Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 22, 1902)
», Prins Otto af chmuark « og h aus giauttid. Histousk Roman as Bernhard chcrin Jngcinamk. Anden Del. (Foktiat.) Dei var sildigj. Brudeblussene udslukth i Gluts havs:n, og rftcrhaanben forstummeve den sidste Lyo af Musik og festlig Larm paa Sloltet. Bislop Zvcnd blev siddende i dybe Tanlct Ved fin Lampe og synteg bvcrken at have Ro lil Studering eller .Hvile. Han foldede ofte sin-: Hcenber og bad, ligesom i Tvivl og Kamp med sig selv, og der trwngle sig dybe Sut fra hans bekymrede Hinte, idet han snart nævnede Flongenz snart Ebbefens og Prins Ottog Neun. Ogsaa for Svend Trøst, fom han troede fangen paa Slottet, og for den unge Ridder Follvardg Forvildelse var han indeklig bekymrei. Dei begyndtz alt at bog-es, da han slullede fin Lampe og begabl sig til sit Zovelammim Det Vendte nd mod den ydre WANT-may og Land-mehr Han aabnede Vinduet, for, indcn han lagde sig til Hvile, at inbaande den friflse Mor genluft Riddcr Follvard red nu langsomt bort fra Stdn-z derborgx msen hcm faa til Haivel)115-Vinduet, hoor Bifpen flod og tilvinlede ham fin Velsignclfe. Den unge Ridders Ansigt var vendt mod Dagningm og han sang nu med dermpet Nost: ,,Stin, Sol, du klare, Ined traftigt Stin! ,,Tænd op den, gerne vil toendest ,,Uds1nelt som Sne ved Bannen din »Det Haakx som saare lcenges!« ,,Tl)i der er ingen i Verden til, »Der dog dit Hierte tan tvinge, Undtagen en — om du faa vil — »Die andre er alt for ringe.« »Gud hjælpe os for de forelstedes Logica!« — fut tede Bispen og rystede paa Hovedet. —- »Vor Heere be vare hanS Forstand og frelse hans forvildede Sjcel!« Un der dette Hjertsesul luttede Visiten Vinduet og git til Ro, medens Ridder Foltvard ked sont en Dreinmer hen ad Vejrn og fortsatte sin Elstovsfang. Juden han endnu havde endt denne Sang, der robede en besonderlig Utlcirhed og hin fortærende Lidenslab, der ej engang var sin egen Ulytsaliahed bevidst, blev han ind hentet af et Par andre unae Riddere, der ligeledes for lode Senderbora og droge til Jylland Den ene var Sti Anderseng Son, den teilesløsc Ridder Offe Stisøn, sont Faderen gerne vilde danne til en fin og tløatig Sims ntand, udien at det dog ret vilde lt)tteg. Saavel denne lystige Herre, sont hang uadstillIlige Ven og Dritlebroder. Ridder Peder Anderer, horte til de selvrsadige Aristo trater, der i den lodløfe og tongeløse Tid yavde sluttet ftg til Riddcr Bugge Pan Hald og fundet fcerdeles Behag i det raste ubnndne Liv, man hidtil hnvde fort, med Schr det til sin Lod og sin egen Villie til Landeret. Eiter Sti Anders-Ins Tilstyndelfe havde dog disfe Frilndsriddere fun det fig i at tilbnde den unge Konge deres Tjeneste. Som Btyllupggeefter paa Stint-erboten vare de blevne saa ind tagne af Prins Valdemats raste muntre Versen og den snilde Opmcertfomhed, han havde hædret dem med, at de nu, sont hans ivrigste Tals-intend, dtoge forud, for at be rede hans Hyldning og udbrede hans Berøinmelse blandt dereg ukolige Benner. J den ny Regekings Planet troede de sig allerede med hædrende Fortrolighed indviede, og saa vel til Ridder Bngge paa Hald som til mange andre anfe lige Riddere i Jylland havde de vigtige Hilsener og haer Laster baade fra den formaaende Sti