Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 12, 1902)
« ,,Danfkeren,« et halvugentlig Ryhedsi og Ople ningsblad for det danfke Folk i« Amerika, udgivet al DANISH LUTH. PUBL. HOUSE. Blum Nebs. L W »« «..: ? »Dansteren« non-atmet lim- andag oc Lord-w Ikis pr. Aal-gnug I De Forenede Stater 81..-')0; til Udlandek Tät-u sladek betales 1 zokskud Bestillmg Beta ling, Adkedjcforandrma og alt anve anaaaendc Mann adregoeaw DANlSH LL·TH. H·BL. H(«)lTsE. Blatt, Nedt Redaktor: Hakald Jenseit Stueked at the P·)Stl)ss·1rc: at Bleib Fehl-. Is second-elim- matte Advesriisimz Rate-s made tin-um upon spplmatiun. « « ».« ansteretr dlwet sendt nl Eubssribenter. mdnl nottut kelig Oofigelle modtagce aj Jdgrxserne oq ul Gæld et heult, i Lockenesxcmmelle mcd Te Forenede Stank-z PostLioe Naat Læsemg verwendet fig til Isoli. der averterer iBladct, raten for at lobe hoe dem eller for at vaa Oploenmgcx c« du anerke vede, dedes de alnd onuale, at de faa Aver Iidiementet Idene Blad. Der ou ocrke til gensidig Nym. Landkt i Tode-is anggc Blandt de Inange klingende oa stolre Titler, iom den tyrkiike Zul tan forer — »alle Tiders Krone, alle Lande-S Hædeo den sejrrige Erobrer, den storste af alle Beher skere« —- findes ogsaa den Benæonss elfe: .,(53nds Zkygge paa JDkdeU«« Man ftandier oed den, iordi dette med Skyggen erialt Fald rigtigt. Fra Tronen i Yildiz molk falder en lang og dyb Ekygge ud over de Folkeslag, som vaandersig under Sultanens Herredomme. Tog ikke nogen Guddoms Ekygge — ikke den, otn hoilken Tavid iynger, at i den kan man bo Natten over nej, en Todsskygge, der, udvortes set, droeber alt Lys med sit forfær delige Marte. Selo de Mennesker-— og decm Tal er ikke saa ringe — der kun ganfke overfladifk har fulgt Berei gerne om de store Massakrer paa Armenierne i Halvfetnserne og kun har ubestemte Forestillinger om det Elendighedens Aug, hoorunder dette Folk stadig holdes knuget, har dog vel modtaget det Jndtryk, at Armenien er et Land, der heu ligger i Tødsstygge. Solforladt! Netop det er jo en af Grundene til, at de saa nødig vil se ad den Kant. Bi holder nu engang ikke af Mor ket. De enkelte, sont alligevel har vendt Blikket mod »Folket i Todens Skygge» og vaennet deres Øjne saa meget til Marsch at de hat kunnet stelne og stimte blot en Smule af, hvad det ruger over, de hat Instet, at de kunde lade det sorte Slør synke ned igen — saa haarrejfende er de Kendsgerninger, der dukker op, enefter en, i tusindfoldig Gen tagelse. Thi —som det er sagt afGlad ftone: .,Tet er det forfærdelige, at Begivenhederne derovre fra kan ikke engang overdrivez.« De over gaar altid, hvad Haanden tør nedstrive. Og en engelsk Forfatterinde, fotn scerlig har studeret de armeniste Forholde, striven » At sortælle a l t, hvad vi ved, vilde simpelthen være at for-feile Hensigtea med diese Linie-e. Jngen vilde nemlig kunne udholde at læse den« VI saaledes omtrent hat Til standene været, itte blot i Aartiey men i-Iaehnndreder. Der er Blod i alle Landes Historie —- derfor san den falde lvaer at fordybe sig i. Ren Armeniend er som strevet med Blut-· J de sidfte Setler i det mindste. Den begynder lyft not, hvid man vil gaa ind paa Sagnet om, at Edend Havelaa der-—- og i faa Feld san Armeniens Historie jo Fsees tilbage