Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 18, 1902)
ULI , ,Danfkeren,« et halvugentlig Nyhedss og Oplysi ningsblad for det danske Folk i Amerika, udgwet as DANlSH LUTIL PUBL. HOUSE. Blatt, Nebr. «Tanfketcn« uvtommet hvet Oasdag og XII-vag. Iris pr. Vorgang I Te Fokencde Stank 81.T)(,I;:xllld1an:ecs’.’«00. Blut-et betaleg 1 fis-»Und Bestjllmg Beta liug, Adressefomndrmg og alt andet anzuaende BUT-» obre-Zinss: DÄleH LlJTlLl"lT131«.110UsE, Btam Nebr. Redaktøn Hurald Jenscn. Boten-d at the Post Utljce at Blatt-. Reh-» II Seccmitclasn mi- tteL Advektjsing Rates made known upon sowie-Auen « « ,,Danfkeren« blivet iendt til Substnbenter, indtjl udtryks selig Opfigelse mvdtages as Udgiverne og al Geld et betalt, i cvekeusstemmelfe med Te Forenede Statets Poftlove. Rast Lesekne henvender fig til Folt, der averteter iBladet. knien for at ksbe hos dem eller for at san Oplysninger ozn det werte tede, bedes de qltid omtale, at de saa Aver tidiementet i dem Blut-. Der vil være til sensidig Nyttr. « Essetiliziszkd im sum Hdor er det ikte opmunirende at lese om Herreng« Eejristoa udc i Hed ningelanden-e. Eandelia, di har en Gud, som er Unrerlia i Raub og stor iViSdomk »Hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?« Da jeg læste den folgende Ar tikel i et Blad, strenet as E. L. Gracen, de Forenede Etaterg Konsul i Fon chau, Kina, saa tcenkte jeg, det maa i »Dansteren«. Her er hans er i Oversæitelse: »J denne Del af Landet har di ty delige Tegn paa materiel Fremgang. Den eneste Hindring er Besten, as hvil ten Tusinder er døde siden sidste Fer aar. Dei er stemdeleg meget uroligt i enkelte Dele as de nordlige Provin ser, og Missionærer, iscer tvindelige, burde itke drisie sig for langt bort fra Traktatbyerne. Med Undtagelse as disse Landsdele, tror jeg, Udsigterne til at drive et direkte Missionsarbejde ved Stoler og Hospitaler, ja, endog ved ligefrem at udsende Evangelisier til at prcedite Guds Ord, har aldrig veret lysere end nu. Alle Vegne er der en almindelig Opvaagnen iblandt den bedre Folketlasse. Jkke saa at forstaa, at hele Foltei er fcetdig til at hilse Udlændingen vellommen, ej heller hat Massen noget klart Begreb om, hvad der er stei, eller hvorledes dei skal stille sig imod os, Vesiens Fvlt; ikke heller staar hele Folket paa Nippet til at antage de kristne Landes Tankesæt, Stolemetode og Religion; men i alle Landsdele spsrger Masser af de mere tæntendc og oplyste den ene den anden: Hvots derer det hen med al den Uro, Strid og OmkalsatringZ Hvoraf kommer denne Gerning, og hvad er Hensigten med den? Hvad er det, det drejer sig om, og hvordan stal vi stille os dertil? At Udlændingens Fjender hat prøvet sine Kræfter, men er kommen ud as Kampen med en banket Trøje, er al mindelig anerkendt af den store Ma joritset blandi Kinas Forretningsfolk, Dandelsmcend Sømaend Fabrikejere pg Grosserer. Oplyste Mænd har nu faaet et Jndtryk, sorn aldtig for as, hvor svag Regeringen og Riget er, hvor uduelig Armeen er, og hvor al deles ude af Stand man er til paa en anden Maade at optage Kampen m,d Bestens Folk. De er itte i Stand til lcngere at besvnre alle Spsrgsmaah sum opstiger iblandt dem. Hvad der bit gtres under ncerværende Uro, og j , hvotledes det bør gsres, ved ingen og tagen lan se det llart. Man ser der føt om iil alle Kanter esier en Los --ntng af Vanstelighederne. Dis-se c: M politiste Agitatocey der laeager Bauer jil Revolution mod det rege « M Dynasii. De siger blot spsrgende: «Naar det seeværende ramler sammen, hvad Inf« Saadan staat store Masser af Mei. Den ,,lErde« Klasse besatter v « rigtignot itte med saadanne « gzmaah det er dem otn at gsre IF ppvetholde det bestaaende; thi i den . de sin Anledning til at komme W til Gengæld er der Tusinder af Eh NEM- der hat saaet sin Uddan pas Missionens Stoler og et , i Fotbindelse med Udlændin » . . IS spm for-sitt Fort-er i at adde «.- MS Moder og Vitbemaaderz ' .;, «- incet des-eilig estek en qui-m vg « - «stos sei-«- Fptk si- freie - et tue-few Wem Meut W-,·hae dort san meset til at bedirte dette Omslag hos Kinas Falt, fom Missionceterne, der repre senterer de triftne Lande mest i Oder ensfternmelse med en daagen Samt-it tigheds Diktum og kommer i en in derligete Berering med Folket end nagen andeu. De hat opføtt Ferstep tlasseg Colleges og byggset ti Tufmder af smaa Landsbyslolet. Missionce rcrnc hat sin: medicinskc og diknsla delige Stolen hvor Tusinder af unac TUtasnd og Kvindet hat faaet sin Ub dannselse, og enhvet af dir-se lyfet som en Sol i sin quivelfc i enhvicr most Weg, da Lnset Teiles ilke under en Etappe Te triftnc lljiisfionakrer hat oafaa i fflnttcre Traktater opnaaet Privil-: .:E::, iom duckt-en Handelsmanrkn llet LUiItanileren hat nydt godt af. Te hat saaledes Været i Stand til at teile til all-: Oele af Landet, endoa Ihundtszder af Mile bort fra Traktat Drittens Da hvor de kommst han, tan De lcje Land, bnage Hufe, ziapellerc Etaler og Hospitalet og bo det. Jn .:en udenlandft bandlenre fil Tillu delse til at the saaledes. Jngen Ub lænding kunde beaynde Forretning i Petina lige saalidt, fom i tusinde an dre Mutbyer eller store Landsbyeu men LlJtiLssionasrerne tunde fcrtdeg twot sam helft. La bvot digse koni, optettede de et kristent Hieni, brugte udenlandfle Møbler og udenlandfte Foremidlec De indfødte set paa hanö lidide Salt Da lwide Eutler oa forundtet fia over, hvot»rent disses Salt oa Sukter er i Zammenlianing sped derei- eaet, der lianer mere San det ded Havetg Bred De set paa bang bvide Mel, bang Kogeredslaber, hans Lamper oa Lampeolie, bang sine Lin ned og Boinuldgtøj, hans prattisle H»weanlæa, Ftugtavl og Regimente i Hus og hang Tjenere. De lckgger Maktte til hang- etsetnplarisie Liv, bang Venlighed, Velgørenhed, Ømhed, Kundstabsrigdom, og htsorledes alt dette tornmer til Syne i hang Orngang med bang IJtedniennester, og de gaar hen i Forundring og laver sine Sam menligninger. Saaleteg tommer Eur Iejgen ind i Melet, og ingen Magt paa Jorden eller under Jorden tan igen udstille eller hindre den fra at gennem syre det hele. Missioncerer baner, uden at være r-:t bevidft, Veer for Handelsmanden og Fabritdriften. De indfpdte hat ham og hans Familie daglig for Øje De ser, hvor godt Missionæren hat del og føler, at de mangler saa meget. Denne Jndflydelfe udøver Missionæ rens Hieni, og alt baade indeni og udenom det. Tusinder af bessgende tommer og gaar igennern die-se Hjem hver eneste Aar, —— de vil se