ULI
, ,Danfkeren,«
et halvugentlig Nyhedss og Oplysi
ningsblad for det danske Folk
i Amerika,
udgwet as
DANlSH LUTIL PUBL. HOUSE.
Blatt, Nebr.
«Tanfketcn« uvtommet hvet Oasdag og
XII-vag.
Iris pr. Vorgang I Te Fokencde Stank
81.T)(,I;:xllld1an:ecs’.’«00.
Blut-et betaleg 1 fis-»Und Bestjllmg Beta
liug, Adressefomndrmg og alt andet
anzuaende BUT-» obre-Zinss:
DÄleH LlJTlLl"lT131«.110UsE,
Btam Nebr.
Redaktøn Hurald Jenscn.
Boten-d at the Post Utljce at Blatt-. Reh-»
II Seccmitclasn mi- tteL
Advektjsing Rates made known upon
sowie-Auen
« «
,,Danfkeren«
blivet iendt til Substnbenter, indtjl udtryks
selig Opfigelse mvdtages as Udgiverne og al
Geld et betalt, i cvekeusstemmelfe med Te
Forenede Statets Poftlove.
Rast Lesekne henvender fig til Folt, der
averteter iBladet. knien for at ksbe hos dem
eller for at san Oplysninger ozn det werte
tede, bedes de qltid omtale, at de saa Aver
tidiementet i dem Blut-. Der vil være til
sensidig Nyttr. «
Essetiliziszkd im sum
Hdor er det ikte opmunirende at
lese om Herreng« Eejristoa udc i Hed
ningelanden-e. Eandelia, di har en
Gud, som er Unrerlia i Raub og stor
iViSdomk »Hvo er en Gud uden
Herren? og hvo er en Klippe uden vor
Gud?« Da jeg læste den folgende Ar
tikel i et Blad, strenet as E. L. Gracen,
de Forenede Etaterg Konsul i Fon
chau, Kina, saa tcenkte jeg, det maa i
»Dansteren«. Her er hans er i
Oversæitelse:
»J denne Del af Landet har di ty
delige Tegn paa materiel Fremgang.
Den eneste Hindring er Besten, as hvil
ten Tusinder er døde siden sidste Fer
aar. Dei er stemdeleg meget uroligt
i enkelte Dele as de nordlige Provin
ser, og Missionærer, iscer tvindelige,
burde itke drisie sig for langt bort fra
Traktatbyerne. Med Undtagelse as
disse Landsdele, tror jeg, Udsigterne
til at drive et direkte Missionsarbejde
ved Stoler og Hospitaler, ja, endog
ved ligefrem at udsende Evangelisier
til at prcedite Guds Ord, har aldrig
veret lysere end nu. Alle Vegne er
der en almindelig Opvaagnen iblandt
den bedre Folketlasse.
Jkke saa at forstaa, at hele Foltei
er fcetdig til at hilse Udlændingen
vellommen, ej heller hat Massen noget
klart Begreb om, hvad der er stei, eller
hvorledes dei skal stille sig imod os,
Vesiens Fvlt; ikke heller staar hele
Folket paa Nippet til at antage de
kristne Landes Tankesæt, Stolemetode
og Religion; men i alle Landsdele
spsrger Masser af de mere tæntendc
og oplyste den ene den anden: Hvots
derer det hen med al den Uro, Strid
og OmkalsatringZ Hvoraf kommer
denne Gerning, og hvad er Hensigten
med den? Hvad er det, det drejer sig
om, og hvordan stal vi stille os dertil?
At Udlændingens Fjender hat prøvet
sine Kræfter, men er kommen ud as
Kampen med en banket Trøje, er al
mindelig anerkendt af den store Ma
joritset blandi Kinas Forretningsfolk,
Dandelsmcend Sømaend Fabrikejere
pg Grosserer. Oplyste Mænd har nu
faaet et Jndtryk, sorn aldtig for as,
hvor svag Regeringen og Riget er,
hvor uduelig Armeen er, og hvor al
deles ude af Stand man er til paa en
anden Maade at optage Kampen m,d
Bestens Folk. De er itte i Stand til
lcngere at besvnre alle Spsrgsmaah
sum opstiger iblandt dem. Hvad der
bit gtres under ncerværende Uro, og
j , hvotledes det bør gsres, ved ingen og
tagen lan se det llart. Man ser der
føt om iil alle Kanter esier en Los
--ntng af Vanstelighederne. Dis-se c:
M politiste Agitatocey der laeager
Bauer jil Revolution mod det rege
« M Dynasii.
