Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 23, 1902)
T«""«·" » ,; ,,Danlkeren, et halvngentlig Nyhedss og Oplyz ningsblad for det danske Folk i Amerika, uvgivet as DÄleH LUTIL PUBL. HOUSE. Blau-, Nebr. »Da-stink- askmam hvet Das-das ou Luqu Iris pr. thqaug i De For-sehe Stank . 81.50; til Udlandet IT.00. siedet betqleg t For-stud. Bestillisz Beta llng. Adresseiokuudnnq og alt endet sugaqende Bladel adrwietes: VÄNISH LUTPL PUBL. HOUSE, Blatt. Nebr Iledaktsu Harald Zenit-. Thieres at the Psm Omoe at ZEIT-. Nebr« I second-also- meine-. Advenlslng Rates made known npon spplicstlmm ,,Tansicken« blivet feuvt til Substribemet· Indtjl udtrnls selig Opsigelse modtach as lzdgi Aue og al Icld er heult 1 Ovetensstemmelie med TO Fokeaede Stanke Postlovr. Anat Læfeme hear-endet fig til Falt, der nettes-et ishr-det, einen for at lobe hoc dem tllek for at lau cplyjmngek M der event iede, bedes de altid tmle nt de saa Aver ksiementet idem Blad Du Ill viere til seusidlq Ryttr. Jakobs-fügen Ehr. Richard-L Jeg ved en gammel Jakobsfxige Ter løfter over Sorg og Zavn Lp mod Guds Infe Himmeriae — Ten bedder Bøn i Jesu Naan Lg Dog faa bøjt den rækler kun, Naar Den staat fast Paa TroenEGrund. Naar Lntkens Eolflin al: 70tanldte, Sag let von Hjekte glemte Den; J Glansen, som Dort Tje fnld:e, Svandt Vønnens hnide Lnsflær ben; Men fcenkes vi i Zorgenså Nat, Da ftraaler Den i Mortet brat. Hos Jesus maa vi hen og lære At stille Engleftigen ret, Tbi nogle Trin er faare fvcere, Naar Korfet tnnger og got trætx Det forfte lun gaar ret i Mag: Tag Korfet bott, jeg er saa soagl I Men leere Ziel, bei maa du vide, Dei anvet et et vældigt Trin, Og der maa Foden ille glide, Thi der du ser i Himlen ind — Tet hebder simpelthent Du siall Tag Korset ov, det er Guds Kaldl Det næste Trin paa Bsnnens Stige Gaar højt til Vejrs og tørrer Graad, Det bringet Luftning fra Guds Rige Og fra hans fadetlige Raad — Det got saa taalig og saa still’ Og hedder: Sle mig, som du vil! » l Da er du som paa Tabors Toppe, ! Naar du hat naaet: Guds Villie ste! Og Englen moder dig detoppe, Hin Engel fta Gethsemane, Og ftlger dig i Dalen ned Og leder dig i Jesu Fied. A »so-«- OwnsoIULOHDES XIV «»"’ -. .. Men er du atter ved at segne Og ved at lneelles som et Strau, Don peget paa de lyse Egne, Sotn du fra Jakobsftigen saa’! Da tmder du den Gang paa Gang, Og endet med en Taklesang. ; Til vor States Vennet. »Nun ve« gsre det gabe, da ladet os ille blive trættel thi vi flulle og hsfte ifm Tib, sanftem vi ilke forscge.« Gal. S, s. En etfaren og meget vitlsom og ihctdig Arbejdet i Guds Rige, sætlig .i» Missionem sagde en Gang ved given Leinghed: »Bei er meget leitete at fette en gvd Sag i Gang end at holde den gesende« Dei fyues, som om seit-las i fm Tid hat gjott lignende Its-ring. VII-del er le til enhpet Sid, at de, der for Moor vil nvtette »so-set geht« etfate noget lignende. DI Ieu ftlger ille streckt eftet Mist-dem es dec frisles grausen en til at blipe . «- Wen Paulus var i Ttven forvisset «m, at Dssten stllert stulde lotnme, saa List spm vi vedbliver at site del gede. ,«.