Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 4, 1902)
Hvorior er Mcnncitct i Verdan « Fort-dran ai L. anctcn —Elnitci., Maasse nil man indvende mod mig: »Bei et en II t o P i. Bart Folt fom Helhed dil aldrig komme til at stille sig saa til Kristiis.« Nu, am det Vil ellet ilte, det et nu ikte Spergsniaalet, i fixiert Wald tan du gøte det, du og dit Hug; og dn vil da være det levende Bevig for, at det, hvor Jesus Krisins et Herre, der blivet det Dag for Tag i alle Henfeendet herligete og hetligete. Men vil du itie give Rum for Ktifti «2land, da vil dit Liv, ifelv om det tan inne-H not faa glinitendei vasrc et forsejlet Liv. Den stote tometffe Staismand csg Natictfotftet Plis nius strivet oni Muldvatpem »Moriendo incipit ocolos aperire«, det et »den« isom hele sit Liv et blind) ,,begtmder føtst i Døden at aabne sine Øjne«. Nit, jeg hat itke haft Llnledning til at tonttollere, om det forholdet sig saa. Men jeg hat haft fotfcetdclig meaen Anledning til at etfare, at der gives Mennesieiz sont farit i Døden luttet Øjnene op, da føtst fotsiaat, hvotfot de egentlig var i Vetden, da føtst, naar det er fortent, ertendet sit Livs Maul. O, hvilke ty stende Otd høtet man itte ofte af døende Mennestets Mund. Da heiter man saadanne J.1)ttinget: »Hele mit Liv heftod af Jllufioner; noget egentlig Jndhold havde det itte. Jeg ftræbte eftet Penge, og nu faak jeg blot et Ligsoøb. Jeg first-hie eftet Aste og Glaiis, og nii har jeg blot et fcrødet Hjetie igen. Jeg tunde insinde Gange haft Anledning til at tjene og hjaslpe andre, men Egennhtten fotspildte alle diiiie heilige Anlediiinget; jeg stulde have fhldt mit Liv og Lin-sen nied Evighedslyg og Eoighedszindhom nien nu er dei for sent-« Haar rigi, hvor saligi et Detimod itte et Mennefie harn, som, om end paa Ettaa og Filler ellet i Fængsel Dg Lauten døende lan sige med Apostlen: ,,Aanden vidnet med min Aand, at jeg et et Gurts Batn«. Han hat naaet sit Maah om han ngsaa hetnede altid Vlev ttaadt under Fødden Men den, fom itte ian sige det, han hat, saa vin note Ler set, fotfejlet sit egentlige Maul, han hat levet et forfejlet Liv, om han ogsaa hetnede altid hat levet i den høiefte Hctlighed og Glcede. « Damiette Ejendoni, Æte, Magi, sormue —- det et altiammen forttrcffelige Tingx nien de høtet itte nødvendig cned til en mennefievætdig Tilvcetelfe Man tan b e s i d d e alt det, og dog, som utallige Eisempler viset, være et Unint nestez man tan undvcete det altsammen og dog paa Zpotggmaalet: ,,Hvotfot et jeg i Vetden?« i Liv og i Død give et meget fotnøjet Sitar. Alt hint, som Vetden og Fodsel bringet os, et tun et K leedebon, som vi her hattet en Tidlang, men som detpaa faldet af og er fotbi. Mcn hver den« fom bater Jesus- i Hjettet fom sit Livs th, Magi, Trost og Maul, han ded, hvotfot han levet, han ded, at dette Liv i Kristi Eftetfølgelse tun er Forstolen for det evige, salige Himmetigr. Lad mig slutte, idet jeg føtet Dem til to G tade. Uaa en nedettyst Kitkegaatd staat lige ved Siden af hin -1x;Z-u1vg9an9 Guiauisg Ban m uaaiask uaquo uaq x aaaa mai azg agxqtax pj mt am mai «goaa)öxa; iaaaj Ivtz Ja oUv m Haaithat pay ivq uiat VII Heisa u axöaF UT «a i B o F nqqatx uvq —- Mtitatupg uquvj ua zog uiaj «qu voii puaozg Ian auazvu sax Ixa Sag SI stua aazjag vvt azzx Vol Iaimz 'av1;9 uaauv uaq Uaun Iaböxj Tag Wag «»uaqasiajk« :atI aus vix-a samt Damit aug) gaquah vvci uvui in «tva uoq staQ vvct agujzz aitag Haquaq uazsg ·;1vZ da Sag Zusatz-J naxxg vvjöa Ieicht-am II qaqlzxmltjiuth iueati ·agauuazsg p iv Etwa