« ,,Danfkeren,«
et halvugentlig Ryhedsi og Ople
ningsblad for det danfke Folk
i« Amerika,
udgivet al
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE.
Blum Nebs.
L W »« «..:
?
»Dansteren« non-atmet lim- andag oc
Lord-w
Ikis pr. Aal-gnug I De Forenede Stater
81..-')0; til Udlandek Tät-u
sladek betales 1 zokskud Bestillmg Beta
ling, Adkedjcforandrma og alt anve
anaaaendc Mann adregoeaw
DANlSH LL·TH. H·BL. H(«)lTsE.
Blatt, Nedt
Redaktor: Hakald Jenseit
Stueked at the P·)Stl)ss·1rc: at Bleib Fehl-.
Is second-elim- matte
Advesriisimz Rate-s made tin-um upon
spplmatiun.
« «
».« ansteretr
dlwet sendt nl Eubssribenter. mdnl nottut
kelig Oofigelle modtagce aj Jdgrxserne oq ul
Gæld et heult, i Lockenesxcmmelle mcd Te
Forenede Stank-z PostLioe
Naat Læsemg verwendet fig til Isoli. der
averterer iBladct, raten for at lobe hoe dem
eller for at vaa Oploenmgcx c« du anerke
vede, dedes de alnd onuale, at de faa Aver
Iidiementet Idene Blad. Der ou ocrke til
gensidig Nym.
Landkt i Tode-is anggc
Blandt de Inange klingende oa
stolre Titler, iom den tyrkiike Zul
tan forer — »alle Tiders Krone,
alle Lande-S Hædeo den sejrrige
Erobrer, den storste af alle Beher
skere« —- findes ogsaa den Benæonss
elfe: .,(53nds Zkygge paa JDkdeU««
Man ftandier oed den, iordi dette
med Skyggen erialt Fald rigtigt.
Fra Tronen i Yildiz molk falder en
lang og dyb Ekygge ud over de
Folkeslag, som vaandersig under
Sultanens Herredomme. Tog ikke
nogen Guddoms Ekygge — ikke
den, otn hoilken Tavid iynger, at i
den kan man bo Natten over
nej, en Todsskygge, der, udvortes
set, droeber alt Lys med sit forfær
delige Marte.
Selo de Mennesker-— og decm
Tal er ikke saa ringe — der kun
ganfke overfladifk har fulgt Berei
gerne om de store Massakrer paa
Armenierne i Halvfetnserne og kun
har ubestemte Forestillinger om
det Elendighedens Aug, hoorunder
dette Folk stadig holdes knuget,
har dog vel modtaget det Jndtryk,
at Armenien er et Land, der heu
ligger i Tødsstygge. Solforladt!
Netop det er jo en af Grundene til,
at de saa nødig vil se ad den Kant.
Bi holder nu engang ikke af Mor
ket.
De enkelte, sont alligevel har
vendt Blikket mod »Folket i Todens
Skygge» og vaennet deres Øjne saa
meget til Marsch at de hat kunnet
stelne og stimte blot en Smule af,
hvad det ruger over, de hat Instet,
at de kunde lade det sorte Slør
synke ned igen — saa haarrejfende
er de Kendsgerninger, der dukker
op, enefter en, i tusindfoldig Gen
tagelse.
Thi —som det er sagt afGlad
ftone: .,Tet er det forfærdelige,
at Begivenhederne derovre fra kan
ikke engang overdrivez.« De
over gaar altid, hvad Haanden tør
nedstrive.
Og en engelsk Forfatterinde, fotn
scerlig har studeret de armeniste
Forholde, striven » At sortælle a l t,
hvad vi ved, vilde simpelthen være
at for-feile Hensigtea med diese
Linie-e. Jngen vilde nemlig kunne
udholde at læse den«
VI saaledes omtrent hat Til
standene været, itte blot i Aartiey
men i-Iaehnndreder. Der er Blod
i alle Landes Historie —- derfor san
den falde lvaer at fordybe sig i.
Ren Armeniend er som strevet med
Blut-· J de sidfte Setler i det
mindste.