Andetsen og til Dets fta Konaen felv. Endnu halv berufede af Bryllnpsvincn og al den Ære, man havde vtst dem, tumlede de dates Hefte med overgiven Lyftighed, og medens den lidenstabelige Ridder Foltvard drømte svcermerist om sin hemmelige Et stov, sang Osse Stisøn plat og lystig bag ved ham en be tendt Parodi paa Ridderligheden og den romantiste Helde daad: »Ramund gik sig i Stuen ind Alt til den netteste Slræbm Hor, du Slræder, baade favr og fin! Vil Du gøre Ratnnnd Klæderf Hvorfor ilte det! sagde Slrcrdrren — Tsa gør du megei Del, sagde Raniund den unge.« Hans Reiselammemt lo af fuld Hals og siemte i med, og nu strege de bseggse i raa Svircbrodertonez »Halvtresind5tyve Lllsxn til ButsetøL s Og femten til Butseremmel » · Det stal du gøre mig strer o·q drøj, i Om du stal But-Gerne fømme. ( Dette er mig nieget for trangt, sagde Ramund, — Jscg lan itle skrcrvc min Gang, sagde Utamund den unge.«" »Ramund gil sved falten Havbred« —- — »Die 11,000 Jomfruer omfavne mig!« raabte Ridderl Stisøn og holdt inde med den overgisvne Sang —— »er bei ilke vor elslovflagne Riddser Foltvard, der rider! Hej, Falter Spillemand!« —- vedblev hon i fortrolig Spøgetone og flog hain paa Slulderen — »steigt-er J som en blindetj Rattergal fra Bryllnpsgildet og fynger Miserere-, niedenD der mz messes Gloria i alle raste Patrioters Hierner?« ( ,,J maa not se Solen dobbelt paa Himlen, mine Herrerl« sagde Follsvard og betragtede begge de« overgivne Ridderes Solskins-Ansigter og lyksalige Blit. »Hvad andCtL Follvard! tredobbelt, om J bill« — svavede Stispn og svingede sin Hat: —- »nn er det ilke Tid til sat fukle for Mannen over de knibsle Jomfruer — nu kommst der jo atter hsjlys Dag til Danmarl med Kong Atterdag og den grønne Skærsommer.« »Gid der tun kom Glccde vg Karlighed med, Lands mand!« —- sullede Follvard —- »og frem for alt danst Ærlighed og Ttosiab!« ,,Ej, hvor vil J hen?« — iog Or. Stisøn after Ordel Fid en stælnlsl Mine. —- »Hvo lan bringe starre Glæde 1 og galantere Kcerlighed med sig end en rast, munter Brud gom, som har leert Kunsten ved Kejserens Hof? Hvor ærligt han vil holde sin Brudgomstro, det tommer jo for Resten hverlen jer eller os ved; men den Tro, han vil love os cedelige Landsens Herren den stal det danske Niv derstab not leere ham at holde, med samt hians Haand fæstning!« »Saa maa vi sørst leere seld at holde Aa. i ved Halen!« — mumlede Foltvard. — ,,Se til, J ej pynter jer et Fastelavnsrisl Dem, han først vil tagte, bliver not os Ridderez dog derotn vil di ikte tale, før J har isaaet disse Dages Rus helt ud as eders hede Pander.« « »Ei, hvad er det sor Kcetterier, Folkoard!« —- raabte den runde, rødmussede Peder Andersen. -— ,,Har ej en Jgang vor statstloge Bisp faaset jer omvendt? Er J bleven stotblind af den ubegribelige DejlighedS-Glans, J sutker for? Lad den Fugl Fønix slyve og fang jer en anden! saa hat jeg gjort mange hundred-e Gange, uden at det hat taget paa mit Huld. Tag nu baade Hoved og Hierte i Agt og hjcelp sos at gøre lyst for vor nye Kong Salo mon!« »Jo, J er mig de rette Vendekaabert« — udbrød Foltvard —- ,,for en Maaned siden vilde J sprcenge Junker Otto-E- Taarn og føre ham til Hyldning paa Viborg Ting; nien nu blies-er J alt i Trompet for hans sissige Hr. Broder; den Herre forstaar Kunst-en, at nagle Kroner med Menneslehjerter.