Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 4, 1902)
. ong Erik og de Fredloi ,! historiik Roman i to Tile i ai ! Bernhard Severin Jngeniann » l s » o r i t e » e l UfUUVAL , »J stal se, det dele er en snnrrig J.Iliiiorsiaaelse, Ebers Raade!« —- saa de den nna Mart« pg ligegyldig Tone, idei dan idmnzi ai lheilen og drdnedej In pyntelige Paakloedning — alt Fald er det dist tun tu drang Æresfølelse des edere ihr. Broder eller snarere ZU hans Høvding her og den brave lliarik - lnii en; den fgpdse Mand hat en ganite egen Ende til a: iornærme alle Mennestey uden selv at dreim nie Iei on-« Tet dar J dift ffseid mærtet. Det Elngs Fall tan man tun brnge til at Itille Venner og Fjender mer-. Jeg holder nieget as at Viere Mellenimand niellein Fnrnder ng gebe Venner« — dedblev han munter. — »Der Dritte- gerne godt Forlig pven paa enbder Tviii on faa a: i der Nie lint til. Jeg. sender Junkerens Vintælder hin is a Et::tet: den er fast bedrtz end nogen Pride dar nun itte dillet aabne den for eders tantede Marft san tm nan skiaaske tun Villet staane den til tærere Gæiter.« »Gud give, vi dar draane ni: :·;: en denlia Fest, Or. Martgreve!« sdarede Flongen aldorlia nied dæinpet Røft og synies at ftjule en dnb Bedcege lie, idet bang Blil ddcklede paa det stønne Vinterlandital1, der laa udsiratt for ham Solen beitranlede Fing Og End -lot:et bædede fig stoltl med fine Rinnmur Tanrne In lioje Tinder baa ved detj glinfende Kobtsernig af Graalirodrelloiieret Eisbern Inn-l tes fein gotifke Rirkespir peaede drisiini nie-d Himlen fra den gamle Inn-Kiste on nderii Ded Morden knejfede det runde Soraarn »Man min Hi. Brodes reifcerdingesre sia l — vedblev Kotigen — »vil linn nu del itie ikn mit Anfnn,i men efter Pligt on anldighed komme mit i Mode « l ,,Men han dent er ede r diit iite. Jan er maafle paa Jngt eller iatler oin is Ja Reis ier nielleri fine Godfer« — sagde Miirtgreoen —- »Ten irr-le Junker hat tntt Bind. Jeg har ofte betlnget, at bans norsindede Ewigen efter Daad og Bedrift endnu intet befiemi M aal tin r, nien kta site for: ftyrrer Ligevæqten i bang fnriteline Einr- da )ri itaer se leis hans nærmcite Kenner dq Rrrnder iil it :n-. sisc ri! n l-ain. «i ( l « »Sei jeg ret, Herre Kdnae!« — faade Greci Denrit og holdt Haanden for Ljnene mod Eolstinnet --- »saa tdni mer der en Stute Menneiier nd af Eiaden imod os; det man viere Borgerne, der vil Vise eder ederiss Henaivenlfed cgi Trosialx « « , »Hm! de var ogsaa trevne rnod JJiaifte -— sagde Kongen.— »Mig seld er Foltet irr-: det oedn jeg: drog jeg sont en spedalfk Tigger genneni Lande:, inan Borger eller Bunde vilde lulke fin Der for mig. J manqu Ljne er jeg sagtens lig en spedalsk siden Bispebandei« — tjlføjede ban « —- »dog niøder man mig alle Venne nied Fiærliahed; det er THE kun min Broder, der dender niig Rnaaen Da ncenter mig « Lydighed i denne Trængfelstid.« »Den bøjbaarne Junker er her digfslizi ittek« — trogl atter Markgreven eret — »ellers tøoede ban disk ingen lunde med at gøre eder tslftiigt for fin Heridingz OverY ilelse og føre os til et vel beredt Taffet Ziottetg Beinen-H ning har han sat i fortrcksielig Stand«—— dedblev han —Z »det vilde Ieg i eders Sieb vide tmm Tak for, Herre Konge2 Kallitndborg er et digtigt Puntti iKrigsiid og en god HcivnL for eders Flaade.