Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 16, 1901)
A « ikgiemokndx Oversat sra Tyst vcd Eile n. — tFoktjatJ L Da den fremtytkenoc Politistnrte tyva spredt ken ka sende Menng over den stille Gove, Wie Mannen i tolig Mathed og stinnede ligse Pan et Ansith dødblch forttuktet as Stnerte og overstwmmet af Bind , Politibetjenten bøjede sig over den mishcmdlede Stil Leise og Wird-: Hovkdet med det form last fammensiltrede Haar op fm Stenbroem »Bei er den lange Cigiararbejder,« sag-N hcm Hac gyldig, »der et not ikte meget Lin i hom, men tser er heller We stott tobt ved hat« J Vagten nXesd ban1.« - Vornecnfold Hnnlenqalsesh Bauten-o i Jan-ne- Tid Oslltg Sullied nndt I St eine-n, Herren-I Fuso i Uns-cis Sind Den gamle Stolemefter var død on lmsvde iile est-er lusdt fin sen-site Dotter stott anth end de tat-Delikte Msbler i det lille Hjein og nogle asslidte Kleedninggsiyiket. Da hun hnvde beialt alle Vegrnvelsegomloftningctne, hand: hun tun 50 Øre tilbnge. Men Jomfru Martha gjorde sig siet innen Beiymrins get i nogensoinhselst Henseende. ,,Jeg eftetladet dig en kig Atv.« havde hendes Inder sagt, da hnn tog Affled med hende, »du hat ilte blot alle diese flsnne Sagen Lcenesioien, soni bin Bedstefatet med egne Heendek hat lanet, og hvori din irre Moder dich-, det gab-, statt-: Egetrægbord og stieg-et mete, men frem for alt hat du din kige Fader i Himlen og den fivte Ære at Halle blive den Heere Kriitus lig. Dertil hat du alle de dejlige Fotjcettelfer, som ere lutter Ja og Anten. on alle Gudg Boan stpnne Lovsangz Snng en Gang en of dem for niig.« Og Mattha sang; men da hendeg svage, list til-mei fulde Rast fotstummede, lag den gainle Mund sinnst-.- still-: med lultede Øjne og et lysiendt Smil wo de: blege Llnsigi Aandedrcettei blev fis-agree og smgeke, tilfidst bøjede Muth-a sig oder sin Fadn og san, at han nu ilte mete limde here hendes, men Engl-nee- Summen Stille- inrrkseixk hun ver hans Leie, stille lagtk hun lmn tilxItie vg gil derpaa hen til Partien for at gøre Aftaåe inxd Henspn til Begravelsin Sets Ugek endnu blev hun i sit gamlk Hiern, for hun tog Siav i Haand og drog ud for at sinde sig et nmx og den rigie Fader i Himlen hnvde d:i nntuttigvis nlleeere beredt til denke. Hugmodeten paa Slovgaard havde altid holdt megct af Mai-ihm nu sendte hun hende det But-: »Zum og bo i min Aftcegtgstue, den et knieeten for stot eller for lille til dig, Nr er Solsiin og Bloinfter, og du lan fta Bindi-et se longt ud over Martern-e; hvad kan du vel for lcnge mete?« Matthas sidfte 50 Øke lignede Olien og Melet i Enkens Kat; ja hun behprece itte en Gang at degynde at beuge cfsdenn Hm alle Sidet fil hun at soweian hvor holdt hun vat, den ene dingte hende Hvedebtpd, den an den Meelh den tredie«Sm-r, og Mai-ihn masqtte næsien ligise sig felv ded en Spnrveunge, der var fnlden Ud af Reden, on fom nu med aabent Nasb tun lieh-rede at vente paa at lade sig fodte af de gmnlr. Men bun var dog hderien iaa ledig ellet saa graadig sont en sozian Spuweunge. Martha begnndte at samt-e Sinnadpm om sig, Drengc og Piget fta tte til sets Aar-s Alderen, de stsrste tatte sig pag en Bitt, som fiod langs med Vckggen kundt om hele Sitten de mindre paa Stamler tæt omlring Jomftu Mar: tha. Menge Gange sad de imidlettid slet