« »Omvend dig, -vildsarn—:, nnge Menneste!« —- svarede Hr. Stiføn i pudserlig Prætetone. — ,,Vi har alle vceret Syndere og paa gale Veje; men nu er jeg og min gode Ven blcven satte oa fornUftig-e, unge Mcend, der tan bru aes i Statssager og en Gang sidde i Kong Valdeinars vife Rand, saa godt som Bistop Svend og min meget formaa end-: Her-re Faden Korn J ogsaa til Forstand, Foltvaro og lad fein være liaet Det nyttier dog itt-e, di stampe ntod Braaden, og Verden bliver itke et Haar bedre ved alle Surmnlerier. Denne lnstige stonge stal nu bringe Liv og Lystiahed i oS alle! Sidder den Guds Engel, J sukter for, paa en Herreaaard eller i et Kloster — ej hvadl saa sig frem, og di stal cerlig hjcelpe jer at taae lsende med Storm paa fri Riddcres Vis! Vor lystige Landshirre dil maaste siae ja og Amen til slig Staats-« Ridder Foltvard blev blnsfende rød; men den rund kindede Peder Andersen udbrød i en høj Lotter. »Nej, Kammer-at! dertil siger Kona Valdeinar aldria ja og Amen; derpaa tan J dede de 11,000 Joinfruer faan jer til Dødel Hvor har J hast eders Linn Offe Stil-Jn! hat J for de smulte Brudepiaer da itle set, hvad enhver ædru Karl tunde se paa Foltvard Ined ct halvt Die. Den Herre borg, hans Hiertes udvalgte Dronning komm-er til ai trone paa, Vil jeg aldrig raade vor elstovsiaane Ven at scette sin Fod i, nasar han ej vil lade sit ·Hodcd i Stiltm Alvorligt sagt, Ven Foltvard!« —— titsøjede han — »se til, J itte lommzr den Sol for nar, J alle-rede lsar stin get del højt og tælent oin! — den brcender jer, Gud døde mig, til Aste. Vor unge Herre har Falte-eine i Hovedet og inacn Lyst til andre Kronen end den synlige.« »Ho, ho!« — udbrød Stisøn og gjarde stor-: Øjne. »Den Sol, J advarer mig for, draaer jea nn dort fra« —— svarcde Folldard med lynendc Blii — »oa fra Falten med, der snart vil hatte jer de blinde Zer ud as Hovedet. Gør J tun denne Valdseinarg Hyldninggrejse til et Triumftoxx, orn J Aal men den Sejer, der stal gaa sornd, før det er Tit- a: .aab-e Bittoria i Danmark, den dil jea nu hjcelpe Landets tro Venner at dinde psaa egen Haand!« Med diSse Ord sporede Foltvard sin Heft oa red i Firspring fra dem. De to lustige Nidd-3re lo, medens de dog betlaaede den ubehændige ,,Dronnina-Elsler«, der itke snildere oidste at skjule sine skuffede Forhaabninger eller søae den rette Vej til Heeder oa Lytta som de selv nu troscde lsklt sitlert at have fundetth Ellevte Kapitel Valdeniarg foreftaaende Hnldninza og det jtatgtloac Vlfatestab, hvormed han havde fikret sia Sirenen, var nu mellem Pintse oa St. Hans sDaq Genitanden for hele Dan markg Opmasrlsomhed Endo-IV der ajaldt for at have Forsiand paa Statglunsten, lovede sig store Ting for Land ca Rige af en saa forstandia, una Finste, der lod til at tun ne underordnc sit ngt Hiertes Følelser for Statslløgten og Riqetg Vet. Bring Lttog Benner havde opaivet alt Haab; dereg Parti var oafaa for lidet til at gøre siq acrldende. Den højrøftede Bsercndring over Niselg Ebbeseng dristige Daad, man for en Maaned siden hade hart all-: Veqnc baade blandt højse og lade, tog nu mark-Lin af, oa Op inærtfomhsten for denne Folletg Hzlt maatte viae for lwad der syntes