Erik Menveds Barndom,
HistorndRmnan
Bernhard chcriu Jngcmann.
iFortsaU
« »Vet«kommen, velkommen paa denne Zide Brom, Ed
T Ie Herr v!« — raabte nu en glad on XiDlig Etemme, og
Stirmen kom farende nede fra Auen Og svingede
lystig m Hue. Han red Pan sin lille Jkordbagge og hav
rost Peders og Ridder Tshorstenføns Heste ved en
Äne efter sig. J et steblik holdt hakt ved deres Side pao
Is! Jhsjen Han sprang af og rakte sin Herre Det betroede
Brevsiab tilbage. »He: har J Kongens Bren, Herre!'«
—- sagde han glad —- ,,der er ikte kommen en Draabt
Band til det, hvorvel der ikke er en tør Traad paa min
Krop-. s«
I- ..,Män gamle Abdldgraa!« —- udbtsd Thorftevspn DE
sprang of In saarede heft. svm Pan lod lobe. Den hsje
grau Hingst sprang MUS- N den TM sm HEXka HCU
sappede og knsfede den« fotn en genfunden Ven, og svang
. Hg glad i fm Sadde1. Drost Peder havde forvaket
MSMB Fuldmagt og bersmmet den tro Bæbner for hanc
staff-ed Han var ogfaa stegen Lf den srernnrede Heft,
der blsdte stærkt og nceppe mere kund- dcete hML DER
— underiøgte fast dem- Sack« blandt sit Stark im den
Brmgx derpaa overlod han den til sin Vcebnerj Onffötg og
klappede faa wlig sin kære brune, som utaalmddcc spars
ädäiigkotkkaix f»Der st- fciuktiss —- sagve hakt in Sei-«
e van I i Sadl . —- "
Oestrm Mk g g en »He-primusf jik Du
. »Medenö J andre floge5, vilde jeg dog ikte vcere le
Mg;«« — svarede Skirmen — »jeg fandt straks min lille
Nordbagge; han havde ncer spottet mig ihjel af Glcedg den
P « , Zuges-— begge de andre Bester gresfede ogfaa ved Auen.
’N, --
« su «
soga, Ieg tkv paa, gav jeg et Smæk og lod det rende hjem,
YAhcwde Ieg ikke haft min Nordbaqae. var iea bleven
-- . -- --"’-·
deende i Dyndet.«
»Du et en Fandens Kn-s!« — fagde Thotftenspm
»Nati: du ikte var saa stumpet, kunde der blive en
bygtig Karl af dig.«
,,J hat vel ogsaa betet ftumpet en Gang. strenge
Widder-P — svatede Skirmes sisdt — ,,ellers stulde Potier
have veetet edets Moder.«
De var nu alle til Heft, vg Thotstenspn var snatt
et godt Stytte Bej fotud
»Men, mine arme Jcegete!« — udbtød Rinder Ri
maardsøn og standsede —- »stnlde ingen af dem endnu
kunne reddes?«
,,Jeg saa dem styrte neb« — svarede Stirmen. —
,,Det var et fcelt Syn; —- jeg var allerede over Auen:
wen jeg ted ud igen for at bjcetge dem. Den sorte Hingst
var flink; han svsmmede i Land; men de tre Vallakter
blev i Dyndet. — —
«Men Mennestene, de ulykkelige JægereI
»Ak, det var en Jammer« — sparede Skiimen med «
et let Suk — »dem var der ikke Liv i eller et helt Lem
paa — jeg fik dem flcebt i Land, og jeg bad i Hast to
Fadervor og et Ave for deres Sjæle. Ligene lovede en
gammel andekone mig at spkge godt for.«
»Broder! Brodes-, det Blod kommer over hig« —- fut
Iede Rimaatdssn med dæmvet Stemme og gav sm Heft af
Sporetne. —- Snart indhentede de alle Ridder Thotstenssn,
og de fortfatte nu tavse og i alvotlige Tanker deres Reise.
Trettende Kapitel.
