Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 23, 1902)
Jnfctter sont Sinittcbærerc. 7 Lwotledes Pest, Kolera, Tubertuloie on Malerin fpredes ved Ihrer-, 9Jiosaitito·er og andre Jnfcltein and man tun gore tot at vceme sig mod Zwitter-. Nu til Daas anerkendess Miit-oben fom Konae i Engdommeng oa Dødens Riae. J denne Milrobernes Æra sporaer Bidenstaben beitandia: H v o r l e d e L? Hvorledes lan Koleraen blaese nd paa Havet og aande Død over et forbifejlende Stib; hvorledes lan « Damvene fra de ftilleitaaende Zumpe faa Blodet til at vrimle med Malarias plasmodierls Znadocngmitroberne er saadanne smaabirte oa bestedne Kinn der liaaer » faa nftyldiat i Smaagrupner af Prit ter eller Streger i de tod- eller blaafars vede Prceparater under Milroitopetg 800 Gan-ge forstørrende Linie, at vi maa nndreg over, at de lan aøre alt det onch som de ger. lind itte, naar di faar den Orlog ninz1, at liver entelt af disfe Smaai djævle i Lobet af 24 Titner lan for ntere fia i Billionvis, og at de fortærer «- , Elementerne i Mennestenes Blod un · der lldftillelsen af aiftiae Toxiner, end itte da tan vi se, hvorledes de tan sprinae fra Jndivid til Individ, tvcers over Floder ea P- Etager til Mer trodiende Koanina oa Sollt-L oa andre Livsfarer. Naar vi erindrer os, hvorledes Planiernes Beftøvning foreaaar, har vi Befvarellen lige for Haanden Det er nu forlaengst belendt, at som For rensJ Stirn blaeses fra Træ til Trek, faaledes tan Tuberkelbacillerne basres fra Steh til Sted af Binden, og lige sum Kolospalmens Nød tan feres af Strømmen til andre Strande, bvor den tan flaa Rod, saaledesI tan vaoid federens Spiriller rejse til Bands fra Bn til BU. Men førft fornnlig har man ovdaaet, at itte Vind da Band alene er Emittehærere Ved saadanne SnaDomme sont Kolera. hvis Kim dræbes at Luften oa Sollnset, lan Syadornmen trods alle ersigtigheds realer med Mnd og Dritte brhde ud paa Sieben hvor der i Forvejen albe les itte har vieret nogen Kolerapatient. Tet form-» som om Milroberne havde Vinaer on tnnde flhve Verden rl1ndt, sont det lyltede dem. Sandlieden er, at de tan laane andres Vinger. »k» Noale Smitfoters myftiste Evne til som en Lebeild at brede sig over hele Lande, slnldes utvivlsornt det Faktum, at Jnletter er Bcerere af Smitten. J Folge Darwin har Jnsetterne, fom flyver orn og ,,søber Nettar af Blomlternes Berger«, den ngave at vcere Bærere af Blomsterstøvet fra Blomft til Blomst; men der er des Vcerre en Mangde Jnsetter, sorn itle er iaa fine paa det, og sont satte sig paa alitens·væmmelige Sager og soo ledes befordrer Sygdomsmittoberne fra Jndivid til Individ. Reifende i Æghpten formellen at om Sommeren er det itte usadvanligt at se Fluerne sidde i Kager paa de fmaa Born-Z saarede Øjenlaag, og Bornene er saa vante dertil, at de ille en Gang gsr Fort-g paa at jage dem vcet. Hvor uendelig meget leitete end Blomsterltsvet tan ille den ægyptilte Ofensyges mitrostopiste Kim befordres paa denne Mande. Lige siden Phora os Dage har der holdt sig en vis Anelfe orn Sammenhcenget mellern Fluer og Sygdomme. J Holland har man et Otdsprog: »Een vliegenjaar, en Zieelenjaar«, og den berstnte engelste Lærde, Filosof og Lage Thomas Sydenhamö (17. Aarh.) lærte, at naar Sommeren var rig paa stote Sværme af Jnsetter, fpecielt D «husfluer, var det paafølgende Esset aar i samme For-hold rigt