Udiæm dingens Bord, Stole, Tcepper, Bog hylde, Orgel eller Piano, Seng og Mad, og alt det er nyt for dem. ;Et hvert Missionshjem er faaledes en "3lags Udstilling, hvori engelsie, ame titansie tyste, franste og standinaviste iFabritata averieregi Missionierens BIger med deres smutte Billeder, hans thografapparat, Bicycle, Fonograf, Medicina-, Legeinftrumenter, Mikro skop, Symasiine og Vugge —- alt et underbare Seværdigheder og giver Kinsefeten Jndblit i den ttistne Eini lisations Oderlegenhed over hans egen. »Boxerne« og andre hemmelige Selstabsfolt soger endnu at gsre sin Jndflydelse gaeldende, men under ny Organisation og Virtemaade. »Sel stabet for de forenede Landsbyer« kal des det nye Selstab. Dette Selslab spger at hverve i det mindste en sra hver Familie· Dis-se forpligter sig til at sætte sig imod Udbetalingen af Stadeserstatning og Udlcendingens Fremtraengen og Religion. Man an strenger sig til del aller yderste for at faa en stsrre Massetilslutning end no gen tidligere har drsmt omz men dei vil ikle lyktes disse Selftaber længere at vinde Opmuntring fra Regeringen med Undtagelfe af entelte af de laveste Mandariner. De hsjere End-ds mcend vil uden Tvivl Prsve at hindre en Gentagelse af deerudbruddet, og orn der tan blive alvorlige Optpr paa et enkelt Sted, og uforsigtige rejsende tan blive overfusede, vil man næppe vove et altnindeligt Anfald paa Euro pæerne igen.« Dei er et dejligt og opmuntrende Ord! Jtte sandt? Burde det itte dcekte Missionsinteresse ogsaa iblandt det danst- amerikanste Folt Hvor herlig aabner Herren ille Dsrene for Missionen derovre i det store Kinat Men hvo vil nu være med, net-at her ren kalder til Arbeij hvo er rede til at gan, naar herrens Rsst lydet: »me stal jeg sendet« Kan du da spare glad og billig: »Se, her ee jeg, send mig!« Hvor flor Lein hat her ren itte j Gemme for dem, sont gnug ind ad disse aabne Dtxel De fotn zaus, im sum sank-IF thi« ve, sti iet stee Beete-h Hat wie ilgefotn Seiten Ist W fix-ern Uin pfeift J. MERMIng Julcafteu i cn spaderiydft Bondcgaurd for . 40 Aar siden Tet er ilke blot Grundtvig, der tan sige: »Mens som Barn paa Landet jea dar hjemme, Julemorgen var mit Himmerig«. Dette galder vist orn alle Bem. Ruft vilds jeg fe: mit Bedtornmende hellere siac: »Julecften var mit Himineria«. Motte, mørte og reiste erc Tagen-: tycnimod Jul, men lidor lyfek itte Juleaften op i det bele. Jea langte-H efter denne Aften langTid i Forrcjen og fpnratk lidsr Tag inin Moder, om del itte snart Var Jule isten Endelig opraridt Tlacii med sur Tradthed: ds: r fluld am - i -tind baade ude oa ind:: alle Ar bcjdgtedftaber bringeg i Hug, navns tig da Ploven, for at ilte Jskrusalenis Etoniager stuldc scrttc sig tma den, bviS ban paa sin Vandrinzi stilldzs tom m: Hennem Egnen Julseaftein oa et Jnleneg fætteg ud til Fualmc »Hm Aaret er aldrig saa lang, iaa cr Jnles aften dcsg trang«, sizcr set gammelt Ord, og det hat jea saa ofte følt Sandheden af i niin Barndom. Tiangt tunde dkt vcere for Moder at faa alle Forbkr·delse!ne gjcrtH men hun ftulde not blive farbig, oa det git hsrnde aldria efter Qrdsproget, at ,,det komm-er ovenbutlende paa ligesom Juleaften paa Kællingen«. Nu sittl de di here, hvotdan man fejrede