Den begynder lyft not, hvid man
vil gaa ind paa Sagnet om, at
Edend Havelaa der-—- og i faa
Feld san Armeniens Historie jo
Fsees tilbage til ielve Baden
Mbclle. W einher ja, siger
»Ist-inwiewe, de site « Fleder fra
M heut-ver de state Stetm mel
lexnsp dere- Bieege —- Iraistpden
eser Eil-elend Gihoth Judith som
it Mon, Tigris aller Makel og
M Riesens ved vi baut
· « g. " »Meh- m Use-m
« »i-,« aiw auden
—" de- Mnd as fis
-
sooininende lkus og plantede sin
Vin- . . . ..
Te oæientligfte Bilder til Arme
niens Urbistorie har vii Moses as
ziborencss Ekrifter. Tenne lærde
Mond leoede i det femte Nathan
dredc og stotter sin— ielvfolgclig
overvekende sagnagtige — Arm-kni
ens Historie paa Beretninger af
Max-leas- Catina, Eurer-en, der
Aar 1450 for ziriftuss gennemsogte
de gainle kaldczifke Tlliannfkripteri
de kunqelige Arkiver i Ilcinive, for
kat finde Lptegnelser okn Arme-nier
nes Lprindelse Han opdagede
endelig et Manuskript tned den Ti
tel, skreoet paa groska »Es-mie
Bog, soin indeholder den celdste
Historie. bleo oversat fra knldæisk
ltil grcesk paa Befaling af Alex-ander
lden Brote-« Af dette Ekaift ud
ldroa ban Arnteniensz Historie fra
ldetidligfte Tider on ovcrgao den
ltil .nongen, Vagliarskhag, soin
haode udsendt hain til Rinioe, og
ioin lod Bogen oobeoare i sit
zkatkanuneo
Jfolge Mut-leOT gengioet ved
Moses- af Khorene, stainmer Ar
inenierne fra Hang eller Haig
Eon af den Thogarnia, der i Bibe
len nceones sont Jafetiz Zonneion.
Man antaqeL at Haig oar ined om
at bringe Bahel-Taarnet og efter
Adspredelfen, med en Familie paa
ZNO Medletniner, bar slaaet sig ned
i Linegnen af Ararat. Eiter bani
kalder Lirinenierne endnu dere-:
Land for .Hana2«dan.
Naonet Llrinenien fiannner fra
Aram. en af Haigsss Efterkonnnere,
der besteg Troncn 1831 for Kristus
og ndoidede sit Rige fra Kaukasus
til Taurusx Te omkringboende
Folk kaldte hans Underiaatter Ara
inianere eller Arath Folgesoende
—- et Mann, iom jenere bleo fors
oanstet til Artneniere, hvorefter
Landet, de beboede, kaldres Arme
nien.
Ten Haigianske ziongeslægt siges
at have siddet paa Tronen i 2,000
Aar. Den sidste af dette Dynafti,
en Konge ved Navn Vahl, iom
anerkendte persisk Lverherredoin
me, faldt i Lampen mod Alexander
den Etore, som undertvang hele
Armenien. Eiter Inange Linveks3
linger kotn Landet under Zelt-nei
dernes Herredomme.
Te regerede det ved Statholdere.
der delte detiStor-Armenien og
Lille-Armenien.
Aar 150f. K. blev Landet ero
bret af Partherkongen Arsaces den
Anden, soin indsatte sin Broder
til Konge over hele Armenien.
Under Arsacidernes Dynasti,
fom oaredeindtil det femte Aar
hundrede, var Armenien Skueplads
for idelige Blodsudgydelser, ikke
blot gennetn fjendtlige Jndfald,
men ogsaa gennem indre Stridig
heder og begyndende Kristenfors
folgelfer.
J Keiser Augustus’ Tid kom
Anat-Arge eller Abgar paa Tronen,
og i hans Regerings sidste Aar
blev Evangeliet ifslge Legenden
bragt til Edesfa, hvor Kongen re
siderede, af Apostelen Thaddeus
Abgar og de fleste af Byens Ind
vaanere lod sig dsbe as Apostelen,
men da Kongen dsde kort efter sin
Omvendelse, faldt hans Ssn og
Esterfslger tilbage til Afgudsdyr
kelsen og lod den nylig indviede
armeniske Bistop, Atte, drcebe.
Detoar alt, siges der,iAaret37,
at Armenien fik denne sin sprste
Martyr —- og hans Blod har i
Sandhed vceret Udsce d. En »Skr;
af Vidner«, der »ikte elstede dere
Liv indtilDIden«, er siden staael
feem i han« rsde Spor.
