Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 24, 1902)
Erik Menveds Barndom, HistorndRmnan Bernhard chcriu Jngcmann. iFortsaU « »Vet«kommen, velkommen paa denne Zide Brom, Ed T Ie Herr v!« — raabte nu en glad on XiDlig Etemme, og Stirmen kom farende nede fra Auen Og svingede lystig m Hue. Han red Pan sin lille Jkordbagge og hav rost Peders og Ridder Tshorstenføns Heste ved en Äne efter sig. J et steblik holdt hakt ved deres Side pao Is! Jhsjen Han sprang af og rakte sin Herre Det betroede Brevsiab tilbage. »He: har J Kongens Bren, Herre!'« —- sagde han glad —- ,,der er ikte kommen en Draabt Band til det, hvorvel der ikke er en tør Traad paa min Krop-. s« I- ..,Män gamle Abdldgraa!« —- udbtsd Thorftevspn DE sprang of In saarede heft. svm Pan lod lobe. Den hsje grau Hingst sprang MUS- N den TM sm HEXka HCU sappede og knsfede den« fotn en genfunden Ven, og svang . Hg glad i fm Sadde1. Drost Peder havde forvaket MSMB Fuldmagt og bersmmet den tro Bæbner for hanc staff-ed Han var ogfaa stegen Lf den srernnrede Heft, der blsdte stærkt og nceppe mere kund- dcete hML DER — underiøgte fast dem- Sack« blandt sit Stark im den Brmgx derpaa overlod han den til sin Vcebnerj Onffötg og klappede faa wlig sin kære brune, som utaalmddcc spars ädäiigkotkkaix f»Der st- fciuktiss —- sagve hakt in Sei-« e van I i Sadl . —- " Oestrm Mk g g en »He-primusf jik Du . »Medenö J andre floge5, vilde jeg dog ikte vcere le Mg;«« — svarede Skirmen — »jeg fandt straks min lille Nordbagge; han havde ncer spottet mig ihjel af Glcedg den P « , Zuges-— begge de andre Bester gresfede ogfaa ved Auen. ’N, -- « su « soga, Ieg tkv paa, gav jeg et Smæk og lod det rende hjem, YAhcwde Ieg ikke haft min Nordbaqae. var iea bleven -- . -- --"’-· deende i Dyndet.« »Du et en Fandens Kn-s!« — fagde Thotftenspm »Nati: du ikte var saa stumpet, kunde der blive en bygtig Karl af dig.« ,,J hat vel ogsaa betet ftumpet en Gang. strenge Widder-P — svatede Skirmes sisdt — ,,ellers stulde Potier have veetet edets Moder.« De var nu alle til Heft, vg Thotstenspn var snatt et godt Stytte Bej fotud »Men, mine arme Jcegete!« — udbtød Rinder Ri maardsøn og standsede —- »stnlde ingen af dem endnu kunne reddes?« ,,Jeg saa dem styrte neb« — svarede Stirmen. — ,,Det var et fcelt Syn; —- jeg var allerede over Auen: wen jeg ted ud igen for at bjcetge dem. Den sorte Hingst var flink; han svsmmede i Land; men de tre Vallakter blev i Dyndet. — — «Men Mennestene, de ulykkelige JægereI »Ak, det var en Jammer« — sparede Skiimen med « et let Suk — »dem var der ikke Liv i eller et helt Lem paa — jeg fik dem flcebt i Land, og jeg bad i Hast to Fadervor og et Ave for deres Sjæle. Ligene lovede en gammel andekone mig at spkge godt for.« »Broder! Brodes-, det Blod kommer over hig« —- fut Iede Rimaatdssn med dæmvet Stemme og gav sm Heft af Sporetne. —- Snart indhentede de alle Ridder Thotstenssn, og de fortfatte nu tavse og i alvotlige Tanker deres Reise. Trettende Kapitel. Det var henimod Aften næsie Dag. Pack den faakaldte Flynsderdorg, der laa ved Øtektog ellek Helsingst, ncesten pas famme Ssted sotn det nuvcerende Krvnbotg, fad i et Hori, hvælvet Vatelfe en aldrende Riddet i brun Dus Bragt ved Statdmttet lige vverfor en ung, dejli.g Pigr. Dei var Hr. Lave Litle og hans Dotter Juge. Hun bat Riddetdamernes sædvanlige sorte Husdragt og et todt Perlebaand med smaa indvitlede