Det var henimod Aften næsie Dag. Pack den faakaldte
Flynsderdorg, der laa ved Øtektog ellek Helsingst, ncesten
pas famme Ssted sotn det nuvcerende Krvnbotg, fad i et
Hori, hvælvet Vatelfe en aldrende Riddet i brun Dus
Bragt ved Statdmttet lige vverfor en ung, dejli.g Pigr.
Dei var Hr. Lave Litle og hans Dotter Juge. Hun bat
Riddetdamernes sædvanlige sorte Husdragt og et todt
Perlebaand med smaa indvitlede Lilliekonvaller om den
eige, gule Haarfletning. Den cengstelige og vaklende Ridden
Lade hque, efter Samt-de med Dtost Peder i Brabant
Hallen paa Nyborg Slot og efter den korte Tvift med
Rane Kammetspend, itte haft en rolig Time. J sin strenge
standes, den gamle Ridder Jons Ansigt havde han troet
at lese, at man havde ham miötcenkt for hemmelig For
staaelse med de optørste Adelsmænd. Hans Bevi.sthed ret
fkerdiggjotde ham ille, og ncepve var han paa den used
vstlige Tid bleven aflsst af Riddek Jon fra Dtabanthsd
dinghosiem fsrensd han over Hals og Hoded havde forlådt
Ryborg pg Danehvsset, for ikke end mere at blive indviklei
i de fstlige Beaivenheder, man syntes at vente Han dar
kongeligsBefalingsmand paa den vigtige Flynderborg, der -"
ined storeBlider paa sine Vvlde besiyttede Jndlsbet till
Fuss-i og«hcevdede den cldgamle Toll-ret. liaefom vak- ns l
kutvwmnere Macrde det langt anseligere Kronborg sidm
Ridder Lave Liile havde vel endnu ikie gjort sig Myl
Pig i nagen Handling, der efter Landets Love kunde til
es hom, fin bevisligt Landsforrcederi; men han hat-de
Yet web-i Msdet paa Msllerup hos Stig Anders-km
huvde der med mere Besttmthed, end nogen Sinde
ASM sig for sim Venners og Frændus Sag
Jugen. M dette Msde og’ dets erhandlinget
et, vidste han; nu frygtede hats med Rette at dragek
»Hast-at for Yiritiger, san ej kunde nagte, ellek end
J aa udeu Lob pngm blibe assat fra sin vigtige Post
Im sefalingsmandpaa denne Vorg. Denne hemmelige
" ro pinte ham fast megei mer, sdm hatt maatte indeflutte
sen f- sit eget Btyst.« Hätt shävde ille Fortrolighed til no
get Minneste paa Bo·rgen. Hzm levede der, fokn Enke
mnd, med sin Dcsiteh hvem him endnu anfaa for et halvt
darn, delt endogfacc frhgtebe for at lade siue for dybt »
Esaus irrt-erste Dektssiteneste Born elstede hqn dog hsjt, -
» sagst htm saa lidei stemte"med ham i alt, Hvad der angik 1
—- " de Ustige essentligCAnliggmderz som hun mjte langt mere
F- Me for, end man tunde vente af en Ptge af her-des t
. M Hirn var ncppe feinten Aar, men var of en.hkx,
zw is Im yttedk allefedcen saa besiemt og fast Btll1e, l
« z Wbe erstsfoibavsedes beredet-. Hun var f
J
ten Dattel-hattet af den mægtige, nylig afdøde Riddek Abs-l
Haken Anders-Hm der regnede fm Elægt fra After Ryg vgl
LSHAIM thdk VI i sit Teftmnmf szolig sysva bytiyntt
IRiddck Lade Litle og hans Latier. Etolt Juge, som den!