paa Sygs dom. J Middelalderen var det en Tradi tion, at der forud for »den lorte Dsd«, sont vi nu tender under Nat-net Bu ben- eller Byldepelten, gtt saadanne Vaezler som hhppige Vejrforandetni get med megen Taage og Regn, Mete oret og store Speer-me af Fluer. Me tevterne er nærmeft for Esseltens Styld, Fluernes Betydning tan vi nu bedre vurdere. Naar Veittorholdene begunstigede Udvitlingen af Fluerne, sit de faa Til fælde af Pest, sont alttd holdt sig paa visfe Steder, Millionvls af vingedet Sendebud til at sprede deres Klin, ogx Refultatet blev da en af dtsle Epide mier, som lagde Lande Ide og assol-: tede Bher. Endnu for et lvart Aar hundrede siden miltede Byen Bengozi i Tripolig de to Tredtedele af sm Be foltning ved Pest. Det Øgenavm som denne ualminde lig fmudsige, ltlle By har, »Fluerneg Kongetige«, hat sarllg Betydnlng for os, belhit af de Elöperimenler, sont et foretagne for at lonltatere Summen hangen mellem Fluer og Sygdomme. For at bevise, at Fluer tan saa Pest saaoel sont Dnr og Mennesker, bar man sodret et vist Antal saadanne Jn sekter med Organer af Thr, der var der-e as Pest, oa et lige saa stort An tal meo Lrganer fra et slaatet, snndt Tur· Ved disse slere Gange aentaane For søa sandtes ester R—7 Tage-J Forle alle de Pestsrnittede Fluer døde, medens saa godt som alle de andre var levende. J alle de as Pest døde Fluerzs Ind volde sandtes levende Pestbaciller, sont ved Udscrd aav tnpiske Kolonien J de pestbescengte Lande, boor der ikke sindes noaen Sundt)edstorn«lnis sion og intet andet Sundhedspoliti end Fluerne, blioer disse forst insscerede, oa i den korte Tib, som gaar inden de re-; Tod, tan de uhindret insicere al Fede, som de scetter sia paa. Fluer er imidlertid ikke de eneste Jnsetter, som kan besordre Pesten, Mnrer oa Lovper" er liae saa sarliae. Ytaar i Indien en. Rotte dor as Pest, blioer dens List vie-i lvlitkelia ovadt as Myrer. For at be-« vise diese Jnsekters Smittesarliabed, dvppede en Gksperimentator en Maule spids i dereg Ekskrernenter oa ftak der med noale leoende Rotter oa Mag-, som omhnaaelig bleo isolerede i Bnre. Te dode alle as Pest. Trtte tftsperiment er det samme, som der soreaaar, naar man blioer stnttet as en Lappe, som bar Pestsmiti ten i sia. At noaet saa nbcmdeligt sorn et Knrtpttenrtrrletik er tilstraetkeliat til at indfore Zyadommens Fkim i det men nesteliae Leaeme, er aodtajort oed et Tilsceloe med to japanesiste Lceaer, sont under Obdnktionen as en Pestvatient nden at vide as det kom til at ridse sia vaa Soidsen as dereH Jnstrumenter oa ftraks sit Znadommen Ittotter oa Mag har altid svillet en Rolle veo Beretninaer om Pest liae ssden de Dane, da Jsraeliterne bleo smittede as Pest, fordi de har været ulndiae mod Herren oa beaioet srg ind i Filistrenes Lejr, book der viste sia 4 Anldne Mus under deres Deltagelse i de bedenske Lsrinaer. Nu synes det, at det ikte er Rotter og Muss i sia selv, Inen Lonperne, som mnldrer Paa dem, naar de er altsor snae til at kunne holde sia fri for disse Jnsekter, der er de virksonnne Besordrere as Snadonp men. Tet er bleoen bemerrket, at de Ind sodte, sont sjerne de døde Rotter, nmid delbart efter deres Bod, byppia blioer ratnt as Pest, hvorimod Rotterne, naar de saar Lov at ligge i 24 Timer, kan behandles uden Fore. Den naturlige Forklaring herpaa er, at Lopperne sor lader Rotteliaene