De siger blot spsrgende: «Naar det
seeværende ramler sammen, hvad
Inf« Saadan staat store Masser af
Mei. Den ,,lErde« Klasse besatter
v « rigtignot itte med saadanne
« gzmaah det er dem otn at gsre
IF ppvetholde det bestaaende; thi i den
. de sin Anledning til at komme
W til Gengæld er der Tusinder af
Eh NEM- der hat saaet sin Uddan
pas Missionens Stoler og et
, i Fotbindelse med Udlændin
» . . IS spm for-sitt Fort-er i at adde
«.- MS Moder og Vitbemaaderz '
.;, «- incet des-eilig estek en qui-m vg
« - «stos sei-«- Fptk si- freie
- et tue-few Wem Meut
W-,·hae dort san meset til
at bedirte dette Omslag hos Kinas
Falt, fom Missionceterne, der repre
senterer de triftne Lande mest i Oder
ensfternmelse med en daagen Samt-it
tigheds Diktum og kommer i en in
derligete Berering med Folket end
nagen andeu. De hat opføtt Ferstep
tlasseg Colleges og byggset ti Tufmder
af smaa Landsbyslolet. Missionce
rcrnc hat sin: medicinskc og diknsla
delige Stolen hvor Tusinder af unac
TUtasnd og Kvindet hat faaet sin Ub
dannselse, og enhvet af dir-se lyfet som
en Sol i sin quivelfc i enhvicr most
Weg, da Lnset Teiles ilke under en
Etappe
Te triftnc lljiisfionakrer hat oafaa i
fflnttcre Traktater opnaaet Privil-:
.:E::, iom duckt-en Handelsmanrkn
llet LUiItanileren hat nydt godt af.
Te hat saaledes Været i Stand til at
teile til all-: Oele af Landet, endoa
Ihundtszder af Mile bort fra Traktat
Drittens Da hvor de kommst han, tan
De lcje Land, bnage Hufe, ziapellerc
Etaler og Hospitalet og bo det. Jn
.:en udenlandft bandlenre fil Tillu
delse til at the saaledes. Jngen Ub
lænding kunde beaynde Forretning i
Petina lige saalidt, fom i tusinde an
dre Mutbyer eller store Landsbyeu
men LlJtiLssionasrerne tunde fcrtdeg
twot sam helft. La bvot digse koni,
optettede de et kristent Hieni, brugte
udenlandfle Møbler og udenlandfte
Foremidlec De indfødte set paa
hanö lidide Salt Da lwide Eutler oa
forundtet fia over, hvot»rent disses
Salt oa Sukter er i Zammenlianing
sped derei- eaet, der lianer mere San
det ded Havetg Bred De set paa bang
bvide Mel, bang Kogeredslaber, hans
Lamper oa Lampeolie, bang sine Lin
ned og Boinuldgtøj, hans prattisle
H»weanlæa, Ftugtavl og Regimente i
Hus og hang Tjenere. De lckgger
Maktte til hang- etsetnplarisie Liv,
bang Venlighed, Velgørenhed, Ømhed,
Kundstabsrigdom, og htsorledes alt
dette tornmer til Syne i hang Orngang
med bang IJtedniennester, og de gaar
hen i Forundring og laver sine Sam
menligninger. Saaleteg tommer Eur
Iejgen ind i Melet, og ingen Magt paa
Jorden eller under Jorden tan igen
udstille eller hindre den fra at gennem
syre det hele.
Missioncerer baner, uden at være
r-:t bevidft, Veer for Handelsmanden
og Fabritdriften. De indfpdte hat
ham og hans Familie daglig for Øje
De ser, hvor godt Missionæren hat del
og føler, at de mangler saa meget.
Denne Jndflydelfe udøver Missionæ
rens Hieni, og alt baade indeni og
udenom det. Tusinder af bessgende
tommer og gaar igennern die-se Hjem
hver eneste Aar, —— de vil se Udiæm
dingens Bord, Stole, Tcepper, Bog
hylde, Orgel eller Piano, Seng og
Mad, og alt det er nyt for dem.