Julei aften t en senderjydsl Bondegaard for 40 Aar fiden. Juleaftensdag dar der itte rneaet ded. Vi fultede næsten, fit højest en Kop Kasse og nogle Æbel ftiver Ved Middaggtid, bete Eftettryti tet stulde jo lægges paa Aftenen. J Stald og Udhuse havde man travlt med Kreaturernes Røgt og i Kotienet ined Madlavning. Til Midaften maatte man være forrdig daade ude og inde. Vi Born git og frøs og tedede os. Jngen havde Tid til at taae sig as os, vi vare tilovers alle Vegne og blive ftubbede til Side, men di fandt os i det Alt samtnen ved Tanten om Herligheden, sont forestod. Kl. 4 ble Vsc alle Folkene taldte ind i Dagligstu en. De mpdte selvfslgelig i Hainng Herd-Srna Karlene dog gerne uden Fralle med Sljortes eller Ttpjecernier. Pigerne med hvide Fortlceder. J Dagligftuen var der dættet et ftoit Bord, eller rettere to. Vi Born bavde gerne den Bestilling henimod Aften at flæbe Bordet fra Stadsestuen ind i Dagligstuen ved Siden af det der vasrendt Bord for faaledes at stasse starre Spiseplads. Trattamentet be stod denne Gang af ftaaret Smsrre brød med Paaltkg af alt, hvad den nylig flagtede Gris i faa Henfeende kund-e ptæftere, og varmt Ol. Este-r en hel Dags Faste tog man natutlig vis dygtig til sig asf Retterne, men- det blev desvcerre til Stabe for den senere paa Aftenen serverede Sappe. Eiter dette lille indledende og forberedende Maaltid begyndte den alvorlige Del af Festen. Julettce tendte vi dog itte noget til. Det var tun hos Prcestens og til Nod hos Degnens, at siigt den Gang foretom. Heller itte tendte vi til Julegaver. Naae Bordet var ryd: d:-t, og Karlene havde fodret Hestene, og Pigetne vare tomne til Ro igen.i git Fadet ind til Boghylden og tog den store Huspostil med Spcender paa. Bi fang da fskft en Julesamle. Mo der eller en af Pigerne agerede For sanger. Feder tunde ilte fynge, men brummede lidt med. Vi Born fang »paa vores Vis. Dei hrle var ilte just Ins-gen Kunstnydelfe, men det stulde det jo heller itte vere. Saa aabnede den gamle med stor Alvor Postillen. Alle satte stg til Rette med foldiede Hænden og han laste nu med klar, men temmelig monoton Rest Juk prceditenen af Ludvig Hofacters Po stil, oversai atf A. Grimelund. Jeg man degvceere tilstaa, at for mig var denne Att den mindst hyggelige ved Juteaftenen. En lille Stund tunde jeg finde mig deri, men det varede alt for lange. Jeg, som gerne fad ved Siden af Fader, naar han læfte, tunde derfor itte bare mig for at lette ved Bladene i hans Bog for at se, om Pradikenen ikte flutiede paa nieste Side. Bed et lille Rap over de smaa næsvife Fingre blev jeg mindet om det upasfende i min Opf-rsel; men inv rigst fortsatte den gamle sin Læsning uforstyrret. Jeg dtog et Lettelsens Sul, naar han sagdeAmem og jeg tunde bedre finde mig i, nasar der dag efter blev fanget en Salme eller to. Nu begyndte man at gsre Forde- ? redelser til den egentlige «Julec1ftens- « Nadver«. —- Botdet blev det ket pag ny, men denne Gang ganste anderledes festligt end ftrste Gang Nu torn der en stinnende hvitt Her garnsdttg W Bett-G met-end man under det fnste Mogttid maatte note-. med et Riediigstappp Salve Maul tidet bestes Ci- »Mittva W Otte ttd og fein Deifert ,,Rtiblonime«, en Ret, ladet as Rtsntel og