ille, men sang og legede, og Jemka Martha find midt imelletn dem og san paa dem med et sttaalende Smil, inedens hun sang need asf Hjertenslyst Tidlig om Motgenen, naat Born-me samledes, be gyndle Inmka Matiha ined Von og Salmesangz hun leerte efteehaanden de smaa mange Vers, sont hun innde hu sin Fadeks Tib. «- Ellen No esk Taum, unt er Lust Rotte-no Mode sam· Nu. Jesus, Liv va Luc- cc qcvex Mtg i dm. nun List-Horn Bunde-IS Motte- hmt man YIU For vm Noah-ge Mammer Wnldcnioi. i Wand du sugcx No er Lerkenv Mocgeiisang. Ratten-J Muzm og Zkyggc Use For bin tlate Sejervgang. Lyo of LUS, o, lad nuq sum Ren iom du nt Lyiets klug-· Ogsaa Aftensange lcette Jomftu Martha sine trete Smafolk Ellen - « .- -..I, JrI’-U. Stille, stille, her-end Vilje Minder Fred i Nonen- Blond-. Bett-en over Atting sover. Eugtevgten vaaqec kau. Lovct vore, Jesus kare, Du alt-Ie, Jrelier min. Kasrlighcvety Dimmeliredea Favne mig, thi jeg et din - LIETFIZWIFIHI Nu trat ei Miste Gab-vornen Øse VII mite- tyft og tasgt s Sienas Fled. Sau vel ieg ten-der» « , « Nest Dckgen endet-, Leb Zeig Ist-ver Sie-trag Wust-. Du iyge Vierte Din Svnd oq Smme Jokiviade i Guds Agapet dyhe III-. O, ver tun still-, Tht im du pude. sey seist Isddcr et Un steil-Inv iJ Og lommct Stunden« J Haft voran Jen, To Tsdena dybc Mark braver frem· Du "g«ad vtt ue Ist evig Mute-; — - Veso Jena For-der cr bit re te Hinu. Dornen-e glckdede sig doglig til dereg Des-g hos Mar the, og Mpdrene glcrdedic sig over at vide deres Smaafoll i soa got-se spendet-, naax be selv maatte gaa paa Arbede f10 Øre om Ugcn mai-site hver as dem betale; Jomfru Martha mein-, at 5 Lunte have veret not, men Karen Skovgaard holdt bestemt Vaa de 1(), faa Martha fyntcs, at hun havde fuldt op of Benge, eftersom Bernsenes Anteil hurtig for-gebes. Dersom nogen var uartig eller fandt paa Statnssireger. tunde Synderen ikke idømmes nogen haardere Straf end den i en halv Times Tid at stulle sperrte-z inde i et markt, lille Kammer, mens alle Kamme raterne frydcrk sig i Solsiinmt i Jomsru Marthas ltllc Stue Ved Famil-, ved Paafte— og Pintfefesten vankede der Æbler og Godter. Gmnkviste, Paassecrg og grønnc Bege grense, og Sange hin-de Vernene til bver Hojtid, faa dct gmkie Budskav kidlig tonedse fra de snsacx Hinter. Under Hzrretis Vingers Stygge Lande Marthe sit lille LIij Der kunre hun bannt »ltrg,1e sig og som« og ftaa op i Trvghed og Wabe Frcdz og i Siedet for at Elbe-S var r-:t, som om hun med hrert Aar die-v nngre itslandt sine unxe Rennen Men »Den vlaa Bomntdsparnpln« ltewde sit eget Kas pitel i scomfru LUinrtbas Liv. Med den daniede hnn i Gut-yeti:.1.1r«3loletiinekne beqnndtsex under dean breke Elærin gemteg altib nne Stifterin-, Tanne on Opmnntrin gre, naar en af hendez inua Venner senkte Bud, at St)g: dont tiindiede fra Zielen; og under teng Brett-e havdc more end et lcifindint Bin-einen faoet Gndg Leb-« itcerte Strom-s nie ned over sin, iaa lrnn misted:. hell-sie nt mee dienen nde i Stieg-jen, end at hoc-: sont Ln nnd-er Junier Marthas Pampli). Men mangt trostefuldt Ord, mangen tckrlig .f;)nnnd5kcetning, nmnqen verertvægxnke Forantsrisgn var Intaa væltet frein til Hierlp on Ttøtt for Dem, Ver Date i Tit-d, annoeiig og l«:z1,enili,1,, nnar Tieren git op, og ,,d:n blas Bomnldgpampln« viste fig. littKrnatgsonnnezens nntrsnc Sollan hinkt- modnet de iidite säugten alt Nr indtnsstet Dimde i Eurer og pna ·J.7i.1rtet, rsg nu like-d Litebsrftorntsngs Vi!D«.