;Et hvert Missionshjem er faaledes en
"3lags Udstilling, hvori engelsie, ame
titansie tyste, franste og standinaviste
iFabritata averieregi Missionierens
BIger med deres smutte Billeder, hans
thografapparat, Bicycle, Fonograf,
Medicina-, Legeinftrumenter, Mikro
skop, Symasiine og Vugge —- alt et
underbare Seværdigheder og giver
Kinsefeten Jndblit i den ttistne Eini
lisations Oderlegenhed over hans
egen.
»Boxerne« og andre hemmelige
Selstabsfolt soger endnu at gsre sin
Jndflydelse gaeldende, men under ny
Organisation og Virtemaade. »Sel
stabet for de forenede Landsbyer« kal
des det nye Selstab. Dette Selslab
spger at hverve i det mindste en sra
hver Familie· Dis-se forpligter sig til
at sætte sig imod Udbetalingen af
Stadeserstatning og Udlcendingens
Fremtraengen og Religion. Man an
strenger sig til del aller yderste for at
faa en stsrre Massetilslutning end no
gen tidligere har drsmt omz men dei
vil ikle lyktes disse Selftaber længere
at vinde Opmuntring fra Regeringen
med Undtagelfe af entelte af de laveste
Mandariner. De hsjere End-ds
mcend vil uden Tvivl Prsve at hindre
en Gentagelse af deerudbruddet, og
orn der tan blive alvorlige Optpr paa
et enkelt Sted, og uforsigtige rejsende
tan blive overfusede, vil man næppe
vove et altnindeligt Anfald paa Euro
pæerne igen.«
Dei er et dejligt og opmuntrende
Ord! Jtte sandt? Burde det itte
dcekte Missionsinteresse ogsaa iblandt
det danst- amerikanste Folt Hvor
herlig aabner Herren ille Dsrene for
Missionen derovre i det store Kinat
Men hvo vil nu være med, net-at her
ren kalder til Arbeij hvo er rede
til at gan, naar herrens Rsst lydet:
»me stal jeg sendet« Kan du da
spare glad og billig: »Se, her ee jeg,
send mig!« Hvor flor Lein hat her
ren itte j Gemme for dem, sont gnug
ind ad disse aabne Dtxel De fotn
zaus, im sum sank-IF thi« ve, sti iet
stee Beete-h Hat wie ilgefotn Seiten
Ist W fix-ern Uin pfeift
J. MERMIng
Julcafteu
i cn spaderiydft Bondcgaurd for
. 40 Aar siden
Tet er ilke blot Grundtvig, der tan
sige: »Mens som Barn paa Landet
jea dar hjemme, Julemorgen var mit
Himmerig«. Dette galder vist orn
alle Bem. Ruft vilds jeg fe: mit
Bedtornmende hellere siac: »Julecften
var mit Himineria«. Motte, mørte og
reiste erc Tagen-: tycnimod Jul, men
lidor lyfek itte Juleaften op i det bele.
Jea langte-H efter denne Aften langTid
i Forrcjen og fpnratk lidsr Tag inin
Moder, om del itte snart Var Jule
isten Endelig opraridt Tlacii med
sur Tradthed: ds: r fluld am - i
-tind baade ude oa ind:: alle Ar
bcjdgtedftaber bringeg i Hug, navns
tig da Ploven, for at ilte Jskrusalenis
Etoniager stuldc scrttc sig tma den,
bviS ban paa sin Vandrinzi stilldzs tom
m: Hennem Egnen Julseaftein oa et
Jnleneg fætteg ud til Fualmc »Hm
Aaret er aldrig saa lang, iaa cr Jnles
aften dcsg trang«, sizcr set gammelt
Ord, og det hat jea saa ofte følt
Sandheden af i niin Barndom.