dæroe Pige allerede tatdtes as Borgens FOU, lignede for-J
nemmelig sin højhjertede, afdøde Moder, og havjx ikke Han
arvet Moderens og Den hele absalonste Siægts ægte dunste;
Udfeende, men ogsaa detes fortige fcedtelandsse Aand, i
adstillegig Forening med trofafi Kæriigbed til Fødelandet
"« og Hengivenbed for bei retmcksfige Kongehtis. Naar der
kaltes om de Fatet, der truede Kronen Da Riget, glinfebe
» hendes msrteblaa Ljne, og hun onslede tun, at bun, som
s hendes Edle Freude, Jon Litle, eller David Thorstenspy
s eller Trost Pedet HesseL kunde vaage over Landets og Kro-»
I nens Sitterlzed med mandlig Abkomst og Kraft. Trostl
, Peders Navn noevnede hun bog fjælden vg, som det altid»
" fyntes, med en vis Ubillr. At hun alletede som Barn var
beftemt til hans tiltommende Hustru var hende en utaaleH
lig Tanke og oprøtte hendes Fslelse af Mennesieftihed og
l kvindelig Berdighed paa det bitreftr. Hun tunde tun fvagt
’ gxi.ndre sig den unge Drost, som en ret smuk og venlig»
i -. » »
. Dreng, Zukj som Ya» Jsvde leget med. Den« Gang synted
T hun m at have haft ham tskj tmn M svn TIEka M
var sagt beribh at hun var bcftdifit til· hgtis OWN- thdk
det veret Thetide modbydeligt at etitidti fis häm. Dei vuk
Useva M Ufynlig Mast shavde gjort ham M smka Ak
Vefjende, og han var det enefte Menneste, hun vdk IMM
lig til at tro ondk om uden tilsttæitelig Grund. Det mkgck
gose og fortræsselige, Eyun siden bitte om den unge, dikt
fomme Drost og han« Iottjeneftet of Landet og Kotige
’Hrc’sei, kundb fix-a ver iu- ywte M vis Deltsgelse vg Hit
ckgsestek unvektism kund- psm »Ob«-Assy- hekskvkc glcmkm
hin-i fksixpadte Fskhpxs pg W UND-F ufkwimge thun
SU IT Mstdkiugx men det »sama«-se IM- d« ! d·
sidste Aar WH- udbkevt sig om den unge 2.’"st-,V« Wsps
kommst shense for Ore. At hak- fok en km Da » Und« We
sin Stsnkd og4 Attighev fpk sin hastige Miene- bssar en
Winde MEW VII-Ist For-es- ser book km vix-.
sig sinest og staansomst. Dene formentlige Plet pa Dros
Pedets Æte, sont Misundelfen lun var alt for ivrlg i a1
udbrede, havde fotvandlet Jnges Agtelse for den hende for
udbestetnte Brudgom kil Fotagt og ncesten ttl Afsty. Hun
havde ofte paa det indstcendigsie bedet sin Fadet, heller at
begrave hende end at ægte en Mand,som hun med alle hans
Fortjenster dog aldrig i Ver-den lunde agte eller aste. Hid
til havde Fadeten lun gwet ubestetnte Svak paa disse Bsm
net og bedet hende bettenke sig, i det mindste til hun havde
let batn og fornyet det halv forglemte Batndoms Bekfendt
siab. Drosten var en udmaerlet Mand, en sand Lyklens
Yndling — sagde han — uden Nsdvendighed maatte man
ikle bryde et Løfte, som var givet en afdød Ven; det hav
de høje Slægters Lytle og Bevatelsen af deres Velstand
og Jndflydelse til Hensigts Men i det sidste halve Aar havde
Faderen selv ofte ytret sig med Misbilligelse om Droft
Pedet og hans ivrige Virksomhed for at hævde den mis
brugte Kongemagt- Mod denne Dadel forsvarede vel stolt
Jnge bans Handlemaade ivtig, hun ptiste ham endog som
en djcerv Ven af Landet og Kongehusetx men hendes Glæde
