antetitanste Konti nent file, at naat smn helft de vil tillade det, instee vi at vise di paa en uegemtyttig og vielsom Maade som« detei Ben· In Teattatxmed Storbeitanien om Mit-wettet need Retvtoundland er speise-M Wtet SU- cdtltfction tiltagey blivee LW W pg mindre den not- » HEM W Hi W Nationen Its M sit-M hat set en - Wiss El Miit MI le:n cioiliserede Manten Ktigie meds uciviliserede Magter et for en stor Del internationale Politipligter, væsentligs for Vierdens Velscem Hvor sont helst det er muligt, bot Voldgist eller lig nende Metoder anvendes i Stedet sor Krig for at asgsre Bansteligheder mel lem civilisetede Nationet, sksnt Verden itte endnu er kommen langt not srem til at gøw Krig umulig eller absolut snsteligt at anvende Voldgist i alle Tilsælde Oprettelsen as den interna tionale Tribunal, som hat Scrde i Hang, er en Begivenhed, som vatslek godt, og hvotas muligt vil flyde meget godt til Menneslehedens Velscetd. Det et meget bedre, hvor det er muligt at henvende sig til en saadan Tribunal end at vælge særlige Opmcrnd for et givet Tilscelde. Vott Land maa scerlig lytsnstes med, at de sorenede Stater og Mexico stulde blive de istste til at benytte fig: as Haagrettens aode Tjeneste. Det! stet-: sidste Sommer med det mest til-I fredsstillende Resultat i cn Sag om en Fordring mellem os og vor Spstet republit Det er at haabe, at dette føtfte Tilsælde maa tjene som en Pers-; cedens for andre, i hvilte iile United! States, men andre Nationer niaa dkaae Nytte as Haag Komme-sinnen l Jeg ank: saler til Kongressens gan stige Overvejelse de Havaiiste Brand sordtinger, som Var Genstand for din hygaelig Undersøgelse under sidste Ses sinn. l t Panamatanalen Pacisittabelen.o Arbejdet paa Panama-Kanalen bsr gennemssreå som Landets sortsattJ Politik uden Hensyn til Forandring i( Landets Administration. Undethand-’ tinger paagaat nu med Colombia for at opnaa dets Samtnlte til, at vi bygget Kanalem En Stillehavslabel sra vor Stille havslyst til China over Hawaii vg» Philivpinerne anlceages nu as »Com-i niercial Pacisic Cable Co.« paa til-; frebsstillende Betingelser med Rege ringen. Om Porto Rioc er th alene npdksi vendigt at sige, at Dens Trivsel bpr tjene som Ctsiempel paa hvorledes Zbesiddelsekne bedst styres. De silippiniste Zer. Den 4. Juli sidstleden, den 126. Aarsdag sor vor Uashcengighedöet Hering, blev Fred og Amnesti prokla m-:ret i Philippinernr. Nogle For-vit linger shar siden sra Tid til anden sun det Sted med de mahvmedanste Mo tc:r; men med Filipino-Jnsur·gentekne et Krigen suldstcendig ophsrt. Civil Regering et nu indssrt«. the alene nyder hver Filipino saadanne Rettig heder til Liv, Frihed og SIgning as Velvcere, som han aldtig ssr har tendt i Dernes Historie; men Folket som et hele nyder nn en højere Grad as Seid styre, end der et tilstaaet noget andet orientalst Folt as nogen stemmed Magt, og hpjere end det, sont nydes ai nogth andet orientalst Folt under egen Regering, alene med Undtagelse as Japaneserne. Vi er itle gaaet sok langt i at tilstaa disse Rettigheder til Frthd og Selbstyte; men vi et visselig gaaede san langt, som det i selbe Fi lipine-Follets Jntereåser var tlcgt eller ret at gaa· At paaslynde Sa gerni:, at aaa