Tiangt tunde dkt vcere for Moder at
faa alle Forbkr·delse!ne gjcrtH men
hun ftulde not blive farbig, oa det git
hsrnde aldria efter Qrdsproget, at ,,det
komm-er ovenbutlende paa ligesom
Juleaften paa Kællingen«. Nu sittl
de di here, hvotdan man fejrede Julei
aften t en senderjydsl Bondegaard for
40 Aar fiden. Juleaftensdag dar der
itte rneaet ded. Vi fultede næsten, fit
højest en Kop Kasse og nogle Æbel
ftiver Ved Middaggtid, bete Eftettryti
tet stulde jo lægges paa Aftenen. J
Stald og Udhuse havde man travlt
med Kreaturernes Røgt og i Kotienet
ined Madlavning. Til Midaften
maatte man være forrdig daade ude og
inde. Vi Born git og frøs og tedede
os. Jngen havde Tid til at taae sig
as os, vi vare tilovers alle Vegne og
blive ftubbede til Side, men di fandt
os i det Alt samtnen ved Tanten om
Herligheden, sont forestod. Kl. 4 ble
Vsc alle Folkene taldte ind i Dagligstu
en. De mpdte selvfslgelig i Hainng
Herd-Srna Karlene dog gerne uden
Fralle med Sljortes eller Ttpjecernier.
Pigerne med hvide Fortlceder. J
Dagligftuen var der dættet et ftoit
Bord, eller rettere to. Vi Born bavde
gerne den Bestilling henimod Aften
at flæbe Bordet fra Stadsestuen ind i
Dagligstuen ved Siden af det der
vasrendt Bord for faaledes at stasse
starre Spiseplads. Trattamentet be
stod denne Gang af ftaaret Smsrre
brød med Paaltkg af alt, hvad den
nylig flagtede Gris i faa Henfeende
kund-e ptæftere, og varmt Ol. Este-r
en hel Dags Faste tog man natutlig
vis dygtig til sig asf Retterne, men- det
blev desvcerre til Stabe for den senere
paa Aftenen serverede Sappe. Eiter
dette lille indledende og forberedende
Maaltid begyndte den alvorlige Del
af Festen. Julettce tendte vi dog itte
noget til. Det var tun hos Prcestens
og til Nod hos Degnens, at siigt den
Gang foretom. Heller itte tendte vi
til Julegaver. Naae Bordet var ryd:
d:-t, og Karlene havde fodret Hestene,
og Pigetne vare tomne til Ro igen.i
git Fadet ind til Boghylden og tog den
store Huspostil med Spcender paa.
Bi fang da fskft en Julesamle. Mo
der eller en af Pigerne agerede For
sanger. Feder tunde ilte fynge, men
brummede lidt med. Vi Born fang
»paa vores Vis. Dei hrle var ilte just
Ins-gen Kunstnydelfe, men det stulde
det jo heller itte vere. Saa aabnede
den gamle med stor Alvor Postillen.
Alle satte stg til Rette med foldiede
Hænden og han laste nu med klar,
men temmelig monoton Rest Juk
prceditenen af Ludvig Hofacters Po
stil, oversai atf A. Grimelund. Jeg
man degvceere tilstaa, at for mig var
denne Att den mindst hyggelige ved
Juteaftenen. En lille Stund tunde
jeg finde mig deri, men det varede alt
for lange. Jeg, som gerne fad ved
Siden af Fader, naar han læfte, tunde
derfor itte bare mig for at lette ved
Bladene i hans Bog for at se, om
Pradikenen ikte flutiede paa nieste
Side. Bed et lille Rap over de smaa
næsvife Fingre blev jeg mindet om det
upasfende i min Opf-rsel; men inv
rigst fortsatte den gamle sin Læsning
uforstyrret. Jeg dtog et Lettelsens
Sul, naar han sagdeAmem og jeg
tunde bedre finde mig i, nasar der dag
efter blev fanget en Salme eller to.
Nu begyndte man at gsre Forde- ?
redelser til den egentlige «Julec1ftens- «
Nadver«. —- Botdet blev det
ket pag ny, men denne Gang ganste
anderledes festligt end ftrste Gang
Nu torn der en stinnende hvitt Her
garnsdttg W Bett-G met-end man
under det fnste Mogttid maatte note-.