« i stulle l sin Tit htfle«. » Brot faug i sin Tip: »Warst-whom II alene viudek Don siget del met juefl via Mauslghed i Trun; men Man l Arbeit-et for Troer-II Befæstelse II Guds Riges Wedele ja i en . her gpd Getniug gelber del femme ds- Bestandlshedl zszflplenkdpgave l Ali-tin « bellst-ed T«t.-;x-,«-Ænn s- Wagneng · . Mir s » W- ILL sey-M W HAT-Mel M seh-wie title .- J falmer om Guds Aandi Gerning. Men han virter i Reglen itte timiddels bari. Llandens Gerning er ogfaa Guds Menighedå Gerning. Lg in denfor Guds Menighed dar de niste lige Stoler siedsetsvseret en af Llandens foknemfte Redjtabex til at »br,-gge Guds Kirke og oplnse hanå Zolt«, og de er det ikke mindre i vor Tid. Brig tige, triftelige Stoler er og vil i Frem tiden Var-e baade et af de ftærteste Boldcerker mod Vantrvens Fremden gen og et af de virtsomste Midler til at fremme Guds Rige og alt godt for Tid og Evighed. Præftestolenszdvendig hed. Blandt de lristelige Stoler er Prie stestolen den meft uundvceklige for os sorn Kirtesamfund. Veluddannede Mænd til Kirtens Tjeneste er en Nod dendighed for Samfundets iunde Vcetit og Arbejdsdygtighed. Vore lu thersie Fædre var fromme, nidtcere og Jtrosstærke Mand, men de var ogsaa dngtige Stoletncend. Det gcelder itle mindst Reformatorekne felv. Vor lu tbersie Kitke er anvift en stor Arbede mart og bar saare vigtige Opgaver at lese i dette Land, sont saa venligt hat adopteret os. Men om vi ftal tunne løse dem, det beror paa, om vi bedaret vor arvede Trosenfold vg Aandsfristii hed og saa lade os dngtiggote til Tie nestens Gerning i Guds Menighed. EnPrcesteftolemaastøt tes. L Det er en Kendsgerning, som er værd at lægge Mække til, at en Breite-« stole aldrig tan beere ssne egne Udaif ter. Det tommer vel dels af, at den; træver dygtigere Lærete og har færrel Studenter end de flefte andre Stolen Men mon det itte desuden er Guds Villie, at Prceftegerningen aldrig ital geres saaledes lsnnende, at den soges af samme Grund, fom mange andre Stillinger i Livet feiges. Præftefkolen maa —- saerlig her i Fritirten —- ba res eller itsttes at den triftne seelig hed og Nidtcethed for Guds Riges Fremme og Sjeeles Frelsr. Himme, hvor Kirten er Statstirte eller Zotte tirte, itsttes Ptæstesiolen af Statåsanv fundet. Her maa Kittesanifundet og enlelte Kristne ftstte den. Vi maa stotte vor Stolei Venner! vi maa forstaa, at vi itte tan vife denne Pligt fra os den til andre. Vi maa som Kittefamfund ftptte v o r Stole. Der er ingen anden til det. Det nytter itte at sige som iaa: »Lad dem om det«. Opern? Der er, som sagt, absolut ingen anden at vise denne Pligt hen til end os fett-. Vel er »Den forenede danste Kitte« otganiseret saaledes, at den ilte lau aftreeve nagen Mund eller Menighed det allermindftr. Men det er netop det stsnne ved vor Organisation. Thi nu tan ingen sige til den andeu: d u s t a l b et a le. Men enbver maa sige til sig fett-: jeg stal betale. Vi maa Ive os rigtig i at sige v i pg v o r baade ened Hensyn til vor Stole og vore an dte Fallesopgaver. Naar Aarsmsdet hat taldet Larere til vor Pteeftestole og lovet dem Lon, saa maa vi betale den. LæterlsnstasfensBytvet. Naar vi i Folge det Vom-, Sam fundet hat givet os som Stoleditek tion, opfotdter til at ftstte Stolen med