hurtigere, end vi nu gaat, vilde bringe Ulytte over Øernes Be soltning Herren og Flaaden. Heeren er bleven reduceret til det Minimum, som er tilstedt i Loven, Den er meget lille sor Nationens Sterrelse og bsr visselig holdes til den hsjeste Grad as Dygtighed. Jeg henleder indstiendig eders Opmeertsow hed paa Nsdvendigheden as at vestage en Lov om en Generalstab og om Om organisertng asFoesyningsdepartemem terne i Overensstemmelse med det as Keigsmintsteren i Fjor stemsatte For slag. Billen om Reorganiserina as Milits«systemet, der et vedtaget as hu set, bsr snarest muligt staates Op martsomlzed. For strste Gang i vor Historie er Flaademantvrer i stot Skala bleven soretaget. Der arbesdes stadtg paa en Jorbedrtng as Martnestytset, og det er mtn inte Anmodntng, at« Flaademtntstereni Andragende om en Miit-as spr Fort-bring as Stark sind-ringen ttlsiaaei. J Glas tieller Inn Oe Stud, som tretser. Der kre M Mr til Ktb as Projektiler sankv belsgen til Pttemier til meuntrtna see Lanwmandzssaberna «l Udvidelsen af Flaaden. Vort Land er rigt cg stott, men dets Herr er doa lille iSammenligning med andre første Klasses Manier. Bi bar med Oder læg siabt vor egen udenrigste Politik, der lreever Besiddelsen af en forste Klasfes Flaade. Kanalen over Land tangen vil bidrage meget til at for-ge vor Flaades Brugbarhed, hvis Flau den er af tilstmlkelig Slørrelse. Mon roe-Doltrinen bør være den amerikan sle Udenrigspolitils fornemste Trcel; men den maa stottes af en gvd Flaadr. En god Flaade udæster ille til Reig, men er betryggende for Frev. Særlig heuledes deres Opmeerlsotm heb paa Slibenes Bemanding. Alpen lige Ulemper truer os, hvis vi ille tan gøre bebte, end nu er Tilfældet, med Henfnn til Hvervning af et til-; strcekleligt Antal af de dnqtigste Ma-; unser Bote Slibes erfakne Seiner-nd er modiae og besidder Faqlundslalul men der er ille nol af dem. De vrægtiaste Slibe og meft dodbringende Vattetier er uduselige med uerfarne Mandsiaben Hverken Slike eller Lllkandslaber lan impwviseres, naar; Ferig er begnndt. ; Vi trwnger et Tusind Ofsicerer mere.« Klar-ferne ved Flaadeng Slole bsr nd vides- Forfremmelser udlrceves for Tjeneftens Dueliglyelx T Den bellagelige Mangel paa Ofsi-. rcrer og bet store Antal Rekrutter paa re nye Slibe bar givet vore Officerer ifcer sztnanter og de nngre Of«ficerer,l en Masse Arbejde. Denne Tingenes Tilstand maa bog vedvare, indtil flere Ofsicerer er udelsaminerede fra An napolis, og indtil Relrutterne bliver indsvede. Und-er disse Vansleligheder km vore Ofsicerer rsgtet deres HvervH pna en rosvcrrdig Maade, og de for-; tjene Tal. ; Der er for nærvaerende ingen Sty paa Horifonten. Der er ille Spor af» Udsigt til Uenighed med en fremmed Mant. Vi haaber af et oprigtigt Hinte. at dette maa vedvare. og den! enefte Monde, hvorpaa dette lan fle, er ved Ansiaffelsen af en godt udrustet Flaade. Postvæsenet. Tor bør illc være nogen Stand-Z l ! l l ! ! l » (« Den flaaende Forsaelfe i Postverb nets Jndtatgster vifer tydeligt, at der et Velstand blandt vort Fall, og at Forretningsrørelsen bliver starre. De-( partementets Jndtergter for Firman aaret,fokn endte den 30.Juni sidftledenJ var 8121,848,047.26, en For-gelte af z10,216,853.87 