Lilliekonvaller om den eige, gule Haarfletning. Den cengstelige og vaklende Ridden Lade hque, efter Samt-de med Dtost Peder i Brabant Hallen paa Nyborg Slot og efter den korte Tvift med Rane Kammetspend, itte haft en rolig Time. J sin strenge standes, den gamle Ridder Jons Ansigt havde han troet at lese, at man havde ham miötcenkt for hemmelig For staaelse med de optørste Adelsmænd. Hans Bevi.sthed ret fkerdiggjotde ham ille, og ncepve var han paa den used vstlige Tid bleven aflsst af Riddek Jon fra Dtabanthsd dinghosiem fsrensd han over Hals og Hoded havde forlådt Ryborg pg Danehvsset, for ikke end mere at blive indviklei i de fstlige Beaivenheder, man syntes at vente Han dar kongeligsBefalingsmand paa den vigtige Flynderborg, der -" ined storeBlider paa sine Vvlde besiyttede Jndlsbet till Fuss-i og«hcevdede den cldgamle Toll-ret. liaefom vak- ns l kutvwmnere Macrde det langt anseligere Kronborg sidm Ridder Lave Liile havde vel endnu ikie gjort sig Myl Pig i nagen Handling, der efter Landets Love kunde til es hom, fin bevisligt Landsforrcederi; men han hat-de Yet web-i Msdet paa Msllerup hos Stig Anders-km huvde der med mere Besttmthed, end nogen Sinde ASM sig for sim Venners og Frændus Sag Jugen. M dette Msde og’ dets erhandlinget et, vidste han; nu frygtede hats med Rette at dragek »Hast-at for Yiritiger, san ej kunde nagte, ellek end J aa udeu Lob pngm blibe assat fra sin vigtige Post Im sefalingsmandpaa denne Vorg. Denne hemmelige " ro pinte ham fast megei mer, sdm hatt maatte indeflutte sen f- sit eget Btyst.« Hätt shävde ille Fortrolighed til no get Minneste paa Bo·rgen. Hzm levede der, fokn Enke mnd, med sin Dcsiteh hvem him endnu anfaa for et halvt darn, delt endogfacc frhgtebe for at lade siue for dybt » Esaus irrt-erste Dektssiteneste Born elstede hqn dog hsjt, - » sagst htm saa lidei stemte"med ham i alt, Hvad der angik 1 —- " de Ustige essentligCAnliggmderz som hun mjte langt mere F- Me for, end man tunde vente af en Ptge af her-des t . M Hirn var ncppe feinten Aar, men var of en.hkx, zw is Im yttedk allefedcen saa besiemt og fast Btll1e, l « z Wbe erstsfoibavsedes beredet-. Hun var f J ten Dattel-hattet af den mægtige, nylig afdøde Riddek Abs-l Haken Anders-Hm der regnede fm Elægt fra After Ryg vgl LSHAIM thdk VI i sit Teftmnmf szolig sysva bytiyntt IRiddck Lade Litle og hans Latier. Etolt Juge, som den! dæroe Pige allerede tatdtes as Borgens FOU, lignede for-J nemmelig sin højhjertede, afdøde Moder, og havjx ikke Han arvet Moderens og Den hele absalonste Siægts ægte dunste; Udfeende, men ogsaa detes fortige fcedtelandsse Aand, i adstillegig Forening med trofafi Kæriigbed til Fødelandet "« og Hengivenbed for bei retmcksfige Kongehtis. Naar der kaltes om de Fatet, der truede Kronen Da Riget, glinfebe » hendes msrteblaa Ljne, og hun onslede tun, at bun, som s hendes Edle Freude, Jon Litle, eller David Thorstenspy s eller Trost Pedet HesseL kunde vaage over Landets og Kro-» I nens Sitterlzed med mandlig Abkomst og Kraft. Trostl , Peders Navn noevnede hun bog fjælden vg, som det altid» " fyntes, med en vis Ubillr. At hun alletede som Barn var beftemt til hans tiltommende Hustru var hende en utaaleH lig Tanke og oprøtte hendes Fslelse af Mennesieftihed og l kvindelig Berdighed paa det bitreftr. Hun tunde tun fvagt ’ gxi.ndre sig den unge Drost, som en ret smuk og venlig» i -. » » . Dreng, Zukj