Noget ester led Thaddæns Mar
tyedodem ligesvm Armenierne siger.
at Bartholomæus, der ogsaa var
kommen til deres Land, blev tots
fæstet i Umwaan Og mange al
de Digciple, som de to Apostle
havde vundet for Heeren, maatte
som de med Blod besegle deree
Tro.
Udryddede blev dog ikte alle de
Qristnh men de forte en stjult og
upaaagtet Tilværelse, naar ikke
Forfslgelser heuledte Opmaerksonp
heben-pag dem. J Aas-et 302 bler
saa hele Armenien kristnet as den
hellige Gregor, »Lydbringeren«.
smn hau kaldes — ti Aar for Kon
stantin sont Sejrheere dkog indi
Rom-as gab Kristeddvmmen Liges
seeettigelfe med Pedant-eher Den
»Heute-eilte Folketirke er sauledet
den eeldsie i Bei-den.
-
J sainnie Stund. toin Armemen
bleo en kristen Etat. var den ndsat
for Kristenforfolgelser fra de oms
kringliggende Lande. Periere, A
rabere, Mongoler, Tartarer, Selb
schuker, LEgyptere ftredes otn Her
redommet over Armenien i de fol
«gende Aakhundreder. Lg altid
vilde de Befolkningens Tro til Livs.
IVi vil blade— ganfke spredt og
overfladitk—i disfe blodige Til
dragelser. Vi sitylder doa det Folk
iaf Brote oq Zoftre at oide blot en
Smule Vesked om dereiz endelofe
f lange Martyriutn
s St. Johannes Chrysoftonitl-3, der
Tlevede fra 347 til «407, beflriver
’Tilftandene i Arnienien saaledes:
»Der er, sont otn Hjorder af oilde
Tyr var faldne over Landetk Oder
alt Ldelæagelfens Vederftnagelig
bed! Hundreder af Mcend, Kont
der og Born er slagtede, andre
maa frnse og hungre ilnel Stre
derne er ode. Loeralt borer man
de doendesJamren. Lirenes Stan
nen oa Graad.«
Hele det feintexllarbundrede igen
netn var en enefte Strid med Per
serne, der oilde paatvinge Artneni
erne deres Jldtilbedelfe 451 forte
St. Vartan, Helt dasselqu den
armenistebeer inod Perserne. Tis
se, sotn var lanqt overlegne i Tal,
oofordrede Artnenierne til llnder
kastelse og Llntagelfe af deres Reli
gion, men gennein Et. Bartan
foarede de: ,.Jntet —- hverken
Engle eller Tjævle, Jld ellcr
Soærd —- kan rokke osz fra vor
Tro. Vi er ilke tnere oærd end
oorc Faedte sont for dereg Tro
hengao baade bete-Z Ejendotn og
dercs Liv.·« —- Elaget bleo tabt,
St. Vartan drcebt og Landet over
rislet tned Martyrblod, Kirserne
nedrevne, Prwfterne oint til Tode
og unge Mennefker af begge Kon
folgt fotn Elaoer·
636 bleo Armenien oversootnmet
as Arabere, sotn begik alle tnulige
Grusomheder, dræbte Mcendene,
bortforte Kvinderne og Bornene.
J Etaden Tuin, iom de blandt an
dre tog med-Storm, blev 12,000 af
Jndbyggerne flagtede, 35,000 satte
med som Fanger, Kirkerne jcevnede
tned Jorden
thtj onfkede Grækerne at tilrioe
- sig Herredommet over Armenien.
Justinian ll sendte en storHcerindi
Landen som affolkede 25 Provinser.
Saracenerne, som tænkte, at Arme
nierne vilde anerkende Grækernes
Lverherredomme, faldt otntrent
samtidig ind i det ulykkelige Land,
odelagde alle Byer paa deres Vei,
dræbte alle Beboerne eller forte
dem med fom Slaver. Armeniers
ne, som af Fortoiolelfe var paa
Vanviddetö Rand, underkastede sig
afvekslende Grækerne og Saraces
nerne. Den Gang beholdt de sidste
dogcvertaget, men Striden brød
stadig ud melletn dem paany og
gav Anledning til ustandselige
Maöfakrer paa Armenierne.