« chrjr ino med iin nftnktine Weide-. Jomfrn Liliarttrn Hure trubsst Den ins-Itka Ztonn og Tsn ilyllsnks Tltenn fee nt des-ne neigte inn: Zinaabøxm fwici Mein lnn lannt ne: red Eiozuixtg ndtrfte Grcrnfe Jcn var nun pnn Hjskinvefm nis. Du hnn innre tun-It Kote-— »vejen, htor Vejvisersjn pensde til hatte on verser oven orce »Stendynnien, begunnte min allersede at glitt-: siq til om et Kontterg Tiv at tnnne lnvc siq en tlop lsxxcm The. Just isom hun rast vilde aaa sowi, fit hnn imixsleriib Øje paa Ien Ftvintzslittetse, som lan lasnet op inmd Visjviserem Et «Sbawl ftjulte Ansintet, inicn under Stmivtet gemieg noget, der tunke have Ligbed nied :t lillk Bam. Maxil« Viitede traer ocek Landen-zisch diejede sig ned on leistet-e «3l)aivlet. Ei nasmte synligt Einil glzd over den stittelsz Zwin Des blege Anstat, min lian innere itte, ch Martin iilbød hends Un iniod Rennen unter tin Paciitsln, sanft-eint hnn ilulte vibere til Unnosvnen i Aste-n. »He stnlde bog itle blive sidvznde her i Regni2n,« sagt-e Marthen »Es inca je- all-stehe neue qennemvledt. De er vset feemnied net pan tfgnen,« rscdblev nun, Da yun til szvar knn sit et spørgence Blit fra de dnht liggenve IIan »og lwnd irae De deer - Et Bam, den statkels lill3 sovrr jo not san tmgt itodg Regnvejret.« E Steig, san vildt og fmsctteligt, at Den gove, gamle Joknfru Martin ganske forfitcettiet for iilbngt Der-Jed« tmngte sig frem over den ttattetszi stvindeg Leber. «Jomfru Martna!" raabte hnn og rev schmilzt bott, idet hun tasiede sig for den ganile sit-indes ffødvet »Jam ieu li.lcarth.1« tender De Inig itte Inerek tiender De itte Nora?« Jamer Maktlxa tog its-: vaa Vej ined Forfcrrdtlfeå udbtnd og Zierndeprwditscner, nei, hun sagt-: tun jævnt og stille, nicn nied den dybestc Alvon »Gut) vceke lovet, nt du ee kommen igen. Norm mit italtelg Bam, nn tan att vlire godi.« Lange-, taane Felvre Martin ventet on Knab-et paa dette Øjeblit. Nu tog tun den lille Pige der vel tunde være ite, site .lae ga111111e1, i sine Arme, on greb den trckttc, for tomne Moder-) Haand san trofast on tætlig, unt-eng hun holt-i Pakaplyen over dein alle tre, at Nora fulgte nied, langsomt, nceften nolende, men nimodftansetig beugen as sm gnmle Beninde. Zorner Mai-»Ja fand-e itte et enesie Ord. tun Tanleene bølgede og bcnste, niedeng hun hastede hieni ad mev sit tabtse, nu endeliq genfundne Baru. Hun bavde ganste vift ingen Fedetalv at nagte, heller itte tunde lntn give Nara en nn Klædning og Ring pas Fingeren, mcn tsrre Stromper og Sto, et varmt, uldsent Tørkloedse on en Kop toghed Mottt et ikte heller at foragtie naar man er ncce ved at tegne at Terethed og Kulde. Lampen blev tændt, og Jomfru Martha trippebse ftem og tilbage i ivrig Vitkfoinhed, medens den blege Kvinde, der wgsstamlig var samt-et ov fra Landevejen, fad og saa paa hende. En eitek en gled Tanterne ned over de magre Kin der, og faldt paa cse folvede Heender, fom laa trætte i bespi des Stad. Mattha saa det og niltebe saa mildt, som on: hun vilte sige: »Ein-d kun, Nota, mit stattels Warn, groed tun. De, tom taa med Graico will-. koste med