til ielve Baden Mbclle. W einher ja, siger »Ist-inwiewe, de site « Fleder fra M heut-ver de state Stetm mel lexnsp dere- Bieege —- Iraistpden eser Eil-elend Gihoth Judith som it Mon, Tigris aller Makel og M Riesens ved vi baut · « g. " »Meh- m Use-m « »i-,« aiw auden —" de- Mnd as fis - sooininende lkus og plantede sin Vin- . . . .. Te oæientligfte Bilder til Arme niens Urbistorie har vii Moses as ziborencss Ekrifter. Tenne lærde Mond leoede i det femte Nathan dredc og stotter sin— ielvfolgclig overvekende sagnagtige — Arm-kni ens Historie paa Beretninger af Max-leas- Catina, Eurer-en, der Aar 1450 for ziriftuss gennemsogte de gainle kaldczifke Tlliannfkripteri de kunqelige Arkiver i Ilcinive, for kat finde Lptegnelser okn Arme-nier nes Lprindelse Han opdagede endelig et Manuskript tned den Ti tel, skreoet paa groska »Es-mie Bog, soin indeholder den celdste Historie. bleo oversat fra knldæisk ltil grcesk paa Befaling af Alex-ander lden Brote-« Af dette Ekaift ud ldroa ban Arnteniensz Historie fra ldetidligfte Tider on ovcrgao den ltil .nongen, Vagliarskhag, soin haode udsendt hain til Rinioe, og ioin lod Bogen oobeoare i sit zkatkanuneo Jfolge Mut-leOT gengioet ved Moses- af Khorene, stainmer Ar inenierne fra Hang eller Haig Eon af den Thogarnia, der i Bibe len nceones sont Jafetiz Zonneion. Man antaqeL at Haig oar ined om at bringe Bahel-Taarnet og efter Adspredelfen, med en Familie paa ZNO Medletniner, bar slaaet sig ned i Linegnen af Ararat. Eiter bani kalder Lirinenierne endnu dere-: Land for .Hana2«dan. Naonet Llrinenien fiannner fra Aram. en af Haigsss Efterkonnnere, der besteg Troncn 1831 for Kristus og ndoidede sit Rige fra Kaukasus til Taurusx Te omkringboende Folk kaldte hans Underiaatter Ara inianere eller Arath Folgesoende —- et Mann, iom jenere bleo fors oanstet til Artneniere, hvorefter Landet, de beboede, kaldres Arme nien. Ten Haigianske ziongeslægt siges at have siddet paa Tronen i 2,000 Aar. Den sidste af dette Dynafti, en Konge ved Navn Vahl, iom anerkendte persisk Lverherredoin me, faldt i Lampen mod Alexander den Etore, som undertvang hele Armenien. Eiter Inange Linveks3 linger kotn Landet under Zelt-nei dernes Herredomme. Te regerede det ved Statholdere. der delte detiStor-Armenien og Lille-Armenien. Aar 150f. K. blev Landet ero bret af Partherkongen Arsaces den Anden, soin indsatte sin Broder til Konge over hele Armenien. Under Arsacidernes Dynasti, fom oaredeindtil det femte Aar hundrede, var Armenien Skueplads for idelige Blodsudgydelser, ikke blot gennetn fjendtlige Jndfald, men ogsaa gennem indre Stridig heder og begyndende Kristenfors folgelfer. J Keiser Augustus’ Tid kom Anat-Arge eller Abgar paa Tronen, og i hans Regerings sidste Aar blev Evangeliet ifslge Legenden bragt til Edesfa, hvor Kongen re siderede, af Apostelen Thaddeus Abgar og de fleste af Byens Ind vaanere lod sig dsbe as Apostelen, men da Kongen dsde kort efter sin Omvendelse, faldt hans Ssn og Esterfslger tilbage til Afgudsdyr kelsen og lod den nylig indviede armeniske Bistop, Atte, drcebe. Detoar alt, siges der,iAaret37, at Armenien fik denne sin sprste Martyr —- og hans Blod har i Sandhed vceret Udsce d. En »Skr; af Vidner«, der »ikte elstede dere Liv indtilDIden«, er