vigtigere. Blandt Alinuen gjaldt dog lsbbesens Navn endnu mere send nogen Fyrstes» Den Ridi d-:r, der slog den tullede Greve, var i Bondens Øjne Lan detg viatiafte Mand, og saasnart man horte, han af Fin sterne og de store var overladt til sig selv og truedes med en frygteliq Hævnfejde iaf Geists Sønner, strømmedse der bein delige Starer saf jydsle Bøndertarle til Brattingsborg, for at vovse Liv sog Blod for Gserts Banemand og Danmarls Befrier. Men derom belymrede man sig tun lidet blandt de højere Stande-re Man laldte nu Gerts Drab et hel digt og dumdriftigt Foretagendse, der kunde have sin Nytte; men den nye Kvnges Talsmaend fandt det i sin Orden og meget fordelagtigt for Land og Rng at denne Bedrift oa dens Folger betragtedes som en privat Strid mellem en jydst Herremand og Greverne af Holsten-Rendgborg. Det var en Sag, der maatte gaa sin egen Gang, hed det, og hvorfor man ilte kunde sætte Kronen og Landets Velfcerd i Bode. ( Uagtet der nu paa en Miaade var Fred i Landet, ii Folge Forliget i Lybæk, saa man dog ilte sjaelden tyste iKrigersiarer drage friem og tilbage mellem de jydste Vorge, der til Dels endnu vare i Panteherrernes Heender, og snart var Ebbefens Navn igen paa alles Lieber med Rygtet om die Seite, han paa egsen Haand tilkcempede sig over Gerts Sonnen ? St. Hans-Dag, den site og tyvende Juni, var der en stor Folkemasfe samlet i Viborg og denö Omegn, men med det gladeste og fredeligstie Udseende. Kong Valdemar havde modtaget Stcendernes Hylding paa Viborg Ting. Har. havde uden mindste Jndvending, med et muntert Smil be seglet sin Hasandsæstning og lovet Stændernes Udsendte alt, hvad de fordrede. Ridder Bugge fra Hald med de an seligste Riddm sog Pkælatek vare til Siede. De haivde alle modtaget smigrende Bevisek paa den ny Konges Gunst og vare henrevne af hans indsigtssulde Ytringer og ind tagende Artighed. Han havde Isrxnme Dag udstedet sin mild-e Forsoningsakt over alt det sorbigangne, og den storc Hyldningsfest iendtes nu med et højtideligt Te Deum i Vi-i borg Domkirte. Pan Tinget havde man dog blandt die fjærnsest staaende Bøndser hørt enlelte missornøjede Stemmer, som havde raabt Junker Otto-Z Nat-n og sordret ham til Konge; men de vare straks blevne overdøoede as det almindselige Hle ningsraab for Valdemiar. Ogsaa Ebbesens Nsapn syntes man nt have hørt hist og her blandt Bønderne, udsen at dog nagen tydeligt havde tilkiendegivset hvad dermed mentes. Da nn Kongen mellem Biskop Soend og Sti Andersen, blandt sit talrige Folge as tyste og danske Riddere traadts. ud af Domtirken og steg til Heft udenfor Kirlen, for strakg at drage videre til Hyldning over hele Landet, bliev han atter hilset med set larmende Hyldestraab af de talrigse Fol kestarer, der med nysgerrig Trængsel opfyldte Sterbens Gader og stralte sig langt ud ad Aalborg-Vejen. Kongcn gengceldte disse Bifaldsraab med indtagende Mildhed, op. alle synteg berusede as Glcede over den smukke, raste Konge. Men længst udenfor Stadsporten, hvor den egentliae Fol kestimmel Var ophørt, stod en Flok alvorligse Beut-sey der for det nieste vian bevcebnede og over dobbelt saa talrige som äionqens hele Folge. De toge ogsaa der-es Hatte og Huer nf, da Kongen drog sorbiz men as dem hørte man itzt-et Hyldninnsrnao De raabte derimod alle som med een Rost: ,,«·’fril;:d for Junker Otto! kongelig Bestyttelse for Chin sen!