med et Riediigstappp Salve Maul
tidet bestes Ci- »Mittva W Otte
ttd og fein Deifert ,,Rtiblonime«, en
Ret, ladet as Rtsntel og Malt med
Als-status af forftellige Jngredienset
og formet i en Staal ligesom Rod
grkd Den spistes ogsaa paa samme
Maade som Rodgrod, tun at man i
Stedet for Flode brugte en oarm
Blanding as Ribsfaft og Vandz Kon
ilversationen under Maaltidet drejede
-sig væsewtligst om Aarets Begivenhe
der, hvem der var dod siden sidste Ju
leaften, og hoad Markvcerdigt der el
lers var stet. Dernarst tom Talen
gerne hen paa gamle Jnleftitte, og den
lene Fortaslling om Fædrenes Odertro
lass-sie den andern Der var disse
Tim, man itte maatte foretage sia
Juleaften oa i det hele itte i Jnleiiden.
jMan nian saaledes itte spinde. Hver
ithleaften fremtoa Moder en Historie
)om, hvorlereg en cTone en Gang habt-:
ioorset at iætte fia il sin Rot Juleafi
ten, men da bun saa var ded; tom bun
ned naksie Juleaften og strabede paa
Vindnerne med et Par blosdige Hern
d:r, idet lnm jemrede »Der tan J se,
hvad jeg oandt.« J det hele maatte
der itte gaa noget rundt i Julen. Der
for maattie man heller itte slibe Knivr.
Den, der sleb i Julen, flule lomme til
at slaa i Fasten ("miste Kreaturer).
Heller ilte mantte man torre Toj i
Julen. Den, der torredse Tøj i Julen,
stulde lomme til at tlcede Lig i Fa
sten. ngaa med Henfyn til Lnsene
paa Bordet var der en hel Del at iagt
tage. Den, der tom til at slnlte Ly
sei J-uleaften. f. Ets. ved at pudse
i
det, stulde do inden nieste Jul. J
min forfte Barndom tendte man nein
lig itte noget til Lampen Jeg var en
stor Dreng, da Feder tobte vor forste
Petroleuniglampe, en ussel lille Tin
gest oilde man talde den nu, men den
Gang stmtes vi, at den var storartet.
Hvilten Begivenhed i Familien! Jn
gen tutde rore red den eller tænde den
unt-tagen Faden Han havde leert
Kunften hos Købmanden Var Fa
der itte bjemme en Akten, blev den slet
itte tandt. Og naar han stulde til ati
Lande den, hvor mange Forholdsreg-;
ler maatte der saa itte iagitagesi Jegj
ser ham staa og aande i Glasset et helt
quxter, inden han turde scette dette;
over Flammen, der fra sprft af maattel
brænde tneget fvagt og fsrst efter-l
haanden strues op, saa den næften forft .
tom i sin fulde Kraft henimod Sen-l
3etid. Jeg betlager virtelig for J·nle-"
aftens Styld Jndforelsen af Petrole-»
utnsbelysningem thi nu passe alle des
Jale Lnfehistorier jo siet itte mereJ
Det var som sagt Moders Specialiteti
at fremdrage den Slags Historier.t
Hun« forsitrede jo rigtignot, at hun
itlciiæstede Lid til dem. Men Stam
tro tende. Hun blev i hoert Fald ilde
til Mode, naar hun tom for Stade at
pudse Lyset ud. Men Fader derinwd
var uforbederlig; man tunde itte en
Gang faa hatn til at tro, at der git
,,Varsel«, hvhd Moder dog stand
givelig havde set.
Naar Juleaftens-!Itadveren dar til
»Side, git Moder op i Storstuen, hvor
Ihun havde sme Juletager og Weber
snIdderi en Egetræstiste. Dei horie
med:.til de forderedende Glceder til
Julefesten, at di en Aften allesammen,
baade gamle og unge, Piger og Karte
ftar Pebernsdder eller ,,Bættenodde«,
fom de gerne taldtes. Dejgen blev
rullet ud i store Plader, der igen bleve
udstaarne i lange, smalle Strimler,
som vi faa star i smaa, firtantede
Nødder. der bleoe bagie i Ovnen.
Moder stod altid selv for Udrulnin
gen og Strimmelstceringen, og det var
itadig med alvorligt Paalaeg om at
qøre Arbejdet ordentlig at Strimlerne
bleve ratte os. Den, der enten star
Nodderne for store eller for smaa, tort
sagt, jastede med sit Arbejde, sit sin
Afsied Vi star Nødder dogftavelig i
StoppeviT og tin bavde de endda
ondt not ved at strertte til Julen igen
nem.