over det foregaaende Aar, den stsrfte Forsgelse i Departe-« mentets Historie. Til Sammenligning lan nenne-J, at Postversenets Jndteeg ter for Aaret 1860 var tun 8518,067.j Den fri Landpoftbudtjeneste ers lomrnet forbi ForssgöftadieL Resul taterne, som fulgte paa denandfprelle, hat vist det berettigede i den state Be vilgning, fom Kongressen foretog for denne Tjenestes Ovrettelse agUdvidelse· Den gennernfnitlige aarlige Forsgelse af de poftale Jndtægter i Landdiftril terne er omlring 2 Procent. De vix-le lige Refultater viser bog, at den aar lige For-Helle hvor den frie Poftafle vering er indsprt i faadan Udftrælning, at Sammenligninger lan anstilles, er omtring 10 Procent. Den J. November 1902 var der JUIZO Landpoflbudruter unfatlendsx omlkring en Trediepart af det Strsg, hvor Tjenesten er anvendelig. Der foreligger Anspgninair om Oprettel sen af 10,748 Ruter til- Lanvpoftbud tjenesten maa udvideg hurtigst muligi. De sinansielle Refultater saavelfom det Gavn, Landbefoltningen hat beruf, lrcever det. Det bringet Farmerne i daglig Bertring med Marlederne, hat en opdragende Virlninz five-get Ver dienaf Farmeiendomme, gør Farmlivet mere behageligt og mindre ifoleret og vtl bidrage til at standse den ucheldige Tilstrsmnsing til Byerne. Coüntlig Vanding. Kongresfen har i de senere Aar givet sig i Lag med saa Sager af stsrre Vigtighed end Jndfsrelsen af et Sy stem for landsunderststtet, lunsiig Von-hing af det fjerne Bestens Orten land En god Begyrwelse er gjort. Med Vedtagelsen af dette System bliver et grundigt og vidensstasbeligt System for Bevarelsen af Scovene paa ossents lig Lan-d mere ntdvenldigt Hove btt vedtages for Bestyttelse af Bildt og vilde Dur i de af Regeringen reserveeede Slovr. Den meningsltse Nedllagtning af Bildt bsr standfes li. . ·Eåaavldt det er brugbart til Agn tsyrlnlsng og i faadan vatreelntng, fern del lau gares dylbatt under Laden om Jtrigation, bot Resten as det ossentlige Land sttengt sotbeholdies dem, der Vil grunde Hieni, de virtelige Settlere, og ingen antra. »Øttenlandlovsen, ,,Slov og Tsmmet«-Loven og HomesteawLw vens commutation clause er blevet saa sordtejet, at stote Sttcelninget af det offentlige Land et bleven taget i Bie siddelse af andre end virlelige Settletr. Selvsplgelig fotebygges Settling. Ve stens jævne og sunde Optomst beroer paa Grundlaggelsen as Hiern. Meget us Nationens Velstand styldes Home stead-Lovens Bittninger. Paa den anden Side bar di indse, at i Gtæsgangenes Egne tan den Mand, sotn svater til Homestead-Ta gemi, itte viere i Stand til at nedsætte sig paa Landet permanent, hvis han sbate saat Lov til at benytte en lige stot Sttcrtning Gtæsland, som bang Vroder, Homestead-Tageten, aides as dnrlbart Land. Et· hundrede og selsti Ackes nogenlunde rigt og godt vandet Land eller langt mindre tunstig vandet Land lan forsøtge en Familie, medens Ingen tunde slabe sig et Udtomme af et hundrede og selsti Acres tøt Gras land, sont i det højsrstr ille tnnde fodte mete end et Kreatur fot hver ti Arres. For et stote Sttælningct as ossentligt Land blevet indgcrtdet as Personet, sont ingensotnshelst Ret hat hast dertiL As sorslellige Grunde et der ille blevet gjort mange Jndvendinaet detimod; men