850 havde Armeniekne forsogt at
afkaste Saracenernes Ang, og Ka
lifen sendte en Heer under Pngha
—- sin meft haakdhændede Felthers
re ind i Landen Hatt haode Befa
ling til at dræbe alle vaabenfore
Mcend. Kun hois de var saekdeleg
stnukke, unge og kraftige, maatte
de staaneö paa det Vilkaar, at de
forncegtede deres Tro. —- Pugha
trcengte ind i Armenien —og et
forfærdeligt Slagteri begyndte.
Landet, fkkioeö der, blev bogftaves
lig talt gsdet med Blod og alle
Veje fyldte med Lig. De, hvem
Balget bleo stillen og iom holdt
fast oed deres Kristentro, blev pin
te, indtil der ikke var et helt Sted
paa dered Legeme. Derefter, hoig
de endnu leoede, blev de dwebt el
ler korsfæstede
Stunng
W
Shekman Statuen.
Ei danstiamerikanst Kunstvækt
Ktbenhavnetbladet »Dannebtog" af
18. Juni sirivet:
Der er nu tun ni Maoneder tilba
ge, til den gigantiste Statue, der stal
forherlige den store Heerfsrer i den
amerikanste Borgettrig i Tredserne,
General Sherman, stal viere færdig
» for at afsistes paa Pladsen ved Pat
lamentsbygningen i Washington, nd
for det hvide Has. Til April 1903
er nemlig Afflsringshsjtideligheden de
sinitivt fastsat. Saa der er ingen Tid
A«
lai svilde. Men Litisejdei et da oqsaa
;nu iaa vidt fremme, at der næppe bli
ver Ta e om nogen Fotftnlelse. Dem
erarede di da oi aflagde ei Bei-g i
Profe: for Ziepban Zindings store,
hnggel ige Aieliet, der ligger i Kunst
netens itnulle Van daa den stille, idyl
lifle -ytndendalsoej paa Ftederiisberg.
kcs es j« Zinsfan iSiqdiUg sflm
shat vaaiagei sig ai udfore de io fiote
Ialleaorisie Side Grupper til Rinier
.«J;lkominientet, Grnpper, der ftemsiil
jler Kriaen og Fteden
i Bote Lcesere oil etindre, at dei var
ivar for nogle Aar ssden afdode
Land-Inland i Amerika, Billedbugge
ten :iiohl-3miih ellet Rohl-3miih,
fom bang Naon nu almindelig et ble
oet til i Llnietila, det sejrede i den in
ternationale Kontuttence otn Monu
mentei. Bedomnrelses-Kotniieen med
General Mileg i Epidfen iillendie en
ftemmia oot Landsniand iøtite Pris.
Med itot Enerai laiiede ban sia over
de: nasldige Atbejde oa fii alle For-ar
bejder ajotie. Han sit byaaei ei morg
tiat Iltelien sit reij Figuren inodelle
tei smaa Ging-Modell« af Monu
meniets enlelte Dele og indlobi for
Honoredet af Tollars Vois, i hoilken
linn oilde modellere Hovedsianren —
da olndielig Toden botireo ham fta
’Jlrbeidet, neiov foin han flulde til ai
jage iat paa den eaentliae lldforclse af
Værlet.
Professor Eindina oiser os en
Rælle Foiograsier af alle diese For
beredeliet, bl. a. af dei stote Jernfia
tin, der oat rejsi til Rniietitaiuen, oa
desuden set oi Rol)l:3niiihs fmaa
Gips-Modellet ai de allegorifle
Gruppen Disse et doa san imaa, ai
i ali Fald en Jile-Knnftner vanfielig
aøt sia klar over Enlelihedernr.
; Professoren leeaaer iile Siiul paa,
»ai ban nodig bar aidei sia i Kafi med
jdenne bundne Logave; naar ban allj
"geoel hat opfyldi Enteiru Rom
lSinithep Ønfie, da finldes dei ene dei
Vensiab og den Beundtina, ban nee
tede for den afdode beiydeliae Kunst
net.
Vi iaaer derefier de io fiore Grup
oer ai Krian og Fteden i Zjefnn
Man got sia ei Beateb om Monu
meniei5 Provortionet, naat man ho
tet, ai disfe Gruppet alene et 10 Fod
boje.
Vi -set fotii Freven, fom Kunfine
ren lige hat ajott fcetdig i Letet, og
fom om iaa Tage vil dæte stobi i
Gips. En hof, siank oa ung sit-inde
flilielse af fiot vlasiisi Slønhed siuet
os i Mode. Bliilei hat ei egei for
llatet oa vidunderlia levende Udityl.