io paqu tin qaa spat-tat öa asimzaj «:oa; AMICI so Luni-z szpquan uquvt zöoig paavh unt; azjxah Uaa ais-J Iuij öa tutva ug nah io zoij avain x iqumaz nuqua Iauaq aaxq UT sajat Bij da anL UUnL uij «ansg ug untz zquvt ucF ·1o·töua)L i mai Haam zwanme us to annng vva unt; szqux mitx tat uizx zuvt vvana So US sxuiD to iaiat aaxg aiquszD uij zv quiusy vva uaui Iun Ha quaxz qaa aqmuixö öuvöua uiaj Hing ua taßbij »in-has -.iosz« paig ain iaamjag n mai meijavigz uaa zaaun JOHN IIJ TICUY CYIIUIUUITG HsviD si einst i MS oi stsxa tv Ussuiucimsa aus msxnsn nat mag Im uvx Systemva aöxjaqmttaz Ha qvvivxnj »an- Iciusignl ·211-iaicnwL QIOV Es qva isxivt III-irr Ba sag iasigogaat iqxa Jaaq Saa Ha aöxI Iaatz 'iquot ang — ·(5Iaivt3;a; ·a ·a) ,,Huagaö;iasg« Izu-any uaq Wie-us im sa ·a) »Na-Stag« Ughi ais- guaitaviD »ja-; uaT spannt-a zaböxj uiaj Puajtaijz a; Ja ;v øzöjva u xaitxigavtev obs-F sasuvH at qigs aiuuivt ava pq zv «a:z uviu iaunz Hugo ijaaax mag aiviqn voui uvui tade avijöagz tat avijsasz miij Ia qxck Ists-g BJ with oijom ;- unz avvit mag jo nah vva Pauan nötig uiaj matw Huajusk uoq Ivvzj maa to uasui vij weitath psiqwaiwui Josua uaui Dianas a; Mahom a; uaauv lingens Kraus. Om detes Liv end hat vcetet til Nytte for andre, —- fot dem selv var det unyttigt. Det hat detved intet at sige, om de i det ydte levede ætbatt og stivnede i Egentetfætdighed, ellet om deres Liv flød hen i buldrende Sus og Dus, — det hat intet at betyde, orn de var anseete, glimtende Falt, ellet om de med Had og Bittethed i Hjettet bar den siængede Atbejdsbluse, —- det gøt intet til Sagen, om Pteesten holdt en smut Gravtale ovet dem, ellet om han slyngede en Forbandelse ned i detes Grav. Fotgceves hat hvet den levet, som itke hat fundet sig selv i Krista. Fet gcves et et Liv, i hviz Mtdtpunlt itie med guddommelig Grissel et indgtaveit »ttlgivet og saaledeö et Guds Batn«. Og tilfidst er hvett Mennesteliv t Bevcegelse henimod det ene ellet andet endelige Resultat: »Betgeben5« ellet »Vetgeben«. O gid vt alle, jo lcengete desto grundtgete, maatte fotftaa det stotattede Alvot i denne faa hurtig heni tullende Tit-! O, gid vi alle paa Spøtgsmaalek »Mot fot et jeg t Vetdent« v i r l e l i g vilde give Spat, idet vi« af ganste Vierte ftlgende Kristi Fodspot, fynget og siget: «Fot dtg viere hele mit hjette og hele mit Liv!« —--...-.---— Stytk bit Hjem, gøt det lyft og tiltrækkende for den unge, giv ham Plads; thi Ungdommen maa have Plads til at udvikle fig. Og lad den Jotdbund, han opvoksek i, vaere ten vg iundz saa ville Farerne udens for viere mindre. Et ttist Hjem et Ulykkeng Drivhus. · D. M. R o se. chsctanlecn Af Jvar Marias Hanscih Chicago. lslntteYU Elk Horn. Tirsdag Morgen (den 22· April) irrte Pastor Kloth og jeg med Jernbanen fra Des Moines til Diarne, hvorfra vi bleve befordrede med Heft og Vogn de 12 Mil til Ell Horn. Prcefterne I. Johnson, N. P. Simonsen og P. S. Vig CZtedets Praxiy deltage i Moderne tilligemed Paftor Filoth og Meddeleren. Vi havde Mode Tirgdag Eftni. og Aftenz Lngdag og Torsdag havde Vi tre Moder hver Dag; i Rirken Formiddag og Estermiddag og paa Ell Horn Stole om Aftenen. De forftellige Præfter talte stifteois, og Ztedeth Prcesi sluttede hoert Mode med nogle Ord, som samlede Vidnesbyrdene, der vare aslagte, sammen. Dei var et slønt, frugtbart og harmonifl Missions mode. For førfte Gang saa jeg Eli Horn, Kirlen, Højstolen o. s. o. der. Da Pastor P. S. Vig har opfagt fom Menig hedens Præst paa Grund af Kaldelsen til Præstestolen i Blair, er Menigheden i Færd