Kerlighed, Forbsnner og Bidrag til Læterlsnslassen, faa anser vi for rimeligt, at Stolens Venner vil vide klar Bested om Kassens Udgifier. Naar der er bleven saa stor Unverda lance i denne Kasse, faa lommer det dels af, at Samfundei ingen »Sam fundslasse« hat haft, saa Land-nä lassen hat vertet benyttet som »Gene ral Fund«. Formandens Lon, Kas seret- og Setketeethonorat, Kitte raadsmedlemmekö Reiseudgifter, Ren tet og lignende hat vætet betalt af denne Kasse foruden Lsn iil vote tec logisie Lætetr. Saaledes var Sam fundsaaret Juni 1899-—Maj 1900 Leterltnnen 82,500·00, men Kassenö famlede Udgift var 84,869.00. For stel szsssz i Anret 1900—1901 vat Lcetetlsnnen 82,700.00, den samlebe Udgifi 83,579.48, Fotstel 8879.43; i Aaret 1901——1902 Lererlsn 82,6·10.-J 00, Kassens samlede Udgift 83,323.00,« Fotstel N13.00. Vi peget paa ovenstaaende Tom een af Grundene til den store Underbolance i denne Kasse og sonz Yggeh Somit-n det vistnok bit xette paa til ncfie Anss tnsde. Det et vor v aaelfe, at der i Aar ilte strle , Landet af Le terltnsknssen end , -«til vore teolok gisie Les-me Glolebestyreren ihnen net), Direkiipnsmedlemmetnes Reife udgifter og til·n-dvendige Reparatio-; net paa Stolen — idei hele Sienas egne Udgiftet og inksi anbet. - Ei almitifeAth Bidtag. » En enden Grund til den ncevnte Underbalance er, at Bidraget til LE tetliuitdtsens itie hat vætet almindeil list. Flore hat Avtagei mere end de t i . . HresjsligengeLlndelx men andre bar Ebæniit tilde-ge Ca. ZZDOODO om klare-. til kenne Kasse er itte nogen ivær Bnrde von Zamfnndet, bake alle ville tage Del Ter er Zamfund, som hat store Leaater eller Profesfotfond, og Renterne as disfe betale Leiererlsinkl nen. Men da vi inte: saavant har, l Hnaa vi foretage anrlig Jndfamling til Zdenne Sag. Og det bot vcete en af jvore tæreste Pligtet at vcete med her» med hver sit lille Bidrag, forvissede om at dei er en god Gerning, og at vi »i sin Ti d ftulle bpfte, faafremt vi itte blioe iræite.« I « i i Hvab Stoledirettionen sil. Med de Mit-let, »Den form. danstej Kitte« gennem sit Aatsmode stiller til: vor Raadigheo, og i det hele eftet den; Evne og Leilighed, Menighedens het te giver, ville vi drive Stolen fanledesH at Den mev den notwendige Dygiighed tan gøre sin Gerning, at paa sammej Tid fom det stal væte Stolens HovedJ opgave «at talde, forsamle og Jesus fortlate, bygge Guds Kitte, oplyse hans Folt«, den tillige tan være tids soarende i god Fotfiand og i Dygtig hed maale sig med andre dygiige Sto ler, faa den tan naa ftevse tangere ftem i Retning af at tjene vor Kiste og vott Folt og iiltage i Krafter til at bcete sine egne Byrder. Dertil paatalder vi, Vennet, baade Gut-s og evers Hjcelp og Vifiand. Lad os med vor Kerlighed, Fothn og Gaoer holde Hændetne oppe pack voke Leu-ere. saa de tnnne gøre deres Ger ning med Glæde og itte suttende. Lad Stolen med Lcetere og Elever have en Plads i vore daglige Pontia-; det vil bjælpe os til itte at glemme dem. Og lad os iaa begynde fix-als med at samle, hvad der i Aarets Lob stal bru ges. Pan Direttionens Vegne i broderlig Ærbsvighed, J.J.Kildsig, A.M.Andetfen, Form. Seh-. ttsitlcn i Zan Frantisca llndet denne Lvetfttift findes i »Tfk.