« · »Juft derfor stal ingen Lehnsmand formaite sig til at« » luike Borgen for Landets retnicesfige Herre eller hansl « KrigsøveistW — fvarede Kongen. — »Jeg prifer eders Sestræbelser for at undfkylde min migledede Broder, Hr i « Marigreve!« — tilføjede han afbrydende— ,,men vier for Hsikret, kan han undstyldes, taki han blot give rnig sit fnrs te lige Ord paa, at han ingen Del hat i denne Opscetsiglied f sada lieh-ver han ingen freniined Forfdarer, hvor en Broders et hans Herre og Dommer.« i Martgreven buttede hsfligt og tan, idet han for nied Wunden over Ansigtet og syntes at skjnle en fornærmet j Mine. »Bil J tale nied Borgernei Ebers Naadei« — spurgte Z km- Grev Henrik. — «De synes frygtsomnie at vente Tilla helfe til at nærnie sig eder.« »Bei forftaar fig, Greue! Leid dem træde hid!« « Grev Henrit red nu den dvcelende Borgerstare i Mode psg tpni snart tilbage til Kongen, ledfaget af Stadsfogden es tolle af Byens ældfte Mein-, der i deres borgerlige Hel " cigdagskleeder med blottede vaeder trat-die hen for Kon sent hest og buttede dybt. Statsfogden begyndte efter flere gHilsmer noget unt-selig og forlegem »Stormægtigfte Her-re II Kotige! — Ebers Naades høje Nærværelse —- denne singe Stadb Gliede ved at se eders hsjtongelige Naade« — » »Den er itke ret stor!« —- afbrsd Kongen heim. — « MS det tun rent ud, Statsfogedl og tal til mig uden Most-! J er bange for, der er Maade med min hpjlonge Use Rande denne Gang, og at jeg vil drage jer til strengt Mut for den Modtagelfe, min Marst her hat fundet«-— f »Ob«-B hsjbaorne herre Broder, vor strenge Heere Wehhiwde befalet stn Swtshpvding« —- stammede »Mit-d dein hat befalet sine Tjenere eller ej, taler jeg ·.-OU-set!« —- afthd Kotigen ham —- »l)in Opsætsighed Ost seid elle- Slptihjvdingen staa mig til Anfvar for. Po hast bejaht eder at tilsidefctte Lydighed mod miiie — - »F« «SMgen, i Dr. Junierens vg eders eget Navn LMP —- svarede Stadsfogden — »dog det Bad die-Mr arise for sandt eller ablyde, da Markte-i med ""Mt Mal-de os det modfattez efter en tort Be steh her esse-a ydei hanc pg hani Falk hvad hani "Wsikksmoiasedytttilatsiaa« —-—- l M W Wiss —- »th MM sidMH its-i M unt sure-« . , ·;ese,i"i· Basses mindft over even egeii "W,- I hu W es. Hvad Uret, « seku- ringt iesd nor Sorg esse-gutes i pessnswwwi fagde Kotigen nu pluoselig heoæaet — ,,oeo alle heilige Mcendl saa fortjente jeg itte at eie en tro og hengiven Sjcel mer ihlanot jer. Hoao Ilre:, J nat lin stal blioe jer erstattet Vi er kommen hio for at sordre Regnstah for hoao der er flet. Hoor et Junieren?« »Vi veo oet itle, stotmcegtigste Herr-M »Hoor er oa hans Slotshooeosnmnok hoi tomtner« hnn ikte hio for at tnodtage os?« ,,Ha"n oaastaar at have Besalinger, Herte Kongel sont et saa utrolige, at Vi ittc tot n«rvne den1.« «.Hoad! hoo tot heiale her-, naar jeg selo er til Siede?« Udbrod Kongen heftig « »Von stei, oet er umuligt!« — tilsojede han toligere on tsetoann iin Hestiglteb. — »Den Mann maa vasre sna ellet assindia. Rio til Zlottet, Gteo Henritk melomin Antoinstk Jeg oil ooernatie der med« mine Riooere og hundreoe Iliano J sorget for det vorige Krigssol , Stadssogeo!« F Greo Henrit satte sia stritt-H i Brote-gelte og red med et lidet Folge ned tnoo Elotter « ,,Stormcrgtigste Hetre Konge!