J Haanden holder Figuren en siot
Blomiietgten. Ved Koindens Fod
fes nogle smaa Drenge, det fodrer
Duer.
Reigen symbolisetes ogiaa ved en
Kvinde, men hun et gammel, om end
en irafiig, inoilel- og seneiieeti Stil
lelse. Dei statpe, furede Ansigi, book
oni dei siore, ijavsede Haar flagrer
vildi og uordenilig,hateihaatdi,obsi
eligi Udiryi. Denne Kvinde vandrer
hen over Lig paa Slagmatlen. Hun
har neiop sai Foden paa en falden
Soldais Lig, som Ravnene alt hat
faaei fai i. Og samiidig med ai hun
vandrer hen over Lig, fes dei, hvotledes
hun sindertiver alle Baum-. Dei er
Krigen.
Desoeetre sil vi iile dei fulde To
ialindityi af denne Gruppe, da den
ali var lisbi i Gips og deli t fotsiellige
Siniler, pataie iil ai nedpaikes og
botisende5. Men silieri vil denne
Gruppe saavel sont Fteden veere over
otdenilig virlningsfuld. Qg vi iunne
da ogsaa af atlig Overbevisning lyl
snste Kunsineren iil deiie Arbejde, for
hvillei vor afdsde Landsmand i fsrfie
Meile vil hssie Æren.
Enieftu Rohl-Smith, der nylig hat
verei her i Byen paa en loti Visii for
at se Gruppetne, sial da ogsaa, erfa
rer di fta anden Side, viere tilfreds
med Arbejdei. Fruen et vendi iilbage
iil Washington
Lige saa fnati Iteden ogsaa et
iotmnei i Gips, vil begge Grupperne
blive affendie iil Amerika. Og naat
de er naaede dem-en faar jeg et Te
legratn, siget Professoren til os, og
jeg maa da i Huj og Hast begive mig
over Ailanieren. Jeg sial selv stille
Gruppetne op paa Pladsen ioran dei
hvide huö. Dei bliver lun ei iori
»irip«. Jeg hat saa uhyte iravli for
Tiden.
Professoren suiler, og vi itssiet
hatn med, at han silieri baade vil faa
Fotnsjelfe og shoste Æte i Amerika.
Selve Statuen er neesien færdig,
meddelet ht. Sinding. Dei er den
danste Kunsinet Lautitz Jensen, som
ndfstet den. Ryiiersiaiuen et modelle
tei i Beis, dei Maietiale, som alisaa
ogfaa Rohl-Srniih vilde have benyiiei.
Ryiietsiainen saavel sotn de Grupper,
jeg hat udfsri, stal sisbes i Bronee, ei
Arbejde, spm i sin Helhed stal udfstess
i Ametiia.
W .
Dei er nu fulde site Aar siden, Otto
Sverdrup paa »Fram« den 24. Juni
11898 sejlede fra Kritiania for at ud
fsre et omhyggelig planlagt Togv
langs Grsnlands Bestlyst og saa vidt
muligt videte, maaste rundt om Gran
land
f Der lom i Eftersommeren 1899 di
rette Bud orn Fcerden, der over Uner
nivil var gaaei gennem Smiths Sund
til Foullie- Fjorden, hvor fvær Js
nødte til ny Kurs, som fattes mod
Ellesniere Land. Detefter pasferedes»
Greely-Elspeditionens Vinterlvarter«
Camp Clay, og Ophold toges i BugH
ten mellem Kap Sabine og Hayess
Land, hvorefter Overvintring forments
lig vilde sie i Pan-data Harbour. Els-i
peditionens Lcege Svendsen var ded?
am Sommeren, dens andre Medicin
mer raste og ved godt Mod. Brei-stri-i
veren tsi Kriitiania ,,Aftenvosten«), den
svenste Botaniler Symmons, :nente, at
Sverdtup i Sommeren 1900 princian
liter vilde sage at naa leengere modf
Nord, men ret snatt gaa hjemoverJ
hvis Forssget mislylledes. · I
Lidi senere paa Efteraaret 1899I
kom et indirelte Budslab fra »Ftani«,
som den 18 August fra Beary- Togtets»
»Diana« var observeret lidi Nord fort
Foullie Fjord under usædvanlig flette
Jsfothold Det var i Henhold hertil, j
ai man troede, at Sverdrup vilde over-;
dintre (1899—1900) i Pandora Hat-T
beur. Eiter den Tid hat man intet
hori. Det var Sverdrups Mening, at
Elgpeditionen stulde vare tre Aar, men
»Fram« var ruftet for fem Aar. Da
man i Fior mod Forventning intet
jBudslab fil, ian man tun aætte sig til,
Ihville Ændringer i sme Planet Sock
drup mulig har fundet Grund til at
gere. Naturligvis haaber man nu en
Gang i Sammet at faa »Fram« hjem
til Morge, men selv om Slibet maa
overvintre wann bebøver Etgpeditiw
nen jo ille at lide Mangel.