som Ya» Jsvde leget med. Den« Gang synted T hun m at have haft ham tskj tmn M svn TIEka M var sagt beribh at hun var bcftdifit til· hgtis OWN- thdk det veret Thetide modbydeligt at etitidti fis häm. Dei vuk Useva M Ufynlig Mast shavde gjort ham M smka Ak Vefjende, og han var det enefte Menneste, hun vdk IMM lig til at tro ondk om uden tilsttæitelig Grund. Det mkgck gose og fortræsselige, Eyun siden bitte om den unge, dikt fomme Drost og han« Iottjeneftet of Landet og Kotige ’Hrc’sei, kundb fix-a ver iu- ywte M vis Deltsgelse vg Hit ckgsestek unvektism kund- psm »Ob«-Assy- hekskvkc glcmkm hin-i fksixpadte Fskhpxs pg W UND-F ufkwimge thun SU IT Mstdkiugx men det »sama«-se IM- d« ! d· sidste Aar WH- udbkevt sig om den unge 2.’"st-,V« Wsps kommst shense for Ore. At hak- fok en km Da » Und« We sin Stsnkd og4 Attighev fpk sin hastige Miene- bssar en Winde MEW VII-Ist For-es- ser book km vix-. sig sinest og staansomst. Dene formentlige Plet pa Dros Pedets Æte, sont Misundelfen lun var alt for ivrlg i a1 udbrede, havde fotvandlet Jnges Agtelse for den hende for udbestetnte Brudgom kil Fotagt og ncesten ttl Afsty. Hun havde ofte paa det indstcendigsie bedet sin Fadet, heller at begrave hende end at ægte en Mand,som hun med alle hans Fortjenster dog aldrig i Ver-den lunde agte eller aste. Hid til havde Fadeten lun gwet ubestetnte Svak paa disse Bsm net og bedet hende bettenke sig, i det mindste til hun havde let batn og fornyet det halv forglemte Batndoms Bekfendt siab. Drosten var en udmaerlet Mand, en sand Lyklens Yndling — sagde han — uden Nsdvendighed maatte man ikle bryde et Løfte, som var givet en afdød Ven; det hav de høje Slægters Lytle og Bevatelsen af deres Velstand og Jndflydelse til Hensigts Men i det sidste halve Aar havde Faderen selv ofte ytret sig med Misbilligelse om Droft Pedet og hans ivrige Virksomhed for at hævde den mis brugte Kongemagt- Mod denne Dadel forsvarede vel stolt Jnge bans Handlemaade ivtig, hun ptiste ham endog som en djcerv Ven af Landet og Kongehusetx men hendes Glæde Iak dog stor, da Faderen nu ved sin Hjemkomst fta Dane josset havde erllceret hende fullommen list fra enhver For Iligtelse med Henfnn til Drost Peder Hessei. Han hav- - de givet hende sin Haand paa, at hun aldrig siulde ægte · senne ivrige Kongetjener. sotn enhver frisindel dansk Mand avde den støtste Grund til at sty, orn man end ikle kunde akgte ham en vis Agtelse og Klogsiab og oprigtig Dies-v-l cd. · Aldrig hat-de ftolt Jnge solt sig saa glad og let on Hjettet, som i disfe sidlte Dage, og hun gteb nu enhve Lejlighed til at vi.se Fadeten sm Talnemlighed over dett· Løfte, der sprst gav hende den fulde Bevifthed af hendel lvindelige Beerdighed og af at være en fri, Edelbaater Ridderdattet. Hvot nsdig hun spillede Btætspil og Stal· opfordtede hun nu ofte Fadeten til at fotjage sin Mis modighed og Uto ved denne Adspkedelle, sont han særdeles yndede. Hun gjorde sig den sterste Flid for at stjule hom, med hvor liden Deltagelfe hun flyttede de rsde Brillet, medens hendes Tanket gennemflsj den fri, her-liege Ver-den, hun nu saa vidt aabnet for fig, og hun med Glcede nd malede sig Billedrcelker as sin bersmte Slægt, hvori de cedleste danske Kvindek fka hendes tidligste Born-dem havde staaet hende for Øjr. - Fader og Dotter sade endnu tavse ved Stalspillet, og Jomftu Jnge saa, at den urolige Feder heller itle gcwl Agt paa sine Trei, men ofte flyttede Brilketne som i Dromme· - —. ...