« —- oeobleo Moos-sog den med cenastelia Rost — »init og tnine Medhotgeres Liv« og Gods staat til eoers og Lanoets Tjeneste; men sottøtneo itte paa es, Herre Konge, for hoao oi itte hat lunnet hin-i dre! Zlotszporten et lutlet; Vinoebroen er optrulkenz der· er ovstjllet Krigsfolt og Blioer tsaa Ringmuren; Slots: hooeosjsntanoen hat sottynot ok, nt than hat Besalinsg til at stnoe Boen i Brand tned aloende Etene inden site og iooe Tiniet fra oet Dieblil den hel lasgges meo eders KtigssolL "« ,Naset han!«— uohtod Nonnen --— »Na bel, saa hort meo nl l-taansel! Bi vil se hoo her er Herre. Til Heft, mine M ctndk —- J staat nnoet oor eaen ton Jeliae Besihtq telse,lsr1oe Votgere!« —- iagde ha n til Etaossogden o « Bnens æloite —- ,,blioer het soeoet et Halmiiraa over coerzv Hooepet sot min Stnld, stal oet etstattes onrtx enhoer Op roter oil jeg strengelig fttasfe, lwot hojt han end hast-et sit Hooeo « »Sie for Kongenl ist Erit, Rennen hin ungek« — raabte Staogfoaoen og spinaeoe iin Hat, og heite, af en Foltesang heiitede, alminoelig betendte Holdeitraab blev aentagen as oen hele Botgetstate, ioes nxnn svingede med Huet og Hatte. »Na Plaos, Born!« -lok- Ftonaen og tumlebe sin Heft. — »Jeg oil se, hoo der :1:oer at lutte oen Port, vi oil ino ad.’« ,,Tillnd n ig at itnnosee Der et Liebt i,t eoers stande. —- sagde Diartgreoen as Btntioenborq g, oer atter havde sounget fig i Zahlen og nn red hastig hen moo Fionaen med blottei Hoden —- »Jnden J ioretoger eoer noaet volosomt StrioL onster seg, sozn edets Gasit on sont en twartiit Ven baade as eoer og eoerså sntstelige Ho Brot-er, e: ;..;ehlits Enmmle meo eder uden Vidnet —« »Wel, det stal itle ncegtes eder, Or. LIJtartgreveL Til Sire mine «Iiennet!« Alle bottsjernede sta, og Jstiartateoen oedhleo i samme ctrhodige Stilling, meo den heje Fjerhat i Haanden: »Er-ers Herte Broder hat ætet min tneo et Venslab, sont got mig det til Pligi at tale hanås Zag i oeite Tjehlit, da han selo et sraoærenor. Hoao her er slet og stemdeles nn stet mod edrts Villie, hat nnwgtelig Udseenoet as Opfcrtsigheo7 men det tan Umnliat ocrre ester eders Herre Brooers Beialing: dertit — nnostnlo oenne LIiiringS — dettil agtet jeg ham i bei mindste nieget sor tlog. Vort inderste Sind maa en hojere Sjæletender bedomme; hvorledes vi vil trcelte vote stote Tabtbritter, man selv vote bedste Venner ilte indbilde stg at vide; bog — jeg goat i Borgen sot Junter Christo pher i denne Sag, indtil han selo tan stemstille sig sor edet og tetscerdiggøre fig. Jeg tilhnder mig at opsøge harn og bringe ham til eoet. Han man sitierlig viere vaa Holbcet Slot ellet pna Somit-. Vil J love mig saa længe at op fcette ethoett ooldsomt Fotetagende og i det hojeite tun holde Zlottet helejret?« »Vel, Hr. Martgrevel i site og tnoe Timer Vil jeg vente harn, men«ingen Time loenger. Til i Morgen ved denne Tio oil jeg toemme min billige Hatme og med Sværdet i Sieben blive uden sot den Port, man her sormaitelig hat vooet at lutte sor mine Øjne; men inden Ieg betet det andet Ave hos de fromme Gtaabredte hist, stal Slottet viere i min Magi; det looet jeg oed alle heilige Mænd saa sandt jeg her er Heere og oil nteones Konge i Danmart!