Malt med Als-status af forftellige Jngredienset og formet i en Staal ligesom Rod grkd Den spistes ogsaa paa samme Maade som Rodgrod, tun at man i Stedet for Flode brugte en oarm Blanding as Ribsfaft og Vandz Kon ilversationen under Maaltidet drejede -sig væsewtligst om Aarets Begivenhe der, hvem der var dod siden sidste Ju leaften, og hoad Markvcerdigt der el lers var stet. Dernarst tom Talen gerne hen paa gamle Jnleftitte, og den lene Fortaslling om Fædrenes Odertro lass-sie den andern Der var disse Tim, man itte maatte foretage sia Juleaften oa i det hele itte i Jnleiiden. jMan nian saaledes itte spinde. Hver ithleaften fremtoa Moder en Historie )om, hvorlereg en cTone en Gang habt-: ioorset at iætte fia il sin Rot Juleafi ten, men da bun saa var ded; tom bun ned naksie Juleaften og strabede paa Vindnerne med et Par blosdige Hern d:r, idet lnm jemrede »Der tan J se, hvad jeg oandt.« J det hele maatte der itte gaa noget rundt i Julen. Der for maattie man heller itte slibe Knivr. Den, der sleb i Julen, flule lomme til at slaa i Fasten ("miste Kreaturer). Heller ilte mantte man torre Toj i Julen. Den, der torredse Tøj i Julen, stulde lomme til at tlcede Lig i Fa sten. ngaa med Henfyn til Lnsene paa Bordet var der en hel Del at iagt tage. Den, der tom til at slnlte Ly sei J-uleaften. f. Ets. ved at pudse i det, stulde do inden nieste Jul. J min forfte Barndom tendte man nein lig itte noget til Lampen Jeg var en stor Dreng, da Feder tobte vor forste Petroleuniglampe, en ussel lille Tin gest oilde man talde den nu, men den Gang stmtes vi, at den var storartet. Hvilten Begivenhed i Familien! Jn gen tutde rore red den eller tænde den unt-tagen Faden Han havde leert Kunften hos Købmanden Var Fa der itte bjemme en Akten, blev den slet itte tandt. Og naar han stulde til ati Lande den, hvor mange Forholdsreg-; ler maatte der saa itte iagitagesi Jegj ser ham staa og aande i Glasset et helt quxter, inden han turde scette dette; over Flammen, der fra sprft af maattel brænde tneget fvagt og fsrst efter-l haanden strues op, saa den næften forft . tom i sin fulde Kraft henimod Sen-l 3etid. Jeg betlager virtelig for J·nle-" aftens Styld Jndforelsen af Petrole-» utnsbelysningem thi nu passe alle des Jale Lnfehistorier jo siet itte mereJ Det var som sagt Moders Specialiteti at fremdrage den Slags Historier.t Hun« forsitrede jo rigtignot, at hun itlciiæstede Lid til dem. Men Stam tro tende. Hun blev i hoert Fald ilde til Mode, naar hun tom for Stade at pudse Lyset ud. Men Fader derinwd var uforbederlig; man tunde itte en Gang faa hatn til at tro, at der git ,,Varsel«, hvhd Moder dog stand givelig havde set. Naar Juleaftens-!Itadveren dar til »Side, git Moder op i Storstuen, hvor Ihun havde sme Juletager og Weber snIdderi en Egetræstiste. Dei horie med:.til de forderedende Glceder til Julefesten, at di en Aften allesammen, baade gamle og unge, Piger og Karte ftar Pebernsdder eller ,,Bættenodde«, fom de gerne taldtes. Dejgen blev rullet ud i store Plader, der igen bleve udstaarne i lange, smalle Strimler, som vi faa star i smaa, firtantede Nødder. der bleoe bagie i Ovnen. Moder stod altid selv for Udrulnin gen og Strimmelstceringen, og det var itadig med