Ftyvksuiiq«.» Den lille Pige ttod nied Armene ftsttede nwd Bord-et log stiktede tankefuld ind i Lampen med sine store, leal IØjna Fattige vare henves Werden men ualmindelig smnkt’ idet lyse Haar og det blng klare Ansigt. Da Martha, eftcr tat hun has-de gis-et smc Gast-ex noget at »in-, sie dem tik RU, da de begge laa lunt og gsodt i hendeö egen Seng, met-eng Inn telv todte sig et Leie pasa to Stole, da bsjede hun sig svvet de tot-ende, san længe og eftertænksonit paa Nokas spritzt og vendte sig ttlsjvtt vholst mev Taster i Øjnenr. b« Ster folveve Kantine seinigen og igennem Ratten Welche nett-Klang tiht»-Mmmxkike hætstatetö Loviang M, asmlg ttvsaliget -«.".P·.-d Denken gaq inv; ihi net er envme Rymt Der et entmu Mensch Og W mate sswre med et tut-leim- .,hallcluiat« · - , ji« Rette Das forle Nara tin Dlttotty oq siegelt-; var zip-z M »Oktave« et Jole Jordan-list . — »—..—. Lytlelig og vel var hun og hendes Georg naaede til Amerika, og det forfte Aar havde de henlevet i Herlighz d »og Glæde. Men faa havde hendes Mand haft Uheld i sine Fortetninger, og paa en eneste Dag var det forbi met ideres Lytlr. Hun llagede, Mund-en stændte, hun ist-bande de den Stund, dia hun leerte hain at tende, og tilsidft tog han sin Hat og erklaetiede med største Ligegyldighed, at nu vilde han spge sin Lykte andet Stedg; hun siulde heller ikle viere bund-en, hendes Slønhed vilde sitlert hurtig staffe liende en and-en Mand. Han antog, at de vilde være enige oni, at den Kontralt, der en Gang var sluttet mellem dem hist ovte i ten gainle Werd-en, den behøvede ingen af dem at lag-e Hensyn til. Saa gil han, og hun havde ikle set hain siden. Hdad der siden var stet, lisavde Rom helt forbigaaet i Tavzhed Sonn den samaritanslc Kvindse havde hun haft syv Man-d, hvoriaf ingIn dog virlelig havde vceret hendes Mand, snart vare de stilteg ad i Uenighed, fnart efter fal ch Oveizngkonift Endelig var hun falden ten svær Syg: dom, oa da hun ftod op igen, vare de straalende Øjne matte, det rige Haar forsvnndc ,de stønncy ungdomgfriste Ter celtcde og indfaldne. Junar isg niørkk Tidst habt-:- lnxn kerefter aknneinlevet, iridtil linn dar saa lyil:lin at faa Tillnid oni en Pladg som Hialirxrinde hos et ainscrilanfl Hei-RAE der flulde rejse til lEximpL Hnn loni da tillsage til d: gainle Stettin nun l).e·o af de loldc, derrwligsjndete Mennesicr beliandlet h«:akdt on iilæ:«ligt og tilsidst afslediget. Nu stod hun aliene ined fin Lille Pige i den itore Bli· Hun længteg hieni, men for at tunne vetals Reisen inaatle liun sælgc a.t, hvad hun ejsede, ozi sndda aaa det sidfte Stntle Vsej til Joch-. Og her sandi san Martin hende raa Stendnngen under Weit-Tieren Hund der nu flulke blive as licnde og Barnet, viosste lnin ilte. Vel var liun nna endnn, og fine flinte Hander havdk lnm jo; msen lnm gruede for at vende tilbaae til det grmlx Art-Ich on d: aamle Fristeller. Stunde hun ille mu liacik her i Lands-Vom tjensz sit Brod oed at sy og raste for Foilf Narrn Slovaaard havde imidlettd sIt vaa Jomfru !IJlartl;a—-st«8.1:inl1ier«iahedggxxiiing med blande t: Følelser L?z«:!it!in var nun ftamfnl d, ihi hnn vidstk wrpr oni hun sclri vild: hat«-e waret i »- Atand til at udvisr en saadan Selts fornasatelse, oa slønt lmn standtt og binminede over al kmnk ,,Iandelial)ev«; overnejerg hnn doa i al Stiller oin ill: csgfaa lnm stulde lunne give den statlels Nara cn Exzandsrælning En Dag lom hun ind i Aftægtsstusem satt-: lisxaae Armene i Siden og erllcersede med afgørende Be firsnthed, at nu flulde Not-a flytte over til hend3; hun lunde irr saa not at bestille ined at sy og stoppe, og saa vilde der !