siden staael feem i han« rsde Spor. Noget ester led Thaddæns Mar tyedodem ligesvm Armenierne siger. at Bartholomæus, der ogsaa var kommen til deres Land, blev tots fæstet i Umwaan Og mange al de Digciple, som de to Apostle havde vundet for Heeren, maatte som de med Blod besegle deree Tro. Udryddede blev dog ikte alle de Qristnh men de forte en stjult og upaaagtet Tilværelse, naar ikke Forfslgelser heuledte Opmaerksonp heben-pag dem. J Aas-et 302 bler saa hele Armenien kristnet as den hellige Gregor, »Lydbringeren«. smn hau kaldes — ti Aar for Kon stantin sont Sejrheere dkog indi Rom-as gab Kristeddvmmen Liges seeettigelfe med Pedant-eher Den »Heute-eilte Folketirke er sauledet den eeldsie i Bei-den. - J sainnie Stund. toin Armemen bleo en kristen Etat. var den ndsat for Kristenforfolgelser fra de oms kringliggende Lande. Periere, A rabere, Mongoler, Tartarer, Selb schuker, LEgyptere ftredes otn Her redommet over Armenien i de fol «gende Aakhundreder. Lg altid vilde de Befolkningens Tro til Livs. IVi vil blade— ganfke spredt og overfladitk—i disfe blodige Til dragelser. Vi sitylder doa det Folk iaf Brote oq Zoftre at oide blot en Smule Vesked om dereiz endelofe f lange Martyriutn s St. Johannes Chrysoftonitl-3, der Tlevede fra 347 til «407, beflriver ’Tilftandene i Arnienien saaledes: »Der er, sont otn Hjorder af oilde Tyr var faldne over Landetk Oder alt Ldelæagelfens Vederftnagelig bed! Hundreder af Mcend, Kont der og Born er slagtede, andre maa frnse og hungre ilnel Stre derne er ode. Loeralt borer man de doendesJamren. Lirenes Stan nen oa Graad.« Hele det feintexllarbundrede igen netn var en enefte Strid med Per serne, der oilde paatvinge Artneni erne deres Jldtilbedelfe 451 forte St. Vartan, Helt dasselqu den armenistebeer inod Perserne. Tis se, sotn var lanqt overlegne i Tal, oofordrede Artnenierne til llnder kastelse og Llntagelfe af deres Reli gion, men gennein Et. Bartan foarede de: ,.Jntet —- hverken Engle eller Tjævle, Jld ellcr Soærd —- kan rokke osz fra vor Tro. Vi er ilke tnere oærd end oorc Faedte sont for dereg Tro hengao baade bete-Z Ejendotn og dercs Liv.·« —- Elaget bleo tabt, St. Vartan drcebt og Landet over rislet tned Martyrblod, Kirserne nedrevne, Prwfterne oint til Tode og unge Mennefker af begge Kon folgt fotn Elaoer· 636 bleo Armenien oversootnmet as Arabere, sotn begik alle tnulige Grusomheder, dræbte Mcendene, bortforte Kvinderne og Bornene. J Etaden Tuin, iom de blandt an dre tog med-Storm, blev 12,000 af Jndbyggerne flagtede, 35,000 satte med som Fanger, Kirkerne jcevnede tned Jorden thtj onfkede Grækerne at tilrioe - sig Herredommet over Armenien. Justinian ll sendte en storHcerindi Landen som affolkede 25 Provinser. Saracenerne, som tænkte, at Arme nierne vilde anerkende Grækernes Lverherredomme, faldt otntrent samtidig ind i det ulykkelige Land, odelagde alle Byer paa deres Vei, dræbte alle Beboerne eller forte dem med fom Slaver. Armeniers ne, som af Fortoiolelfe var paa Vanviddetö Rand, underkastede sig afvekslende Grækerne og Saraces nerne. Den Gang beholdt de sidste dogcvertaget, men Striden brød stadig ud melletn dem paany og gav Anledning til ustandselige Maöfakrer paa Armenierne. 