« Nonnen studsede; men han fattede sig øjeblikkelig. Han vinkedc Venlig til Bønderne med et Incaet lovente Nik. Nogle as de ncermseste i Flokken soingede straks Hut-me i Lustszn oq raabtse Hurra for Kongem hvilket snart istemtes of de fleste. Blandt denne store Flok knissornøiede, der nu doa beroliget adspredtes, saa man to Ridder-: i fuld Rustninq men med nahent Hjælmgitter. th our Euer-so Trost on Ridder Folkvard Lovmandsføn Jngen af des-n unddroq sig Kannen-Z Opmcertsomhed Han saa starpt pua dem begge og afnødte dem pack sin egen uimodstnnelige Maade In vistnok tavs on kold Hilsen De holdt het begge til Hest nted en Del Svendex men Kongen og hins Fslqe var næppe dragset dem helt forbi, før end de to dri stige Riddtre næsten bsesandt sig ene paa Bei-en on rede bort i en modsat Netnin·q. Pia Brattinggborg saa det imidlertid helt alvorligt nd. lsftcr ndstilligc Sejervindinger over de unge, holstenstix Geer-zip tm- Nielsz til-diesen vendt tilbage til denne sin bedst defasstxde Borg, lxvor han i tr-: U'ger havde Vceret indesluttet Jf den rasende Grev Henrii. De bel-:jrede l)c1dde gjort lmptsige Udfald, on der var forefaldset mangen blodig Fami nina Itdsknfor Berge-U nien lwer Affen havde Ebbesen trut ket sig tilbage bog Brattinggborg Mute Ined et stedse rin gssrie Vlntal steiget-e Nu var bang lille, tro Skare snnledeg sanmtensmeltet, at han ilke længer kunde tænie paa noget Udfald, tnen nmxitte indslreenle sig til at afslaa de idelige Stormforsøg as den overlegne og forbitrede Fjende. Grev Hinrik havde vist den tnest rasend-e Tapperhed ved ethvert Angrebz men med sin ungdommelige Hidsighed gjorde han tun Lampen vild-2r-e, uden endnu i strigstunst og Besin dinned tunne niaale sig med den rolige Ebbesen. Gerts stottseste Søn snyste as Darm-e over de mange betydeliqc Im han ljavde lidt. Hans Brod-er Cletus var nu kommen lmm til Hjælp nistd noqle hundred-e Rotte-re og Ined d-: B - !«:ik-in«icsmastiner, han l)idtil i sin ubcendige Jver hand: ststininaei. Nu var Borgen først icfter alle Krigslnnsteng «ti:z.il:r ængstet, oq Brattinngborg truedes med et afgørends: »z-. tilintetgørende Vlngrclx niedeng Svend Trøst og Riddek Foltvard rede inismodige frn Viborg Ting, og det blotte Inn as den ny ltcsnae syntes at have fortrcengt enhver Hirn Forestilling hob den store Hob. in Aftcn gil Niclg Ebbesen med et dæntpet Sut ned fri Stanserne vaa sin belejrede Borg. Han traadte helt alvorlig ind i sit Lønkatmner og betragtede wende aabne Lizzvslaben der laa Pan hang Bord. Det ene vsar en Af strift af Hyldningsbrevet Bistop Svend hnvde overbragt Junker Bald-entar, og hvorunder Ebbesens seget Navn stod ytssrlt blandt de tro, danfke Riddersmcend, der hjvde til .«-«dt ham Kronen. Det andet var en Afstrist as Forligene i spandau og Lybæt, hvorved den ny Konge forpligtede ftp-« til at vcrre alle der-IS Fjende, som l)a«vde Del i Gerts Tub. Dette sidste Dokument var med et stolt og lidsen: stntscligt Fejdebrev oversendt ham as Grev Henril. »Hm« sagde Ebbesen med et bittert Smil og tulliede begge r: meerlelige Brevslaber samtnen — ,,dette Vidnesbyrd Dzn vor Tids Aand stal geninies til Efterslcegtenl dsenne Etat skial man udgrave sen Gang und-er Brattingsborgs )tt1-in«er!