« as Zte Juli et Citat fta »Bien« tdanft Liesttnitbladt foranlediget ded et Etntke i »Ktif:eliat Taablad« ai’ Waldemat Mattins. Man not Ptceft, det bei-get San Ftancieco en Gang om Maaneden, tendet noaet til nasvnte Person? Det fotetommer mig ganfke meetteligt, at en Mond med en saa tilfyneladende Jver fot Missionen i Zan Francisco henvendet sig til Menigheden i Dan matt, i Stedet for at satte sig i.Fot bindelse med vott Atbejde det, og gen netn det faa noget gjott fok den for spmte dansie Befolkning. Hvotledes det nu end maatte for holde fig, saa hat det alligevel givet Anledning til, at denne Sag kommer frem, hviltet siklett tnaa glaede alle Herrens Vennet her paa Kosten. Vi hilse med Gliede Styttet i »Bien« og undtede os, at det tom fta den Kant. Da »Dansteten« optog Sagen og btagte den ftem fot vott Folt til Odetvejelfe, saa kotn den not til tette Vedtomtnende; thi vaagnet fotft vott Falls Kætlighed til denne alvotlige Sag, da vil den blive baaten vaa Bsn nens Arme ftem sot Missionens stote Verte, og ban vil hste og velfigne. »Bien"s Fremftilling af Sagen, ty det vaa Kendstab til den vittelige Stilling. At det et et Misforhold, et silleti, og at vore Landsmænds aandelige Nod bantet paa vot Dot, et lige faa sitkett. Men naat Frem stillingen i »Danfteten« ligefom synes at tyde paa, at man fstst nu et ble ven vat den sprgelige Tilstand, da pas fet det iste. Den fotenede Arles Ptæstet paa Kyften hat ille ovetset denne vigtige Sag, men baade dedet og atbejdet for dens Gennemfsrelfe, ja Gang paa Gang henvendt"sig til rette yet-kommende desangaaende . Styreksm hu Ists-« tust sia at des ne Sag, idet den gennem Pastok An dreasen hat begyndt et forbetedende Arbeit-e Ja, otn jeg itte hat mitspr staaet Stillingen, saa hat endda Fol kets Kætlighed til Missionen lagt Midlet i hænde til Arbejdets Dota gelsr. Men hvot et den tette Mand? Naat »Dansteten« saa tilltdssuldt udtalet: »Gut) stulde disselig velsigne den, sotn i Tro paa og Kætlighed til MiMonen vilde tage Akbejbet op som et Arbeit-e fta hetten«, saa tan vi tun understtege denne sttnne Tause, men vi maa ogsaa undetsttege »Bien«s og »Dansieten«s Fremstilling af Manden, Tom en dygtig og passende Mand, og det saa meget mete, som vi med Sorg maa se paa hville Redetkag den dankte Mission i San Franeiseo hat lidt i tidltgere Dage. Af Stabe bltvet man flog, o det gletnmet vor Styx-elfe, sont maa te det ststste An svat, vift heller ittr. I- — Det man være en vasfendel Mand, men dertil høret for San Fran ciscos Vedkkmmende ubetinget ai tnnne holde en Prozenten paa engelsi ungen lunde uden Anstølx Det hat for mig de 5 Aar jeg hat meet ved Kosten, vist sig igen cg igen, at det iscer i de store Vyee hetude et en absolut Nod vendiqhed. Monden kan not verte! »danst i Sind og danst i Sprog«, fotdiI han er i Stand til at Predike engelfU naar det ktæves. Vi ttot ogsaa, atj »Bien«s Redattpt vil heneegne dettel som en Kvalisication ved Monden, derj fæties i San FranciscM Skulde han irnidlertid ikke gsre det, kunde det vel! til Nod undstyldes fra hans Stand-» punkt, da han jo kedigetet et Blad, der man leve og ds med det danste Sprog