kort ester Dsdens Jndtrceden og kaster sig over andre Dyr eller Mennester. De srygtede Bu boner eller Bnlder viser sig hyppig sørst som et rødt irriteret Punkt, soraar saaet ved et Loppebid, og dette livlige Insekt er sikkert Midlet til at knytte denne mystiske dodelige Forbindelse rnellem Mennesket og det laoere Dyr. Med Henblik herpaa vilde det under Pestepioemier være en klog Forholds regel at slaa koaende Band Paa de døde Rotter sør Fiernelsen as dem og at omgioe Pestpatienterne med Moskito net for at hindre Jnsekterne i at nd brede Smitten. For ra. 50 Aar siden var et ameri kansk Orlogsskib i Seen i ncesten 6 Maaneder med Kolera om Bord. Sog dommen tog gradvis as, og Fluerne, som havde sulgt Skibet i Svcerme lige sra dets Assejlina, var dode, saa der var sorholdsvis Frihed sor den syn »lige oa usnnlige Fjerrde. l Jmidlertid brsd Sngdommen ud med sornyet Kraft, da man kastede Anker paa Maltas Rhed, sksnt der ikte bavde vceret anden Forbindelse med Land end den, sorn etableredes as Flu erne, som svcermede sra Land ud tili Skibet. En anden Beretning as lignende Art hidrsrer sra et Fængsel i Indien, hvor alle de mandlige Fanger sit Ko lera, medens Kvtnderne, som oed en hoj Mur var adskilt sra dem, gik sri. Det viste sig, at Meendenes Kvarter laa udsat sor en Luststrsmning, som udgik sra nogle Hytter, hoor Jndssdte laa syge as Kolera, og med Luststrsms men kom Fluch som aldrig korn over Muren til det kvindelige Kvarter, men satte sig over alt paa de mandlige Fan gers Fodevarer og Makk. Mikroskop-et viste, at denne Makk, hooras Fluerne havde ssbet, var mal drende fuld as Koleraspiriller. (Sluttes). l Et Træk as Leo Tolstoy. (,,Vort Land«). For nogen Tid siden kom Talen i et Selskab paa Leo Tolstoy. En as de tilstedevcerende var en dansk Mand, som er bosiddende i Nordrusland og kun en sjcekdeu Gang bessger sit Fade land. Da de andre en Tsd havde talt baade sor og tmod, men allesammen andenhaands, om den rugsiske Digter, sagde Landmanden fra Pskov: »Man ved slet ikke herhjemme, hvor uensdelig stor Betydning og Anseelse Tolstoy hat i sit ftore Fædreland. Vi denskab og Kunst ceret ham; for Stu denterne er bang Navn ei Tegn, og ielv Bønderne inde i Landet har hørt Tale am den Ildelsmand der selv pløjer sin Jord. Men for den ortodokse tussifke Kir-» ke med dens middelalderlige Formo lisme og Ufordragelighed er den syge gamle Mund paa Jomaja Poljana den stadig truende Fore. Hvillen Magt han hat over de unges Sind, hat jeg felv erfaret for nylig. Jeg kom til Moslva i Forretninger for et Par Maaneder siden, og netop to Dage senere udbted den ftore Stu denterfejde, som man i officiel Presse og med officiel Pen hat gjort til en ten Ubetydelighed. Det var intet mindre end en Re dolie. Jeg sad paa førfte Sal i en Rest-av rant paa Tvetslnch. Reden for beil gede Stimek af Mennesier frem og til bage, Bonder, Studenter og Arbei dere i Flæng. Nede til venftre havde Politiet dannet Kæde og rykkede lang somt frem, skubbende Mcengden fotan Det lylledes imidlertid ikke for Po litiet at faa Folt dort. Man raabte og siteg og fægtede med Stolle. Saa hortes et Par Signaler, oa Mengden dled pludfelig tavs og stille. J susende Furt red Kosakker op ad Gaden, og Slrigene begnndie igen. Thi hvorsomhelst Zoldaierne traf paa Borgerfoll, ftødte de dem ned med Lanseflaftet, unge og