Iak dog stor, da Faderen nu ved sin Hjemkomst fta Dane
josset havde erllceret hende fullommen list fra enhver For
Iligtelse med Henfnn til Drost Peder Hessei. Han hav- -
de givet hende sin Haand paa, at hun aldrig siulde ægte ·
senne ivrige Kongetjener. sotn enhver frisindel dansk Mand
avde den støtste Grund til at sty, orn man end ikle kunde
akgte ham en vis Agtelse og Klogsiab og oprigtig Dies-v-l
cd. ·
Aldrig hat-de ftolt Jnge solt sig saa glad og let on
Hjettet, som i disfe sidlte Dage, og hun gteb nu enhve
Lejlighed til at vi.se Fadeten sm Talnemlighed over dett·
Løfte, der sprst gav hende den fulde Bevifthed af hendel
lvindelige Beerdighed og af at være en fri, Edelbaater
Ridderdattet. Hvot nsdig hun spillede Btætspil og Stal·
opfordtede hun nu ofte Fadeten til at fotjage sin Mis
modighed og Uto ved denne Adspkedelle, sont han særdeles
yndede. Hun gjorde sig den sterste Flid for at stjule hom,
med hvor liden Deltagelfe hun flyttede de rsde Brillet,
medens hendes Tanket gennemflsj den fri, her-liege Ver-den,
hun nu saa vidt aabnet for fig, og hun med Glcede nd
malede sig Billedrcelker as sin bersmte Slægt, hvori de
cedleste danske Kvindek fka hendes tidligste Born-dem havde
staaet hende for Øjr. -
Fader og Dotter sade endnu tavse ved Stalspillet,
og Jomftu Jnge saa, at den urolige Feder heller itle gcwl
Agt paa sine Trei, men ofte flyttede Brilketne som i
Dromme· - —. ...-.--s---.i-1;5:;ZIL««.-L THE
»Men sig mig bog, kæte Fader!« —- äfbttd hun en
delig den lange Tavshed — ,,iror du, det er muligt, hvad
man her hat sagt, medens du var borte -—- siulde Kvng
Abels Sonneftn,» den dumdristige Hering Walde-nah ritte
tragte Kotigen eftek Kronen og Livet?«
»Tys, Batnlslal like saadanne Ord! de lån koste vors
Liv!« — spätede Japeten angstelig og scja stg am.
»Bei et en durft, Its Saal. Men· den, der bringet
lig farlig Saat i Linkle butde cldria mer se Dem-net
. —- as-.
Sys. Hsr aldtig efter siig Tale, Mtn tate, gode Jngel
og teenk aldrig paa stige Ting, som du dog ille forstaat
dig paa! Bestedne, unge Pdger taler itte om Statösagek,
men passer detes Bcev og deres Husgetningz det hat jeg
sagt dig faa tidt. Jeg fettet dig nsdig i Rette, mit gode
Bam! men du gøt mig mange Gange angft og bange ved
bin Tale.«
»Men naar det« gælder Land og Rige, Fadert saa er
vi unge Piger dog’ lige saa gvdt dunste, sont de unge Riddere
vg Spende. « Fpr hat dansie Kvkndet dog ogsaa maattet
tret-te paa vigttge Sing. havde Fru« Jnge og stolt Inge
stjd ikke turdet tcenke paa andet end deres Væv og deres
StegerT saa havde de ktte betet Svend Geathes Flaade
i Senk, og saa varv den ftote Kvng Baldemckk Maste al
drig"«bleven Konge i Danmath
».Vvor faat du alle sde Historiet fra, bedste, festeste
Barnt Tyvor hat du hsrt de gesunke, dunxme Æventyr, fmn I
m qltisd kommer med? af mig·h-ret quakdktCstigttdet l
ped jeg.« « » , i
»Ih, det fortalte Moder mig, da jeg«·vai·gnnste «lille, f
I but lerte Inig faa mange smutte, gamle Vifet««der«dm.« It
»Bist-U der sha- vi det —- alle«thet og Krtniter «
you-, satt-! Det er Me andet end Digt og Odems-, .