tilbstlig Vatsel er nu blevet givet alle vedlommende, og Regetingen vil herester gsre alt muligt for at satte en Stoppet for saadan ulovlig Jndttcen gen. Hdis Kogtessen as Mangel paa Kendslab til Sagen sindetdet vanslei ligt at grtbe den an, anbesaler jeg Oprettelsen as en Kommission, Jag tnaend til at anders-ge og tappottete angaaendc disse indvitlede Spprgss 1naal. Alaska. Forstandia Lovgivning sot Alaska ern nødvendig. Det talet ille til vor Æte som Nation, at Alasta, sont her dcrrct i vor Bsesiddelse i fem og ttedive Aar, fremdeles hat saa daarlige Lode. Jntet Land hat saa vcetdisulde Res 1durcet. Alaska ttcrnger til en god Landlov og saadanne Bestemmelset for Homesteads og »Pre-emption«, at det vil opmuntre tilpermanent Settling. Landloven for Alaska bot vcete libe ral. Dets Slove og Bildt bst be slyttes. Latsesisletierne bat beslyttes mod den Gtaadighed, som ellets vilde ødelaegge dem. Kommissionen for Fisl og Fistetier bsr gives Kontrol over dem. Alaska butde ogsaa have en Dele gat i Kongressen. Det vilde vcete hel digt, om en Ksongrestomite lunde be ssge Alasta og anders-ge For-holdem paa Stedet. Jndianetne. J vott Fothold til Jndianctne butde dort Maal dcere deres eventuelle Gaan op i dort Fall. J- mange Tilsælde maa og bst dette ste meget sagte. At sor spge vaa at sotcere Udvitlingen blandt de Jnsdianerstammet, sotn tun hat gjort tinge Fremsltidt henitnod Civili sation:n, et ensbetydende med at scette sen Stcppet sot Fremstridt. De store Jndianetfloler fjetnt beliggende sra nogen Jndianerreservation, udtetter et Atbejde as stor Betydning; men saa udmtrttede disse end et, maa endnu sen Masse Arbejde til udrettes paa Reser vationetne blandt de gamle og frem sor alt blandt de unge Jn«dianet-:. Det vigtigste er at leere Jndianerne at etnkete sig selv. Alt muligt bot gsres for at opdrage Jndianerne i de Netninger, hvot de hat naturlige Anlag, og at opmuntre detes nuvaerende Jndustri. saasom for stelltge Slags Kutvvævning Eunoe Bygning, Smedearbejde og Tot-year bkjde. Forst og stemmest bsr indi ansle Drenge og Piger leere at tale Engelsl og rustes til Livets Kamp un der etsistetende Fothold hellere end at opdrages til en uniiddekbar Summen smeltning med et hsjere udvitlet Sam fund. Funktion-erer, der hat med Judi anere at gste, arbejder under vanslelige Forhold, bsr lsnnes godt, viere ital-l mindelig dygtige, pg hvor Mlsltglped dlsiver bevist, bsr der verre streng Stras. Agetbruget. J intet Departement hat Regerins genö Arber i de senere Aar vatet drevet med ntete hell-, end det her er blevet gjort ved at yde Farmbesolts ningen vtdenstabeltg : Djælp Det er. oveeslsdigt at liegge Liegt paa det Faltunh at Hunnen-nä- Ve ich so zan net Grundlaget for hele R: end itens Velsard Ved Siden af, at Edzdvm hvs Dyr oa Planter er vlscuet tredars ningen videnslabelia Hjaeltu Tet er met-ne ved Jndsorelsen as ni e Pl amer Nye Cetalier er bleven ind Fort i den halv prtenagtige Ean i Beste-m Til Etsempel er det aorlige i tlvli ng as den bedste Slags Mantos-: ehvede i Edne med et aarligt Reansald af tun ti Tommer eller deromlrina bieoets fast slaaet. Ved Jndsorelsen af nne Ris arter i Louisiana og Texas cr :- olingen as Ris her i Landet bragt til a: svare til Esterspsrgselen inoenlan:5· J Norden er nye Foderarter indfprt, og i Østen hat det vist sta, a: Oe Inest udsøgte Frugtartet kan opkeoares og forsendes paa en saadan Mute- at der bliver et prositabelt Mart-s: i:r dem udenland5. Videnslaberrse Jeg anbesaler atter til Kzrtxrezsen at sremme »Smitl)sonianJr: «. :s.:tian« Planet om at gcre det IJtn fas« , sorn det bestyrer, Nationen verrdix Distritt os Col::::.