« ,,Det er et Ord, eders Naade;« —- svarede Martgreven rast estet et Øjebliis Bettentning —-— «staar jeg itke inden et Dogn med eders retsoerdiggjorte Hetre Brodet sor eders Øjne —- sao lad det smukke Slot hist gaa opt iFlammer ellet tag det med stormende Haandl Grev Hentit har sag tens stor tht til at vise jer sin Manddom og Krigstunst — men saa hat jeg dog gjort hvad jeg tunde og hist edet begge, sont jeg hoabet, at J hat hast en Ven til Geest.« »J hat mit Ord, Or. Martgrevei jeg oil vide eder Tat, hvis eders gode Hensigt opnaaes. Ser J hvor Sing gen hist falder sra det midterste Kittespir over Kloster tagetL det betegner Gtænsen i Morgen sot min Taalmo dighed. Gud og vor heilige Frue med os allei« Derrned slog han op med den hejte haand og hilsede Mattgreven, idet han spotede sin Hingst og sot srem i Spidsen sot sin Krigersiarr. J stierlt Trav red nu Kongen med sine Niv dete ned ad Butten mod Slottet, medens Mattgrev Val detnat, nied sit lille Folge as tysie og danste Bahnen, for i suldt Firspring hen ad Bejen til Holbæh Da Kotigen naaede Kallundborg Slot og selo saa Vindebroen opdragen og den velbestestede Borg i solt-kom men Forsvatöstand, sor et Harmblus over hand Kinder, hani Haand greb uoiltaarligt til Svcetdhcestet, og han var et Dieblit mer ved at glemme sit Loste og tive Sotetdet as Steden. Gtev henrit turnlede utaaltnodig sin Stridtshingst udett sor den yderste Besæsining og ventede endnu Svar paa tret But-floh hatt i Nonsens Ravn havde ladet tilraabe den hderste Botgvagt « ,,Mageltse Dumdtistighed!« —- udbtsd Kotigen. — »Bei- mon, jeg er her selv, og tsver endog med Spur, hvor iman ttm hat at tie og adlydei« »Von sioer sig gode Stunden Derre Kot-gei« —- sagt-e seen Verteil. — »Sei er en Freihed nden Lise. Besaler p, der stral- stal dleesei til Storaci Spott-et beendet Int- the-inwe« ; »Seid-m eit« — smede Kotigen og tog haanden sra - s« »W I des tin-re lsd der en Trompet fra den ydertte ,qu M Muttindeu freutttondte en hei, deoeebnet » Kriger rncd tilfluttet ereltngitten ,,Slottet aabnes itte for nogen Mand, der forer Vaaben og Værge!«' — raabte han nted en barst Stern-ne, der bog funtes tvungen og Mel vende — ,,oet ftal forfoares til net nderste mod ethvert Llngrebx det er vor liojbaarne Junkers strenge Bud.« ,.«tlffinoige!« —— udbrov mitgen, og Grev Henrik gjorde Mine til et beftigt Evar. »He-met er mer, Greve!« --— f-:gde Kongen med t strengt Vint —- ,,Vi nedlade es ittc til videre Ordftifte tned Lprorere og JJkajeftcetsforbrttdere. J belejrer ftrats Elottet oaa alle Kanter og got alt rede til Etormt J et Denn maa doa intet Stind itdlafte9. Vooer Lprørerne at ctsftilde de dirindriftige Trusler nicd Barth flal der tun sor gesi for n: redde og flutle. Hcendess der noget, vil ieg vide det ftrat5. J Graavrodretlofter treefier J inig til enhder Time. Ojud liefalet!" Mer- diskfe er oendte Kongen sitt Heft og reo med en Dei af fit Folge ind i det ftore Mantis lanertlofter trrt oed Elottet. Her itod lstuardianen og alle stlofterlsrodrene med de blottede, tronraaede Hoveder i to litætler fornn Etentraprsen i Klostergaarden Den gamle, udtcerede Guardian bar, fom alle bang Ordensbrodre, en iattig aftegraa Kutte meo Catsutien paa Ryggen og en grov Etritte om Einen llagtet Bintertulrsen git de alle uden Zto og Etromper nied Trasllodfer under de nogne Fodder. Te tnodtoae Kongen meo umistendelige Tegn paa Frygt og Urv. »Værer frimodige, J fromme I·Iia:no!