«:l siden kunne findeg bedre Udveje. »Im ved jo nol, at du en Gang hat betallet dig for at taan Plads hoI mig, men denne Gang haaher jeg dog ille t flnlle fsaa nej,« sluttede hun, og derved blev det. Men den lillse Pige sit Jomfru Mattha Lov at beholde, og hun tvivledse ilte et Øjeblil paa at flulle faa nol at lere af baade til sig felv og l;ende, thi hun forlod sig paa den Forjættelsn »Hvo, som annammer et saadant Barn i mit Raim, annammer mig.« Og mcdeng hun tog Varnet ved Haandem iog hun Moderen ved Hjettei. Langsomt, men sixlert fortes den ftalkels Kvinde fra Mørle til Lys, fra Fortabelsens Dyb til Naadens og Sandhedens Klippe grund. Da Martha en sollys Foraarsdag bei-edle sig til at gaa til Herrens Bord, tom Not-a ganste af sig selv og sputgte, om hun maatte være med. Haand i Haand gil de til Kitte, og lunde de end i det klare Sollys lade den blaa Bomuldszparaply blive hjemme, saa var bog dereg Van dting fljult under Heu-eng Vingets Slygge. J- - .-. - —- — J »Don flal ille sonderlkyde del lnællcde Rot og ilte udslulke den rngende Tande.« Es. 42, :«. - Matth,12,s.s». Hin Torgdag Aftcn, da Politiet Inaalte trcede til fot at stille de Vetdengforbedrende Slagsbrødrc ad, lom en vætdig Bokgermand omtrent Kloklen halv elleve vandsrende ned ad Gaben. Hang Lag-dar Lehmann havde spisl til Ast-en hos sin Ven, Kaptejn BalllJasar, oq derefler havde de begge for dybset sig saaledes i llnqdomgniinder, al Klollen mod Sied nane var bleven over 1», før Hans Flaspak brød op. Nogen gnaven maatte han sind-e sig i at lade sig standse nf de larmende llrostiftere; hartnfuld stødte han Stollen iniod Stenbroen og innniledse, riniseligvis endnu under Paa dirlning nf Flaptejnenii Sørøverhisiorier, noget oin en »Res vsckband-e«, sont ille lnnde lade flillelige Foll færdes i Fred paa dereg lovlige Bei-e. Men da Svcermen spredtes, a Haan Kasparg prosvende Vlil overstnsede Slagnmrlen for nt lcelle de faldne, lunde han dog ille lade være med at imsrme tin den ene Staffel der laa blødende paa Sten irappm »Er han dad?« spnrgte Hans Kaspar, idet Politi deljentikn løftede det inighnndlede Hoved fra Stenene. »An nei, der er Liv endnu. Ulrudl sotgaar ille sac lkll« Politimanden faa nøjere paa den saarede. »Ved De hv-ad, He. Lehmann,« sagdie han, »Kncegien irr den selv samme, som De for et Var Aar siden gennem nryalcde, og som baaeftser stcevnede Dem for Retten, De hilsier hanc vist nol. eDet var Begyndelsen, her er Enden, det kunde sagteng ille blive anderledes; vi have lcenge holdi Øje ined how-« Hans Kaspar vilde næppe tro sine egne Ørenz Mer siumspiben var nær falden ham ud af Wunden, saa for fcerdiet blev han. Med egne Hænder hjalp han til med al bringe den bevidstløse unge Mand hen til Stationen, o·c rfventedse der Ved Siden af den saaredes Straaleje, hvad Lcegen vilde sige om hom. Dei ene Øje var slaaet ud, Nak sens og Psanden spudertrampede og to Ribben lnuste. Hans Kaspar