-.--s---.i-1;5:;ZIL««.-L THE »Men sig mig bog, kæte Fader!« —- äfbttd hun en delig den lange Tavshed — ,,iror du, det er muligt, hvad man her hat sagt, medens du var borte -—- siulde Kvng Abels Sonneftn,» den dumdristige Hering Walde-nah ritte tragte Kotigen eftek Kronen og Livet?« »Tys, Batnlslal like saadanne Ord! de lån koste vors Liv!« — spätede Japeten angstelig og scja stg am. »Bei et en durft, Its Saal. Men· den, der bringet lig farlig Saat i Linkle butde cldria mer se Dem-net . —- as-. Sys. Hsr aldtig efter siig Tale, Mtn tate, gode Jngel og teenk aldrig paa stige Ting, som du dog ille forstaat dig paa! Bestedne, unge Pdger taler itte om Statösagek, men passer detes Bcev og deres Husgetningz det hat jeg sagt dig faa tidt. Jeg fettet dig nsdig i Rette, mit gode Bam! men du gøt mig mange Gange angft og bange ved bin Tale.« »Men naar det« gælder Land og Rige, Fadert saa er vi unge Piger dog’ lige saa gvdt dunste, sont de unge Riddere vg Spende. « Fpr hat dansie Kvkndet dog ogsaa maattet tret-te paa vigttge Sing. havde Fru« Jnge og stolt Inge stjd ikke turdet tcenke paa andet end deres Væv og deres StegerT saa havde de ktte betet Svend Geathes Flaade i Senk, og saa varv den ftote Kvng Baldemckk Maste al drig"«bleven Konge i Danmath ».Vvor faat du alle sde Historiet fra, bedste, festeste Barnt Tyvor hat du hsrt de gesunke, dunxme Æventyr, fmn I m qltisd kommer med? af mig·h-ret quakdktCstigttdet l ped jeg.« « » , i »Ih, det fortalte Moder mig, da jeg«·vai·gnnste «lille, f I but lerte Inig faa mange smutte, gamle Vifet««der«dm.« It »Bist-U der sha- vi det —- alle«thet og Krtniter « you-, satt-! Det er Me andet end Digt og Odems-, . km M bitte paa, sdet ille hat andet at stre, end at binde » -—« H Born og Inaber noaet paa Ætmet Naar bører du mig fortcklle Historier eller synge BiferZ Folt, der hat amor UIS Tink; i. Hof-Denn tasnte itte pag fxigt Fias- « «Jeg hat tigtignot aldxig hørt dig fynge eller fortcrlle, FaderI men Moder sang og fortalte jo dog saa smukt, vg hun lmldi megei af de gamle Sange· Var der ingen fandfærdige Viser til, og vilde unge Piger itte fnnge om vore gamle Konger og Kæmver og vore tro, ædle Koinder, faa vilde jo ingcn ftor Mund eller Kvinde erindres længer, end de levede, og saa var det itte værb at leve i Verden; san var det herligste, der siet iblandt os, jo ogsaa tun fotgængelig Tant. Hvad hjcriper bei os, otn vi ere rige og wagtng naar vi dog intet udtette, fom forijener at hustes, naar vi cre dabe? og hvab tunde de størsie Mennesters Liv vcere for deres Eftertommeke, naar man itke med Hieriens Lyst vilde bevare der-es Navn og deres Bedtiftet i Kksnitet og Sange?« »Ak, Bam, kaufte Bam! det et Svcermeri og Oder tro. Hvad der er vcerd at hufte, det huster man not, uden at man behsvek at lese Ktønitet eller synge Viser bekom, vg i vore Tiber tan man have andet at tænte paa, end Fias« og Sang og gamle Æventyr. Dog syng i Guds Nava, san megei du vil, om gamle Helte og Kongeri de gste itte flei-' Ulytter, end de hat gjort; men bryd dig tun itte om, hvad der ster i vore Tiber! set er hvetten vard at fynge ellet tnle em. Jngen er lyktelig, fsr han er kommen i sm Grav, ssgde en gammel Vismand; og det var et sandt Ord. J saa ukolige Tiber, mit Born! san man itte være for sig ia not; et ubesindigt Otd san Hm ststte Ulyttek, end du dtsmmsf Lmo SG engang paa Banner-et detude, hont ledeö Binden fiacnkW Jnge tejse sig og faa ud af det runde Pindus Y Slotsgaatden, hvot et hsjt Banner web de to tongelige Vaabenlsvet vajede over den mutet-e Petri-viewing »Vinden et gaaet mvd Ost« —- fagve Jnge ligegyldig og satte sig igen. —- ,,Ventet du maaste nogen fra Staane i Aften?