ixetovtr. Anderledes er det med den lutheefte Kitte, der ogsaa blandt Ef tetkommerne af vott Folt, om Gud det vil, sinl faa Lov at leve i det engelste Sptog. Vi haabet at vokt Folk med Interes se bar læst de to Vlades Fremstillingi af denne vigtige Sag. Maatte nu allen Jer Vennet Lage det til Hinte, elstex Sagen, bebe for den, være gavmildf nwd ben, og Gud stal vide at udse sigI Monden, samt velsigne hans Getning.i Det hat vceeet mig tungt hver Gang jeg paa Gennemtejse hat maattet finndfe i denne ftore By med Tausen! dvælenve ved det aandelige Motte, des-! knunende tuger over vore Landsmænhs; Ein-le, der maaste mere end noget an-; det Sied. — Der et Nod, steigende Nod blandt vott arme, forvildede, af Satan bcdtagne Folt Lad os ilk:’ giemme at bebe Herren fotbattne sig over den ulykkelige Stad, at bog enj Johannes’ Nest maatte Inde i denne’ anndelige Orten, og Mørket spredes« saa Livets Sol, vor Heere Jesus Kri ftus, ogfaa der kunde komme til at fis-n ne ind i Hjettetnr. A. H. J e n se n. Stiftcnde Moder i Lagevidenfkabem Af Tr. C. Rudolf Kremscheei4 l. Tenne Loetsltift vil Eileri iaa man ne lLassere til at stndse on tnite bekan telia naa Hovede:. Latreinnfiem Ewig Exrneben er tettet mod det Mani, at aioe de snae det kostbareste Gode, Eundbeden, :ilbaae» slnlde i denne sin aldotlige Etræben vctre undettaitei den lunefulde Alcodegudindc lwig Princin er den bizatre Villaarliaksed med hvillen den i Tag forlaiier det, der 1 Gaar var almindelia nnerlendi· Nu, iaaledeg er Oderslriften heller ikle ment, og den, der tror i det eitel folgende at se paavist, at Lunefuldhe dens Gudinde sster sii Scepter i Æsculavg Tempel, vil blive lige saa flusset som den, det maasle veniet at fe en Besitivelse as de pudserlige Mo der, som Medlemmetne as Lagesianden til mange Tider hat antaaet med Hen svn til detes Ydte, hvad enten man nu taenket paa den indianste taiovetede og bemalede Medicincnand i hans btogede Fjetklcedning eller paa Dr. Battolo, saaledes sorn han tretdet os i Mode paa Scenen med sin guldlnavpede Stok og Dotiorhat, ellet paa langst sotsvundne Aathundtedets korniste Beerdighed « Lagestanden vilde slaa sig selv i An sigtet, om den ille gjorde Streben estet Sandhedsetlendelse til sin hsjeste Lav Detie bliver ogsaa anerkendt as entwer, som forsiaat at dømme sotdomsftit, om end taltige Fotlcempete sot en vild Lagelunst, den saalaldte Naiuthelbte delsesmetode, snslet at saa Publikum til at tro, at alle studerede Lager enien et Bedtagere ellet lettroende Falk, der et sstt bag Lysei. Men som enhvet Ting i denne Ver den et undetlastei Fotandting, saale des maa ogsaa den medicinske Viden stab, der ilke anmasset sig til ai ville veere usejlbar, vcete Vildsatelse under kasiei. Som alle andre Gtene as Vi denstaben ligner vgsaa Legetunstrn en tempemeessig Bygning, der hat vætet undet Arbejde i Aattusinder, en Pyg ning, sta« hvilten tun nogle saa ledende Bygmestte arbejdet, geniale hat-eben det angivet de nye Jdeet, estet hvilte Bettes stal sites videte. Vi andre, det staat i den daglige Pealsis, et lige over sot disse ledende Aandet tun Mu tere og haandlangetex vi staat under detes Jndflydelse, og naat en Autotii