gamle, Mænd og Kvinder mellem hverandre. Mange blev senere famlede op af Lnskasfernej foran Buiikkerne, kvæftede og blødendr. Nu famlede Mcengden sig til Mod stand og begyndte en rasende Zier-cla ften· Kosatlernes Kommandantj maattc befale Holdt, thi Studenternel bavde revet et Par Træborde ned vgl slcebt Jammer, Sien og Kcerrer sam men til en lille Barrikade. . Øjeblillet var alvorligt; fhi Ansat lerne, knnde man tndelig here, ladede detes Gevcerer. . J det samme lom en lille Slcede fu sende oppe fra højre og standsede med et Ryk foran Studenternes Barrikade. Den, der fad ned, rejste sig op i Entdean ftralte begge Arme ud knod Mængden. Han var i Bondelofte, og Pelshnen faldt i Sinndingen fta hans Hoden hvor det hvide Haar og det store, graa Slceg vceldede frem. El Par Sekunders Tavshed, og saa jublede Folk i et Raub, der for plantede sig op ad hele Tversiajcu »Leh) Nikolajevitz! Lew Nilolaje vitz!« — Dei var Tolstoy, der syg og svag ttodsende Politiforbud og Klima, var ilet til Moflva ved Efterretningen om Tumulter. Han fagde tun gansle faa Ord, men med mcegiig Stemtne og stot Be vægelfe: »Gaa hjem! ·Gaa hjem, hvad hat J at gøre het? J vil tjene Fædtelan det, og saa flaas J paa Gaden, taabe lige Born. Kun den, der arbejder stille og user trødent, tjener sit Land! Gaa hjeml Og Vorherre vil en Gang befri og jfrelfe Ruslawd for alt, hvad ondt er!« » Ei Koarter fenere gjorde Kofakkw Jne omlting og red langsomt bott. jDe havde intet at gsre mete. Tote lslaja var tom. W Koug AlkohoL Sindsfnqelæqen fortællcn Den betendte Nervelcege, Professor Knub Pontovpiban, hat i sidfte Hefte af »Dansi Tidssirift« strevet en loesei værdig Artikel om Dritteriet. Han fremhæver scerlig, at det et Nervesyftemet, der fører an i den le gemlige Organismes Husholdning. Under normale Forhold bærer det alle Ttaadem samlede i sin Haantxog over med en beundringsværdig Aarvaagen heb, Kraft og Sindrighed et Oder herkedømme over Legemets mangfol dige Livsytringer. Dei er ikke for me get sagt, at ikke blot vort Helbted, men al vor Lykie og Velfærd i Vetden er afhængig af vore Nervecellers sunbe og uskadte Tilstand. Heraf folger, at alt staat og falder med Nervesystemets Sundhed os Kraft Hele vori legemlige og sjcele lige Velbesindende et truet, hvis Hier nen ikie kan gøte Fyldest, dette Organ, fom ikke bloi et det ædlefte, men ogsaa det for vort daglige Livs Gang uund værligste, som ikke blot er Scedet for de højeste Livsytringer, men ogsaa sin rer Legemets underordnede Redfkaber og Virksomheder. Nu er dei en Regel, fom gælder for de flefte Giftstossct, at deres Jndflns delse paa Organismen i første Række er en Jndflydelfe paa Nervefyftemet. Deres saakaldte oplivende og styrkende IEgenskaber styldes den Maade, book paa Stoffet paaoirter Nervecellerne, og liae saa oist er de egentlige Gift virtninger nassten altid beroende paa en Forgistnina as Neroesystemet. s Oft der er txttet Stof, som hat enl »s:ørre Eone ent-·Alkoholen til at net-l rerarave Neroesystemetå suoerænek Maqt over den Inennesfelige Orga niisme Innet as en fuld Mand, der dinaler henad Gaben, gioer just Bil ledet as et Leaeme, sont svajer for Vind og Bode, beredet Stnret, den Kontrol, oa det Hemdeme der stulde udoves as det noperste menneskelige Organ. Tet er Billet-et as et Menneske, som eitkaqkrige itke som et Offer for Seg dom, men