« Han sor-varede Papirene i et Hul i en stor, qrirndmuret Pille. Nu harte han sin Hustru synge for Vernene i Ammestuen med sædvanlig Rolighed, og det var sont hiendes uroktelige Tillid til Retfærdiglyedens og den gode Sags Sejer gav ham den Sindgro tilbage, han et Vie tstil sann-ede. Jdet han nu vendte sig om, saa han Døten til Borgens underjordisle Løngang aabnet, og en høj stin deslitkelse stod for ham i det dunkle Lønlammer. Et forte brnnt Ansigt og et Par vildt funklende Øjne kom til Synse under den sntudsige Hoveddug, tillige med et fort, filtret Stceg. »Gøndul"5 Aander vil frelse jer, Herr-el« — lød den sorte Svends Røst, og den forklædte Skytte gjorde et! Glædeshop, hvorved Skørterne ncesten fløj ham om Ørene »Hm! dig, gale Volle!« — udbrød den alvorlige Borgherre forbavset og traadte et Stridt tilbage — »bliv mig fra Livet med dine hedenske A-ander! Jeg tror saa lidt paa dem, som paa Vind og Vejr —, og Mennesle hjcklp« — ,·Saa er J mere viantro end jeg, Herret« —- afbrød Volle ham — »hvem stulle Mennester lunne hjælpe uden nt) De bleve beggc siden tnignmrdedc, ogKongu mistamtt for lat have Del vert. d: starke Lisvets Aandek i M og Brod-V det mcgtige Staal?« ,,Guds er Aandien og Magten« —- fagde Ebbesen — »men diet Folk, den Retfcerdiges Aasnd hat forladt, stolet jeg itte paa. Hat nu Danmarks Folk, med Bisp og Ksonge Zog alle de mcegtige paa Jorden, fotladt mig, som en frev løs Udaadsmand, vil jeg give mig Gud i Vold og ds. J Morgen vil jeg falde med Ssværd i Haand paia den sidste Sten af min Borg, fom en fri, kristen Ridder; men af dine Aander eller Djævle vil jeg ikke frelses!« — ,,Ej heller, strenge Herre! naar de komme som brave Dunste Mænd og med seders egen raste Søsterføn i Spid sen?« — fpurgte den sorie og lo. »Det er en anden Sag, Volle! Lad kun dine fære Talemaader fare! dermed gør du mig felv den cetligste Hjcelp Inistcenkelig — Hvsad har min brave Svend Trøsk for?« »Hcm og Ridder Folkvard hat samlet en Hob raste Eine-se De vil gaa i Døden for jet. De staa en halb Mil her fra i Skoven. Naar J- ved Midnat vil Vore et Udfald, vil de falde Fjenden i Ryggen og give jer en god, jydfk Haandsrcekning.« ,,V-:l! det er sen ærlig Sag!« —- udbrød Ebbefen glad —- ,,k-.m du bringe Budstab tilbage, san sig dem Tak! Ved Midnnt skal jeg gøre Grev Henrik det Bespg, han mindft venteri J Morgen skulde Brattingsbokq falde.« »Denne Gang staat BrattingSL .«n veL og J med, kcer·: Herre!« — fagde Volle og nikkede hemmelighedsfulh — »har jeg leest rettelig i Bedstemoders Bog, sial ingen fælve Gerts Banemand, ursen den, der svinger den Kul ledes Svcerd —- og ser J, Herre! dset er nu ebcrs med samt Tr-olddoms-Stabilkenet, hvormed hcm altid koglede os Seiten af Haanden!« Med disse Ord fremtog den for klædte Svend et stort Slagfværd, sotn han havde skjult und-er fine Fivindeklcedser, tillige med det Madonnabillede fra Jtzeho, som var de holften-rendsborgske Grevers Seer pnlladiukn, og som Grev Henrik paa fin Faders Begrnvel setzt-sag hat-de taget ftcx Ligsets Vryst og hængt om sit eget.« ,,Hvad er dette?« —- udbrød Ebbefen forbaofet — »Gerts Sværd ng berømte Klenod! hvor kom du til dette Bytte7 Voll«3!