iet hat en eller anden Mephesi og een sidig knn sslget een Bef, endsitndt flete tunde sste til Maalet, saa et dee sta dig Sandsnnlighed sor, at de sttste sslget Istetem Dei et detsot uundgaaeligt, at man ogsaa i Lagekunsien undetiiden med sot stot haatdnatlethed hat atbejdet i een Retning, endsttnt man her hat opnaaet alle Resultaten det var at vente ad den Vef, indtil man lommet paa Tanle sm, at der ting ad gamle Stier et adsiilligi godt at heute, ellet man lommet til nye, det aabner hidtil utendte Udsigtet og med ovetbevisende KI trhed viser det iibensiat—!1!«r.· siae ji at ooerdrive Esterlianelseslnsten J’ den Betndning lan man alisaa dirtelig tale am Moder i Leraeoidenstaben nden i ringeste Maade at trced e thens a bens Ære for ncrr. De stiftende Stromninaer on sz sattelser anaaar itke dlot indsstrcentede Lmraader entelte Engdomrne og Be dandlinasmetoder, men bar mere end een Gang hast den storste Jndslndelse paa hele vaattelsen as lægevidensla belig Tcenlning. Narrmest staar os i saa Henseende den Tid, da for EIN-TO Aar siden det Herredomme, som Paris havde udovet paa Lagevidenslabens Omraade, blev forst brudt af Wien, noget senere af Berlin oa overbovedet af de tnste Hojftoler. Det var den Tib, da »Kritit« var et Losen for hver Videnskab, og idet man undertastede de aamle medicinske Anstuelser, der siden Aristotele5’ Tage havde været anset for hellige og urørlige, en streng Pro oelse, viste tneget hidtil troet, men itle set, sig at verre intetsigende Fordom.. Lasten om en ubegribelig, af Stosset uashcrngig Livstraft vandrede paa Pultetammeret sammen med Teorien om de sngdomsocrllende humores »Ze gemssafter). Jnaen ringere end Vir chotv, Grundlæggeren af Eellularpato logien, der endnu den Tag i Tag med Rette beberfter de medicinsle For-einl linger, paaviste, at trods Blodets ulmre Bemdning sor Livssorlobet er det ille dette, men Cellen, der er Udaangsvnnt tet for Znadontmene, og at man for at tunne helbrede Snadomme i Forvejen maa anders-ge Cellernes svaeliae Til stand med dereg fnsisle, chemiste og bioloaisle Grundaarsaaer. Den drattiste Llnvendelse, sont den ne Teori bar saaet fører os midt ind U de enlelte Tilfcelde af medicinste Bild-; farelser. Naar Vlodet ille mere er det: eneste Udganasvnnlt sor alle Engdom-» me, saa er det i de fleste Tilscelde tem-» melia nnnttiat at udayde saa meaet af det, san det den Gang stete oed de al mindelig udøoede ?lareladninger. End nu i vore Bedftesorceldres llnadoms dage oar det aanste almindeligt, at man for at »rense Blodet« lod sia aare lade as Læaen eller i Mangel as cn saa dan of Barberer eller lianende, der hats-de den sornodne Øvelse deri. Det« olejede at ste hvert Halvaar eller i det mindste oed Foraarets Beanndelse Led man af Lunaebetcrndelse, Tyfus, Hiertetramve eller en boillen som belst anden Enadom med eller nden Feder» saa var en Aareladnina sorst riatiaj paa fin Plads, og saaledes hersiede der en Tilbojelighed til Blodsudgndelse, der itte en Gang stonvede op, naar den aialdt de sage, for hoem hver Traube Blod var et Stytle Liv. Da nu Virchows Lare trænate isten nem, opdagede man, at det maatte vak re uforsvarligt at berove Legemet