as egen sri Villie, har neb veerdiaet sig til et dyrist Standpunkt Efter at have modsagt de ofte frem sørte Paastande om Altobolens NE rinaxsocerdi eller dens varmende, opti vende on opstrammende Virtning, ad oarer Professor Pontovpidan iovrigt mod den Tro, at man ingen Stabe hat af der daglige Dritteri, naar man blot aldria bliver berufen Han oplyser, at Folt, som almindelig reanes for cedrus eliae, stønt de daalig tonsutnerer ad stillige Enapse foruden Vin og bnjersk TZFL Dludselig tan blive ansaldne as Vrcendeoinstrampr. Han ansører et bestemt Etsempel: En ung Handelsrejsende sidder i Ku Veen oa er just iIFærd med sm »Im tostkuro«, denne asstyelige, regte na tionnle Frotostkurv med sit daarlige Smorrebrød og dertil baade Brannte vin oa baferst LI. Han lcener sig Del bebaneliat tilbage i Scedet og begnnder at stanae sine Tænder. Men pludse lia snnter ban samtnen med et Steig oa rnller sig paa Gulvet tned liableat Ansiat og Fraaden for Wunden, bider sin Finger til Blods, arbejder voldsomt med Vlrrne og Ben. Dette stnar paa et Pnr Minutter; saa falder han hen i en Inb, snorkende Bevidstløsbed og blioer paa den sørste Station baaret som dod ind i Ventesalen. Her kom mer ban til sig selv og ser sen sortumlet om, tan itte begribc, hvad der er fore gaaet, ertlcerer, at han er en fuldstæn dia rast Mond og aldrig sør bar hasts noget, der ligner Krampe. —- Stønt ør on sortumlet iler han med at komme as Eted og bort sra den Skueplads, bdor tan hat Vakt en san pinlig Op sigt Blandt andre hyppige Folger as Dritsirldighed nævner Professoren Lamhed, Smerter i Nervestammerne samt Nedbrydelsen as de sjælelige Livsytringer, Karakteren og Følelses livet. Paa mange giver Ødelceggelsen sig til Kende som en Forsimpling, idet »tidligere noble og sine Menneste tilsoet ter Følelsen for LEre, Anstand og Takt; deres smutteste mennestelige Sympatier og Jnteresser forlader dem slidt ester lidt, og Bundsaldet tommer »or) i dem. Naturligvis gaar det dg Isaa meget hnppigt ud over de egentlige Forstandsevner, Tenteevnen og Hu kommelsen. Sluttelig sremhæver Professor Pontoppidan, at den kroniste Altobo lisme utvivlsomt er den mest udbredte Sygdom i vort Samsund. Enhver Lcege kan bevidne, at Alto holisrnen er den hyppigst soretommende Aarsag, om ikte til at fremtalde, saa dog til at forderte Sygdommene." Overalt lan Dritsceldighedens Folger spredes, men mest desvcerre paa Nerve og Sindssygdommenes Omraade; det er de cedleste Organer, der lider mest. Her i Landet har ncesten Halvdelen as alle Sindssygdomme sin Grund i Druktenstab. t « Pianocr i M Orglcr. .« Knnqw nug Anled: « I mugtimtgmcsplyzi mängekangaaenchvI UV « set og Betoltnasoil kam-, og man Wl mi « de,at inqu lmr bebre «- Beeingeifcramlhode . . Oplys nam Te stri «", ver hvad De emser, Cur-I Rat-glaub Mmmxarsdisi Muse » c--m1snm. TM- Nikixlset Ave-Aue Minc1«p.ilss.Ms-:n. want-meats Bauen F.. E. ä- M XI R. R. er den bcdfte til oa fra Kul- og Olic - Nrgioncrnc —1— Central-Wyoming. Alter-Malerin sq nackt Kunst-sauget, infol- sstttttmk III-M Inn Las-Maus es Maria-Senkt ·. L O. Ist-is Osaka s« umst· Heute es M tin-Mine («tvdc Oele-ts) II met-stets cis-si- M. secillusset III-used pas Team-me- M Eltern-Im «I««« H.JLNSSN, ls North Malo st» coaacll Bluts-. lt WWGWWSHTHLHZHIHIHQ Böger Danish Lulh. Publ. House’s ny Katalog. Ti« misd » makrkcde