Med en Pose fuld as disfe »Baue
nodder« var det nu, Moder tom ind i
Dagligftuen og delte uk til Alle. For
—
at ingen stqu sie Met, malte html
enhvers Portion i en Staat. Tit den
ne Portion harte ogssa et Ubvslg at
de foksicnige Siags Miet- vi hat-de
bagt til Jnlesfestsem Jedetagey brunetl
Finger-, Kleiner og Hrsad de ellergj
taldt.-,—5. Reiten af Atti-neu tildrngtesl
nu ined at fpille Kost vm disfe Ruder s
eller nied under forsbllige Lezc g
Rainser at vinde thødderne frsr hin
andert. Rarlene oa Piarrne getnse de
rcg staat-r og Nøddrx i deres stisie
nrenpna stltrderne, hvor de laa gg bie
ve ganste dtøde og tom til at Isigic af
de ningne Ftlædningssti)tter, nie-n di
Born tnnde godt spise dem alligersei.
Vi brngte neinlig at tiltigge os tidt
trog Foltene, naar vore egne vare flun
ne op, hviltet itte gerne varede lcengc,
da vi itte som de andre forstode .it
geinine dem. Kl. 9 Juleaftcn blev
der ligesom. de andre Aftener brudt
up for at gaa til Apis, men tendte itte
til tangere Aftensæde i de Tiber.
De to Juletyelligdage bleve ofrede til
Fiirtegnng, men derefter begyndte Ju
legilderne. Nabolavet samledes stif:
teviH hos hinanden til »Julebeføg«,
fom det taldtes. Foruden Mad og
Dritte i rigelig Ut«tængde og fornpjelig
Snnitale om baade Dit og Dat bødes
der paa et Slag Koti. Mcendene
spillede Schetvendsel, og Konerne sit
sig et Spil ,,Brns«. Dei var ellers
den enefte Tid pacr Aaret, at man
brngte at spille Kort ved Stimmen
tomsterne. Vi Born vare ogsaa ined
til Julebesøg, tnen vi tuinlede os i et
Værelse for os felv·
Endelig oprandt Nyiaarsaften. Den
var for rnig lige saa højtidelig ssom
Juleaften, og den blev ogsaa fejrct
paa ganfte famme Maade som Inte
aften, undtagen at Aftensmaden nu
bestod i Flæft med Grpnlangtaal i
Siedet for SuPpe og st Og saa
var der den morsomme Nytaarsstyd
ning. Nceppe vare di færdige med Af
tenstnaden, før det begyndie at tnalde
løg uden for. Soin en Ratet sprang
vi ud for at hente Stytten ind til
Tratteinent for den bevifte Ære. For
Reiten tnytter der sig et uhyggeligt
Minde til Nytaarsaften for mig. Der
tom een as vore Nat-ver og fyrede en
gammel rusten Besse af for vore Vin
duer. Possen, der var ladt alt for
stærtt, sprang i tusinde Stytter, og
Manden mistede 3 Fingre. Senere
git der Koldbrand i den saarede
Haand, og Monden døde. Bi Born
sit natnrligvis itte Lov til at bruge
Stydevaaben, men Nytaarsmorgen sit
vi Lov til at ,,ftyde Nytaar ind« hos
Naboerne med en Knaldhætte, der var
anbragt vaa en Pig, sont sad i en
Træhammer med langt Statt, eller
ogsaa med en gammel revnet Inde
potte. Strald i Strald git tret Mit
aarsaften og Nytaarsmorgen til langt
op ad Famil-Pagen J store Flot
te tom nernlig Byens Drenge for at
»styde Nytaar ind« has os. Mied
bøjet Nyg liftede de sig hen under
Vinduerne for itte tat blive fete i
Fordejen, og pan Dortcerstclen tnalde
de Hatten af. Min Moder fslie sig
forpligtet til for hvert Strald, der lod,
at udsisde et høji Hvin, som om hun
blev græsselig forstrætlet, og Dem
gene sit deres Peter fylkne pned »Vert
tenødder« eiicr en ftp-re Maolesiot,1
hvorefier de fortsntte Vandringen tit?
nakste Guard.