Blo det, den egentlige Baker af Erncerin gen og Stofstiftet. Aareladningen gil af Mode og er ille lommet i Mode igen, ssont der af og til har havet sig enlelte Stemmer til Fordel for den, og den endnu har en begrænset Kreds af Til hængere, der i den ser et Universalmid del. En anden Folge af den ni) Almen ansluelse var den, at man tom i Bild rede med Hensyn til Virtsomheden af de mangfoldige fra Forfcedrene ned aroede Lagemidler. Desuden bleo man ved at hetrcede den nne Ves, som ved Hjcrlp as den milrostooisle Telnit, de fysisie og lemisie Undersogelsesmeto der vilde komme Sygdommens Gaade ncer ind paa Livet, meget snart llar over, at der dertil behovedes Deren niers Arbejde. · Folgen deraf var, at der lige overfor mange Sygdvmstilstande indtrangte en fuldsterndig Resignation, hoillet man hat betegnet som den »medieinste Nihilisme'«. At man tastede mangfol dige af Apotelerne hidtil brngte Mid ler over Bord var oirlelig heller ingen Stade til, og med Rette maa man for undres over Fortidenö Overtro, der tiltroede de simpleste og moddydeligste Stosier de overordentltgste Edner til at helbrede. Ud af Mode tom ogsaa den Gang den tidligere vidt udbredte Mode at anlagge en Zantanellr. Man optlats tede nemlig en tunsttg Byld, idet man oed Hfælp af en Knir, et Ætsemiddel eller et Soanstflueplaster gjorde et Saar i hnden og indlagde et Legeme, der irriterede Omgioelserne, eller, idet man gennemstat en hudfold og trat en stets Silletraad igennem, der daglig bleo trukket et Stalle langere for at holde Saaret i stadig Jrritatiom Paa en Tib; da man intet vidste om Edder halterlex, troede man nemlig, at Eddes ren intet andet dar end et sygdomeocts tende, i Lege-net allerede sorhaandeni ocrenpe Stof, der ved Fontanellen blev draaetjtd af Organtsrnem Nu derimod ved vi. at paa det sundeste Legeme kan blive Bullenstad, hoor der opstaar et aabent Saar, saas snart der lejrer stg Battertesptrer paa Saaret, og Jontanellen er dermed for sounden as Lagetunstem omendsiont det ttte kan nagteo, at Legemet t man ge Sygdomstllfeelde oed Bullenstad ogi lign. befrier sig fta onnrlige -«.1ttc1, som vtlde have ftasset det en atmen Sygdotn paa Haljen . « Næften endnu Inærtoærdigcre syst vanvlinger bar Kiruraien rnnttet undetgaa indenfor et Tibernxn Fee itte er meget større end en Mem-»Me alder. Da Dr. Pasteuk ved at fis-trete Luften hævdede, at denne indehoth Organismespirek, tom den dewmte Lister paa den Tante, at tilintetgøre disse ved Karbolsyke og faaledes End føre en bedre Helbredelse. Joet han indbyllede hele Operationsfeltet i en Karboltaage, anlagde han Forbindins gen, der bestod af Gaze, der var tagt samtnen i 8 Lag og imvtægneret med Karl-oh og imellem det naeftnderste ag ydetste Lag var der invstudt Grumm stvf. Resultatet var saa gennemgri bende, at man alle Vegne gaar frem efter Listers Metode. og Undladelfer af dette endog af Domstolene blev ftrasset fom Fotspmmelfr. Fsrst senere opdagede man, at itte de i Luften verrenve Sinken men de, Der heftet ved Huden og ved den faa rende Genstand, er trcengt ind i Saa tet; at de Delingssvampe, Ver tlæbee fast ved Jnfttumentekne og er stjult i Fotbindingsftossetne, er