alvorligt Paalaeg om at qøre Arbejdet ordentlig at Strimlerne bleve ratte os. Den, der enten star Nodderne for store eller for smaa, tort sagt, jastede med sit Arbejde, sit sin Afsied Vi star Nødder dogftavelig i StoppeviT og tin bavde de endda ondt not ved at strertte til Julen igen nem. Med en Pose fuld as disfe »Baue nodder« var det nu, Moder tom ind i Dagligftuen og delte uk til Alle. For — at ingen stqu sie Met, malte html enhvers Portion i en Staat. Tit den ne Portion harte ogssa et Ubvslg at de foksicnige Siags Miet- vi hat-de bagt til Jnlesfestsem Jedetagey brunetl Finger-, Kleiner og Hrsad de ellergj taldt.-,—5. Reiten af Atti-neu tildrngtesl nu ined at fpille Kost vm disfe Ruder s eller nied under forsbllige Lezc g Rainser at vinde thødderne frsr hin andert. Rarlene oa Piarrne getnse de rcg staat-r og Nøddrx i deres stisie nrenpna stltrderne, hvor de laa gg bie ve ganste dtøde og tom til at Isigic af de ningne Ftlædningssti)tter, nie-n di Born tnnde godt spise dem alligersei. Vi brngte neinlig at tiltigge os tidt trog Foltene, naar vore egne vare flun ne op, hviltet itte gerne varede lcengc, da vi itte som de andre forstode .it geinine dem. Kl. 9 Juleaftcn blev der ligesom. de andre Aftener brudt up for at gaa til Apis, men tendte itte til tangere Aftensæde i de Tiber. De to Juletyelligdage bleve ofrede til Fiirtegnng, men derefter begyndte Ju legilderne. Nabolavet samledes stif: teviH hos hinanden til »Julebeføg«, fom det taldtes. Foruden Mad og Dritte i rigelig Ut«tængde og fornpjelig Snnitale om baade Dit og Dat bødes der paa et Slag Koti. Mcendene spillede Schetvendsel, og Konerne sit sig et Spil ,,Brns«. Dei var ellers den enefte Tid pacr Aaret, at man brngte at spille Kort ved Stimmen tomsterne. Vi Born vare ogsaa ined til Julebesøg, tnen vi tuinlede os i et Værelse for os felv· Endelig oprandt Nyiaarsaften. Den var for rnig lige saa højtidelig ssom Juleaften, og den blev ogsaa fejrct paa ganfte famme Maade som Inte aften, undtagen at Aftensmaden nu bestod i Flæft med Grpnlangtaal i Siedet for SuPpe og st Og saa var der den morsomme Nytaarsstyd ning. Nceppe vare di færdige med Af tenstnaden, før det begyndie at tnalde løg uden for. Soin en Ratet sprang vi ud for at hente Stytten ind til Tratteinent for den bevifte Ære. For Reiten tnytter der sig et uhyggeligt Minde til Nytaarsaften for mig. Der tom een as vore Nat-ver og fyrede en gammel rusten Besse af for vore Vin duer. Possen, der var ladt alt for stærtt, sprang i tusinde Stytter, og Manden mistede 3 Fingre. Senere git der Koldbrand i den saarede Haand, og Monden døde. Bi Born sit natnrligvis itte Lov til at bruge Stydevaaben, men Nytaarsmorgen sit vi Lov til at ,,ftyde Nytaar ind« hos Naboerne med en Knaldhætte, der var anbragt vaa en Pig, sont sad i en Træhammer med langt Statt, eller ogsaa med en gammel revnet Inde potte. Strald i Strald git tret Mit aarsaften og Nytaarsmorgen til langt op ad Famil-Pagen J store Flot te tom nernlig Byens Drenge for at »styde Nytaar ind« has os. Mied bøjet Nyg liftede de sig hen under Vinduerne for itte tat blive fete i Fordejen, og pan Dortcerstclen tnalde de Hatten af. Min Moder fslie sig forpligtet til for hvert Strald, der lod, at