km M bitte paa, sdet ille hat andet at stre, end at binde »
-—« H
Born og Inaber noaet paa Ætmet Naar bører du mig
fortcklle Historier eller synge BiferZ Folt, der hat amor
UIS Tink; i. Hof-Denn tasnte itte pag fxigt Fias- «
«Jeg hat tigtignot aldxig hørt dig fynge eller fortcrlle,
FaderI men Moder sang og fortalte jo dog saa smukt, vg
hun lmldi megei af de gamle Sange· Var der ingen
fandfærdige Viser til, og vilde unge Piger itte fnnge om
vore gamle Konger og Kæmver og vore tro, ædle Koinder,
faa vilde jo ingcn ftor Mund eller Kvinde erindres længer,
end de levede, og saa var det itte værb at leve i Verden;
san var det herligste, der siet iblandt os, jo ogsaa tun
fotgængelig Tant. Hvad hjcriper bei os, otn vi ere rige
og wagtng naar vi dog intet udtette, fom forijener
at hustes, naar vi cre dabe? og hvab tunde de størsie
Mennesters Liv vcere for deres Eftertommeke, naar man
itke med Hieriens Lyst vilde bevare der-es Navn og deres
Bedtiftet i Kksnitet og Sange?«
»Ak, Bam, kaufte Bam! det et Svcermeri og Oder
tro. Hvad der er vcerd at hufte, det huster man not, uden
at man behsvek at lese Ktønitet eller synge Viser bekom,
vg i vore Tiber tan man have andet at tænte paa, end
Fias« og Sang og gamle Æventyr. Dog syng i Guds Nava,
san megei du vil, om gamle Helte og Kongeri de gste itte
flei-' Ulytter, end de hat gjort; men bryd dig tun itte om,
hvad der ster i vore Tiber! set er hvetten vard at fynge
ellet tnle em. Jngen er lyktelig, fsr han er kommen i sm
Grav, ssgde en gammel Vismand; og det var et sandt Ord.
J saa ukolige Tiber, mit Born! san man itte være for
sig ia not; et ubesindigt Otd san Hm ststte Ulyttek, end
du dtsmmsf Lmo SG engang paa Banner-et detude, hont
ledeö Binden fiacnkW
Jnge tejse sig og faa ud af det runde Pindus Y
Slotsgaatden, hvot et hsjt Banner web de to tongelige
Vaabenlsvet vajede over den mutet-e Petri-viewing
»Vinden et gaaet mvd Ost« —- fagve Jnge ligegyldig
og satte sig igen. —- ,,Ventet du maaste nogen fra Staane
i Aften?«
»Bei just iste!« — sagde Niddeten og tefste sig· —
Ps
»in-www —- ymx — og ven var bog nordvefciig fo
»Es We siden; med den Vind kan nu ingen gaa over Sun
M Th« s. Jeg maa ud at tale med Fætgefollenr. Je
’ M i AM- cremmede Hei-ter, Bam! — det er fornemm
VMM IVng I« » Venner. Stulde de komme, medens
Toll M Ame VII Un imod dem og scet det bedfte frem
yeg et Urse, Ins Mc »Ab- «-m, fpm jeg ved du kan! met
du hqkihqieu Und-MO«», krick dkkes Reises De
sper dem lsvetleu OM Des-« W «· -O Ord om Statsi
fsmmer sig irre. Tal for al TM II« s· — om desligi
sager og am hvaki dJ mener ech sftcesnkkisk » N
Tfng. Dei et ungef, du ingen IJYCtIich :kt’-.1.«c’ij(f:5«s VO-— « .U«
nu! du blivet mo, mit Buml Du tun kathkedksbkg Pai«
bin Feder? Forftaa mig ret! du man »L- THIS Ykklok««, WM
hvad du bil! Det Lan innen forbyde dier mthDkÄ ek» Im
Tidet til at fige for heit, hvad man mener, og t) it«e-t Flussij
forsigfig, lille Jngr! du taler tik hojt og dristigt GUTENB
som feg nceppe tør take sagte om i mit Lsnlammers Mem
nu ikke, vad feg hat sagt! Jeg rider kansle de fkemcäede
i Mode og bliver borie en Times Tit-. — Skulde .de tom THE
en anben Vei, end jeg fotmodet, og vcere her for jeg, so «
sprger du for dem, som en flink Husmoder! Petrtneren .
og Gaarsfogden ved Besteh, og Borgen staat i Akten Gaben «
for enhvet refsende uden at nogen behøvet at ncevne sig—
Du et dog ille bange for at være ene, Both du hat jv
lIinle Tetnek i Nærheden, og'Botgstuen er fuld as Ha s
at e«.