tolle med Lcegen, gav den syge Haanden og saa, hvorledes der, saa vidl man lunde staune, foregik en For andring i den unge Arbejders Udtryk, idet han bsjede fix over dam. Fru Birgitte havde den Aften været l siot Uro for sin Mand; men da han omsidee lom him, satte Beretninget ’om, hvad han- havde edle-net- hende i en faadan Sindsbe vergele at hnn laenge ikle kunde falde i Stdn. heller ill Hans Kaspar fandt megen Hvile den Nat. Tanterne tum lsede i han« Vened, saa han kastrde stg frern og tilbage udei RI. « k- " Allerede tort eftet, at han havdse drevet den most-H Gaatddreng ud af sit Hug, og saa snart den ftrste M felfe havde tagt sig, maatte han stille sig selv det Syst m-aal, om han hnvde handlet riet. Mange Gange M han føgt at feig-re sig fra dette pinlige pack-M Sporgsnmah men det hagede fig fast, og uassadelig nagt-I han af den Tonle: »Kncrgten var dog saa ung, dersom du blot havde Its Tnalmodiglzed med nam, tunde du dog maaste tilsidst — fJaset ham ittd paa den rette Biej. Hvad sial der un IN af ham2« »Ja, hvad er der nu bleden Lif hom?" Hans sagen Sen, Frederib havde violdet sine Form-I ntegen Sorg. Næppe 18 Aar gamniel erllætede han« at U have-e forlovet sig og vilde giftes. Hans Kaspat strev III-F sin Vaande til sin Brod-er i Amerika, om han ikke statt tnnne bruge den vilde Dreng i sin Tjenseste. Og san fu«-K Spur-et kom nied Løfte din, at paa hans Gaacd slulde Iw deril dlidse kørt i stratnme Teiler og ncepxe faa Anlednis til at slan baq ud, tog Hang Stagdar en kraftig Befluiuissk Inn fort-: felv sin Søn oni Bord paa Udvsnndrerstibeis II dar Vlfstxdm tung at komm-.- oder; men da han fängst-Id ccndtc lij m, maatte bin fige til sig ielv: »Bitte er vcl fortjcsnt; hvorfor jog du de n stakkels ft dscrløie Dieng bott.« It 1 Da di hJidd tnn følt sig t):ilst1nd t til at undeksIM knor « l antsz dar blean if;nie:1 han davde aldrig kuts net odrrninde fig til for Vll vor at opføge den fotvilded Drcnq On nu stnl de lmn q: nsinde heim i en faadin Eltndtgk bed. Dct kule modin Hierte vaandsede sig under Klang-»O Of dexte frygteligc: »Den Gang dar det Begyndelfen. her It Enden.« Hvor lidiet end et Mennefkelid ngtes i der-es iØjne, fo daglig se nisere end et gaa til Grunde i Snnd og Forder rslfsc, saa er det dog ikte mindre dyrebart for hom. udsc livig Villie innen Spurv falder til Jorden, hnn1, som tel ler alle vore Hovedha-ar. Derfor kunde Hang Kugpar ils-: sove, thi Samvittighedsnag er sen torneftrøet Hodedpudea fom del stal holde Freden borte fra et Ajciennsestehjette o Søvnen fro de trætte Øjne Dei-sum stnasgten komm-er sig, tager jeg ham i haft-« drt er sitt-ert, -- men dersom hsan nu ille tommer stgk — Hans Flagpar turde itle tænke Tanten til Ende. ,,Vil De tilse ham, jeg bet-nler, hvig der gøreg Imng lldlæg,« havdse han sagt til Lægen; men hvor stulde set Leenekunst lunne udrette noget overfor et Lsegeme, som M saa fulvstændigt ødelagt i Synden5 Tjeneste, at dset mous nasppe mer-e havde en fund Blodsdrsaabe tilbage. Førsi eilst flere Tiniers Kanip lom det aamlie, evig gnldige: »Gnd ps! innen Limberg Død, men at hcm fkal omvsende sig og lebe-« til den søvnløse Hans Raspnr og beugte Fred i hans fut pinte Sind. Den ftattelci, vil dfarne Frants hørte jv ogssc ind under dette: ,,Jngen« Ogsaa