« — fagde Kon gen med mild Rost, idet han foang fig af Heften og venlig gengcrldte dereså Hilfen og Guardianens andcegtige Tale. — ,,Jeg tokutner til eder fom eders Wen og Besiytter. Vil Gud og vor lcrre Feue, flal der ingen lllytle dederfares ederå Kloster eller denne vor ande, tro Stad. J lan jo ille gore fer, at vor Brodes Jnnteren bar fat et Taarelifte lem her til Florgnoooina: ttii vi liaabe til Gud og den ftoer te Et. Chriirot«b, at oor lære Or. Broder itle selv er gaaet fra Vid og Sans. Jeg vil foroente liain her til han tan have Budftali oni nrit Ftotnme og selv give Fortlaring i denne Zag. Lfr her Fare paa Norde, vil jeg dele den med jer. Nu agter iea tun at fe, onr ederk Gasstehus og Refel torinm tan udbolde dette uventede Gcesieriz det flal imid lertid forud blive Klosteret godtgjort.« ,,Ztormcr-gtigfte Herre!« —- fvarede Guardianen — »foroeerv oss itte ved liegen verdslig Godtgorelfe den Glor de, J nn fleenler ok— i vor Frnat og Vervelses Armod er, iam J ved, Vor bellige erens foriie Regel. Vil J beerdi aesz at dele de bodfcrrdiges Itotitorftigbeo, ædle Herre! faa totol itte paa vor Reoeisonlted til at undvcerc og meddele rden (51’e:igO-ld, og frift es ilte til at :nodtage, hxiad den bel liae Frnnriscusjs felo s«rengelig bar forbudt og at rere vedl« »Nu, faa strengt gaar det vel itte til her« -—- feig-de Stonaen meo et godmodigt Sniil, idet lian traadte ind i Ftloftere - ftore Geritelms og faa Toren naben til Refets toriet, hvor et Bord- med tarvelige Fasteidiser ftod Dckllet til ttloiterbrodrene, nien et storre med Vintander Fa traf tige Kodfvifer blev beredt til de fornenttne, verdglige Got fter. »He: komme vi dog ille til at lide nogen Mangel« — redlilev stongen -- — »der Ende di jo itte lilot det nnd torftige·, men Gudå Gaver noriten til confide »so-w vi lan bnde eder, liar Borgersne hidfendt. Horir Herrenås Zaloclfe indiræder, bringet ban Velfignelfe med fig!« — fvnrede Guardianen og nejede med de korslagte Hander over Brvftet ,,Velsignelse?« -—— gentog Kongem og der for pludse lig en morl Sly over bans Bande. —- «.c;itn! ogfaa naar ban er overantoordet til Djævelen og til Kodets Forder oelfe? ærvoerdige Faoer!« — spurgte lan bitter med sagte Rost, idet ban Trog Guardianen til Zide og betragtede barn med et ftarpt, prooende Blit. Den garnle Klosterherre blegnede ved disfe Kongens Ord og flog uviltaarlig et Kors for fig, idet han drog et dvbt Sul. »Den hellige Kirle fortnnoer os Absolution felv for Dodsstmder og Retfærdiggorelse formedelft Nag oen og Omvendelfen« —- fagde han og foldede sine magre Hcender —- »men dens Forbandelfe falder tun i Sandhed paa den ryggeslofes og ugudeliges Hoved.« »Men naar nU din Ærtebifp, den danste Rirles Ihr fte, af Hcevn vg Vrede har ertlceret din Konge for en sag oan ryggeslos ?« »Var J det i Sandhed, min Herre og Konget al ja, da maatte jeg gentage flig forfcrrdelige Dom i mit Hinte, om det faa braft dexved, og orn eders Fortsenelfe faa knufte mig« —- fvarede sen gamle med dyb Alvor og lnugede de foldede Hander mod sit Bryft — ,,men Herren befri min Sjcel for Delagtighed i de hcevngerriges Raad og de erret fcerdiges Domme! Kirlens Myndigbed er visfelig stor, hoje Herre!