»Bllngc!« — gcllfog stolt Jnge Da hlkv kndnn m-«
l
Utah
su
—-·-IQ-I-s
spo. — »Nei, Feder-! hvad siulde jeg være bange for? din
Vennet kan jo ille være din Datters Fjender. Men di
er saa underlig, min Faderl saa hemmelighedsfulb, og
du er itte glad og relig; du er dog ikke fyg?«
»Nej vist site, Both men jeg hat nogle fortrædelige
Ting at tænke paa, som du ikke fotftaar dig paa. Btyd
- du dig ille derva — Si.d nu ille ene her i Halvtnskkets
« tænd Lys og lad dine Terner komme ind vg syngeVifer
med dig! Du maa gerne fynge Viset, Batn! det passer
for bin Alder. Hvad jeg fst sagde om Viserne, mente jeg
itke saa nsjr. Beet nu tun munter-! og vcer itke utolig
for mig! jeg fattes intet.« Han tlappede hende venlig
paa Rinden og gä.
Det begyndte at mørknesh Faderens hemmeligheds
fulde Uto og stet fotdulgte Ængstelighed havde gjort et
befynderligt Jndtkyk paa den unge Pige, der ellers aldrig
vi.dste, hvad Frygi var, og da hun nu sad ene i den store,
dunkle Hal, faldt der hende alle Haande foruroli.gende
Tanker ind. J de sidste utolige Tiber havde man hsrt
mange tikdels ugrundede Rygter om Rsvere og Stirne-nd.
Bette engstede hende dog mindst; men at Landet var fuldt
as hemmelige For-redete, som truede Kongen og alle hans
tro hengipne Mænd med Undetgang var et almindeligt
og for Jomsfru Jnge langt fkygteligere Nygte. Denne
vigtige Borg blev fædvanlig holdt strengi tillullet for en
hver fremmed, der file fsrst paa det nsjagtigste angatc sit
Navn og sit Ætende. Hvorfor der hetmed stete en Und
tagelse denne Akten, var hende ubegti.beligt, og hvad dekl
I------L. st. 4 - —- «
s wuckgeoe syewoeg Favet m at forlade Botgen paa denne
! Tit-, naqu hkm sog venjede faa vigtige og foknemme Gesten
" kunde hun heller ilte hegen-ex Af hans urolige Opmasrb
sont-heb for Vitisen og bang Mlsfotnsjelse med, at den var
sstlig, saa vel som· cif hain Forbuv om at spøtge de tei
sende om deres Nabxi vg Miss, formodede hun, at han
maatte vente nqgle Vemier eller sicut-eh det- maaske var«e»
under ForfslgeliI og"ag·te'«be" sig til Åqckne I« Nest Uagietl
Faherens Tilbagskpildenhedeg FAMng ste hun
market, at han Log fivtig Del izStig fasejsens og Häng
andre Frau-vers »Hm-me mod Kyngejh sMI Him« dog its-«
set vidste Grunden til, At Kotigen hqu ji«-IF Eines Ssikj
Andersens huitrupg verfok var bleven unjøi .« T gf pei:
mægtige Matst, shapfbe hujt vel httt Tale om;«·mensd3efnscer
mm Omstqsswighedex sent-te W irr-. Eiter dei ngek
hun sgjotde sig om en Range, og de Fptestillinger om’ en s
faadxm Mand, »dem alt fom Born chavde dannet sig N
heudes Modus katcllinger «om be stvre Vatdemareyk
havde"»huu en saa dyb Ætbfdigchid fot Langmut-net at
set vae henve ubegribeligt, hvorledeö en Underfaat faule
Ies tunde formt-usw site Konse, at »Von nagen Sinde «
mwe have Rei tik at opsctte stg inne-b hom. At henveg (
Inder for Yeastabs ps Slægtstabi Styls tun-De lade sig
erlebe til at glemmelsiysxvstab mod Kotigen, var vel en
laut-, im Vuu M for at tænte sig klett; men hun se
» »f»»··»«».·..-... .