med at kalde Prcesi. Førft fendte den Kaldsbrev til sin forhenvcerende Preest, Pastor P. L. C. Haufen, Engene, Ore.; men da han itle mente at lunne forlade sin Virtsomhed derude, tgldte Menigheden Pastor H. P. Jener i Neenah. Jeg har endnu ikke hørt, oni Pastor Jensen har befvaret Kaldelsen Oni Ell Horn Stole er det ilte let at sige noget, sont ilte har været sagt. ' Den begyndte i 1878 og er saaledes den ældste danste Oojstole i Amerika. Den ejes fom be tendt for nærockrende af Den for. d. Kitte. Der har vceret Tale om at feelge Stolen, ja endog at afhcende den til andet Brug end Højstole, hvillet sidste dog forhaabentlig aldrig bot ste. Ell Horn Højfkole bør utvivlsomt fortfættes. Man tan tun med Sorg tcenke paa, at en Skole, der nu snart lan holde 25-Aars Jubilceum, en Stole, hvor henoed 3000 dansle Mænd og Kvinder have modtaget Undervis ning, en Stole beliggende i Midtpunktet af en daan Be foltning paa omtr. 2000 danske Familier, med 14 danske Kirler, hvortil de flutte fig, en Stole, som lan tumme over 100 Elever o. s. o» o. s. o., at en saadan Stole flal neb lcrgges. Nei, det bør for sandt itte ske. Den Stoletanle, sont oinder mere og mere Fodfæste iblandt os, at der flal bhages flere og flere mindre Stoler for at Skolesagen kan blive niere og mere lolal, vil ogsaa not hjcelpe med til at redde Ell Horn Højstole fra Undergang. Det er da i høj Grad meningsløft, at opføre flere Stoler andre Steder og dog nedlcegge en Stole, man allerede har, en Stole, der har saa aode Betingelser for at fortsætte som nogen Stole paa Landet tan have eller faar. Bot-neitjcntntet. Eotn betendt hat den for. d. Kirle et af sine Vorne ltjent i Ell Horn og ltlev den forettede Kirles Ejendotn Ved thtrstttødet i Blair 18l)7. For ncervcerende er der 24 Børn paa Hjentmet. Dei var førfte Gattg, jeg hadde den Glckde at lief-ge dette vort Børtteltietn. Dei er en Fornøjelse at komme der; Bornene ere sunde, velopdragne, glade og for nøjede, og der er bande Stilhed og Orden paa Hjetntnet, faa ntan tttærler virlelig ille, at man er Paa et Bornehjent, naar man er det. Forftandeten og hans Huftru Mr. og Mrs. N. P. Kristensen have opsagt deres Gerning; deres Krceerr ville ille rigtig strælle til til Arbejdet. Derfom de tnaatte blive stcerle nol til at fortsætte Gerningen paa Ell Horn Berneltjenn da maatte den for. Kirle siltert ønsle at de lunde blive i Virtfomheden, sont Herren hat givet dem Evtte til eg velstgnet saa siøttt for dem. Eltcttczctu Pasior Weis-wann fra Bowmans Grove hentede mig ntcd litt Befotdring i Ell Horn. Vi lørte til hans Hjem otn Lørdagen og derfra til Ebenezer Menighed ved Audu bon Sondag Morgen, hvor vi havde Gudstjeneste i Ebene zer Kirle ont Formiddagen og om Eftermiddagen; om Aftenen oare vi samlede i et privat Hjetn og en Del Venner og Naboer vare til Siede. Bi tilbragte Aftenen nted Sang, Bøn og Zamtale. Ebenezer Menigbeds Kirle har lidt en Del af stcerke Storme. Ei Par Gange er den bleven lastet fra sin Grundvold, dog uden at blive lagt ode. Jeg saa, at man med Bolte og Jern havde faftgjort Kirlen til Grundvolden, laa den ille flulde flytte stg niere. Guds Børn ville ogsaa bltve angrebne as Livets Siokme; men lad det drive os til at hage os fasiere til Grttndvolden, den Herre Jesus. Hatt bevaeges ille, selv ottt det rylter og valler hos os. Tat og Farvel vil jeg dernted byde alle Venner, fotn jeg var samtnen tned paa Reisen. Da jeg forlod mit Hjem, sit jeg 1. Kor. 1, 17, 18 sont Reifefptog. Gid, vi hver især maa lende Kraften i det Korsens Ord, baade naar vi forlynde det og høre det. Ære vom Gud for alt! « —-—-.