udsisde et høji Hvin, som om hun blev græsselig forstrætlet, og Dem gene sit deres Peter fylkne pned »Vert tenødder« eiicr en ftp-re Maolesiot,1 hvorefier de fortsntte Vandringen tit? nakste Guard. Men med Nytaarsaftsn dar al den ne Herligtyxd torbi. Dog b·c.gte Hel ligtretongersai..n endmg et lille Eiter- ! slcrt, naar di fik Lov at tcentx det tre arinede Lys, soc-: Moder dar-de ladet; til os, da hun stsbie Los til Jnleni Dei var et spendxndc Dieblih naarl det Krudt, sorn var anbragt der, hvori Lysets tre Arme samledes til et, still de til at etsplodere. Herester tom der t r n forn oftest Sne og Js med Süd-eisk sel og Stpjlelpb, men i hvor rart dette end tunde være, forslog det dog ittet mod Julens Gut-den og man længteö efter, at det stulde blive Jul igen. H. K. Winlssäk Naar man lasset de Stildrinnet, som er givet af den uns afdode af ghaniftanste Hex-sieh og da særlm de af hans to europceiste Lager, Doktor Gran og Mtss Hamtltvn, fnar man det Jndttyk, at Slehnmnn inan have været en sprundeelisz WWMU af Grusomhed og Blidhed » Han opfandt tckdfelgfuldc Etranc for sine Undersaatter, sndcnde Llie nnvendtes faaledes nn on da, os- WH get hyppig idømte han Sundcre til «Pælstraffen«. Dr. Gran sortnsller om arme chevle, der inidt mn Winte ren bandtes til Perle og blev tnrldtc over med Band. Pan den Munde ldd man dem fryse ihjeL Lin kmsiig Mond tunde holde det nd i to Tage-. Miss Hamilton fottceller i den An ledning: En Aften blev Einircn me get forbitret Pan en af sine Pan-Ir, og endstønt det var en Hundctulde on Sneen laa højt og det blast-: stasrtt, befalede han Drengen at gaa nd i det frie. Da Drengen hurtig stidnede af Kulde, lob Monartens Setretckr til Jst-ten Hamilton. Efter en Rand slagning med hende bad han Einiren om at tiltende Synderen en mildere Straf. Emikens Brede havde imid lertid lagt sig lidt, og Drengen flat nied endnu at tilbkinge en Time un der auben Himmel, hvotefter det int ted den tvindelige Læge at stnble tin paa Benene igen. En Gang i Kabul ftillede en Tigger sig paa Monartens Bei og ftratte Haanden ud. »me et du?« spurgte Emirsen. t »En Tigger,« lød Svaret. ! »Hvorledes frister du Livet?« t t t ,,Ved Almisfer." »Hast du aldrig arbejdet i dine :Dage?« ! »Nej.« ,,Naa, saa er det pan Tiden at vi Jbliver befriede for dit Selstab,« sagde tAbdut Rhatnan. Derpaa gav han thdlen fom var med hom, et Wint, og ’itle længe efter dinglede den usselige Tigget i Galgen. At den grusomtne Despot ikte var )uimodtagelig for Smigek, fes af spl 7 gende: I En Mand var bleven dømt til at itniste begge sine Øren Han havde ;iknidlettid en ntægtig Ven, der ind tstændig bad Monarten om at maatte xfaa Lov til egenhcrndig at foketage FOperationem Da denne Naadesbe : visning fotundtes hanc, bad han Ewi :ren selv vise hakn det Sted, hvor han stulde begynde at stete. Erniken tot-te nu let ved Syndekens Dien, men saa citerede den modige Hofmand et Sted af Koranen, hvorefter alt, hvad Allahs Repræsentant paa Jor den hat bekørt med sin Haand, bliver helligt. Emiren verdigede at sniile, og tilgav dem begge. Samtidig havde han meget stos Stsnhedssans. Han anvendte meget af sin Fritid med Gartnetarbejde og nætede ligeftem Lidenstab for vellug tende Blomstek og