,——
’gt)ndte dog nu lønligt at frvgte for en saadan Ulytke, som
htm af alle mulige ansaa for den største. Hun sølte sig
for sørste Gang i sit Liv ret ængstelin stemi. HUU saa sig
om i den dunkle Hal, og det var hen·de, som der s. hver Krog
Estod en lutende Kongemorder med blinkende Dott. Hun
reiste sig hastig for at talde paa sme Terner og san tændt
Lus. thkppe havde hun rejst fig, sorend Døren nnbnedes
sagte og en plump, svcer Mandsstittelse, tcet indhyllet i
en mørt Vndmels Kappe traadte listende og forsigtig over
Tiersteleku Det sidste Glimt nf det forsvindende Dagslys
lvifte hende et vildt, rødskcegget og smudsigt Ansigt, som
Hnere lignede et glubende Dyrs end et Mennestes. Hun veg
»et Strin tilbage og var nær ved at udstøde et Angeststrig;
.men shun bluedes over sm Frygt og betvang den, idet hun
erindrede stg sin Faders Bud, at hun stulde tage med has
moderlig Vettdighed mod hans Gesten
«Veltomtnen, fremmede!« —- sagde hun san kætt som
det var hende mutigt, stønt med bewende Stemme, og git
et Stridt fremad, hvorved hun dog itte tom længer end
et Par Stridt sra Dørcn til Stegerset. — »Min Fader
tommer strats!« —- tilspjede hun. — »Ti.llad, jeg henter
Syst« - —«.«!Tei...-I:-t;i-J »j; » 34 ;·»
»Nej, intet LUS, støn Jomstut —- er J ene her pac
Borgen«s« Dette Spsrgsmaal af en dyb, raa Stemme,
Des dæmpet og hemmelighedsfuld lsv hende i Msdh for
ØSØVL helldes Angest, og den hsje, plumpe Kcempestittelse
traadte et Par Stridt langer frem i Salen. Hun traadte
dastig ti.lbage og greb fast i Klinten til Stegersdsrem men
Ysattede Mod igen og blev staaende. ,,Ene?« — gentog
jhun —- »nej,« vel er jeg en Mit-verdauen men teg paatager
mkg bog itte alene at forsvate en konselig Berg. Vil J
he Borgens Besætning, tan den Vene- het pcm Øjebltskltt J
;.Lad mig itte tyse fee bott; Jtsn Jomftu!« — sagt-e
den fremnffdk W Au Tt Süin mbWes — «JES kommst
km m SUCH »F hat ttte faaet tntg pusdfet og opstudset
til at lade mig sc for III- Mndfskks Jeg et tun en singe
Stadknægt og er sendt hkt i Mktl Hei-es Ærende for at
speise om Rika Lade Line kais W- fme thmet i Not.