Aarfagetne til Jnflammation vg Bullensiab, on ibet man ved Damp og Torhede gjorde Jn ftrmnentetne og Fotbindingsstossekne timfti, naaede man til den faataldte »anticeptiste« Metode, som ganfte vist unser Saatene felv med vesinsicerente Stosset, men isvrigt sparek paa disse Substanser, hvor det er muliat, da disse, naat de i store Mangder txt-enger ind i Legemet, fremtalder Forgifts ningssyrnptomet. Men man er ogfaa her strats igen gaaet til Yderlighedet, og mere end een Fanatiter for Anti ceptiken hat for en Tib, indtil ban blev belcett om noget bebte, sat alle Desinfettionsartitler i Ban, natur-Ug viö til Stabe for Patientekne, der maa bsde for Etspetimentet med Saarfeber og endnu vaerre Ting. W fFIOs Boganincldelser. ,,Mormonism Refuted« er Naonet paa en lille Bog, streben Vaa engelft af en danfk Mand, John Larer, Bogtmb ter i Zan Francisco. Bogens Titel siger jo, hvad Bogen indeholdek, nein lig en klat, folid Tilbagevizning af Mormonismens hæslige og bespotte lige Leere. Lotsen ved, hvad han taler om; lhi han hat staaet i Mormonkit ken som en af detes egne Breiten inv til Lyset herovenfta stinnede i bans Hiertr. Han staat nu som Mehlem af en af de luthexske Menigheder i Zan. Francisco. Da der syneö at vættes lidt Kaufg hed til en Motmonmission i vort Samfund, vil jeg gerne henlede Op mættsotnheden paa deite lille Strift, der et streven paa elegant Engelfk og er godl at faa Forsiand af. Kendee man itle for meget til Motmonismens Skiddenhed vg Bedrageti, faa vil man fotbavses ved at lcefe Bogen, og — under Gub — opsiasmmes til Jvet for en Missionsgerning iblandk vore man ge Landsmænd, fangne og fafiholdle af dette Uhyrr. Bogen kostet 25 Cents og kan faaz gennem Danish Luth. Publ. House, Blaik, Nebe. M. N. Andreasen. »A Ttsft for Tvivlctc Af Advotat Jus-. W. Arctander, Dr. Juris Denne Bog hat jeg læft med megen Interesse Det er snatt mange Aar, siden jeg msdte Forfatteren under et Aatsmpde i Witwen-, Minn. Det hed ssg ba, at han blev omvendt under dette Mode. Men jeg lagde siden Mærte til ham fom en fremtagende Sagfster i Minneapolis og forftod, at det itte var bleven til Alvot med hans Omvendelfe. Han omtaler selv, Side 46 i Bogen, at han en Tid stuttede sig til den notste Konfeteneemenighed i Wiltnay Minn» men det var nekrmest af Interesse for Kitlepolitilken og nogle af de lebende Mand. Det var first i Eftetaaket 1899, at det blev ttl Alpor med hanl Dummhele Bogen er 156 Siver og indeholdet hans Omvendelse og besahen 5 religsse Taler af hom, holdt i Minneapolis og St. Paul for Fotsamlinger af flete Tusinde Mennester. . Tit Anbefaling af Bogen stal jeg blot navne et Pat Karattettmh Naar han fortallet bibelste Tildtagelsek, saa et Fremftillingen saa livlig, at man næsten set Pers-meine og det hele le vende og vlrtelig for sig. Man ·fot staat-, at han hat forelstet sig i disse ligefremme Fortællinger otn Jesu un derlige GerningetZ Og hoc-v jeg set lig vil fremhævu Man forstaar, at han et greben as Kristus og Inst-r om muligt at tjene som Rebstoc til, at mange andre i lige Maade maat te gtibeö. Tag og les den. Prisen i Omslag er 35 Centi. Den faas i D. L. P. H» Blatt, Nebr. A. M. Andersen. v »I