850 havde Armeniekne forsogt at afkaste Saracenernes Ang, og Ka lifen sendte en Heer under Pngha —- sin meft haakdhændede Felthers re ind i Landen Hatt haode Befa ling til at dræbe alle vaabenfore Mcend. Kun hois de var saekdeleg stnukke, unge og kraftige, maatte de staaneö paa det Vilkaar, at de forncegtede deres Tro. —- Pugha trcengte ind i Armenien —og et forfærdeligt Slagteri begyndte. Landet, fkkioeö der, blev bogftaves lig talt gsdet med Blod og alle Veje fyldte med Lig. De, hvem Balget bleo stillen og iom holdt fast oed deres Kristentro, blev pin te, indtil der ikke var et helt Sted paa dered Legeme. Derefter, hoig de endnu leoede, blev de dwebt el ler korsfæstede Stunng W Shekman Statuen. Ei danstiamerikanst Kunstvækt Ktbenhavnetbladet »Dannebtog" af 18. Juni sirivet: Der er nu tun ni Maoneder tilba ge, til den gigantiste Statue, der stal forherlige den store Heerfsrer i den amerikanste Borgettrig i Tredserne, General Sherman, stal viere færdig » for at afsistes paa Pladsen ved Pat lamentsbygningen i Washington, nd for det hvide Has. Til April 1903 er nemlig Afflsringshsjtideligheden de sinitivt fastsat. Saa der er ingen Tid A« lai svilde. Men Litisejdei et da oqsaa ;nu iaa vidt fremme, at der næppe bli ver Ta e om nogen Fotftnlelse. Dem erarede di da oi aflagde ei Bei-g i Profe: for Ziepban Zindings store, hnggel ige Aieliet, der ligger i Kunst netens itnulle Van daa den stille, idyl lifle -ytndendalsoej paa Ftederiisberg. kcs es j« Zinsfan iSiqdiUg sflm shat vaaiagei sig ai udfore de io fiote Ialleaorisie Side Grupper til Rinier .«J;lkominientet, Grnpper, der ftemsiil jler Kriaen og Fteden i Bote Lcesere oil etindre, at dei var ivar for nogle Aar ssden afdode Land-Inland i Amerika, Billedbugge ten :iiohl-3miih ellet Rohl-3miih, fom bang Naon nu almindelig et ble oet til i Llnietila, det sejrede i den in ternationale Kontuttence otn Monu mentei. Bedomnrelses-Kotniieen med General Mileg i Epidfen iillendie en ftemmia oot Landsniand iøtite Pris. Med itot Enerai laiiede ban sia over de: nasldige Atbejde oa fii alle For-ar bejder ajotie. Han sit byaaei ei morg tiat Iltelien sit reij Figuren inodelle tei smaa Ging-Modell« af Monu meniets enlelte Dele og indlobi for Honoredet af Tollars Vois, i hoilken linn oilde modellere Hovedsianren — da olndielig Toden botireo ham fta ’Jlrbeidet, neiov foin han flulde til ai jage iat paa den eaentliae lldforclse af Værlet. Professor Eindina oiser os en Rælle Foiograsier af alle diese For beredeliet, bl. a. af dei stote Jernfia tin, der oat rejsi til Rniietitaiuen, oa desuden set oi Rol)l:3niiihs fmaa Gips-Modellet ai de allegorifle Gruppen Disse et doa san imaa, ai i ali Fald en Jile-Knnftner vanfielig aøt sia klar over Enlelihedernr. ; Professoren leeaaer iile Siiul paa, »ai ban nodig bar aidei sia i Kafi med jdenne bundne Logave; naar ban allj "geoel hat opfyldi Enteiru Rom lSinithep Ønfie, da finldes dei ene dei Vensiab og den Beundtina, ban nee tede for den afdode beiydeliae Kunst net. Vi iaaer derefier de io fiore Grup oer ai Krian og Fteden i Zjefnn Man got sia ei Beateb om Monu meniei5 Provortionet, naat man ho tet, ai disfe Gruppet alene et 10 Fod boje. Vi -set fotii Freven, fom Kunfine ren lige hat ajott fcetdig i Letet, og fom om iaa Tage vil dæte stobi i Gips. En