« »Bei just iste!« — sagde Niddeten og tefste sig· — Ps »in-www —- ymx — og ven var bog nordvefciig fo »Es We siden; med den Vind kan nu ingen gaa over Sun M Th« s. Jeg maa ud at tale med Fætgefollenr. Je ’ M i AM- cremmede Hei-ter, Bam! — det er fornemm VMM IVng I« » Venner. Stulde de komme, medens Toll M Ame VII Un imod dem og scet det bedfte frem yeg et Urse, Ins Mc »Ab- «-m, fpm jeg ved du kan! met du hqkihqieu Und-MO«», krick dkkes Reises De sper dem lsvetleu OM Des-« W «· -O Ord om Statsi fsmmer sig irre. Tal for al TM II« s· — om desligi sager og am hvaki dJ mener ech sftcesnkkisk » N Tfng. Dei et ungef, du ingen IJYCtIich :kt’-.1.«c’ij(f:5«s VO-— « .U« nu! du blivet mo, mit Buml Du tun kathkedksbkg Pai« bin Feder? Forftaa mig ret! du man »L- THIS Ykklok««, WM hvad du bil! Det Lan innen forbyde dier mthDkÄ ek» Im Tidet til at fige for heit, hvad man mener, og t) it«e-t Flussij forsigfig, lille Jngr! du taler tik hojt og dristigt GUTENB som feg nceppe tør take sagte om i mit Lsnlammers Mem nu ikke, vad feg hat sagt! Jeg rider kansle de fkemcäede i Mode og bliver borie en Times Tit-. — Skulde .de tom THE en anben Vei, end jeg fotmodet, og vcere her for jeg, so « sprger du for dem, som en flink Husmoder! Petrtneren . og Gaarsfogden ved Besteh, og Borgen staat i Akten Gaben « for enhvet refsende uden at nogen behøvet at ncevne sig— Du et dog ille bange for at være ene, Both du hat jv lIinle Tetnek i Nærheden, og'Botgstuen er fuld as Ha s at e«. »Bllngc!« — gcllfog stolt Jnge Da hlkv kndnn m-« l Utah su —-·-IQ-I-s spo. — »Nei, Feder-! hvad siulde jeg være bange for? din Vennet kan jo ille være din Datters Fjender. Men di er saa underlig, min Faderl saa hemmelighedsfulb, og du er itte glad og relig; du er dog ikke fyg?« »Nej vist site, Both men jeg hat nogle fortrædelige Ting at tænke paa, som du ikke fotftaar dig paa. Btyd - du dig ille derva — Si.d nu ille ene her i Halvtnskkets « tænd Lys og lad dine Terner komme ind vg syngeVifer med dig! Du maa gerne fynge Viset, Batn! det passer for bin Alder. Hvad jeg fst sagde om Viserne, mente jeg itke saa nsjr. Beet nu tun munter-! og vcer itke utolig for mig! jeg fattes intet.« Han tlappede hende venlig paa Rinden og gä. Det begyndte at mørknesh Faderens hemmeligheds fulde Uto og stet fotdulgte Ængstelighed havde gjort et befynderligt Jndtkyk paa den unge Pige, der ellers aldrig vi.dste, hvad Frygi var, og da hun nu sad ene i den store, dunkle Hal, faldt der hende alle Haande foruroli.gende Tanker ind. J de sidste utolige Tiber havde man hsrt mange tikdels ugrundede Rygter om Rsvere og Stirne-nd. Bette engstede hende dog mindst; men at Landet var fuldt as hemmelige For-redete, som truede Kongen og alle hans tro hengipne Mænd med Undetgang var et almindeligt og for Jomsfru Jnge langt fkygteligere Nygte. Denne vigtige Borg blev fædvanlig holdt strengi tillullet for en hver fremmed, der file fsrst paa det nsjagtigste angatc sit Navn og sit Ætende. Hvorfor der hetmed stete en Und tagelse denne Akten, var hende