« —- vedblev han —- »men Hcevnen og Dommen er Herrens, ligeforn Naaden er hans for den bodfcerdige. Qs er given Magt til at opbygge, men itle til at nedbryde; vi formaa intet imod Sandhed, men alt for Sandhed Fa rer en Biftop felv i vor rettroende Kirte vild og misbruger Kirlens Myndighed imod Guds Ord, er del ingen Klert eller Kriften tilladt at give harn Bifald, siger den heilige Augusttnus.« »Rigtig, fromme Fadert det er ogfaa min Mening og min Ttoft —- det har ogfaa den lcerde Magister Peder sagt mig. « J frygter altfaa ilte for, at jeg bringet Forbandelfe eller onde Aander med mig over denne Tærftel?« »Nei, visfelig!« —- foarede Guardianen hojtideltg med oploftet Haand og Blil — »Jeg vedh min cedle herre og Konge er ingen ryggeslos ogugudelig fotn foragter Bod og fromme Gerninger, eller bvem det i Kraft af Ordet er tilladt at overantvorde til stets Fordærvelfe for Sjælens evige Frelfex jeg ved derfor ogfaa, at Afgrundens Fyrfte ingen Magt lan have over eders dyrelobte SjeeL og at ingen fyndig Forbandelfe lan udflette Guds Fred af eders HierteT eller den hellige Salve af edees lronede Hoved.« Bed disse Guardianens Ord var en mild Bevægelfei fynlig t Kongens Aasyn. »Belfign mig, fromme Fadert« — fque han med dæmpet Rost —- «J fagde der et Ord, fom træugte rnig til Sjælen.« ( »Den forfonende og alforbadende Gud bevare eder Liv og Krone og fretn for al Ting Sjæleni dyre Fredt« — bad Aus-dienen og lagde fin Luollelshaand paa Kongens Med- hoved —- «foafremt J fett-er forfonlig og barmhjers tig« —- ttlfojede han nied» Eftertryk og et gennenttreengende Blit. . »Hm! fort-nicht« —- gentog Kotigen og oplsftede ha stig sit Hoved —- ,,ogsaa mod Optøtete og VALENTIva brydere?« ’ . »De itcenge visselig mest til Barmhjektighed« —- spa rede Guardianen. —- »Vredes ille, Hetre Konge« —-— vedblkv han sagte, vog. med Vcege — »de- ek et henigt Ord. som i dette Øjeblik imnger sig underligt frem paa min Leka synder din Broder mod dig — staat der sitevet —- Vo fo haml men omvender han fig, da tilgiv ham!« —- —— «Men naat han nu ille omvender sig?« —- sPngke Kongen og betraglede Guardianen med et sindsende Blit. »Saa bed for ham, til det ster, at din Modus Søn ille flal fortabes, og for din egen Freds Slnld!« —- M steht den gejftlige —- ,,en fornckrmet Broder, sigek Salo mon, et haatdete at overvinde end en fast Stad, og Trcettet ere som en Stang for et Palads.« »MM fasse Stæder lan stytle og Oprøternes Paladser kan spkcknges!« — udbrpd Kongen pludselig opfarende i streng Tone, og hans milde, bevcegede Aasyn blev formørlet. —- ,,Den vife Kong Salomon hat ogsaa leert mig at stole mer paa en fuldtro Ven end paa en falst Brodes-u Hat itte en Profei en Gang sagt til sit Foll i en svlgfuld og fol dcktvei Tib, som votes: lider ille paa nagen Brodes-! tbi hver Brodes flusser visseligZ Jeg vilde anste, den hellige Mand havde Urei. Men nol detom!« —- afbkød han hastig den alvorlige Samtale —- »lad os nu tcenke lidt paa det vetdslige og ille foragie Legemeis Plejel Vi hat redet en lang Vej i Dag for at lulles ude af dort eget Slot her.