havde hele Aaket saadanne om sig. Ligeledes holdt han meget af Sangfugle, foin man i sten ne fransle Bure saa paa alle Veran daek. Lady Dufferin strev en Gang om hom: »J Gaar anvendte han hele tre Timer med at anbringe asstaarne Blomster i fykretyve Vafer. Og naar denne Mand er hjemme, hugger han Hovedet af Folt eller hcenger dem." Hans Blidhed viste sig fornemlin li geoverfor Blomster og Fugle; lige ovetfor Mennesier kom den sjældent til Syne. VI IN· ivr her Okm »auf-ei i Inin Islkk 81 ocr sot kes wen Moorf- Nos« Miche- Icitet de n. Mean d 180 Bd as Moor-'s stock Fmä sit fide eilin nie» end 1(«00 Ph. litt hie-u; hdis 1ite.·o1dns rsi in gen Metall-ig. Its-I l, r« n Te folcei Teres Spin. AOORES STOcIc FOOD c0., thun-s 1 B«ufl-.l ts- ilgsm r entsee. hier mer« tagt-m : e Anker r— « ..- — W »H-« C f « - k» »Hm-ims-XX ·. I ". : « « .L·1.’ — « - , : , . I fif) ;»; »«s,sp»«-s;c;s.;«:—» · Q , » »-,-«--, J « .s«c Er IF . . - HEFT-MI- Æsssssxssiss OF sk-« - - : . »-—O—·Is.— ——.-- · . - Send n m Pen c Yeth mmk De er fuldstændiq .9 « . V —- « tslikedø med Modkagelfen. :: : Fok hinin at indfoce vors Von-r oq Katalog til tme Stunde-r og Agcntet qør "t’ beste smmnedc Ttsbnd og giock Prænsier m en Verd- af Tufinder of Tolle-ts- Send Dem- Nin-n, Adiegsk oa nastmeste Ekspkegikiontok oq vi vil icudc Dem fslgende Iing: Et- Æife fiue Maa I«ek, est H liatsqhgutdlndlaat ellet ij Niekkl Dem-Un »Den soc-s EOMML hvilketl Te Mist-u fsm qobt » Ur iom » til 8305 Gammiieddel for 5 Aar med hvkrt Aar: at vc rcuarerc der udeu BeOolmsp ellek tin-m te: for et nut, uvis det ikke gaar gehn en galt-betagt hierm- ox Himm; en wqie Shesiield Barberknjvz en« gutes-singt Ninq med Deres Nava; en lsnllnnt « »Mit-oh 4 suldbela ske Aravelnappekz et Var intulke Wunsches-Knattern 0 Masse-Salt- 1efceey. De tun anders-ge vet helewcx finderTe vst den fordelagtiqske Handel i Teres Levetid,befal82-97 s«g Ekgvresomkoiminarr. ellendicke en Ernt. W snfket blot, at De anbeialer os til Tekeg Rennen Teite Our-it meo Donners mit-n ist«-ed Ur. I Stedet for et Decke-Un kostet 83.72. Vi kan ienbe det med Posten. hms De ieader os Bengene mcv isö Terms etstta til Irrwahn « Les, thd vote Kuudtr sigetn Vi hat Haut-redet of iaadanne Bivnesbytd. F sit amontflt i Gast oq er Iorbcviet over at sinds «thinq um« sein« Im bar msvi St set-tue De eadte til sma, oq san se m er m- ems Lnd seiest-me miter- Uket hold-r qov Tit-, kg qu vilhe Mc Mge darben-avoi- s fand-by avaenogmdt but oft-It skktnaetl folgte ieq skka o ok I. or um . v s s-- ikq as It nat-r Iom he ft, os det holder We M oI Ah othe? l . soc ts. I- FOR, GEWA- NUM- ; thkkspskkq e; slen vord- hud M del- koftede tat os I ankn- m at«uä:, s Iebte- kskmu i oh Time-d. te et ten del-dem IM« den-. Laster E fein im stocken Omb- bar Mist- ssu vsdlmmst M tdker ok noste Beim k, pg I. risler Ase-. hatt lau it e fertige-, De ksn same ina billigt, ; dekfm Dom tubul- endms er It- pende, eurem dem med des sammt-. c· s « Ho In I, Uns-ford, Pein-· g N is M « II l e r, sont-kon, sum-. Vom-i Dein Ia II dort Albas-, est-klein M muckte er sidste Gam- det give-. tet sauste reden-It dmdthhusi Dem Mit-II et htlt ist-mein vedettwicigk· costs Mist-futuka co» 327 Lok- sullslns, chiessm