hof, siank oa ung sit-inde flilielse af fiot vlasiisi Slønhed siuet os i Mode. Bliilei hat ei egei for llatet oa vidunderlia levende Udityl. J Haanden holder Figuren en siot Blomiietgten. Ved Koindens Fod fes nogle smaa Drenge, det fodrer Duer. Reigen symbolisetes ogiaa ved en Kvinde, men hun et gammel, om end en irafiig, inoilel- og seneiieeti Stil lelse. Dei statpe, furede Ansigi, book oni dei siore, ijavsede Haar flagrer vildi og uordenilig,hateihaatdi,obsi eligi Udiryi. Denne Kvinde vandrer hen over Lig paa Slagmatlen. Hun har neiop sai Foden paa en falden Soldais Lig, som Ravnene alt hat faaei fai i. Og samiidig med ai hun vandrer hen over Lig, fes dei, hvotledes hun sindertiver alle Baum-. Dei er Krigen. Desoeetre sil vi iile dei fulde To ialindityi af denne Gruppe, da den ali var lisbi i Gips og deli t fotsiellige Siniler, pataie iil ai nedpaikes og botisende5. Men silieri vil denne Gruppe saavel sont Fteden veere over otdenilig virlningsfuld. Qg vi iunne da ogsaa af atlig Overbevisning lyl snste Kunsineren iil deiie Arbejde, for hvillei vor afdsde Landsmand i fsrfie Meile vil hssie Æren. Enieftu Rohl-Smith, der nylig hat verei her i Byen paa en loti Visii for at se Gruppetne, sial da ogsaa, erfa rer di fta anden Side, viere tilfreds med Arbejdei. Fruen et vendi iilbage iil Washington Lige saa fnati Iteden ogsaa et iotmnei i Gips, vil begge Grupperne blive affendie iil Amerika. Og naat de er naaede dem-en faar jeg et Te legratn, siget Professoren til os, og jeg maa da i Huj og Hast begive mig over Ailanieren. Jeg sial selv stille Gruppetne op paa Pladsen ioran dei hvide huö. Dei bliver lun ei iori »irip«. Jeg hat saa uhyte iravli for Tiden. Professoren suiler, og vi itssiet hatn med, at han silieri baade vil faa Fotnsjelfe og shoste Æte i Amerika. Selve Statuen er neesien færdig, meddelet ht. Sinding. Dei er den danste Kunsinet Lautitz Jensen, som ndfstet den. Ryiiersiaiuen et modelle tei i Beis, dei Maietiale, som alisaa ogfaa Rohl-Srniih vilde have benyiiei. Ryiietsiainen saavel sotn de Grupper, jeg hat udfsri, stal sisbes i Bronee, ei Arbejde, spm i sin Helhed stal udfstess i Ametiia. W . Dei er nu fulde site Aar siden, Otto Sverdrup paa »Fram« den 24. Juni 11898 sejlede fra Kritiania for at ud fsre et omhyggelig planlagt Togv langs Grsnlands Bestlyst og saa vidt muligt videte, maaste rundt om Gran land f Der lom i Eftersommeren 1899 di rette Bud orn Fcerden, der over Uner nivil var gaaei gennem Smiths Sund til Foullie- Fjorden, hvor fvær Js nødte til ny Kurs, som fattes mod Ellesniere Land. Detefter pasferedes» Greely-Elspeditionens Vinterlvarter« Camp Clay, og Ophold toges i BugH ten mellem Kap Sabine og Hayess Land, hvorefter Overvintring forments lig vilde sie i Pan-data Harbour. Els-i peditionens Lcege Svendsen var ded? am Sommeren, dens andre Medicin mer raste og ved godt Mod. Brei-stri-i veren tsi Kriitiania ,,Aftenvosten«), den svenste Botaniler Symmons, :nente, at Sverdtup i Sommeren 1900 princian liter vilde sage at naa leengere modf Nord, men ret snatt gaa hjemoverJ hvis Forssget mislylledes. · I Lidi senere paa Efteraaret 1899I kom et indirelte Budslab fra »Ftani«, som den 18 August fra Beary- Togtets» »Diana« var observeret lidi Nord fort Foullie Fjord