Men med Nytaarsaftsn dar al den
ne Herligtyxd torbi. Dog b·c.gte Hel
ligtretongersai..n endmg et lille Eiter- !
slcrt, naar di fik Lov at tcentx det tre
arinede Lys, soc-: Moder dar-de ladet;
til os, da hun stsbie Los til Jnleni
Dei var et spendxndc Dieblih naarl
det Krudt, sorn var anbragt der, hvori
Lysets tre Arme samledes til et, still
de til at etsplodere. Herester tom der
t
r n
forn oftest Sne og Js med Süd-eisk
sel og Stpjlelpb, men i hvor rart dette
end tunde være, forslog det dog ittet
mod Julens Gut-den og man længteö
efter, at det stulde blive Jul igen.
H. K.
Winlssäk
Naar man lasset de Stildrinnet,
som er givet af den uns afdode af
ghaniftanste Hex-sieh og da særlm de
af hans to europceiste Lager, Doktor
Gran og Mtss Hamtltvn, fnar man
det Jndttyk, at Slehnmnn inan
have været en sprundeelisz WWMU
af Grusomhed og Blidhed »
Han opfandt tckdfelgfuldc Etranc
for sine Undersaatter, sndcnde Llie
nnvendtes faaledes nn on da, os- WH
get hyppig idømte han Sundcre til
«Pælstraffen«. Dr. Gran sortnsller
om arme chevle, der inidt mn Winte
ren bandtes til Perle og blev tnrldtc
over med Band. Pan den Munde ldd
man dem fryse ihjeL Lin kmsiig
Mond tunde holde det nd i to Tage-.
Miss Hamilton fottceller i den An
ledning: En Aften blev Einircn me
get forbitret Pan en af sine Pan-Ir, og
endstønt det var en Hundctulde on
Sneen laa højt og det blast-: stasrtt,
befalede han Drengen at gaa nd i det
frie. Da Drengen hurtig stidnede af
Kulde, lob Monartens Setretckr til
Jst-ten Hamilton. Efter en Rand
slagning med hende bad han Einiren
om at tiltende Synderen en mildere
Straf. Emikens Brede havde imid
lertid lagt sig lidt, og Drengen flat
nied endnu at tilbkinge en Time un
der auben Himmel, hvotefter det int
ted den tvindelige Læge at stnble
tin paa Benene igen.
En Gang i Kabul ftillede en Tigger
sig paa Monartens Bei og ftratte
Haanden ud.
»me et du?« spurgte Emirsen.
t »En Tigger,« lød Svaret.
! »Hvorledes frister du Livet?«
t
t
t
,,Ved Almisfer."
»Hast du aldrig arbejdet i dine
:Dage?«
! »Nej.«
,,Naa, saa er det pan Tiden at vi
Jbliver befriede for dit Selstab,« sagde
tAbdut Rhatnan. Derpaa gav han
thdlen fom var med hom, et Wint, og
’itle længe efter dinglede den usselige
Tigget i Galgen.
At den grusomtne Despot ikte var
)uimodtagelig for Smigek, fes af spl
7 gende:
I En Mand var bleven dømt til at
itniste begge sine Øren Han havde
;iknidlettid en ntægtig Ven, der ind
tstændig bad Monarten om at maatte
xfaa Lov til egenhcrndig at foketage
FOperationem Da denne Naadesbe
: visning fotundtes hanc, bad han Ewi
:ren selv vise hakn det Sted, hvor han
stulde begynde at stete. Erniken
tot-te nu let ved Syndekens Dien,
men saa citerede den modige Hofmand
et Sted af Koranen, hvorefter alt,
hvad Allahs Repræsentant paa Jor
den hat bekørt med sin Haand, bliver
helligt. Emiren verdigede at sniile,
og tilgav dem begge.
Samtidig havde han meget stos
Stsnhedssans. Han anvendte meget
af sin Fritid med Gartnetarbejde og
nætede ligeftem Lidenstab for vellug
tende Blomstek og havde hele Aaket
saadanne om sig. Ligeledes holdt han
meget af Sangfugle, foin man i sten
ne fransle Bure saa paa alle Veran
daek.
Lady Dufferin strev en Gang om
hom: »J Gaar anvendte han hele tre
Timer med at anbringe asstaarne
Blomster i fykretyve Vafer. Og naar
denne Mand er hjemme, hugger han
Hovedet af Folt eller hcenger dem."