ubegti.beligt, og hvad dekl I------L. st. 4 - —- « s wuckgeoe syewoeg Favet m at forlade Botgen paa denne ! Tit-, naqu hkm sog venjede faa vigtige og foknemme Gesten " kunde hun heller ilte hegen-ex Af hans urolige Opmasrb sont-heb for Vitisen og bang Mlsfotnsjelse med, at den var sstlig, saa vel som· cif hain Forbuv om at spøtge de tei sende om deres Nabxi vg Miss, formodede hun, at han maatte vente nqgle Vemier eller sicut-eh det- maaske var«e» under ForfslgeliI og"ag·te'«be" sig til Åqckne I« Nest Uagietl Faherens Tilbagskpildenhedeg FAMng ste hun market, at han Log fivtig Del izStig fasejsens og Häng andre Frau-vers »Hm-me mod Kyngejh sMI Him« dog its-« set vidste Grunden til, At Kotigen hqu ji«-IF Eines Ssikj Andersens huitrupg verfok var bleven unjøi .« T gf pei: mægtige Matst, shapfbe hujt vel httt Tale om;«·mensd3efnscer mm Omstqsswighedex sent-te W irr-. Eiter dei ngek hun sgjotde sig om en Range, og de Fptestillinger om’ en s faadxm Mand, »dem alt fom Born chavde dannet sig N heudes Modus katcllinger «om be stvre Vatdemareyk havde"»huu en saa dyb Ætbfdigchid fot Langmut-net at set vae henve ubegribeligt, hvorledeö en Underfaat faule Ies tunde formt-usw site Konse, at »Von nagen Sinde « mwe have Rei tik at opsctte stg inne-b hom. At henveg ( Inder for Yeastabs ps Slægtstabi Styls tun-De lade sig erlebe til at glemmelsiysxvstab mod Kotigen, var vel en laut-, im Vuu M for at tænte sig klett; men hun se » »f»»··»«».·..-... . ,—— ’gt)ndte dog nu lønligt at frvgte for en saadan Ulytke, som htm af alle mulige ansaa for den største. Hun sølte sig for sørste Gang i sit Liv ret ængstelin stemi. HUU saa sig om i den dunkle Hal, og det var hen·de, som der s. hver Krog Estod en lutende Kongemorder med blinkende Dott. Hun reiste sig hastig for at talde paa sme Terner og san tændt Lus. thkppe havde hun rejst fig, sorend Døren nnbnedes sagte og en plump, svcer Mandsstittelse, tcet indhyllet i en mørt Vndmels Kappe traadte listende og forsigtig over Tiersteleku Det sidste Glimt nf det forsvindende Dagslys lvifte hende et vildt, rødskcegget og smudsigt Ansigt, som Hnere lignede et glubende Dyrs end et Mennestes. Hun veg »et Strin tilbage og var nær ved at udstøde et Angeststrig; .men shun bluedes over sm Frygt og betvang den, idet hun erindrede stg sin Faders Bud, at hun stulde tage med has moderlig Vettdighed mod hans Gesten «Veltomtnen, fremmede!« —- sagde hun san kætt som det var hende mutigt, stønt med bewende Stemme, og git et Stridt fremad, hvorved hun dog itte tom længer end et Par Stridt sra Dørcn til Stegerset. — »Min Fader tommer strats!« —- tilspjede hun. — »Ti.llad, jeg henter Syst« - —«.«!Tei...-I:-t;i-J »j; » 34 ;·» »Nej, intet LUS, støn Jomstut —- er J ene her pac Borgen«s« Dette Spsrgsmaal af en dyb, raa Stemme, Des dæmpet og hemmelighedsfuld lsv hende i Msdh for ØSØVL helldes Angest, og den hsje, plumpe Kcempestittelse traadte et Par Stridt langer frem i Salen. Hun traadte dastig ti.lbage og greb fast i Klinten til Stegersdsrem men Ysattede Mod igen og blev staaende. ,,Ene?« — gentog jhun —- »nej,« vel er jeg en Mit-verdauen men teg paatager mkg bog itte alene at forsvate en konselig Berg. Vil J he Borgens Besætning, tan den Vene- het pcm Øjebltskltt J ;.Lad mig itte tyse fee bott; Jtsn Jomftu!