-i:«. District os Columbia e: Den enestc Del as vort Land, hvor den n -.::ionale Regering udsver lotale elle: zumu nale Funttioner. Rieaerinzietk burde dersor, sor Etscmpel sorge for, at de hygieiniste og saniteere Fororrt jnaek er de bedste. Vyen bot være e lelonstek i enhvet Henseende for alle Visen End slsnt Washington ilte er ncaen stor Jndustriby, er der dog en Tel indu striet Bitlsombed her, aa vore Arbei derlore tun-de, om de end i :»- for sig itle vilde veere as saa sto: Bixiighelx gøres til Monster sor det vorige Land. Vi lunde for Elsempel redta Je en for standig Lov om Arbeitsaioeth An svarlighed i District of Col u: .. bin, og vi treenger sor en saadan LIV ist vore Flaadeveerster. Lov om Sitt«e:?«::i- . apparater. Lov om Eitterhedgarpsrarer for bedre Beslyitelse as Jersxlmxes:1tttiio neerenes st og Lcntmer, en Los-H som blev vedtaget i 1893 og traadtk i Kraft den l. August 1901, har afoenx man ge Ultyllet Yderliz r-: Lovaioning nd treeves for at sorberede renne Lod En Bill desangaaende blev veotaaet af Senatet under sidste Sesfiow Unpdig Trytnina. Der et en stedse omsiggtibende Ten dtns til at ville udgive i Tinkten en Masse Dolumenter, som Der itte er nagen egentlig Nsdvendigbed sor. Jn tet burde trytles as nogen ai Departe menterne, uden at det inceboldt noget as varigt Beerd, og Kongressen lunde med Lethed betydelig reducere al den Trylning, som det et sleret Stil at at lade udssre. Tilsredsstillende Fremslriot er i VII-Iris Lob blevet gjort i Udvidelsen as Systentei soc Udnævsettset i Kraft as Fottjenester. Dei burde ved Lov ogsaa udvides til District of Colum bia. Dei er meget at anste, a: dort-kon sulatvæsen ved Lov blivcr braat paa en Basis, d:e bestemmer Untier-kreist og Forstsznuuelse aiene sont Folke as de visi Stitlethed Dei Hvide Hug. Ved Kongresseng vis: Beslutning under sidste Sesston er det Hvike Hus nu blevet restaureret til, hoao det stut de v-re isslge Washingtons Plan. J deite Arbejde er det seerlig bleoet tagt an paa at komme de gamle Planet saa mer som mulig og at supplere diöse Plane-e ved osmhyggetig Jagttagelse as saadanne Bygninger som Virginia U nsiversitet, der blev bygget as Jessekson. Det hvide hus er Nationens Ejendom, og det burde saa vidt mutig vedliges holdes i den oprindelige Stil as de samme Grunde, som vi holder Mount - Ver-vom som det oprindelig var. Den veeedige Enteihed i Artikelturen er et Udikyt for hin Tids Kur-alter og staat i Samtlang med de Ojemed, hvori det var ment at tjenr. Dei er godt at be-« vare saadanne Bygnsingek som histori sle Mindssmærler. hvilte holder ilive vor Fslelse as Sammetcheeng med Ra tionens Fortid De sorsletlige etcelutive Departe menteri Rapporter sokeleegges Kon gretsen need denue Steivelse. - —-Theodore Rot-seyen Det holde her-, December 1902.