« Med disfe Okd gil Kongen med ftcerle Slridt ind i Refeb totiei. Guardianen fnlgie ham iavs med belymtei Mine. Klosterbrsdtenes Glcede over Rongens Fromhed og Milk bed syntes nogei for-mindsten - e» Tiende Kapitel. Kallnndborg Slot blev nu formelig belejret, og den lrigstyndige Grev Henrit af Mellenborg forsømte intet af hvad der horte til at forderede en Sturm, for saa vidt han med saa liden en Keigsmagt og uden Belejringsmastiner var i Stand vertil. Jnden Sol gil net-, saa han imidlertid sin Styrte forøget, idet Trost Aage med sine hundrede Ryt tere for ind i Byen og ftødte til ham udenfor Slottets Ring mure. Saasnart Trosten havde sørget for sine Foll og af talt det fornodne med Grev Henrik, begav han sig til Grati brodreklosteret, hvor ban ojeblillig blev indladt til Zion-gen i LibrarietVL Her fad Den unge Range lielt tankefuld i Guardianenis Lerneitol ved et Eaeooro mea en stor, alosseret Bibel tillige med Den lielliae Augustinuk og flere stirlefædreg Striftek opslaane for fikt. Han boldt et Haandflrift af Mefter Pe trug de Tacia i Haanoen, sont lian ivrig satte Manier i og inntee at iaminenligne nied de opflaane Zteoer i Striften og has Feirlefædrene Veo Einen af oe gnoelige Strifter laa imidlertid ogfaa tre verdslige Bogen med rede, sirlige Flojels Bind, som Konaen selv havde bragt med sigJ det var De hemmte Ridderoiaie Jvain oa Tristan, i Hartman af Ilueg og Gottfried as Strassbnrag Behandlina, faa vel som Florez oa Blanzeflors ævcntnrliae Historie, der var alle elstenbe RiVDeres og Damerg I)ndlinasdigit. Da Droft Aage traadte over Teil-fielen, ftodte Konan Bordet til Elbe og sprang hastig op. »Aage! min leere Auge! set jeg Vig endelig igen!« — udbtød han glad og git ham med aabne Arme i Mode-, men ftandsede forbavset, ivet han betragtede ham najere. —«,,Er det dig selv!'« — vedblev ban — »hvor set du doa afpillet udl ja, du dar va ret i Morderhænder. De fordomte steht-fu« — raabte han forbitret og stampede —- ,,hvi hat jeg itke udrydoel dem af Jorden!« »Tænt itte mere derpaa, min cedle Konge!'« —- sagde Aage. — »Jeg er nu rail igen oa til eders Tjeneste.'« »Kom, hvil dig! du hat anstrengt dig over Evne. — Mefter Peder hat altsaa bragt dig Btev og Budsiab?« ,,Alt er stet, sont J paab-d, min Kongel sinnt jeg frygter, det var et Stridt« — — »Lad det vcrre min Sorg, Auge! fandt du Modstand?« »Holbæl Slot er i eders Magt. Dei kostede ingen Blodsdraabe, men valte stor Gliede paa Slottet.« »Godt! og Junleeen2« »Jeg saa harn itte, man vil dog sige, han var ber, men undveg.« »Slette Tegn, Aagel en tro Lehnsmand var Pleven og havde fordret strengt Regnslab for din Bemyndigelse. han spurgte ej engang om Grunden til min VredeT han vovede ej engang et harmfuldi Ord oin Urei og volosom Fremfærd?" ,,Han lod sig aldeles ilke se; han maa have fattet Mistro.« »Hm! saaledeö flyr ingen Fytste fra sit Slot, naar han ej ved sig styldig. Hvor lan jeg ogfaa tvivle? Op sastsigheden her og hans licendige Ytringer til Brunle« — »Hvad her endnu er flet kunde dog væte en ulytkelig Misforftaaelse, min Kongel« — bemerkede Aage —- ,,og den unberfundige Brunke tan ingen lide paa« —- — Gortfættew C) Basis-leih iz fSy.tmJnc3emc1-n;1f:fmä . Valddmar Sejetr « J Omslag 80 Cents. Jndbunden 8120 Erik Menvcds Bamdom Jndbuuden 81.:-;0. PrinS Otto af Danmark og hanS Samtid. Omsiag 80. Jndbunden 81 20. OÄNTSE PUCK PUBL. EOUSL Mai-. Nein-. k