« — sagt-e den fremnffdk W Au Tt Süin mbWes — «JES kommst km m SUCH »F hat ttte faaet tntg pusdfet og opstudset til at lade mig sc for III- Mndfskks Jeg et tun en singe Stadknægt og er sendt hkt i Mktl Hei-es Ærende for at speise om Rika Lade Line kais W- fme thmet i Not. SUCH-III c t ) 109 om me et Kobbel kongelige JagtshunIhe « komm-I her-« til i Affe-M WHAT-» »-Mj11 Fodekö Vennet ete velkomne!« — FVCUVL Niddetdatteten. s- »Hast er selv dragen dem i MITV Vs vil vcete her paa Øjeblillet Hunderte ved jeg ingen Ve sied om. Er J de fsemmede Hertets Tjener, saa sial J stracks blive berstet i Folke,s«uen.« Hun vi.lde gaa vg greb Winken th at aabne Stegerdämnf men VM summer - bævede Haanden advarende, næsten ttQTMVCT »Am inm LVSZ — fsg gsAt sivckk3!« -- mumleve hqu — »H« « actiaa ingen fremmsde GEfterI ingen reife-we Zra Ny .lsot:1?« · ’« · »s- JTIIION ,,Jkte, sao viIs jekss ved« — soatfde Jnge — ,-»’-;ffk«,« Astqu er stor, V sinkst-her ligger mange kongelige KtigsL Its-anrief ihm« Wed- er her Plst not til Gesteh som ere Kongen og se XII-Ih »Goz» —- Jeg still-T öffnge min Dem bei Svat, og « Ha» Msiedz hset-med, set J os snarL FarveL stpn Inm spkz hwwkk J kka synes a! has-e Lyst til, jeg ftal komme »j« »M, m jeg dgg«j.;ande paa- Ier lige saa køn, som J ei· icet.« Fox min Slylb bkhstk J ellers i.kke at gsre Xväfmellex tajkde Botgens Bestfckkcg sammen. Her o, wirket jegjym en god Ven; min Hex-es gebe Vennet ere Mk «a"uåine.l«spM«ed disse Ord gis han Hckfsig ud af samme D« häkevafr kpqtmen ind ad. For at hatt-bog ikke siulde omme ågeit,·føxekxd der var Lys og flete Mennester til zieh, » if Joinfra Jnge sprst hen og flog en Skodde for f ’D»»i ssp «1'"ly·ain. ·Detpaa laldte hun paa sine Ternet og lud dem tm use-Lilie Vqlskætternr. der i den store Sal vare « an bkagte und er"bldtile Sljolde paa de kaltede Væggr. J M runde Sid« svdekscfp,tpd huu deckte Bord til de bebudeve hemmelighedsspl USE-steh og selv gil hun gennem Ste - ·uef1 forff at se, om Huslatlene vate til gerfet til Botgest , -- . Siebe Hun spa di sm alle,ftolv I Tallet, sidde ved Nat-ver . , . «ilbs"ge« til Stegerset, uden at lade stg botdet, « g hun gkl t - ·.« . enleltghedet for nogen- Saafnatt merke m« d sine Beil .. - « werthen «og Fadeburpigetne de for hun havde gtvet Mads. .- « . - . . . : - ·n, Ulfyyeladetrbetolstg md kgen nsdne Besal. nget, got hu « »Um aplystr Sah sing Sw« »den fra Forstuedskem eftet Hu . ; s. et Var Ternet blive hos sig. sets gestfkk Sk, l, og lod km - . . . . I der-es Ssmmebord og stem De falle sig ppm »lædoanlcg ve-. »Hm- D af Te ern We MS Wde smer qclid’vie:steen:1yt ogtlfavdT v , . mir m ung« munte« YOU spm ’ Esset paa de mange Ket get at foktællr. H« m saa forum . - s d , d . » . nagte nysgerttg, hva kk US en ngttge Aj. kkkUMg Vg se Tpe pg med saa Usæd. det var for Gesteh man VMEIDO spa si vanlig Stads. F e « l« »Id «» . « n t Igeg lg »Jeg sendet dem tlle — spukedt . -gE1se!« —- til Tsone. —- Men fort-pl os n Oget Mk lälll , « « · - l ad tede I sp1ede hun hastig og som del WIMS ka C kpkxkpmet hxs —- «har du nylig hsrt noget sra din KæreM clke herover og deutet dig i Sammet-V ite« . «"-«si-·-... , Esk Gottfm — — lOB. S. JngeHunn: Valdemar Seien Dmskqg 80 Amts. Judbunden 81.20 Zx —- «- V . . Erik Menvcsds Barndom JüssündeW CAN ·«.« »Es- »F 1 s-. · H «s;«zz«« i· · Prfngi O to af Ha"n’fisart » og hanS Samtid. , Imsiaz do. Missi- aw v. X . Korig Ekikk og de Fredløfv, J Dniflag so M Jst-banden il. IM - IW syst-usw«- W - »W