Hans Blidhed viste sig fornemlin li
geoverfor Blomster og Fugle; lige
ovetfor Mennesier kom den sjældent
til Syne.
VI IN· ivr her Okm »auf-ei i Inin
Islkk 81 ocr sot kes wen Moorf- Nos«
Miche- Icitet de n. Mean d 180 Bd as
Moor-'s stock Fmä sit fide eilin nie» end
1(«00 Ph. litt hie-u; hdis 1ite.·o1dns rsi in
gen Metall-ig. Its-I l, r« n Te folcei Teres
Spin. AOORES STOcIc FOOD c0.,
thun-s 1 B«ufl-.l
ts- ilgsm r entsee. hier mer« tagt-m : e Anker
r—
« ..- —
W »H-« C
f
« -
k»
»Hm-ims-XX
·. I ". : «
« .L·1.’ — « - , : ,
. I fif) ;»; »«s,sp»«-s;c;s.;«:—» ·
Q , » »-,-«--, J « .s«c Er IF . . -
HEFT-MI- Æsssssxssiss OF sk-« - - : .
»-—O—·Is.— ——.-- ·
. -
Send n m Pen c Yeth mmk De er fuldstændiq .9 « .
V —- « tslikedø med Modkagelfen. :: :
Fok hinin at indfoce vors Von-r oq Katalog til tme Stunde-r og Agcntet qør "t’ beste
smmnedc Ttsbnd og giock Prænsier m en Verd- af Tufinder of Tolle-ts- Send Dem- Nin-n,
Adiegsk oa nastmeste Ekspkegikiontok oq vi vil icudc Dem fslgende Iing: Et- Æife fiue Maa
I«ek, est H liatsqhgutdlndlaat ellet ij Niekkl Dem-Un »Den soc-s EOMML hvilketl Te Mist-u
fsm qobt » Ur iom » til 8305 Gammiieddel for 5 Aar med hvkrt Aar: at vc rcuarerc der
udeu BeOolmsp ellek tin-m te: for et nut, uvis det ikke gaar gehn en galt-betagt hierm- ox
Himm; en wqie Shesiield Barberknjvz en« gutes-singt Ninq med Deres Nava; en lsnllnnt «
»Mit-oh 4 suldbela ske Aravelnappekz et Var intulke Wunsches-Knattern 0 Masse-Salt- 1efceey. De tun
anders-ge vet helewcx finderTe vst den fordelagtiqske Handel i Teres Levetid,befal82-97 s«g Ekgvresomkoiminarr. ellendicke en Ernt.
W snfket blot, at De anbeialer os til Tekeg Rennen Teite Our-it meo Donners mit-n ist«-ed Ur. I Stedet for et Decke-Un kostet
83.72. Vi kan ienbe det med Posten. hms De ieader os Bengene mcv isö Terms etstta til Irrwahn «
Les, thd vote Kuudtr sigetn Vi hat Haut-redet of iaadanne Bivnesbytd.
F sit amontflt i Gast oq er Iorbcviet over at sinds «thinq um« sein« Im bar msvi St set-tue De eadte til sma, oq san se m er m- ems
Lnd seiest-me miter- Uket hold-r qov Tit-, kg qu vilhe Mc Mge darben-avoi- s fand-by avaenogmdt but oft-It skktnaetl folgte ieq skka o ok I. or um
. v s s-- ikq as It nat-r Iom he ft, os det holder We M oI Ah othe? l .
soc ts. I- FOR, GEWA- NUM- ; thkkspskkq e; slen vord- hud M del- koftede tat os I ankn- m at«uä:,
s Iebte- kskmu i oh Time-d. te et ten del-dem IM« den-. Laster E fein im stocken Omb- bar Mist- ssu vsdlmmst M tdker ok noste Beim k, pg
I. risler Ase-. hatt lau it e fertige-, De ksn same ina billigt, ; dekfm Dom tubul- endms er It- pende, eurem dem med des sammt-.
c· s « Ho In I, Uns-ford, Pein-· g N is M « II l e r, sont-kon, sum-.
Vom-i Dein Ia II dort Albas-, est-klein M muckte er sidste Gam- det give-. tet sauste reden-It dmdthhusi Dem Mit-II et htlt ist-mein vedettwicigk·
costs Mist-futuka co» 327 Lok- sullslns, chiessm