i »Im-vgl
Da Kong Edwatd
den Syvendc fo’k vild.
En interessant oa fandfcrrdig Hi
iftorie, iom endnu iite har vcerei mitt,
fortcklleg oin et ?l5ventyr, Rang Ed
iivard davde i sin Ungdom.
Medeng Prinsen, der den Gang
tun var nitten Aar, rejste i Amerika i
YAaret 1860, tilbragte han nogle Tage
inen at siyde Prceriebøns i Staten
Illinois. En Dag tom han ophidset
soni han var af sagten, dort fra sit
Folge, og efter nogle faa Timers hel
dig Jagt fandt han« at»l)an var langi
borte fra menneflelige Væsener og Bo
liger og i en aldeles ulendt Egn. »
i Do Tagen begyndte at licelde, flred
thinsen rast fremad, haabende at naa
sen mennestelig Bolig, .inden Mortet
jfaldt paa· Efter at han i nogen Tid
var gaaet rast til, sit han til sidft Zje
ivaa en Mand, der gil og plsjede sin
iMart i nagen Afstand.
I Da Prinsen naaede Monden, for
iialte han dam, hvvrledes det var gaaet
dam, vg bad heim om at spende sine
Hefte for en Vogn, der stod nærved,«
og tsre harn til Breese, hvor han sluldq
iopholde sig om Natten. i
I Manden tyggede tantefuld paa sin;
Straa ag sagde tilsidst:
I »Hvorfor stulde jeg egentlig gotei
»det? Mine Heste er trcette og jeg harl
intet at beftille i Breesek
I »Men min gode Mand," svarede
Prinsen, ,,det er nieget vigtig for mig
at komme dertil, fIr Ratten salder
paa, jeg har ilte megen Lyst til at blive
ude hele Ratten, og mine Venner vil
blive cengstelige for mig.«
«Det got mig saamcend ondt for
Dem, men det hat jeg nu ingen Lyft
ti1,« sagde den pløjende Mand, idet
han betragtede Prinsen med mere
Mistcenlsornhed end Medfslelsr.
»Maaste De ille ved,« vedblev Prin
fen utaalrnodig, ,,at De nagter at
gsre en engelst Adelsmand en Tie
nefte2«
» »Ja, hvad stal man sige til det,«
foarede Monden. »Vi er alle af sam
me Surdejg her i Landet, herre. Menl
ihvis De Vil have, at jeg stal ksre Dem»
ltil Breefe, faa vis niig Der-es Pas « »
Prinsen vifte hani saa sit Pasi
Form af en Pengeseddel, der var type»
Kroner verd, hviliet viste sig at være
bestemmende for Landmanden. »
»Kryb faa op, herre,« sagde han,?
idet han hurtig spændte Hestene foei
Vognen, og i vensiabelig Samtale
med den mærlelige Kusi tsrte Prinsen;
ttl sit natlige Sovetvartet !
Hans Venners og Følges Bdme
eing blev itte saa lidt blandet medi
Motstab, da de saa Arvingen til deni
brittiste Trone lerende paa en simpel
iVogn, leende og passiarende med Ku
sien, der nu var bleven den meft elst
vcetdige og betedvillige Mand.
Da Prinsen var ftegen af og havde
belsnnet sin Kost nied en anden Pen
gefeddeh trytlede han ham hjertelig i
dann-den og sagsdee
»Na-at du ern kommst hiern. tan du
formelle hin Konr, at du hat bevisl
Prinsen af Waleg en stor Tjeneste, og
at han staat i Gæld til dig derset."