« ,,J JernsHenrils Lejr, i hians eget Telt, Herre! me dcns han selv, lidt før Dag, laa en halv Favn derfra og sov. Sie! nu er disse Sager i seders Vold, Herre! Jeg tcenter, J vil ikke forsmaa dem, men passe vel derpaa, helst J nu ded, J dermcd hat eders eget dyre Liv i jer Haand. Kun detfor gjorde jeg mig den Møje, og det hsavde nær tommet mig dyrt not at staa. Jeg vilde bragt jer Grev Henritg krusede Hoved med, sier J —- det laa mig just lige for Haanden —- men sasa rejste han sig paa Løjbænken i Søvne on saa paa mig Ined et Par sØjne, som jeg itte stat t-:r Um at se anden Gang: for de stirrede livagtig paa mig liqesom den tullede Gre-ves, da hans Hoved laa vied vor Fod og gloede paa os i Maaneskinnet.« ,,Ft), Volle! — du er en Bøddelsjæl og dumdristig Ransmandt — Mener du, jeg vil hæle med dig og beholde dette Tydegods?« ,,Gør hviad J vil, Herr-et det er ederg egien Sag, om J vil leve eller dø!« — svsarede Voll-e sortrydelig — ,,men jeg mente do·q, jieg havde forskyldt lidt bedre Tak for det Kunststykle, end at skccldes Huden fuld« — »Du hat Ret! —- du har ment mig det godt, Bolle!" — svarede Ebbesen og kliappede ham paa Skuldeten — ,,du har vovet dit Liv for at reddse mit, skete det end af dum Ovcrtro og paa en Maade, jeg foragter. Men det siger jeg dig« —- tilføjede han med streng Alvor — ,,bavdc du lumskelig myrdet min tsapre Dødsfjende i Søvne og bragt Inig hans stolte Hoved, som du tænkte paa ved den retfcerdige Gud! jeg havde til Tak derfor ladet dit eget sorte Hoved bringe til Fjendens Lsejr med samt dit Raus gods.« »Hm! det maa nok have anet mig, strenge Herre!« -—— svarede Volle og nikkede — »for jeg blev saa ræd for Grev Fenriks Hovcd og stisve Øjne, soin dct gjaldt mit Liv, hvis jeg tog det med. Derfor lod jeg det ogsaa sidde og list:«de mig bort med, hvad jeg havde bjcerget, inden han blev le vende eller kom til Forstand. For de Øjne, han slog op pack mig, var der ikke denne Verdens Liv og Forstnnd i, men des mer of de diødes. Hans Krigsmænd havde jeg galet i Søvn msed Sullia Suks stcerke Ord. Jeg vilde hxtgget Hodederne as en god Slump til Godmorgen; men jeg vsar bleven lidt riet-, sont sagt, og det anede mig nok, det var ikke efter eders ridderlige Kogsebog, hvorvel dset i Grunde-n havde vceret lige saa ten og ærlig en Sag, som dort raste Nattebesøg i Bankiers-« — — »S-atan!« — udbrød Ehbesen heftig —- ,,vil du bes smitte min Riddserceve i min iegen Sjæl, fordi jeg havde dig til Vejviser hin store Nsat! —- dog nei, Volle!« —- til føjede han roligere — »jeg holder dig hverken for nogen chevel eller Heksemsester; men du er en ra«a, forvildet Hed ningsjælz du kender hsverken den lebend-e Gud.eller hvad en kristen Ridder kalder Ær-e. — Gak straks tilbage den Ves, du er kommen! Sig de brave Liandsmcend Tak! Ved Midnsat stal Fjender som Venner høre Ebbesens Trommer før vsi mødes!« (Fortscettes). sub-»Alle Tillnmcnmnrc af »Dauskcrcn« mcd For tællinqc11»Prin-Z Lttu nf Tauman vil ika kunne san-J: Enkcltc have-L-. Bogen sum-, naar fccrdig,i Luislaq W Lin-» iudlnmdcn 81.20. Vestillinger mod War-In B. S. Jngenmnnr Valdemar Seien J J Dunstqu W Seins-. ndbunden 81.«2). Erik Meiweds Barndom Jndbnndeu s1.20. DANISH LUTH PUBL. Eovss Blatt. Nebr.