under usædvanlig flette Jsfothold Det var i Henhold hertil, j ai man troede, at Sverdrup vilde over-; dintre (1899—1900) i Pandora Hat-T beur. Eiter den Tid hat man intet hori. Det var Sverdrups Mening, at Elgpeditionen stulde vare tre Aar, men »Fram« var ruftet for fem Aar. Da man i Fior mod Forventning intet jBudslab fil, ian man tun aætte sig til, Ihville Ændringer i sme Planet Sock drup mulig har fundet Grund til at gere. Naturligvis haaber man nu en Gang i Sammet at faa »Fram« hjem til Morge, men selv om Slibet maa overvintre wann bebøver Etgpeditiw nen jo ille at lide Mangel. i »Im-vgl Da Kong Edwatd den Syvendc fo’k vild. En interessant oa fandfcrrdig Hi iftorie, iom endnu iite har vcerei mitt, fortcklleg oin et ?l5ventyr, Rang Ed iivard davde i sin Ungdom. Medeng Prinsen, der den Gang tun var nitten Aar, rejste i Amerika i YAaret 1860, tilbragte han nogle Tage inen at siyde Prceriebøns i Staten Illinois. En Dag tom han ophidset soni han var af sagten, dort fra sit Folge, og efter nogle faa Timers hel dig Jagt fandt han« at»l)an var langi borte fra menneflelige Væsener og Bo liger og i en aldeles ulendt Egn. » i Do Tagen begyndte at licelde, flred thinsen rast fremad, haabende at naa sen mennestelig Bolig, .inden Mortet jfaldt paa· Efter at han i nogen Tid var gaaet rast til, sit han til sidft Zje ivaa en Mand, der gil og plsjede sin iMart i nagen Afstand. I Da Prinsen naaede Monden, for iialte han dam, hvvrledes det var gaaet dam, vg bad heim om at spende sine Hefte for en Vogn, der stod nærved,« og tsre harn til Breese, hvor han sluldq iopholde sig om Natten. i I Manden tyggede tantefuld paa sin; Straa ag sagde tilsidst: I »Hvorfor stulde jeg egentlig gotei »det? Mine Heste er trcette og jeg harl intet at beftille i Breesek I »Men min gode Mand," svarede Prinsen, ,,det er nieget vigtig for mig at komme dertil, fIr Ratten salder paa, jeg har ilte megen Lyst til at blive ude hele Ratten, og mine Venner vil blive cengstelige for mig.« «Det got mig saamcend ondt for Dem, men det hat jeg nu ingen Lyft ti1,« sagde den pløjende Mand, idet han betragtede Prinsen med mere Mistcenlsornhed end Medfslelsr. »Maaste De ille ved,« vedblev Prin fen utaalrnodig, ,,at De nagter at gsre en engelst Adelsmand en Tie nefte2« » »Ja, hvad stal man sige til det,« foarede Monden. »Vi er alle af sam me Surdejg her i Landet, herre. Menl ihvis De Vil have, at jeg stal ksre Dem» ltil Breefe, faa vis niig Der-es Pas « » Prinsen vifte hani saa sit Pasi Form af en Pengeseddel, der var type» Kroner verd, hviliet viste sig at være bestemmende for Landmanden. » »Kryb faa op, herre,« sagde han,? idet han hurtig spændte Hestene foei Vognen, og i vensiabelig Samtale med den mærlelige Kusi tsrte Prinsen; ttl sit natlige Sovetvartet ! Hans Venners og Følges Bdme eing blev itte saa lidt blandet medi Motstab, da de saa Arvingen til deni brittiste Trone lerende paa en simpel iVogn, leende og passiarende med Ku sien, der nu var bleven den meft elst vcetdige og betedvillige Mand. Da Prinsen var ftegen af og havde belsnnet sin Kost nied en anden Pen gefeddeh trytlede han ham hjertelig i dann-den og sagsdee »Na-at du ern kommst hiern. tan du formelle hin Konr, at du hat bevisl Prinsen af Waleg en stor Tjeneste, og at han staat i Gæld til dig derset." »Min Tro,« sagoe Bonden, ,,det var jo heldigt, at vi saa sont af SteD.