for ham lunde der mov fle cndnu qiveg Ontvend lse on Frelse. Neste Don sad Hang Fing-pay fom man vel tnn tectfk sin, ved Siden af den Stigesenq, hvor den mighandlede CI garartiejder lan og led under Elcherkerne af de »was-Alls Fødkm En svcer Nat havde den inne haft. Føtfr pintc Smerlerne i Øjne on Bryft ham, og efter nt han dar blesm forbunden og under Jndflytelse af et beroligende Lægemidc del laa i en halv bevidft Slummser, var det, som tunl han mærke de trampende Fødsder over fig, fom trnlledes alter oa atter de jcrrnbesiagne Støsvlehæle ind i hnng Diss og nennem Øjnene helt ind i Hiernen Værst af alt var dog den fonderrivsende Ftan det aus« ladelig pintse hang Sjcel. ,,Jlle en ensefte Haand udstrntt for at hjcrlpe nig; te maatte dog meet-te hvorledes du vaandede dig og Vred Pfg fom en Orm under dereg Føddsen Alt hat du sat ind ps Friqørelfeng ftore Stig, paa Broderstabskts, Lighedens Bin lelignørelse, Liv og Blod hat« du ilte antset, og nu —- txt-d de, for hvem du har giret dig selv heu, nu trcede de II under Fødder. Dstte er altsaia den Lon, du fnar of dem-« Med dyb, vemodig Smerte betragtede Hans Kasse-It det migl)andlede, unge Meint-»ste; han rylledc nærmetie ps til Scngsen ok? tog den snnes Hanndx Incn derine stødte hass uvillig frsa fig. Afbrudt og utyksclin taltse than i Felsen vildelse. Hans Kagpar bøjede sig over l:am. »Ja«a den Hund hort!« muinlede han, »trred bain wes-» stnd hnm ud! Ha, ha, hat« Saa nhyggelig lød denne Latter, at Hang Kogpss uviltaarlig for tilbage med en lslysen Nedtraadt og Id stødt, j·a, men var han ilte først bleven jag- n dort og hande ille denne Bortgnnq Vceret Bseqhndelfen til Enden? Jnderlig gerne vilde Hans stagpar hat«-e hjnlpet dep Statt-el. ,,Hvad mener Die om et Stytte Seinetarbonateesm spnrgte han Shgeplsejersten; ,,min Hustru hat lige flagtelt E Dag og lan sende en Portion her heu, hvad Øjeblit det M vcere.« Men Sygeplejersten shared-e med et Sinil, at few løbig maatte den fanrsedie ikke nyde andet end Sodom-Id-v »Nasa ja, for min Skyld gerne,« Insente Hang smsptnz »men han stulde dog ogsaa have noget at komme til Knka af.« Hver Dag prcecis Kl. 2 gik Hans Kaspar til Shgepn set og sad en halv Time hos Frants. Vejen var lang, um dieepasa agtede hqn ikte; saa snsart han var fcerdig med MI oagsspvnkn, tog hnn Hat og Støvler paa og tiltraadte II Bandring. For hver Dag blev den syge beben Feder-c ·vandt, Bevidstheden vendte tilbage, men bestsandig los sc Ilvorligt, inderligt sorgfuldt Udtryk over det unge Aust scer naar halt troede, at ingen lagde Marte til hanc. I Begyndelsen var han ordknap og uvenlig overfor W Ins-pay men da denn-e holdt trofast ud, bøjedes eftetbuss den det trodsige Sind; der blev ikte mere saa lange W ·: Samtalen, og tilsidst maatte Frants spørge sig ielv. III )er kunde bevæge den gamle til san ihærdig at vedblive II ine Bes-g. Mange Gange drngte Hans Kaspar iinger med fra Fru Bltgikte," og aldrig forlod hnn engen uden fskst at lægge sin Haand paa Frants’s g se indi det Idelagte Anstüt med Kristi Kleiltgheds — wilde Blit. » Ttlsidst lunde Frants like meve tie. - " l »Jeg hat san tidt teentt paa at sporge Dem, Dr. KO iann, «beghndte han en Dag, »hv.orfoe De i Grundes M »-ng tommer og set tll rieth .- . Jltissllrj CSIVW i ON