SUCH-III
c
t
)
109 om me et Kobbel kongelige JagtshunIhe « komm-I her-«
til i Affe-M WHAT-»
»-Mj11 Fodekö Vennet ete velkomne!« — FVCUVL
Niddetdatteten. s- »Hast er selv dragen dem i MITV Vs
vil vcete her paa Øjeblillet Hunderte ved jeg ingen Ve
sied om. Er J de fsemmede Hertets Tjener, saa sial J
stracks blive berstet i Folke,s«uen.« Hun vi.lde gaa vg greb
Winken th at aabne Stegerdämnf men VM summer
- bævede Haanden advarende, næsten ttQTMVCT »Am inm
LVSZ — fsg gsAt sivckk3!« -- mumleve hqu — »H« «
actiaa ingen fremmsde GEfterI ingen reife-we Zra Ny
.lsot:1?« · ’« · »s- JTIIION
,,Jkte, sao viIs jekss ved« — soatfde Jnge — ,-»’-;ffk«,«
Astqu er stor, V sinkst-her ligger mange kongelige KtigsL
Its-anrief ihm«
Wed- er her Plst not til Gesteh som ere Kongen og
se XII-Ih
»Goz» —- Jeg still-T öffnge min Dem bei Svat, og
« Ha» Msiedz hset-med, set J os snarL FarveL stpn Inm
spkz hwwkk J kka synes a! has-e Lyst til, jeg ftal komme
»j« »M, m jeg dgg«j.;ande paa- Ier lige saa køn, som J
ei· icet.« Fox min Slylb bkhstk J ellers i.kke at gsre
Xväfmellex tajkde Botgens Bestfckkcg sammen. Her
o, wirket jegjym en god Ven; min Hex-es gebe Vennet ere
Mk «a"uåine.l«spM«ed disse Ord gis han Hckfsig ud af samme
D« häkevafr kpqtmen ind ad. For at hatt-bog ikke siulde
omme ågeit,·føxekxd der var Lys og flete Mennester til
zieh, » if Joinfra Jnge sprst hen og flog en Skodde for
f ’D»»i ssp «1'"ly·ain. ·Detpaa laldte hun paa sine Ternet og
lud dem tm use-Lilie Vqlskætternr. der i den store Sal vare
« an bkagte und er"bldtile Sljolde paa de kaltede Væggr. J
M runde Sid« svdekscfp,tpd huu deckte Bord til de bebudeve
hemmelighedsspl USE-steh og selv gil hun gennem Ste
- ·uef1 forff at se, om Huslatlene vate til
gerfet til Botgest , -- .
Siebe Hun spa di sm alle,ftolv I Tallet, sidde ved Nat-ver
. , . «ilbs"ge« til Stegerset, uden at lade stg
botdet, « g hun gkl t - ·.«
. enleltghedet for nogen- Saafnatt
merke m« d sine Beil ..
- « werthen «og Fadeburpigetne de for
hun havde gtvet Mads. .- « . - . . .
: - ·n, Ulfyyeladetrbetolstg md kgen
nsdne Besal. nget, got hu «
»Um aplystr Sah sing Sw« »den fra Forstuedskem eftet Hu
. ; s. et Var Ternet blive hos sig.
sets gestfkk Sk, l, og lod km -
. . . . I der-es Ssmmebord og stem
De falle sig ppm »lædoanlcg ve-. »Hm- D af Te ern
We MS Wde smer qclid’vie:steen:1yt ogtlfavdT
v , .
mir m ung« munte« YOU spm ’ Esset paa de mange Ket
get at foktællr. H« m saa forum . - s d
, d . » . nagte nysgerttg, hva
kk US en ngttge Aj. kkkUMg Vg se Tpe pg med saa Usæd.
det var for Gesteh man VMEIDO spa si
vanlig Stads. F e « l« »Id
«» . « n t Igeg lg
»Jeg sendet dem tlle — spukedt . -gE1se!« —- til
Tsone. —- Men fort-pl os n Oget Mk lälll
, « « · - l ad tede I
sp1ede hun hastig og som del WIMS ka C kpkxkpmet hxs
—- «har du nylig hsrt noget sra din KæreM
clke herover og deutet dig i Sammet-V ite«
. «"-«si-·-... , Esk Gottfm
—
—
lOB. S. JngeHunn:
Valdemar Seien
Dmskqg 80 Amts. Judbunden 81.20
Zx —- «- V . .
Erik Menvcsds Barndom
JüssündeW CAN ·«.«
»Es- »F
1 s-. · H «s;«zz«« i· ·
Prfngi O to af Ha"n’fisart
» og hanS Samtid. ,
Imsiaz do. Missi- aw
v. X .
Korig Ekikk og de Fredløfv,
J Dniflag so M Jst-banden il. IM -
IW syst-usw«- W - »W