»Min Tro,« sagoe Bonden, ,,det var
jo heldigt, at vi saa sont af SteD.«
Derpaa ftratte han sin Haanv nd
igen og vedblev:
»Lad vere, De er Prins ellet ille
Prinz, san et De af den ægte Entl,
og hvis Te en anden Gang tommet
til denne Egn, san tin ind til mig
igen. Gaxnle Lllto’r derbfemme vil
blive glab over at le jer.«
——-—«-·0-—— - —
Mindesten.
Hensigten med bis-se Linier er blot
at meddele Vennek af afdøde Paftot
N. Lang, at Undertegnede har, med
bang Huftrus Tilladelse, begnndt en
Jndfamling til en Mindesten over vor
afdøde Ven og Brodes.
Det er ilke Meningen at foranftalte
en Jndfamling over hele vor Ritte,
men tun bringe Bud oq Anmodning
til saadanne, som her i Livet var net
mete tnyttet til den afdøde. J de
Krebse, hvot Pastot N. Lang for hat
vlrket, hat Præftetne velvilligft lovet
at tage imod Gaver. Mulige Bidtag
bedes sendt til en af underteqnede.
Rev. C. H. Jensen,
1130 Mound Ave, Racinc, Wis.
Rev. H. P. Jcnfen,
524 Jfabella Etr» Neenal), Wis.
Statns for
The Lutheran High
school and College
Association.
Racinc,. Wis.
lssjrndosm
H» Butter vckrd Etl. 825«-.(«.. III-»Am
Etolequmd: 12 Dotter n szkntw Its-UND
Etolcbkmnmg . . ...... 27,»s).0»
Jalt Verde stät-sub
ssltlbt
ssHtrld von Lotlrr .. 8 Mut-km
« anmng. Ich-»und
Anan tsscrld . .... F-,·»I.i«
— ) , supij
Netto Vasrds . ....s«,sm.00
Tenne- Vasrdi sordctt oaa 400 Isllkkcr gl
vek altsca hoc-: Aktie, som scklgcs sor S25,
en Vrkrdi as over Hund«-.
Priscn vna Lamme-, der ligqcr iaa at
sige midt i Bycn, er sat alt sor lam, og de
ville kunne scelqcs til ikke saa san tnsinde
Tolle-w mere end den her angivne Vckrbi.
Tet vil hems fes, at naar vi udbyder
Aktier til Zalg, er dct itle sor at bede
Folk yde noget sor inter, men vi gioer et
keel Verdi, som intet Kompagni sor bar
tilbudt sine Akticholdere.
Man kunde saa sporgc: Hvorsor vil J
da stklgc Aktiernc, naat de bar saa swr en
VerrdIcD Tertil svarer vi, at dct ei- sor at
saa iaa mange som mulsg as vort Folk in
teressercdc i Stole-sagen
Vi hat dersor ogsaa en Vermng i vore
Lovr. som sorbyder nogen at holde merk
end 25 Aktierx denne Bestemmelse et tagen
for at hcle Værdien ikke ital komme pas
nogle saa beenden tbi det oilde jo viere en
god Forretning for nogle enkelte at tage
det bele, dette vildc vi for Sagens Styls
sorhsndtr. »
Teouden can tun Luthetanere blive
Akticholbere i Kompagniet,hvil!en Bestan
melse er tagen for at Stolen skkc nogeu
Sinde skulde blioe en illesluthersk Stole.
D i r e It i o n e n
NE. Hast at hver Aktie oaa 25 Tonart
bar en rcel Ver-di as over 100 Tolle-M og
meer! vel, at hoer Lot et nu 50——1002oll.
mere værd end angioet i vort Statut —
dette er ikke Dumbug, men Virkclighcd og
Sandhed. Te, som oil lobe Aktiexz bedes
hcnvende sig til Pastor C. H· Jensen eller
undertegnede. M beder baade gamle os
unge at tage Aktien «
Antonsbansem
Kinzie Part, Raum-, Wis
ABC mcd Bill-eben
CI praktist sog for Staub-n
—64 Biber-—
Isdt justus-. Iris Los-im
Hyrdeu og Sammet
En lille Bog for Born.
II
Mk Es c. Siman
Z Mag 92 Tri.
Dunste iAmerika.
Nost- Blade of den dunst
Udvandringo histori
smsllg den alqu
N
Mi ost- DIIM Untat II Us
irmtlt I de smme state-.
II
Asch
IVIIII « . « . III
psnlih roth. pas-. lieu-c.
blast-, lud-.
f