—-.-0-.--—-— linderligt og Noget, vi itke tasttte over, som vi stulde, er dette, enhvet enlelt Ting atbejder mod Helheden; hvert et Blad, sont raadner paa Landevejen, er en uopløselig Del af Sol- og Stiernesystemerz ingen menneslelig Tanle, Otd eller Handling har ille samiidig sit Udspring fra alle Men neslet og vieler-, tidligere eller senere, synlig eller usynlig, paa alle Menneslet. Det er alt et Treu Cirlulationen af Safter og Jndflydelfer, genstdig Kommunilation af hvert enlelt, selv det mindste, Blad nted den dybest liggende Trcevl af en Rod, men enhvet anden, den største sont mindste, Del afdethele. Th.Carlyle.· —-—-.-O-.—-— Eiter et gatnmelt Ord blandt Hinduerne bør en Familiefader loegge et Budget sauledes, at hatt giver en Fierdedel af sine Jndlomster til sine gatnle Jokast dre, en Fjerdedel til Gudstieneste, en Fjerdedel til Borneopdragelse, en Fjerdedel bruger han at leve af. Hviö et saadant Fatniliebudget var almindeligt iblandt od, vilde vi kunne lukke Faltiggaardene, og faa vilde Trangen til nye Kirker og flere Prcester vcere afhjttlpen i en Haandvending. Missionslaslerne vilde da heller aldrig staa komme. Den lille Sofngl « za rste Kapitel. Stormcn. Tei par i November Mannen; Tagen bande vceret mørk on trift, Regnen var i flere Timer strømmet ned sra Himlem Etcsrmen rn fede med nl sin Kraft, oa St. Judiths Bugt Var oprørt af høje, l)Vide, fluminende Bølger, der tom rullende jnd fra Hadet med et saadant Brag og Binden at det, idet de brødes mod Kn ftens Klippevceg, lianede Lnden af en fjern rul lende Torden. Der havde itke oæret nagen Band i Zøen den Dan, Stormen var for heftig og Bølgerne for høje til, at Fiskerne turde vove sig nd sra Kutten; de Vare derfor blevne i deres Hytter, idet de udbedrede deres Fiiteanrn, medens dog en entelt nu og da hnvde vovet sig udensor, sor at iagttnae den stormende, ovrørte Natur og for lasnnselsfnldt at underføae, oin Uvejret itke Vilde lægae fig. Det smutle on venline lille Fiskerleje St. Judith san den Dag meget øde og forlndt ud. Zommeren var forbi, de prægtige Lnftsteder vare allerede foklcengst forladte af deres velha vende Beboere, og de smaa Købmandsbutitter i Bnen havde den Dag ikte ret mange Kander; thi, som jeg alt har bemærket, tun en enkelt Fister blev af og til set, naar han stjnl sig uden for sin Hyttes Tør for at betragte det rasende tlvejr, og han var da iført sm tykte Vams samt Ztøvler, der naaede ham langt op over Kaum ne. Fislerbnndene vare halede sna lanat op Pan Land, at det næsten saa ud, som om de al dria mere stiilde nd i Vandet. Men om end Dagen havde vceret frngtelig, var Aftenen det endnu met-ex tbi Stormen til tog i Heftigbed, Rennen skyllede ned i Strom me, oa idet den af Stormen blev pisket imod Vinduernc pnn Fislerhytterne, ramie den disse med en fandan Kraft, at mnnaen en Rude den Aften ait i Stntter; som sagt — det var et forfærdeliat Befr. Men Veiret var imidlertid itte san sryate ligt inden Døre som udenfor. Der var i det mindste een Hinte, under hvis Tag du ikke alene vilde have været glad ved at søge Ly, men ogsaa have vceret Vidne til den der herfkende Tilfreds lied on Lytke, saa at du gerne vilde vcere blevet der, indtil Stormen og Regnen bnvde laat fig. Denne Hytte tilhesrte William Brunn, som var Medejer as St. Judiths Fisterbaade og des nden Besidder af den smutke Lyitbnad »(mea as Judith«. Willinm Brunn Var omtrent tredive Aar gammel; han og hans Søster Ellen, der besin rede Huset