Vogcr er cgct Formg. Fra Tutliers Tid. Lnscsnclsrr ai Familien Eclnmlicrqslsottm Med Forord af Visivv J. Trinkdlscxzi lsrc ug Zorn TisL III-I og Its-O Eidec-. anb. i eet Linn Fra Skovpejcn. Zlitic of «L«. T. J Lmsiasx -s'-» Amt-:- J Pragtbiiid sl·00. Fra KinaS Hjem Bindi-inf- frr Miksionkvciikici-. Enmlcda cif M. ji«-« Sinon Imle »in Gent-: Frelst ved en Zahne lsn god Jortællinki W Eis-ein J Linslcm lim 15 Amt-T FriiS, U. J. J Stille og Etorm Trcs nnc Fortwllimicp »J. Vl. Berqu For-lag. 175 Zion-. Jndln i Ehirtiugåliino li« Miit-. J n bl) o l d: J dct Stille ——— Knåiasllcrnc —- lft vplvst Vinmiln «J Ztilhed. Nu gier For«lirlliilg. « Zion-. J Linslag l» Nutz Fries, R» Past0r. llnder den almcegtiges Skygge. Fortwlling til den forste Von i Fabel-void Jndb. 10 Seins. Frimodt, R. Prædikener paa Rirkcaarets Son- og Helligdage, tut-m Da inmit, samlch af bang-« eitel-lame. Mcd Forfattcrens Por tmt k-«.««·· Einen J solikl Vlrlfkbind sit-W Frommel, Dr. Max. Jndnd, Lpad, Frcmadl Pilcxusimkkmilcr og Livkerfariiigcr. lTks Bibl-n Indis. ZU I. Rristelige Ramktcrbilleden H- Eil-en Jnvlu Zu chnls Frsdetonen Sau-Je fra llngdommcns Ven. Mcv Melodien lste Wind inob. LWL cht Bänk- indb. zum Iloic Vind indb. LIMI lstc rg Ader Wind i ten Bog VII-M 1stc, Lock og Jdic Vinv i ecn Vog Eis-Isi Fuller, J. L. Tet gamle Testament forsvaret og forllaret lige over for Tvivl og Auflad. lst lionct Prisslrifn chrfat fra Tysl of J. G. Blond 160 Einer-. Jndbnndcn Du Gent-J. WW Funckc, O Apostel en Paulus- til Land-Z oq tilL and—;«-. .'i.';, Einri. Jlndb 51 J« Brod og Svccrd. Un Von for lsiiiigrcndc, lisiiilenrie og twmpcnde Hjcrtcn 862 Sidor Jnols El BI. Tcn Krifme« Uiv. cllci chiu zsliiliilcvin Jll? Sinon Inle 81.3». Tu og din Sjæl. sier Zion-. Sinnlt indb. s1.60. Forvandlingerne, cllli hlsorlcdcx m fertidc lslivcr blind og en blind seendc. 238 Schr. Jnle. sljstk Fra England. chscliillchr. -?l«Z Eidct. «’(ndb.Q-1.3·). Glædc, Lidelfc. Arbejde iEvighedeus Sys 320 Sinon Jnvb 81.30 « Hjortens Trost. 332 Sinn-. Jule. Eil-list Guds Visdom i Barnekammeret. Jndb. 20 (scnt—:s. Guds Skole, ellcr kristclige Livsbilledcr. 224 Sidcin Jndb 80 Ecnts. Husandagtsbog Taglige Betragtningcr til Kirceaatcts forfkelligc Tiber.11dgivet vev Funcke, O Pastor Vermwa Mei- Forfattercns Porttcrt. 640 Sider. Jndb. SZ Ou «.Hvorfor er Mennesket 1 VerdenP J Linslag l» Seins-. sHvorledes staar det med dit RegnskabP M Siocr. J melag 4 Ecnts, lZ for 40 Cents, llm for 83 00. Kristelige Smaastykker. LZZ Tiber. Jndb. 81.10. Livet i Gut-« Eiter Patriariisn Josefs Historie 302 Sider Jndb. 81.30. Lin Borncopdragelsen. ch Paftor Th. C. Bernhon 52 Siver. Jndb. 25 Ecnts Paa Reisefod. 255 Siver Jndb. 81.30. Vil du blive l)elbredet? Bivrag af lriitclig Sjlrleplcje. 221 Sitzen anb. 81.·ZO. Vejen til Lytta 354 Eidam Jndb. L1.6·7. « .’ " « Reisebilleder. Vcd Th. (5. Bcrnhofn J ts: s Samlingct 1ste Tel,159 Siven Even Tel, 188 Sinn-. kivic Tel, lsZ Sidcr Alle tre Dele indb. i cet Vino Ost-. Spørgszmaalstegm eller hvorlcvci man mich lianstclige krorhold og Afgsrclser i Livet lau Man-, hvad der cr Gans Villic M Sider Jndb. 60 Eritis Sjælekamp og Sjcelefrcd. 268 Sim. Juni-. stack Troenss Verden og Hverdagslivet lsclnst vcd lillsrahamsz Historie-. 317 Eider Tian 81.30. «erenblomstcr. Wiss Zion-. Jndlx SIJJM vanish kath. publ. South Blau-, Wes-n