« Derpaa ftratte han sin Haanv nd igen og vedblev: »Lad vere, De er Prins ellet ille Prinz, san et De af den ægte Entl, og hvis Te en anden Gang tommet til denne Egn, san tin ind til mig igen. Gaxnle Lllto’r derbfemme vil blive glab over at le jer.« ——-—«-·0-—— - — Mindesten. Hensigten med bis-se Linier er blot at meddele Vennek af afdøde Paftot N. Lang, at Undertegnede har, med bang Huftrus Tilladelse, begnndt en Jndfamling til en Mindesten over vor afdøde Ven og Brodes. Det er ilke Meningen at foranftalte en Jndfamling over hele vor Ritte, men tun bringe Bud oq Anmodning til saadanne, som her i Livet var net mete tnyttet til den afdøde. J de Krebse, hvot Pastot N. Lang for hat vlrket, hat Præftetne velvilligft lovet at tage imod Gaver. Mulige Bidtag bedes sendt til en af underteqnede. Rev. C. H. Jensen, 1130 Mound Ave, Racinc, Wis. Rev. H. P. Jcnfen, 524 Jfabella Etr» Neenal), Wis. Statns for The Lutheran High school and College Association. Racinc,. Wis. lssjrndosm H» Butter vckrd Etl. 825«-.(«.. III-»Am Etolequmd: 12 Dotter n szkntw Its-UND Etolcbkmnmg . . ...... 27,»s).0» Jalt Verde stät-sub ssltlbt ssHtrld von Lotlrr .. 8 Mut-km « anmng. Ich-»und Anan tsscrld . .... F-,·»I.i« — ) , supij Netto Vasrds . ....s«,sm.00 Tenne- Vasrdi sordctt oaa 400 Isllkkcr gl vek altsca hoc-: Aktie, som scklgcs sor S25, en Vrkrdi as over Hund«-. Priscn vna Lamme-, der ligqcr iaa at sige midt i Bycn, er sat alt sor lam, og de ville kunne scelqcs til ikke saa san tnsinde Tolle-w mere end den her angivne Vckrbi. Tet vil hems fes, at naar vi udbyder Aktier til Zalg, er dct itle sor at bede Folk yde noget sor inter, men vi gioer et keel Verdi, som intet Kompagni sor bar tilbudt sine Akticholdere. Man kunde saa sporgc: Hvorsor vil J da stklgc Aktiernc, naat de bar saa swr en VerrdIcD Tertil svarer vi, at dct ei- sor at saa iaa mange som mulsg as vort Folk in teressercdc i Stole-sagen Vi hat dersor ogsaa en Vermng i vore Lovr. som sorbyder nogen at holde merk end 25 Aktierx denne Bestemmelse et tagen for at hcle Værdien ikke ital komme pas nogle saa beenden tbi det oilde jo viere en god Forretning for nogle enkelte at tage det bele, dette vildc vi for Sagens Styls sorhsndtr. » Teouden can tun Luthetanere blive Akticholbere i Kompagniet,hvil!en Bestan melse er tagen for at Stolen skkc nogeu Sinde skulde blioe en illesluthersk Stole. D i r e It i o n e n NE. Hast at hver Aktie oaa 25 Tonart bar en rcel Ver-di as over 100 Tolle-M og meer! vel, at hoer Lot et nu 50——1002oll. mere værd end angioet i vort Statut — dette er ikke Dumbug, men Virkclighcd og Sandhed. Te, som oil lobe Aktiexz bedes hcnvende sig til Pastor C. H· Jensen eller undertegnede. M beder baade gamle os unge at tage Aktien « Antonsbansem Kinzie Part, Raum-, Wis ABC mcd Bill-eben CI praktist sog for Staub-n —64 Biber-— Isdt justus-. Iris Los-im Hyrdeu og Sammet En lille Bog for Born. II Mk Es c. Siman Z Mag 92 Tri. Dunste iAmerika. Nost- Blade of den dunst Udvandringo histori smsllg den alqu N Mi ost- DIIM Untat II Us irmtlt I de smme state-. II Asch IVIIII « . « . III psnlih roth. pas-. lieu-c. blast-, lud-. f