for ham, vate« de eneste Beboere af den hnm tilhørende Fiskerhytte. En tnitrende Jld brændte Pan Arnestedet, og ved Stinnet af denne og det LUS, der brændte paa Bordet, laeste Williain bøjt for Ellen, der sad med sit Strittetøj pan den modsatte Side as Jldstedei. Værelset asgav et smukt Billede paa Orden oa Renlighed; Vangene vare saa hvide, som det reneste Linned, Gulvet saa blankt, som om det nylia var bonet; Bordene on Stolene stinnede san Inst og klart, som om de den samme Dag vare poleredex pna Vergan var nnbrnat en Boareol, hvori der itle var san san smutt ind bundne Bøaer; og sorsfellige Kobberftik, som alle fremftillede Begivenheder af den hellige Strift, vare ophcengte med Smag rundt om paa Bæagcne Et as disse Billeder foreftkllede saaledes Moses med Slangen i Ørtenen, et an det Jesus præditende ved Strandbredden; disse to Billeder vare Williams og Ellens Ynd lingsstytter, sordi der til disse knyttede ftg Minder om deres egen Barndom. J denne stormfulde Aften tcentte de imid lertid ikle paa Billederne, men derimod paa det srygtelige Vejr og de mulige Folget-, det vilde drage ester sig. Uvejret fængslede i den Grad dekcs Opmærtsomhed, at Interessen for Les ningen hetover git tabt; tilsidst reiste William sig, luklede Bogen, ait henimod Vinduet og trat Gardinet til Side sor at se ud. Men det var umhligt at se en Haandsbred sra sig, man kunde tun høre Regnens Plasten, der flog mod Binduesrudernr. Att var ind hyllet i Marte, og omendslønt det var Full maane, bedæklede dog tange, sorte Skyer Him len og stjulte, ligesom med et uigennemsigtigt Tæppe, Mannens Sys« Da William mcerkede, at han intet kunde se gennem Binduet, sagde han et Par Ord til sin Søster, tog derpaa sin tykte Vams om sig og sin Sømandshue paa og aabnede Deren; et Vindpust for ved denne Be vægelse ind i Stuen og stuttede Lyset, og tort ester tom der et anbet, der udpustede Jlden paa Arnestedet. Det var med Nød og nceppe, at han igen kunde saa Døren i ester sig, saaledes rasede Stormen og Regnen imod den; endelig lyttedes det dog, og Ellen var nu alene. Hun tændte atter Lyset, lagde nogle Stytker Brænde til de ulmende Gleder og satte sig paany til sit Ar bejde; men den tiltagende Sturm gjorde hende urolig; hun lagde sit Strittetøj fra sig og saldt i Tanter. Hvad mon hun nu taentte paa? Jeg trot, at jeg tan sige dig noget demn. Hendeö Tan ker git nogle og tyve Aar tilbage t Ttden, til den Tit-, da hun og hendes Broder endnu vate fattige, forladte og uvidende Bøtnz der var in gen, der kunde leere dem noget, ingen, der havde Omsorg for dem —- før Gud i sin Naade sendte dem karlige Mennesker, der tog sig af dem og ledede dein Stridt for Stridt hen til at frygte og elste Gub, hvilket er Begyndelsen til al fand Bis-dom. Herfra gik Ellens Tanker over til med Taknemmelighed at dvæle ved den Velsig nelse, Gud havde udgydt over hendes Brodet og k)ende, og som havde sat dem i Stand til ved Streebfomhed at ernaere sig paa en tedelig Maade oa velsignet deres Vindskibelighed i den Grad, at de nu havde fuldt op i enhver Hen feendex huu udgød Taknemmelighedstaarer til ham, der saa kærligt og faderligt havde sørget for dem og kronet deres Bestraebelser med Held. Ellen hadde i den Grad fordybet sig i disse Tanter, at hnn ncesten herover havde glemt Uvejret, indtil hun paany blev mindet om det ved sin Broders Jndtrædelfe i Stuen; Vandet løb ned fra hans cheder, saa at man kunde spore ham for hvert et Stridt, han gjorde henad Gulvet. »Bei er da ogsaa et forfaerdeligt Vejr!« sagde Ellen. »Ja, det maa du not sige, og jeg er bange for, at vi spørge en eller anden Ulykke i Mor gen.« »Bei vil jeg da ikte haabe,« sagde hans Søftein ,,Jeg haaber det heller ikle; men Binden staat lige paa Land, og lidt før det blev mørlt, saa jeg i Ncerheden af Sandrevlen et Skib, der « i høj Grad havde Besvcer med at klare sig.« ,,.Hvorledes da?« »Bei drev for Binden, Mandslabet prøvede oel paa at kaste Anker, men der var ingen fast Grund for detie.« ,,Saa du da ikke noget til Skibet nu, da du var ude?« spurgte Ellen cengstelig. »Der skulde bedre Øjne end mine til at op dage noget i det Bælgmørte, det for Øjeblikket er; jeg kunde kun se Braadsøerne paa Sand-, revlen, og jeg kunde ikke alene se dem, men jeg kunde ogfaa høre dem —- ellers kunde jeg intet . . .« »Hvad var det?« raabte Ellen, idet hun bleg af Strcek og med Forfærdelse afbrød sin Broder. Det var umuligt at tage fejl; den Lyd, hun hørte, hidrørte fra Knaldet af en Kanon; heu des Broder lyttede i sprendt Forventning, om Lyden itke ffulde gentage fig. »Bei er et Nødsignall O Gud, her hvor Mennefkers Hjcelp er umulig!« sagde Fisleren hojtideligt; og uden at bekymre sig om Vejr og Vind aabnede han paany Hyttens Dør og gik ud. J et Nu havde hans Softer lastet et Tor klcede om sig og ftod ved hans Side. Det Natur-Sk11espil, de stirtede ud efter, var ftort og mcegtigt og indgød dem Ærefrygt. De kunde til Nød stelne Omridsene af de høje, stejle Klippevcegge, der paa hver Side omgav St. Judiths Bugt; disse Klipper, der fordum havde verret Vidne til den uforfcerdede Wil liam Bruuns eller, som de kaldte ham, Ma krelfangerens Heltebedrifter. Jgennem det tykke ravnsorte Mørke kunde de siimte de højt gaaende, brusende Bølger, der i nceppe hundre de Sttidts Afstand fra dem lastedes mod Strandbredden; ved Fyrtaarnets Stin, der ragede frem fra Klippevæggens Tinde, oplystes nu og da det vidtudstrakte, optørte Hav og gav dem Lys not til at se, til hvilken Højde de fraa dende Bølger hcevede sig, før de rullende og ftummende naaede ind for at brydes mod Klippens Bag; og ved det samme Lys tunde de tildels opdage en lang, urolig zitrende, hvid Stribe, der for et uvant Øje vilde vaere bleven antaget for et Stær i Horizonten, men for Williams og Ellens øvede Blik visie sig at vcere den farefulde vg. frygtelige Sandrevle, omtrent en Fjerdingvej fra Land. Denne Sand revle havde Stipperne stor Strcek for, og det med and Grund; thi mangt et stolt Skib var ved Stormens Heftighed lastet op paa den og efterat vcere sønderslaaet gaaet under med Mand og Mus. Tlndet Kapitel. Baadcn fasttes ud. Medens William og hans Søster med spændt Opmærkfomhed endnu ftod lyttende i Nærheden af Hyttens Dør og stirrede ud paa det højtidelige Skuespih saa de i det fjerne et Glimt, der efterfulgtes af et lydeligt Knald. »Der er det igen,« hviskede Ellen, idet hun forfærdet greb fat om Broderens Arm. »Ja, det er i Fcerd med at bore sig fast i Sandet,« svarede William med Hentydning til Skibet, medens han opsendke en Bøn til den almcegtige Gud om at frelse de stakkels SUBB folk nd af deres Nød og Fore. Lidt efter lidt flokkedes flere og flere Fi siere fra St. Judith, hvem Lyden af Skuddek havde lokket udenfor, omkring Ellen og hendes Proben »Hvad er din Mening, William?« fpurgte en mandig Stemme ved hans Side; det var Johan Christensen. ,,Aa, er det dig, Johan! —- Jeg tænkte not, at Lyden af Skud vilde bringe dig paa Besteue -— Ja, hvad stal man vel mene? —- det kan nceppe væte mete end een Mening. Tyst — der lød det igen . . .« (Fottsættes).